lørdag den 28. oktober 2023

Valby Tidende nr. 235, september-december 1917

Dagens portræt

Købmand Jens Olsen, Valby, Medlem af Detailhandlersocietetets Komité.

I morgen samles Detailhandlersocietetet til årsmøde i København.

Detailhandlersocietetet er det samme for detailhandlerne som Grosserersocietetet betyder for udøverne af storhandelen. Det er en fast sammentømret organisation, og det er vigtige sager, der står på dagsordenen for denne organisations årsmøde.

Der skal forhandles om en række aktuelle spørgsmål som maksimalpriserne, den ventede nye ordning for handel med smør og fedt, brændselsafgiften, brugsforeningernes skattepligt m. m.

Der kan sikkert ventes en meget livlig diskussion, og der vil nok blive talt fra leveren af de mange dygtige talsmænd, som detailhandlerne har til at virke for deres Interesser.

Til de mest kendte blandt disse hører den ansete købmand Jens Olsen, Valby, formand for Valby Handelsforening og medlem af Detailhandlersocietetets bestyrelse lige siden sammenslutningens stiftelse.

B. T. 8. september 1917.


Røvere på Gammel Jernbanevold. Den raske slagtersvend der "ordnede" banditterne.

Ude på Gammel Jernbanevold i Valby hvor kvarterets løse eksistenser synes at have fundet sig et fast tilholdssted, blev en grosserer Kjersgaard fra Amalie Skramsgade i aftes ved sekstiden da han kom gående langs volden, pludselig antastet af et par uhyggeligt udseende fyre, der i en truende tone bad ham om penge. Da grossereren ikke hurtigt nok fik sin portemonnæ frem af lommen, gik røverne løs på ham og havde ganske åbenbart til hensigt at slå ham ned.

Just i dette, det mest kritiske øjeblik, kom en ung mand kørende på cykel. Det var slagtersvend William Hansen der var på vej hjem.

Han overså i et nu situationen, sprang af cyklen, smøgede sine ærmer op og gik løs på de to røvere der i løbet af de næstfølgende minutter fik så mange tørre tæsk som de næppe har fået i hele deres forudgående liv.

Kampen - for så vidt man overhovedet kan bruge det udtryk om den afbankning der fandt sted - stod kun på nogle få minutter. Så knøg "røverne" afsted bort fra marken, blodige og ynkelige. Og grossereren og den raske slagtersvend fulgtes ad mod Valby.

Aftenbladet (København) 12. september 1917.


Gasværket på Carl Allers etablissement sprunget i luften.

På Carl Allers bekendte store etablissement i Valby sprang i går det lige anlagte gasværk i luften med et vældigt brag. Gasværket der skulle drive samtlige maskiner, skulle brønde gas af tørv. Der var foreløbig ankommet 1 million tørv. Ved eksplosionen der formodentlig skyldtes en eller anden fejl i ledningerne, kastedes centnertunge maskindele langt bort. Men ved et held i uheldet kom ingen mennesker til skade.

Aftenbladet (København) 14. september 1917.


"Tran"-vandet fra Esbjerg.

Der er foretaget en ny anholdelse i tranaffæren, idet direktør Sigfred Nathan, Valby ved København der tidligere har været impliceret i forskellige bedrageriaffærer, er blevet anholdt.

Carl Hansens virkelige navn er Christian Hansen. Det navn fandt han imidlertid ikke så godt i Esbjerg som navnet Carl Hansen. En kendsgerning er det da også at der har foreligget en forveksling med et andet herværende kendt og velanset firma af samme navn, Varde Bank hævder dog at denne bank intet kender til den i bladene omtalte forveksling, der skulle have fundet sted under telefonsamtalen mellem et af de besvegne firmaer og en Esbjergbank. P er kun 20 år og har en tid været agent for David Nathan i København.

Pengeudlåneren Wengel er søn af en forlængst afdød apoteker i Ringsted. Han har tidligere været idømt forbedringshusarbejde.

Esbjerg Avis 29. september 1917. (Sigfred David Nathan blev anklaget for bedrageri, og sagen pågik til langt hen i 1919 i Højesteret)


For 20.000 kr. pølser og flæsk brændt. Mægtig ildebrand i Valby i morges.

Lidt over kl. 5 i morges alarmeredes brandvæsnet til ejendommen Kjeldsgårdsvej nr. 17 ude i Valby hvor Esmarch-Hansens store pølsefabrik ligger.

Der var opstået ild i et lille arbejdsskur der hører til en nybygning på nabogrunden. Og ilden forplantede sig til et stort lagerskur der hører til fabrikken.

Skuret der var 5 alen højt og 16 alen langt, indeholdt 5.000 pund pølser, 2.000 pund fileter, 3 tønder saltet kød, 2.000 pund spæk, 50 store pakkasser og 30 sække savsmuld. Og hele skuret med dets indhold, der vurderes til ca. 20.000 kr. brændte uden at brandvæsnet der ellers havde masser af sprøjter i virksomhed, formåede at bjerge det ringeste.

Ved syvtiden var skuret jævnet med jorden. Og hele Valby stank af stegt flæsk.

Aftenbladet (København) 4. oktober 1917.


Vanvidsdrama i Valby. En rengøringskone dræbt sig for øjnene af sin lille datter ved at springe ud fra 3. Sal.

I Valby fandt i går eftermiddags et frygteligt drama sted. En sindsforvirret kone dræbte sig for øjnene af sin lille skrækslagne datter.

Kathrine Madsen, Lille Ørstedsvej 11, der var 36 år og havde en lille pige på 5 år, var velkendt i Valby, hvor hun ernærede sig ved vask og rengøring hos folk. I den sidste tid var hun efter et langt hospitalsophold blevet noget underlig i hovedet, og det var klart, at det gik tilbage med hendes forstand. Hun led af forfølgelsesvanvid.

I går kom hun op til en i Valby Langgade nr 41 boende enkefru Gersdorff Jørgensen og havde en lille pige med. Da hun kom ud i køkkenet, så man til sin overraskelse, at hun havde ryddet køkkenbordet, og at barnet stod ved vasken og rystede af skræk. "Mor er sprunget ud af vinduet," skreg barnet rædselsslagent. Kathrine Madsen var krøbet ud af vinduet, hun slap sit tag og styrtede fra 3. sal ned i gården

Da man løftede den ulykkelige kone op, så man at han var frygtelig lemlæstet og inden man nåede til hospitalet med hende, var hun død. Den lille pige har fotograf Lindstrøm i Valby taget sig af.

Aftenbladet (København) 20. oktober 1917.


Fra Dyrenes Beskyttelse var der forleden indgivet klage til politiet imod en handelsmand fra Valby for dyrplageri. Han havde transporteret 15 høns i en sæk.

I går stod han i den offentlige ret hvor assessor Ipsen imidlertid erklærede at der ikke forelå dyrplageri.

København 27. oktober 1917.


Broncetyverier hos Carl Aller. Stjålet for 7000 kr. En arbejder og en jernhandler i Valby anholdt.

Ude på "Familie- Journalen”s papirfabrik i Valby har man i disse dage opdaget nogle omfattende broncetyverier, der foreløbig har ført til anholdelsen at en af fabrikkens arbejdere og af en kendt jernhandler.

Det er gamle broncenet, der har været brugt til tørring af papirmassen - til afvanding af denne, og som er af særlig stor værdi for fabrikken, eftersom nye net, der leveres fra Tyskland, kun kan fås mod tilbagesendelse af de gamle net. Og nu ved en undersøgelse i forgårs konstateredes det at der mangler seks sække fulde af gamle net, hver vejende 50 pund.

Carl Aller selv ville ikke have politiet ind i sagen. Men arbejderne på papirfabrikken ville ikke have den fælles mistanke hvilende på sig og stillede krav om undersøgelse, hvorefter der skete anmeldelse til politiet, og efter en kort undersøgelse anholdt man i går en af papirarbejderne ved navn Otto Emil Schandorff, der villigt tilstod at være tyven og opgav at have solgt det stjålne net til de fire jernhandlere, der findes ude i Valby.

De fire jernhandlere måtte derefter give møde, og det endte med, at den ene af dem Schmidt fra Mosedalsvej - blev anholdt, sigtet for hæleri.

Broncenettene blev senere fundne ude hos Levin i Ryesgade hvor de var havnede.

Aftenbladet (København) 3. november 1917.


En røver i Valby.

En ung ekspeditrice, Anna Slejstrup der var ansat i Scheplers smørforretning ude på Valby Langgade, blev i lørdags aftes da hun efter lukke var på vej til sit hjem, medførende forretningens penge - ca. 400 kr - i en taske, ud for Søndermarken overfaldet af en ung mand der slog hende et voldsomt slag i ansigtet, rev pengetasken fra hende og stak af med den.

Man savner foreløbig ethvert spor af røveren.

Aftenbladet (København) 5. november 1917.


Røverjagt i Valby. Den skumle mand med det blege ansigt.

Valbys mørke sideveje og gader er i denne tid farlige at passere. For der huserer en skummel person som med huen krænget ned over sit blege fjæs springer frem af mørket og griber intetanende enlige spadserende i kværken, mens han med hul røst hvisker: 

- Op med grunkerne!

Når han på denne måde har lammet sit offer, udplyndrer han det til sidste dråbe - lader ikke så meget som en 10-øre eller en motorcigaret tilbage i ofrets lommer, hvorpå han med grufuld trussel om død og begravelse inden ugens udløb forsvinder i mørket, der i Valby er endnu tættere end andet steds i byen.

Han opererer hver aften, og hans ofre tælles snart i dusinvis. Politiet har været ude efter ham, men traf ham tilfældigvis ikke den aften. Formodentlig har han opholdt sig på et andet punkt af Valby der jo er en stor bydel der ikke sådan er at overse.

De der har gjort røverens bekendtskab, skildrer ham så godt det lader sig gøre som en 25-årig, høj, kraftig mand med mørkt overskæg, skummelt udseende, mørkt tøj og en hue der er krænget ned over ørerne.

Men da dette jo passer på så mange valbyere, er resultatet noget usikkert.

Folkets Avis - København 10. november 1917.


25 års jubilæum.

Overbetjent Overgaard.

I morgen kan Valby Politistations populære overbetjent Jens Lillebæk Jensen Overgaard fejre sit 25 års jubilæum som københavnsk politimand, og der er ingen tvivl om, at jubilarens store venneskare vil gøre dagen til en virkelig festdag for ham.

Overbetjent Overgaard hører til de politimænd, som igennem et trofast og hjælpsomt arbejde har gjort sin stand den største ære.

Han er i besiddelse af alle en jydes gode egenskaber, hvilket i og for sig ikke er så mærkeligt, som han er rundet af godt gammelt vestjysk blod.

Han fødtes i Timring ved Ringkøbing den 12. april 1869, og efter at han havde aftjent sin værnepligt i feltartilleriet blev han den 15. november 1892 ansat i det københavnske politi.

Og Overgaard var typen på den rigtige gode politimænd, og folk, som har trængt til råd og støtte, har aldrig forgæves søgt hans hjælp.

Han har aldrig hængt sig i småtterier og aldrig tragtet efter at sidde inde med rekord på rapportjageriets område. Nej, støt, besindig, hjælpsom, venlig og hjertensbrav har han altid opfattet sin stilling som værende en publikums tjener, og mange venner husker ham for i morgen.

En kort tid gjorde han tjeneste om opdager på operationsRlkoeDe [fejl i original artikel, red.] som opdager på Østerbro; men hans forfremmelse til inspektionsbetjent og overbetjent førte ham atter ind i ordenspolitiet.

En tid lang var det hans mening at tage Artium; men pengene var for små. Han måtte opgive det; men de kundskaber, han erhvervede sig gennem sine studier, har siden været ham til god støtte i hans gerning.

På 11. år har han nu været overbetjent i Valby, hvor han ved siden af en overbetjents almindelige gerning har måttet varetage en opdagers ofte så brydsomme bestilling, eftersom Valby Politistation endnu ikke har nogen fast opdager.

En stor dyreven har Overgaard også været, og han har i den henseende fået mangfoldige anerkendelse.

Af prinsesse Maria modtog han således i 1898 et smukt diplom og en større pengegave i guld for sit arbejde for at værne dyrene. 

At jubilaren også uden for sin stand, hvor han i mange år har været kredsens tillidsmand i politiets understøttelsesforening, har været betænkt med adskillige tillidshverv, behøver vi sikkert ikke at nævne; festdagen vil uden tvivl bringe de bedste beviser herom.

Oprindelig havde Overgaard, der er en ivrig jæger tænkt på at unddrage sig alle festligheder ved at rejse til Jylland på jagt; men på opfordring har han nu samtykket i at blive hjemme, og det vil da have til følge, at gratulanterne vil storme hans hjem i Ulrichsgade 13 fra den tidlige morgenstund.

Folkets Avis - København 14. november 1917.


Brækket halsen.

Lagerarbejder Christian Nielsen fra Valby Langgade 159 kom i går ulykkeligt af dage ved at falde med sin cykel i det fedtede føre.

Han kom kørende fra Roskilde Landevej og det var i svinget, cyklen gled ud med ham. Desværre faldt han der var en høj, svær mand, så uheldigt at han brækkede halsen.

Han blev kort efter fundet som død. Hans lig blev kørt til Johannesstiftelsens lighus.

København 15. november 1917.


Broncetyven hos Carl Aller.

Papirarbejder Otto Emil Schandorff stjal fra Allers Papirfabrik i Valby, hvor han var ansat, en del kostbare broncenet som næsten ikke kan erstattes i disse tider. Han brød dem i stykker og solgte dem for en ren bagatel til en jernkræmmer i Valby.

Retten gav ham i dag 40 dages fangekost.

Aftenbladet (København) 24. november 1917.


Den stjålne, kloge hest. Hesten slog tyven fra sig og ville hjem.

I går kom en fræk tyv gående gennem Valby Langgade. Hans tyveblik faldt på en enspændervogn med en hest for. Kusken var ikke til at øjne, og så spændte tyven hesten fra vognen og trak af med den. Men det må ikke have passet hesten. Den så på tyven, den rev i bidslet, og den ville hjem til stalden. Så sled den sig løs fra tyven, og denne turde ikke engang råbe stop. Først nede på Vesterbrogade fangede man hesten og satte den ind i "Sorte Hest"s rejsestald. Og der fandt den bedrøvede kusk sin hest igen.

Gensynet var rørende.

Aftenbladet (København) 29. november 1917.

Bjerregårds Sidevej 7, opført 1917. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Moderen, der kæmper værgerådet. Hun skjuler sin vanartede datter.

På Carl Langes Vej i Valby bor en fru Lentz, hvis mindreårige datter Værgerådet har taget under sit formynderskab. Det er naturligvis ikke for hendes dyders skyld og heller ikke for moderens. Men hver gang pigebarnet bliver sat ud et eller andet sted på landet, stikker hun af og piler hjem til moderen, der så søger at skjule hende for politi og værgeråd.

Nu sidst var barnet blevet anbragt i Næstved, og da det atter løb sin vej, var politiet ikke i tvivl om hvor det var. Man indfandt sig hos moderen, og skønt hun nægtede at kende noget til, hvor datteren var, gennemsøgte man dog huset og fandt hende også til sidst gemt oppe under nogle tagspær på loftet. Så blev datteren taget med af politiet trods moderens rasende protester.

I går var moderen tilsagt til at møde i 8. kriminalkammer hos assessor Moltke. Hun kom ikke alene, Udenfor kammeret sad en rapmundet kone som sekundant. Assessor Moltke gav fru Lentz en tordentale og derpå en mulkt på 100 kr. Så var affæren så vidt forbi. Men da man kom ud af kammeret, fulgte både fru Lentz og hendes veninde med af grove ord over værgerådets repræsentant assistent Larsen fra Magistraten, at politiet måtte lægge sig imellem og holde de to furier tilbage, medens Larsen bjergede sig i sikkerhed.

Aftenbladet (København) 22. december 1917.


Et del af Valby i mørke.

I et par timer i går lå en del af Valby - således det nye villakvarter - i mørke idet elektriciteten svigtede fra halvfemtiden indtil kl. 6.15 da fejlen atter var udbedret.

Nationaltidende 30. december 1917.

lørdag den 21. oktober 2023

Valby Tidende nr. 234, juni-august 1917

En meget kedelig opdagelse.

På "Hovedstadens Mineralvandsfabrik" på Mosedalvej i Valby gjorde man i går en ubehagelig opdagelse der vil koste fabrikken både penge og ærgrelse. Man havde for nogen tid siden skilt en aftapningsmaskine ad og pakket de forskellige dele sammen. Da man nu ville tage delene frem for at pudse dem, så man at alle de "ædlere dele", det vil sige alle delene af kobber og messing, var borte. Lokalkendte tyve havde stjålet dem og sandsynligvis ladet dem gå til kludekræmmerens poser.

Der er stjålet et halvt hundrede kilo på denne måde, og store sager har tyvene næppe fået for deres tyvekoster. Men sagen er ubehagelig for fabrikken, fordi maskinen der er 1.400 kr. værd, er ganske værdiløs nu.

Aftenbladet (København) 7. juni 1917.


Klage over en sti i Valby.

Vi har modtaget følgende:

Undertegnede beboere og haveejere i villabyen "Ankeret" i Valby tillader os at klage over at stien som fører langs jernbanen fra "Lyset" til "Ankeret" spærres af det kommunale byggeri, idet den smalle sti spærres af jord og lign. Dette kunne godt undgås ved lidt hensynsfuldhed fra arbejdernes eller entreprenørens side. Mange mennesker benytter daglig denne sti til og fra Valby, da de ellers skal gå en lang omvej ad Vigerslev Alle.

Håbende at dette forhold må blive forandret, tegner ærbødigst

E. C. Rasmussen, Ole Borchsvej 32.
A. Adrian
E. Andreasen.

Social-Demokraten 8. juni 1917.


Deres hane løber!

Ud fra en villa i Valby lød i går et råb:

- Deres hane løber! Det var vandhanen til gården hvorfra vandet strømmede ud i en stor kedel, og da denne var overfyldt, strømmede det i disse tider kostbare drikkevand med umindsket fart ned i kloakken. Og der gik et stykke tid inden nogen kom og standsede det.

Man forbavses og harmes over folks ligegyldighed og ubetænksomhed i så henseende,da jo alle bør vide at i disse tider må der udvises sparsommelighed at vi ikke en skønne dag skal mangle det nødvendige drikkevand, vel en af de største kalamiteter der kunne hænde en stor by.

Og hvis dette skulle ske, hvem vil så være med til at bære ansvaret derfor, vel mindst de der havde ødslet mest? Alle bør derfor sætte en ære i at spare her, så der kun anvendes det allernødvendigste, og allermindst må vandet have lov til at løbe direkte i kloakken til ingen verdens nytte.

Folkets Avis - København 15. juni 1917.

Bjørnsonsvej 52, opført 1917. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Skuffede indbrudstyve. Kun et ringe udbytte.

På Hillerød Savværks kontor i Gerdasgade i Valby var der i nat besøg af indbrudstyve. De tog fat på pengeskabet, de slog på det med koben og brækjern, de brugte fil, økse, hammer og bor, men det var spildt ulejlighed. Pengeskabet var muret ind i muren, og det spottede alle indbrydernes anstrengelser.

I en krog stod en paraply. På et bord lå nogle cigarer. Paraplyen var gammel og cigarernes indhold var rundet af den fynske muld.Men krummer er også brød, og i mangel af bedre, har tyvene taget paraplyen og radekopperne og er gået bort med en ed på læben.

Aftenbladet (København) 29. juni 1917.


En uheldig mand.

Politiet i Valby har anholdt en repræsentant og forretningsbestyrer Jensen fra Valbygårdsvej for vold mod sin hustru.

Jensen der foruden sin agentvirksomhed, bestyrer sin faders forretning, har været anbragt på et drankerhjem, men var løbet derfra. Han ragede uklar med sin hustru og sårede hende ret slemt i hånden med skårene af en kop.

Han blev som nævnt anholdt og vil ved 3. kammer hvor hans sag behandles, sikkert få en alvorlig afklapsning. Jensen har i øvrigt fået en bøde på en halv snes tusind kroner for en klausulhistorie.

Aftenbladet (København) 30. juni 1917.


Direktør Nathan løsladt.

Direktør Nathan fra Valby der har været arresteret, sigtet for bedrageri, dels med hensyn til nogle koksleverancer, dels på grundlag af en sigtelse fra Århus, er i går blevet løsladt, og der er derved givet ham lejlighed til at træffe en ordning med anmelderne. Der er selvfølgelig stillet en frist, indenfor hvilken forholdene skal være ordnede.

B. T. 4. juli 1917.


Hvor bliver vandet af?

Vi har modtaget følgende:

Hr. redaktør Rex!

Måske jeg gennem Folkets Avis må få luft for følgende besværing:

Jeg er beboer af en fjerdesals lejlighed i Valby. Og hver morgen hænder det at vi intet vand kan tappe af vandhanen. Jeg har erkyndiget mig om at der ikke er noget i vejen med røret eller hanen. Sagen er ligefrem den at vandet formodentlig på grund af for sparsomt pres fra vandværket, ikke når op på fjerde sal. 

På de andre sale i huset kan de godt få vand.

Det kan også ske på andre tider af dagen, således at min hustru må hente vand i gården.

Tiderne er dog endnu ikke så forfærdelige at man behøver at finde sig i en sådan ulejlighed. 

Det er ikke alene på min fjerdesal at dette finder sted. Jeg har undersøgt sagen og fået til resultat at på mange andre fjerdesale på forskellige steder i byen lider man under samme kalamitet.

Det er jo muligt at vi inden lang tid også på vandets område må finde os i visse spærretimer. Men det må jo dog være ens for alle. Hvorfor skal vi som bor på fjerde sal, undgælde.

Ærbødigst en valbybeboer.

Folkets Avis - København 6. juli 1917.


En dreng fundet døddrukken. Han havde selv stjålet cognacen.

I gården til ejendommen Skolegade 13 i Valby fandt man i går en dreng liggende fuldstændig døddrukken. Han var så sanseløs at man måtte køre ham til hospitalet hvor han blev pumpet ud.

Man troede først at han havde været offer for en ondsindet streg. Men da man fik ham hen på politistationen, måtte han tilstå at han selv havde stjålet alkoholen, nemlig 6 flasker cognac i hørkramforretningen i Sundevedsgade 22. Han havde ganske alene drukket den ene flaske, de andre fem havde han gemt i bomuldsspinderiet i Valby hvor han havde arbejde. 

Flaskerne fik hørkræmmeren igen. Drengen måtte vandre i arrest.

Aftenbladet (København) 28. juli 1917.


En mine ved Valby Fælled.

I morges da en morgenduelig andejæger var ude ved stranden ved Valby Fælled for at se at redde sig lidt andesteg til middag, fik han øje på et stort sort djævelskab der lå lige i strandkanten. Han var ikke længe om at se hvad det var, og han holdt sig på forsigtig afstand. Det var en ilanddreven minde.

Andejægeren skyndte sig at alarmere både politi og orlogsværftet, og mens det første satte vagt ved minen, sendte værftet nogle søminører ud for at uskadeliggøre uhyret. Det var endnu i morges ikke konstateret af hvilken nationalitet minen var, men man mener at det er en tysker.

Aftenbladet (København) 2. august 1917.

Trekronergade 147, opført 1917. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et dødsfald. Fhv. postmesterske frøken Marie Korup.

En fin og indtagende gammel dame, forhenværende postmesterske i Valby frk. Marie Korup er i fredags død i en alder af 78 år.

Den gamle dame der var den første kvinde som modtog kongelig udnævnelse som dansk embedsmand, var i en lang årrække postmesterne i Valby. Dette hverv var hun så at sige født til at overtage, idet hendes far, den tidligere kongelige løber hos Frederik d. 6. og daværende indehaver af traktørstedet Korups Have, tillige var postmester og havde brevsamlingssted i Valby. Denne del af sin fars arbejde overtog frøken Korup allerede som ganske ung, og da Valby nogle år senere skulle være selvstændigt poststed, ansøge hun om embedet som postmester og fik det. Og dette sit hverv har frøken Korup røgtet gennem mange år, lige til hun, den 1. november 1899, tog sin afsked.

I de sidste år levede frk. Korup stille og tilbagetrukket, men sad man overfor hende i hendes lille have, så måtte man sande at hun var et menneske. som tiden ikke var løbet fra ikke blot kunde hun livligt on interessant fortælle om gamle dage og alle de kendte personligheder, hun havde set i sin barndom ude i det dengang landlige Valby og Korups Have, men hun var også interesseret i alle dagens og tidens spørgsmål og emner. Begavet og kultiveret, som hun var, havde hun ligeledes gennem sit lange liv fulgt de skiftende tiders åndelige strømninger og altid vidst med sin klare og sunde forstand at vælge og vrage, prøve og vurdere.

Og nu er hun død, stille og blidt, som gamle mennesker, der har levet et harmonisk liv. Lige til det sidste troede hun selv, at hun blot skulle samle lidt kræfter for helt at komme sig efter en sygdom i vinter, men hun tog fejl. En aften sov hun ind for ikke at vågne mere.

Nationaltidende 5. august 1917.

Dagbladet (København) bragte den 17. juni 1917 et indslag om Marie Korup kort før hendes død. Det kan findes på Politivennen Live Blogging.


En gal mand i Valby. Han tøjrede hønsene.

En arbejdsklædt mand, Jørgen Hansen, slog sig for nogle dage siden ned på en lille indhegnet mark ved Valby hvor han redte sig et leje under en hyldebusk og tilberedte sin mad i en kasserolle ved ild som han havde antændt mellem nogle sten.

Dagen tilbragte han på lejet under hyldebusken, men om aftenen og natten gik han omkring på marken, og når nogen spurgte ham hvorfor han gik der, svarede han at han var nattevagt og skulle passe på nogle dyr som ville blive sluppet ud på marken fra zoologisk Have. 

Der kom imidlertid ingen dyre, men i går morges stod der tøjret omkring på marken en hel del høns som han om natten havde tilvendt sig fra forskellige hønsehuse i omegnens kolonihaver. 

Politiet kom herefter til og kørte ham til Kommunehospitalets 6. afdeling. Det viste sig nemlig at være en mand som for nogle dage siden i sindssyg tilstand havde forladt sit hjem i Estlandsgade.

Folkets Avis - København 21. august 1917.


En snedkermester anholdt.

Politiet har i går efter anmeldelse af en mængde beboere ude i Valby anholdt en af denne bydels kendte håndværkere, snedkermester Ingwardsen fra Valby Alle nr. 9. Han sigtes for at have forulempet kvarterets småpiger.

Aftenbladet (København) 22. august 1917.


Bjørnsonsvej 13. Opført 1917. Den rummede et bageri, derfor det butiksvinduelignende. Foto Erik Nicolaisen Høy.


En uhyggelig sigtelse.

Snedkermester Ingwardsen fra Valby Alle 9 i Valby blev som vi har meddelt for et par dage siden anholdt som sigtet for nærgåenhed mod børn. Ingwardsen er nu sat på fri fod mens sagen imod ham er blevet henvist til nærmere undersøgelse ved 5. kriminalkammer.

Aftenbladet (København) 24. august 1917.


Tyverierne i Jesuskirken.

I løbet af sommeren er der som gentagne gange omtalt, blevet begået tyverier i Jesuskirken i Valby. Tyvene har bl.a. stjålet kobberrør, tagrender og messingbeslag.

Gennem en langvarig undersøgelse lykkedes det politiet at finde de skyldige, i alt fem personer.

De to hovedmænd idømtes i går af kriminalretten hver 18 måneders forbedringshusarbejde, mens de øvrige slap med mindre fængselsstraffe.

København 29. august 1917.

lørdag den 14. oktober 2023

Valby Tidende nr. 233, marts-maj 1917

Valby Byggeforening opløst. Fortjent opmærksomhed.

I søndags afholdt Valby Arbejderes Byggeforening sin sidste og afsluttende generalforsamling i Korups Have idet foreningen er opløst, og de enkelte medlemmer er blevet selvejere. Ved denne afslutning overrakte bestyrelsen foreningens hidtilværende formand et smagfuldt sølvbæger med indhold mellem 4 og 500 kroner i guld og sølv fra foreningens medlemmer som en påskønnelse for hans mangeårige virksomhed til gavn for foreningen.

J. N.

Folkets Avis (København) 8. marts 1917.


Den frygtelige brandkatastrofe i Valby.

Ruinerne af det nedbrændte lysthus.

Som omtalt i Folkets Avis fandt der i går formiddags en frygtelig brandkatastrofe sted ude i Valby.

To fattige børn indebrændte, og en stakkels mor har ikke alene mistet alt hvad hun ejer, men tillige det ene som gav hendes ellers så glædesløse liv indhold!

- - -

Fru Andrea Hansen boede i et af de små lysthuse lige over for Carl Allers etablissement i Valby.

Hendes mand rejste fra hende til Amerika sidste sommer, og efter dette havde hun ikke råd til at bo i sin lejlighed, Henrik Ibsensvej 20.

Selv arbejdede hun hos konditor Helbo, Falkoner Alle mens hendes gamle far, den 73-årige Chr. Tønnensen passede på de tre småbørn, Allis, Grethe og Else.

I går var bedstefar gået en lille tur til købmanden, og da han vendte tilbage, mødte han den ældste af børnene, den 6-årige Else, som råbte:

- Bedstefar, bedstefar! Huset brænder!

Og i det øjeblik stod da det hele i lys lue.

Manden der forsøgte at redde de to små stakler.

Vognmandskusk Emil Christensen der kom til samtidig, forsøgte ikke mindre end tre gange at trænge ind i den lille træbygning for at redde børnene, men det var umuligt.

Og da brandvæsnet kom til, fandt man de to små stakler som forkullede lig.

Folkets Avis (København) 10. marts 1917.


Gavlreklamering tilladt.

I går faldt Højesterets dom i den anden gavlreklamesag. Den fik samme udfald som den første, idet Henry Adler der havde ladet male en gavlreklame i Valby Langgade, blev frifundet.

Social-Demokraten 22. marts 1917. Gavlreklamen var på Valby Langgade 41.


Bladbudjubilæum.

En af Social-Demokratens bladbude Augusta Rosenskov, Eshrichtsvej 20, Valby, kan i morgen fejre sit 30 års jubilæum som bladbud ved Social-Demokraten. Augusta Rosenskov der som 14-årig pige begyndte denne virksomhed, er meget afholdt af sine kolleger. I flere år har hun været bestyrelsesmedlem i Bladbudenes Afdeling 3 inden for Kvindeligt Arbejderforbund og gjort et godt arbejde.

Jubilæumsdagen i morgen vil derfor ikke komme til at gå sporløst hen. Der er sikkert mange der vil huske hende, bl.a. vil hendes kolleger arrangere en festlighed, ligesom sikkert mange i det distrikt hvor hun uddeler aviser - i Lyset og gasværksboligerne i Valby - vil ønske hende et hjerteligt til lykke.

Social-Demokraten 16. april 1917.


En af Valbys kendteste borgere, malermester Th. Huber er efter længere tids sygdom afgået ved døden.

Den afdøde har i ca. 15 år været formand for Valbys Håndværker- og industriforening, og det er på hans initiativ at Valby har fået sin tekniske skole.

København 18. april 1917.


Tyverierne i Jesuskirken.

Der blev som tidligere omtalt for nogle nætter siden stjålet en del kobber- og blyrør i Jesuskirken i Valby. Og i går er tyvene fanget.

Efter at den udmærkede opdager Jakobsen er blevet politiassistent i Valby turde det ikke være tilrådeligt for forbrydere at arbejde derude.

Politiet har hurtigt fundet resterne af de stjålne rør - de lå i en sammensmeltet dynge hos en jernkræmmer i Valby.

En opdager fik til opgave at passe på jernkræmmerens kunder, og da to mænd i går kom slæbende med nogle sække blyrør, blev de anholdt. De tilstod tyverierne i Jesuskirken, og jernkræmmeren der havde købt rørene alt for billigt, måtte gøre tyvene følgeskab til arresten på Nytorv.

København 21. april 1917.


En ondskabsfuld arrestant.

For nogle måneder siden blev en yngre maskinarbejder Brokhausen anholdt, sigtet for indbrug på Pindstoftes Maskinfabrik i Valby.

Han har siden hensiddet ved 4. kriminalkammer, men nægter stadig. I de sidste dage har han gjort sig bemærket ved nogle frygtelige trusler, han har udstødt mod opdageren Møller som pågreb ham. I går fandt man Brokhausen bevæbnet med en lille jernstang - benet af den seng han sover i Vestre Fængsel. Han erklærede at det var hans mening at dræbe opdageren med jernstangen, men han blev afvæbnet i tide, og vil fremtidig blive fremstillet iført håndjern.

København 25. april 1917.


En fru Waahl der har sit hjem i ejendommen Valbygårdsvej 44, stillede i går en patentflaske til varme i kakkelovnen. Netop som hun ville tage den bort igen, eksploderede flasken, og både fru holdt sig i stuen, såredes af glasskår. Begge måtte de bringes til hospitalet.

Aftenbladet (København) 8. maj 1917 (der synes at mangle en linje i artiklen).


Tyvene fra Jesuskirken.

For ca. 14 dage siden anholdt politiet i Valby 6 personer der havde forøvet indbrud i Jesuskirken, stjålet en del metalgenstande og brækket zinkrenderne i stykker. Sagen er henvist til 8. kriminalkammer, hvor de siden har tilstået 26 indbrudstyverier. Hovedpersonen for banden hedder Carl Pedersen og er 16 år.

I går blev et vidne i sagen, jernhandler Ferdinandsen der havde købt en del af tyvekosterne, sat under anholdelse, sigtet for hæleri.

Det er den anden jernhandler der er impliceret i sagen , idet en jernhandler Gjedtvoldsen ligeledes har siddet anholdt i sagen. De er begge fra Valby.

Folkets Avis (København) 10. maj 1917.


En medicinsk student brændt ihjel.

Grufuld ulykke på Valhøjvej i Valby i morges. Han skulle tænde op under moderens vaskekedel.

En ung medicinsk student har tidlig i morges ude i Valby sat livet til under ganske frygtelige Omstændigheder.

I villabygningen på Valhøjvej Nr. 12 ligger "Valby Realskole og Børnehave", der indehaves af enkefru Petersen. i den til Skolen hørende privatlejlighed boede, foruden enkefruen, hendes Datter og hendes søn. den 22-årige Aage P., der studerede medicin og var en endog meget lovende ung Mand.

Det er ham, døden har taget i morges.

Ramt af ligfald foran kedelovnen.

Den unge mand havde i aftes, da familien gik i seng, lovet sin moder at stå tidligt op og fyre under vaskekedlen, der stod i vaskehuset bag skolen ud mod haven.

Aage er også kommet op før kl. 6 og har fået tændt under kedlen. Men hvad der derefter er sket, kender man ikke i enkelthederne. Det må kun antages, at den unge mand, der hyppigt har lidt af besvimelses- eller ligfald, er bleven ramt af et sådant i det øjeblik, han har tændt i ovnen, og at samtidig den petroleum, hvormed han havde overhældt brændet, er slået ud i flammer og har antændt hans klæder.

Politibetjent nr. 467 Frøsig, der patruljerer ude på Gammel Jernbanevej, opdagede henimod kl. 7, at vaskehuset bag realskolen brændte. Han ilede derhen, og kort efter mødte brandvæsnet, der var alarmeret af en civil mand, som samtidig med Frøsig havde bemærket ilden.

På dette tidspunkt stod vaskehuset i flammer og var på alle sider omgivet af en kvælende røg, så det var komplet umuligt at trænge ind gennem nogle af de to døre.

Der gik et par pinlige minutter, i hvilke Frøsig mener at have hørt en svag rallen inde fra det brændende hus - i hvert fald en lyd, der lod ham forstå, at der var et levende væsen derinde. Og så snart sprøjternes første stråler havde fået dæmpet ilden og røgen en Smule, trængte betjenten og brandfolkene ind i vaskehuset.

Studenten forkullede legeme.

Det var et frygteligt syn, der mødte dem derinde:

På gulvet lå Aage Petersen, brændt ihjel, fuldkommen stegt til døde, ukendelig som menneske mere.

Brandfolkene bar ham ud i haven, hvor hans stakkels moder og søster tog imod det så forfærdelig mishandlede legeme, lagde det på en af havens bænke og i den dybeste  fortvivlelse kastede sig ned over det, mens alle de mange morgenvandrere, der var stoppede ved brandstedet, stille stod omkring og stirrede på denne stumme, hjerteskærende sorg.

- - -

Branden i vaskehuset var hurtigt slukket. Og snart efter kørte brandmændene deres vej, samtidig med, at St. Johannes Stiftelsens sorte rustvogn mødte for at hente den unge students lig.

Aftenbladet (København) 25. maj 1917.


Efter en glad dag.

Da jeg i går kom inde fra Folkets Avis til mit hjem, Vester Alle 3 i Valby, blev jeg behageligt overrasket ved at møde kr. 55,50 i døren.

Vel kom pengene ikke i strengeste forstand spadserende til mig, men til "feriebørnene" eller "Feriebørns Landophold", og derfor må jeg på de børns vegne der kommer til at nyde godt af disse penge, bringe giverinden en hjertelig tak.

Det er skuespillerinde Anna Madsen der så smukt har tænkt på at glæde de små i samfundet.

Efter en glad dag er disse penge indleveret for at glæde adskillige af vore småfolk. Det er et følgeværdigt eksempel der her er givet, og på de smås vegne må vi ønske at mange måtte følge efter i så henseende.

Min bedste tak for de 55½ kr.

Lærer J. Nielsen, Vester Alle 3, Valby, København, eller

"Feriebørns Landophold", Linnesgade 22, 1. K. 

Folkets Avis (København) 26. maj 1917.


Hjemløses Hjem.

Et godt navn til et godt sted, Hjemløses Hjem - det siger hele institutionens mål: at opsamle og tage sig af de forladte, svage og forsømte børn, hvis forældre er syge, eller forsumpede, og hvis hjem derfor Ikke er noget hjem.

Ude på Valbygårdsvej i en villa, midt i et luftigt, frisk kvarter har institutionen sit optagelseshjem. Her er dog kun plads til syv børn, og det er - undtagen for de ganske spæde -  kun midlertidig børnene optages her, indtil de kan blive sendte ned til det store børnehjem “Karen Helenas Minde" i Fakse, hvor der er plads til nogle og tredive børn. Endelig har "Hjemløses Hjem" også en poliklinik for børn af ubemidlede forældre på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] i Valby. I de sidste 4 år har denne poliklinik behandlet c a. 1500 Patienter med op imod 8000 konsultationer. Den er dog ikke blot lagt an på klinisk behandling, men også som en slags børneplejestation for mødre med spæde børn, og på dette område - som rådgiver med hensyn til de spædes ernæring - udfører den et stort og nyttigt arbejde. I de sidste tre år er der således uddelt 20.000 flasker soxlethteret mælk og forskellige mælkeblandinger.


Klinikken ledes af dr. A. Polack, der bistås af dens mangeårige forstanderinde, sygeplejerske frk. A. Huge.

Optagelseshjemmet på Valbygårdsvej ledes af en bestyrerinde, frk. G. Haremst. Vi træffer hende i færd med at made et lille, svageligt, blegt pigebarn på 1 1 år, der har engelsk syge. I den solbeskinnede have under træerne med de brydende bladknopper, tumler 2-3 små knægte sig. Den ene er helt skævbenet og skal på hospitalet for at få benene rettet; i en vugge sidder en stor dreng, der også venter på at komme på hospitalet, han har en mavelidelse. "Men de har ventet mange måneder", fortæller sekretæren, frk. Simonsen, der viser os om, "de ved jo at børnene har det godt her, og at vi beholder dem, til hospitalet tager dem, og imidlertid bliver børnene raskere og friske at se på herude i den gode, sunde luft".

På optagelseshjemmet er det, som sagt, kun spæde børn og børn, der tiltrænger særlig pleje, der bliver. Før et barn optages, undersøges det på polikliniken, da de virkelig syge maa henvises til hospitalerne. Men børn, der er underernærede, vanrøgtede eller som lider af engelsk syge, optages her og kommer sig forbavsende under den omhyggelige pleje.

Et hovedhensyn ved optagelsen er det at søge at bevare hjemmene. Hvor et hjem ved faderens eller moderens sygdom er kommet ind i ulykkelige forhold, kan en optagelse af et eller flere børn for kortere eller længere tid være af den allerstørste betydning. Men i de fleste tilfælde er årsagen til optagelsen at søge i de elendigste livsvilkår for børnene, i forhold hvor forbliven i hjemmet ville være ensbetydende med børnenes fuldstændige ødelæggelse. Foruden de stadig skiftende optagelser er der også mange børn, som for hele barndommen er under institutionens varetægt, og som efterhånden dels anbringes i gode plejehjem på landet, dels efter konfirmationen anbringes i tjeneste og lære, der passer for dem.

Alle disse børn samles altså i det store børnehjem i Fakse, hvor børnene så vidt muligt lever som i et hjems ramme. Og børnene finder sig i almindelighed udmærket godt til rette, de trives godt og får sans for en renere lykkeligere tilværelse, end de oftest ville have fået i deres hjem. De børn, der tilbringer det meste af deres barndom her, står senere hen næsten alle i stadig forbindelse med "Hjemløses Hjem" og betragter ganske naturligt virksomheden som deres egentlige og eneste hjem. Heri ligger for de mænd og kvinder, som sætter deres arbejde ind på at tjene institutionen, eller som støtter den pekuniært, den største glæde og løn for deres ofre. "Hjemløses Hjem drives udelukkende for frivillige gaver - Majblomst dagens indtægt tilfalder det - det ledes af en bestyrelse, hvis formand er redaktør N. Bang.

I tilknytning til institutionen er der en syforening, som skaffer børnene tøj, og en forening, “Unge Hjælperes Forbund", hvis medlemmer er velstillede, mindreårige børn som til stadighed underholder et barn på hjemmet.

Sv.-P

Nationaltidende 28. maj 1917.

Ifølge Krak var "Hjemløses Hjem" stiftet 1897, og havde kontor på Valbygårdsvej 38 (opført 1903). I bestyrelsen sad frk. G. Haremst, frk C. Krøyer, frk. J. Mandrup Poulsen, frk. L. E. Rostock, frk. C. Simonsen, kaptajn H. V. Bang og N. Bang


Det modbydelige griseri på den kommunale nedsaltningsanstalt.

Arbejderne trådte hen over svinekroppene med fodtøj der var tilsvinede med snavs og væde fra anstaltens pissoirer.

Vi ser, at den kommunale nedsaltningsanstalt i Valby har haft fint besøg i går, idet både borgmester Jensen, overpræsidenten, veterinærinspektør Mørkeberg, borgerrepræsentationens formand og udvalg har været ude at besigtige varerne og selvfølgelig befundet alt at være såre godt. - Selvfølgelig siger vi; for der er vel ingen, som bilder sig ind, at nogen mors sjæl, han være nok så klog, ved en hastig gennemgang og oven i købet ved en sådan lejlighed, kan se på flæsket, hvor mange dage det har ligget nedsyltet i hesteurin og snavs.

Og - vi skulle også tage meget fejl, om der ikke er blevet skrubbet og skuret godt forinden besøget; for vi så jo, hvad der blev gjort, da FOLKETS AVIS’ repræsentant skulle derud, siden så når så fint et selskab melder sin ankomst.

Værdien af dette besøg tør vi derfor rolig stemple som ganske lig nul, hvis det var sat i scene, for at skyde vore anklager ned, og - ikke sandt, det er der jo ikke så lidt, der taler for!

Dog, medens vi er ved dette besøg, da kommer vi pludselig til at huske på en anden lejlighed, hvor blandt andet borgmester Jensen var derude på anstalten!

Det var medens svinenet rigtig florerede, og en af vore kammerater stod derfor op på en af flæskestablerne og råbte så højt, at han mente, borgmester Jensen kunne høre ham:

- Dette her er dog noget infamt svineri!

Resultatet af vor arbejdskammerats fuldstændig rigtig bemærkning, blev imidlertid ikke dette, at der skete noget for at forhindre svineriet, nej, det fik lov til at gå sin gang; men vor kammerat blev afskediget ½ time efter.

Se, det var, hvad der skete ved det sidste besøg af borgmester Jensen; det er os en glæde at besøget i går er spændt noget bedre af. 

Arbejderne travede hen over flæskekroppene der var tilsvinet af snavs og væde fra anstaltens pissoirer.

Vi skal i dag komme ind på et andet forhold, som også, efter vort skøn, henhører under begrebet: Utilladeligt svineri! Se, svinekroppene lå jo, som før nævnt, stablet eller "troppet" op i en vis højde, og når der nu kom mere, måtte stablerne gøres højere, hvorved det blev nødvendigt for arbejderne at trave hen over de underliggende flæskesider, som ligger med kødsiden opefter!

Men nu skulle man jo tro, at almindelig renlighed fordrede, at der ved sådanne lejligheder blev lagt noget hen over de flæskesider, på hvilke der skulde gås; men nej, det blev der ikke!

Og følgen var da, at når arbejderne fx havde været nede i et af anstaltens pissoirer, og hvorledes der ser ud sådant et sted, ved vel enhver, ja så kan de traske hen over flæskesiderne med fodtøj, som selvfølgelig var tilsvinet af snavs og væde fra det sted, hvor de nys havde været!

Se, den slags ting har vi ikke set en gang, men mange gange, og vi føler det som vor pligt  over for vore titusinder af klassefæller her i København at gøre opmærksom på dette svineri! thi det er jo særlig os, som efter sigende skal begaves med flæsket!

Og - vi ønsker også at gøre d'hrr., som i går har beset anstalten og befundet alt såre godt, opmærksom på dette og lignende forhold; for først da vil de få det rette udbytte af deres besøg samt det rette syn på de mænd, de herrer Johannesson og brødrene Hansen der er sat til at varetage kommunens tarv på rette måde.

En mærkelig affære om noget tovværk.

Som slutning på artiklen i dag skal vi tillade os at fremføre en lille affære, som bidrager til at fuldende det smukke billede af d'hrr. Johannesson og brødrene Hansen, som vi håber vore standsfæller snart har dannet sig af d'hrr. ved at læse vore artikler i FOLKETS AVIS.

Da virksomheden begyndte derude, blev der ansat en 8-9 mand af Johannessons egne folk derude.

Disse mennesker fik nu lov til af hr. Johannesson at beholde det tovværk, som var bundet om flæskeballerne.

Mange vil måske tro, at her var tale om småting; men det er ganske fejlagtigt.

Disse 9 mand solgte nemlig i løbet af ca. 14 dage tovværk for en sum af ca. 400 kr.

Det blev ca. 20 kr. pr. uge ekstra til hver af disse mennesker, og det må dog kaldes for en betydelig ekstraindtægt.

Nu var der imidlertid bleven antaget en del nye folk, ca. 80 og hvad var da rimeligere end at vi alle såfremt da hr. Johannesson havde ret til at skænke tovværket bort, blev delagtige i denne ekstraindtægt.

Samtlige arbejdere affattede derfor efter et møde en rekommanderet skrivelse til hr Johannesson, hvori vi fremsatte vort syn på forholdene, og vi forespurgte ham, om vi ikke alle måtte få del i goden og derved skabe os et grundfond til en skovtur for samtlige arbejdere på anstalten med deres familier.

Men - om det nu var, fordi hr. Johannesson gennem vor skrivelse blev gjort bekendt med, hvor stor værdi tovværket havde, eller hvad grunden nu var, nok om det, vi fik intet svar på skrivelsen; men ingen fik fra den dag af lov til at tage det omtalte tovværk!

Da vi tog ude fra anstalten, lå der tovværk til en værdi af 10-1200 kr., og en af brødrene

Hansen sagde en dag, at han havde en liebhaver til tovværket, så han sørger nok for at det bliver solgt.

Men i hvilken lomme går mon disse penge?

Er tovværket ikke kommunens, som har købt flæsket?

I så fald, hvorledes kunne hr. Johannesson da give tovværket til en værdi af 400 kr. bort ?

Disse spørgsmål kunne det sikkert interessere flere end os at få besvaret; for kommunen er jo dog ikke så rig, at den har råd til at kaste ca. 1600 kr. bort.

De kunde jo fx passende have været brugt til at skabe den betryggende renlighed for derude! Og - derigennem havde man da endvidere opnået det, som vel er formålet, at alt flæsket var bleven tjenlig til menneskeføde.

Det er det nemlig ikke nu!

Julius Rasmussen, Ryesgade 79 B, 4.
Wilhelm Rasmussen, Nansensgade 72, 5.
Peder Steffensen, Saxogade 72, 3-
Oluf Petersen, Hedebygade 9 B, 2.
Johannes Hermann Tiedt, Klerkegade 15, 3.

Folkets Avis - København 31. maj 1917.

lørdag den 7. oktober 2023

Valby Tidende nr. 232, januar-februar 1917

Natligt indbrud i Valby på Pindstoftes Maskinfabrik.

I går morges opdagedes det at der om natten har været indbrudstyve på Pindstoftes Maskinfabrik på Trekronergade i Valby.

Tyvene har flænget to pengeskabe, og bl. a. stjålet 3.000 finske mark kontant, samt en 6-måneders veksel lydende på 6.000 tyske mark, udstedt af en maskinfabrik i Hamborg. Vekslen vil tyvene næppe få fornøjelse af.

Allerede i løbet af dagen mente politiet at have fundet det rette spor. Bl.a. har nogle fingeraftryk i kontoret været opdagerne til nytte.

København 2. januar 1917.


Ung pige overfaldes. En voldsforbryder i Valby.

Banditten slår en ung pige til jorden, men må flygte og gribes.

Søndag aften sent fandt der ude i Valby en forbrydelse sted, som satte det halve Valby i bevægelse og vakte sensation og forbitrelse hos de mange, som ofte er tvungne til at færdes på de ret ensomme steder, som forstaden er så rig på.

En ung pige, hvis navn vi ikke skal nævne, kom søndag aften kørende med Linje 2 sporvognen og stod af ved linjestationen. Klokken var da henad 11, og det var bælgmørkt. Megen belysning ofrer kommunen ikke herude i disse øde egne. Da den unge pige var stået af sporvognen, så hun en cyklist køre forbi sig. Ellers var intet menneske at se. Hun gik dog resolut videre over ad Ny Østergaard til, hvor hun skulle på besøg. Da hun var nået et stykke vej mod Vigerslev, så hun, at cyklisten var stået af maskinen og gik langsomt ud over marken. Den unge pige ville gå rask forbi, men i samme øjeblik kastede cyklisten sin maskine ud på vejen og sprang ind på den unge pige. Pigen blev et kort øjeblik så rædselsslagen, at hun næsten var lammet og ikke kunne råbe om hjælp, og forbryderen fik hende derfor slået om på marken og begyndte at flå klæderne af hende. Men nu fik pigen mælet, og hun skreg med skingrende stemme.

Hjælp! Hjælp!

Råbet blev også hørt. Ovre fra Vigerslev kom et par soldater styrtende til. Da forbryderen så dem komme, sprang han op, styrtede afsted og forsvandt i mørket. De to soldater hjalp den forfærdede og fortumlede pige på benene, og man gik over til Vigerslev Politistation for at gøre anmeldelse om sagen.

Imidlertid var råbet om hjælp også blevet hørt af et par arbejdere, der kom ovre fra Valby Langgade. De så en mand komme løbende over markerne, og da de nærmede sig ham, forklarede han dem med ynkelig stemme, at han var blevet overfaldet og skamslået og bad dem om at følge sig hjem. Han fik også dette ønske opfyldt, og de to arbejdere gik med ham til et lysthus på Vigerslev Mark, hvor han boede. Han opgav at være maskinarbejder og at hedde Viggo Andersen.

Da de to arbejdere havde afleveret ham i hans lysthus, gik de også til politistationen, og her sad allerede de to soldater der foruden den unge pige også havde medbragt en cykel de havde fundet på vejen. Dette møde skulle komme til at opklare forbrydelsen.

Ved at sammenholde soldaternes, pigens og arbejdernes forklaringer og de signalementer, de gav af voldtægtsforbryderen og den overfaldne mand kom man til resultat at det var en og samme person, det drejede sig om. Der blev øjeblikkelig sendt politi over til Vigerslev Mark, og beboeren af lysthuset blev taget. Han blev nu konfronteret med den unge pige, der nok mente at kunne genkende ham, men som dog ikke var helt sikker i sin sag. Da begik den anholdte mand en uforsigtighed. Da man viste ham den cykel, man havde fundet på vejen, erklærede han, at den var hans. Der var nu for politiet ingen tvivl om at man havde voldtægtsforbryderen for sig, og at han kun havde spillet komedien som den overfaldne mand for at slippe bort uden at vække mistanke.

Så blev han sat under anholdelse og sendt ind til København. Han er ca. 26-27 år, og hans opgivelse af navn synes at være rigtigt nok. Den unge pige var naturligvis dybt rystet og havde fået et nervechok, men man mener dog, at hun forholdsvis let vil komme over det. Forbryderen venter der en meget streng straf.

Aftenbladet (København) 2. januar 1917.


En tyvetøs.

En 18-årig syerske ved navn Emma Jensen er lillenytårsaftensdag anholdt af politiet.

Hun boede hos en familie i Valby hvor hun for nogen tid siden stjal to af familiens cykler og derved nær havde forvoldt et uskyldigt menneskes anholdelse. Fra en skræddermester Nielsen i Adelgade for hvem hun syede, stjal hun en dag 100 kroner, og fra forskellige systuer hvor hun havde arbejde, har hun ligeledes stjålet som en ravn.

Hendes sag er henvist til 1. kriminalkammer og det formenes at hun har mange andre tyverier på samvittigheden.

Aftenbladet (København) 2. januar 1917.


Pengeskabstyveriet i Valby. En maskinarbejder anholdt.

Allerede i går er det vist nok lykkedes politiet i Valby at pågribe gerningsmanden til pengeskabstyveriet på Pindstoftes Maskinfabrik i Valby.

Den sigtede er en arbejder på fabrikken ved navn Petersen. På forhånd har opdagelsespolitiet meget stærke indicier mod ham.

Sandsynligheden er for at han har medskyldige, og dem leder man nu efter.

København 3. januar 1917.


Proces om et Legat.

Ved et gavebrev af 1881 oprettede brygger Kogsbølle et legat på 10.000 Kr. for arbejdere på fabrikken "Alliance". Ved en senere tillægspåtegning bestemtes, at hvis “Alliance" nogen sinde skulle ophøre at bestå som fabrik, skulle kapitalen tillægges “Valby Asyl" og de fattiges kasse i Valby, hver for en halvdel.

“Valby Asyl" har nu under en retssag, da samtlige de af fabrikken Alliance tidligere drevne virksomheder er overgået til “Carlsbergfondet", påstået fondet kendt pligtigt til at anerkende asylet for berettiget til halvdelen af legatets kapital med overskudsfond, dog således. at asylet, indtil de personers rettigheder, til hvem legatet nu er uddelt fuldstændig, er bortfaldne, alene får udbetalt halvdelen af det årlige udbytte med fradrag af understøttelserne.

Under hensyn til, at fabrikken Alliance" efter de foreliggende oplysninger må anses for at være fuldstændig gået op i Carlsbergfondets bedrift, i hvilket det ikke er muligt at påvise andet spor af “Alliance" end de etiketter, der påklæbes de på Carlsberg aftappede flasker, fandt retten asylet berettiget til halvdelen af legatkapitalen med overskudsfond, dog at det ikke for tiden kunne forlange udbetalt nogen del af kapitalen eller udbyttet, idet der med hensyn til den efter udbetaling af understøttelser tilbageblivende del vedblivende må forholdes efter reglerne i den oprindelige fundats. Sagens omkostninger ophævede.

Nationaltidende 15. januar 1917, 2. udgave.


En børneven. Digter og sporvognskonduktør.

Mark Nielsen.

Vi sidder i en lille hyggelig Lejlighed ude i Mølle Allé i Valby. Dette er den unge digter Mark Nielsens Hjem.

Mark Nielsen er ikke nogen ung lyriker med flagrende lokker. Det er en sporvognskonduktør på 43 år. stamgæsterne på Linie 1 kender godt den flinke, alvorlige, altid høflige og forekommende funktionær. Og alle, som har forbindelse med “Børnenes Kontor", kender også hans varme Interesse for de børn, som lider ilde. Det er en af disse folk, som gennem mange år har virket i det stille for den gode sag. Først nu bringer den lille bramfri digtsamling, han har udsendt på “Fremad’s Forlag” hans navn ud til offentligheden. Og ved et tilfælde opdager man at står overfor en personlighed, som fortjener at blive belyst,  for at publikum kan se, hvilke stærke kræfter der arbejder i det skjulte i det moderne samfund.

Mark Nielsens digte er vel ikke kunstværker. De mangler naturligvis adskilligt i rim og rytme, hvad han forresten er den første til at bekende. Men med hensyn til følelsernes varme og dybde kan han godt tåle fuld belysning. Nogen fremragende originalitet udviser han ikke. Men der er på den anden side god og bred dansk tone i hans stemningsliv.

- Ja, her bliver de til, digtene, siger Mark Nielsen og peger på sit skrivebord. Det er værkstedet. Men jeg ved såmænd godt, at jeg mangler meget for at kunne stå frit frem som digter. Men det er mig naturligt at skrive vers. Allerede som barn digtede jeg. Oppe på Morsø er jeg født i den rige, sunde muld. Og alle de indtryk, som fjordens blinkende vand og de solbeskinnede marker med de svirrende lærker ovenover gav mig, formede sig i vers. Men jeg har ingenting lært. Altid har jeg været meget videbegærlig og som følge deraf trykket over en alt for mangelfuld skolegang. Men jeg udvider stadig mine kundskaber. Og nu har jeg fået stor hjælp af min søn, som er i et jernfirma på Vestergade, hvor han skal være Korrespondent. Navnlig hans sprogkundskaber har jeg megen glæde af. Jeg har haft fire børn, men de er jo alle sammen store. En af mine døtre er kassererske i Magasin du Nord.

- De interesserer Dem meget for "Børnenes kontor"?

- Ja, i høj grad! Jeg har i flere år efter ringe evne og i al beskedenhed arbejdet for denne fortrinlige institution. Det begyndte med, at jeg ved juletid 1910 skrev små vers i bladene med opfordring til publikum om at støtte Børnenes Kontor. Så gav jeg mig til selv at samle penge ind. Vi sporvognsfolk har jo ved endestationerne vore borgerstuer med marketenderi. Der kunne jo i tidligere tid se slemt ud med madpapir på gulvet og sådan. Men så fandt jeg på et mulktsystem med bøder fra to til fem øre. At kaste papir koster to øre, at glemme nøglen fem øre og så videre. Og alle disse bøder har i alt indbragt ca. 500 kr. til ”Børnenes Kontor". Alene ved julen nu Indsamlede mine kammerater og jeg på denne måde 138 kr. Og den første indsamling for nogle år siden, da vi begyndte, gav kun 9 kr. Så der er jo fremgang I sagerne.

- Hvor længe har De været ansat ved sporvejene? 

- I 20 år! Jeg var oprindelig underofficer i Randers. Men De kan tro: jeg er ikke militarist mere. 

- Hvordan går det med salget af digtsamlingen?

- Forbavsende! Oplaget var på 1000 eksemplarer. Deraf er de 500 solgt på ganske få dage og mest underhånden til private venner og bekendte, så vi mangler eksemplarer til at bringe i handelen. VI overvejer et nyt oplag.

- I Deres digte synger De meget om drikkeriets forbandelser.

- Ja, jeg er afholdsmand, men jeg står ikke i nogen organisation.

- Nu kommer der vel en ny digtsamling af Dem?

- Jo, det gør der sikkert. Det er mig ligeså naturligt at skrive vers som at klippe omstigningsbilletter, siger Mark Nielsen

Folkets Avis (København) 15. januar 1917


Tabt 11.000 kr. Direktør David Nathans forsvundne tegnebog.

En kendt københavnsk forretningsmand, direktør David Nathan der bor privat på Rughavevej nr. 1 ude i Valby, har lørdag eftermiddag på vejen herinde i byen til sit hjem haft det uheld at tabe sin tegnebog der indeholdt ikke mindre end 11.000 kr. i kontante penge foruden en del værdipapirer.

Direktør Nathan forlod ved femtiden "Bernina" til hvis stamgæster han hører, besørgede derefter forskellige ærinder og benyttede herunder bl.a. en automobildroske. Hvor eller hvorledes han har tabt tegnebogen, ved han naturligvis ikke. Han savnede den først da han ved syvtiden kom hjem og ville lægge pengene ind i sit pengeskab. Og da var alle hans efterforskninger frugtesløse.

Politiet har modtaget anmeldelse om den forsvundne tegnebog.

Aftenbladet (København) 29. januar 1917. I Aftenbladet 2. februar 1917 var en længere gennemgang af en mystisk telefonopringning som ikke førte til noget.


Annonce for de tabte penge: Aftenbladet (København) 3o. januar 1917.


Vesterbros sten-tagpapfabrik i flammer. Stor brand i Valby i morges.

For ca. 2 år siden nedbrændte så godt som hele Vesterbros Sten-tagpapfabrik der ligger lige uden for Valby ved Gl. Køge Landevej.

Nu er fabrikken imidlertid forlængst bygget op, og den daglige drift gik sin vante gang.

Men så i morges ved 6-tiden er fabrikken atter blevet et offer for en heftig ildløs, og det var denne gang en stor lagerbygning som ilden tog fat i, og hvorfra flammerne bredte sig med lynets fart til de øvrige af institutionens bygninger.

Brandvæsnet mødte med almindelig sprøjte samt motorsprøjten, og ved et energisk og ihærdigt arbejde, lykkedes det til sidst de raske brandfolk at få bugt med de rasende flammer som i tagpappet fandt et udmærket brændselsmateriale.

Ved 8.30 tiden var ilden endelig slukket, men da var fabrikken også raseret på det frygteligste, og skaden er meget betydelig.

Folkets Avis (København) 17. februar 1917.

Bjerregårdvej 15, hvor maleren Franz Schwartz boede. Det er tegnet af arkitekten Hans Jørgen Holm som også tegnede to af kapellerne på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En kunstners testament.

Frans Schwartz skænker 200.000 kr. til byen København.

Den gamle maler Frans Schwartz efterlod sig ved sin død en ret stor formue. Han havde arvet mange penge efter faderen, den gamle kunstdrejer i Sværtegade, og han havde selv forøget sin formue. En del af pengene går til Schwartz' plejedatter, fru dr. Duurloo i Valby, men en meget betydelig sum, 200.000 kr. skal ifølge det åbnede testamente tilfalde byen København, således at denne kan anvende renterne i kunstneriske øjemed. Man skal kunne udsmykke offentlige pladser, bygninger eller lokaler for pengene.

Pengene tilfalder først København om ti år. Så længe skal bestemte, private personer nyde renterne. I denne tid bestyres legaterne af departementschef Weiss og overretssagfører Moltke Leth. Men når de ti år er gået, tiltrædes legatets bestyrelse af Københavns overpræsident og et medlem af Kunstakademiet.

Aftenbladet (København) 23. februar 1917.


Direktør Nathan har igen i nat oplevet et mærkeligt eventyr,

Direktør David Nathan fra Rughavevej nr. 1 i Valby mistede som man vil erindre, for nogen tid siden en tegnebog med 11.000 kr. Han har atter i nat været ude for et større uheld, idet han ud for Studenterforeningens bygning skal være blevet påkørt af et automobil og bagefter i halvt bevidstløs tilstand udplyndret af et par unge mennesker. Røvernes udbytte opgives til 4.400 kr.

Af nogle forbipasserende blev direktøren fundet og kørt til Kommunehospitalet. Rent korporligt havde han ikke lidt nogen overlast, hvorfor han kort efter bragtes hjem.

Direktøren har gjort anmeldelse til politiet.

Nationaltidende 24. februar 1917, 2. udgave.


Direktør Nathans uheld. Han udlover atter en stor dusør.

Direktør Nathan fra Rughavevej i Valby har med kort tids mellemrum haft et par ejendommelige uheld. I det ene tilfælde mistede han en tegnebog med 11.000 kr. Han udsatte en dusør på 5000 kr. Men endnu er der ikke hørt nogen om tegnebogen!

For et par dage siden mistede han på Boulevarden atter en tegnebog. Denne gang var Nathan endda blevet udplyndret. Han har nu i anledning af sit sidste eventyr udsat en dusør på 1.000 kr. til den som bringer ham den røvede tegnebog med det pengebeløb og de papirer som den indeholdt. Hr. Nathan lover specielle dusører for tilvejebringelsen af henholdsvis bogen, brevet og papirerne.

Politiet synes at stille sig skeptisk overfor hr. Nathans oplevelser. Han synes selv at have et sikkert indtryk deraf.

Nationaltidende 26. februar 1917.