Præsten og bonden.
Pastor Ussing i Valby kom forleden dag i besøg hos en af de gamle gårdmænd som nu kun eksisterer i få eksemplarer derude.
- Deres svin er i udmærket foderstand, sagde præsten.
- Javel, hr. pastor, svarede bonden med et blik på den andens magre skikkelse, og godt var det for os alle om vi var lige så rede til at dø!
Aftenbladet (København) 1. oktober 1904.
I Valby. Mødet i aftes. De indlemmede interesser.
I Korups Have holdt Valby Grundejerforening af 1902 i aftes det bebudede møde, hvor de indlemmedes interesser skulle drøftes.
Borgerrepræsentant, ingeniør Alexander Foss, der er foreningens formand, holdt det indledende foredrag, hvori han først omtalte droskevæsenet. Det er jo således, at de københavnske drosketakster ikke indeholder nogen bestemmelse om kørsel i de indlemmede distrikter. Det uheldige heri fremdrog hr. Foss nylig i borgerrepræsentationen, da droske-reformen blev drøftet, og han ønskede nu, at man rettede en henvendelse til politidirektøren, hos hvem sagen i øjeblikket beror, for om muligt at få ændret dette forhold. Det er ganske vist besluttet at lade alle drosker blive forsynede med taksameter om to år, men der var jo ingen grund til - mente taleren - at de indlemmede distrikter i et så langt tidsrum skulle lide under den bestående tilstand. De tilstedeværende var enige med hr. Foss heri, og han bebudede da, at bestyrelsen ville søge samarbejde med bestyrelserne for de øvrige grundejerforeninger i de indlemmede distrikter, således at man i fællig kunne gå til politidirektøren.
Om den i den senere tid så meget omtalte revision af indlemmelsesloven udtalte hr. Foss sig ret udførligt, idet han beklagede, at han på grund af bortrejse ikke havde kunnet være til stede ved de i de indlemmede distrikter afholdte møder.
Det var efter talerens mening forkert, at man havde tænkt sig den mulighed at afskaffe de indlemmede distrikters særrepræsentation, og det var ham i alt fald ganske ufatteligt, at selve distrikternes beboere skulle andrage om at blive fri for de fordele, de havde herigennem. Han troede heller ikke, at spørgsmålet var blevet rejst først og fremmest af interesse for beboerne. Det havde været rimeligere, om man havde rejst det på rent politisk grundlag.
Adressen til kommunalbestyrelsen havde jo heller ikke vundet tilslutning fra alle sider. I Sundbyerne var der således opstået en modbevægelse, som resulterede i, at repræsentanter for de forskellige indlemmede distrikter søgte audiens hos indenrigsministeren. Og denne lovede, at særrepræsentationen skulle blive bibeholdt, så længe distrikterne havde særpligter. Ministeren havde endvidere bebudet, at der ville blive indført forholdstalsvalg, hvis man skred til en forandring af valgmåden.
Efter hr. Foss talte borgerrepræsentant, læge Duurloo, der er foreningens næstformand. Han indrømmede, at adressen til kommunalbestyrelsen havde sit udspring fra det socialdemokratiske parti, og bebudede, at den ville blive kritiseret fra forskellig side, når den kom for i borgerrepræsentationen. Af den sidste grund - han fik jo så lejlighed til at tage standpunkt til sagen - ville han ikke udtale sig nærmere om adressen i dens helhed, men kun berøre spørgsmålet om særrepræsentationen. Adressen var efter hans mening noget kejtet affattet. Det var ikke formålet først og fremmest at blive af med særrepræsentanterne, men derimod at få i ét og alt de samme rettigheder som de gamle københavnere, i hvilken anledning man ville give afkald på særlige repræsentanter. Han kunne godt tænke sig en ordning således at København inddeltes i distrikter, og at disse distrikter valgte halvdelen af borgerrepræsentationens medlemmer som særrepræsentanter, medens den anden halvdel valgtes af det samlede vælgerkorps. Men dette spørgsmål lå jo ikke for. Når talen var om indlemmelsesloven, holdt han på, at den helt ophævedes, når de seks år var gået, og han mente her at være i overensstemmelse med både lovgivningsmagten og lovens fædre.
Efter at adskillige talere havde haft ordet, konstaterede hr. Foss, at uenigheden blandt de tilstedeværende for så vidt ikke var stor, som ingen var utilfreds med særrepræsentationen. Og han benyttede samtidig lejligheden til at påvise, at det, de indlemmede kunne opnå ved at blive stillede lige med de egentlige københavnere, i virkeligheden kun betød meget lidt.
Også et par andre spørgsmål berørtes fra mødet. Således omtalte hr. Foss de i Valby nylig stedfundne jernbaneekspropriationer og udtalte sin beklagelse af den måde, hvorpå ekspropriationskommissionen optræder over for de grundejere, den skal forhandle med.
Fr.
Samfundet 13.oktober 1904.
Flygtet fra domhuset. Han skriver til konen.
Cykelhandler Christian Frederik Jørgensen fra Valby Langgade der sad anholdt for tyveri af ca. halvandet hundrede cykler, er i går flygtet fra domhuset.
Han sad nede i kælderen beskæftiget med at skille de stjålne cykler og føre dem tilbage til deres oprindelige skikkelse. Her har han siddet i de sidste 14 dage.
Men i går da betjenten skulle afhente ham til forhør, var han flygtet. Han havde ganske simpelt lukket et vindue op og er krøbet den vej ud.
Jørgensen har straks efter sin flugt tilskrevet sin kone et brev hvori han fortæller at han er flygtet til Tyskland.
Aftenbladet (København) 14. oktober 1904.
Bangs børnehospital
tidligere omtalt bl.a. i forbindelse med "Hospitalsdagen" den 1. maj, bliver nu indrettet i en ejendom på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] i Valby hvor lokalerne den 15. november vil stå færdige til at modtage de første små patienter.
Det er bestemt til gratis at optage forsømte børn, samt så vidt pladsen tillader det, børn af fattige forældre såfremt disse derved kan fritages for at komme under fattigvæsenet.
Hospitalet der optager børn i alle aldre, for så vidt de ikke lider af epidemiske sygdomme, har til en begyndelse tre sygestuer med 10 senge, operationsstue samt badeværelse m.m. Børnelæge Ejner Fabricius-Bjerre er hospitalets læge. Praktiserende læge E. U. Maaløe assisterende kirurg.
Social-Demokraten 22. oktober 1904. 2. udgave.
Selvmord.
En tømrermester skudt sig i Kongens Have. I går formiddags hørte en af opsynsmændene i Kongens Have et skud fra et af havens nødtørftshuse, og han fandt der en ældre mand der havde skudt sig i højre tinding.
På St. Johannesstiftelsen genkendte man den afdøde som en forhenværende tømrermester Hans Christensen der nogle gange har været anbragt på stiftelses arbejdsafdeling. Han var for mange år siden en kendt og velstitueret håndværksmester i Valby, men mislykkede byggespekulationer gjorde ham sindssyg, og han blev efterhånden et vrag der drev om for lud og koldt vand. Denne sørgelige tilværelse gjorde den 60-årige mand i går ende på.
Social-Demokraten 29. oktober 1904. 2. udgave.
Udgravningen ved Vigerslev.
På strækningen fra Vigerslev, hvor denne landsby bag Valby skæres af stambanen, er udgravningen i fuld gang til de nye baneanlæg.
Den strækning, det her drejer sig om at få henholdsvis udgravet eller udfyldt, har en længde af 3/4 mil, og heraf er et stykke på en fjerdingvej allerede besørget, hvorved ca. 100 mand har haft beskæftigelse.
Udgravningerne, der er taget i entreprise af firmaet Monberg, fortsættes i en linje, som strækker sig fra Vigerslev, forbi det nye gasværk, øst om Vestre Kirkegård. Udgravningen, i hvilken der anbringes spor, skal endvidere skære Enghavevej på strækningen mellem den nuværende bane og Frederiksholms Teglværker; sporene udmunder til slut i den nye godsbanegård ved Kalveboderne.
Efter planen skal denne nye linje bagom Vestre Kirkegård forbeholdes den fremtidige godstrafik, således at det nuværende godsspor under Carlsberg-Viadukten overlades til persontrafikken.
Da det udgravede terræn er meget kuperet, bliver der anvendelse for flere viadukter. Godslinjen ved Enghavevej skal bl. a. have en viadukt, og Gl. Køge Landevej skal føres over banen på en viadukt, som spænder over 6 spor. Ved det nye gasværk føres vejen under banen osv. Det eneste niveauspor bliver ved Trekronergade, hvor færdslen er så ringe, at den formentlig ikke generes af jernbanetogene. Disse udgravningsarbejder ventes først afsluttet til næste efterår.
Som tidligere anført er entreprenørerne både ved disse og ved de øvrige anlæg under statsbanerne forpligtede til så vidt muligt kun at antage danske arbejdere. Såvel entreprenører som underentreprenører er endvidere forpligtede til ikke at udbetale lønnen på et beværtningssted, ligesom betalingen skal ske med rede penge og ikke med nogen art anvisninger.
Social-Demokraten 4. november 1904.
Bangs børnehospital.
Ude på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] ved Valby åbner redaktør Bang om få dage et børnehospital, et nyt led i den storstilede virksomhed han har sat i gang for hjemløse børn.
Vi var derud i går og så hospitalet. Det skinnede af hygge og renlighed. Det var noget andet end Frelsens Hærs mugne lokaler.
Vi talte med hr. Bang selv. Han viste os rundt med berettiget stolthed og glæde.
- Her er plads til 60-70 børn om året, sagde han og alt gratis! Mange forældre vil ikke have deres børn på hospitalet. De vil ikke ind under fattigvæsenet - han smilede forstående. Det er ufornuftigt, mener De, men lad os være enige om at på en måde må man ære disse folk.
Det er blandt dem vi skal hjælpe. Deres børn skal blive raske, uden at de selv skal nyde den forhadte fattighjælp!
- Vi finder at denne tanke er så ægte demokratisk at den må sikre sagen alle arbejderes sympati.
Hvad siger videnskaben?
Der tales så meget om arveligheden og degenerationen, om medfødte forbryderanlæg hos drankeres børn. Ved De, hvad hr. Bang siger om den sag?
- Det er uforklarligt og vidunderligt, siger han, men jeg forsikrer Dem at de bedste og sødeste børn vi har på børnehjemmene, i reglen er dem der er kommet fra de dårligste forhold. De skulle se hvilke dejlige børn der kan blive ud af de stakler der hentes op fra kælderhalsene i Brøndstræde og Vognmagergade. Det ser næsten ud som om disse børn der er voksede op i selskab med skøger og tyve, er blevet hærdede mod alle livets smuds. Sådan er i hvert fald mine erfaringer!
- - - -
V i taler længe med den elskværdige godmodige mand der åbenbart føler det som en stor lykke at kunne hjælpe disse de fattigste af de fattige børn.
Når Frelserhæren kommer med sit Halleluja, tænk da på Bangs virksomhed hvis motto det er at den giver alt gratis.
Vi lover Dem, at Deres penge vil finde en bedre anvendelse hos ham.
Jesper.
Aftenbladet (København) 6. november 1904.
Ulykke på Valby Gasværk.
Styrtet ned fra 5 meters højde. På det nye gasværk der for tiden er under opførelse i Valby, skete der i går morges en meget alvorlig ulykke.
En 40 årig arbejdsmand Peter Larsen stod oppe på den høje ringmur der skal anvendes til gasbeholdere, og var i færd med at anbringe et båndjern. Da muren kun er 1 meter tyk, tabte manden fodfæstet og styrtede fra 5 meters højde ned i den dybe beholder hvor han lå bevidstløs da arbejderne ilede til.
Der blev hurtigst muligt rekvireret ambulance som har station ved politivagten, og den tilskadekomne bragtes til Kommunehospitalet.
Lægerne erklærede at der ikke kunne udtales noget bestemt om hvorvidt beskadigelserne var af livsfarlig art - det vil først kunne konstateres i de nærmeste dage når det viser sig om der foreligger indvendige læsioner.
Social-Demokraten 23. november 1904. 2. udgave.
"Fuglefangeri" i Valby.
Betjent nr. 398 som Sherlock Holmes. En yngre mand, Laurits Petersen der har en kolonihave ved Valbyhuse ude i Valby, stod i går tiltalt i den offentlige politiret sigtet for fuglefangeri.
Det var betjent nr. 398 der havde opdaget forbrydelsen, og anklagen lød på at Petersen havde fanger sangfugle på limpinde og derefter sat dem i bur i sit lysthus. Betjent nr. 398 Sherlock Holmes, havde ved at kigge ind i Petersens lysthus set nogle små bure med syngende, fjedrede skabninger i.
Petersen oplyste imidlertid at han ikke havde fanget fuglene, de sangfugle som stod i hans lysthus, havde han alle som en købt hos forskellige fuglehandlere.
Da betjenten nr. 398 Sherlock Holmes opdagede at synderen på denne måde gled fra ham, greb han til en sidste udvej. Han kom i tanker om at Petersen havde opgivet forkert navn og bopæl da han blev noteret, og 398 rettede triumferende denne ny anklage mod manden.
Således skete det da i det herrens år anno 1904 at en mand der var anklaget for fuglefangeri, blev straffet med 10 kroner i bøde for opgivelse af falsk navn og bopæl, fordi en betjent ikke kunne lade ham leve i fred og fordi man ikke havde andet at udsætte på ham.
Folkets Avis - København 23. november 1904.
En kone dræber sig ved gas.
Uhyggeligt ægteskabsdrama i Valby. Manden tvinger konen til at servere for sin elskerinde.
På Valby Langgade [Remisevej] i Valby er der i går udspillet et meget uhyggeligt ægteskabsbrama.
I 117 bor maskinmester Hjalmar Jensen. Han er en mand på et par og tredive år, var gift og havde to børn, en femårig dreng og en lille pige på ½ år. Jensen var dog alt andet end tilfreds i sit ægteskab. og han var brutal nok til at vise det over for konen ved at mishandle hende.
Hun beklagede sig ofte til sine slægtninge, uden at det dog faldt dem ind at fortvivlelsen skulle drive hende så vidt som tilfældet blev.
Jensen havde indladt sig i forhold til en pige Elisabeth, der arbejder på et malkeri på Frederiksberg
Forrige søndag tog han efter hvad konen selv har fortalt, kæresten med hjem. Konen måtte servere for dem og Jensen gik i sin råhed endda så vidt at han lod konen forstå, at det var hendes efterfølger, han mødte med i Hjemmet.
Ugen derefter var den ulykkelige kone halvt syg af melankoli. Da manden i lørdags meddelte hende, at han atter om søndagen ville komme hjem med kæresten modnedes den beslutning som hun om natten bragte til udførelse.
Ganske stille stod hun op af sengen medens manden og børnene sov og listede sig ud i køkkenet Her trak hun først en hætte over hovedet, satte gasslangen fra kogegasapparatet i munden og åbnede for gassen.
---
Jensen stod op da klokken var omtrent 9. Da han kom ud i køkkenet lå konen bevidstløs på gulvet. Han løsnede hætten om hendes hoved. Hun var fuldstændig sort i ansigtet. En tilkaldt læge kunne intet udrette.
Den ulykkelige kvinde havde opnået den død, hun attråede frem for at blive vraget af Manden og vige pladsen for hans elskerinde.
Hendes lig blev liggende i lejligheden, til det i dag føres til St. Johannes Stiftelsen.
I anledning af de mange rygter, konens død har fremkaldt i kvarteret, vil politiet nu iværksætte en nærmere undersøgelse af den uhyggelige affære.
Undersøgelsen begyndte i formiddags med at politiassistent Güldenfeldt sammen med to læger afholdt ligsyn i lejligheden, inden liget førtes bort.
Aftenbladet (København) 28. november 1904.
De stjælende "cykelfabrikanter".
Som meddelt anholdt politiet en gang i sommer to cykelfabrikanter, C. Jørgensen og Marius Jacobsen, der i Valby og på Tingvej havde etableret velassorterede lagre af stjålne cykler, i alt over hundrede. Jørgensen har som tidligere meddelt, set lejlighed til at flygte fra domhuset. Marius Jacobsen idømtes i går 18 måneders forbedringshusarbejde.
Social-Demokraten 27. november 1904.
En Valby-borger arresteret for sædelighedsforbrydelse.
Vi meddelte for nogle dage siden at en frederiksbergsk borger havde gjort sig skyldig i sædelighedsforbrydelse mod en lille pige på færgelandet ved Nakskov.
Søndag morgen rejste to Nakskov politimænd til hovedstaden og anholdt ham, og han sidder nu i Nakskov arrest.
Ifølge "Nykøbing Dagblad" er sædelighedsforbryderen murermester Frederik Peter Meier i Valby.
Han har tidligere været straffet for en lignende forbrydelse på Frederiksberg.
Social-Demokraten 30. november 1904. 2. udgave.
Pågrebet flygtning.
Cykeltyven Jørgensen fra Valby Langgade som for en måneds tid siden flygtede fra arresten på Nytorv, blev i går morges pågrebet i Vestergade.
Dannebrog (København) 1. december 1904.
Selvmordet i Valby.
Som allerede omtalt aflivede en i Valby boende maskinmesters hustru sig søndag morgen ved at sætte gasslangen for munden. Selvmordet gav anledning til forskellige rygter som gik ud på at manden ved sin adfærd havde drevet hustruen i døden.
Den af politiet iværksatte undersøgelse har imidlertid givet til resultat at der ikke kan tillægges manden nogen som helst skyld. Den afdøde skildres derimod som et overnervøst og hallucineret menneske som efterhånden var blevet hildet i vrangforestillinger og sluttelig foretrak døden.
Dagens Nyheder 3. december 1904.
Valby Byggeforening. Er der underbalance? Medlemmerne forlanger revision.
I det yderste Valby bag jernbanelinien ligger 100 røde spidstagede småhuse. Det er “Valby og Omegns Byggeforening."
De små huse ser venlige og idylliske ud, men dog er alt langtfra, som det burde være. I alt fald er medlemmerne i højeste grad utilfredse med den bestyrelse, der nu sidder. Hundredmandsforeningen er stiftet i 1898 af arbejdere og middelstandsfolk.
Ved et ugentlig indskud skaffede de så mange penge, at man kunne begynde opførelsen af villaerne.
All gik sin jævne gang, og for 3 år siden var alle villaerne færdige Men mærkværdigt nok har bestyrelsen endnu ikke aflagt regnskab, og derover skumler medlemmerne.
De ønsker dog nok at vide, hvorledes deres sager står.
Men for 14 dage siden hændte der noget, som fik misfornøjelsen til at slå ud i lys lue.
For nogle år siden byggede foreningen en forsamlingsbygning i Hartmanns Alle, det såkaldte købmandshus, der har butikker til spækhøker, urtekræmmer og bager. Desuden er der en restauration, som holdes åben hverdage fra 7 til 11 aften og om søn- og helligdage fra 11 Formiddag til 11 aften. Bygningen kostede 87,000 kroner.
Alle medlemmer stod solidariske om huset. Gik det galt, skulle de - “en for alle og alle for en", som det hedder, betale underbalancen.
Restaurationen, hvortil foreningen har bevilling, bestyredes indtil for 14 dage siden af et af bestyrelsesmedlemmerne, Sabroe. Men så kom det ved et tilfælde for dagen, at han ikke i mange måneder havde svaret nogen afgift til foreningen, uagtet lovene siger, at han kun må stå til restance i 6 uger. I alt skyldte han foreningen ca. 1500 kr., og da han ikke kunne betale pengene, måtte han øjeblikkelig rykke ud.
Posten var altså ledig. Da den lønnes med 60 kr. om måneden. var der adskillige af medlemmerne, der søgte den. Men til manges store forbavselse og harme blev den givet til næstformanden murer Mathiesen, uagtet det en gang var besluttet, at intet bestyrelsesmedlem skulle kunne få pladsen.
Medlemmerne til hvem det kommer til at svie, hvis der er underbalance på bygningen, kan ikke forstå, hvorledes det har været muligt at Sabroe kunne komme til at skylde de mange penge. Der må ligefrem ikke i lange tider have været afholdt nogen revision.
Der arbejdes nu på i denne uge at få sammenkaldt til en ekstra generalforsamling, hvor der vil blive forlangt en kritisk revision af alle foreningens regnskaber.
Foreningens formand er bogholder Bruun, Hartmanns Alle 47, og kasserer er farmaceut Nielsen, Hartmanns Alle 61. Stemningen er stærkt imod bestyrelsen.
Aftenbladet (København) 5. december 1904.
Det var ikke ham der var fuld.
En musiker, L. Christensen der bor i Valby, kunne forleden nat ikke finde hjem på grund af "stærk tåge"
I Valby Langgade mødte han en politibetjent som han straks inviterede på en bajer. Betjenten tog dog ikke imod invitationen, men da musikeren bad betjenten vise ham vej hjem, svarede denne:
- Med fornøjelse, og tog musikeren kærligt under armen. Da de nåede politistationen, standsede betjenten og sagde til sin ledsager: "Her bor De", hvorpå han puttede den intet anende musiker ind i detentionen, hvor han fik lov til at sidde til næste dags morgen.
I går mødte han i retten.
- Det var ikke mig der var fuld, sagde musikeren, det var betjenten; assessoren kunne dog ikke rigtig fæste lid til denne tale, og Christensen måtte vedtage 10 kr. i bøde.
- Men det var ikke ham der var fuld. Gu' var det ej!
Folkets Avis - København 8. december 1904.
Ulykke under vinduespudsning.
En ældre kone, Marie Sørensen fra Kristinedalsvej i Valby, var i går i færd med at pudse vinduer hos enkefru Petersen, Lykkesholmsalle 31. På gesimsen var anbragt en cementskive der benyttedes til fodringsplads for fugle. Marie Sørensen troede at den var solid, og satte fødderne på den, men den brast sammen og hun styrtede fra 2. sal ned i gården.
Konen blev i ambulancevogn kørt til Frederiksberg Hospital. Her viste det sig at hun tilsyneladende var sluppet med at brække sit ben.
Social-Demokraten 9. december 1904.
Valby Byggeforening. Hvad bringer generalforsamlingen?
De artikler Aftenbladet har bragt om forholdene inden for Valby og Omegns Byggeforening har vakt betydelig opsigt. Alle medlemmerne udenfor bestyrelsen har glædet sig over at sagen endelig er kommet frem for dagslyset for alt for længe har der været talt i krogene.
Det kan i virkeligheden heller ikke nægtes at bestyrelsen er optrådt mildest talt ligegyldigt over for restauratøren og hans uordentlige regnskab. I månederne - fra maj 1903 og til ind i november 1904 - er det ikke blevet afkrævet Sabroe der selv var bestyrelsesmedlem, den afgift på 55 kr. som alle medlemmerne hver måned må betale for deres hus. Og dog står der i lovenes § 17 at bestyrelsen - og det kun i særlige tilfælde - højst kan give henstand i 3 måneder.
At Sabro i 19 måneder har ført et uordentligt regnskab, som formanden bogholder Bruhn selv har erkendt over for os, er lige så mærkeligt. Lovenes § 30 kræver nemlig at revisorerne mindst en gang om måneden skal foretage kasseeftersyn og endvidere er de så tit de ønsker det, berettigede til at foretage eftersyn af bøgerne og beholdningen. Dette gælder selvfølgelig også for restaurationen.
Hvis bestyrelsen ikke har evnen til på rette måde at varetage foreningens interesser bør den gå af og give plads for nye mænd. Men i alt fald vil det på den kommende generalforsamling blive bestemt i hvilket spor der for fremtiden skal gås. For den bevægelse der er oppe, er ikke, som formanden har sagt, passiar, men virkelig og berettiget misfornøjelse.
I sig selv er foretagendet selvfølgelig endnu solidt nok. Der er, som man siger, ingen ko på isen. Men hvem kan garantere for, hvorledes det går i fremtiden, hvis bestyrelsen vedblivende administrerer etter principper som medlemmerne ikke kan erkende for formålstjenlige
Aftenbladet (København) 9. december 1904.
Ildebrandene på landet.
Et sikringsmiddel der fortjener opmærksomhed. Når kvæget skal til "hurtig udrykning". Et af de spørgsmål som alle dage har beskæftiget landboerne der lever under stråtagene, er dette: hvorledes kan man i ildebrandstilfælde hurtigst muligt løse kvægbesætningen?
Et efter vor mening meget betydeligt skridt til løsningen af denne sag er en opfindelse, på hvilken købmand A. Petersen, Valby ved København (Valby Langgade [Remisevej] 8, 3.) og klejnsmed Hovland Christensen, Gl. Kongevej 39, København, i disse dage har indgivet patentansøgning. Ved at indrette koblingerne af kreaturerne på en nærmere angiven måde kan man løse hele rækker af køer lige så let og lige så hurtigt som man løser det enkelte kreatur. Opfindelsen har været forevist bl.a. statskonsulent P. A. Mørkeberg, professor ved Landbohøjskolen Har. Goldschmidt og oldermanden for Københavns slagterlaug, hr. W. Juul, der alle har udtalt sig meget rosende om den.
Vi henleder vore landbolæseres opmærksomhed på denne opfindelse om hvilken de kan erholde detaljeret oplysning ved henvendelse til en af de forannævnte opfindere.
Slagelse-Posten 15. december 1904.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar