lørdag den 24. september 2022

Valby Tidende nr. 178, oktober-december 1904

Præsten og bonden.

Pastor Ussing i Valby kom forleden dag i besøg hos en af de gamle gårdmænd som nu kun eksisterer i få eksemplarer derude.

- Deres svin er i udmærket foderstand, sagde præsten.

- Javel, hr. pastor, svarede bonden med et blik på den andens magre skikkelse, og godt var det for os alle om vi var lige så rede til at dø!

Aftenbladet (København) 1. oktober 1904.


I Valby. Mødet i aftes. De indlemmede interesser.

I Korups Have holdt Valby Grundejerforening af 1902 i aftes det bebudede møde, hvor de indlemmedes interesser skulle drøftes.

Borgerrepræsentant, ingeniør Alexander Foss, der er foreningens formand, holdt det indledende foredrag, hvori han først omtalte droskevæsenet. Det er jo således, at de københavnske drosketakster ikke indeholder nogen bestemmelse om kørsel i de indlemmede distrikter. Det uheldige heri fremdrog hr. Foss nylig i borgerrepræsentationen, da droske-reformen blev drøftet, og han ønskede nu, at man rettede en henvendelse til politidirektøren, hos hvem sagen i øjeblikket beror, for om muligt at få ændret dette forhold. Det er ganske vist besluttet at lade alle drosker blive forsynede med taksameter om to år, men der var jo ingen grund til - mente taleren - at de indlemmede distrikter i et så langt tidsrum skulle lide under den bestående tilstand. De tilstedeværende var enige med hr. Foss heri, og han bebudede da, at bestyrelsen ville søge samarbejde med bestyrelserne for de øvrige grundejerforeninger i de indlemmede distrikter, således at man i fællig kunne gå til politidirektøren.

Om den i den senere tid så meget omtalte revision af indlemmelsesloven udtalte hr. Foss sig ret udførligt, idet han beklagede, at han på grund af bortrejse ikke havde kunnet være til stede ved de i de indlemmede distrikter afholdte møder.

Det var efter talerens mening forkert, at man havde tænkt sig den mulighed at afskaffe de indlemmede distrikters særrepræsentation, og det var ham i alt fald ganske ufatteligt, at selve distrikternes beboere skulle andrage om at blive fri for de fordele, de havde herigennem. Han troede heller ikke, at spørgsmålet var blevet rejst først og fremmest af interesse for beboerne. Det havde været rimeligere, om man havde rejst det på rent politisk grundlag.

Adressen til kommunalbestyrelsen havde jo heller ikke vundet tilslutning fra alle sider. I Sundbyerne var der således opstået en modbevægelse, som resulterede i, at repræsentanter for de forskellige indlemmede distrikter søgte audiens hos indenrigsministeren. Og denne lovede, at særrepræsentationen skulle blive bibeholdt, så længe distrikterne havde særpligter. Ministeren havde endvidere bebudet, at der ville blive indført forholdstalsvalg, hvis man skred til en forandring af valgmåden.

Efter hr. Foss talte borgerrepræsentant, læge Duurloo, der er foreningens næstformand. Han indrømmede, at adressen til kommunalbestyrelsen havde sit udspring fra det socialdemokratiske parti, og bebudede, at den ville blive kritiseret fra forskellig side, når den kom for i borgerrepræsentationen. Af den sidste grund - han fik jo så lejlighed til at tage standpunkt til sagen - ville han ikke udtale sig nærmere om adressen i dens helhed, men kun berøre spørgsmålet om særrepræsentationen. Adressen var efter hans mening noget kejtet affattet. Det var ikke formålet først og fremmest at blive af med særrepræsentanterne, men derimod at få i ét og alt de samme rettigheder som de gamle københavnere, i hvilken anledning man ville give afkald på særlige repræsentanter. Han kunne godt tænke sig en ordning således at København inddeltes i distrikter, og at disse distrikter valgte halvdelen af borgerrepræsentationens medlemmer som særrepræsentanter, medens den anden halvdel valgtes af det samlede vælgerkorps. Men dette spørgsmål lå jo ikke for. Når talen var om indlemmelsesloven, holdt han på, at den helt ophævedes, når de seks år var gået, og han mente her at være i overensstemmelse med både lovgivningsmagten og lovens fædre.

Efter at adskillige talere havde haft ordet, konstaterede hr. Foss, at uenigheden blandt de tilstedeværende for så vidt ikke var stor, som ingen var utilfreds med særrepræsentationen. Og han benyttede samtidig lejligheden til at påvise, at det, de indlemmede kunne opnå ved at blive stillede lige med de egentlige københavnere, i virkeligheden kun betød meget lidt.

Også et par andre spørgsmål berørtes fra mødet. Således omtalte hr. Foss de i Valby nylig stedfundne jernbaneekspropriationer og udtalte sin beklagelse af den måde, hvorpå ekspropriationskommissionen optræder over for de grundejere, den skal forhandle med.

Fr.

Samfundet 13.oktober 1904.


Korups Have set fra Valby Langgade. 1895. Korups Have lå ved Søndermarken ud for Skovbogårdsvej. Frederik Riise. Københavns Museum. Public Domain.

Flygtet fra domhuset. Han skriver til konen.

Cykelhandler Christian Frederik Jørgensen fra Valby Langgade der sad anholdt for tyveri af ca. halvandet hundrede cykler, er i går flygtet fra domhuset.

Han sad nede i kælderen beskæftiget med at skille de stjålne cykler og føre dem tilbage til deres oprindelige skikkelse. Her har han siddet i de sidste 14 dage.

Men i går da betjenten skulle afhente ham til forhør, var han flygtet. Han havde ganske simpelt lukket et vindue op og er krøbet den vej ud.

Jørgensen har straks efter sin flugt tilskrevet sin kone et brev hvori han fortæller at han er flygtet til Tyskland.

Aftenbladet (København) 14. oktober 1904.


Bangs børnehospital

tidligere omtalt bl.a. i forbindelse med "Hospitalsdagen" den 1. maj, bliver nu indrettet i en ejendom på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] i Valby hvor lokalerne den 15. november vil stå færdige til at modtage de første små patienter.

Det er bestemt til gratis at optage forsømte børn, samt så vidt pladsen tillader det, børn af fattige forældre såfremt disse derved kan fritages for at komme under fattigvæsenet.

Hospitalet der optager børn i alle aldre, for så vidt de ikke lider af epidemiske sygdomme, har til en begyndelse tre sygestuer med 10 senge, operationsstue samt badeværelse m.m. Børnelæge Ejner Fabricius-Bjerre er hospitalets læge. Praktiserende læge E. U. Maaløe assisterende kirurg.

Social-Demokraten 22. oktober 1904. 2. udgave.

Mellemtoftevej. Tidligere Rosengårdsvej. Peter Elfelt, 1904. Kbhbilleder. Public Domain.


Selvmord.

En tømrermester skudt sig i Kongens Have. I går formiddags hørte en af opsynsmændene i Kongens Have et skud fra et af havens nødtørftshuse, og han fandt der en ældre mand der havde skudt sig i højre tinding.

På St. Johannesstiftelsen genkendte man den afdøde som en forhenværende tømrermester Hans Christensen der nogle gange har været anbragt på stiftelses arbejdsafdeling. Han var for mange år siden en kendt og velstitueret håndværksmester i Valby, men mislykkede byggespekulationer gjorde ham sindssyg, og han blev efterhånden et vrag der drev om for lud og koldt vand. Denne sørgelige tilværelse gjorde den 60-årige mand i går ende på.

Social-Demokraten 29. oktober 1904. 2. udgave.


Udgravningen ved Vigerslev.

På strækningen fra Vigerslev, hvor denne landsby bag Valby skæres af stambanen, er udgravningen i fuld gang til de nye baneanlæg.

Den strækning, det her drejer sig om at få henholdsvis udgravet eller udfyldt, har en længde af 3/4 mil, og heraf er et stykke på en fjerdingvej allerede besørget, hvorved ca. 100 mand har haft beskæftigelse.

Udgravningerne, der er taget i entreprise af firmaet Monberg, fortsættes i en linje, som strækker sig fra Vigerslev, forbi det nye gasværk, øst om Vestre Kirkegård. Udgravningen, i hvilken der anbringes spor, skal endvidere skære Enghavevej på strækningen mellem den nuværende bane og Frederiksholms Teglværker; sporene udmunder til slut i den nye godsbanegård ved Kalveboderne.

Efter planen skal denne nye linje bagom Vestre Kirkegård forbeholdes den fremtidige godstrafik, således at det nuværende godsspor under Carlsberg-Viadukten overlades til persontrafikken.

Da det udgravede terræn er meget kuperet, bliver der anvendelse for flere viadukter. Godslinjen ved Enghavevej skal bl. a. have en viadukt, og Gl. Køge Landevej skal føres over banen på en viadukt, som spænder over 6 spor. Ved det nye gasværk føres vejen under banen osv. Det eneste niveauspor bliver ved Trekronergade, hvor færdslen er så ringe, at den formentlig ikke generes af jernbanetogene. Disse udgravningsarbejder ventes først afsluttet til næste efterår. 

Som tidligere anført er entreprenørerne både ved disse og ved de øvrige anlæg under statsbanerne forpligtede til så vidt muligt kun at antage danske arbejdere. Såvel entreprenører som underentreprenører er endvidere forpligtede til ikke at udbetale lønnen på et beværtningssted, ligesom betalingen skal ske med rede penge og ikke med nogen art anvisninger.

Social-Demokraten 4. november 1904.


Bangs børnehospital.

Ude på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] ved Valby åbner redaktør Bang om få dage et børnehospital, et nyt led i den storstilede virksomhed han har sat i gang for hjemløse børn.

Vi var derud i går og så hospitalet. Det skinnede af hygge og renlighed. Det var noget andet end Frelsens Hærs mugne lokaler.

Vi talte med hr. Bang selv. Han viste os rundt med berettiget stolthed og glæde.

- Her er plads til 60-70 børn om året, sagde han og alt gratis! Mange forældre vil ikke have deres børn på hospitalet. De vil ikke ind under fattigvæsenet - han smilede forstående. Det er ufornuftigt, mener De, men lad os være enige om at på en måde må man ære disse folk. 

Det er blandt dem vi skal hjælpe. Deres børn skal blive raske, uden at de selv skal nyde den forhadte fattighjælp!

- Vi finder at denne tanke er så ægte demokratisk at den må sikre sagen alle arbejderes sympati.

Hvad siger videnskaben?

Der tales så meget om arveligheden og degenerationen, om medfødte forbryderanlæg hos drankeres børn. Ved De, hvad hr. Bang siger om den sag?

- Det er uforklarligt og vidunderligt, siger han, men jeg forsikrer Dem at de bedste og sødeste børn vi har på børnehjemmene, i reglen er dem der er kommet fra de dårligste forhold. De skulle se hvilke dejlige børn der kan blive ud af de stakler der hentes op fra kælderhalsene i Brøndstræde og Vognmagergade. Det ser næsten ud som om disse børn der er voksede op i selskab med skøger og tyve, er blevet hærdede mod alle livets smuds. Sådan er i hvert fald mine erfaringer!

- - - -

V i taler længe med den elskværdige godmodige mand der åbenbart føler det som en stor lykke at kunne hjælpe disse de fattigste af de fattige børn.

Når Frelserhæren kommer med sit Halleluja, tænk da på Bangs virksomhed hvis motto det er at den giver alt gratis.

Vi lover Dem, at Deres penge vil finde en bedre anvendelse hos ham.

Jesper.

Aftenbladet (København) 6. november 1904.


Ulykke på Valby Gasværk.

Styrtet ned fra 5 meters højde. På det nye gasværk der for tiden er under opførelse i Valby, skete der i går morges en meget alvorlig ulykke.

En 40 årig arbejdsmand Peter Larsen stod oppe på den høje ringmur der skal anvendes til gasbeholdere, og var i færd med at anbringe et båndjern. Da muren kun er 1 meter tyk, tabte manden fodfæstet og styrtede fra 5 meters højde ned i den dybe beholder hvor han lå bevidstløs da arbejderne ilede til.

Der blev hurtigst muligt rekvireret ambulance som har station ved politivagten, og den tilskadekomne bragtes til Kommunehospitalet.

Lægerne erklærede at der ikke kunne udtales noget bestemt om hvorvidt beskadigelserne var af livsfarlig art - det vil først kunne konstateres i de nærmeste dage når det viser sig om der foreligger indvendige læsioner. 

Social-Demokraten 23. november 1904. 2. udgave.


"Fuglefangeri" i Valby.

Betjent nr. 398 som Sherlock Holmes. En yngre mand, Laurits Petersen der har en kolonihave ved Valbyhuse ude i Valby, stod i går tiltalt i den offentlige politiret sigtet for fuglefangeri.

Det var betjent nr. 398 der havde opdaget forbrydelsen, og anklagen lød på at Petersen havde fanger sangfugle på limpinde og derefter sat dem i bur i sit lysthus. Betjent nr. 398 Sherlock Holmes, havde ved at kigge ind i Petersens lysthus set nogle små bure med syngende, fjedrede skabninger i.

Petersen oplyste imidlertid at han ikke havde fanget fuglene, de sangfugle som stod i hans lysthus, havde han alle som en købt hos forskellige fuglehandlere.

Da betjenten nr. 398 Sherlock Holmes opdagede at synderen på denne måde gled fra ham, greb han til en sidste udvej. Han kom i tanker om at Petersen havde opgivet forkert navn og bopæl da han blev noteret, og 398 rettede triumferende denne ny anklage mod manden. 

Således skete det da i det herrens år anno 1904 at en mand der var anklaget for fuglefangeri, blev straffet med 10 kroner i bøde for opgivelse af falsk navn og bopæl, fordi en betjent ikke kunne lade ham leve i fred og fordi man ikke havde andet at udsætte på ham.

Folkets Avis - København 23. november 1904.


En kone dræber sig ved gas.

Uhyggeligt ægteskabsdrama i Valby. Manden tvinger konen til at servere for sin elskerinde.

På Valby Langgade [Remisevej] i Valby er der i går udspillet et meget uhyggeligt ægteskabsbrama.

I 117 bor maskinmester Hjalmar Jensen. Han er en mand på et par og tredive år, var gift og havde to børn, en femårig dreng og en lille pige på ½ år. Jensen var dog alt andet end tilfreds i sit ægteskab. og han var brutal nok til at vise det over for konen ved at mishandle hende.

Hun beklagede sig ofte til sine slægtninge, uden at det dog faldt dem ind at fortvivlelsen skulle drive hende så vidt som tilfældet blev.

Jensen havde indladt sig i forhold til en pige Elisabeth, der arbejder på et malkeri på Frederiksberg

Forrige søndag tog han efter hvad konen selv har fortalt, kæresten med hjem. Konen måtte servere for dem og Jensen gik i sin råhed endda så vidt at han lod konen forstå, at det var hendes efterfølger, han mødte med i Hjemmet.

Ugen derefter var den ulykkelige kone halvt syg af melankoli. Da manden i lørdags meddelte hende, at han atter om søndagen ville komme hjem med kæresten modnedes den beslutning som hun om natten bragte til udførelse.

Ganske stille stod hun op af sengen medens manden og børnene sov og listede sig ud i køkkenet Her trak hun først en hætte over hovedet, satte gasslangen fra kogegasapparatet i munden og åbnede for gassen.

---

Jensen stod op da klokken var omtrent 9. Da han kom ud i køkkenet lå konen bevidstløs på gulvet. Han løsnede hætten om hendes hoved. Hun var fuldstændig sort i ansigtet. En tilkaldt læge kunne intet udrette.

Den ulykkelige kvinde havde opnået den død, hun attråede frem for at blive vraget af Manden og vige pladsen for hans elskerinde.

Hendes lig blev liggende i lejligheden, til det i dag føres til St. Johannes Stiftelsen.

I anledning af de mange rygter, konens død har fremkaldt i kvarteret, vil politiet nu iværksætte en nærmere undersøgelse af den uhyggelige affære.

Undersøgelsen begyndte i formiddags med at politiassistent Güldenfeldt sammen med to læger afholdt ligsyn i lejligheden, inden liget førtes bort.

Aftenbladet (København) 28. november 1904.


De stjælende "cykelfabrikanter".

Som meddelt anholdt politiet en gang i sommer to cykelfabrikanter, C. Jørgensen og Marius Jacobsen, der i Valby og på Tingvej havde etableret velassorterede lagre af stjålne cykler, i alt over hundrede. Jørgensen har som tidligere meddelt, set lejlighed til at flygte fra domhuset. Marius Jacobsen idømtes i går 18 måneders forbedringshusarbejde.

Social-Demokraten 27. november 1904.


En Valby-borger arresteret for sædelighedsforbrydelse.

Vi meddelte for nogle dage siden at en frederiksbergsk borger havde gjort sig skyldig i sædelighedsforbrydelse mod en lille pige på færgelandet ved Nakskov.

Søndag morgen rejste to Nakskov politimænd til hovedstaden og anholdt ham, og han sidder nu i Nakskov arrest.

Ifølge "Nykøbing Dagblad" er sædelighedsforbryderen murermester Frederik Peter Meier i Valby.

Han har tidligere været straffet for en lignende forbrydelse på Frederiksberg.

Social-Demokraten 30. november 1904. 2. udgave.


Pågrebet flygtning.

Cykeltyven Jørgensen fra Valby Langgade som for en måneds tid siden flygtede fra arresten på Nytorv, blev i går morges pågrebet i Vestergade.

Dannebrog (København) 1. december 1904.


Selvmordet i Valby.

Som allerede omtalt aflivede en i Valby boende maskinmesters hustru sig søndag morgen ved at sætte gasslangen for munden. Selvmordet gav anledning til forskellige rygter som gik ud på at manden ved sin adfærd havde drevet hustruen i døden.

Den af politiet iværksatte undersøgelse har imidlertid givet til resultat at der ikke kan tillægges manden nogen som helst skyld. Den afdøde skildres derimod som et overnervøst og hallucineret menneske som efterhånden var blevet hildet i vrangforestillinger og sluttelig foretrak døden.

Dagens Nyheder 3. december 1904.


Valby Byggeforening. Er der underbalance? Medlemmerne forlanger revision.

I det yderste Valby bag jernbanelinien ligger 100 røde spidstagede småhuse. Det er “Valby og Omegns Byggeforening."

De små huse ser venlige og idylliske ud, men dog er alt langtfra, som det burde være. I alt fald er medlemmerne i højeste grad utilfredse med den bestyrelse, der nu sidder. Hundredmandsforeningen er stiftet i 1898 af arbejdere og middelstandsfolk.

Ved et ugentlig indskud skaffede de så mange penge, at man kunne begynde opførelsen af villaerne.

All gik sin jævne gang, og for 3 år siden var alle villaerne færdige Men mærkværdigt nok har bestyrelsen endnu ikke aflagt regnskab, og derover skumler medlemmerne.

De ønsker dog nok at vide, hvorledes deres sager står.

Men for 14 dage siden hændte der noget, som fik misfornøjelsen til at slå ud i lys lue.

For nogle år siden byggede foreningen en forsamlingsbygning  i Hartmanns Alle, det såkaldte købmandshus, der har butikker til spækhøker, urtekræmmer og bager. Desuden er der en restauration, som holdes åben hverdage fra 7 til 11 aften og om søn- og helligdage fra 11 Formiddag til 11 aften. Bygningen kostede 87,000 kroner.

Alle medlemmer stod solidariske om huset. Gik det galt, skulle de - “en for alle og alle for en", som det hedder, betale underbalancen.

Restaurationen, hvortil foreningen har bevilling, bestyredes indtil for 14 dage siden af et af bestyrelsesmedlemmerne, Sabroe. Men så kom det ved et tilfælde for dagen, at han ikke i mange måneder havde svaret nogen afgift til foreningen, uagtet lovene siger, at han kun må stå til restance i 6 uger. I alt skyldte han foreningen ca. 1500 kr., og da han ikke kunne betale pengene, måtte han øjeblikkelig rykke ud.

Posten var altså ledig. Da den lønnes med 60 kr. om måneden. var der adskillige af medlemmerne, der søgte den. Men til manges store forbavselse og harme blev den givet til næstformanden murer Mathiesen, uagtet det en gang var besluttet, at intet bestyrelsesmedlem skulle kunne få pladsen.

Medlemmerne til hvem det kommer til at svie, hvis der er underbalance på bygningen, kan ikke forstå, hvorledes det har været muligt at Sabroe kunne komme til at skylde de mange penge. Der må ligefrem ikke i lange tider have været afholdt nogen revision.

Der arbejdes nu på i denne uge at få sammenkaldt til en ekstra generalforsamling, hvor der vil blive forlangt en kritisk revision af alle foreningens regnskaber.

Foreningens formand er bogholder Bruun, Hartmanns Alle 47, og kasserer er farmaceut Nielsen, Hartmanns Alle 61. Stemningen er stærkt imod bestyrelsen.

Aftenbladet (København) 5. december 1904.

J. P. E. Hartmanns Alle 14. Foto Erik Nicolaisen Høy


Det var ikke ham der var fuld.

En musiker, L. Christensen der bor i Valby, kunne forleden nat ikke finde hjem på grund af "stærk tåge"

I Valby Langgade mødte han en politibetjent som han straks inviterede på en bajer. Betjenten tog dog ikke imod invitationen, men da musikeren bad betjenten vise ham vej hjem, svarede denne:

- Med fornøjelse, og tog musikeren kærligt under armen. Da de nåede politistationen, standsede betjenten og sagde til sin ledsager: "Her bor De", hvorpå han puttede den intet anende musiker ind i detentionen, hvor han fik lov til at sidde til næste dags morgen.

I går mødte han i retten.

- Det var ikke mig der var fuld, sagde musikeren, det var betjenten; assessoren kunne dog ikke rigtig fæste lid til denne tale, og Christensen måtte vedtage 10 kr. i bøde.

- Men det var ikke ham der var fuld. Gu' var det ej!

Folkets Avis - København 8. december 1904.


Ulykke under vinduespudsning.

En ældre kone, Marie Sørensen fra Kristinedalsvej i Valby, var i går i færd med at pudse vinduer hos enkefru Petersen, Lykkesholmsalle 31. På gesimsen var anbragt en cementskive der benyttedes til fodringsplads for fugle. Marie Sørensen troede at den var solid, og satte fødderne på den, men den brast sammen og hun styrtede fra 2. sal ned i gården.

Konen blev i ambulancevogn kørt til Frederiksberg Hospital. Her viste det sig at hun tilsyneladende var sluppet med at brække sit ben.

Social-Demokraten 9. december 1904.


Valby Byggeforening. Hvad bringer generalforsamlingen?

De artikler Aftenbladet har bragt om forholdene inden for Valby og Omegns Byggeforening har vakt betydelig opsigt. Alle medlemmerne udenfor bestyrelsen har glædet sig over at sagen endelig er kommet frem for dagslyset for alt for længe har der været talt i krogene.

Det kan i virkeligheden heller ikke nægtes at bestyrelsen er optrådt mildest talt ligegyldigt over for restauratøren og hans uordentlige regnskab. I månederne - fra maj 1903 og til ind i november 1904 - er det ikke blevet afkrævet Sabroe der selv var bestyrelsesmedlem, den afgift på 55 kr. som alle medlemmerne hver måned må betale for deres hus. Og dog står der i lovenes § 17 at bestyrelsen - og det kun i særlige tilfælde - højst kan give henstand i 3 måneder.

At Sabro i 19 måneder har ført et uordentligt regnskab, som formanden bogholder Bruhn selv har erkendt over for os, er lige så mærkeligt. Lovenes § 30 kræver nemlig at revisorerne mindst en gang om måneden skal foretage kasseeftersyn og endvidere er de så tit de ønsker det, berettigede til at foretage eftersyn af bøgerne og beholdningen. Dette gælder selvfølgelig også for restaurationen.

Hvis bestyrelsen ikke har evnen til på rette måde at varetage foreningens interesser bør den gå af og give plads for nye mænd. Men i alt fald vil det på den kommende generalforsamling blive bestemt i hvilket spor der for fremtiden skal gås. For den bevægelse der er oppe, er ikke, som formanden har sagt, passiar, men virkelig og berettiget misfornøjelse.

I sig selv er foretagendet selvfølgelig endnu solidt nok. Der er, som man siger, ingen ko på isen. Men hvem kan garantere for, hvorledes det går i fremtiden, hvis bestyrelsen vedblivende administrerer etter principper som medlemmerne ikke kan erkende for formålstjenlige

Aftenbladet (København) 9. december 1904.

Nybyggeri anno 1904: Valby Langgade 49. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ildebrandene på landet.

Et sikringsmiddel der fortjener opmærksomhed. Når kvæget skal til "hurtig udrykning". Et af de spørgsmål som alle dage har beskæftiget landboerne der lever under stråtagene, er dette: hvorledes kan man i ildebrandstilfælde hurtigst muligt løse kvægbesætningen?

Et efter vor mening meget betydeligt skridt til løsningen af denne sag er en opfindelse, på hvilken købmand A. Petersen, Valby ved København (Valby Langgade [Remisevej] 8, 3.) og klejnsmed Hovland Christensen, Gl. Kongevej 39, København, i disse dage har indgivet patentansøgning. Ved at indrette koblingerne af kreaturerne på en nærmere angiven måde kan man løse hele rækker af køer lige så let og lige så hurtigt som man løser det enkelte kreatur. Opfindelsen har været forevist bl.a. statskonsulent P. A. Mørkeberg, professor ved Landbohøjskolen Har. Goldschmidt og oldermanden for Københavns slagterlaug, hr. W. Juul, der alle har udtalt sig meget rosende om den.

Vi henleder vore landbolæseres opmærksomhed på denne opfindelse om hvilken de kan erholde detaljeret oplysning ved henvendelse til en af de forannævnte opfindere.

Slagelse-Posten 15. december 1904.

lørdag den 17. september 2022

Valby Tidende nr. 177, juni-september 1904

Batalje i Valby Langgade.

En sværm på ca. 100 personer forsøgte i morges ved 4-tiden at storme beværtningsteltene i Korups Have og Søndermarken. Politiet drev dem ud på Valby Langgade hvor der stod et større slag.

En af deltagerne, en ung mand Karl Larsen fra Sindshvilevej 9, blev ramt i hovedet af en knippel og så slemt medtaget, at han straks måtte føres på hospitalet og forbindes.

Der blev foretaget en anholdelse.

Aftenbladet (København) 6. juni 1903.


På Rådhuset. Gåsebæksrenden debatteret i mere end tre timer

---

Det, der i øvrigt er at berette om mødet i aftes, samler sig som i en sum om Gåsebæksrenden.

Om denne rende talte man i over tre timer. Og megen oratorisk kunst udfoldedes fra de forskellige sider for at slå til lyd for de forskellige anskuelser.

Nu må det indrømmes, at Gåsebæksrenden er en kende af mere betydning end de fleste andre vandløb af lignende art. For til den knytter der sig et principspørgsmål af værdi for de indlemmede distrikters beboere - og Københavns Kommunes pengekasse.

Vi har tidligere her i bladet nævnt Gåsebæksrenden og det dermed forbundne spørgsmål. Renden danner afløbet for en del af det yderste Frederiksberg og Valby, og der har i længere tid været arbejdet på at få omdannet den til en veritabel kloak. Dette er både i Frederiksbergs og Valbys interesse. Og Frederiksberg har nu i lange tider ventet på, at Valby for sit vedkommende skulle få ordnet sagen således, at de nødvendige penge til  forandringen kunne falde.

Københavns Kommunalbestyrelse har taget sagen i arv efter Valbys sogneråd, og for snart et par år siden søgte den at få spørgsmålet om lodsejernes bidragsydelse og andet mere ordnet ved en lov. Men i Valby var man blevet opskræmt ved meddelelsen om, at kommunalbestyrelsen søgte at luske en sådan lov gennem rigsdagen, og gjorde kraftig indsigelse. Hvilket havde til følge, at Landstinget foreløbig lagde lovforslaget hen.

Det er ikke siden kommet videre. Men spørgsmålet er nu blevet rejst på udelukkende kommunal basis, og i aftes skulle Borgerrepræsentationen udtale sin mening, navnlig naturligvis om den måde, hvorpå bidragene til det temmelig store arbejde - de drejer sig om godt og vel et par hundrede tusind kroner - skulle udredes.

Et udvalg bestående af de herrer Carl Becker, Alex. Foss, H. Jensen, Niels H. Møller og J. Rump, har haft sagen til drøftelse og har ved indstillingens affattelse delt sig i et flertal og et mindretal, hvoraf det sidste har Becker og Foss til repræsentanter. Flertallet holder på, efter at have indhentet en resolution fra ministeriet, at sagen skal have sin gang således, at de penge, som Københavns kommunekasse lægger ud for at få arbejdet udført, tilbagebetales efter den bestemmelse, kommunalbestyrelsen måtte træffe, ligesom denne sidste tager bestemmelse om, hvorvidt tilbagebetalingen skal ske med eller uden Henler. Om der kan være tale om et egentligt tilskud fra kommunen, har udvalget på dette tidspunkt ikke villet udtale sig om.

Mindretallet har hertil gjort mange og lange bemærkninger og foreslog bl. a. at forsamlingen beslutter at udsætte afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan imødekomme ønskerne om ledelse i kloakbidragene for den hele eller for en del af den nuværende bebyggelse i Valbydistriktet, indtil der under sagens behandling måtte være vundet klarhed over, hvor store byrder der vil falde på de bebyggede dele af distriktet, idet der først da vil blive at tage endelig bestemmelse om, hvorvidt der måtte være anledning til - uden for store ofre for kommunen - at yde sådanne lempelser.

Dette indstillingspunkt kom til at danne det væsentlige grundlag for diskussionen, hvori særlig de herrer Niels R. Møller, Foss, Rump, Ebert, Becker og borgmestrene Jensen og Marstrand deltog.

Hr. Foss talte, som naturligt er, valbyboernes sag; han er jo formand for den ene af grundejerforeningerne derude. Imod stod hr. Niels R. Møller som flertallets ordfører og vanløseboer. Han var i sin tid ikke glad, da Vanløse var i en lignende situation som Valby nu, men efter at man derude - ligesom i Brønshøj - er blevet tvunget til at betale kloakbidragene, sådan som Magistraten bestemte det, mener han, at Valby nu må finde sig i sin skæbne. Hr. Becker - som juristen - og hr. Ebert støttede mindretallet, medens de to borgmestre naturligvis stod på den ene bestemmende Magistrats standpunkt.

Hen imod midnat endte den i høj grad indgående debat med at det omtalte mindretalsforslag forkastedes med 19 stemmer mod 17. De 17 var antisocialisterne plus hr. Ebert minus hr. Bondesen der afholdt sig fra at stemme.

Fr.

Samfundet 7. juni 1904. Sagen er også refereret i København 7. og 9. juni 1904

Hans Beck Wright. Gåsebækrendens regulering. Tunnelen kan i dag ses som gang- og cykelstien under jernbanen mellem Lyshøjgårdsvej og Valby Langgade. Københavns Museum, 1909. Public Domain

Tunnelen kan stadig ses, om end den nu ligger mere skjult pga. en udvidelse af sporene i 1951. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fandens statue.

I forgårs rykkede Indre Mission sejrrig ind i vore offentlige haver og parker. Om eftermiddagen holdt den møder på legepladsen i Østre Anlæg, legepladsen ved Helligkorskirken og Nørrefælled ved Odinskirken. Endvidere bliver Ørstedsparkens legeplads og Søndermarken indlemmede.

Der er ved borgmester Marstrand og rådmand Philipsens tilladelse til denne brug af vore anlæg kommet noget symbolsk over den herlige statue af djævelen som vor by endelig har fået, men som er rejst på en alt for afsides plads, foran Jesuskirken i Valby. Gå derud og se den, en hornet behalet trold, et dyremenneske der gør den unge billedhugger Jacobsens kunstnerfantasi ære. København for Satan! synes den at råbe

Aftenbladet (København) 17. juni 1904.

Trolden - originalen som nu er placeret i Glyptotekets Have. Den nuværende ved Jesuskirken er en kopi. Foto Erik Nicolaisen Høy. 


Vægter i kamp med en tyv.

Da vægter nr. 29 Hansen af København-Frederiksberg nattevagt kl. 2.30 natten til i går kom ind for at tilse Villa Elmebo ved Gl. Carlsberg, bemærkede han en tyv springe ud af køkkenvinduet til gården.

Vægteren greb straks tyven, hvis hat, frakke og sko lå på en kuffert i gården nedenfor vinduet. Der opstod nu en kamp der endte med at vægteren blev kastet støv i øjnene så at han blev fuldstændig blændet, hvilket havde til følge at tyven, hvis tøj gik itu, hver gang vægteren greb fat i ham, slap fri og undløb.

Ved nærmere eftersyn viste det sig at tyven havde stjålet kufferten fra fuldmægtig Krabbenhøst. Kufferten der stod fuldt pakket til rejse, blev overgivet til ejermanden mens tyvens tøj bragtes til Valby politistation.

Social-Demokraten 24. juni 1904.


Sporvejssagen i Valby.

I den sidste tid har der som tidligere meddelt blandt beboerne i Valby cirkuleret lister, der er udsendt af hr. maskininspektør Ehrhardt, og som går ud på at anmode Magistraten om at henstille til sporvognselskabet. at dette fører Istedgades sporvogn ad Søndre Boulevard til Vigerslev, forbi det nu bebyggede areal ved Trekronergade. Denne sag har vundet udelt tilslutning blandt beboerne i det sydlig-liggende Valby, og ca. 1000 har underskrevet på adressen.

Den såkaldte gamle grundejerforening i Valby har imidlertid nu haft spørgsmålet til behandling og vedtaget ikke at yde sagen sin meget værdifulde støtte.

Det store flertal af beboerne i Valby har imidlertid slet intet kendskab til denne forening. Der er jo Valby en del såkaldte grundejerforeninger, og den her omtalte regnes af alle for at være den, der har det mindste medlemsantal. Møderne besøges af en forsamling fra 7 til 10 personer, og de beslutninger, som den tager, kan man derfor ganske se bort fra.

Men der er en anden side ved denne sag, som navnlig stiller en enkelt person i et meget mærkeligt lys.

En købmand I. Olsen udtalte på det omtalte møde, at handelsstanden i det gamle Valby var imod denne sag, da det kunne skade den nu bebyggede del af Valby. Hvad ville man vel sige, dersom grundejerne på Vesterbrogade protesterede imod, at der måtte være sporvogn i Istedgade? D'hrr. tror formodentlig, at de kan forhindre bebyggelsen i og omkring boulevarden og regner formodentlig fremdeles den sydlig liggende del som et opland til det gamle Valby, men Olsen har antagelig ikke talt på handelsstandens vegne, for dersom denne stand tror, at den vil have nogen som helst fordel ved at sporvejssagen ikke bliver ordnet på en tidssvarende måde, vil den sikkert blive skuffet. Enhver, der kender noget til Valbys beliggenhed, vil sikkert indrømme, at den sydlig liggende del har alle betingelser for en hurtig udvikling. Den kommer ved Søndre Boulevards gennemførelse til at danne et sammenhængende hele med Vesterbro, og da denne bydel snart er fuldt bebygget, vil den videre udvikling ganske naturligt foregå ad boulevarden og dersom de handlende mener, at de kan standse denne udvikling, så tager de meget fejl. Vi må huske på, at Valby ikke mere er en landsby, men en del af en storby, som København nu engang er, og i en sådan by kan man ikke få lov til at modarbejde hinanden fordi man ikke mere kan bo i en og samme gade.

Vi håber derfor at ingen der får med denne sag at gøre, vil tage noget som helst hensyn til den smålige og rent egoistiske beslutning som den gamle grundejerforening har taget, for de gamle, der søger at lægge hindringer i vejen for det ventede sporvejsanlæg, er alle så heldige at have sporvogn lige til deres huse, og de har ved nævnte beslutning kun kompromitteret sig selv, for det er en given sag, at den ny boulevard vil blive hovedfærdselsåren, da man jo så kan undgå Valby Bakke, og allerede nu er Gl. Jernbanevej, der støder ud til Trekronergade, centralpunktet i sporvejstrafikken.

Vi retter derfor en indtrængende anmodning til Magistrat og sporvejsselskab om at få lagt skinner i boulevarden samtidig med at denne bliver anlagt.

Mange grundejere i Valby.

Social-Demokraten 10. juli 1904.


Et jernbanetog spærrer Remisevej i 18 minutter.

Hr. redaktør! I går morges ved 9-tiden ankom 1. artilleriregiment hertil med banen fra Frederikssund med 100 heste og 8 kanoner samt ammunitionsvogne. Regimentet havde i Frederikssund holdt øvelser med hurtig ind- og udladning af materiellet. Men her i byen forsinkede fortsættelsen af disse øvelser den offentlige færdsel.

På Valby Langgade [Remisevej] i Valby hvor godsbanens spor passerer, måtte et godstog stoppe op, indtil artilleristerne var færdige med udstigningen. Mærkeligt nok syntes jernbanebestyrelsen ikke forberedt på denne standsning, skønt man vel måtte være ajour med at militæret benyttede banen. Om det så var eksprestoget, måtte det standse ved Valby.

Men det mest skandaløse er at godstoget stoppede op tværs over Valby Langgade [Remissevej] og blev holdende der i 18 minutter. I dette lange tidsrum standsedes hele færdsel af vogne og fodgængere fra Remisevej. 

Man skulle synes at lokomotivføreren let kunne have undgået at genere publikum. Han havde blot behøvet at lade toget rykke et halvt hundrede alen enten frem eller tilbage så var vejen blevet fri til passage. Men dette ganske nærliggende arrangement faldt ham ikke ind.

Tillad mig at fremføre denne anke for muligt at hindre en gentagelse i fremtiden.

A. Nielsen

Social-Demokraten 14. juli 1904.


Pastor Ussing

i Valby reddede forleden dag et barn fra den visse død, og det gik således til. Nogle børn var klatret op på et plankeværk omkring en nybygning. Plankeværket som var meget skrøbeligt, væltede og begravede en lille dreng på 2 år der sad ved foden af det og legede med en håndfuld sand. Til alt held kom pastor Ussing i det samme forbi, løftede plankeværket og fremdrog barnet der allerede var halvkvalt af mangel på luft og desuden havde fået nogle slemme knubs i hovedet. Men pastor Ussing gjorde mere, han hentede en læge og betalte ham af sin egen lomme for at helbrede barnet fuldstændigt.

Derpå gik han bort med bevidstheden om at have gjort en god gerning.

København 17. juli 1904.


Styrtet ned fra Gl. Carlsbergbroen

I går formiddags skete der på Gl. Carlsbergbroen en ulykke der nær havde kostet et par mennesker livet.

Gl. Carlsbergbroen der fører over til Vestre Kirkegård, tilhører bryggeriet og må kun befares af dettes vogne. Gårdejer Niels Christensen i Valby der har jorder i Kongens Enghave, har ved en særlig tilladelse opnået ret til også at lade sine køretøjer benytte broen.

I går formiddags kørte en af Christensens karle samt en 14 års tjenestedreng et læs sæd hjem fra Enghaven. Da vognen omtrent var midtvejs på broen, løb det ene hjul af og vognen væltede. Karlen faldt ned på stenbroen, og drengen slog i faldet en kolbøtte, styrtede ud over broens rækværk og forsvandt med et skrig i dybet - der hvor godstogene passerer.

Folk fra Carlsberg ilede til hjælp, og direktøren, hr. Kühle, kom personligt til stede på ulykkesstedet. Drengen fandtes liggende bevidstløs og blødende på skråningen, men en lang flænge i hovedet, mens karlen syntes at være sluppet heldig fra faldet.

Drengen bragtes ind på bryggeriet hvor dr. Duurloo anlagde en foreløbig forbinding. Han førtes derefter i en af bryggeriets vogne, ledsaget af et par funktionærer, til Kommunehospitalet. Drengen kom til bevidsthed, men havde ingen forestilling om hvad der var sket, kunne ikke erindre at han var styrtet ned, og anede ikke at han havde foretaget den farlige luftrejse.

Det menes at drengens liv er uden for fare såfremt der ikke støder en hjernerystelse til,

Social-Demokraten 9. august 1904.

Ifølge Samfundet og Dannebrog 10. august 1904 hed drengen Julius Herlev. Direktør Kühle boede i den store villa på den anden side af Carlsberg.


Valby rettersted. Den mærkelige stensætning.

Der hvor Skolegade går ud fra Valby Langgade og danner et lille torv, lå som alle københavnere ved, indtil for få år siden den gamle Valby Kro. Nu står der et højt moderne hus på krohavens jord, og det gamle tohundredårige træ foran kroen er hugget om.

Træet, en smuk mægtig ask, var omgivet af en kreds store sten, der tit har givet folk noget at tænke på. De ligger endnu i kreds om et nyt lille træ. Man plejer at forklare sig dem således at de har tjent som sæde for det gamle sogneråd i Valby når landsbyens ældste som det var skik i disse patriarkalske tider, samledes under åben himmel og drøftede byens sager.

Stensætningens virkelige betydning er efter hvad en gammel valbykone har fortalt, følgende:

I gamle dage lå stenene i en kreds noget længere borte fra stammen. Bag denne kreds stod byens mestermand og behandlede de lokale småforbrydere. Træet gjorde altså tjeneste som et slags rettersted hvor man piskede, brændemærkede eller "kneb" folk der havde begået mindre forseelser.

De større forbrydere blev hængt i Københavns galge.

Udenfor stenene stod byens folk og betragtede det uhyggelige skuespil der dengang hørte til almuens bedste fornøjelser. Børnene stod forrest. De marcherede fra skolen til det gamle træ ledsaget af deres læsere. Ifølge en gammel forordning skulle de overvære afstraffelsen.

Mestermandens sidste offer.

Efter en gammel overlevering i Valby skal den sidste afstraffelse have fundet sted i begyndelsen af tyverne i sidste århundrede.

Det var en sømand der havde stjålet. Han var dømt til at piskes og brændemærkes.

Den gamle kromand i Valby fortalte at han som barn overværede eksekutionen. Sømanden var en hård hund, han klagede ikke da mestermanden piskede ham, og da han havde fået hvad der tilkom ham, lo han bøddelen op i ansigtet og sagde:

- Så blev du alligevel træt før jeg!

Brændemærkningen skete ved at mestermanden satte et gloende jern på forbryderen. Sømanden fortrak ikke en mine da bøddelen satte jernet på ham. Da mærkningen var forbi, tog han en skarp flintesten, skrabede kødet af det brændte sted og slog det hele i ansigtet på mestermanden. Derpå brød han ud gennem mængden og forsvandt.

Det er disse tider med deres råhed og barbari, prygleloven søger at bringe tilbage. Heldigvis er de afgjort forbi.

Jesper.

Aftenbladet (København) 16. august 1904.


Den nye vært.

Ude i Valby ligger et bygningskompleks der i den senere tid har skiftet ejer ret ofte. Beboerne beklager at det ikke også har skiftet vicevært. Den mand der er der, har været militær i de gode gamle dage. Han er derfor af bindehundstypen, stiv og stram.

Forleden dag blev ejendommen atter solgt. Få dage efter stillede en elegant herre derude.

- Jeg er overretssagfører P., sagde han.

- Ah, altså den nye ejer, svarede viceværten og bukkede dybt. De ønsker måske at bese ejendommen?

- Ja tak!

- Det e noget rigtigt rak disse lejere, hvæsede den gamle. Altid gør de vrøvl. Vi brugte under de sidste ejere at lade deres klager gå gennem det ene øre og ud af det andet.

- Den måde kan jeg ikke sympatisere med, sagde den nye vært strengt.

Viceværten bukkede endnu dybere og begyndte at lovprise beboerne. Han forstod at rette sig efter vinden.

Derefter gik de en runde i ejendommen. Den nye vært hørte tålmodigt på alle klager, bad viceværten skrive dem op og beordrede ham til sidst at træffe aftale med håndværkere der kunne foretage reparationerne.

- Sådan en vært kan lejerne sagtens være glade ved, sagde viceværten, da de atter stod i hans lejlighed.

- Det håber jeg, sagde den nye vært. Hvor meget har De liggende i husleje?

- 3.856 kroner!

- Giv mig dem med det samme. Her er kvitteringen.

Viceværten skrabede kassen og fik sin kvittering. Derefter gik den nye vært.

Nogle dage efter fremstillede en anden herre sig for viceværten.

- Jeg kommer for at se ejendommene?

- Vil De leje?

- Nej, jeg er den nye ejer!

- De!

- Ja netop - jeg!

Den fremmede legitimerede sig let som overretssagfører P. Viceværten vaklede tilbage mod dørstolpen.

- Åh, jeg gamle fæ, så har jeg ladet mig tage ved næsen, jamrede han. 

Det havde han. Hvorledes han klarede sig med den nye lejer, ved vi ikke, men alle beboerne i ejendommene velsigner den falske vært, når de ser på deres nye tapeter og kakkelovne.

De kunne ønske at takke ham, men han er for beskeden til at ville vise sig.

Jesper.

Aftenbladet (København) 27. august 1904.


Cykletyvene.

De herrer Jørgensen, Tingvej og Johansen, Valby Langgade, pt. arresten på Nytorv, som i kompagni stjal cykler, lavede om på dem og derefter solgte dem, giver stadig politiet ved 6. kammer nok at bestille. Tyveknægtene har ganske vist fremlagt en fuldstændig liste over de cykler de har solgt. Men det er jo ikke så let nu at få dem opsporede. De man har fået fat på, er udstillede på rådhuset til genkendelse af de rette ejermænd, og det er lykkedes at få en 30 stykker placerede på de rette steder. Men forinden har de måttet skilles ad for at de dele kunne komme sammen, som oprindelig har været bestemte for hinanden, og med dette arbejde har man ladet de to arrestanter forlyste sig.

Samfundet (København) 24. september 1904.

lørdag den 10. september 2022

Valby Tidende nr. 176, maj 1904

Konflikten på Valby Gasværk.

Et herværende blad har omtalt en konflikt af jord- og betonarbejderne ved Valby Gasværk, men bladets fremstilling er i modstrid med det virkelige forhold. Det skriver bl.a.:

"Da man i sin tid sluttede akkord (altså i fjor) om det pågældende arbejde, blev det udtrykkelig fastslået, at da arbejdet senere gennem anlæg af spor med mere, vil blive lettet betydeligt, skulle priserne reduceres noget, når disse anlæg blev  taget i brug. Og i henhold til aftale foretoges der altså en nedsættelse af akkordpriserne forleden."

Jeg skal dertil meddele at der aldrig er er truffet aftale eller fastslået noget om at en reduktion af de belysningsvæsnet i sin tid fastsatte priser skulle finde sted.Derimod har der imellem os og ingeniøren i sin tid, da belysningsvæsnet havde fastsat priserne til 35 øre pr. blanding, været ført en konference, da folkene ved dette hårde arbejde ikke kunne tjene stort mere end daglønnen. Konferencen gik ud på at sætte disse priser op. Dette ville ingeniøren ikke gå med til, men han udtalte: "Om også arbejderne ikke endnu har tjent ret meget, så kan de det, når de bliver mere øvede i at passe maskinen. Vi skal selvfølgelig gøre alt for at lette dem arbejdet så meget som muligt så at de kan tjene en anstændig løn". Han tilføjede: "De vil kunne forstå at havde vi sat priserne således at vi senere måtte nedsætte dem, så ville der lyde et ramaskrig."

Således blev der talt i fjor.

Da blandingsmaskinerne for ca. 14 dage siden påny begyndte sin virksomhed, var blandingerne gjort 2 kubikfod større end i fjor. Der blev da rettet forespørgsel til ingeniøren om prisen, for arbejderne mente at når blandingen var gjort større, måtte vel prisen også blive højere. Men ingeniørens svar var: "Prisen pr. blanding er den samme som i fjor."

Dette var jo en reduktion da folkene fik forøget arbejde til den samme pris.

Arbejderne tav dog stille hertil. Men efter nogle dages forløb blev der givet dem meddelelse om at nu var prisen sat ned til 30 øre pr. blanding, eller 3 7/10 øre pr. kubikfod, mens den ellers, når der arbejdes uden maskine, er 8-9 øre pr. kubikfod. Så tabte folkene tålmodigheden. De havde fundet sig i at blandingerne var gjort større den til samme betaling, men at de oven i købet skulle have en mindre betaling end tidligere pr. blanding, det kunne de ikke tænke sig ment alvorligt da de henholdt sig til det tidligere løfte.

Folkene tilkaldte herefter undertegnede for at jeg kunne konferere med hr. ingeniør Edelberg, hvilken forhandling fandt sted den 18. d.s., men uden noget resultat. Jeg foreholdt ham de konsekvenser som hans standpunkt kunne føre til, uden at han følte sig berørt heraf. Jeg tilstillede ham da under 19. d.s. en skrivelse hvori jeg meddelte ham at jeg havde holdt møde med arbejderne samme dags aften som jeg havde ført mundtlig forhandling med ingeniøren, og at folkene ikke kunne fravige det tidligere givne løfte om at prisen pr. blanding skulle være 35 øre. De måtte betragte de 30 øre pr. blanding som var udbetalt, som en a kontoudbetallng, og jeg udbad mig svar derom 3 dage efter, til den 22. ds. Den 22. ds. modtog jeg da fra hr. ingeniør Edelberg en skrivelse, hvori han meddeler, at en pris af 30 øre pr. blanding måtte anses som en særdeles rimelig betaling, og at man såfremt denne pris ikke accepteredes, måtte forlange arbejdet udført i dagløn. Endvidere gjordes gældende, at arbejdet var “lettere" nu da der anvendes tipvogne i stedet for trillebøre til transport af materialerne. Folkene skal imidlertid selv være hest og trække disse tipvogne, så man vil se, at der er ikke noget “let" ved et sådant arbejde.

Det skal nu gives udseende af, at jeg har forhastet mig med min krigserklæring. Dertil skal jeg meddele, at forhandlingerne begyndte mandag den 19. ds. og sluttedes fredag aften den 22. ds. Forhandlingerne stod altså på i 5 dage. Først den 6. dag blev blokaden erklæret. Jeg kan tillige meddele at ingeniør Edelberg og driftsbestyrer Irminger kun har villet betale folkene for kanaljord efter 25 pct. mens der i henhold til vor priskurant skulle betales med 50 pct. tillæg til grundgravningspris, hvilke tilbageholdte penge der også er stillet forlangende om.

*

Ved en henvendelse til hr. borgmester Marstrand udtalte borgmesteren en beklagelse over at det er kommet til arbejdsstandsning ved blandingsmaskinen på Valby Gasværk, men han udtalte i øvrigt at han når arbejdet var optaget, ville undersøge akkorderingsforholdene ved det nævnte arbejde nærmere, samt at arbejderne ville få den akkordbetaling hvorom der var truffet aftale, ligesom Borgmesteren udtalte, at det ikke var kommunens hensigt, at jord- og betonarbejderne skulle have en mindre arbejdsbetaling, når de arbejdede for kommunen, end når de arbejdede for private.

Som følge deraf genoptages arbejdet i morgen, mandag middag.

H. P- Lassen,
f. T. Formand for
Jord- og Betonarbejdernes Afdeling.

Social-Demokraten 1. maj 1904.


Konflikten på Valby Gasværk.

Jord og betonarbejderne har i dag genoptaget arbejdet på Valby gasværk takket være borgmester Marstrand. Kommunens repræsentanter  ved dette arbejde, de herrer ingeniør Edelberg og driftsbestyrer Irminger, har hele tiden været af den mening, at der ikke var grund til at lave strejke, eftersom en fortjeneste af 5-6 kr. om dagen måtte anses for en meget anstændig betaling, og da fagforeningsformanden altså ikke kunne få sin krig frem ad denne vej, gik han til borgmester Marstrand, og hr. Marstrand, der aldrig nænner at sige nej til en socialistisk fagforeningsformand, sagde heller ikke nej denne gang, men lovede at imødekomme de stillede krav i videst mulige udstrækning

“Social-Demokraten" benægter i går, at der eksisterede nogen aftale om afkortning i akkordpriserne når arbejdet blev lettet ved hjælp af sporanlæg og tipvogne: derimod kan “Social-Demokraten" ikke benægte, at arbejderne tjente mere efter “Lønreduktionen” end tidligere, idet den lettelse i arbejdet, kom blev en følge af de det nævnte anlæg, var langt større end “prisreduktionen”.

Men nu er striden som sagt endt, og resultatet af den er da følgende i arbejderne får rigelig erstatning for den ene uges arbejdsfrihed. Borgmester Marstrands stjerne hos socialisterne er steget yderligere et par grader, de to før nævnte kommunale embedsmænd er blevet desavouerede af deres overordnede og har derigennem fået en påmindelse om. at de en anden gang bør vise sig mere medgørlige overfor de fra socialististside fremsatte krav, og endelig har fagforeningsformændene fået yderligere forvisning om at hr. Marstrand aldrig nægter at sige nej til dem og deres krav.

København 2. maj 1904.


Børnehjælpens dag.

---

Kun en eneste lille skurkestreg meldes der om. Ude ved Valby snuppede en halvvoksen dreng en næsten fyldt bøsse fra en dame og søgte at undløbe. Men straks satte hundreder af mennesker efter ham og - karakteristisk for stemningen - ligefrem lynchede ham efter at have taget bøssen fra ham.

Social-Demokraten 7. maj 1904. Kun afsnittet om Valby er medtaget her.


Valby. En konflikt mellem Magistraten og Valby Udvalget

Fritz Kochs planer til et fremtidens Valby.

Et Møde, som Valby Grundejerforening af 1902 afholdt i Aftes, var i flere henseender af interesse.

Mødet begyndte med foreningens årlige generalforsamling, hvor formanden, ingeniør Foss, aflagde beretning. Han henviste til, at planen om Søndre Boulevards forlængelse nu var i færd med at blive realiseret, og han omtalte den nye jernbaneplan som, når den blev ført ud i livet, ville komme til at betyde ikke så lidt for Valby, idet togene syd og vest fra derefter ville standse herude. Hvad der derimod ville være tilbage at få forbedret, var vejforbindelserne. Således burde Søndre Fasanvej gennemføres til Valby Langgade Nu forestod der heldigvis en omordning af brandvæsenet; man fik en fast station med københavnsk brandmandskab. At grundejerne i den anledning kom til at betale et forøget brandkontingent, var ikke så morsomt, men det kunne Ikke være anderledes. Hvad angik renovationsspørgsmålet, da havde den gamle grundejerforening søgt at få en koncession; den ville med andre ord danne et renholdningsselskab. I Foreningen af 1902 havde man dog ikke ment, at et sådant mellemled skulle indføres, og man var indgået til Magistraten med anmodning om at få ordnet sagen uden hensyn til det fra den gamle grundejerforening, fremsatte ønske. Derefter havde Magistraten foreløbig fornyet kontrakten med den hidtidige entreprenør. Taleren forberedte grundejerne på, at de ville komme til at udrede en større afgift, så snart indførelsen af ståltønder blev obligatorisk. Men til den tid var W. C -spørgsmålet vel kommet et godt stykke længere frem mod sin løsning.

I Valby er vandklosetter slet ikke tilladte. Skal der tilvejebringes en mere tidssvarende ordning, må kloakforholdene grundigt omordnes. At dette i det hele laget hurtigst muligt burde ske, udviklede taleren nærmere, idet han gav en kort oversigt over de bestræbelser, der allerede er blevet udfoldede for at skabe en forandring på dette område.

Af formelle hensyn havde jo Landvæsenskommissionen afvist sagen, men allerede i oktober gjorde Frederiksberg, der er lige så interesseret som Valby i, at vandafløbsspørgsmålet ordnes, skridt til at få sagen taget op på ny, idet man anmodede om, at den måtte blive henvist til det valbyske Magistratsudvalg, som i visse tilfælde besidder et byråds myndighed. Her behandles det vigtige spørgsmål for øjeblikket. Men mellem kommunalbestyrelsen og udvalget - hvori Valby-repræsentanterne, læge Duurloo og ingeniør Foss sidder - har der rejst sig en kompetencestrid. Samtlige udgifter ved en hovedkloaks bygning skal ifølge indlemmelsesloven pålignes lodsejerne, - det drejer sig i dette tilfælde om 3-400,000 Kr. Disse penge kan kommunen udlægge, og Magistraten hævder da, at den, der skal stå i forskud med pengene, også må være den bestemmende.

Taleren mente ikke, at Magistraten havde juridisk ret i dette stykke men nu havde ministeriet resolveret, at dette var tilfældet, og det måtte man jo bøje sig for.

Nu gik sagen formelt til vandsynsmændene og videre, således at der forhåbentlig snart kom til at foreligge et resultat. Kloakken var af den største betydning for den fremtidige bebyggelse.

Der var for øvrigt det mærkelige at berette, at Magistratens fjerde afdeling (borgmester Marstrand) for nylig har stoppet op for byggetilladelserne. Det forekom taleren. at det var et højst uheldigt tidspunkt, Magistraten havde valgt hertil, og der var ingen usunde forhold i Valby, som berettigede til en sådan foranstaltning. Der kunne ikke være tvivl om, at det virkelige formål var at lægge et pres på de borgerrepræsentanter, der repræsenterer Valby, for at få en ordning efter Magistratens ønsker. Taleren beklagede, at Magistraten havde valgt denne form for at gennemføre sine planer i Borgerrepræsentationen.

- Efter at museumsinspektør Hintze havde talt for en bedre ordning af dagrenovationen, fremlagde assistent Bruhn regnskabet, og der foretoges derefter valg af medlemmer til bestyrelsen. Valgte blev snedkermester Bonnesen, assistent Bruhn, maskininspeklør Erhardt og garvermester Lundstedt.

Til slut beredtes der de tilstedeværende en overraskelse, idet formanden for Københavns Forskønnelsesforening, arkitekt Fritz Koch, foreviste et stort lysbilled-kort, der viste fremtidens Valby, sådan som arkitekten havde tænkt sig det, og han knyttede hertil en længere række bemærkninger.

Hr. Koch var gået ud fra, at Søndermarken kunne åbnes for gennemkørsel, og han havde videre tænkt sig, at der på den lange strimmel grund, som nu ejes af kommunen langs Vestre Kirkegård, kunne anlægges et parklignende bælte, som kom til at strække sig ud ad Kalvebodstrand til og rundt op til Damhussøen, - en strækning på over en mil. Inden for dette bælte skulle det nye Valby vokse op med gader, et torv - ved hvilket der skulle ligge en kirke - sportspladser, fabriksanlæg, et hospital og beboelseshuse af forskellig art. Inden for denne ramme kommer også de to banestationer til at ligge: Personstationen og rangérbanegården, hvoraf den sidstnævnte skal ligge et godt stykke ud ad mod Kalvebodstrand. Det er nemlig meningen at lægge den i niveau for at lette indkørslen til den.

Forsamlingen lønnede hr. Koch med håndklap.

Det af arkitekten udarbejdede, detaljerede kort vil nu blive reproduceret ved foreningens foranstaltning og blive udsendt ikke alene til dens medlemmer, men også til andre interesserede.

Frode.

Samfundet (København) 8. maj 1904.

Frederik Riise. Valby Sporvognsremise. Valby gamle remise lå på Valby Langgade nr. 86 fra 1901-1956 og fungerede i de sidste år som depotremise. Den blev flyttet til Herlev i 1950'erne og har siden 1997 fungeret som remise på Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm. Københavns Museum. Public Domain.

Kørselsulykker.

Et ægtepar tilskadekommen på Blegdamsvej. Grønthandler Weismann og hustru fra Hartmanns Alle 14 i Valby passerede i går eftermiddags ved 3-tiden Blegdamsvej med deres enspænderkøretøj der var fyldt med grøntsager.

Hesten blev sky og satte afsted i vild karriere med det slingrende køretøj, mens de vejfarende skrækslagne søgte ly i porte og gadedøre.

Udfor nr. 84 ramlede hesten mod et træ hvorved den styrtede og vognen væltede. Weismann og hans hustru slyngedes tillige med varerne ud på vejen, og de tilføjedes begge svære læsioner.

De tilskadekomne der var bevidstløse, bragtes i ambulancen til Kommunehospitalet. Ved undersøgelsen viste det sig at fru Weismann var den værst medtagen. Hun havde bl.a. brækket låret. Manden havde også fået alvorlige beskadigelser, og de blev derfor begge indlagt mens politiet tog sig af det ramponerede køretøj.

Social-Demokraten 22. maj 1904.

Arbejderboliger på Kløverbladsgade deri disse år blev opført. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Bekendtgørelse fra overpostmesteren.

I begyndelsen af næste måned vil der blive anbragt postbrevkasser på følgende steder i københavnske postdistrikt:

---

Endvidere vil de i Valby Arbejderes Byggeforening og Valby og Omegns Byggeforening ophængte landpostkasser blive ombyttede med bybrevkasser, og den på hjørnet af Trekronergade og Bryggerivej ophængte landpostkasse vil blive nedtaget og erstattet med en bybrevkasse der vil blive anbragt på hjørnet af Trekronergade 44 og Gerdasgade.

Med hensyn til tømningstiderne for disse kasser henvises til de på kasserne anbragte tømningstabeller.

Københavns overpostmesterembede.
den 30. maj 1904.
Kiørboe.

Social-Demokraten 31. maj 1904.

lørdag den 3. september 2022

Valby Tidende nr. 175, Januar-april 1904

For de små hjem.

To herrer, manufakturhandler A. Petersen fra Valby og snedkermester Thorvald Strøm har i går forevist os en opfindelse som de har gjort, og som de mener vil få stor betydning for små hjem, hvor der er trangt med pladsen. Opfindelsen består i en puf af almindelig størrelse, men således indrettet, at den ved udtræk let forvandles til en dobbeltseng. Inde i puffen er der plads både til dyner og madrasser, og disse såvel som sengen forsvinder altså om dagen og fremtræder som et lille dagligstuemøbel.

Opfindelsen på hvilken de to herrer er i færd med at udtage patent, synes meget snild og vil sikkert i mange hjem finde den tilsigtede anvendelse.

København 9. januar 1904.


"Tosse Hanne".

En ældre pige der førte et fuldstændigt vagabondliv og som holdt til ude ved markerne omkring sporvognsremisen i Valby eller i selve remisen, skulle efter hvad rygtet fortalte være fundet frosset ihjel i Søndermarken i går. Tosse-Hanne er imidlertid før jul blevet anbragt på Ladegården hvor hun i øjeblikket befinder sig vel, som man kan når man har en ubændig frihedstrang i sig og ikke tager det så nøje med at have tag over hovedet selv i snevejrsnætter.

Hendes virkelige navn er Johanne Olsen, hun er datter af "bedre folk", men en kærlighedshistorie havde slået sig på forstanden så hun blev den "frie fugl" hvis omflakkende lyster politiet mange gange har måttet dæmpe.

Aftenbladet (København) 9. januar 1904.


En maler styrter ned i "Hotel Bristol"

En 48-årig malersvend Christian Jensen mistede i går eftermiddags livet ved nedstyrtning i "Hotel Bristol".

Jensen arbejdede for firmaet Møllmann, hos hvem han har været ansat i en snes år. Hotellets brede, cirkelrunde trappegang ad hvilken publikum passerer, skulle repareres, og Jensen havde fået dette arbejde overdraget. Han påbegyndte i går ved middagstid arbejdet i bygningens øverste etage, hvor han på trappeafsatsen stillede en kort stige op mod væggen. Stående på stigen malede han muren, og mens han var i færd hermed, har han fået overbalance eller også er stigen gledet ud, hvorved han er styrtet ned. Da ingen anden var til stede på den øverste trappe, ved man imidlertid ikke noget bestemt herom. 

Der lød et rabalder. Jensen var faldet ud over trappegelænderet. Han styrtede tilligemed stigen helt ned i stueetagen, hvor hotelpersonalet fandt ham liggende blodig og bevidstløs. Rabalderet hidrørte fra at stigen undervejs var tørnet mod rækværket og på et par steder havde splintret dette - heldigvis uden at nogen kom til skade.

Ambulancen fra den nærliggende hovedbrandstation mødte kort efter og bragte den tilskadekomne til Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil viste det sig at hjerneskallen var splintret og døden allerede indtruffet.

Den afdøde boede i Overbyes Alle nr. 11 i Valby. Han efterlader hustru og to børn.

Social-Demokraten 23. januar 1904.

Gang i skorstenen, Osvald Petersens fabrik på Valhøjvej 18. 1904.

Anholdte urtyve.

I nat kl. 11.30 forsøgte et par indbrudstyve at trænge ind i urmager Jacob Barfoeds butik i Valby Langgade.

De blev opdaget af et par herrer, som kom forbi, politiet blev hentet og forbryderne blev taget i nakken, just som de havde fået døren op.

Folkets Avis - København 28. januar 1904.


Damen der faldt død om ud for "National" fredag aften af skræk over den elektriske sporvogn, blev i går genkendt som en 61-årig enkefrue Ane Margrethe Petersen fra Toftegårds Alle 1 i Valby.

Social-Demokraten 7. februar 1904, 2. udgave.


Brand i Valby.

Ved 10-tiden i går aftes oplyste et voldsomt brandskær den sydlige himmel ude over Frederiksberg og Valby, og folk strømmede i store skarer ud inde fra byen i den tro, at det drejede sig om en stor brand.

Del var det imidlertid ikke. Det var en mindre bondegård, beliggende på Valby Langgade [Remisevej] i Valby, der brændte. Det stærke brandskær bevirkedes af de voldsomt opblussende halm og hømasser i de antændte længer.

Ilden opstod i gårdens ene længe kort for kl. ti. Ejeren, gårdmand Nielsen, er bortrejst til Lolland, men de øvrige beboere på gården fik hurtig, da ilden opdagedes, Valby Brandvæsen alarmeret.

Brandfogden mente ikke, at der var grund til at tilkalde Københavns Brandvæsen, og virkelig lykkedes det også det lokale brandkorps, bistået af hjælpemandskab fra Vigerslev og omegnen at begrænse ilden og redde gårdens stuehus.

De tre længer, som straks var kommet i brand, nedbrændte derimod til grunden. En tid var der stor fare for, at proprietær Hoffmanns nærliggende gård skulle antændes, men det lykkedes også her at holde ilden borte.

Gårdens besætning af heste, kreaturer og svin blev reddet, dog indebrændte 4 lam og 100 høns. En mængde sæd og hø gik derimod i løbet.

Der forefaldt under branden forskellige uordner, idet det fåtallige politi i Valby var alt for svagt til at holde orden mellem de store tilskuermasser. Fra de brandlidte blev der stjålet ikke så få sager, der af frygt for ilden var bragte ud af stuehuse! for at være i sikkerhed, men som det ikke var muligt at holde tilstrækkelig vagt over.

En mand, en ekstramand ansat ved sporvejsselskabets remisse, er anholdt, sigtet for at have påsat ilden. Han er blevet set ved bygningerne, listende om på en mistænkelig måde, umiddelbart før ilden brød ud. Han blev grebet af nogle private personer.

Som kuriosum kan nævnes, at for 23 år siden nedbrændte samme gård ligeledes omtrent fuldstændig. Ilden var dengang påsat af den bekendte forbryder Jens Nielsen, der senere blev halshugget i Horsens Tugthus.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. februar 1904.


Hjørnet af Mølle Alle og Toftegårds Alle. Årstallet 1903 står mellem 2. og 3. etage. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Brand i Valby. Niels Nielsens gård. Ilden påsat. En anholdelse.

Københavnerne blev i aftes kl. 9.30 afbrudt i deres sædvanlige aftenadspredelser ved synet af et stærkt brandskær ude over Valby.

Fra Strøget vendte strømmen sig straks mod Vesterbro, og længe før kl. 10 var alle sporvogne på Valby-ruten overfyldte. Bag efter dem fulgte en imponerende række drosker og en endnu mere imponerende kolonne af fodgængere, tættere og tættere, jo nærmere man kom det lysende skær.

Det viste sig at være Niels Nielsens gård i Valby, der brændte.

Denne ret anselige gård ligger et par minutters gang fra sporvejens endepunkt på venstre hånd af Langgade. Den frembød ved 10 tiden et pragtfuldt skue. Dens fire betydelige længer stod alle omspændte af et knitrende flammebål, hvorfra gnisterne steg i funklende kaskader mod den mørke aftenhimmel. Tagværkets bjælker tegnede sig endnu som et mørkt skelet mod luerne, men knapt et kvarter senere styrtede de ned mellem murene, opsendende umådelige røgmasser. Så brændte det hele videre derinde, mens flere tusinde mennesker stod omkring og så til. Valbydrengene sad i transparent i havens pæretræer.

For øvrigt stod hele haven pakfyldt med møbler kort efter ildens opkomst. De første tililende havde straks stormet stuehuset og hjulpet med at bære alt bohavet ud. Rub og stub blev reddet, og selve stuehuset skånedes for flammerne. Et skuelystent publikum fyldte det efterhånden til sidste Plads, så politiet måtte rydde det og sætte vagt udenfor.

Netop her udenfor på den høje trappe træffer vi i trængslen politiassistent Hald, der i assistent Gyldenfelds sygdomsforfald havde taget affære. Han forsyner os straks med bunker af oplysninger: Et kvarter over 9 opdagede ejerens hustru ilden i den østre længe. Hun gjorde straks alarm. Niels Nielsen selv var rejst til Rødby for 2 dage siden sammen med en søn, men hans næsten 70-årige svoger, der gik til hånde på gården. kom hurtig ud af sengen og reddede sammen med en anden af sønnerne gårdens 2-3 heste og 4 køer samt svinene. Derimod indebrændte ea. 100 høns, og 4 får kvaltes.

Ilden greb nemlig om sig med megen voldsomhed og på kort tid stod alle længer i brand. Videre sæd eller andre store forråd fandtes ikke i bygningerne, da Niels Nielsen ikke drev noget stort landbrug Han solgte for et par år siden det meste af sin jord til kommunen, men forpagtede senere en del af den.

Mens vi noterer alt dette, arbejder Valbys brandvæsen efter bedste evne på at dæmpe ilden. Det siger ikke meget, for Valby har kun et lille Brandkorps og en forhistorisk sprøjte. Brandinspektør Olsen sendte ikke bud efter københavnsk hjælp, da han indså, at gården ville være fortabt, før hjælpen kunne nå til Valby, mens der på den anden side ikke var fare for andre ejendomme.

Henad midnat sagtner bålet, og hr. Olsen er herre over ilden. Som en lille folkevandring ser det ud, da tilskuerne nu forlader stedet og stormer sporvognene der piler bort med passagererne, anbragt i flere lag over hinanden.

Brandstifteren.

Længe forinden man er nået så vidt, har politiassistent Hald foretaget en anholdelse, og det er konstateret gennem den anholdtes tilståelse, at ilden er påsat. Politiassistenten selv meddeler os dette; men i hr. Valdemar Jensens kafe lige overfor den brændte gård indhenter vi nogle mærkelige nærmere oplysninger. Værten fortæller: Hen på aftenen sad her en omtrent 35-årig mand ved navn Petersen og drak kaffe. Ganske umotiveret erklærer denne mand. at han nok kunne have Lyst til “at brænde en gård af.”

Det blev betragtet som en spøg, og heller ingen tog manden alvorligt, da han spurgte, om det kunne koste “8 måneder", eller da han ved nitiden gik med en bemærkning om at “noget skulle der ske". Et kvarters tid senere kom Petersen tilbage og sagde: “Ja, nu er det besørget!" “Hvilket?" spurgte man. “Gården brænder". Næppe fik han sagt dette, før en pige fra Niels Nielsens gård kom farende og meldte branden.

Den mystiske person forlangte nu selv at blive fulgt til politiet, og en velvillig sjæl fra kafeen føjede ham. Kort efter sad han under lås og slå og havde tilstået.

På brandstedet sagdes det, at den mystiske Petersen var uvenner med sønnen på gården og af had havde stukket ild på. Den han derved har bragt mest tab, synes at være restauratør Jensen, der havde for 700 Kr. assurerede havemøbler på gårdens loft. 

Social-Demokraten 10. februar 1904.


Valbybranden.

Brandstifteren, arbejdsmand Anders Peter Petersen, er 31 år gammel. I de sidste 14 dage har han arbejdet ved sporlægning i Valby. I går var han i forhør og gentog sin tilståelse.

Den nedbrændte gård var forsikret i "Landbygningernes Brandforsikring" for 35.000 kr, inventaret for 33.000 kr. o "Nye Danske Brandforsikring".

Aftenbladet (København) 11. februar 1904.


Ulykke på Valby Gasværk.

På det terræn hvor det nye gasværk i Valby skal opføres, udføres for tiden en del jordarbejde.

En af de tunge tipvogne i hvilken den udgravede jord føres bort, løb i går af sporet og væltede ned ad den stejle skråning. Formanden, R. P. Rasmussen gave ordre til at nogle arbejdere skulle stille sig på hver side af vognen, mens dampspillet løftede den op på skinnerne igen, men idet spillet blev sat i gang, væltede den 1½ ton tunge vogn over mod arbejdsmand Christian Jensen fra Ny Carlsbergvej og slog hans ben over på to steder.

Der klages meget over at Rasmussen ikke tager det fornødne hensyn til arbejdernes liv og lemmer.

Social-Demokraten 20. februar 1904, 2. udgave.


Arbejderrisiko.

Øjenvidner beder straks at give os korrekte meddelelser. Honorar betales. Nørre Farimagsgade 47, telefon 1189.

Ulykken på Valby Gasværk. Vi omtalte i går at arbejdsmand Christian Jensen har fået et ben brudt på to steder ved at en tipvogn væltede over ham.

I den anledning har vi modtaget følgende:

Jensen måtte ligge i folkelokalet i ca. 1 time indtil ambulancevognen endelig kom Der findes ikke så meget som en sygebåre på pladsen, så folkene må bære tilskadekomne kammerater i hænderne op af den nogle og tyve fod dybe beholder. Derimod  har kommunen anskaffet en motorvogn til 3.500 kr. til at transportere driftsbestyreren fra Østre Gasværk til Valby og tilbage igen en gang om ugen. Havde det ikke været pænere om kommunen anskaffede en ambulancevogn til sygetransport.

Hvis disse linjer bevirker at forholdene forandres, er min hensigt nået.

En arbejder.

Social-Demokraten 21. februar 1904.


Vand og Brød for Vold.

Arrestanten L. stod en aften Kl. ca. 10 sammen med 3 andre personer på Roskildevej ud for beværtningen “Slotskroen.”

En bagers kone fra Valby kom gående forbi, og arrestanten tiltalte hende da uden spor af foranledning fra hendes side og spærrede hende vejen ved at brede armene ud. Herover blev hun bange og tyede ind i beværtningen og bad opvarteren om at følge hende et stykke på vej, og han gik ud med hende og bebrejdede L. hans adfærd og opfordrede ham til at lade hende gå i fred. Da Arrestanten nu blev fornærmet herover og på en truende måde gik ind på livet af opvarteren, skubbede denne arrestanten fra sig, og uden at der var passeret videre, for arrestanten ind på opvarteren og tildelte ham med knyttet hånd et kraftigt slag i venstre øje, så at partiet deromkring blev underløbet med blod og stærkt ophovnet, samt et par slag i nakken med knyttet hånd. En af de tilstedeværende trådte nu imellem og holdt på arrestanten, så at han så at han blev forhindret i at øve yderligere vold. Den overfaldne led mindst i 8 dage af smerter, ømhed og hævelse ved øjet og i nakken som følge af slagene.

Arrestanten er 18 år gammel og ikke tidligere straffet. Han blev nu dømt til fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage og til at betale sagens omkostninger.

Social-Demokraten 19. marts 1904, 2. udgave.


Slotskroen set fra Bakkegårds Alle. Det er Vesterbrogade som gennemskærer billedet venstre-højre. 1904. Københavns Museum. Ingen kendte rettigheder.


Halsen over. En inkassator forsøger selvmord.

Inkassator, fhv. slagtermester Lars Andreasen, Gl. Jernbanevej, forsøgte i går at skære halsen over på sig selv. Hans kone fandt ham på køkkengulvet svømmende i sit blod. Han blev straks kørt til Kommunehospitalet hvor lægerne mener at han dog vil slippe levende fra det. I ½ år havde han været syg, dette i forbindelse med at han ikke havde noget rigtigt at bestille har været motivet til den fortvivlede gerning.

Aftenbladet (København) 23. marts 1904.


Annonce fra Valby og Omegns Byggeforening. Social-Demokraten 27. marts 1904.


Sporvognstrafikken i Valby

er fra i går udvidet således at kørslen for en del af dagen bliver hvert 4. minut. Samtidig er linjen forlænget ad Valby Langgade [Remisevej] til godsbanelinjen, ca. 600 meter, og rækker derved til de to byggeforeninger, nemlig til Arbejders og til Valby og Omegns Byggeforening, hvis ca. 2.000 beboere i lang tid med længsel har imødeset denne udvidelse. Sporvejstrafikkens udvidelse vil sikkert give anledning til fortsat bebyggelse af de derude beliggende arealer.

Social-Demokraten 31. marts 1904.


Valby 1903. Midt i kortet nederst kan man se Gåsebæksrenden som på daværende tidspunkt sang på sidste vers.