lørdag den 24. juni 2023

Valby Tidende nr. 217, oktober-december 1913

Kl. 9 sket der en ulykke på Valby Gasværk. En maskinarbejder F. Sørensen, Langgade 75, blev ramt af et stykke jern i ansigtet. Han fik læbepartiet knust og kørtes meget lidende til hospitalet.

Nationaltidende 11. oktober 1913, 3. udgave.


På en mark ved Valby er man begyndt at dyrke humle. Det er et af vore større bryggerier der her står bag ved forsøget på at konkurrere med den fynske nytteplante.

Riget (København 12. oktober 1913).

Bygningen Valby Langgade 114 - nybyggeri fra 1912 i 1913. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ensomme mødre. En beretning fra "Hjemmet" i Valby.

Under rolige arbejdsforhold har livet på "Mødrehjemmet" formet sig harmonisk og hyggeligt i det forløbne år, meddeler den i disse dage udsendte beretning. Alle pladser har været optaget, arbejdet strengt og vanskeligt fordi så mange mødre ikke er åndelig moden til at fuldbyrde livets store under.

De kommer fra alle egne af samfundet, disse unge piger, ofte ensomme og fortvivlede forladte af den de elskede, uden at kunne øjne fremtiden, bøjede til jorden af skæbnens blodige nakketag, men styrende rent instinktivt efter det lys i natten som er barnet, de bærer under deres hjerte.

Mange af disse mødre går ind til den store time på "Hjemmet" med gydens rå slam i sin sjæl uden at eje så meget som dyrets kærlighed til og omsorg for det væsen det skal give liv. De fordrer som ret hvad der gives som gave. De lever af samfundet og bad ikke om dette barn som blot vil ligge dem til byrde og bringe two-step'en ud af takt.

Men det være sagt til ledelsens ros at de fleste af de fra hjemmet udgåede mødre vedbliver at føle sig bundne til disse stuer hvor de søgte hen for at føde deres barn. De vender atter og atter tilbage for at hente råd og vejledning: 

Sundhedstilstanden har været god. Fra 1. maj 1912 til samme dato 1913 har 31 mødre med 32 børn (tvillinger) haft ophold på hjemmet, desuden 19 plejebørn, gennemsnitlig 15 mødre med børn og 10 plejebørn daglig.

Dr. Fabricius-Bjerre øver lægetilsynet med hjemmet, og den daglige ledelse bestrides af sygeplejerske frk. Paula Wendt og assistent frk. Anne Poulsen.

Hjemmet trænger til hjælp.

Bro.

Riget (København) 14. oktober 1913.


Nøgen mand på gaden.

Folk der i går aftes spadserede i Valby Langgade, blev vidne til et mærkeligt syn. En mandsperson kom løbende hen ad gaden i bar skjorte. Han forsvandt op i en gadedør, og her forsøgte han. da han var kommet helt op på 4. sal, at springe ud af vinduet; heri blev han heldigvis forhindret af nogle unge mennesker, der var løbet efter ham. Man fik ham ned på gaden, og en korporal, der gik forbi, afgav sin kappe til at dække ham med. Manden teede sig i øvrigt som fuldstændig sindssyg. En gadebetjent der var kommet til, fik ham ind i et automobil og kørte ham til Kommunehospitalets 6. Afdeling. Her blev det konstateret at han hed Larsen, er maler og bor i Valborgs Alle.

Social-Demokraten 31. oktober 1913.


De Unges Idræt i Valby. Frisk luft og sund legemsudvikling.

I Valby som nu er en af de bydele der har en overordentlig talrig ungdom, udfoldes der fra kristelige agenters side en pågående virksomhed for at hverve de unge til såkaldte frivillige drengeforbund. En mængde forældre som gerne vil have deres drenge til at deltage i friluftsidrætten, er sikkert ikke ganske klar over, hvad der for en væsentlig del er dette forbunds opgave i modsætning til “De Unges Idræt”. Vi skal derfor aftrykke et par linjer som findes i et lille lokalt-kristeligt annonceorgan i Valby, og hvoraf man får en sjældent tydelig og klar besked på, hvad “de frivillige” har til formål. Det er en kredsleder ved navn Pedersen, der skriver følgende:

F. D. F. vil berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge ved at bringe dem under kristne mænds påvirkning og at udføre en forebyggende, lækkende og bevarende gerning iblandt dem.

Han føjer så nogle flovser til om legemlig og åndelig sundhed for at oplyse, at man dog også vil skaffe drengene legemligt udbytte af virksomheden.

Det er imidlertid ikke vanskeligt at se, hvad der for denne bevægelse er hovedsagen, og dette bør alle forældre vide; men ofte har vi haft eksempler på, at man overfor folk, der ønskede nærmere oplysninger, har søgt halvt at tilsløre det her så klart og utvetydigt belyste hovedformål.

Det bør forældre vide, som i en sådan bevægelse helst søger friluftsidrætten som eneste mål; men også de forældre, som selv mulig har nogen sympati for en eller anden bestemt kristelig retning, bør vide at ingen i vor tid med dens tvist og ufordragelighed mellem de mange kirkelige lejre indbyrdes, har mindste garanti for hvad slags kristelig påvirkning der her er tale om. Man er i denne henseende fuldstændig på gyngende grund når man overlader sine børn til det “frivillige” forbund.

Derimod kan alle forældre føle sig sikre på, at de børn, der træder ind i “De Unges Idræt”, udelukkende stilles i rapport til det ene klare utilslørede formål, at bibringe dem sundhed i ordets bedste forstand, frisk luft og at den ublandede søndagsglæde som idrætten i det frie kan skænke de unge. Her er ingen “påvirkning”, intet fanatisk underformål til at forkludre eller forplumre den gode sag med.

Indmeldelse i “De Unges Idræt" foregår for Valby hos:
P. Schwartz, Gl. Jernbanevej 1 B.

Social-Demokraten 10. november 1913.


Ny brugsforening i Valby.

Udsalgslokalet i Langgade 48.

En kreds af beboere i Valby har i længere tid arbejdet for oprettelsen af en brugsforening. Det er lykkedes at samle ca. 30 familier, og for 14 dage siden åbnede foreningen sit udsalgslokale i Valby Langgade nr. 48. Ovenstående bringer vi et billede af butikken set fra gaden. Foreningen håber nu i lighed med hvad der har fundet sted i de andre brugsforeninger at beboerne i de omliggende kvarterer i stedse stigende tal vil slutte sig til og derigennem sikre sig gode varer og part i det overskud som det forhåbentlig lykkes at oparbejde i årets løb.

Social-Demokraten 15. november 1913.


Principal og agent.

En i Valby boende grosserer Daniel Jensen havde anklaget sin tidligere repræsentant hr. Hvass dels for at have røbet forretningshemmeligheder. Hr. Hvass bestred rigtigheden heraf. Kunderne havde han bragt med sig, og først efter at han havde fået vished for at hans dage hos principalen var talte, havde han forberedt jordbunden for en selvstændig forretning. - Et forlig mellem parterne blev også her resultatløst. Hr. Hvass gjorde krav på et stort gagebeløb, lidt over 1.100 kr., mens hr. Jensens sagfører Arenholt kun kunne strække sig til 300 kr. - Sagen udsattes til næste møde.

Nationaltidende 18. november 1913, 4. udgave.

Bager Charles Andersens bageri i Valby Langgade 37. (Altså ikke det i Hørdumsgade som omtalt nedenfor).

Fire mennesker alvorligt forgiftede. Falske blodappelsiner.

I Hørdumsgade i det yderste Valby skete der i aftes en begivenhed hvis følger man endnu ikke kan overskue, idet en hel familie blev forgiftet.

Bagermester Jacobsens hustru følte sig pludselig syg da hun stod i forretningen, og sendte derfor bud op i lejligheden for at hente hjælp. Nu viste det sig at familiens øvrige medlemmer, to voksne døtre og en 5-årig søn, var langt værre medtagne end moderen.

Der kom heldigvis folk til - og de fire syge mennesker blev i ambulance kørt til hospitalet. Her konstaterede man straks en forgiftning der antagelig stammede fra nydelsen af forfalskede blodappelsiner.

Moderen kunne kort efter køres hjem, mens børnene var så medtagne at de måtte blive på hospitalet.

Aftenbladet (København) 17,. december 1913.

lørdag den 17. juni 2023

Valby Tidende nr. 216, juni-september 1913

Branden i Valby. Den nye fabrik der skal rejses.

Brandforhørene på Allers Papirfabrik i Valby gav intet resultat. Man anser det for lige sandsynligt at branden kan være opstået ved selvantændelse i papirbunkerne som vel en gnist fra en motor.

Så snart assuranceforholdene er ordnede, går man i gang med nedrivningen af taget og den øverste etage. Resten af bygningen var så solidt opført at branden ikke har skadet den stort. Fabrikken genopføres derpå i en betydelig udvidet skikkelse. Kort forinden branden var man begyndt paa at eksportere papir til så fjernt liggende lande som Peru, Chile og Indien. Bl. a. var den engelske regering i Indien en stor aftager, og “Jutlandia" havde på sin sidste rejse adskillige tons papir med til Bombay. Disse leverancer overgår nu til “De forenede Papirfabriker".

Ingeniør, direktør Axel Aller og arkitekterne Langhoff og Søn, der opførte den nu nedbrændte fabrik skal også opføre den ny som man håber kan stå færdig til efteråret.

København 3. juni 1913.

Bjørnsonsvej 9. Et af de første huse der blev bygget i dette område. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Foden læderet.

På Valby Gasværk skete i går middags en ulykke idet arbejdsmand Ludvig Olsen fik sin ene fod under en vogn, belæsset med kul. Foden blev så alvorligt læderet at han i ambulancen måtte køres på Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 25. juli 1913.


En filmbrand på Nordiske. Fru Betty Nansen i ilden. Reddet i sidste øjeblik.

Medens man i går var i fuldt arbejde med at filme den nye sensationsfilm: "Den hysteriske Hørkræmmer eller Æbleskivekonen med det forsølvede træben" ude hos Ole Olsen i Valby, gik der ild i det hele.

Fru Betty Nansen der var æbleskivekonen og sad arresteret for overtrædelse af torveordenen, så pludselig sit fængsel indhyllet i flammer. Mens hun præsenterede det forsølvede træben i måneskin, havde måtten der fremstilledes ved lys fra en petroleumslampe, stukket ild i fængslets mure der var fremstillet af et flor. Og pludselig var alt forvirring og spektakel. Fra alle sider styrtede herrer og damer i de mærkeligste påklædninger og uniformer frem og forsøgte at slukke. Brandvæsnet - det rigtige københavnske og ikke uniformerede filmskuespillere - kom rullende derud - og slukningsarbejdet begyndte ilden havde fået så godt fat at den havde sprængt hul i teatrets tag. Fru Nansen var blevet reddet fra indespærringen, og manuskriptet til komedien fandtes helt og holdent i Holg. Madsens inderlomme. Tænk om ”Æbleskivekonen” var gået tabt. 

Den eneste ulykke, der skete, var, at den bekendte filmskuespiller Carl Petersen (manden, der falder på ryggen) fik ødelagt en sjus, der blev så varm af ilden, at den blev udrikkelig. Han sad i generalsuniform midt i virvaret og sørgede dybt. Og så benyttede man lejligheden til at tage ham i levende billeder. Det kommer til at gå verden rundt som den sidste film fra Balkankrigen og kommer til at hedde: Kong Ferdinand af Bulgarien græder ved ruinerne af den nedbrændte by Serres.

Aftenbladet (København) 6. august 1913.

Det er uvist hvilken film det var. Betty Nansen debuterede som filmskuespiller i "Bristet Lykke", oktober 1913. Stærkt promoveret af selskabets generaldirektør Ole Olsen som ønskede et modstykke til Asta Nielsen. Senere spillede hun i "Prinsesse Elena" (1913, se filmen her). Herefter forsøgte hun karriere i USA hvor hun indspillede 5 film i 1915. Hun indfriede ikke forventningerne, men hun tjente penge nok til i 1917 at åbne sit eget teater, Betty Nansen Teatret. Red.


Mistet tommelfingeren.

På F. L Smidths Maskinfabrik i Valby fik i går snedker Erik Carlsen tommelfingeren skåret af i en høvlemaskine. I redningskorpsets ambulance blev han kørt på Rigshospitalet. Den tilskadekomne bor Gammel Jernbanevej 46.

Social-Demokraten 8. august 1913


Benet i klemme.

Redningskorpsets automobil blev i går eftermiddags kl. 4 kaldt til F. L. Smith & Co.s fabrik i Valby. Lærling Svend Larsen havde fået sit ene ben i klemme i en maskine og havde fået det stærkt kvæstet. Han blev kørt til Rigshospitalet.

Social-Demokraten 10. august 1913.


Brækket armen.

Natten til i går blev ambulancen kaldt til Valby Langgade 114 hvor en dame, fru Anna Frantz var faldet på trappen og havde brækket den ene arm. Hun kørtes til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 19. august 1913.


Udsigten til Jesuskirken fra Valby Langgade har stået i fare for at blive ødelagt. Det kunne ventes at der på Skovbogårds jorder ville blive opført et større bygningskompleks, og næppe er brygger Carl Jacobsen blevet bekendt hermed, før han straks har truffet foranstaltninger der bevirker at der ikke på Skovbogårds grund vil rejse sig bygninger som hindrer udsigten til Jesuskirken.

Brygger Jacobsen har nemlig i disse dage af tømrermester J. P. Olsen købt 1900 kvadratalen af Skovbogårds grund for 18.000 kr. Ved dette køb har brygger Jacobsen sikret udsigten til Jesus kirken og kampanillen, og han vil nu lade grunden indhegne og beplante.

Nationaltidende 28. august 1913, 2. udgave.

Bjørnsonsvej 54, 1913. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En Badeanstalt i Valby.

Vi har modtaget følgende:

Hr. Redaktør!

Vi er snart mange herude i Valby - der påstås 15.000 mennesker - som ikke kan blive ordentlig vaskede.

Mange små købstæder på 2-3000 indbyggere har sin velindrettede badeanstalt, mens vi herude må savne et sådant gode. Skal vi i bad, må vi rejse ned til Saxogades Badeanstalt og den rejse koster både tid og penge. Kørsel med sporvogn, vente- og badetid tager mindst to timer og dertil kommer en udgift på 85 øre. Og så er nævnte badeanstalt næsten utilgængelig om aftenen for damer, da der kun findes 6 (seks) styrtebadsrum for samtlige damer på Vesterbro og i Valby. På herreafdelingen er det noget bedre, men just ikke helt tilfredsstillende med pladsforholdene.

Der ligger herude i Valby adskillige store fabrikker, der beskæftiger hundreder af arbejdere, som ville være sjæleglade, om de kunde gå fra arbejdspladsen til badstuen og blive forfriskede inden hjemturen. Kunne vi her få et varmt brusebad med håndklæde for 10 øre, ville et stort savn for mange være afhjulpet, og kunne disse linjer erindre rette vedkommende herom, således at det første nye kommunale foretagende bliver en badeanstalt i Valby, er hensigten med dem nået.

En arbejder fra Valby.

Social-Demokraten 8. september 1913.


Vore egne hjem

Hus i Valby tegnet af arkitekt K. Marfelt.

Intet ord er vel så misbrugt som "hjem". Det dækker over noget af det bedste og kæreste, vi ejer, men det er en sørgelig sandhed, at virkeligheden i mange tilfælde kun dårligt svarer til idealet. Man behøver blot at tænke på de lange, åndløse husrækker, som mispryder mange af vore gader, og hvor mennesker i tusindvis fører en trist tilværelse, fjernt fra solens og den friske naturs oplivende indflydelse. Det er derfor glædeligt, at vore arkitekter har begyndt at bygge hjem, som også de mindre bemidlede kan have gavn og glæde af. Hidtil har det jo været således, at man for at få sit eget hus måtte kunne disponere over ret betydelige pengemidler. Nu er der bestræbelser åbne for at skabe egne hjem på de bedste og billigste vilkår.

Det hus, der er afbildet over disse linjer, er et eksempel herpå. Det er tegnet af arkitekt K. Marfelt og opført ude i Valby. Husets opførelse har med elektrisk lys, WC osv. iberegnet - kostet 7412 kr. Som det ses af planen, er der to etager. I den underste er der to værelser, køkken og veranda. Foroven er der ligeledes to værelser foruden åben altan og to lofter. Under huset strækker sig en kælder.

Huset er opført af almindelige bysten med pudsede mure og dækket af røde, hollandske sten. Soklen er tjæret.

Både det ydre og indre gør et overmåde indtryk.

Jik.

Riget. Illustreret Dagblad (København) 8. september 1913.

lørdag den 10. juni 2023

Valby Tidende nr. 215, maj 1913

Sølvtøj i kælderen.

Nogle indbrudstyve har natten til i går aflagt besøg i et byggeforeningshus i Strindbergs Alle i Valby hvor postbud Madsen lige var flyttet ud. Familien der endnu ikke havde fået ordnet hele lejligheden, havde gemt en del sølvtøj og andre ting nede i kælderen. - Der havde tyvene været nede og fundet alle de gemte sager. Tyvene er meldt til politiet.

Aftenbladet (København) 22. maj 1913.


To ulykker på "Tuxham"

I går formiddag ved 10-tiden er der sket en ulykke på maskinfabrikken "Tuxham" i Valby, idet en ung arbejder, Albert Rosted fra Fasanvej 34, ved en benzinlampes eksplosion fik ansigt og hænder stærkt forbrændt og måtte køres til Bergs klinik. Kort efter skete der en anden ulykke på fabrikke, idet en lærling E. Jensen fik en finger kvæstet og bragtes til læge.

Social-Demokraten 24. maj 1913.

Tuxham Maskinfabrik på Trekronergade 122. Fabrikken blev grundlagt 1907. A/S J. P. E. Tuxen & Hammerichs Maskinfabrikker blev i 1905 overdraget til Tuxham. Fabriksbygningerne var opført 1907. Fabrikken konstruerede maskiner og maskinanlæg, der bestod af forbrændingsmotorer, dampanlæg og kølemaskiner især til eksport. Dog gradvist kun Tuxham benzinmotorer, sugegasanlæg og råoliemotorer. Fra 1916 aktieselskab. Størrelse: 50.000 kvadratalen. Afprøvningsrum og lagerrum.


Et driftsuheld på Valby Station.

Det elektriske sporskifte svigter.

Da Gedserekspressen fredag morgen passerede Valby Station, hændte der en begivenhed, der let kunne have fået alvorlige følger. I stedet for som sædvanlig at køre ind på spor 2 gled toget, skønt alle signaler var i orden, ind på spor 3, der fører i retning af Vanløse. Det var det elektriske sporskifte der lige før toget kom, af sig selv havde skiftet om.

Såvel lokomotivfører som stationsforstander opdagede dog straks fejltagelsen, og det lykkedes at standse toget inden det var løbet en toglængde videre.

Vi havde i går eftermiddags en samtale med stationsforstanderen på Valby Station, hr. Ronouard, der bekræftede vor meddelelses rigtighed. Han betonede bestemt, at der ikke forelå den mindste forsømmelighed fra personalets side. Hvor årsagen lå var endnu ikke opklaret, skønt en undersøgelseskomité straks var gået i gang med at finde fejlen. Sandsynligvis er det nogle vagabonderende strømme, der havde bragt uorden i mekanismen.

Indtil videre er der anbragt sikkerhedslåse på alle sporskifter så at en gentagelse af uheldet er udelukket.

København 25. maj 1913.


Det svigtende vigespor. Man kan ikke finde fejlen

Gedser-Ekspressen kørte, som vi tidligere har meddelt, fredag formiddag ind på Frederikssundsbanens spor. Det elektriske sporskifteapparat, der betjenes fra Valby Station, havde svigtet, og det var sket paa en eller anden mystisk måde, som teknikere indtil nu ikke har kunnet forklare sig.

Det pågældende elektriske sporskifteapparat er leveret af det verdenskendte store firma Allgemeine Elektrizitäts-Gesellschaft, der i de sidste år har leveret en mængde af disse apparater til forskellige europæiske baner, hvor der aldrig er indtruffet et tilfælde som det, der i fredags forefaldt ved Valby. Apparatet er forøvrigt først for nylig afleveret til statsbanerne, og den berlinske montør, der har ledet installationen, opholdt sig fremdeles her i byen for at kontrollere, at alt virkede tilfredsstillende.

Montøren og en telegrafisk tilkaldt berlinsk ingeniør har hidtil - uden resultat -  eftersøgt skaden. Tanken om at vagabonderende elektriske strømme skulle have spillet en rolle, har man opgivet.

Der er selvfølgelig nu indført nøje kontrol med sporskiftet, således at det rejsende publikum ikke er udsat for fare.

Riget. Illustreret Dagblad (København) 27. maj 1913.

Carl Allers Etablissement udgav bl.a. Illustreret Familie-Journal, hvoraf her ses 23. maj 1912. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Stor ildsvåde i Valby, Carl Allers Papirfabrik brændt.

En mægtig brand har tidligt i morges hjemsøgt Carl Allers store kompleks "Valbygård", hvor Illustreret Familie-Journal m. fl. blade samt Allers Konversationslexikon bliver til, og har lagt papirfabrikken i aske.

De, der nu og da kører ad Vestbanen eller Frederikssundsbanen, ja, sagtens de fleste Københavnere kender af ydre det vældige fabrikskompleks, hvis hovedbygning - der ligger ud til den store jernbaneforsænkning - i sin silhuet mindede ikke så lidt om "Magasin du Nord"s bygning på Kongens Nytorv. Ligesom denne bar hovedbygningen en stor kuppel på midterpartiet, der her var en etage højere end Sidefløjene, og mindre kupler fandtes på hver ende af bygningen. Højden var 3 a 4 etager, tagetagen medregnet.

Ilden udbrød kl. 20 min. over 4 i Hollænderiet, der lå på 1. sal omtrent under hovedkuplen. Man er ikke helt sikker på, hvorledes det er gået til.

Der lå en stor bunke sammenkrøllet papir, der var skudt ud som uanvendeligt, og det er muligt, at der her i bunken har været olie- eller petroleumsvædet papir, som har kunnet selvantændes. Det er også muligt, at brandårsagen kan være en gnist fra en dynamo; Formand Rs. Olsen mener således at have set ilden forplante sig med en drivrem fra maskinen hen til de brændbare sager. En gnist fra maskinen har muligvis truffet benzin, der var stænket på drivremmen, som da førte ilden videre.

I samme nu, ilden var opdaget, slog høje flammer ud fra det løse papir, og arbejderne og funktionærerne i det pågældende lokale havde intet andet at gøre end skyndsomst at flygte for at redde deres liv.

Klokken 4:21 alarmeredes brandvæsenet. Først kom Valbys vagt til stede med en redningsstige og en stationssprøjte. Det varede kun få minutter; men allerede da havde ilden bredt sig så vidt, at man straks ved sprøjternes ankomst var klar over at papirfabrikken ikke stod til at redde, og at de øvrige afdelinger og bygninger var stærkt truede.

Den vagthavende brandinspektør Thisted rekvirerede derfor skyndsomst mere materiel, og nu kom sprøjter, stiger og tendere tudende og klemtende med kort mellemrum.

Vesterbros Brandstation i Svendsgade sendte en stationssprøjte, hovedbrandstationen en redningsstige, en dampsprøjte og en tender, Fælledvejens brandstation en dampsprøjte og en tender, og endelig mødte Frederiksberg brandvæsen med en stationssprøjte, som i et par timer hjalp til med at spy vand i ilden.

Brandchef Liisberg kom til stede og tog selv overkommandoen over slukningsarbejdet, og hr. Thisted fik assistance af sine kolleger brandinspektørerne Wiese, Bentzon og Winding.

Inden man fik hele denne styrke samlet, var papirfabrikkens skæbne afgjort.

Dette blev så meget mere sikkert, som det kneb med at få vand nok til rigtig at udnytte det forhåndenværende materiel. Den ene dampsprøjte placeredes på Valbygårdsvej lige uden for etablissementet, men den anden måtte man anbringe helt ovre i det nedlagte bryggeri "Trekroner"s nærhed for at give den evne til gennem den såkaldte "Siameserslange" at skaffe noget vand. En halv snes strålerør fik man dog i gang, hvilket vil sige det højeste, man har anvendt siden den store sukkerhusbrand i Helsingørsgade.

I adskillige henseender var forholdene yderst vanskelige for redningsarbejdet. Der fandtes ikke i den brændende papirfabrik slangemateriel så at fabrikkens folk straks ved ildens udbrud kunne have gjort slukningsforsøg. Og etageadskillelserne var, når den nederste undtages, ikke armerede og brandsikre; tværtimod var der rigeligt af træ, som kunne befordre ilden.

Over den nederste etage, hvori den store papirfabrikationsmaskine findes, var der hvælvet, brandfri etageadskillelse, som ovenpå var beklædt med linotol, og dette loft holdt så godt, at det satte redningskorpset i stand til i det væsentlige at redde den store papirmaskine, som blev dækket med ca. 100 presenninger.

Også her truede faren dog stærkt, idet en større luge flere gange var ved at give efter for vægten af nedstyrtede maskindele, der hvilede på den. Til Sidst sit »mit dru dog stivet så vidt af, at den holdt, og derved reddedes underste etage. 

De øvre etager var imidlertid et vældigt bål, hvorfra store flammer slikkede langt ud af hundredvis af vinduer. Branden strakte sig nemlig over 32 fag i længden, og heden var kolossal. Heldigvis var det lyst, så at brandmænd, arbejdere, funktionærer og tilskuere kunne se, hvor de færdedes, når røgen ikke netop flag ind over et bestemt sted. I mørke ville kalamiteten sikkert ikke være gået af uden ulykker.

Nu skete der heldigvis ikke et eneste ulykkestilfælde. Ikke en gang da det 34 meter høje tårn styrtede ned. Dette tårn bares af en trækonstruktion og endte i en høj flagstang med lynafleder. Efterhånden åd ilden grunden bort under det, og da en times tid var gået, så man det vakle inde i røgen og flammerne. Fra mange sider råbtes tårnet styrter sammen, og man så det et øjeblik efter trange over mod fabriksgården der er ganske smal, og hvorfra en del mennesker, heriblandt hr. Aller junior, løb så stærkt de formåede. Et øredøvende brag, og tårnets forkullede- og brændende rester lå tværs over gården, netop der, hvor en del af de flygtede havde stået.

Det nu i hvilket det styrtede sammen, frembød for dem, der kunne se for røg, et uforglemmeligt, skønt syn, hvis særegne ejendommelighed skyldtes en regn af smeltet, glødende zink, der havde beklædt kuplen og som lyste i grønne og blålige farver under faldet.

Også andre nedstyrtninger fandt sted. Nu og da gav et gulv efter for en af de tunge maskiner, den faldt ned i næste etage og rejste i det samme en kaskade af brændende eller forkullede papirstykker, som fløj viden om. Og en gang imellem styrtede store murpartier ned bålet, som derefter rejste flammerne endnu højere.

Overhængende fare var der for, at ilden gennem kontorfløjen skulle trænge igennem til sætterier og trykkerier. Der findes ganske vist en brandmur mellem den brændte papirfabrik og disse afdelinger, men af hensyn til det ønskelige i at have direkte forbindelse mellem afdelingerne var brandmuren gennembrudt af flere døre, og disse var ikke af jern.

På dette punkt måtte da brandvæsenet særlig koncentrere sine anstrengelser, og efter et par timers forløb var man på det rene med, at de ville lykkes. Men kontorerne og de andre lokaler her led en del vandskade. Var ilden tidligt herind, ville uden tvivl "Familie-Journalens" udgivelse for en tid have været umuliggjort; nu vil der ingen standsning blive, - allerhøjst en smule forsinkelser.

- -

Også de skure og mindre bygninger, der ligger parallelt med papirfabrikken, og hvoraf en enkelt er en beboelsesbygning, en anden en kostbar maskinbygning, havde ilden sine tunger ude efter. Flere gange brændte det i deres træværk; men de reddedes alle.

Den store papirmaskine menes at være så vel bevaret, at den kan repareres med forholdsvis ringe bekostning. Men imellem det brændte er alle de til papirfabrikationen nødvendige papirmasse- og vandbeholdere o. desl., et større reservetrykkeri som for tiden ikke er i gang, Hollænderiet og stengangen, det store papirlager og et mægtigt og kostbart oplag af "Allers Konversationslexikon".

Den brændte fabrik var for så vidt ny, som den kun har været igang siden august måned sidste år. Siden da har den leveret papir til de Aller'ske foretagender. Disse vil kunne få det nødvendige papir fra De Forenede Papirfabrikker.

Om  brandskadens størrelse er det endnu vanskeligt at sige noget bestemt. Ifølge udsagnene fra dem, der kan have begrundet mening derom, er den mellem 700.000 og 1 million kroner. Der vil næppe blive arbejdere ledige, idet der bliver nok at gøre med at rydde den store ruin, fremdrage de mulige værdier, den rummer, og forberede genopbyggelsen. Den kommende Valbygård vil vistnok blive endnu større og anseligere end den gamle; for skønt fabrikken var så ny, led man allerede under en betydelig grad af pladsmangel.

Der lå da også store oplag af papir i fri luft uden for fabrikken, og de kom følgelig gentagne gange i brand.

Fabrikken beskæftigede 80-90 mandlige og kvindelige arbejdere; den arbejdede med kontinuerlig drift og fremstillede ca. 4000 tons papir årlig.

Assurancen er fordelt paa en hel række selskaber.

Endnu ved middagstid arbejdede de to dampsprøjter stadig, og ca. 35 brandmænd var, assisterede af en stor arbejderskare, i gang med at rydde op. Efterhånden trængte man ind i bygningens forskellige dele og kastede, hvad der kunne fjernes, ud gennem de tilrøgede vinduesåbninger. Ikke sjældent opstod der da brand i bunkerne, men der var slanger parat til at slukke disse småbrande.

Nationaltidende 30. maj 1913, 2. udgave.


Carl Allers papirfabrik nedbrændt i går morges.

En mægtig brand uden vand. - Store værdier gået tabt. - Ildens opståen. - Mange arbejdere vi blive arbejdsløse. - Skadens omfang.

Da branden var på sit højeste.

En mærkelig brand har i går morges til dels lagt Carl Allers nye papirfabrik i Valby i aske.

Da formand Rasmus Olsen Kl. 4:30 kom op i Hollænderiet, en afdeling af fabrikken som kaldes sådan og ligger på 1. sal, opdagede han, at motorens store rem stod i lys lue, og da han så, at ilden allerede havde antændt loftet, løb han over og vækkede direktør Axel Aller, der leder fabrikken og bor lige ved siden af.

Hr. Aller kom hurtig ud af sengen og forsøgte at alarmere brandvæsenet pr. telefon; men da det var ham umuligt at få fat i centralen, måtte Olsen løbe til det nærmeste brandskab for derigennem at rekvirere brandvæsenet, og det varede heller ikke længe, før et anseligt slukningstog under anførsel af brandchefen, Liisberg, og inspektør Thisted, i den tidlige morgenstund raslede gennem byens gader og ud til Valby.

Da brandvæsenet ankom, var den ene fløj af fabrikken stærkt angrebet; men da det samtidig begyndte at blæse, varede det ikke mere end nogle få minutter for fabrikkens to øverste etager stod i lys lue.

Ingen vand.

I en fart fik brandvæsenet anbragt sine to medbragte dampsprøjter, og med et utal af slanger gik man lås paa den grådige ild.

Det viste sig nu, at vandledningen ikke nær kunde forsyne brandslangerne med den kolossale masse vand, der ved en sådan lejlighed fordres, og strålerne, der ellers er flere tommer tykke, var her ikke tykkere end strålen fra en almindelig vandhane.

Det stod således straks klart, at der ikke kunne være tale om at slukke det grådige ildhav; man måtte søge at begrænse det så meget som muligt.

Kuplen styrter ned.

Da klokken var halv seks, begyndte den store 34 meter høje kuppel, som fabriksbygningen var prydet med, at svinge frem og tilbage. Ilden havde fuldstændig ædt grunden væk under den, og med et vældigt brag styrtede den ned, medens det sydede og knagede i den brændende bygning.

I kuplen var installeret fabrikkens store vandbeholder, der forsynede fabrikken med det vand, man forbrugte. Ved en egen mekanisme blev spildevandet pumpet op i den store vandbeholder, så det på den måde kunne bruges en gang til. Heldigvis lukkede man straks ved ildens udbrud op for vandet, så det kunde løbe ud.

Papirmester Høyer fortæller.

I fabrikkens gård, der er omspændt af flammer, træffer vi chefen for den brændende papirfabrik, hr. Høyer, der fortæller os følgende:

Fabrikken har været under arbejde i henved et par år; men man kan egentlig først regne, at den var fuldstændig færdig i går, da vi fik den sidste maskine stillet op. Vi kunne fabrikere sådan noget som 26.000 pund papir i døgnet.

Hvor stor antager De, ødelæggelsen er?

Det kan jo ikke siges endnu. Det er jo umuligt at danne sig noget skøn. Papirlageret er i hvert fald fuldstændig tilintetgjort foruden fugtemaskinen, skæremaskinen og limkogeriet. Derimod lader det til, at selve papirmaskinen, der befinder sig i stuen, er reddet.

Herre over Ilden.

Ved halv ottetiden var man herre over ilden, og man kunne påbegynde oprydningsarbejdet, der sikkert vil vare i mange dage. 

Hele dagen i går var brandvæsenet og redningskorpset fuldt beskæftiget med at rydde op og efterse, at der ikke lå noget og ulmede.

Skadens omfang.

Branden vil ikke standse Carl Allers store bedrift udover, at man må købe sit papir et andet sted, indtil fabriken atter er bygget op igen.

Værdien af papirfabrikken anslås til 1 mill. kroner.

Forsikringssummen for maskinerne er på 300.000 kr., der falder på 4 assuranceselskaber, nemlig Max Levy, “Nye danske”, “Svea" og “Landbygningernes Brandforsikring; men da nogle af maskinerne, takket være Falcks Redningskorps, er reddede, vil assuranceudbetalingen ikke blive så stor som assurancesummen.

Fabrikken beskæftigede mellem 80 og 90 mænd og kvinder, der sandsynligvis nu vil blive arbejdsløse indtil fabrikken atter er bygget op.

Ilden menes at være opstået ved, at en gnist fra motoren er sprunget hen på remmen, der sandsynligvis har været indsmurt med benzin.

Social-Demokraten 31. maj 1913.


Carl Allers papirfabrik i Valby brændt.

Det er kun godt et halvt år siden "Familie Journalen"s udgiver, redaktør Carl Aller, ude på Valbygårds Jord tog sin nybyggede store papirfabrik i brug. Endda var de sidste maskiner i den allersidste tid blevet installeret i bygningen, således at denne egentlig først for ganske få dage siden kunne siges at stå fuldt komplet.

Og i går morges raserede ilden hele det store hus - ødelagde på et par timer omtrent samtlige dets tre etager, så kun en del af stueetagen blev reddet, mens ellers de nøgne mure stod tilbage.

Om ildens Opkomst ved man intet sikkert. Det antages imidlertid at den skyldes en gnist fra en elektrisk motor, der har antændt en petroleums- eller bonzinvåd drivrem til en af de store maskiner i det såkaldte "Hollænderi" oppe på første sal.

Her opdagedes den først, lidt efter kl. 4 i går morges af en af arbejderne, Valdemar Hansen - der arbejdedes hele døgnet i fabrikken af vekslende arbejdshold.

Han så drivremmen løbe rundt som et luende bændel og begreb straks, at der var fare på færde. Et øjeblik forsøgte han ved hjælp af en spand vand, der tilfældig stod i salen, at slukke ilden. Men dette var håbløst. Og han skreg da brandallarm, samtidig med at han styrt afsted ned ad trapperne til kontorlokalet for at telefonere til Brandvæsnet.

Stor udrykning af brandvæsen og redningskorps.

Dot varede en halv snes minutter, inden den første sprøjte rullede op foran brandstedet, omend forsinkelsen nok, efter hvad arbejderne på pladsen fortalte, skyldtes vanskelighed ved at få telefonisk forbindelse med hovedbrandstationon. Men i den tid havde ilden bredt sig med rivende hast - først gennem Hollænderiet, hvis kæmpebunker af papiraffald, gammelt og ny, fængede som var de overhældt med krudt, og videre herfra, hele den lange etage igennem og så opad gennem lofterne og langs murene ind gennem vinduerne til etagerne ovenover, til skæreriet og bogbinderiet, hvor nye bunker af papir fodrede flammerne.

Da brandvæsnets "store udrykning" stod samlet i række foran fabrikken - to dampsprøjter og seks almindelige stationssprøjter og tendere under kommando af selve brandchefen, kaptajn Liisberg, Vicechefen Mühlertz og fire inspektører - udgjorde hele huset et ildhav, fra hvilket flammerne slog mange favne op i Luften, medens røgen, sort og tung, drev ned over de omliggende villaer og marker.

Uheldet vilde yderligere, at det til at bogynde med var småt bevendt med vandet. Terrænet er jo højtbeliggende, og der fandtes kun to vejbaner så nær fabrikken at de straks kunne tages i brug. Først da man havde fået lagt lange sammenkoblede lange lodninger ud til nabovejene, kom der fart i slukningsarbejdet.

Og da var det håbløst for silde.

Det store vandtårn styrter. 

Midt i bygningskomplekset knejsede det 100 fod høje vandtårn, fra hvilket fabrikken forsynedes med det til fabrikationen nødvendige vand. Værkfører Høyer,der var en af de første, som kom tilstede efter brandens udbrud, var straks klar over den fare, tårnet rummede mod dets store vandbeholdere. Han lod derfor øjeblikkelig lukke op for disse, så de udtømte vandet i den ved Ssden af beliggende brønd, hvorfra det hentes op ved damppumpe.

En tid lang håbede man at kunnø redde tårnet. Men efterhånden som murene rundt omkring det skred, og flammerne åd sig ind mod tårnets rod, blev det klart for brandfolkene at også dette håb var forgæves. 

Da sprøjterne havde arbejdet en god times tid, trak branchefen sine folk tilbage i tilbørlig afstand. Der forløb en halv snes minutter hvori man kun hørte falmmernes knitren og vandstrålernes hvislen. Så ligesom rystedes det mægtige tårn under slaget af en kæmpenæce; det skælvede et øjeblik og sank så med en drønende larm sammen, knækkede over, brødes i stumper og væltede sit vældige legeme ind over den brændende bygnings mure og udover gårdspladsen bag ved. 

Braget hørtes viden om. Og de tusinder af mennesker der efterhånden havde samlet sig rundt om brandstedet, for sammen som ved lyden af en uventet torden. Og gamle redaktør Aller der stod udenfor sin villa ved siden af sammen med sin hustru, stirrede vemodigt ind i ruinerne.

Hvad der blev reddet.

I stueetagen som man ser den på vort billede, står den store papirmaskine - nok det værdifuldeste, bygningen rummede.

Loften over den er af jernbeton - og dette holdt trods den vældige vægt af mur der efterhånden hobedes op ovenpå det. En stund truede det nedstrømmende vand med at ødelægge maskinen. Men så var redningskorpset der. Og under kommando af selve direktør Falck blev maskinen tildækket med et utal af presenninger så den tilsidst stod ligesom svæbt ind fra øverst til nederst og i sikkerhed for selv det værste skybrud.

For brandvæsnets vedkommende koncentreredes arbejdet efterhånden som timerne gled, og det blev overflødigt at gyde vand ind i den brændende fabrik, udelukkende på dette at forhindre ilden fra at brede sig til trykkeribygningen, sætteroet og reproduktionsanstalten, der ligger sammenbygget med papirfabrikken, omend adskilt fra den ved en brandmur.

Det lykkedes, skønt brandmuren på flere steder er brudt igennem ved døre der førte ind til bogbinderiet og Papirlageret, og skønt ilden gentagne gange havde fat i disse døre, der mærkeligt nok er af træ og ikke af jern.

Ved titiden pustede brandmændene ud en stund - og sprøjterne med dem. Al fare for ildens videre udbredelse var da forbi - og tilbage var kun oprydningsarbejdet, omend naturligvis enkelte sprøjter stadig måtte holdes i virksomhed og har været det hele sidste nat af hensyn til den ild, der endnu var i live i de store papirruller.

Skadens Omfang.

Under en samtale, vi havde med direktør Axel Aller, der som ingeniør har forestået bygningen af papirfabrikken, oplyste han, at skaden efter det løseligc skøn man kunne danne sig, endnu medens branden stod på, ville nå op mellem 700 og 800.000 kr.

Blot nogenlunde sikkert kan skaden jo imidlertid selvfølgelig endnu ikke opgøres. Det nås først gennem konferencer med de interesserede Assurandører, bl. hvilke er "Ny danske Brandforsikringsselskab" og "Svea".

For hele den store bladudgivervirksomhed, Carl Aller og hans Sønner driver, betyder branden intet andet end at det nødvendige papir, ligesom før den brændte fabrik var bygget, nu en stund må købes andetsteds, indtil en ny fabrik står klar på den gamles plads.

Fra papirfabrikken leveredes, trods den korte tid, hvori den har været i virksomhed, betydelige mængder papir til udlandet, endog så langt som til Japan, Kina, Sydamerika o. s. v. Og rimeligvis vil den nye fabrik, der skal rejses, og på hvilken der snarest vil blive taget fat, blive af betydeligt større dimensioner end den brændte, idet dennes produktionsevner allerede havde vist sig for små.

Desværre vil en del af på fabrikken ansatte arbejdere foreløbig blive ledige, idet der kun bliver anvendelse for et forholdsvis ringe antal ved olprydningsarbejdet.

Nemo.

København 31. maj 1913.


Fotoreportage fra branden på Allers


Riget. Illustreret Dagblad (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt.


Aller branden

Aftenbladet (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt


Allers.

Dagbladet (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt

lørdag den 3. juni 2023

Valby Tidende nr. 214, januar-april 1913

En ung piges pludselige død.

Hun falder om og dør, mens hun leger med sine søskende.

Et uhyggeligt dødsfald fandt i går sted i et hjem på Gammel Jernbanevej i Valby.

En 17-årig pige, familiens ældste datter, sad glad og fornøjet og legede med sine mindre søskende. Pludselig gled hun ned af sin stol og blev liggende som livløs på gulvet.

De forfærdede forældre fik i al hast sendt bud efter en læge, men han kunne kun konstatere at den unge pige var død. Hun var blevet ramt af et hjerteslag.

Aftenbladet (København) 2. januar 1913.


Valby Langgade 114 var i 1913 nybygget. Bygningen blev opført 1912.

Handelsgartner Niels Jensen i Valby

fylder i dag 70 år.

Indenfor gartnerkredse er handelsgartner Niels Jensen en kendt og skattet mand, og hans smukke ejendom "Valdal" langs Søndermarkens sydside med drivhusenes og bænkenes mangfoldighed er et mønster på en moderne gartnerhave. Mange er de diplomer og medaljer som hr. Niels Jensen har bragt hjem fra udstillinger og konkurrencer hjemme og ude, og mange er også de tillidshverv han beklæder eller har beklædt. Han er således bl.a. bestyrelsesmedlem i Det kongelige danske Haveselskab, repræsentant i Alm. dansk Gartnerforening og formand i Gartnernes Arbejdsgiverforening. Desuden har han i en lang årrække været medlem af Valby Sogneråd. 

I de senere år er en af sønnerne, hr. Carl Jensen der har fået sin uddannelse i England, Tyskland og Amerika, indtrådt i firmaet. Men Niels Jensen er endnu med i ledelsen og arbejdet, hans iver og interesse har årene ikke kølnet, og på det smukke "Valdal" samles slægten i dag for at fejre en mand der fra hjemmets lille husmandslod gennem nøjsomhed og dygtigt arbejde nåede frem som en af de første i sit fag.

København 4. januar 1913.


Garver G. Lundstedt, en af Valbys mest kendte og anset borgere, er i går morges pludselig afgået ved døden, ramt af et hjerteslag. Lundstedt der ejede landets største fedeskindsgarveri, blev 65 år gammel. Han efterlader sig hustru og flere børn.

København 12. januar 1913.


Bager Charles Andersens butik på Valby Langgade 37, 1912.

Erstatningssag.

Hof- og Stadsretten har pådømt en sag der var anlagt af frk. A. imod malermester U. Citantinden havde lejet en butik med bagværelse i indstævntes ejendom i Valby. I gulvet til butikken var der en lem ned til kælderen hvilken lem værten lod lukke da vitantinden ikke havde lejet kælderen med. Fjorten dage efter faldt citantinden - ved fra en stol hvorpå hun var stået op, at træde tilbage på lemmen - ned i kælderåbningen, idet lemmen ikke kunne bære hendes korpulente legeme. hun blev hængende i det fremkomne hul, og da hun var blevet befriet, viste det sig at hun ved faldet havde pådraget sig nogle huller på benene og et nervechok. Hun har måttet søge lægehjælp og har siden været under behandling for årebetændelse. I den anledning påstod hun værten dømt til at betale hende 1.000 kr. i erstatning.

Retten måtte gå ud fra at lemmen ikke havde været tilbørlig fastgjort, og herfor har værten ansvaret. Han blev derefter dømt til at betale citantinden en erstatning der dog under hensyn til at hun som sygekassemedlem havde haft sygekassehjælp og til at der manglede oplysning om hendes alder, og i hvilken grad hun tidligere havde kunnet ernære sig ved egen hjælp, ikke fandtes at kunne sættes højere end 300 kr. og sagens omkostninger 100 kr.

Nationaltidende 17. februar 1913, 2. udgave.


Valby Brugsforening.

Den nydannede brugsforening i Valby har i løbet af nogle dage samlet ca. 250 familier som medlemmer.

Fredag aften afholdt foreningen konstituerende generalforsamling i Korups havesal. Generalforsamlingen var besøgt af omtrent 200 medlemmer.

Skrædder Momsen var dirigent. 

Man vedtog lovene og valgte en bestyrelse på 5 medlemmer. Til formand valgtes maskinarbejder E. Frederiksen, Mølle Alle 2(?), 2. sal (hvor indmeldelse kan se). Bestyrelsens medlemmer blev H(?) Mortensen, C. Christiansen, Andersen-Larsen og V. Frederiksen. Typograf Hansen og maskinarbejder Larsen blev revisorer.

Lovene påbyder bl.a. - ligesom de fleste københavnske brugsforeninger - at regnskabet skal efterrevideres af en faguddannet kritisk revisor.

Sluttelig overdroges det et udvalg at forhandle om et passende lokale.

Social-Demokraten 23. februar 1913.


En lille dreng på eventyr.

Han sultede og frøs i et døgn fordi han havde tabt sin stilebog.

I morges kom en sporvognsfunktionær og hans hustru ind på stationen i Pile Alle med en lille dreng som de havde fundet på en bænk, sulten og forkommen. Han kunne ikke huske noget om sit hjem. Man varmede ham op, gav ham kaffe og boller, og det hjalp.

Med rødmen på hans kinder vågnede hans hukommelse. Han kunne nu huske at han boede i Valby og at der i huset boede en blikkenslager.

Derved fandt man ud af at han boede på Mosedalsvej nr. 9. Da han om morgenen var gået til skole, havde han tabt sin stilebog, og han kunne af den grund ikke gå i skole. Men så kunne han heller ikke gå hjem, og resultatet blev at han gled ud på det eventyr der endte i Pile Alle efter at han havde sultet og frosset i et døgn.

Aftenbladet (København) 26. februar 1913.


En skæbnesvanger fejltagelse. Iseddike i stedet for altheasaft.

Ude på Gammel Jernbanevej i Valby er der i går morges forefaldet en sørgelig fejltagelse hvorved en lille et års pige har mistet livet.

Barnet der var datter af en fabriksarbejderske, var betroet til sin gamle bedstemors omsorg i moderen fravær. Bedstemoderen havde just klædt den lille på, da denne fik et hosteanfald. Og i sin iver for at lindre barnets smerter, tog den gamle fejl af medicinflaskerne der stod på en servante, og gav barnet iseddike i stedet for altheasaft.

Barnet skreg op, så bedstemoderen opdagede fejltagelsen. Hun styrtede ud på vejen og råbte om hjælp, og en politibetjent der kom til, telefonerede efter ambulancen som hurtigt bragte barnet til Kommunehospitalet.

Ved ankomsten hertil var barnet imidlertid død, og lægernes hjælp var forgæves.

København 12. marts 1913.


En af Valbys matadorer, fabrikant Pindstofte og hustru fejrer deres sølvbryllup den 22. april. Middag på skydebanen.

Riget. Illustreret Dagblad (København) 9. april 1913.


Ude i Claus Hansens kendte pølsefabrik i Valby faldt en af slagtersvendene, Frantz Nordstrøm fra Mølle Alle nr. 25 i går formiddags ned fra et stillads oppe under taget. Han slog sig meget slemt og måtte i en ambulancevogn køres til Frederiksberg Hospital.

København 20. april 1913.


Når ægtefolk skændes

Forrige nat opstod der et skænderi mellem et ægtepar Jansen, Valhøjvej 13 i Valby. Fruen blev så ophidset at hun sprang ud af vinduet. I faldet brækkede hun sit ene ben. Hun kørtes til Kommunehospitalet.

Riget. Illustreret Dagblad (København) 24. april 1913.


Prof. Grundtvigs død.

---

At professor Grundtvig har søgt døden under et anfald af sindssyge, står klart for de fleste af de i øvrigt kun få personer der har haft lejlighed til at iagttage ham i går før han gjorde det dræbende spring.

Han indfandt sig tidligt på formiddagen på Valby jernbanestation og gjorde et absolut forstyrret indtryk. - Mens han var på denne station, forlangte han ved billetsalget en 2. klasses billet til Glostrup. Men han havde næppe fået og betalt den, før han havde besluttet sig om og ikke ville benytte den. Det ville vare ham for længe, sagde han, før toget gik.

Og nu ville han have at vide om der ikke var en restauration i nærheden, om der virkelig ikke var nogen nærmere end Korups Have? Svaret interesserede ham kun lidt, men han skyndte sig, stundesløs og åndsfraværende bort.

De der så ham, var klar over at der var noget i vejen med den mærkelige mand som de ikke kendte, og trods hans underlige adfærd ikke fandt sig forpligtede eller berettigede til at hindre i at gå og komme som han ville.

Nationaltidende 29. april 1913. 

Ludvig August Grundtvig (1868-1913) var jurist. Han blev begravet på Frederiksberg Kirkegård. Hans forældre var Otto Gregers Schierning Grundtvig og Laura Henriette van der Burg Schiøtt. Begge levede da han døde.

lørdag den 27. maj 2023

Valby Tidende nr. 213, oktober-december 1912

Tømrer Christensen dræbt ved nedstyrtning. Frygtelig ulykke på Smiths Maskinfabrik i Valby.

Lørdag eftermiddag mellem klokken 2 og 3 er der indtruffet en højst sørgelig begivenhed på F. L. Smith og Co's Maskinfabrik i Valby. 

Der sættes for tiden en etage på maskinbygningen som derved er blevet bragt op i 2. sals højde.

To arbejdere der er ansat hos tømrermester O. Bruhns på Gammel Jernbanevold nr. 106 (Valby) var beskæftiget på taget da ulykken ramte den ene, den ca. 50 årige tømrersvend Lauritz Christensen. 

Hans kammerat så ham krybe ud fra et tagvindue, og så vidt kammeraten kunne se, fik Lauritz Christensen ikke fodfæste - han styrtede ned fra den betydelig højde og blev straks efter fundet i frygtelig kvæstet tilstand. Hans hoved, skulder og ben var i større og mindre grad knust, og han var ganske uden bevidsthed.

Fra fabrikken tilkaldte man Falcks redningskorps, og den livsfarlig sårede arbejder bragtes til Rigshospitalet, og her afgik han i søndags aftes ved døden. 

Den afdøde arbejder havde sit hjem på Havdrupvej i Brønshøj, og her efterlader han sig hustru og to børn, en pige på 13 år og en dreng på 6. år.

Social-Demokraten 8. oktober 1912.


22 høns slået ihjel.

Formand Christiansen der bor ved det gamle gadekær i Valby, har i går været genstand for en mærkelig hævn. Han fandt nemlig alle sine 22 høns med afrevne hoveder. Hvem gerningsmanden er, har man ingen anelse om.

Aftenbladet (København) 14. oktober 1912.

Valby Langgade 114, nyt byggeri i 1912. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ude på hjørnet af Valby Langgade og Pile Alle blev en flytteomnibus i går eftermiddags påkørt af en sporvogn. Omnibussen blev i selve svinget ramt bagfra af sporvognen. Hele bagpartiet af den blev knust og den blev væltet om på vejen med det resultat at en stor del af dens indhold blev ødelagt. Flyttegodset der tilhørte fuldmægtig Madsen hos firmaet Lemvigh-Müller på Kultorvet, må antagelig erstattes af sporvejsselskabet eller rettere kommunen, da øjenvidner hævder at sporvognen har skylden for det passerede.

København 15. oktober 1912.


Ude i Trekronergade i Valby faldt en malersvend ved navn Bjørnstedt fra Godthåbsvej nr. 57 i går formiddag ned fra et stillads i første sals højde. Han brækkede det ene ben og måtte i en ambulancevogn køres til Kommunehospitalet.

København 7. november 1912.


Byggeforeningen "Lysets" huse på Fengersvej. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Grundstensnedlæggelse Byggeforeningen "Lyset".

I går foretog borgmester Jensen grundstensnedlæggelse i byggeforeningen “Lyset” ved Vigerslev Allé mellem den ny skole og gasværket.

Denne forenings historie går helt tilbage til 1903. Som man har set gennem en række artikler i “Social-Demokraten”, var der i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede en ret kraftig byggeforeningsbevægelse, der satte frugt i en del byggeforetagender, som den dag i dag er til gavn og glæde for tusinder. Under denne impuls samledes en del sporvejsfunktionærer, der gjorde tjeneste ved Valbylinjen, og dannede en byggeforening. Det lykkedes ikke denne at realisere tanken, og efter nogen tids forløb opgav den ævred og opløstes.

Men nogle af dens medlemmer tabte ikke det gode mål af sigte, og væsentligt derfor dannedes der den 24. september 1910 en ny byggeforening, hvis medlemmer var stats- og kommunefunktionærer, og som fik navnet “Byggeforeningen Lyset”.

Denne forening henvendte sig til borgmester Jensen for at få en passende byggegrund på kommunens jord ved Vigerslev Allé. Efter halvandet års forløb, i februar i år, nåede sagen frem til Borgerrepræsentationen, der vedtog at sælge byggegrunden til foreningen for 1 kr. 40 øre pr. kvadratalen (heri iberegnet vej- og kloakanlæg), således at en tiendedel skulle udbetales, medens resten blev indestående i anden prioritet til 5 Procent, hvoraf de 4½ procent beregnes som rente, Resten som afdrag.

Hele grunden er på 43,306,7 kvadratmeter, og der er plads til 106 huse med hver ca. 395 kvadratmeter og til et forretningshus.

Efter at man således havde fået den nødvendige byggegrund, gik man i lag med det vanskelige arbejde at få det økonomiske grundlag for foretagendet. Det gik ikke helt glat, men nu er den sag omsider i orden, og basis for det foreliggende arbejde er ca. dette:

Der opføres 106 huse, hver med 2 stk. 3 værelsers lejligheder og med 2 værelser i tredje etage (tagetagen). De bliver indrettede med elektrisk lys og W. C. Hvert hus vil komme til at koste 10.600 a 10.800 kr.

Der optages prioriteter i Københavns Kreditforening og Hypotekbanken, medens håndværkerne tager en tredje prioritet på 12 a 1300 kr. i hvert hus.

De to første prioriteter forrentes med 4½ pct. og afdrages med ½ pct., mens håndværkerprioriteten forrentes og afdrages med 6 pct.

Herved får hvert medlem et hus med to lejligheder til en månedlig udgift af 60 kr., og heri er beregnet skatter, afgifter, rente og afdrag. Hver Lejlighed kommer altså til at stå i 30 kr. til at begynde med, og når håndværkerprioriteten er afdraget, vil ejerens udgifter gå meget ned.

Det økonomiske resultat for ejerne synes således tilfredsstillende, især da det er nået ved, at medlemmerne hver har indbetalt ca. 200 kr. i månedlige kontingenter.

Man har så småt taget fat på byggeriet, og det er meningen, at ca. 30 huse skal stå færdige til indflytning april flyttedag.

I går samledes medlemmerne med damer til en lille festlighed, idet grundstenen skulle lægges til foreningshuset.

Formanden for foreningen, konduktør W. Lund, bød de forsamlede velkommen og gav en lille historisk oversigt over foreningens hidtidige virksomhed.

Borgmester Jensen nedlagde nu grundstenen, idet han hertil knyttede ønsket om, at de forhåbninger, medlemmerne nærede til dette Byggeforetagende, måtte blive virkeliggjort, så at her måtte blive gode hjem, hvor der kunne vokse en sund og dygtig slægt op. Jo bedre hjem, jo bedre mennesker.

Dermed var den lille højtidelighed til ende.

Ny begynder arbejdet med at rejse de gode hjem under ledelse af borgerrepræsentant Lorenzen, der er knyttet til foretagendet som bygningskyndig leder.

Social-Demokraten 25. november 1912.

Valby Teglværk 1912.

En arbejder dræbt. Ulykke på Tvedes bryggeri.

I går formiddags ved ellevetiden er der ude på det gamle Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade sket en ulykke som har kostet en ung arbejdet livet.

Bryggeriet er som bekendt for længst sat ud af virksomhed, men bryggeriet i Rahbeks Alle benytter lokaler til oplagringsmagasin. Og en del arbejdere var i gør beskæftiget med at hejse byg i sække op på et af de øverste lofter. Pludselig brast tovet i hejseappratet, og to sække byg der tilsammen vejede ca. 400 pund, styrtede ned og ramte en arbejder der stod lige nedenunder.

Manden - Carl Frederiksen hed han og han boede på Gammel Jernbanevej nr. 4 i Valby - blev bogstavelig talt knust under kornsækkene. Begge hans ben blev brækkede, og han havde desuden fået brud på hjerneskallen.

Han var bevidstløs da redningskorpset ko og kørte ham til Rigshospitalet. Og kort efter at han var indlagt her, udåndede han.

Den dræbte arbejder var kun 25 år gammel. Han var ugift.

København 4. december 1912.

lørdag den 20. maj 2023

Valby Tidende nr. 212, august-september 1912

Byggeforeninger ved København.

"Venners Hjem" i Trekronergade.

På den anden side jernbaneudskæringen i flugt med Gl. Jernbanevej i Valby ligger den lange Trekronergade.

Langs den sidste del af den ene side af gaden ligger en række pyntelige småhuse med forhaver, to og to sammenbyggede, 52 i alt. Det er byggeforeningen “Venners Hjem”.

“Venners Hjem” stiftedes for 15 år siden, og medlemmerne sammenskød 5000 kr., hvorefter de købte den grund, hvorpå husene nu ligger, af fabrikant Alfred Benzon, for 1 kr. pr. kvadratalen med anlagt vej.

Man kom nu i forbindelse med sagfører Peschardt, der skaffede de nødvendige byggelån, og husene opførtes nu under og umiddelbart efter lockouten. Murerarbejdet overtoges af murermester Nyholm, medens udelukkede svende udførte de øvrige arbejder.

Da husene stod færdige, havde de med den 315 kvadratmeter store grund kostet 5015 kroner stykket, og hvert medlem havde ved indflytningen kun betalt 100 kroner. Prioriteterne var i øvrigt ordnede således, at man havde fået et statslån i 1. prioritet på 160.000 kr. 2. prioritet, restskylden for jorden, skyldtes til Alfred Benzon, 5000 kr. skyldtes i 3. prioritet til bygningshåndværkerne og endelig skyldtes der 12.000 kr. til Peschardt, og disse 12.000 kr. blev senere årsag til et stort tab for foreningen.

Peschardt havde nemlig ikke alene fået en obligation til sikkerhed for pengene, men under foregivende af, at han ikke kunne have disse penge stående fast, fik han foreningen til også at udstede en veksel for beløbet. Han fik derefter vekslens pålydende udbetalt i en bank og holdt derefter stadig denne veksel gående, men samtidig havde han pantsat obligationen, og på denne måde havde han skaffet sig 24.000 kr. i stedet for de 12.000. som foreningen skyldte ham.

Da foreningen senere ønskede at indfri de 12.000 kr. og nogle andre beløb, fik de gennem Peschardt ordnet et lån på 27.000 kr. Peschardt beholdt og brugte imidlertid disse penge, således at det viste sig, da hans sammenbrud kom, at han havde bedraget foreningen for tilsammen 39.000 kr.

Det var selvfølgelig et hårdt slag for foreningen, men heldigvis var den forøvrigt således situeret, at den kunne stå for slaget. De tabte penge skaffedes til veje på den måde, at staten fritog 10 af husene for første prioriteten og Alfred Benzon 6 Huse for anden prioritet, idet man mente at have sikkerhed nok i de øvrige huse. I de således frigivne huse optoges da prioriteter, store nok til at dække tabet

Peschardts bedragerier medførte dog, at hvert medlems månedlige udgift steg fra 25 til 28 kr., men nu er udgifterne atter nede på 26 kr. om måneden, og herfor har hvert medlem et hus med to værelser og køkken i stuen, 2 værelser og loftsrum i kvistetagen. Derimod er der ingen kælder.

I disse 26 kr., altså 300 kr. om året, er indbefattet afdrag, der beløber sig til 100 kr. om året 

Hvert medlem har i årenes løb afdraget 1048 kr. af den oprindelige gæld og har endda haft en mindre udgift end det skulle have betalt i leje af en almindelig 3 værelsers lejlighed i en lejekaserne.

Foreningens formand er snedker Larsen, Trekronergade 139.

Social-Demokraten 4. august 1912.

Bager Stallknecht, Valby Langgade 71.

Knivstikkere ved Flaskekroen. En mand overfaldet.

Ambulancen måtte i nat hente en mand ude ved Flaskekroen og køre ham til hospitalet. Det var en 20-årig mand, Oscar Ferdinandsen der bor på Gammel Jernbanevej nr. 1 i Valby. Han fortalte at han var blevet overfaldet af to banditter der bl.a. også havde givet ham flere knivstik.

For øvrigt var Ferdinandsen så medtaget at han ikke nærmere kunne gøre rede for det uhyggelige eventyr der har mødt ham på den mørke landevej.

Aftenbladet (København) 19. august 1912.


En 12-årig dreng forsvundet.

For en halv snes dage siden er en 12-årig dreng, Alfr. Dreyfus Jensen forsvundet fra sit hjem, Lille Ørstedsvej 11 i Valby. Han formodes at være forulykket. Ved sin bortgang var han iført blå bluse og hvid kasket.

Folkets Avis - København 20. august 1012.


Et overfald i Valby.

Tidligt i går morges - klokken var lige 4 - kaldtes ambulancevognen til Trekronergade i Valby og afhentede her reservepostbud Jens Peter Nielsen fra Vesterbrogade nr. 78. Postbuddet var i selskab med kusk O. Olsen fra Tullinsgade blevet overfaldet af to mandspersoner der tilsyneladende havde til hensigt at begå røveri, uden dog at opnå noget i den henseende. Det sårede postbud bragtes til Kommunehospitalet, men kunne op på formiddagen bringes til sit hjem, og politiet er nu på jagt efter de to voldsmænd.

Social-Demokraten 1. september 1912.


Annonce for Hjemmets Villaby:

København 8. september 1912. Mon der er tale om den ene side af Nørretofte Alle? Husets stil minder om husene på Cæcilievej. 


Overfaldet i Valby.

Sagen med de to brødre Andreasen der forleden nat overfaldt postbud Nielsen ved jernbanebroen i Valby, er nu afgjort med at de betaler Nielsen en rundelig erstatning. Da de ikke havde brugt jernkno, således som man først antog, men kun næverne, slap de for videre tiltale.

Aftenbladet (København) 16. september 1912.


Levende Billeder. Danmark på verdensmarkedet.

Rundt om i byens udkanter rejser sig nu det ene optagelsesteater for levende billeder efter det andet. For et par år siden var der kun et, og det lå - og ligger endnu - ude i Valby ved Mosegårdsvej, men nu skyder optagelsesteatrene op som paddehatte, og det mærkelige er, at du vist alle sammen tjener gode penge.

Skønt så mærkeligt er det nu ikke, når man betænker, at der verden over er i titusindvis af biografteatre som alle råber på repertoire. Det er jo ikke med biografteater som med et almindeligt teater, at det i måneder kan leve på et enkelt stykke der har gjort lykke. Selv det bedste og bedst opreklamerede filmdrama har kun sin stærkt begrænsede tid da det trækker publikum til.

Under disse omstændigheder forstår man at der er brug for repertoire, og da efterspørgslen er stedse stigende, må jo produktionen naturnødvendigt også blive det. Derfor er filmfabrikationen herhjemme nu allerede en betydelig faktor i Erhvervslivet og vil efter al sandsynlighed blive det i langt højere grad.

For nogle måneder siden udvidede "Nordisk Films Kompagni", der bl.a. ejer det ovenfor omtalte optagelsesteater i Valby, sin aktiekapital med 2 millioner kroner. Virksomheden beskæftiger nu daglig ca. 300 mennesker. Der er ansat 6 instruktører, som leder optagelserne. Og i noget mindre, men stedse stigende omfang foregår arbejdet i de konkurrerende virksomheder her i byen.

For en god halv snes år siden bestod de levende billeder væsentligst af naturbilleder, men med de konstruerede billeder som dengang begyndte at komme i brug, tog filmfabrikationen et umådeligt opsving. For et par år siden noteredes således det franske  verdensfirma “Pathé fréres" aktier på Børsen til 8-900, og det er ikke noget usædvanligt at en enkelt film giver den fabrik, der fremstiller den, en indtægt på 50-100.000 kroner.

Optagelsen af levende billeder foregår dels på de dertil indrettede teatre, dels ude i naturen. Et sådant teater minder om en uhyre kube af glas inde i hvilken der ved sommertid hersker en tropisk varme. For at forstærke lyset, kaster elektriske projektører deres hvide skær hen på de spillende som færdes i almindelige teaterdekorationer, mens en mand betjener optagelsesapparatet. Ude i naturen må man nøjes med sollyset. Selv måneskinsscener og natlige ildebrande mm. optages ved højlys dag, men billederne bibringes derefter henholdsvis en blålig eller rød farvetone som fremkalder illusionen om månens magiske skær eller flammernes farvespil.

Især i udlandet står de levende billeders teknik på et meget højt standpunkt. Herhjemme kniber det noget med at følge med hvad den ting angår, og de danske fabrikker kan således absolut ikke deltage i konkurrencen når det gælder fremstillingen af de såkaldte “trickfilm", hvor man til eksempel ser en tønde med et menneske rulle op over bakker og huse, eller en almindelig vidjekurv der fletter sig selv i en vanvittig fart.

Men ellers er vi kommet godt med og går jo ikke af vejen for ret meget når det gælder “dødsspring" og den slags sensation som biografteatres publikum hungrer efter. Vi er måske mere fremme i den konkurrence end egentlig sundt og smagfuldt er.

København 30. september 1912.