Rådstueplakat
Københavns Magistrat gør vitterligt:Da der savnes plads til begravelser på Assistenskirkegårdene udenfor Nørreport, har Københavns Kommune købt en jordlod ved København, matr. nr. 19 h., stor ca. 62 tønder land, for efterhånden som der viser sig trang dertil at stille til begravelsesvæsnets rådighed. Til denne jordlod er anlagt en vej fra Vester Fælledvej ligesom der også er vej til samme fra vejen til Valby over jernbanebroen. Foreløbig vil den kun blive benyttet til frijordsbegravelser. Til denne brug er der allerede udlagt noget over 2 tønder land i kirkegårdens vestlige side, og efter at dette jordstykke er indhegnet og derpå opført et begravelseskapel, vil det nu blive indviet og kunne tages i brug. Med hensyn til benyttelsen af denne kirkegård, der ligesom de senere udvidelser vil blive kaldet
“Københavns Vestre Kirkegård”
og er henlagt under bestyrelse af Københavns Magistrat, gælder følgende regler:§ 1.
Frijordskirkegaarden er alene bestemt til Brug for Lig, der ellers skulde have været begravede paa Frijordskirkegaarden paa Assistentskirkegaardene udenfor Nørreport, og al Begravelse i Frijord paa Assistenskirkegaardene udenfor Nørreport ophører derfor fra den 2den November d. A.
§ 2.
De for Begravelser i Almindelighed gjældende Love og Anordninger, det til enhver Tid gjældende Reglement for Begravelsesvæsenet i Kjøbenhavn samt Reglementet af 15de Februar 1805 for Kirkegaardene udenfor Nørreport med senere dertil Hørende Bestemmelser komme ogsaa til Anvendelse paa denne Kirkegaard, forsaavidt de angaae Frijordsbegravelser og forsaavidt ikke andet er bestemt her eller i Fremtiden bliver bestemt.
§ 3.
Af førnævnte Bestemmelser fremhæves her:
a) Frijord tilstaaes Fattige imod at der til Begravelsescontoiret indleveres Attest om deres
Uformuenhed fra vedkommende Fattigforstander og Medlem af Kirkeinspectionen ;
b) Jordpaakastelsen maa skee i Sørgehuset, det er det Hus, hvor Liget staaer førend det udfores til Kirkegaarden, medmindre Præsten er villig til at foretage den andensteds, hvortil i saa Fald Begravelsescapellet paa denne Kirkegaard kan benyttes imod nedennævnte Betaling. Jordpaakastelsen maa derimod ikke foregaae ved Graven ;
e) Kun den simpleste Ligvogn maa benyttes;
d) Begravelser kunne foregaae paa de Sognedage Kl. 9 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag, paa
Søn- og Helligdage Kl. 8 til 9 Formiddag og Kl. 12 til 2 Eftermiddag. Paa Grund af Kirkegaardens Afstand fra den største Deel af Kiøbenhavns Grund, paamindes Enhver om nøje at iagttage Tiden til Begravelserne, for at ikke senere Begravelser skulle blive opholdte.
§ 4.
De Betalinger, som skulle udredes, ere:
a) for Ligvognen, naar saadan benyttes 1 Rd.
b) for Ligbærere, naar saadanne benyttes, efter Begravelsesreglementet for Kjøbenhavn.
c) for Gravens Gravning og Tilkastning 3 mk. Liget nedsættes ikke i større Dybde end den anordnede.
d) for Ligets Hensættelse i kapellet paa Kirkegaarden og Begravelsesceremoniernes
Foretagelse der 1 Rd.
e) De, der besørge Begravelsen, er pligtige selv at foranstalte Kisten henbaaren til Graven fra Ligvognen eller kapellet og nedsat i Graven. Forlanges det, at Graveren og hans Folk skulle besørge denne Gjerning, erlægges derfor ... 2 Rd. Alle foranførte Betalinger erlægges til Begravelsescontoiret
§ 5.
Forsaavidt Begravelsescapellet agtes benyttet til Begravelsesceremonier, maa Aftale træffes med Begravelsescontoiret med Hensyn til Tiden, for at undgaae samtidige Benyttelser af kapellet, ceremonierne ved hver Begravelse maae ikke vare længere end en halv Time.
§ 6.
Ligkapellet vil være aabent og modtage Kister til Indsættelse fra 1ste Mai til 31te October Formiddag Kl. 7 til 9, Eftermiddag Kl. 5 til 7, fra 1ste November til 30te April Formiddag Kl. 8 til 10, Eftermiddag Kl. 3 til 5. Liget modtages ikke, naar der ikke medfølger Attest fra Begravelsescontoiret om at Frijord er tilstaaet og at der er betalt hvad der skal betales, og tillige Attest for, at Jordpaakastelse har fundet Sted eller Erklæring fra vedkommende Præst om, at han vil indfinde sig i Ligcapellet, for der at kaste Jord paa Liget. Saadan Præsteattest forlanges dog ikke, naar det ved Attest fra Begravelsescontoirct oplyses, at den Afdøde har henhørt til et ikke anerkjendt Troessamsund eller til et anerkjendt Troessamfund, der ikke kræver Jordpaakastelse.
§ 7.
Naar Kisterne afleveres til kapellet, maa medfølge det fornødne Antal Personer til at bringe Kisten ind paa sin Plads i kapellet. Pladsen anvises af Graveren, der strax forsyner Kisten med et Mærke, som angiver den Afdødes Navn. Det er Graveren uformeent at lade Kisterne flytte til et andet Sted i samme Rum for at skaffe Plads. Til Kisternes Flytning fra opbevaringsstedet til det Rum, hvor Begravelsesceremonierne skulle foregaae, maa Vedkommende selv afgive Personale, medmindre der i Henhold til § 4 Sitr. e. er betalt 2 Rd.
§ 8.
Det beroer paa Vedkommende om Kisterne skulle forblive henstaaende under Opbevaring uden at Kistelaaget er paalagt, eller med dette paalagt uden at være fastgjort. Det er Vedkommendes egen Sag at aftage Kistelaaget, hvis det ønskes aftaget, eller at løfte det, hvis det ønskes løftet; i Mangel af anden Aftale opbevares Kisterne i den Stand, hvori de modtages. Graveren er dog berettiget til, naar Ligets Uddunstninger gjøre det fornødent, af egen Drift at lukke Kistelaaget til og, om dertil findes Anledning, at lægge Chlor eller andre lignende Midler imod Uddunstning i Kisten. Imedens Kisterne henstaae under Opbevaring, have Vedkommende Adgang til Opbevaringsstedet og til at foranstalte hvad de ønske til Ligets eller Kistens Behandling og Prydelse, alt under Graverens Tilsyn og under Iagttagelse af Ro og Sømmelighed, da han i andel Fald kan udvise dem. Adgangen til kapellet staaer dog kun aaben i samme Tid, hvori Ligene afleveres (8 6), medmindre anden Aftale træffes med Graveren. Det er Vedkommendes egen Sag at lade Laaget lægge paa og fastslaae forinden Jordfæstelsen. Dette skal være foretaget senest inden Kl. 9 de Sognedage og inden Kl. 8 paa Søndagene, den Dag, da Begravelsen skal finde Sted, og maa ikke foregaae paa Tider, da nogen anden Begravelse foretages i Capellet. I andet Fald er Graveren berettiget til at foranstalte dette udført paa den simpleste Maade og Vedkommende pligtig til derfor at erlægge til ham en Betaling af 2 mk. Kistens Prydelse med Krandse eller deslige maa være foregaaet inden samme Tid, forsaavidt dertil behøves nogen Fastslaaen, da enhver Støi eller Banken forbydes i den til Begravelsens ceremonier forbeholdte Tid. Det er Graveren tilladt at paatage sig hvad der ønskes udført med Hensyn til Ligets eller Kistens Behandling imod Betaling efter Overeenskomst.
§ 9.
I kapellet maa ikke benyttes Instrumentalmusik eller anden Sang end Psalmesang af Ligfølget.
§ 10.
I kapellet kunne Lig kun blive henstaaende i det længste i 8 Dage; under særegne Forhold vil Bestyrelsen kunne forlange denne Frist forkortet. Lade Vedkommende Kisterne henstaae længere end foranført, betales for hvert Døgn 2 Rd. til Begravelsesvæsenet, hvilken Betaling indkræves af og erlægges til Graveren ved Kirkegaarden, og det staaer da til Bestyrelsen at lade Kisten nedsætte i Graven for Vedkommendes Regning.
§ 11.
Gravstederne ville blive holdte vel opklappede i 1 Aar efterat Lig deri ere nedlagte; det skal være Venner og Paarørende af de Afdøde tilladt at besørge dette i længere Tid efter Anmeldelse derom til Graveren. Det er Vedkommende uformeent selv at foranstalte Gravene pyntede med Blomster eller paa anden sommelig Maade efter Anmeldelse derom til Graveren, efter hvis Anviisning de have at rette sig; begjære de derimod, at Pyntningen skal skee af Graveren, maae de med denne afhandle det fornødne. Det er tilladt at anbringe Trækors med Indskrift, dog ikke over 2 Alen høie, paa Gravene ; men naar disse Trækors ikke længere vedligeholdes i sømmelig Stand, kunne de ved Bestyrelsens Foranstaltning borttages og tilfalde Kirkegaarden. Det er ikke tilladt at anbringe Monumenter, Ligsteen, Indhegninger eller Plantning af Træer og større Buske. Ingen af de andre Grave maa ved saadanne Foranstaltninger beskadiges, eiheller maa der dannes Gangstier over Gravene.
§ 12.
Paa Kirkegaarden maa Enhver indgaae om Sommeren (fra 1ste April til 30te September) fra Kl. 8 Formiddag til Eftermiddag Kl. 7, men om Vinteren (fra 1ste October til 31te Marts) kun fra Kl. 8 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag, dog under Iagttagelse af god Orden i enhver Henseende og af de Forskrifter, som enten ved Opslag eller af Graveren og hans Folk blive givne, da de i andet Fald ville kunne udvises og straffes.
§ 13.
Forandringer i disse Bestemmelser og yderligere Forskrifter til Ordens Overholdelse forbeholdes.
Til Bekræftelse under Stadens Segl og vedkommende Borgemesters Underskrift.
Kjøbenhavn. den 27de October 1870.
L. C. Larsen.
IF. $.)
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. november 1870).
Københavns Vestre Kirkegård.
Under denne benævnelse bekendtgør Københavns Magistrat at den har udlagt henved 2 tønder land af den jordstrækning som den har købt til kirkegård ved Valby. Indgangen er dels fra Vester Fælledvej, dels fra vejen til Valby over jernbanebroen. Foreløbig vil kirkegården på hvilken der er opført et begravelseskapel, kun blive benyttet til frijordsbegravelser. Som graver er ansat hr. Bahnson der bor i den gamle jernbanes vogterhus for enden af Vester Fælledvej. Ligkapellet er åbent kl. 7-9 formiddag og 5-7 eftermiddag, fra 1. oktober til 30. april kl. 8-10 formiddag og 3-5 eftermiddag. Kirkegården er åben 1. april til 30. september kl. 8 formiddag til 7 eftermiddag, og fra 1. oktober til 31. marts kl. 8-2 formiddag.(Dagens Nyheder, 2. november 1870)
Københavns Vestre Kirkegård.
blev i går indviet i anledning af den første begravelse med en tale af stiftsprovst Rothe. Ved indvielsen var flere af stadens præster og af magistratens medlemmer til stede.
Vi benytter denne lejlighed til at gøre opmærksom på at når vi efter magistratens første bekendtgørelse meddelte at vejen til den nye kirkegård går ad "Vesterfælledvej", var dette ikke rigtigt, idet vejen, således som de senere bekendtgørelser viser, går ad "Enghavevejen".
(Dags-Telegraphen (København), 3. november 1870)
Københavns Vestre Kirkegård.
Vi meddelte i går at vejen til den nye kirkegård ved Valby var ad Vester Fælledvej. Dette beror på en fejltagelse som var fremkommen ved en urigtighed i Magistratens avertissement, for vejen går ad Enghavevej gennem porten under den nedlagte jernbane til kirkegården.(Dagens Nyheder, 3. november 1870).
Ejendomssalg.
Gårdejer A. Nielsen af Valby har til Københavns Magistrat på Københavns Begravelsesvæsens vegne solgt et areal af 6728 kvadratalen bestemt til anlæg af en vej til den nye kirkegård i Valby for 2803 rd., 2 mark og med ret for sælgeren til langs vejen, 336 alen lang, at sælge parceller mod en vejafgift af 1 mark pr. løbende alen.(Folkets Avis, 3. november 1870).
Vestre Kirkegård.
København den 2. november. I dag indviedes en ny kirkegård for København, nemlig på det tidligere omtalte, i Valby købte jordstykke. Af denne nye kirkegård, der officielt kaldes “Københavns Vestre Kirkegård” er 2 tønder land udlagt og i dag taget i brug til frijordsbegravelser, og det var samtidigt med at det første lig jordedes, at indvielsen skete. Indvielsestalen holdes af stiftsprovst Rothe. Flere af byens præster og af Magistratens medlemmer var til stede.(Fyens Stiftstidende, 3. november 1870).
En uforbederlig tyv.
En i politiets annaler velbekendt person er nu på ny gjort uskadelig i længere tid. En dag i juli måned blev Carl Martin Rasmussen, der er bedst er kendt under sit tilnavn Hækkebølle, anholdt i besiddelse af 10 manchetskjorter. Han indrømmede straks at have stjålet skjorterne, men kunne ikke oplyse hvor han havde taget dem, da han var stærkt beruset eller i alt fald gav sig udseende heraf. Ved en i hans hjem foretagen undersøgelse fandtes der en jernskovl som efter hvad der blev oplyst, var stjålet i nærheden af Frederiksberg Jernbanestation. Da han mærkede at han ikke kunne undgå straf, tilstod han efterhånden en stor mængde tyverier, således et i 1863 i Zoologisk Have, to i 1865 i Valby hvor han under sit ophold i en handlendes butik stjal lodderne fra vægten, og endelig et meget dristigt tyveri i 1868 da han med falske nøgler skaffede sig adgang til en på Rolighedsvej værende hønsegård, som dog ikke stod i forbindelse med beboelseslejligheden, og hvor han høstede et godt udbytte. Ved søndre birks ekstraret er han, der gentagne gange har været idømt offentligt arbejde, nu dømt til forbedringshusarbejde i 3 år.(Dagens Nyheder, 14. november 1870).
Løbske heste.
Et par heste løb fredag morgen kl. kvart i ni løbsk med en bondevogn ned af Frederiksberg Bakke. De var blevet bange for en afdeling militære, og tog “Reisaus”. Bonden blev ved omdrejning af den vej der går til Valby, slænget af vognen og blev i en forslået og bevidstløs tilstand bragt til et i nærheden værende hus. Vognen blev liggende der i en søndersplittet tilstand, hvorimod hestene blev standset ved Valby By.(Dagens Nyheder, 4. december 1870).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar