Valby Tidende nr. 74, november-december 1870

Rådstueplakat

Københavns Magistrat gør vitterligt:
Da der savnes plads til begravelser på Assistenskirkegårdene udenfor Nørreport, har Københavns Kommune købt en jordlod ved København, matr. nr. 19 h., stor ca. 62 tønder land, for efterhånden som der viser sig trang dertil at stille til begravelsesvæsnets rådighed. Til denne jordlod er anlagt en vej fra Vester Fælledvej ligesom der også er vej til samme fra vejen til Valby over jernbanebroen. Foreløbig vil den kun blive benyttet til frijordsbegravelser. Til denne brug er der allerede udlagt noget over 2 tønder land i kirkegårdens vestlige side, og efter at dette jordstykke er indhegnet og derpå opført et begravelseskapel, vil det nu blive indviet og kunne tages i brug. Med hensyn til benyttelsen af denne kirkegård, der ligesom de senere udvidelser vil blive kaldet

“Københavns Vestre Kirkegård”

og er henlagt under bestyrelse af Københavns Magistrat, gælder følgende regler:
§ 1.
Frijordskirkegaarden er alene bestemt til Brug for Lig, der ellers skulde have været begravede paa Frijordskirkegaarden paa Assistentskirkegaardene udenfor Nørreport, og al Begravelse i Frijord paa Assistenskirkegaardene udenfor Nørreport ophører derfor fra den 2den November d. A.
§ 2.
De for Begravelser i Almindelighed gjældende Love og Anordninger, det til enhver Tid gjældende Reglement for Begravelsesvæsenet i Kjøbenhavn samt Reglementet af 15de Februar 1805 for Kirkegaardene udenfor Nørreport med senere dertil Hørende Bestemmelser komme ogsaa til Anvendelse paa denne Kirkegaard, forsaavidt de angaae Frijordsbegravelser og forsaavidt ikke andet er bestemt her eller i Fremtiden bliver bestemt.
§ 3.
Af førnævnte Bestemmelser fremhæves her: 
a) Frijord tilstaaes Fattige imod at der til Begravelsescontoiret indleveres Attest om deres
Uformuenhed fra vedkommende Fattigforstander og Medlem af Kirkeinspectionen ;
b) Jordpaakastelsen maa skee i Sørgehuset, det er det Hus, hvor Liget staaer førend det udfores til Kirkegaarden, medmindre Præsten er villig til at foretage den andensteds, hvortil i saa Fald Begravelsescapellet paa denne Kirkegaard kan benyttes imod nedennævnte Betaling. Jordpaakastelsen maa derimod ikke foregaae ved Graven ;
e) Kun den simpleste Ligvogn maa benyttes;
d) Begravelser kunne foregaae paa de Sognedage Kl. 9 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag, paa
Søn- og Helligdage Kl. 8 til 9 Formiddag og Kl. 12 til 2 Eftermiddag. Paa Grund af Kirkegaardens Afstand fra den største Deel af Kiøbenhavns Grund, paamindes Enhver om nøje at iagttage Tiden til Begravelserne, for at ikke senere Begravelser skulle blive opholdte.
§ 4.
De Betalinger, som skulle udredes, ere:
a) for Ligvognen, naar saadan benyttes 1 Rd.
b) for Ligbærere, naar saadanne benyttes, efter Begravelsesreglementet for Kjøbenhavn.
c) for Gravens Gravning og Tilkastning 3 mk. Liget nedsættes ikke i større Dybde end den anordnede.
d) for Ligets Hensættelse i kapellet paa Kirkegaarden og Begravelsesceremoniernes
Foretagelse der 1 Rd.
e) De, der besørge Begravelsen, er pligtige selv at foranstalte Kisten henbaaren til Graven fra Ligvognen eller kapellet og nedsat i Graven. Forlanges det, at Graveren og hans Folk skulle besørge denne Gjerning, erlægges derfor ... 2 Rd. Alle foranførte Betalinger erlægges til Begravelsescontoiret
§ 5.
Forsaavidt Begravelsescapellet agtes benyttet til Begravelsesceremonier, maa Aftale træffes med Begravelsescontoiret med Hensyn til Tiden, for at undgaae samtidige Benyttelser af kapellet, ceremonierne ved hver Begravelse maae ikke vare længere end en halv Time.
§ 6.
Ligkapellet vil være aabent og modtage Kister til Indsættelse fra 1ste Mai til 31te October Formiddag Kl. 7 til 9, Eftermiddag Kl. 5 til 7, fra 1ste November til 30te April Formiddag Kl. 8 til 10, Eftermiddag Kl. 3 til 5. Liget modtages ikke, naar der ikke medfølger Attest  fra Begravelsescontoiret om at Frijord er tilstaaet og at der er betalt hvad der skal betales, og tillige Attest for, at Jordpaakastelse har fundet Sted eller Erklæring fra vedkommende Præst om, at han vil indfinde sig i Ligcapellet, for der at kaste Jord paa Liget. Saadan Præsteattest forlanges dog ikke, naar det ved Attest fra Begravelsescontoirct oplyses, at den Afdøde har henhørt til et ikke anerkjendt Troessamsund eller til et anerkjendt Troessamfund, der ikke kræver Jordpaakastelse.
§ 7.
Naar Kisterne afleveres til kapellet, maa medfølge det fornødne Antal Personer til at bringe Kisten ind paa sin Plads i kapellet. Pladsen anvises af Graveren, der strax forsyner Kisten med et Mærke, som angiver den Afdødes Navn. Det er Graveren uformeent at lade Kisterne flytte til et andet Sted i samme Rum for at skaffe Plads. Til Kisternes Flytning fra  opbevaringsstedet til det Rum, hvor Begravelsesceremonierne skulle foregaae, maa Vedkommende selv afgive Personale, medmindre der i Henhold til § 4 Sitr. e. er betalt 2 Rd.
§ 8.
Det beroer paa Vedkommende om Kisterne skulle forblive henstaaende under Opbevaring uden at Kistelaaget er paalagt, eller med dette paalagt uden at være fastgjort. Det er Vedkommendes egen Sag at aftage Kistelaaget, hvis det ønskes aftaget, eller at løfte det, hvis det ønskes løftet; i Mangel af anden Aftale opbevares Kisterne i den Stand, hvori de modtages. Graveren er dog berettiget til, naar Ligets Uddunstninger gjøre det fornødent, af egen Drift at lukke Kistelaaget til og, om dertil findes Anledning, at lægge Chlor eller andre lignende Midler imod Uddunstning i Kisten. Imedens Kisterne henstaae under Opbevaring, have Vedkommende Adgang til Opbevaringsstedet og til at foranstalte hvad de ønske til Ligets eller Kistens Behandling og Prydelse, alt under Graverens Tilsyn og under Iagttagelse af Ro og Sømmelighed, da han i andel Fald kan udvise dem. Adgangen til kapellet staaer dog kun aaben i samme Tid, hvori Ligene afleveres (8 6), medmindre anden Aftale træffes med Graveren. Det er Vedkommendes egen Sag at lade Laaget lægge paa og fastslaae forinden Jordfæstelsen. Dette skal være foretaget senest inden Kl. 9 de Sognedage og inden Kl. 8 paa Søndagene, den Dag, da Begravelsen skal finde Sted, og maa ikke foregaae paa Tider, da nogen anden Begravelse foretages i Capellet. I andet Fald er Graveren berettiget til at foranstalte dette udført paa den simpleste Maade og Vedkommende pligtig til derfor at erlægge til ham en Betaling af 2 mk. Kistens Prydelse med Krandse eller deslige maa være foregaaet inden samme Tid, forsaavidt dertil behøves nogen Fastslaaen, da enhver Støi eller Banken forbydes i den til Begravelsens ceremonier forbeholdte Tid. Det er Graveren tilladt at paatage sig hvad der ønskes udført med Hensyn til Ligets eller Kistens Behandling imod Betaling efter Overeenskomst.
§ 9.
I kapellet maa ikke benyttes Instrumentalmusik eller anden Sang end Psalmesang af Ligfølget.
§ 10.
I kapellet kunne Lig kun blive henstaaende i det længste i 8 Dage; under særegne Forhold vil Bestyrelsen kunne forlange denne Frist forkortet. Lade Vedkommende Kisterne henstaae længere end foranført, betales for hvert Døgn 2 Rd. til Begravelsesvæsenet, hvilken Betaling indkræves af og erlægges til Graveren ved Kirkegaarden, og det staaer da til Bestyrelsen at lade Kisten nedsætte i Graven for Vedkommendes Regning.
§ 11.
Gravstederne ville blive holdte vel opklappede i 1 Aar efterat Lig deri ere nedlagte; det skal være Venner og Paarørende af de Afdøde tilladt at besørge dette i længere Tid efter Anmeldelse derom til Graveren. Det er Vedkommende uformeent selv at foranstalte Gravene pyntede med Blomster eller paa anden sommelig Maade efter Anmeldelse derom til Graveren, efter hvis Anviisning de have at rette sig; begjære de derimod, at Pyntningen skal skee af Graveren, maae de med denne afhandle det fornødne. Det er tilladt at anbringe Trækors med Indskrift, dog ikke over 2 Alen høie, paa Gravene ; men naar disse Trækors ikke længere vedligeholdes i sømmelig Stand, kunne de ved Bestyrelsens Foranstaltning borttages og tilfalde Kirkegaarden. Det er ikke tilladt at anbringe Monumenter, Ligsteen, Indhegninger eller Plantning af Træer og større Buske. Ingen af de andre Grave maa ved saadanne Foranstaltninger beskadiges, eiheller maa der dannes Gangstier over Gravene.
§ 12.
Paa Kirkegaarden maa Enhver indgaae om Sommeren (fra 1ste April til 30te September) fra Kl. 8 Formiddag til Eftermiddag Kl. 7, men om Vinteren (fra 1ste October til 31te Marts) kun fra Kl. 8 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag, dog under Iagttagelse af god Orden i enhver Henseende og af de Forskrifter, som enten ved Opslag eller af Graveren og hans Folk blive givne, da de i andet Fald ville kunne udvises og straffes.
§ 13.
Forandringer i disse Bestemmelser og yderligere Forskrifter til Ordens Overholdelse forbeholdes.
Til Bekræftelse under Stadens Segl og vedkommende Borgemesters Underskrift.
Kjøbenhavn. den 27de October 1870.

L. C. Larsen.
IF. $.)
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. november 1870).

Albert Rüdinger: Markvej på Vestre Kirkegårds nuværende terræn. 1880. (Ved Vestre Kirkegårds 100-årsjubilæum, side 7.) 

Københavns Vestre Kirkegård.

Under denne benævnelse bekendtgør Københavns Magistrat at den har udlagt henved 2 tønder land af den jordstrækning som den har købt til kirkegård ved Valby. Indgangen er dels fra Vester Fælledvej, dels fra vejen til Valby over jernbanebroen. Foreløbig vil kirkegården  på hvilken der er opført et begravelseskapel, kun blive benyttet til frijordsbegravelser. Som graver er ansat hr. Bahnson der bor i den gamle jernbanes vogterhus for enden af Vester Fælledvej. Ligkapellet er åbent kl. 7-9 formiddag og 5-7 eftermiddag, fra 1. oktober til 30. april kl. 8-10 formiddag og 3-5 eftermiddag. Kirkegården er åben 1. april til 30. september kl. 8 formiddag til 7 eftermiddag, og fra 1. oktober til 31. marts kl. 8-2 formiddag.
(Dagens Nyheder, 2. november 1870)

Københavns Vestre Kirkegård.

blev i går indviet i anledning af den første begravelse med en tale af stiftsprovst Rothe. Ved indvielsen var flere af stadens præster og af magistratens medlemmer til stede.

Vi benytter denne lejlighed til at gøre opmærksom på at når vi efter magistratens første bekendtgørelse meddelte at vejen til den nye kirkegård går ad "Vesterfælledvej", var dette ikke rigtigt, idet vejen, således som de senere bekendtgørelser viser, går ad "Enghavevejen".

(Dags-Telegraphen (København), 3. november 1870)

Københavns Vestre Kirkegård.

Vi meddelte i går at vejen til den nye kirkegård ved Valby var ad Vester Fælledvej. Dette beror på en fejltagelse som var fremkommen ved en urigtighed i Magistratens avertissement, for vejen går ad Enghavevej gennem porten under den nedlagte jernbane til kirkegården.
(Dagens Nyheder, 3. november 1870).

Ejendomssalg.

Gårdejer A. Nielsen af Valby har til Københavns Magistrat på Københavns Begravelsesvæsens vegne solgt et areal af 6728 kvadratalen bestemt til anlæg af en vej til den nye kirkegård i Valby for 2803 rd., 2 mark og med ret for sælgeren til langs vejen, 336 alen lang, at sælge parceller mod en vejafgift af 1 mark pr. løbende alen.
(Folkets Avis, 3. november 1870).

Vestre Kirkegård.

København den 2. november. I dag indviedes en ny kirkegård for København, nemlig på det tidligere omtalte, i Valby købte jordstykke. Af denne nye kirkegård, der officielt kaldes “Københavns Vestre Kirkegård” er 2 tønder land udlagt og i dag taget i brug til frijordsbegravelser, og det var samtidigt med at det første lig jordedes, at indvielsen skete. Indvielsestalen holdes af stiftsprovst Rothe. Flere af byens præster og af Magistratens medlemmer var til stede.
(Fyens Stiftstidende, 3. november 1870).

En uforbederlig tyv.

En i politiets annaler velbekendt person er nu på ny gjort uskadelig i længere tid. En dag i juli måned blev Carl Martin Rasmussen, der er bedst er kendt under sit tilnavn Hækkebølle, anholdt i besiddelse af 10 manchetskjorter. Han indrømmede straks at have stjålet skjorterne, men kunne ikke oplyse hvor han havde taget dem, da han var stærkt beruset eller i alt fald gav sig udseende heraf. Ved en i hans hjem foretagen undersøgelse fandtes der en jernskovl som efter hvad der blev oplyst, var stjålet i nærheden af Frederiksberg Jernbanestation. Da han mærkede at han ikke kunne undgå straf, tilstod han efterhånden en stor mængde tyverier, således et i 1863 i Zoologisk Have, to i 1865 i Valby hvor han under sit ophold i en handlendes butik stjal lodderne fra vægten, og endelig et meget dristigt tyveri i 1868 da han med falske nøgler skaffede sig adgang til en på Rolighedsvej værende hønsegård, som dog ikke stod i forbindelse med beboelseslejligheden, og hvor han høstede et godt udbytte. Ved søndre birks ekstraret er han, der gentagne gange har været idømt offentligt arbejde, nu dømt til forbedringshusarbejde i 3 år.
(Dagens Nyheder, 14. november 1870).

Løbske heste.

Et par heste løb fredag morgen kl. kvart i ni løbsk med en bondevogn ned af Frederiksberg Bakke. De var blevet bange for en afdeling militære, og tog “Reisaus”. Bonden blev ved omdrejning af den vej der går til Valby, slænget af vognen og blev i en forslået og bevidstløs tilstand bragt til et i nærheden værende hus. Vognen blev liggende der i en søndersplittet tilstand, hvorimod hestene blev standset ved Valby By.
(Dagens Nyheder, 4. december 1870).

Den 2. november 1870 blev Vestre Kirkegård indviet med deltagelse af 3 borgmestre, en rådmand og et par præster. Liget var en fordrukken svensker, ladegårdslemmet Almgreen. Kisterne blev sat ned i nogle lange massegrave, for så at blive overdækket med jord når de var fyldt. Herefter blev jordstykket opdelt i numre og de efterladte fik besked om hvilket nummer de kunne opsætte et trækors, max. 124 cm i højden. Gravsten, beplantning, indhegning var ikke tilladt.

Valby Tidende nr. 73, juni-oktober 1870

A. Trebbiens

Svineslagteri ved Valby

hvor der i saltekælderen hvis dybde er 7,5 meter under jorden, er plads til ca. 3.000 svin og i øvrigt fortrinlig indrettet med isbeholdere og iskældre, sælges på grund af dødsfald på billige betingelser. Man henvender sig til ejeren eller til cand. juris., sagførerfuldmægtig William Jørgensen, Højbro Plads 12, 1. sal, kontor 10-3
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 23. juni 1870).

Guldbryllup.

Søndag den 31. d.s. fejrer forhenværende hønsekræmmer Lars Jensen og hustru i Valby deres guldbryllup ved at deltage i den almindelige gudstjeneste der samme dag afholdes i Hvidovre Kirke til sædvanlig tid. En komite har dannet sig i Valby i det øjemed at give gudstjenesten et festligt præg ved kirkens udsmykning og ved en sang af Valby Sangforening m. v., ligesom der også vil blive draget omsorg for at de kirkesøgende får lejlighed til at bringe det hæderlige, men trængende ægtepar de gaver som deres hjerter måtte tilsige dem at yde.
(Dags-Telegraphen (København), 26. juli 1870).

Hvidovre Kirke. Hvis sogn Valby og Vigerslev tilhørte. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Guldbryllup.

I går fejrede som tidligere meddelt, husmand Lars Jensen og hustru i Valby deres guldbryllup, omgivet af deres børn og børnebørn samt en talrig forsamling af omegnens beboere. Efter i Hvidovre Kirke at have modtaget alterens sakramente, førtes de i procession mod musik i spidsen til Valby Kro hvor der var arrangeret en middag. Efter denne deltog guldbruden livlig i en wienerkvadrille. Kl. 10 i aftes førtes de med musik og sang til deres hjem.
(Dags-Telegraphen (København), 1. august 1870). 

Den offentlige politiret

Assessor Wallick

Onsdag den 3. august.

At blande vand i den gode mælk er efter gårdejer Søren Madsens mening en skammelig handling, men derimod kan det aldrig skade at gøre den tykkere, og ved hjælp af melstof havde han derfor forsøgt at give den en skuffende lighed med fløde. Politiet har imidlertid opdaget hans træskhed og han måtte i dag bøde 20 rd. for dette forsøg på at optræde som kemiker.
(Dagens Nyheder, 5. august 1870).

Københavns offentlige politiret.

Assessor Nyholm (for assessor Wallick)

Onsdag den 17. august.

Gartner J. C. Hørup fra Valby har overkørt en mand i Vimmelskaftet uden dog at gøre ham nogen videre skade og måtte herfor betale 5 rigsdaler.
(Dags-Telegraphen (København), 22. august 1870).

Anholdelse.

En håndværker der bygger en ejendom i Valby, havde i løbet af en uge troet at mærke at der fra arbejdsstedet forsvandt materiale af forskellig slags, navnlig tømmer og brædder, og gjorde herom anmeldelse til politiet. En i den anledning indledt undersøgelse bragte mistanken til at hvile på en svensk arbejdsmand, og da han en aften kom til sit hjem, blev han standset af en betjent der opfordrede ham til at tillade en undersøgelse af hans bolig. Hertil erklærede arbejdsmanden sig villig, men han havde næppe gjort regning på at der skulle blive søgt så grundigt som tilfældet blev, og navnlig havde han næppe ventet at politiet var vidende om at han benyttede et loftsrum hvor ikke blot de savnede genstande, men også en stor mængde andre blev fundet, hvilke han tilstod at han havde tilvendt sig så godt som dag for dag i mindre dele.
(Dags-Telegraphen (København), 27. august 1870)

En lejlighed i et nyt hus i Valby, bestående af 2 smukke værelser med køkken og brændelejlighed samt have, er til leje til flyttedagen. Bentzens Minde 88, I Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. september 1870).

Afskæring af hestehaler.

Ved en razzia som politiet i begyndelsen af juli måned d. å. en nat foretog ad Strandvejen for at optage de løsgængere som jævnlig om sommeren tager natteophold i de tilstødende sædmarker, traf betjentene den tidligere for brandstiftelse og tyverier samt tiggeri straffede Peter Nielsen sovende i en rugmark. Han blev opfordret til at følge med til politikammeret og var også villig hertil, men bad blot betjentene vente et øjeblik for at han kunne tage sit tøj med sig, og fremdrog nu en stor bylt som ved ankomsten til politikammeret blev åbnet og indeholdt hestehår af omtrent 8½ pds. vægt. I løbet af formiddagen indløb der fra Valby og Hvidovre anmeldelser hvorefter halerne var stjålne af ikke mindre end 37 heste der alle var mere eller mindre skamskændede. Han vedgik da også at han på de til de nævnte byer hørende marker havde skåret halerne af de der tøjrede heste, men han “troede” ikke at han havde stjålet så meget som man påsagde ham. Ved søndre birks ekstraret blev han dømt til forbedringshusarbejde i 2 år.
(Folkets Avis, 27. september 1870).

Billig husleje.

I Valby er et lille hus til leje bestående af 2 værelser, køkken, stort loftsrum og have, for 25 rd. halvårlig. Gammel jernbanestation nr. 2, hos
Dichhudt.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. oktober 1870).

Tyveri.

I begyndelsen af forrige måned lagde den i Valby stationerede politibetjent mærke til at en i samme by boende svensk arbejdsmand så godt som hver aften hjembar større og mindre bræddestykker der til dels var nye. Da arbejdsmanden en aften kom til sit hjem, blev han standset af betjenten der opfordrede ham til at give samtykke til en undersøgelse af lejligheden, og da han tillod dette, fandtes der dels en del husgeråd, såsom et sengested, en bænk og et bord, der øjensynlig var forfærdiget af ham selv og sammensatte af bræddestykker, dels en del pindebrænde. Han blev nu medtaget til politikammeret hvor han tilstod at han i løbet af foråret og sommeren, mens han arbejdede som håndlanger på en under opførelse værende bygning ved Roskildevej, jævnlig ved sin bortgang om aftenen havde stjålet brædderne. Ved samme lejlighed blev det oplyst at han var gerningsmand til et på Vester Fælledvej i juli måned begået tyveri, hvor han skaffede sig adgang til et aflåst skur under påskud af at han ville hente sit der beroende værktøj. Han dømtes ved søndre birks ekstraret til fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage. Under samme sag var et fruentimmer med hvem han levede i et utilladeligt samliv, tiltalt for hæleri. Hun indrømmede at hun nok havde tænkt sig på hvilken måde brædderne var erhvervede, men da det var tvivlsomt om det træ der var benyttet til brændsel, havde kunnet ansættes til en pengeværdi, og det det af hende benyttede bohave ikke i denne tilstand kunne henregnes til tyvekoster, blev hun frihundet. 
(Dags-Telegraphen (København), 15. oktober 1870).

Assessor Wallich
Onsdag den 28. september.
Slagterlærling Søren Børge Petersen og hans venner Sørensen og Jantzen fortalte betjenten at de skulle til Valby, men de kom mærkelig nok på stationen. Grunden hertil var at de var mægtig fulde og gjorde forfærdelige gadespektakler om natten, og de måtte derfor finde sig i at betale 4 rigsdaler hver i mulkt.
(Dags-Telegraphen (København), 16. oktober 1870).

En uforbederlig tyv.

(Artiklen opremser en svensk forbryders gentagne gerninger gennem 10 år, og slutter):
… den 8. september blev han på ny indsat i politiarrest. Han havde samme dags morgen indfundet sig hos en slagtermester på Vesterbro og falbudt en stor ko for 80 rd., men næppe havde køberen udtalt at det var en temmelig høj pris, før han slog af til 60 rd. Da slagteren fandt det mistænkeligt, lod han koen og sælgeren føre til stationen for at sagen kunne blive nærmere undersøgt, og det viste sig da at koen tilhørte en gårdmand i Valby, og at den var stjålet på den gamle jernbanevold hvor den havde været tøjret. Han er nu atter dømt til 3 års tugthusarbejde og til efter endt straf at føres af riget.
(Dags-Telegraphen (København), 29. oktober 1870).

Valby Tidende nr. 72, maj 1870

Til leje

På Bjerregaard ved Valby lige for Søndermarken, er for sommeren nogle enkelte værelser at få til leje. Adgang haves til en gammel, skyggefuld have. Om ønskes kan fås fuld kost og opvartning. Omnibus passerer flere gange daglig.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 2. maj 1870)

Grundejendom

Huset nr. 33 i Valby Hovedgade, især tjenlig for en slagter, er med have og gårdsplads straks til salg mod 500 rd’s udbetaling. Man henvender sig til ejeren, der bor i stedet.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. maj 1870).

Sommerlejlighed i Valby nr. 52.

En hyggelig sommerlejlighed på 3 værelser, køkken, brænderum, pigekammer og viktualiekælder samt adgang til en ældre have, på et landligt strøg, er billig til leje. Lejligheden kan også fås for hele året. Anvises fra købmand Borchsenius i Valby eller ved Holmens Kanal 6, i kælderen
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. maj 1870).

Stuelejligheder på 2 til 3 værelser, køkken mm. er straks billig til leje i Valby 101 A.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. maj 1870).

Sommerlejlighed i Valby

En proper lejlighed i en bondegård i Valby med 4 værelser, køkken, pige- og spisekammer er til leje for sommeren. Anvises fra Valby Kro.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 7. maj 1870)

Hr. Redaktør!

---
Når jeg ser stillestående, unægtelig aldeles forrådnet og stinkende vand henstå i grøften langs den gamle jernbanestrækning fra Valby til vel omtrent ved Viktoriagade og ligeledes på siden af den kongelige skydebanes mark, fordi afløbet ved badeanstalten såvel som selve grøfterne ikke er oprensede og muligvis også ikke har tilstrækkeligt fald, så siger jeg til mig selv: ja det ville nok de vedkommende myndigheder sørge for, før det bliver varmt i vejret, for de kommunale autoriteter vil selvfølgelig ikke udsætte beboerne i de tilstødende gader for faren af disse uddunstninger. Det ville jo være en alt for ufornuftig økonomi.
---
(Dags-Telegraphen (København), 15. maj 1870. Uddrag).

En smuk stueetage på 3 høje, lyse værelser, køkken og pigekammer med adgang til en lille blomsterhave, er til leje for sommeren eller for hele året i Valby, ved siden af skolen Carlsminde.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 17. maj 1870).

Påkendte sager i kriminal- og Politiretten:

I oktober måned f. å. anholdt politiet en person der uagtet han kun er omtrent 24 år, allerede har drevet det temmelig vidt på forbryderbanen. Hans navn er Carl August Jensen, og han har tidligere flere gange været straffet for tyveri. Han er født i året 1846 på Fødselsstiftelsen her i staden, og i hans tidligste ungdom tog en herværende grosserer sig af hans opdragelse. Efter at han var blevet konfirmeret, blev han ved foranstaltning af Foreningen af 1837 anbragt på en gård i nærheden af Viborg for at lære landvæsenet. I Jylland forblev han i 3½ år, hvorefter han i foråret 1865 atter kom her til staden, hvor han snart kom i dårligt selskab, begik i forening med en anden dreng et tyveri i Alhambras Teaterbygning og blev straffet med fængsel på vand og brød. 
Det ubundne liv han havde vænnet sig til, tiltalte ham så meget at han snart begik nye ulovligheder. Allerede det påfølgende år blev han arresteret og overbevist om en stor mængde tyverier; navnlig var han en skræk for alle boghandlere. Det oplystes også at han under sit ophold i Jylland havde til dels ernæret sig ved at betle og stjæle og bl.a. i Aarhus set lejlighed til af en kuffert at tilvende sig et kontant beløb af 150 rd., for hvilke han i nogen tid levede højt, og for samtlige disse forbrydelser blev han allerede i 1866 idømt straf af 2 års forbedringshusarbejde. Efter at have udstået straffen, stjal han påny, og idømtes i 1868 atter forbedringshusarbejde i 18 måneder. Straffene frugtede imidlertid ikke, for fra august måned s. å. har han efter hvad der er oplyst under den nu pådømte sag, begået 17 simple tyverier, dels her i staden, dels på forskellige steder på Sjælland, og derved stjålet genstande til beløb omtrent 125 rd. foruden et mindre kontant beløb; enkelte af disse tyverier er begået i forening med to andre, ligeledes med forbedringshusarbejde straffede personer, Johan Edvard Petersen og Peter Emil Kjøge. Det oplystes under sidste forhør tillige, at arrestanten Jensen under den ildebrand der i juli måned 1865 fandt sted i Valby, af en åbenstående kommode, en kiste han opbrød, har tilvendt sig nogle sager hvis ejere dog ikke har været til at finde. Han har endvidere gjort sig skyldig i løsgængeri, og for samtlige disse forbrydelser er han nu ved Kriminal- og Politirettens dom ikendt straf af 4 års forbedringshusarbejde. Hans medskyldige blev ligeledes anset med forbedringshusarbejde, Petersen i 1 år, og Kjøge i 18 måneder.
(Fædrelandet, 25. maj 1870).

(denne artikel publiceredes også i Skanderborg Avis, med følgende tilføjelse:)
Arrestanten Jensen må anses for en forbryder der er meget farlig for samfundet, og det så meget mere som der fra flere sider, navnlig også fra en anset læges side i København, er gjort flere forgæves forsøg på at bringe ham bort fra forbryderbanen; men disse bestræbelser er blevet dårligt lønnede, og hvis man skal dømme hans sjælstilstand efter hans egne ytringer, synes hans anskuelser at være af en så kynisk karakter, at der næppe er noget håb om hans fremtidige forbedring. Som en prøve hidsættes nogle linjer, forfattet af ham selv under hans seneste arrestation, hvilke er blevet fremlagt under sagen som bidrag til hans karakteristik. De lyder således:

“Nu har jeg stjålet mit hele liv,
Den ting har jeg brugt som tidsfordriv. 
Jeg ofte stjal ting som ikke var mig til gavn,
Siden den gang jeg kom herind til København.
Jeg tog for at stjæle og slet ikke mer,
Endnu har jeg vanen at ta’e hvad jeg ser
……..
Jeg lever for kunsten, den frejdige, fri,
Som loven har stemplet med navn: “tyveri”.
Og aldrig i liveet jeg svigter mit navn,
Det er Carl Jensen her fra København”
(B. T.)
(Skanderborg Avis og Avertissementstidende, 28. maj 1870).

Sommerlejlighed.

I tømrer H. Pedersens nyopbyggede sted i Valby er 2 værelser med eller uden køkken at få til leje. Man henvender sig sammesteds i butikken.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 28. maj 1870).

Kort som viser Alliances placering i forhold til Carlsberg. Firmaet var startet i 1868 som S. Haagensen & Co. og solgte gær og mineralvand og aftappede øl for Bryggeriet Gl. Carlsberg.

Fabriken “Alliance” er flyttet til Valby Bakke.

ved bryggeriet Carlsberg.
I København er depot og ekspedition af fabrikkens artikler til dennes priser for fremtiden hos de herrer M. L. Møller & Meyer i Gothersgade, hvor forhandlere altså bedes henvende sig.
(Dags-Telegraphen (København), 30. maj 1870).

"Foreningen af 1837 til forsømte børns frelse" var oprettet af politirettens assessorer. De mødte de ulykkelige børn, når de fremstilledes i retten og måtte dømmes for forskellige forseelser. Børnene anbragtes i privat familiepleje i det fjerne Jylland under sikker opsigt. Efter konfirmationen skaffede man dem en fornuftig beskæftigelse. Arbejdet med børnene finansieredes ved privat indsamlede midler. 

I 1869 blev Fabrikken Alliance bygget til mineralvandfabrikation og ølaftapning. Fra 1880 bryggedes også øl (Bryggeriet Alliance) I 1891 gik Bryggeriet over til "De forenede Bryggerier" og mineralvandfabrikken og aftapningsanstalten blev solgt til Gl. Carlsberg. I 1903 stoppede ølaftapningen da Carlsbergs nye tapperi stod færdigt, og fortsatte som mineralvandfabrik. Ejendommen blev i 1913 solgt til Carlsbergfondet.

Valby Tidende nr. 71, januar-april 1870

Københavns offentlige politiret

Assessor Wallich.
Fredag den 17. december.
Sælgekone Signe Christensen af Valby bragte et par dejlige ænder på torvet. Hun havde imidlertid ikke selv ført dem med ind fra landet, men købt dem i en gæstgivergård på Vestergade og måtte bøde for dette brud på torveordenen med erlæggelsen af 1 rigsdaler.
(Dags-Telegraphen (København), 3. januar 1870).

Snivesygdommen

Snivesygdommen skal desværre være udbrudt i stadens omegn, nemlig hos en hest fra Valby der for omtrent en måned siden er indsat i Landbohøjskolens stalde for at tages i kur. Mærkelig nok skal denne hest have stået mellem de andre ved skolen opstaldede heste og have drukket af kar med disse. Først for 5-6 dage siden er den blevet afspærret, uagtet den hele tiden skal have frembudt tegn der tydede på sygdommens tilstedeværelse. Efter hvad vi erfarer skal der ikke endnu fra veterinærpolitiets side være gjort noget for at kontrollere eller forhindre sygdommens udbredelse, hverken hvad hestene på Landbohøjskolen eller ejerens andre heste angår. En sådan sendrægtighed fra det nævnte politis side i en så vigtig sag er så meget mere beklagelig som også menneskeliv herved er truet, eftersom det tilsyn der hidtil har været ført med hesteslagterierne, er blevet hævet for nogle måneder siden på indstilling af sundhedskollegiet. Og dog er det noksom konstateret at både berøring af det rå kød og nydelsen af det halvrå, røgede kød der forhandles af hesteslagterne, medfører sådanne beklagelige ulykkestilfælde som det der for få år siden gjorde opsigt idet en højtstående søofficer som uforsigtig havde syslet med en uden hans vidende snivesyg hest, derved pådrog sig en dødelig sygdom.
(Dagens Nyheder, 7. februar 1870).

Folketællingen.

i Hvidovre sogn hvis ene by, Valby støder umiddelbart op til hovedstaden, er folketallet 2.669, deraf i Valby 1.741, i Hvidovre By 595, i Vigerslev By 275 og Kongens Enghave 58 personer. I 1860 var antallet 2.389.
(Dags-Telegraphen (København), 10. februar 1870).

Hæleri.

En 25-årig tjenestepige tog i slutningen af forrige år da hun var uden fast kondition, ophold i Valby hos en arbejdsmand. Efter nogen tids forløb fortalte hun til sin værtinde at arbejdet på den fabrik hvor hun havde haft midlertidig erhverv, var ophørt og at hun derfor ville rejse bort, i hvilken anledning hun bemyndigede konen til at hæve hendes tilgodehavende dagløn på fabrikken, hvorved hun kunne dække sin gæld. Den følgende dag gik konen ud til fabrikken for at hente pengene, men fik da at vide at pigen ikke havde en eneste skilling til gode, og da hun kom hjem, var huset tomt og der savnedes desuden en guldbroche og nogle stykker linned. Sagen blev nu anmeldt for politiet der lod pigen efterlyse, og det lykkedes da også at pågribe hende i det sydlige Sjælland. Ved sin anholdelse fandtes hun i besiddelse såvel af brochen som af et savnet tørklæde, men nægtede vedholdende at have stjålet disse genstande, idet hun ville have fundet brochen i sine gemmer uden at kunne fatte nogen havde lagt den der med forsæt, eller den var faldet derned, hvilket rigtig nok ikke godt lod sig tænke, da den havde haft sin plads på et helt andet sted end hendes egne sager. Tørklædet havde hun købt af “den ubekendte” i København. Hun kunne på grund af sin vedholdende benægtelse ikke fældes som tyv, men dømtes ved Københavns Amts søndre birks ekstraret som hæler til fængsel på vand og brød i 3 dage.
(Dags-Telegraphen (København), 17. februar 1870).'

Folkets Avis 4. marts 1870.

Begravelse

Herved bringes de herrer såvel budne som ubudne, der fulgte min afdøde mand til hans sidste hvilested, min dybeste tak. Ligeledes takker jeg de herrer fabrikanter Frandsen og Meier samt arbejderne på fabrikken for den store hjælp til min afdøde mands begravelse. I lige måde takkes hr. provst Hall for den ved kisten holdte trøsterige tale.
Valby, den 28. februar 1870
Johanne Hansen
født Lundgreen.
(Folkets Avis, 1. marts 1870).

Landevejslokomotiver.

Det vil erindres at der for nogle år siden kom hertil et engelsk landevejslokomotiv med hvilket der først anstilledes forskellige prøver på Valby Bakke, og som derefter overførtes til Vendsyssel hvor det efter bestemmelsen skulle have været anvendt til at befordre gods og passagerer, men at det efter at have været prøvet der i nogen tid fandtes ufyldestgørende for det stillede formål og derfor sendtes tilbage. De samme erfaringer man gjorde her med hensyn til landevejslokomotivernes brugbarhed har man gjort alle andre steder og de er aldrig kommet ret til anvendelse. Manglerne ved dem var navnlig at den rystelse de fik ved at løbe over hårde veje, stadig fremkaldte brud på maskineriet, og når man for så vidt muligt at forhindre det forøgede dets vægt, så led vejen stærkt ved deres benyttelse. 
(Dagbladet (København), 7. marts 1870).

Til leje

På “Rosendahl” i Valby er en smuk lejlighed bestående af 7 værelser med veranda, køkken og øvrige bekvemmeligheder samt adgang til en stor, smuk ældre have, at få til leje. Man henvender sig på Gammel Kongevej 25, i stuen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 30. marts 1870).

Sommerlejlighed

På Rosendal i Valby er en smuk lejlighed bestående af en stueetage med 4 værelser, med veranda, køkken og kælder mm., samt 3 værelser mm. på 1. sal og en stor smuk, ældre have, at få til leje, enten samlet eller separeret. Man henvender sig på Gammel Amagertorv nr. 25 i stuen. Ejendommen kan også bortlejes på et helt år eller længere.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. april 1870).

For sommeren eller hele året kan en proper lejlighed på 2 til 3 værelser, med køkken og adgang til have, fås billigt til leje på Carls Minde ved skolen i Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 6. april 1870).

Begravelse

Herved takker jeg de mange, såvel budne som ubudne, der fulgte og bar min afdøde kone til hendes sidste hvilested. I lige måde takker jeg hans højærværdighed hr. provst Hall for den smukke og trøsterige tale, som stedse skal være mig i kær erindring.
Valby, den 10. april 1870.
Jens Larsen
(Folkets Avis, 12. april 1870).

Sommerlejlighed i Valby.

En hyggelig lejlighed på 3 værelser, køkken, pigekammer, brændsalsrum og viktualiekælder samt adgang til en net have, på et landligt strøg, er billig til leje. Lejligheden kan også fås for hele året. Man behager at henvende sig til købmand Borchsenius i Valby eller ved Holmens Kanal 6, i kælderen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 12. april 1870).

I Valby

lige overfor Søndermarken er flere gode byggegrunde af forskellig størrelse til salg på særdeles favorable vilkår. Nærmere oplysning meddeles af overretssagfører A. Hein, Nørregade 38.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 13. april 1870)

Valby

Søndag den 24. april kl. halv otte gives der en komedie i Valby af dilettanter. Billetter af 2 mark og mellemste pladser a 2 mark 8 skilling, fås hos hr. gæstgiver Petersen i Valby Kro.
(Dags-telegraphen (København), 21. april 1870).

Ildløs.

I går morges kl 8 udbrød der ildløs i to skråt over for kroen i Valby liggende, sammenbyggede steder. Det ene af disse tilhørte ungkarl P. Larsen, men beboedes af hønsekræmmer Jens Olsen. Det andet ejedes af husmand Anders Nielsen. Der mødte sprøjter såvel fra Valby som fra Frederiksberg og Hvidovre m. fl. og efter omtrent 1 ½ times forløb lykkedes det ifølge B. T. at blive herre over ilden, men først efter at P. Larsens sted, der var stråtækt, var nedbrændt til grunden, og A. Nielsens hus som var teglhængt, var blevet totalt ødelagt. Om årsagen til ildens opkomst vides endnu intet.
(Folkets Avis, 23. april 1870)

Om benyttelsen af den nedlagte jernbanestrækning fra København til Vigerslev.

---
Strækningen fra skellet mellem København og Valby til Vigerslev har ministeriet ønsket anvendt på en måde som utvivlsomt vil finde udelt bifald hos de beboere af Sjælland der jævnlig har haft lejlighed til at erfare med hvilken forsigtighed man navnlig i glat føre er nødt til at befare Frederiksberg Bakke når man ikke vil udsætte sit eget og hestenes liv for fare. Overinspektøren havde nemlig i fjor udarbejdet et forslag hvorefter jernbanestrækningen fra bryggeriet Carlsberg til grænsen mellem byerne Valby og Vigerslevs jorder skal omdannes til chausse, og fra dette sidstnævnte sted skal der anlægges en ny vej mod nord, hvilket omtrent ved Damhuset vil støde til hovedlandevejen til Roskilde. … Sagen strandede imidlertid på amtsrådets modstand, og ministeriet lod derefter overinspektøren gøre beregninger over hvad det kunne koste årligt at vedligeholde strækningen, efter at den store bro ved bryggeriet Carlsberg var borttaget og afløst af en dæmning. Sagen er derpå atter blevet forelagt såvel amtsrådet som Hvidovre sogneråd, idet indenrigsministeriet i erkendelse af den betydning som vejen vil have og endnu mere vil få for sognet, amtet og hele stiftet, har erklæret sig tilfreds med en udtalelse indenfor den i den nævnte lov bestemte tidsfrist, den 1. januar 1871, om at vejen vil blive anlagt, mens selve anlægget kan udsættes til en kommende tid.
(Dags-Telegraphen (København), 29. april 1870).

Artiklen beskriver et nyt lokomotiv af firmaet R. W. Thomson i Edinburgh som med held skal have været afprøvet til adskillige formål. Der er tale om Robert William Thomson (1822-1873) som bl.a. opfandt gummihjulet.