Valby Tidende nr. 96, juli-december 1876

Besørgelsen af postsager i landdisttrikter ved København.

Der er tidligere iværksat en ombæring for postvæsenets regning af postsager til Strandvejen, og en lignende ombæring to gange daglig vil i dag blive sat i gang i de øvrige dele af det til Københavns udenbys postdistrikt grænsende landdistrikter på følgende måde: --- 4) Fra Valby Brevsamlingssted (København K) i byen Valby med Carlsbergvejen som yderste grænse.
(Dagbladet (København), 1. juli 1876).

Anholdelse

For omtrent 8 dage siden blev der i en ejendom i Falkoner Alle stjålet en frakke. Da nogle samme sted arbejdende folk omtrent på den tid frakken savnedes, havde set og talt med en slagtersvend fra Valby der gentagne gange har været straffet for tyveri, og da den pantelåner hos hvem det viste sig at frakken samme dag var pantsat, opgav at en person hvis signalement nøje passede på slagtersvendens, havde indleveret frakken, blev slagtersvenden efterlyst og anholdt af politiet i Helsingør. Han søgte som sædvanlig at unddrage sig straf  ved benægtelse, men da pantelåneren bestemt genkendte ham, vedgik han at være tyven, og det er at antage at han har begået ikke så få andre ulovligheder siden han forrige gang efter udstået forbedringshusstraf atter kom på fri fod.
(Nationaltidende, 11. juli 1876)

Vore byggeforhold

Af A. J. og A. J.
(Artiklen beskæftiger sig med byggespekulation og byggeloven af 17. marts 1856 om kontrol med alle byggeforetagender i København og forstæder. Loven blev revideret 1871. Den gjaldt indenfor Tuborg op til Nordbanen til Lygten, Classenske Legatboliger, udenom Frederiksberg By og Have samt Søndermarken, Carlsbergvejen til Kalvebod. Herefter beskæftiger artiklen sig med det som lå udenfor:)
---Det vil med andre ord sige at Utterslev, Sundbyerne og Valby allerede nu er Københavns forstæder, og om få år vil de være indlemmet i byen, hvis ikke nogen større ulykke rammer denne.
Det ligger i sagens natur at de yderste punkter af en by ikke kan opvise elegante bygninger, fordi så godt som udelukkende fattige folk opslår deres bopæl der ved siden af fabrikkerne. Men fordi bygningerne er tarvelige, er der ingen grund til at overlade deres arrangement i terrænet til den enkeltes forgodtbefindende, ligeså lidt som der er nogen grund til at forsømme ethvert tilsyn med deres opførelse. Ja, når alt kommer til alt, ville det være i sin orden om loven påbød at alle bygninger i hele Danmark skulle være således opførte at de nogenlunde garanterer mod sammenstyrtning, mod usundhed og mod brandfare, samt at deres arrangements ingensteds må hindre samfærdslen eller ligefrem støde skønhedssansen. Mere er det vel man fordrer af den københavnske bygningslov?
Spørgsmålet om at flytte kontrollinjen kan altså kun være et tidsspørsgmål hvis besvarelse enkelte interesserede kunne ønske udsat i en ubestemt fremtid, men hvis hurtigst mulige afgørelse ville gavne hele byen. Nogle få antydninger er tilstrækkelige til at stille læserne klart for øje hvilken mislig indflydelse på hovedstadens udvikling den nuværende kontrollinjes fastsættelse har udøvet. Hvis nemlig København vedbliver med at udvide sig, vil Valby Gade om kort til være hovedgaden i en af den store bys forstæder. Det er en højst ussel hovedgade. --- Ganske vist vil kontrollinjens flytning ikke uden videre kunne foretages ved et pennestrøg. Til en vis grad vil flytningen nødvendiggøre en omordning af tilsynet, men da en sådan omordning hvis nødvendighed af andre grunde vi nedenfor skal påvise, ikke medfører udgifter eller griber synderlig ind i andre forhold, er den ved bygningslovens revision slet ikke til ulejlighed.
---
Men man burde ikke tøve med at foretage udvidelsen, for vi er allerede i den elvte time. Utterslev sanker stadig proletariatet sammen; Valby breder sig ud på sine marker, og Sundbyerne huser i deres hytter med hver dag flere fabriksarbejdere. Her må gøres rent! Her må tages fat straks, for at smudset ikke skal få overhånd! Dersom man ikke får søvnen ud af øjnene, vil vi eller vores sønner komme til at betale gildet under form af dyre ekspropriationsomkostninger.
(Nationaltidende, 3. august 1876. Forkortet).

Gamle Carlsbergvej 16 "Faxehuset" (huset er bygget af Faxe Kalksten). Huset blev bygget til I. C. Jacobsen kompagnon Erhard U. Krogsbølle indtil 1881. Han flyttede pga. konflikten mellem I. C. og Carl Jacobsen. Den er blevet ombygget adskillige gange. Dengang eksisterede der en tunnel mellem huset og Gamle Carlsberg. Foto Erik Nicolaisen Høy

Vold mod en ledvogter m. m.

Om aftenen den 3. marts kom karlene Christen, Ole og Gustaf i en meget beruset tilstand gående ad vejen fra Valby til Vigerslev. Da de kom der hvor vejen skæres af vestbanen, fandt de barriererne lukkede, fordi der ventedes tog. Trods ledvogterens forbud gik de ind på banen, hvor Ole fravristede ledvogteren en stok med hvilken han efter karlenes forklaring truede dem, hvorefter Ole bibragte ledvogteren et slag i hovedet mens Christen greb fat i ham og trængte ham ud fra banen. Der blev tilføjet ham i 1½ tommer langt, men ikke farligt sår i hovedet og en betydelig hævelse ved det venstre øje, hvorhos den ene kind blev øm og viste underløbet blod, men læsionerne ville ikke efterlade følger for hans fremtidige helbred. Under den ved søndre birk anlagte justitssag er de tre karle hver blevet dømt til en bøde af 16 kr, og da det måtte anses for givet at det nævnte sår var frembragt ved det slag som var bibragt ledvogteren af Ole, blev denne endvidere dømt til simpelt fængsel i 5 dage og til at betale ledvogteren 40 kr. i erstatning for næringstab og lidelser.
(Folkets Avis - København, 17. august 1876)

Mødet i Valby Kro.

Vi henleder opmærksomheden på det offentlige møde som efter omstående avertissement vil blive afholdt i Valby Kro tirsdag den 22. august kl. 8 om aftenen, og hvis mål er oprettelsen af en kvindelig forening i Valby.
(Social-Demokraten, 20. august 1876).

Et socialistisk møde i Valby Kro.

Der afholdtes tirsdag aften, havde samlet en talrig tilhørerskare (ca. 400), hvoraf størstedelen vel nærmest var kommet af nysgerrighed efter at se og høre borgerinde, baronesse Liljenkrantz der imidlertid ikke gav møde. Efter at hr. Giessing og borgerinde Andresen i mere end mådelige foredrag havde udtalt de nok så bekendte anskuelser, forlangte forsamlingen at hr. typograf Løber der var til stede, skulle have ordet, hvilket først efter megen møje indrømmedes af dirigenten. Hr. Løber udtalte sig om arbejdersagen fra sit standpunkt, jævnlig afbrudt af en lille skare socialistiske borgerinder der ikke hyldede hr. Løbers karakteristik af baronessen. Da hr. Løber anden gang forlangte ordet, ville dirigenten ikke give ham det, førinden flere socialistiske talere, der øjensynlig forsøgte at hale tiden ud, havde udtalt sig, hvorfor hr. Løber anmodede de af forsamlingen der ikke hyldede de udtalte anskuelser, til med sig at forlade salen, hvilken efter afsyngelsen af “Dengang jeg drog af sted” blev efterkommet af majoriteten. Et øjeblik derefter var socialisterne forsvundet fra salen, og hr. Løber holdt under levende tilslutning et længere foredrag for en talrig forsamling. Mødet sluttedes med hurraråb for kongen, Danmark og den besindige arbejder 

(Dagens Nyheder, 24. august 1876)

Mødet i Valby.

Tirsdag aften blev afholdt et offentligt socialistisk arbejdermøde i Valby Kro. Medlem af hovedbestyrelsen Gissing, åbnede mødet og indledte diskussionen med et foredrag hvori han på en klar og overbevisende måde udviklede de socialistiske grundprincipper og berettigelsen af vore fordringer til det bestående samfund. Foredraget, der varede ca. 1 time, hørtes med stor opmærksomhed af den omtrent 160 personer store forsamling, hvoraf ikke få kvinder.
Foredraget suppleredes af madam Andersen der særlig påviste kvindernes slette stilling, og fremstillede nødvendigheden af disse aktive deltagelse i arbejderbevægelsen, samt af cigarmager Johnsen, og mødet ville være løbet af på den for vore møder sædvanlige rolige og smukke måde, dersom ikke den vel bekendte typograf Løber havde fået den ide i “salig” tilstand at fremvise sit fysiognomi for forsamlingen og efter fattig evne at kaste smuds på en ikke tilstedeværende af vort parti, hvilket dog ikke vandt anklang hos forsamlingen, hvorefter han gjorde nogle mislykkede forsøg på i høje toner at tale om “gamle Danmarks” fortræffeligheder, hvilket havde til følge at han under forsamlingens latter måtte forlade talerstolen. 
Gissing imødegik derefter Løber på en besindig måde, men straks efter trængte Løber sig op på talerstolen og afbrød Gissing midt i hans tale, for selv at tage ordet. Heri støttedes han med øredøvende tilråb fra de tilstedeværende storborgere og våbenbrødre, hvis bistand han ynkelig havde påkaldt, mens der fra de af tilhørerne som bestod af arbejdere, kraftigt protesteredes mod denne storborgerligt “dannede” måde at føre diskussion på.
Løber forlod nu salen for i forening med en del ligesindede at nyde sin velfortjente broderpart af de 100 halve bajere der af en af Valbys storborgere, hr. købmand Meyer, var udlovet til dem der ville bidrage til at forstyrre mødet. 
Efter at A. W. Hansen og Johnsen hver især havde meddelt forsamlingen forskellige oplysninger om Løbers karakter og virksomhed, der stillede denne person i et interessant lys, hævedes mødet.
Fra flere af Valbys beboere er vi blevet anmodet om at fraråde vore meningsfæller at købe hos den omtalte storborger, hr. Meyer, da hans udgifter til halve bajere upåtvivlelig må fordyre hans varer for kunderne.
(Social-Demokraten, 25. august 1876).

Anholdelser.

To tidligere med flere års tugthusarbejde straffede, for den offentlige sikkerhed farlige personer er i går aftes pågrebet af Københavns Politi, den ene i et hus på Utterslev mark, den anden i en stak ved Emdrup Sø. De er sigtet for nogle i den sidste tid i byens omegn forøvede, til dels natlige ejendomsindgreb, bl.a. et større linnedtyveri på Ny Bakkegård og et sølvtyveri i Valby. Den ene har straks afgivet en uforbeholden tilståelse om at være gerningsmanden til disse tyverier, samt at han har forbrugt de ved kosternes pantsætning indvundne penge i selskab med den anden anholdte, hvem han fuldstændig vil have fortalt at han erhvervede disse penge ved tyveri.
(Dagens Nyheder, 27. august 1876).

Socialisterne i Valby.

En indsender skriver i Folkets Avis: Hr. redaktør! Jeg overværede den 23. august i Valby Kro et af socialdemokraterne indvarslet møde der i en vis forstand intet nyt eller interessant frembød, idet de talende “borgere” og “borgerinder” kun med sædvanlig løshed og letfærdighed fremsatte ubeviste og ubevislige, men særlig for den ene “borgers” vedkommende, hadefuldt påstande, og jeg skulle derfor ikke have ulejliget Dem, dersom der ikke under forhandlingerne var indtruffet en episode der efter min mening bliver til skandale derved at ingen autoritet var til stede for i lovens navn at kræve indbyderne til regnskab og opløse forsamlingen. Efter at først en “borger” meget skarpt og gentagende havde accentueret at socialisterne “ville” en anden regering, en regering efter deres hoved, og at de “ville” passe på den bestående regering at den ikke gjorde revolution, opfordrede på et senere stadium en anden “borger”, efter først at have udstødt de sædvanlige trusler mod anderledes tænkende, alle socialister til at være på deres post, da gengældelsens time nu var for hånden, idet en forestående europæisk krig netop måtte være signalet til med magt at tiltvinge sig (“vi proletarer udgør 80 % af befolkningen”!!), hvad man ønskede. Da derved en tilstedeværende udtalte som sin mening og sit håb at ingen ville række hånden til en revolution, lød det i kor fra socialisterne: jo! jo! det vil vi” - At ingen rakte hånden i vejret da de blev opfordret dertil fordi man kunne få at se hvem der ville revolution, men at råbene vedblev, vidner jo kun om ynkelighed og fejhed. Er det ikke oprørsk tale, og er det ikke en skandale at sådant kan finde sted uden autoriteternes indskriden, så ved jeg ikke hvad oprørsk tale er, eller hvad skandale er.
(Ribe Stifts-Tidende, 30. august 1876).

Den Socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn

afholder offentlig møde tirsdag den 5. september, kl. 8, oplæsning og foredrag.
Entre for ikke-medlemmer 25 øre. Medlemmer fri adgang.
(Social-Demokraten, 3. september 1876).

Det offentlige møde i Valby

er efter vedkommende værts udtalelse blevet forbudt af birkedommer Eberlin (Socialdemok.)
(Slagelse-Posten, 5. september 1876).

Kalvehandel

En slagterenke fra Valby var tiltalt for at have den 25. f. m. mens hun holdt på Nytorv og handlede, af en anden landslagter købt 4 slagtede spæde kalve som hun læssede på sin egen vogn og derefter solgte, uden at hun dog efter sin egen forklaring tog fortjeneste derpå. Hun vedtog at bøde 10 kr. til rettens fattigkasse.
(Morgenbladet (København), 6. september 1876).

Den Socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn

afholder møde torsdag den 24. september kl. 8 eftermiddag i Valby Kro. Nye medlemmer indtegnes og kontingent modtages. Lovudvalget bedes at møde.
M. Andresen.
(Social-Demokraten, 14. september 1876).

Til bygningen

har jeg som frivillige gaver modtaget fra fotograf Schulenborg 20 kr. og fra hr. Hansen som indkommet ved et møde i Valby der afholdtes af md. Andresen og Giessing: 24 kr. 25 ører, for hvilke gaver takkes.
Louis Pio
(Social-Demokraten, 1. oktober 1876).

Valby Langgade 30 A. Jensens Gartneri. 

Postgangen til Valby

Herom har vi modtaget følgende:
Tillad mig, hr. redaktør, at oversende medfølgende 6 brevkonvolutter hvilke jeg alle modtog fredag aften den 6. og måtte bøde i alt 72 ører for, fordi du kun var forsynet med 4 øres frimærker. At dette er en stram bøde på en dag, navnlig da jeg om formiddagen også havde måttet bøde 12 ører, vil vist enhver indrømme, og dog er det langtfra første gang og bliver vel heller ikke sidste gang, at jeg må udrede den dersom ikke det højtærede postvæsen vil lytte til vores klage herude fra. Som De ser, hr. redaktør, er brevene fra folk i højst forskellige livsstillinger, og det må altså forundre at så mange forskellige alle er i den tro at breve til Valby er fuldt frankerede med et 4 ørers mærke. Dette er imidlertid ikke så forunderligt, hvilket vil fremgå af at fx Utterslev By der blev inddraget under et udenbys postdistrkt samtidig med Valby, er så heldig stillet at breve dertil er tilstrækkelig frankeret med et 4 ørers frimærke. Det samme har i over 3 år været tilfældet med Sundbyerne på Amager og er sandsynligvis - derom ved jeg dog i dette øjeblik ikke noget aldeles bestemt - også tilfældet med Strandvejens udenbys distrikt, så at det kun er os stakkels valbyere, der er stedmoderligt behandlet, hvilket det øvrige publikum jo umuligt kan ane, endsige vide. At dette er urigtigt, ja ligefrem uretfærdigt, tillader jeg mig at mene, og er derfor så fri atter at bede Dem, hr. redaktør, om tilladelse til gennem Deres ærede blad at rette den opfordring til vedkommende autoritet, at den ophæver det interdikt der hviler på os, og lader os ske lige ret med andre.
Deres ærbødige
Valbyboer.
(Folkets Avis, 16. oktober 1876).

Valby Skole

Valby nye sogneskole indviedes torsdag den 12. oktober på en festlig måde. Sognepræst, pastor Evaldsen, overgav bygningen til den bestemmelse under Herrens velsignelse og med gode ønsker om at som bygningens opførelse og udstyring havde været tidssvarende, også undervisningen måtte blive tidssvarende, samt at lærernes og lærerindernes løn måtte blive tidssvarende, så at de kunne virke i deres gerning med tilfredshed og uden næringssorg. Før og efter talen afsang børnene en sang som var forfattet i dagens anledning. Denne nye skole er bestemt til pigeskole for Valby Skoledistrikt med 2 lærerinder til at lede undervisningen, medens den gamle sogneskole skal benyttes som drengeskole med 2 lærere til at undervise.
(Folkets Avis - København, 17. oktober 1876).

Aftenunderholdning.

Den socialdemokratiske forening for Valby og omegn afholder en selskabelig aftenunderholdning med bal søndag den 29. oktober, aften kl. 7 hos Carl Hansen, Allegade på Frederiksberg, da hr. Eberlin har forbudt at afholde det i Valby Kro. Den indbyder venskabeligt arbejdsmændenes fagforening fra København såvel som filialen på Frederiksberg med deres koner og børn til at være til stede.
Særlig indbydes borgerinde Liljenkrantz og borger Giessing med kone og børn.
Billetter a 25 ører for herrer, 20 ører for damer og 10 ører for børn fås på følgende steder: hos kassererinde M. Olsen i Valby og hos hr. Hansen, Rolighedsvej 12 på Frederiksberg.
Festkomiteen.
(Social-Demokraten, 28. oktober 1876).

Ny lertøjsfabrik

i Valby er der i den seneste tid ved siden af kroen blevet anlagt en ny lertøjsfabrik under navnet “Kjøbenhavns Lertøisfabrik”, hvor der tilvirkes alt slags lertøj, såvel de hidtil fra Bornholm indførte sager som en hidtil ukendt imitation af det bekendte hollandske lertøj. Fabrikken er anlagt og ejes af hr. Fritz Hoffmann, der har anlagt flere store teglværker her i landet.
(Dags-Telegraphen (København), 9. november 1876).

Aftenunderholdning

Den Socialdemokratiske forening for Valby og Omegn afholder en selskabelig sammenkomst med bal, søndag den 26. november, aften kl. 7, hos hjul- og karetmagersvend B. Olsen, boende hos Købmand Borchsenius, sidste sted i Valby. Meningsfæller fra København med deres damer indbydes venskabeligst.
Billetter a 60 ører for herrer, 40 ører for damer, og derfor fås fri musik og drikkevarer. Billetter fås samme sted hos kassereren.
Bestyrelsen
(Social-Demokraten, 24. november 1876).

Den Socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn

afholder søndag den 17. december i sit nye lokale, Jernbanevej 108 B i Valby, en selskabelig sammenkomst med børnebal og juletræ, for at højtideligholde hr. Pios fødselsdag, hvortil fagforeningsmedlemmer med deres familie indbydes. Entre 25 øre for voksne, 10 øre for børn. Det bemærkes at hvert barn vil få en erindring fra det første socialistiske juletræ. Dersom nogen vil skænke gaver til juletræet, kan man henvende sig på følgende steder: hos borgerinderne Jakobsen, Jørgensen og Olsen i Valby, samt hos Andresen, Løngangsstræde nr. 35, 3. sal, over gården. Indgangen åbnes kl. 4
Bestyrelsen.
(Social-Demokraten, 15. december 1876).

Valby Tidende nr. 95, januar-juni 1876

Vold mod en politibetjent. 

Natten mellem den 14. og 15 november f. å. gik arrestanten Niels Christensen der dengang havde bopæl i Valby, i en noget beruset tilstand ned ad Vesterbrogade, idet han kåd og lystig sang højt. Den patruljerende politibetjent fandt sig foranlediget til, da han ved indkørslen til Frederiksberg Alle traf sammen med Politibetjent Nr. 215, at gøre denne opmærksom på arrestanten der da var på vej ind på hans post. Betjenten fulgte da efter ham; men ved Sorte Hest vendte Arrestanten sig pludselig om og gik tilbage hen, mod fornævnte politibetjent. Da denne opfordrede ham til at gå hjem, erklærede arrestanten at det ville han ikke, hvorimod han ville give sig til en Station med politibetjenten, uden at denne havde talt om station eller anholdelse. 
De fulgtes nu en tid rolig sammen; men da de var kommet ud for ejendommen Nr 110 i bemeldte gade, standsede arrestanten med et og greb uden nogen som helst given anledning betjent Nr. 275 så hårdt i struben at han ikke kunne åbne munden; men ved nogen kraftanstrengelse og ved til sidst at gribe arrestanten i skægget lykkedes det Politibetjenten at rive sig løs. Arrestanten greb imidlertid atter fat i Betjenten og overfaldt ham med slag. Da Betjenten indså at han ikke med hænderne kunde få bugt med arrestanten eller efter flere opfordringer få ham til at ophøre med sine voldsomheder og derfor trak politistaven  og med denne gav arrestanten et slag af ringe betydning over den ene arm, rev arrestanten staven fra politibetjenten bibragte ham med stavens håndtag et slag på hovedet og løb ind ad byen til. På denne flugt blev arrestanten forfulgt af politibetjenten, indhentet og kastet til jorden. Men da sidstnævnte der ved denne lejlighed selv faldt omkuld ville gribe arrestanten, tilføjede denne ham med den tykke ende af politistaven 3 slag i hovedet med fuld kraft og vedblev at slå ham med den omhandlede stav, uden dog at ramme ham uden ubetydelig på skuldrene, fordi Politibetjenten havde fået sine arme slået om arrestantens arme, hvilke han holdt fast indtil der kom såvel politibetjente som civile tilstede, ved hvis hjælp arrestanten blev anholdt og bragt til en politistation. 
For de  nævnte legemsbeskadigelser hvoriblandt et betydeligt sår i hovedet, der dog efter vedkommende læges erklæring antages ikke at ville medføre skadelige følger for den pågældende politibetjent fremtidige sjæls-og legemstilstand, blev han indlagt på Kommunehospitalet, hvorfra han senere er udskrevet uden dog at være tilstrækkelig helbredt. Arrestanten der vel ved den omhandlede lejlighed var noget beruset, men dog efter hvad der er oplyst, i fuldstændig tilregnelig tilstand, havde forklaret at han ikke i øjeblikket havde tænkt sig hvilke følger de nævnte slag kunne medføre, endsige tilsigtet noget bestemt onde, men kun haft for øje at slå sig løs fra betjenten, hvilken forklaring fandtes ikke at kunne forkastes. Ved Kriminal- og Politirettens dom blev arrestanten der er 28 år gammel og før har været straffet, anset efter Straffelovens § 100 med 8 måneders forbedringshusarbejde samt tilpligtet at betale i erstatning til Københavns Politi 7 kr. 66 ører og til politibetjent nr. 275 N. V. Christensen 10 kr. 
(Dagbladet (København), 20. januar 1876)

Vesterbrogade 110 ligger midt i fotoet, lige før den røde bygning på højre hånd. Den er fra 1853. Bilernee og Carlsbergtårnet var der ikke. Niels Christensen var på vej mod Valby. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2018. 

Selvmord.

En i Valby boende arbejdsmand har i disse dage taget sig af dage ved hængning. Den afdøde var nylig ved Københavns Kriminalret blevet idømt en straf af fængsel på vand og brød, hvilken straf han endnu ikke havde udstået.
(Dags-Telegraphen (København), 20. januar 1876)

København den 29. februar.

Vejret var i går, fastelavnsmandag, meget ugunstigt, så at de sædvanlige fastelavnsløjer der som bekendt har fået anvist Valby som tumleplads, ikke udøvede den sædvanlige tiltrækningskraft på københavnerne som kun i temmelig ringe antal var taget derud for at se at der blev stukket til stråmanden. Man har dog vistnok her og der taget erstatning ved at bide til bollen inden lukkede døre.
(Fyens Stiftstidende, 1. marts 1876).

København den 1. marts.

Den nyere tids sociale udvikling der bestandig mere udvisker standsforskellighederne, fjerner også for hvert år der går, flere af de træk der tidligere karakteriserede folkelivet. … Den gamle ret som vor bys lystige gadeungdom fra Arilds tid havde til at der fastelavnsmandag af gavmilde Plutos sønner kastedes småmønt, æbler osv. i grams fra Børstrappen er - ganske vist til alt andet end glæde for den pågældende ungdom - faldet bort i de sidste år. Men derimod møder man jævnlig på fastelavnsdagene, flokke af maskerede og udklædte drenge der driver deres lystighed og ivrigt både på gaden og i husene præsenterer deres bøsser. Også den gamle skik at “slå katten af tønden” dog selvfølgelig uden en levende kats medvirken, eksisterer endnu i det nærliggende Valby, og mange ældre københavnere især af håndværker- og arbejderklassen, følger endnu traditionen absolut at måtte ud til Valby fastelavnsmandag for at overvære de udklædte og maskerede valbykarles lystige idrætter til hest. Det er i reglen når vejrliget er nogenlunde gunstigt, en strøm af mennesker i tusindvis som man om eftermiddagen på fastelavnsmandag ser bevæge sig fra den gamle by ud ad Vesterbro til det bag Søndermarken beliggende Valby, og i reglen bliver endog mange der ønsker at forhøje nydelsen ved tillige at få sig en køretur, befordrede fra Kongens Nytorv, Halmtorvet og enkelte andre punkter ud til Valby på sommerlige åbne vogne, de såkaldte “kaffemøller”, af hvilke hver rummer omtrent en snes personer. Udvandringen fra byen fastelavnsmandag synes dog år for år at blive ringere, ligesom også de øvrige minder om de i vores fædres tid gængse fastelavnsløjer bliver færre og mattere, og sandsynligvis vil den traditionelle fastelavnslystighed om nogle få år alene bestå i fortællingen.
---
(Fyens Stiftstidende, 3. marts 1876. Uddrag).

Ildebrand

I Valby ved København nedbrændte i går middags O. Pedersens gård. Manden der var syg og sengeliggende, måtte bæres ud af den brændende gård. 7-8 kør indebrændte. Gården der er meget gammel og lå overfor Søndermarken, var forsikret, men desuagtet skal ejeren dog lide et føleligt tab.
(Folketidenden, 4. maj 1876).

Brandstiftelse.

---
Kort efter at branden var begyndt, rettedes der mistanke for ildspåsættelse mod en person som i løbet af formiddagen var set i stalden, i nærheden af den og flere andre steder i gården, og da man ved at se efter ham bemærkede en person der lignede ham, fjerne sig ilsomt i retning af Brønshøj, blev han eftersat og standset af nogle folk fra en nærliggende gård der hørte at han blev forfulgt under anskrig. Først nægtede personen at vide noget som helst om brandens opkomst, men efter at birkedommer Eberlin kort efter var kommet til stede, tilstod han for ham at han hvis navn er Peter Hansen fra Vesterhæsinge, almindeligt kendt under navnet “Uglen”, havde påsat ilden uden nogen som helst motiv, idet han ikke kendte ejeren, forpagteren eller nogen af folkene på gården, på hvilken han heller ikke nogensinde før havde været. Han tilstod endvidere at han der i begyndelsen af dette år var løsladt fra tugthuset i Horsens, hvor han efter en ham for indbrud m. m. i Roskilde overgået dom havde udstået 8 års tugthusarbejde, den 8. f. m., kongens fødselsdag, havde med en svovlstik tændt ild i stentaget på en længe af Andreas Rasmussens gård i Vesterhæsinge der nedbrændte aldeles. Straks efter branden begav han sig til Odense, derfra til Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Aarhus, tilbage til Horsens med dampskibet til Kalundborg og derfra her til byen. Under det i går eftermiddag fortsatte forhør tilstod han endvidere et tyveri i Helsingør. Derimod nægtede han foreløbig at have påsat den ild hvorved gårdejer Ole Pedersens gård i Valby brændte i forgårs, men han indrømmede at han havde stået i Søndermarken og set på ilden. De nedbrændte bygninger var kun lavt forsikret, så at ejeren lider et ikke ringe tab. Besætningen og inventaret var forsikret af forpagteren. Derimod havde ingen af gårdens tjenestefolk deres ejendele forsikret, og den i havehuset boende gartner havde kun assureret et ubetydeligt beløb’
(Nationaltidende, 5. maj 1876. Uddrag, artiklen omtaler en brand på Frederiksberg).

Ildebrand

Onsdag formiddag omtrent kl. halv elleve udbrød en heftig ild i den gård i Valby som tilhører gårdejer Ole Pedersen der ligger skråt overfor Søndermarken. Ilden der opstod i ladebygningen, greb straks om sig med stor heftighed, og i løbet af meget kort tid var alle gårdens fire længer omspændt af den, så at der ikke kunne være tale om at forsøge at standse den, og de forsøg som i denne retning blev gjort af de fra den nærmeste omegns mødende sprøjter, var også fuldstændig frugtesløse. I løbet af en times tid var samtlige bygninger nedbrændt til grunden, og af inventaret lykkedes det så godt som ikke at redde noget. Hele den i hus værende del af kvægbesætningen, 8 køer, indbrændte ligeledes. (Dagens Nyheder).
(Fædrelandet, 5. maj 1876).

Ildløs.

Onsdag formiddag omtrent kl. 10 udbrød der ild i gårdejer Ole Petersens gård på Valby Bakke, omtrent lige overfor traktør Korups ejendom. Ilden greb ifølge D. T. så hurtig om sig at det ikke lykkedes at få alle kreaturerne ud af stalden, før denne styrtede sammen. I løbet af 1½ time var hele gården forvandlet til en grushob, og at en lignende skæbne ikke ramte den tæt ved liggende gård der har tilhørt afdøde gårdejer Christen Nielsen, skyldes ene brandvæsnets omsigt, idet al kraft straks blev sat på at værge denne gård mod antændelse. Om årsagen til ildens opkomst, er endnu intet bekendt.
(Kalundborg Avis, 5. maj 1876).

Ildspåsættelse

---
Politiet har anholdt en fra Vridsløse bekendt snedkersvend som efter forlydende allerede har afgivet tilståelse om såvel at have påsat denne ild som den der i onsdags fandt sted i Valby. Han synes ikke at have haft nogen som helst anden bevæggrund til ildspåsættelsen end ødelæggelseslyst.
(Aarhus Amtstidende, 6.maj 1876. Uddrag).

Anholdt kvægtyv.

Onsdag aften kom det til den i Valby stationerede politibetjent Withs kundskab at en person på Roskilde Landevej havde falbudt 3 store og smukke køer for 510 kr, mens de utvivlsomt efter deres beskaffenhed måtte have en værdi af mindst 700 kr. Han opsøgte derfor sælgeren, hvem han traf i Valby Kro, og efter forskellige udflugter vedgik denne da at han hvis navn var Johan Carlsson, født i Sverige i 1840, natten til onsdag havde stjålet dem fra Hagestedgårds mark ved Lammefjorden på hvilken herregård han havde tjent i 3 år indtil 1. maj d. å. mens han siden har arbejdet på jernbanen. Da han tirsdag formiddag  kom til København, besluttede han at tage med aftentoget til Holbæk for at stjæle nogle af køerne på gårdens mark for derved at skaffe sig penge til en rejse til Amerika. Hans motiv til netop at bestjæle Hagestedgårds ejer var alene den at denne havde mange køer - 120-125 stkr. - så at han var overbevist om at det ville vare længe inden køerne ville blive savnede. Kl. mellem 1 og 2 om natten ankom han til gårdens mark og tog da 3 store røde køer med tøjr og klaptrær fra marken,men på vejen kastede han tøjrene ind i et stykke rug og førte køerne videre i et til dette øjemed her i byen købt reb. På vejen hertil bød han køberne tilfals til flere for 200 kr. stk., idet han foregav at de tilhørte en mand i Odsherred.
(Social-Demokraten, 10. juni 1876).

Dyrplageri

---
Apropos! hvorfor tales der aldrig om omnibusserne til Valby? For ukyndige må denne kørsel tage sig ligeså dyrplagerisk ud som de frederiksbergske sporvognes
(Nationaltidende, 14. juni 1876, citat i forbindelse med de frederiksbergske sporvognes dårlige veje).

Tegning af tilbygning til Valby Fattighus (1869). Københavns Stadsarkiv, Public Domain.

Om skatten i Hvidovre.

Hr. redaktør! når hr. M. H. skriver at alle klager over den store fattigskat, så tror vi også der er grund dertil. Vi klager, men det hjælper ikke, vi skal betale, og vil eller rettere kan vi ikke betale, så kommer de og panter og tager stumperne med det samme. Spørger vi om de også har lov til at tage panterne med det samme, så svarer de: “Det har vi ret til.” Vi kunne finde os i at betale skat når vi blev lignet som arbejdere andetsteds i sognet, men det bliver vi ikke. Når en arbejdsmand som bor i Valby, betaler 40 til 50 ører i kvartalet, så betaler vi 2 kroner, ja vi har endog det tilfælde at en arbejdsmand betaler 1 krone 75 ører i kvartalet og hans søn som bor samme sted, betaler 40 ører. Hvorledes de påligner skatten, det har vi forgæves søgt at regne ud, men pengene må vi betale hvis vi ikke vil af med et par stole, et bord eller noget lignende.
Flere forurettede skatteydere i Hvidovre Sogn.
(Social-Demokraten, 27. juni 1876).

Valby Tidende nr. 94, juli-december 1875

Ildsvåde.

I går eftermiddag udbrød ifølge “Dagstel.” ild i et skur på bryggeriet Carlsbergs grund. Dette skur blev benyttet til kogning af bøg og nedbrændte i meget kort tid. Ved brændende gnister førtes ilden til en proprietær Ostenfeldt tilhørende ejendom i Valby, af hvilken to længer nedbrændte, mens det lykkedes at redde beboelseshuset, ligesom også en i en tæt bagved liggende bygning udbrudt ild hurtigt blev slukket.
(Fædrelandet, 1. juli 1875)

Ildløs

I går eftermiddag kl. halv to udbrød der ild i Bjerregård ved Valby. Da Frederiksberg og Vesterbros stationssprøjter mødte, stod de to længer af hvilke den ene var hestestald og den anden beboet af flere familier, i lue. Disse to stråtækte længer nedbrændte mens det lykkedes at frelse de øvrige længer og en nabogård, i hvilken ilden et øjeblik havde taget fat. Også et skur på Carlsberg blev antændt, men ilden her blev slukket af bryggeriets egen sprøjte. Kl. 5 var ilden slukket. (B. T.)
(Kjøge Avis, 1. juli 1875)

Ildløs.

Onsdag middag kl halv to udbrød der ild i Bjerregaard ved Valby. Da sprøjterne mødte, havde ilden angrebet to længer, af hvilke den ene var hestestald, hvilke nedbrændte. Derimod frelstes de øvrige længer og en nabogård i hvilken ilden et øjeblik havde taget fat. Et skur på Carlsberg blev optændt, men ilden blev her slukket af bryggeriets egen sprøjte.
(Folkets Avis, 2. juli 1875).

Ildløs på Carlsberg og i Valby.

(Dtl.) I onsdags omtrent ved middagstid opstod der ild i et skur der var interimistisk opført på bryggeriet Carlsbergs grund og som blev benyttet til kogning af den bøg hvormed øltønderne overtrækkes indvendig. Skuret var beliggende bag “Ny Carlsbergs” lagerbygning i en temmelig betydelig afstand fra denne, ud til den vej der fra Søndermarken fører bag om bryggeriet, og lå aldeles isoleret. I skuret fandtes der en kedel anbragt over en åben ild hvori bøgen opvarmedes, og idet kedlens indhold kogte over, forplantede ilden sig hurtig til nogle i skuret henstående store lagerfade samt til skurets tømmerværk. Dette og dets indhold brændte så at sige øjeblikkelig, og nogle forkullede brædder samt murværket til den lille skorsten er alt hvad der er tilbage på brandtomten. Bryggeriets egen sprøjte var selvfølgelig til stede ved denne brand, og også Frederiksbergs og Valbys sprøjter var på vej til brandstedet hvor der  imidlertid ingen anvendelse ville have været for dem, men de blev derimod benyttede benyttede ved en anden ildløs i nærheden af det første brandsted og opstået ved ilden fra dette. De brændende beggnister fløj nemlig som ildfluer i luften, bårne af vinden der bar bort fra bryggeriet, over den tilstødende mark og tændte i en afstand af 2-300 meter derfra i taget på nogle til proprietær Ostenfeldts ejendom i Valby tilhørende længer. Den ene af disse optages af stalden og vognremisen samt af et karlekammer, mens den anden tjente til beboelse. Da sprøjterne var i nærheden, lykkedes det at blive herre over ilden, således at kun de to længer der begge var på en etage, nedbrændte, og at forhindre ilden der allerede havde taget fat i det store våningshus, fra at udbrede sig videre. Hvor stærk en varme ilden udbredte ved denne lejlighed, fik man et bevis på dels i nogle sprøjter som var blevet bragt for nær ind til brandstedet, hvorfor de næsten blev forkullede, dels i buskene i den bag huset liggende have der endog i en temmelig betydelig afstand kunnet udbrede sig videre. Gnisterne havde allerede taget fat i bygningen på taget af en tæt bag proprietær Ostenfeldts ejendom liggende bygning, tilhørende gårdmand Anders Nielsen, men ilden blev så at sige øjeblikkelig stoppet. Det må i det hele betragtes som et held at den første ildløs havde hidkaldt sprøjterne, så at disse straks var disponible, da ilden brød ud på de andre steder. Ellers ville let en ildløs af langt mere betydelige dimensioner have kunnet være følgen. Der er heldigvis ingen kommet til skade på noget af stederne, og hestene i Ostenfeldts stald blev reddet.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 2. juli 1875).

Annonce fra Adresseavisen, 18. maj 1872. Måske har valbykonerne set damer iklædt dette tøj på deres ture til Gammeltorv.

Lidt mere om dyrplageri med fjerkræ.

Til den velbegrundede udtalelse der for et par dage siden fandtes i “Dags-Telegraphen i anledning af den måde hvorpå fjerkræ kastes op på omnibusserne til Valby, må det være mig tilladt at knytte et par bemærkninger om hvad der går forud for transporten til Valby af de stakkels dyr. I reglen puttes fjerkræet allerede dagen i forvejen, ofte endog fra morgenstunden, i sække af de handelsmænd der opkøbet høns, duer og kyllinger på landet for at sælge dem her på torvet til valbykonerne eller til private. Efterhånden som dyrene sælges til de førstnævnte, anbringes de i andre sække, og disse bliver da liggende ved springvandet på Gammeltorv, til køberne tager hjem eller omnibussen kan tage sækkene med. På denne måde sker det undertiden at de stakkels dyr i 36 timer har været indespærret i sådanne sække uden at få æde eller drikke, og uden at der skaffes adgang for luft. Det er derfor ikke så sjældent - jeg har selv set det - at der af dyrene når de atter tages ud af en sæk, findes en halv snes døde eller halvt kvalte af den forpestede luft. Når der, hvad der ikke sjældent er tilfældet, findes høns og duer i samme sæk, er de sidstnævnte som oftest i en ynkelig forfatning, hyppigt med brækkede ben og vinger. Ville det ikke være muligt for politiet der jo hver dag ved det nævnte springvand kan overbevise sig om rigtigheden af det foranstående, at forbyde sådant dyrplageri og fx påbyde at alt fjerkræ der indføres, skal være anbragt i kasser der foroven er lukket med tremmer, således som tilfældet er på jernbanerne? J.
(Dags-Telegraphen, 13. juli 1875).

Ballonopstigningen fra Tivoli

fandt da endelig sted i fredags, efter at det uheldige vejr i forrige uge et par gange havde forhindret den. Til gengæld var vejret i fredags så meget desto bedre. De små prøveballoner viste at der også i de øvre regioner herskede rolige luftstrømninger, og derefter tog fyldningen sin begyndelse kl. 4. “Nadir”, en tvillingbror til den “Zenith” hvormed Sivel foretog sin sidste sørgelige rejse, er en ny, smuk ballon af næsten kuglerund form, der rummer omtrent 1.100 kubikmeter gas. Efterhånden som den fyldtes, fik man lejlighed til at betragte dens smukke form, ikke mindre end til at beundre den sikkerhed og ro hvormed mr. Poitevin ledede fyldningen. På det bestemte klokkeslæt var gondolen fastgjort til ballonen hvis store runde kugle næsten syntes at svæve i luften. Passagererne, artist Alfonso, mr. Th. Steinaker og mr. Wilson samt luftskipperen sted ind, og langsomt og smukt hævede ballonen sig i vejret under hurraråb fra tilskuerne. Det var et smukt syn at se dens lyse, klare kugle aftegne sig på den skyfri himmel, og man havde længe lejlighed til at nyde dette skue, idet ballonen mens den hævede sig til en betydelig højde, af vinden langsomt bares ind over landet og undertiden næsten syntes at stå stille. Da ballonen ved udkastning af ballast kom op i et højere luftlag, hvor vinden blæste temmelig stærkt, besluttedes det at dale. Nedstigningen fandt sted på en mark i nærheden af Valby, og var ualmindelig vellykket. Hverken passagerne eller ballonen tog den mindste skade. Bønderne kom straks til og modtog de rejsende meget venligt samt hjalp dem med at tømme ballonen, og allerede kl. 10 var både denne og de rejsende tilbage i Tivoli.
(Middelfart Avis, 19. juli 1875).

Lynnedslag

I fredags har lynilden slaaet ned temmelig mange steder i København og omegn …. på Valby Mark hvor en hest blev dræbt, mens to småpiger der stod i et lysthus tæt ved, kastedes omkuld og i længere tid ikke kunne rejse sig igen ….
(Fyens Stiftstidende, 17. august 1875)

Hr. redaktør.

Det er nu ca. 5 måneder siden at 115 handlende og bosiddende i Valby ved deputation overgav hans excellence daværende indenrigsminister Tobiesen en med sognerådets bedste anbefaling forsynet adresse, hvori udtaltes et motiveret ønske om at Valby i lighed med hvad der længe har fundet sted med hensyn til Sundbyerne på Amager, måtte blive indlemmet i Københavns postdistrikt. Hans excellence lovede dengang at tage sig af sagen, men, som sagt, endnu 5 måneder efter er der aldeles intet hørt derom, og da nu såvel hr. Tobiesen som den daværende generaldirektør for postvæsenet er fratrådt og efterfulgt af andre, beder vi hr. redaktøren om gennem Deres meget ærede blad at henlede såvel hans excellence indenrigsministerens såvel som den nye generaldirektørs opmærksomhed på at et sådant andragende allerede for længe siden er indgivet.
“Der siges” - for tilforladeligheden tør vi dog ikke indestå - at postvæsenet årlig udgiver 400 kr. (160 kr. til ekspedition og 240 kr. til postkonen) for at få posten besørget herud til Valby, og da de yngste postbudes løn såvidt vides er 600 kr, er forskellen dog ikke meget stor. I håb om at hr. redaktøren vil forunde os plads til disse linjer i “Folkets Avis”, tegner vi os
Flere undertegnere af adressen.
(Folkets Avis, 10. august 1875).

Garvermestrene P. J. Holm og P. Lundstedt har fået kongeligt skøde på et nu udtørret kær i Valby, Hvidovre Sogn, “Kilden” kaldet, af areal 3450 kvadratalen, for 460 kr. og mod at fylde kæret, hvilken forpligtelse er efterkommet.
(Dagens Nyheder, 16. august 1875).

Dansk læge i hollandsk tjeneste.

Praktiserende læge i Løsning Cohn har ifølge “Hors. Av.” i disse dage modtaget ansættelse som hollandsk militærlæge på Java med en årllig gage af 5.000 gylden. Det er den anden danske læge der er trådt i hollandsk tjeneste, idet prakt. læge C. Købke af Københavns Valby i februar måned rejste samme sted hen.
(Morgenbladet (København), 18. august 1875).

Valby-Omnibusselskab.

Fra 1. september afgår en omnibus hver abonnementsaften til det kongelige teater kl. 6 og returnerer derfra efter forestillingens slutning.
Pladser i denne vogn kan abonneres for hele sæsonen til og fra teatret, ligesom enkelte pladser kan forudbestilles til samme dags aften i selskabets kontor i Valby, fra kl. 11-2. Taksten er 50 øre fra Valby og 40 øre fra Slotskroen for turen til og fra teatret.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. august 1875).

De offentlige havers åbningstider.

Hr. redaktør! Vi der er henvist til at gå til vores gerning kl. 6 morgen og først vende hjem derfra kl. 7-8 aften, er ganske udelukkede fra hele dagen, ja hele ugen at nyde og fryde os ved den dejlige efterårsnatur, når vedkommende autoriteter ikke vil imødekomme os ved at forandre åbningstiden for de offentlige haver. Søndermarken åbnes således først kl. 7 om morgenen nu, altså næsten 1 ½ time efter at solen er stået op, og vi valbyboere kan således ikke benytte denne yndige genskydevej når vi om morgenen går til vores gerning, og er da afskårne fra en kvægende oplivelse der hidtil har styrket os gennem hele vores dags gerning, med mindre vedkommende atter vil lade porten åbne kl. 6 - et ønske - jeg på flere vegne beder om tilladelse til at udtale i Deres ærede blad.
Ærb. 
en valbyboer.
(Folkets Avis - København, 18. september 1875).

En forhærdet tyv

Den 30. marts d. å. forlod karlen Hans Nielsen, også kaldet “Pippe-Hans”, sin tjeneste hos en gårdmand i Valby, men tilbragte de to følgende nætter i karlekammeret i gården. Da han natten mellem den 1. og 2. april ligeledes indfandt sig i kammeret for at søge natteleje der, bemærkede han at der i kammeret var en ny karl som sov samme sted tillige med nogle andre af gårdens folk. Heraf kunne Hans slutte at han ikke på ny kunne komme i tjeneste, og da han bemærkede en del på væggen ophængte klædningsstykker, stjal han disse og forlod ubemærket gården. Han gik den følgende morgen efter at have sovet i en halmstak tæt ved gården til Lyngby hvor han til en kone kone solgte en del af de stjålne koster, og derfra til Dragsholm Kanal hvor han fik arbejde, mens han logerede hos en snedker i Bjergsøhuse. En dag i begyndelsen af maj blev han af snedkeren der solgte brændevin til arbejdsfolkene, anmodet om at gå til Svinninge Kro for at købe brændevin for 22 kr., hvilket beløb han modtog tillige med et anker, en fjerding og en stubkarre til transporten. På vejen til kroen besluttede han at beholde de 22 kr., hvorfor han lod karren med ankerne stå på landevejen og forlod egnen,hvorefter han brugte pengene ligesom han selvfølgelig blev snedkeren penge skyldig for kost og logi. Han begav sig derefter ad Frederiksborg til, og under et besøg hos sin svoger i Ullerød frastjal han denne et tørklæde og et par benklæder som han medtog til København hvor han solgte dem. Efter at han derpå forgæves havde søgt arbejde på et teglværk i Kongens Enghave, gik han til Valby og talte med folkene på den gård hvor han havde tjent, men da de talte til ham om det i karlekammeret begåede tyveri, og da han frygtede for at mistanken var faldet på ham, besluttede han at forlade egnen og gik ad Roskilde til,hvor han midt i måneden fik arbejde på et teglværk, ¼ mil fra denne by. Han havde det efter sin egen forklaring godt der, men forlod desuagtet en søndag 14 dage efter teglværket, idet han ved sin bortgang fra to værelser som folkene benyttede, stjal en del klædningsstykker der tilhørte forskellige arbejdere, og af hvilke genstande an straks iførte sig flere. På vejen til Roskilde fik han øje på en af de bestjålne, og da han indså at denne ville genkende sine ejendele, gik han frejdigt i møde og fortalte at han på en tur til Roskilde havde lånt genstandene fra kammeret, hvortil den bestjålne troskyldigt svarede at det måtte han gerne. Den følgende dag kom han til Valby hvor han blev set af den der stationerede betjent og arresteret. Arrestanten der havde været straffet mange gange tidligere, blev ved Københavns Amts søndre birks ekstraret efter Straffelovens §§ 232, 1. led, 254 og 257 dømt til tugthusarbejde i 4 år.
(Den til Forsendelse med de Kongelige privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. oktober 1875).

Tiltale for overtrædelse af brandpolitiloven.

Efter at det under et forhør angående en den 30. juni d. å. stedfunden ildebrand der begyndte i nogle på marken ved bryggeriet Carlsberg opførte midlertidige træskure og derfra forplantede sig til en omtrent 500 alen derfra liggende gård hvis udbygninger til dels nedbrændte, var blevet oplyst at der i det ene af de nævnte træskure i længere tid var blevet foretaget kogning af beg, blev ejeren af Carlsberg, kaptajn Jacobsen ved søndre birks politiret tiltalt for at have indrettet og benyttet skuret til begkogning. I den nu afsagte dom bemærkes det foreløbig, med hensyn til at marken ved Carlsberg ligger i den del af Hvidovre Sogn der henhører under bygningsloven for en del af Frederiksberg og Hvidovre sogne af 12. januar 1858, at det vel under sagen er oplyst at træskurene er opførte, uden at der i forvejen er sket anmeldelse derom til bygningsinspektøren, men at det af denne er erklæret at man efter en fast sædvane har plejet at opstille lignende midlertidige skure uden at nogen tilladelse fra bygningsautoriteterne er anset for nødvendige, ligesom også bygningskommissionen for en del af Frederiks og Hvidovre sogne, hvilken sagen har været forelagt, har udtalt sig for at den overtrædelse der måtte være begået, måtte påtales af brandpolitiet, og der blev altså kun spørgsmål om hvorvidt den nævnte indretning af begkogeriet har været stridende mod den for landet gældende brandpolitilovgivning. Da der imidlertid under sagen var oplyst at skuret - om hvilket den tiltale i øvrigt bemærkede at det ikke kunne kaldes et skur og endnu mindre et træskur, idet opstillingen omkring gryden til begkogning kun bestod af nogle pæle hvorpå der var lagt en skærm af nogle brædder med indvendig påslåede jernplader, hvorhos der mellem de tre sider af pælene var slået nogle brædder som ikke nåede op til skærmen -lå på åben mark i en afstand af flere hundrede alen fra enhver nabobygning, skønnede retten efter brandpolitiloven af 2. marts 1861, navnlig nr denne paragraf sammenholdes med de om bygninger i fyrværkerisager og til brandfarlige fabriksbrug i samme lovs § 4, jf. § 23 og § 11 givne bestemmelser at den tiltalte ikke kunne anses for at have pådraget sig noget ansvar ved på den forklarede plads at lade foretage begkogning i en sådan brandfarlig bygning som den nævnte, og han blev derfor frifundet for tiltale af det offentlige.
(Dagbladet (København), 16. november 1875).

Skoleprogram.

Den 21. og 22. d.s. afholdes årsprøver i fru Wests pigeskole i Valby. Skolen der åbnedes den 1. november f. å. med 5 elever og som har arbejdet under uheldige forhold, idet ondartede epidemier næsten hele året lagde hindringer i vejen for en fyldig skolegang, tæller nu 43 elever, fordelt i to pige- og en drengeklasse.
(Dags-Telegraphen (København), 15. december 1875).

Postvæsenet og Valby.

Som medunderskriver af en ansøgning til generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet tillader jeg mig, hr. redaktør, at udbede mig en lille plads i Deres meget ærede blad i anledning af at der nu er indløbet svar fra det høje generaldirektorat. I vores ansøgning beklagede vi os over: 1) at brevene til Valby vel distribueredes to gange daglig fra jernvejsspostkontoret, men kun omdeltes en gang, og over 2) at det da mange brevskrivere i København mener at et brev til Valby går frit med et 4-øres frimærke, meget hyppig hændes at vi valbyboere måtte betale 16 øre for et brev der på grund af den mangelfulde omdeling var betydningsløst. Hertil svarer nu generaldirektoratetat Valby er adskilt fra Københavns ombæringsdistrikt “ved store ubeboede strækninger” og derfor ikke kan indlemmes i dette - men at den bestående landpostbudegang skal udvides fra to til tre gange daglig. Når jeg nu tilladeer mig at gentage at vi jo i ansøgningen blandt andet beklagede os over at brevene kun blev omdelt en gang daglig, uagtet de blev udbragt til brevsamlingsstedet to gange, samt at bemærke at vores ansøgning blev indgivet for over 9 måneder siden, og at generaldirektoratets svar er over to måneder gammelt, uden at der heri er sket den mindste forandring, så vil man vist indrømme at det er naturligt at vi føler os lidt lange i ansigtet over denne generaldirektoratets “forbedrede postforbindelse”, da det jo ikke kan glæde os at brevene udbringes tre gange, når de fremdeles kun omdeles en gang. Man vil måske indvende at vi selv kunne afhente vores breve, men jeg skal hertil svare at brevsamlingsstedet med stor snildhed er anbragt i byens yderste ende så at det for de fleste beboere ville medtage mindst 20 minutter at gå vejen frem og tilbage, hvilket tre gange om dagen udgør en time, og det må dog indrømmes at et sådant dagligt afsavn af tid ville gøre os den allerede dyre postgang alt for dyr. Der er således ikke nået det mindste, med mindre generaldirektoratet formår at tilvejebringe en tre gange daglig omdeling af brevene i selv byen,samt forpligter brevsamleren til at bo midt i byen, helst ved kroen og omnibuskontoret At vores breve selvom dette sker, dog vedblivende er meget dyre, er meget beklageligt, og det forekommer mig ikke at den højtærede generaldirektør har haft nogen meget vægtig grund at fremføre for sit afslag. Jeg ved ikke om hr. generaldirektøren har været i Valby for nylig, men jeg ved at der på strækningen fra Pile Alle til traktør Korups tidligere ejendom, ca. 500 skridt, findes mindst 15 beboelseshuse, og det forekommer mig ikke rigtigt at kalde en sådan strækning “stor” og “ubeboet”, for at Søndermarksiden er ubeboet, er selvfølgeligt, men i så henseende er Sundbyerne på Amager, med hvilke vi i vores ansøgning paralleliserede os, ikke synderlig heldigere stillet, idet der på hele strækningen fra Christianshavns Vold til kapellet kun findes meget få beboelser.
Til slut skal jeg endnu kun udtale min og fleres beklagelse over at en ansøgning der er underskrevet af 115 næringsdrivende borgere og forsynet med sognerådets anbefaling, bliver afslået af en så lidt sigende grund, især da hele sagen næppe drejer sig om mere end 80 kroner om året. Såvidt vides lønner nemlig postvæsenet for øjeblikket landpostbudet med 240 kr. og brevsamleren med 160 kr. årlig - men landpostbudet må jo fremtidig have ½ gang mere eller 360 r. så at postvæsenet kun kan spare 80 kr. årlig, eftersom de yngste kgl postbude ifølge lov af 27/1 52 kun lønnes med 600 kr. (300 rd.)
(Folkets Avis, 18. december 1875).

Valby Tidende nr. 93, januar-juni 1875

Det knager snart alle vegne

I lørdags faldt i Valby et lille nylig opført hus sammen et par dage efter at der havde været holdt rejsegilde, og dette “krak” var totalt, hele stadsen var jævnet med jorden. Tidlig på morgenstunden i torsdags blev en ellers ikke ganske færdig bygning på Utterslev Mark ligeledes ganske færdig i en fart (her angives navn og 2 lignende eksempler). Selvfølgelig er der af politiet indledt undersøgelser om årsagerne til disse lidet opbyggelige katastrofer der truer med at blive epidemiske.
(Folkets Avis, 21. januar 1875).

Nedstyrtede huse.

De efter den nyere “spekulative” byggekunst regler opførte huse synes i en påfaldende grad at lide af “den faldende syge”. Næppe var man kommet nogenlunde til ro efter at have iagttaget og forhandlet om ruinerne på Nørrebros Boulevard og Petersens Passage, før man hørte om nye sammenstyrtninger både på og udenfor stadens grund. I Valby er således et lille hus styrtet ned i lørdags. Det lå i nærheden af asylet og var så nær sin fuldendelse at der havde været “rejsegilde” på det. … Hvis sådanne eksempler ikke kunne bringe autoriteterne ud af deres velbekendte magelighedstilstand og lære folk at bygge solidt, hvad kan da gøre det?
(Morgenbladet, 21. januar 1875. Uddrag).

Fra den 15. januar har undertegnede nedsat sig som prakt. læge og fødselshjælper i Københavns Valby. Under min fraværelse i februar måned vil cand. med. & kir. Bøcher godhedsfuldt besørge min praksis. Lægebolig og konsultationstid er den samme som hidtil.
O. Købke.
(Dagbladet (København), 30. januar 1875).

Bjerregårdsvej 1 blev formentlig opført i 1875. Dengang Langgade 17, og hed "Lauraly". Huset er blevet udvidet ad flere omgang. Fx blev indgangspartiet bygget i 1895 og fik indgang via Bjerregårdvej. Andre senere ombygninger skete tegnet af arkitekterne Poul Møller, Martin Larsen & Mandrup-Poulsen, og Christian Christiansen. I dag "Bonne Esperance".

Fastelavn

…
Når vi københavnere nu vil “løbe fastelavn”, må vi som andre trækfugle, drage ud til Valby hvor man endnu er så naive “at slå katten af tønden” og “stikke til stråmanden”. Jeg vil dog ikke tilråde nogen af Stiftstidendens læsere at forlade den hjemlige jyske kødgryde for at rejse over for at se på denne folkeforlystelse, for den falder ind under det bedrøveligste begreb. Da det dog muligvis kan interessere en eller anden æret læser at erfare hvorledes vi sjællændere “løbe fastelavn”, skal jeg her beskrive hvorledes valbyerne kommer helligdagen i hu. Jeg må da først bemærke at Valby er en landsby med en købstadsbefolkning både i antal og tænkemåde. Der har i de sidste år rejst sig en højrøstet “offentlig mening” ude i Valby om at afskaffe fastelavnen, men konservatismen, repræsenteret af et betydeligt antal slagtersvende, har holdt på “det bestående” og har derfor vedblevet at lade fem lige være (hvilket i parentes bemærket, først er sket de facto siden 1875, da 2+2 øre er gjort = 5 øre).  mandags gav man derfor en del fastelavnsløjer til bedste bestående i at man slog katten af tønden om gevinster for slutteligt - efter at have moret sig over et sangerselskab der var meget begav(b)et - at ende den højtidelige dag med et sandsynligvis meget animeret bal. I gamle dage slog man katten af tønden i Valby på “rigtig” facon, dvs. “man tog” - som der står i kogebogen - en tønde og satte en levende kat deri og hamrede da løs derpå med tykke knipler indtil tønden gik i stykker og katten sprang ud i en sindsstemning der - som gamle Rosenkilde ville sige - “grænsede” nær til Bidstrup, men denne gemytlighed er for længst blevet forbudt af politiet, skønt det endnu kun er nogle få år siden at denne råhed offentligt blev øvet på et andet sted i Københavns umiddelbare nærhed, nemlig i “de fattiges Dyrehave” på kalkbrænderivejen udenfor Østerport. Forgyldningen er nu som sagt gået af fastelavnen og det vil vel ikke vare mange år før de sidste rester af “helligholdelsen” aldeles falder bort.
…
(Aalborg Stiftstidende og Adresseavis, 13. februar 1875)

Valby

Underskriverne af adressen til generalpostdirektoratet indbydes til et møde i Valby Skole fredag den 5. marts kl 8 for at der kan tages bestemmelse om hvorledes adressen skal afleveres.
(Dags-Telegraphen (København), 5. marts 1875)

En strandvasker.

(Dtl.) For omtrent 3 uger siden så en i Valby boende husmand der led af delirium tremens, lejlighed til i et ubevogtet øjeblik at forlade sit hjem, og han har ikke siden været til at finde indtil hans lig i mandags fandtes flydende i vandet ud for Hvidovre Strand.
(Thisted Amtsavis, 7. maj 1875).

En forunderlig tragisk skæbne er

Efter hvad vi har erfaret, overgået den fisker som i begyndelsen af forrige uge fandt liget af en fra Valby bortgået sindssyg mand flydende i Kalveboderne ud for Hvidovre Mark. Efter at fiskeren nemlig i fredags havde solgt sin fangst her i byen, gik han sund og glad til mode ud på Christianshavn i et ærinde, men ethvert spor af ham forsvandt derefter, indtil hans lig lørdag aften blev fundet på strømmen tæt ved Langebro. Han er rimeligvis på et sted hvor bolværket ikke er højt, blevet ramt af et pludselig ildebefindende under hvilket han er styrtet i vandet og druknet.
(Dags-Telegraphen (København), 11. maj 1875).

Københavns Amtsråd

Mødet den 19. maj.
---
Med hensyn til et andragende der forelå fra Hvidovre Sogneråd om samtykke til at forhøje den andenlæreren ved Valby Skole og lærerinden ved pogeskolen i Valby tillagte løn og til fastsættelse af lønnen for en ny lærerinde ved Valby Skole, viste der sig i Amtsrådet nogen dissens angående nødvendigheden af at rådets samtykke i denne sag indhentedes. Samtykket gaves.
---
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstiden, 20. maj 1875).

Om arbejdstilsynets virksomhed

---
Med hensyn til de københavnske børns anvendelse uden for skoletiden har tilsynet ved skoledirektørernes hjælp tilvejebragt oplysninger hvoraf det fremgår at af de godt 10.000 børn der besøger de offentlige københavnske almueskoler, søger ca. 28 % eller mellem ⅓ og ¼ beskæftigelse uden for skoletiden, men kun ⅓ af dette antal ved fast arbejde i fabrikker eller værksteder, resten ved “bygang”. Af drengenes samlede antal (5.173) søger over ⅓ (35,7 %) arbejde, af pigernes (5.154) kun ⅓ mest som medhjælp i private huse. … Af Valby Skoles 108 drengeelever beskæftigede kun 15 % med virkeligt fabriksarbejde og ingen med bygang.
(Morgenbladet (København) 23. maj 1875).

Slagter bidt i Søndermarken

En slagtermester fra Valby gik forleden aften gennem Søndermarken og lagde på sin vej mærke til, at, som han troede, en hund i en grøft havde fat i en høne. Han sprang ned i grøften og tog hønen fra den formentlige hund, men så til sin store overraskelse, at det var en grævling. Den bed ham i den ene hånd således, at han endnu er ude af stand til at bevæge denne. Han forsøgte at slå grævlingen ihjel, men da dette ikke lykkedes, bar han den hjem, hvor han slagtede den. (R. Aftbl.)
(Aarhus Stifts-Tidende, 10. juni 1875)

Tyveri.

Under en ved Københavns Amts søndre birks ekstraret pådømt sag der tillige ifølge aktionsordren angik en for hæleri medtiltalt, for hvis vedkommende sagen imidlertid er stillet i bero fordi stævningen ikke har kunnet blive forkyndt for ham, var det oplyst at arrestanten Ole Christensen der den 18. januar d. å. havde været på Iversens Teglværk ved Gammel Køge Landevej for at søge arbejde, og som der i forening med nogle af arbejderne havde drukket noget brændevin, så at han efter sin forklaring var blevet noget beruset, sent om aftenen efter forinden at have forladt teglværket, var vendt tilbage og derpå i bestyrerens værelse havde stjålet en del sengeklæder som han derpå bragte til den medtiltaltes bopæl i Valby, hvorefter de den følgende dag pantsatte nogle af dem. Arrestanten der er født i Lille Heddinge i 1841, har efter Store Heddinge købstads ekstraretss dom været straffet med fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage, efter Københavns kriminalrets dom med lige fængsel i 3 gange 5 dage, efter den samme rets dom med forbedringshusarbejde i 18 måneder, og efter den samme rets dom med lige arbejde i 2 år. Han blev nu atter dømt til 2 års forbedringshusarbejde.
(Dagens Nyheder, 19. juni 1875).

Olaf Christian Constantin Købke 1846-1930 var ifølge den Danske Lægestand søn af oberstløjtnant Niels Christian Købke og Mette Marie Bruun. Student fra Sorø. Prakt. i Valby jan. 75. Medlem af Hvidovre Sogneråd januar 1880. Kommunelæge på St. Thomas og St. Afsked 1891. Privat, i Vordingborg, senere i Kbhvn.

Iversens teglværk er formentlig Gammel (gl) Teglværk, det eneste teglværk jeg har kunnet verificere der lå ved Gammel Køge Landevej. Frederiksholm Teglværk lå derimod ved Enghavevej.