Valby Tidende, nr. 70, november-december 1869

Lidt om villapartiet

(Notitsen roser Frederiksberg Kommune og Veterinær- og Landbohøjskolen for god vejvedligeholdelse, og fortsætter:)

Jeg var tilfreds, at jeg kunne sige det samme om de øvrige veje i villapartiet, men desto værre for os beboere, de er i en alt andet end god stand. Hr. rådmand Bylow, der, da han solgte byggegrundene, forbeholdt sig en vejskat af 16 sk. årlig pr. løbende alen vej, hvilken skat også punktlig opkræves, skulle derfor holde vejene vedlige, men opfylder kun dårlig denne forpligtelse. Vejene har nu været til i omtrent 14 år, og i den tid er der ikke foretaget nogen grundforbedring. Hvad der især generer os, er gangstiernes slette beskaffenhed. De foregående åringer har hr. Bylow nemlig ladet disse belægge med sand fra hans grusgrav ved Valby, et materiale der vistnok er meget godt til brolægnings- og murerarbejde, men ingenlunde egner sig til udbedring af gangstier, idet det i fugtigt vejr danner et formeligt morads, som det til sine tider næppe er muligt at ælte igennem. Hensigten med disse linjer er at formå rådmand Bylov til at gøre sin pligt i henseende til vejene i villapartiet.
En beboer af villapartiet.
(Folkets Avis, 2. november 1869)

Mund- og klovsygen

har i den sidst forløbne uge grebet stærkt om sig i Københavns nærhed. I Valby blev således 12 køer i gårdmand Anders Nielsen sens stald syge, flere slagtere samme sted har anmeldt syge grise, i Kongens Enghave blev ikke mindre end 28 grise syge på en dag, og på forskellige steder på Frederiksberg er et eller flere dyr af besætningerne blevet angrebet. Veterinær- og Landbohøjskolens dyrlægepersonale med lektor Stockfleth i spidsen er som følge heraf i travl virksomhed fra den tidlige morgen til den sildige aften.
(Dags-Telegraphen (København), 10 november 1869).

Ildløs

I aftes omtrent klokken kvart over otte blev himlen pludselig stærkt rød i sydvestlig retning. “Det brænder igen i Valby”, hørte man fra flere sider, og mange ville allerede vide at ilden var i det såkaldte Annexsogn, der blev skånet ved den store ildebrand som overgik Valby for 5 år siden, og den stærke lysning på den mørke himmel syntes at bekræfte rigtigheden heraf. Rygtet overdrev imidlertid denne gang. Det var i den nye by, ilden var udbrudt, nemlig i en bagbygning til den ejendom som ejes af den derværende arbejderforenings formand, tømrer Hans Pedersen, hvilken bygning var indrettet til værksted. Omtrent kl. halv ti var ilden standset, efter at alt var brændt i bygningen hvad der kunne brænde, og uden at de tæt ved liggende bygninger havde lidt nogen skade.
(Dags-Telegraphen (København), 10. november 1869).

Salg af kød på torvene

Efter bestemmelserne i den nye torveordning er det kun landslagterne der har tilladelse til at forhandle slagtede kreaturer på torvene. I den offentlige politiret er der i den sidste uge blevet foretaget flere sager mod slagtere som har solgt slagtede lam på torvet uagtet de har butik her i byen og således som borgere i København ikke kan kaldes landslagtere fordi deres slagterier er beliggende i Valby eller Frederiksberg. Sagerne er alle sluttet med en advarsel.
(Dagens Nyheder, 19 november 1869).

Mund- og klovsygen 

griber stedse mere og mere om sig i hovedstadens omegn, heldigvis dog uden at dødeligheden forholdsvis har været stor. I Valby er der således næsten ikke en gård hvor køerne ikke er syge, og på den store gård “Frederiksholm” i Kongens Enghave, tilhørende proprietær Løchte, er hele besætningen, 65 køer angrebet (Dtl)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 25. november 1869)

Vejen til Københavns nye begravelsesplads.

Da dette anliggende skal under diskussion i Borgerrepræsentationen, turde det vistnok være på rette tid at henlede opmærksomheden på at befolkningen på Vesterbro med berettiget frygt har tænkt sig muligheden af at alle ligtog skal passere Vesterbrogade til Enghavevej eller Vester Fælledvej, i stedet for, hvad der synes det naturligste, at lade denne færdsel gå over den gamle jernbanevold. Jeg skal i den anledning kun antyde at beboerne i Hvidovre Sogn, nemlig i Vigerslev, har en så stor interesse af at der etableres en forbindelse mellem København og sognet- hvorved det blev muligt at undgå de to stejle og om vinteren i glat føre for vognfærdsel højst uheldige bakker, Valby og Frederiksberg Bakke - at de utvivlsomt ville være villige til at yde et betydeligt tilskud til en brolægning af den del af voldens kørebane som ligger vest for hovedstadens grund.
(Dags-Telegraphen (København), 29. november 1869).

Kortet viser den vej som fra Enghavevej blev ført op på gårdmand Anders Nielsens jorde til den daværende fattigkirkegård, og som senere kom til at hedde Bavnehøj Alle. Vejens anlæggelse var blev et vedtaget i november 1869. Øverst anes broen over den gamle, dengang nedlagte jernbane og en sti gennem Bjerregårds jorde.

Den nye kirkegård ved Valby

Gårdmand Anders Nielsen i Valby har tilbudt kommunen jord til en del af den 20 alen brede vej som fra Enghavevejen skal føres op til kirkegården for begravelsesvæsnets regning, og hvortil kommunen uden vederlag vil give resten omtrent 6400 kvadratalen af Vester Fælled. Borgerrepræsentationen gav i aftes efter et kort ordskifte sit minde hertil.
(Folkets Avis - København, 30. november 1869).

Københavns Borgerrepræsentanter.

Møde mandag den 29. november, kl. 6 eftermiddag.
Efter at Magistratens skrivelse angående sammensætningen af det kombinerede udvalg i hospitalssagen var taget til efterretning, foretoges en skrivelse fra Magistraten af 13. d. m. om afståelse af jord til vej til den nye kirkegård i Valby. Forslaget gik ud på at kommunen uden vederlag skulle afstå til begravelsesvæsnet 6400 kvadratalen af dens jord til en vej fra Enghavevej over Vesterfælled der skulle fortsættes over en gårdmand Anders Nielsen i Valby  tilhørende jordlod, hvoraf begravelsesvæsnet med kultusministeriets samtykke har købt et areal i dette øjemed. På denne måde ville man have en nærmere og bekvemmere vej til den nye kirkegård end den som fører over Valby Bakke og forbi Carlsberg. Abrahamson foreslog at den nye vejstrækning straks skulle erklæres for offentlig, mens det ifølge Magistratens forslag skulle være begravelsesvæsnet forbeholdt, dersom det dertil måtte finde anledning at kunne lukke den for uvedkommende færdsel. Borgmester Larsen tillagde vel ikke dette forbehold nogen stor betydning, men mente dog at det kunne være ret hensigtsmæssigt. Abrahamsons forslag forkastedes imod 1 stemme, hvorefter Magistratens indstilling enstemmig vedtoges.
(Dagbladet (København), 2. december 1869).

Sognefogedvæsenet i Hvidovre Sogn.

Justitsministeriet har i henhold til derom sket indstilling fra Københavns Amtsråd bestemt at Hvidovre Sogn fremtidig deles i to sognefogedkredse, af hvilke den ene omfatter Valby og Kongens Enghave, den anden byerne Vigerslev og Hvidovre. Til denne meddelelse skal vi endnu tilføje at der er al udsigt til at den ene af de 4 nye politibetjente som i henhold til det nævnte amtsråds beslutning skal ansættes i søndre birks jurisdiktion, vil få bopæl i Hvidovre Sogn og rimeligvis i Valby, der navnlig om sommeren formelig er oversvømmet af løsgængere og betlere fra hovedstaden.
(Dags-Telegraphen (København), 14. december 1869).

De 3 tønder land som Vestre Kirkegård startede på, lå ca. midt i den nuværende kirkegård, med adgang fra nuværende Enghavevej-Bavnehøj Alle. Enghavevej var to hjulspor og adgangsvejen har formentlig lignet en markvej. Til venstre ved indgangen blev opført et trækapel, bestående af en "ligstue" hvor kisterne blev opbevaret, og på hver side kapel til afholdelse af selve begravelse. Kisterne blev anbragt i massegrave og dækket med jord når de var fyldt op.

Valby Tidende nr. 69, august-oktober 1869

Den offentlige politiret

1. afdeling. Assessor Nyholm
Fredag den 13. august kl. 10
Sagen mod smørhandler Peter Petersen af Valby der var tiltalt for at have ladet sin vogn stå uden tilsyn på Nytorv samt for at have været højrøstet da politiet udbad sig hanss navn, og erklæret at det ikke kunne forbyde ham at holde der, foretoges atter i dag. Sidste gang kunne han have sluppet med at bøde 2 rigsdaler. Denne gang optrådte han således at han fik en dom på udredelsen af 5 rigsdaler.
(Flyveposten, 14. august 1869).

En kroning og brudefærd i gamle dage.

(Beretning om et indtog i København for 300 år siden ved Christian 4.s kroning, den 26. august, stærkt forkortet:)

Kl. 9 om morgenen satte toget sig i bevægelse ud ad Køgevejen, der dengang førte langs Gammel Kongevej, gennem Rahbeks Alle over Valby, Hvidovre, Avedøre osv. Da landevejen på den tid var af den beskaffenhed at man ikke så nøje kunne beregne sin fart, måtte kongen vente længe. Men det havde man forudset, og da det ikke gik så nøje til med omkostningerne, havde man oprejst et paulun hvor kongen kunne hvile sig. Endelig henad aften fik man øje på de ankommende, og nu red kongen ud for at modtage dem efter skik og brug. Da man på hjemvejen kom under Frederiksberg Bakke, var der på den højde hvor senere Søndermarken blev anlagt, arrangeret et fyrværkeri. Først stod der en 6 alen høj figur der forestillede en soldat med sit gevær i anlæg, således indrettet at der for 600 skud ud deraf. Bagved var oprejst et 21 alen højt tårn, omgivet af en skanse. På tårnet var der anbragt en stang med en halvmåne og en forgyldt knap hvorpå stod en ravn med udslagne vinger. Af tårnet udfor 25.000 “ild og slag”, hvilket altsammen “med stor knagen og bragen brændte løs, da herrerne for der forbi uden al fare og skade.”
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 17. august 1869).

Ejendomsoverdragelse

Københavns Magistrat har nu ved søndre birk ladet tinglæse købekontrakt, hvorved proprietær Jens Carl Ostenfeldt til Københavns Magistrat på Københavns Begravelsesvæsens vegne eller til den der i stedet for Magistraten med regeringens bifald overtager forpligtelsen til at tilvejebringe en assistenskirkegård for staden København, sælger den del af ejendommen Bjerregaard i Valby, Hvidovre Sogn, som ligger på den sydlige side af den nedlagte jernbanestrækning, nemlig et areal af ca. 60 tønder land for købesum 45.000 rigsdaler.
(Dags-Telegraphen (København), 31. august 1869).

Kort som viser udstrækningen af Vestre Kirkegård 1879. Hovedindgangen er angivet som "Vej til vestre Kirkegaard", og svarer til nuværende Baunehøj Alle fra Enghavevej, yderst til højre i fotoet. Vejen førte ind til det sted der i dag er markeret med to mindesten. Der blev opført et trækapel et stykke inde på kirkegården, en anelse syd for vejen.   

I Valby Kro

fortæller undertegnede søndag den 12. ds. aften halv otte flere erindringer fra sidste krig, navnlig fra skansen nr. 2. Adgangskort såvel for damer som herrer fås hos værten.
J. Anker
Premierløjtnant.
(Dags-Telegraphen (København), 8. september 1869)

Overkørsel på jernbanen.

Ved det sædvanlige morgeneftersyn af jernbanelinjen fandtes i går en mand dræbt i sporet mellem Frederiksberg og Glostrup stationer. Ulykken antoges at være sket den foregående aften. Liget blev henlagt i Hvidovre Sogns fattighus i Valby.
(Dags-Telegraphen (København), 4. oktober 1869).

Jernvejsulykke

Onsdag morgen fandt man på jernvejen der går over Valby Mark ved København, liget af en ung mand på hvilket begge benene var overskåret. Det blev straks besørget til søndre birks kontor, og af de papirer som fandtes i lommerne, sås det at det var en ung bonde, søn af en på Averød Mark boende fisker. Han havde i tirsdags været på session i København, og uagtet han var bekendt som en skikkelig og meget ædruelig ung mand, må man dog formode at han mod sædvane har drukket noget mere end han kunne tåle og været så omtåget, at han ikke kunne se toget komme og derved er kommet under det
(Folkets Avis, 15. oktober 1869).

Et sørgeligt ulykkestilfælde

foranledigede i forgårs af de militære øvelser som i denne tid finder sted i hovedstadens omegn. En ældre karl som tjener hos en gårdmand i Valby, kom om formiddagen kørende på Gammel Køgevej på et læs gødning, da hestene blev sky for nogle skud som uventet faldt fra en deling fodfolk der manøvrerede i nærheden. Følgen heraf var at hestene gav et stærkt ryk i vognen, ved hvilken bevægelse kusken tabte ligevægten og styrtede ned mellem hestene og vognen, hvs hjul gik over hans ben så at der fremkom et gabende sår af over et kvarters længde på skinnebenet, ligesom også hans hovede blev beskadiget i faldet. Ulykken blev straks opdaget, og karlen blev bragt til Valby, hvorfra han efter at være forbundet af en tilkaldt læge blev kørt til sygehuset. Der har imidlertid allerede nu vist sig en så stærk koldbrand at der er begrundet frygt for at ulykken vil medføre alvorlige følger.
(Dags-Telegraphen (København), 18. oktober 1869).

Mund- og klovsygen.

Der kan nu næppe være tvivl om at mund- og klovsygen vil optræde som en almindelige landesyge (epizooti). Efter at flere tilfælde har vist sig blandt kvæget på Fyn, i Jylland, på Samsø og det sydlige Jylland, er sygdommen nu udbrudt blandt en kvægbesætning hos en gårdmand i Valby ved København. Der er for kort tid siden købt fynske køer til gården, men det er ikke hos disse at sygdommen har vist sig, så at man ikke kan antage at de har ført smitte med sig. Skønt der således er al sandsynlighed for at mund- og klovsygen vil blive almindelig blandt kvæget, er der dog ingen grund til ængstelse, dels fordi sygdommen i og for sig er godartet, og dels fordi alt kvæget er taget på stald, og der er halm nok, så at de syge ikke vil lide under mangel på strøelse, hvilket ville være meget uheldigt netop ved denne sygdom hvor køerne ikke kan udholde at stå.
(Dagbladet (København), 20. oktober 1869).

Ulykkestilfælde.

Den tjenestekarl fra Valby som i forrige uge kom til skade idet hans heste blev sky ved militærets øvelser på Gammel Køgevej, hvorved han styrtede af vognen og beskadigede skinnebenet, er i går afgået ved døden som følge af en koldbrand der allerede dagen efter at ulykken var passeret, angreb legemet.
(Dags-Telegraphen (København), 22. oktober 1869).

Jens Carl Ostenfeld havde overtaget Bjerregård i 1868 fra sin svigerfar (og han beholdt den til 1920). Han havde en betydelig gæld og tilbød at sælge 60 tønder land for 45.000 kr. Komiteen med ansvar for at finde et stykke jord der kunne egne sig som kirkegård til aflastning af de 3 overfyldte københavnske kirkegårde afslog i første omgang,  men Ostenfeld stod fast, og kompromiset blev at Ostenfeld accepterede en forpagtningsaftale: Han betalte 1.500 rigsdaler årligt for de ubenyttede arealer.

Valby Tidende nr. 68, maj-juli 1869

Ny begravelsesplads.

I Borgerrepræsentanternes møde i går aftes meddelte borgmester Larsen at kultusministeriet har approberet det af kommunalbestyrelsen vedtagne køb af en del af de til Bjerregaard i Valby hørende jorder til anlæg af en ny begravelsesplads for hovedstaden.
(Dagbladet (København), 4. maj 1869).

Borgerrepræsentanternes møde i går aftes kl. 6

Borgmester Larsen gav oplysning om at Kirkeministeriet samme dag havde givet sit samtykke til købet af Bjerregaards jorder i Valby   til en ny kirkegård for København. Men da det havde knyttet dette til nogle få og ubetydelige ændringer i den af kommunalbestyrelsen vedtagne plan for den nye kirkegård (eller rettere i reglerne for den gamle kirkegårds brug), krævede han forsamlingens samtykke til at optage disse ændringer for at købet kunne komme i stand inden den 8. maj, således som aftalen var med sælgeren. Dette vedtoges enstemmig uden omtale. Kl. 8 lukkedes dørene. 
(Fædrelandet, 4. maj 1869).

Albert Rüdinger: Markvej på Vestre Kirkegårds nuværende terræn. 1880. Selv om maleriet er 10 år efter anlæggelsen, fortæller det måske lidt om hvordan der så ud også i 1869. ("Ved Vestre Kirkegårds 100-årsjubilæum", side 7.) 

Den offentligt politiret

afdeling. Assessor Nyholm
Mandag den 31. maj kl. 10
Slagtermester Carl Nielsens hustru Sophie af Valby var tiltalt for at have kørt om med kød i Blågårdskvarteret. Men da hendes mand selv havde slagtet kødet, der tilmed var bestilt, hævedes sagen.
(Flyveposten, 2. juni 1869)

Attenderet hæleri.

En valbykone havde en dag i afvigte januar måned henlagt en sæk med 10 levende ænder i en port på Gammeltorv og aftalt med en handelsmand fra Valby at han skulle tage dem med sig når han kørte hjem. Da hun senere selv kom hjem, erfarede hun at sækken med ænderne ikke var hjembragt, da handelsmanden ikke havde kunnet finde dem, og hun tog derfor tilbage til byen for at anstille undersøgelse, men det lykkedes hende hverken at finde sækken eller ænderne, skønt man havde lagt mærke til at begge dele var lagt fra porten over ved springvandet. Da Maren Jensdatter, Hansens hustru, havde været en af de sidste koner, der forlod torvet, opstod der mistanke om at hun også havde tilvendt sig sækken. Hun forklarede under den sag der herefter anlagdes imod hende at hun havde vel set flere sække ligge ved springvandet, men nægtede selv at have taget den bortkomne sæk og at vide hvor den var blevet af. På yderligere forespørgsel forklarede hun imidlertid at hun samme dag havde købt 10 levende ænder i Frederiksborggade af en ubekendt bonde, bragt dem til sit hjem og slagtet dem samme dags aften. Denne hendes hjemmel blev imidlertid aldeles ubestyrket, og hendes forklaring var i flere henseender vaklende både med hensyn til ændernes antal og den måde hvorpå hun disponerede over dem, og mistanken imod hende var derfor ikke ubegrundet. Men det lykkedes alligevel ikke under sagen at tilvejebringe nogensomhelst oplysning hvoraf der kunne udledes endog blot formodning for at de ænder som den tiltalte hjembragte, var identiske med dem valbykonen havde mistet, og kriminal- og politiretten fandt derfor at det måtte anses for ubevist at den tiltalte med hensyn til de borteblevne ænder har gjort sig skyldig i noget ulovligt. Derimod oplystes det at den tiltalte, efter at hun var kommet i besiddelse af de ænder hun vil have købt, fik mistanke om at sælgeren havde stjålet dem, og at hun desuagtet lagde dølgsmål på besiddelsen, da politiet efterlyste de ænder, valby konen havde mistet, og skønt tilstedeværelsen af et tyveri ikke er godtgjort, måtte denne den tiltaltes adfærd dog betragtes som et forsøg på en hælerisk virksomhed, hvorfor retten dømte hende efter straffelovens § 238, jfr. § 46, til fængsel på vand og brød i 5 dage.
(Dags-Telegraphen (København), 3. juni 1869)

I Valby Kro afholder

Valby Sygekasse-Forening en stor

Fest

Søndag den 6. juni hvortil byens og omegnens beboere indbydes. Haven vil blive dekoreret. Der vil blive oprettet en bazar og tombola, skiveskydning og gevinster, ligesom keglebanen, gyngen og flere genstande er disponible for de besøgende. Musikken begynder i haven kl. 4. Derefter bal i den store sal, der åbnes kl. 9. Ballet slutter kl. 4 morgen. Hele nettoindtægten går til en fond for Valby Sygekasse-Forenings lig- og begravelseskasse.
Bestyrelsen.
(Folkets Avis - København, 4. juni 1869.)

Ved kapridningen i Slagelse.

i dag seirede i første løb (officerer på tjenesteheste), print. Baggesen af 4. dragonregiment. Løjtnanterne Bölck og Biale styrtede, men ingen af dem kom til skade. I andet løb (for 3- og 4-råige “skandinaviske” vallakker) fik “Janette” 1. , Gallina 2. præmie.
I tredie løb fik gårdejer Nielsen af Valby ved København 1. præmie, dyrlæge Rasmussen af Slagelse Mark 2. præmie. Løbet varede 2 minutter 39 sekunder. I fjerde løb fik Samson, tilhørende Sehested-Juul, 1. og Addelfader, tilhørende etatsråd Suhr, 2. præmie. Jubel hilste udfaldet.
(Aalborg Stiftstidende og Adresseavis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 3. juli 1869).

Væddeløbene ved Slagelse

(Fra vor specielle korrespondent, Slagelse den 3. juli)
Slagelse væddeløb har et navn i historien. Byens bedste mænd peger med en vis stolthed tilbage til de år, da denne idræt stod i flor der, staden kan endnu blandt borgerne fremvise en gammel traineur, der allerede vandt sig et navn da mange af os var meget unge, og talrige er de myter der går fra mund til mund når talen falder på Slagelse væddeløb. Da en energisk mand for et par år siden vækkede væddeløbene af deres lange dvale og under almindelig tilslutning fra befolkningens side foranstaltede en dags sport ved Odense, blev der ved det derpå følgende gilde i en skål udtalt: “Til næste år giver vi møde i Slagelse!”. Det var en Slagelsemand der talte, væddeløbene kom i stand, og så megen opmærksomhed vakte de, at de blev bragt på to af vores scener. På Folketeatret faldt replikken “de dristigste ryttere falder altid af!” i “Revuen”, og på Kasino sang hr. Sandhed i “Nytårsnat 1869”, da han opsamlede det gamle års store og gode handlinger:
Syv planeters opdagelse,
Abyssiniens indtagelse,
Isabellas forjagelse,
Og - væddeløbene ved Slagelse!
---

Privat væddeløb

(match og sweepstakes kunne afholdes)...
Det overordentlig smukke vejr bidrog i høj grad til at give denne sporting-dag en heldig baggrund. I hundredvis strømmede folk til Slagelse fra nord og syd, fra øst og vest. Ved hvert togs ankomst mærkede man på folkemængden i gaderne at der var blevet tilført nye ladninger fra hovedstaden, og byen har sikkert ikke siden de forrige væddeløb haft et så livligt udseende. Lad enhver der har overværet løbene i dag og set disse tusinder af glade ansigter, kun påstå at væddeløb er en aristokratisk forlystelse som det store publikum ikke viser sympati - vi vil i det mindste for vort vedkommende tillade os at være af en anden mening.
Kl lidt over 12 var hele pladsen rundt banen fyldt med mennesker. Såvel de åbne som de lukkede tribuner vrimlede af folk, og på det sidstnævnte sted sås navnlig en udvalgt kreds af elegant klædte damer Under en smagfuld dekoration midt i den bedækkede tribune sås hans kongelige højhed kronprinsen og prinss Hans med følge. De ankom omtrent kl. halv to og et for kronprinsen udbragt “Leve” besvaredes med kraftige hurraråb.
Da tiden til det første løbs begyndelse nærmede sig, sås embedsmændene i travl virksomhed. Grev Holstein-Holsteinborg fungerede som dommer, grev Petersdorff som starter og kammerherre Sehestedt-Juul som vejer. 
---
3. løb (bondeløb). Alle 7 indmeldte heste viste sig ved starteren. Efter lidt “knuderi” ved afløbet satte bønderne af, og “Sara”, en 5 års hoppe fra Træløse, gik i spidsen, men formåede ikke at holde sin plads. Efter et meget godt løb, i hvilket de 3.000 alen blev tilbagelagt i 2 min. 39 sekunder, sejrede Anna, gårdejer Nielsens (Valby) 10 års gamle hoppe. Nr. 2 blev dyrlæge Rasmussens sorte hoppe fra Slagelse Mark, og nr. 3 blev Ole Hansens blankbrune 7 års hoppe fra Suserup. Sir Peter, en grå hingst, tilhørende mølleren i Hulby Mølle, brød straks ud igennem tovene og løb ind på saddelpladsen.
(Dagens Nyheder, 4. juli 1869. Artiklen forkortet ned til kun det Valby-relevante).

Offentlig religiøs forsamling i Valby.

Søndag den 4. juli om eftermiddagen kl. 5 vil der blive holdt evangelisk foredrag i tømrer H. Petersens sted. (Hjørnesalen til gaden, 2. opgang).
(Folkets Avis, 3. juli 1869).

Hestevæddeløb i Danmark blev introduceret af dronning Caroline Mathilde og Struensee. Men efter deres fald blev de forbudt. I 1820 begyndte hertugen af Augustenborg dog at arrangere løb i bl.a. Odense, Horsens og Slagelse, og i 1832 kom de til København. Da hertugen stod på Slesvig-Holstens side i Treårskrigen, stoppede de midlertidigt indtil 1867. Slagelses berømmelse faldt hurtigt da løbene i 1870 blev flyttet til den nu så kendte galopbane ved Klampenborg, dog ikke samme sted som i dag.

Valby Tidende nr. 67, februar-april 1869

Overkørsel. 

I går formiddag indtraf der i Valby den beklagelige ulykke at to små drenge blev kørt over af et enspænderkøretøj. Hjulet gik over foden på den ene dreng, men den anden kom desværre mere til skade, idet hjulet gik over hans hoved som blev slemt beskadiget. Uforsigtig kørsel skal være årsag til denne ulykke. Den tilskadekomne dreng blev bragt til Kommunehospitalet.
(Dagens Nyheder, 1. februar 1869).

Sommerlejlighed i nærheden af Søndermarken. 

3 smukke værelser, køkken, pige- og spisekammer, kælder, brændehus og fælles vaskehus er til leje for sommeren. Lejen er 60 Rd for sommeren. Carlsminde, Valby.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementsidende, 10. februar 1869.)

Uberettiget næringsbrug. 

I efteråret anmeldte en i Valby boende handlende at en derværende forening som førte navnet “Valby og Omegns Arbeiderforening” drev uberettiget næringsbrug med brændevin. Foreningens formand oplyste imidlertid at han til indenrigsministeriet havde indgivet en begæring om tilladelse hertil, og da denne blev afslået ved ministeriets resolution af 16. oktober f. å. ophørte foreningen med at sælge brændevin, rom og ekstrakt, hvorefter klageren frafaldt påstand om tiltale. Da det imidlertid under sagen tillige var oplyst at foreningen i henhold til sine, den 1. februar 1868 daterede vedtægter indkøber de almindeligste fornødenheder og navnlig sådanne som udgør genstanden for høkerhandel, hvilke den igen fra et dertil lejet lokale lader udsælge til sine egne medlemmer til dagens gangbare priser, men at den ikke dertil havde løst næringsbevis, blev sagen ved søndre birks politiret forfulgt af det offentlige. Under denne sag gjorde formanden gældende at næringsbevis i dette tilfælde måtte være overflødigt, dels fordi udsalget kun stod åbent for foreningens egne medlemmer og til visse bestemte tider om dagen, dels fordi handlen har været drevet af en forening eller et aktieselskab. Deri kunne retten imidlertid ikke give ham medhold, for virksomheden er efter hvad vedtægterne viser, gået ud på ikke blot at sætte foreningenss medlemmer eller aktiehaverne i stand til et fordelagtigere indkøb af livsfornødenheder, men også på at skaffe dem et udbytte når handelen gav et overskud, og næringsloven af 29. december 1857 § 4 viser udtrykkelig at aktieselskaber ingenlunde mere end andre er fritaget for at løse næringsbevis, ligesom foreningens mangel på ret til at udsælge brændevin eller andre stærke drikke allerede var afgjort ved indenrigsministeriets omtalte resolution. Formanden blev derfor på foreningens vegne i henhold til den nævnte lovs §§ 1, 75 og 77 anset for skyldig i uberettiget næringsbrug og idømtes en bøde af 10 Rd. til amtets fattigkasse.
(Dags-Telegraphen, 17. februar 1869)

En ny Assistenskirkegård

…. Der skal for ikke længe siden have været underhandlinger i gang om erhvervelsen af et større areal ved Strandvejen - og efter hvad vi har erfaret vil sagen nu i den nærmeste tid blive forelagt Borgerrepræsentationen til beslutning, idet Magistraten under forbehold af dens samtykke har afkøbt proprietær Ostenfeldt 60 tønder land af hans ejendom “Bjerregård” i Valby for der at indrette en ny Assistenskirkegård. At der, hvis købet sanktioneres, må anlægges en sporvej ud til kirkegården, må anses for en selvfølge.
(Dags-Telegraphen, 19. februar 1869, uddrag).

En ny Assistenskirkegård. 

Københavns Magistrat har ifølge “Dags-Tel.” på Borgerrepræsentationens nærmere approbation afkøbt proprietær Ostenfeldt 60 tønder land af hans ejendom “Bjerregård” i Valby til anlægget af en ny assistenskirkegård.
(Flyveposten, 20. februar 1869).

Albert Rüdinger: Markvej på Vestre Kirkegårds nuværende terræn. 1880. Vestre Kirkegård tog i 1870 kun 3 ud af de 60 tønder land i brug. Det kunne måske have set sådan ud på Bjerregårdens marker 1868, på det der senere skulle blive til Vestre Kirkegård. (Ved Vestre Kirkegårds 100-årsjubilæum, side 7.)

Dødsfald

At min kære, stræbsomme mand, arbejdsmand Peter Christensen i Valby, blev mig ved døden berøvet den 20. d.s. bekendtgøres herved sørgeligst for fraværende slægt og venner. 
Bertha Christensen, født Kn[udsen]
Peter Christensen
Hanne Christensen
Begravelsen finder sted fra Frederiksberg Kirkes kapel søndag den 28. februar kl. 2.
(Folkets Avis, 24. februar 1869).

Ny begravelsesplads.

Efter forlydende går magistratens forslag om erhvervelsen af en ny begravelsesplads ud på at kommunen for en sum af 45.000 rigsdaler skal købe 60 tønder land af den proprietær Ostenfeldt tilhørende ejendom Bjerregaarden ved Valby. Dersom købet kommer i stand, hedder det sig at der påtænkes nedlagt et spor på den aflagte jernbanestrækning indtil forbi bryggeriet Carlsberg, hvorved forbindelsen med den nye begravelsesplads vil blive væsentlig lettet.
Sagen var i går aftes til 1. behandling for lukkede døre i Borgerrepræsentationen. 
(Dagbladet, 2. marts 1869.)

Uforsvarlig kørsel.

Handelslærling Christian Larsen, som den 31. januar dette år ved uforsvarlig kørsel i Valby havde overkørt to 11-årige drenge, der kom så slemt til skade at de måtte holde sengen en måneds tid, er ved Søndre Birks politiret dømt til en mulkt af 2 rigsdaler, til en skadeserstatning af 10 rigsdaler, samt til at betale 50 rigsdaler for de med drengenes helbredelse forbundne udgifter.
(Dagens Nyheder, 23. marts 1869)

Købet af en del af ejendommen Bjerregaard i Valby

Hvidovre Sogn var i aftes til første behandling for lukkede døre i Borgerrepræsentationen. Efter hvad vi har erfaret, har det om købet nedsatte udvalg i sin afgivne betænkning anbefalet købet af 60 tønder land af den ovennævnte ejendom, men henstillet til den af magistraten nedsatte kommission at søge købet effektueret for 40.000 rigsdaler, i stedet for som af sælgeren, proprietær Ostenfeldt, forlangt 45.000 rigsdaler.
(Dags-Telegraphen (København), 6. april 1869)

Endnu en velocipede-rideskole.

er i går blevet oprettet ved indkørslen til den ældre jernbanestation med indgang fra tømmerpladsvejen. Begyndere har her en bekvem, indhegnet plads hvor de ugenert kan øve sig, mens den aflagte jernbanestrækning lige til Valby danner en udmærket løbebane for viderekommende. 6 billetter kan fås for 1 rigsdaler hver søgnedag fra kl. 10-1.
(Dagens Nyheder, 11. april 1869).

Københavns nye begravelsesplads.

Efter hvad vi har erfaret, vedtog Borgerrepræsentationen i aftes for lukkede døre det af magistraten stillede forslag om købet af 60 tønder land af Bjerregaards jorder på Valby Mark, tæt vest for bryggeriet Carlsberg, for en købesum af 45.000 rigsdaler. Borgmester Larsen meddelte at ejeren, proprietær Ostenfeldt, ikke havde villet slå de 5.000 af som udvalget havde ønsket. 
(Dags-Telegraphen (København), 13. april 1869)

Tyveri

En nat i begyndelsen af forrige måned vakte det den vedkommende vægters opmærksomhed at en person der har en pakke, sneg sig langs med hegnet på hjørnet af Gammel Kongevej og Allegade, og han gik derfor hen i mod personen som viste sig at være en svensker, og som forklarede at han har noget vasketøj for en banedirektør Jensen i Falkoner Alle. Men da vægteren ville se vasketøjet, blev det pludselig til 2 skinker og 4 spegepølser. Og da ingen person med den nævnte bestilling boede på det opgivne sted, blev svenskeren arresteret. Den næste morgen indløb der anmeldelse om at fødevarerne var stjålet fra en slagter i Valby hvor arrestanten tidligere havde tjent. I januar måned dette år blev han af Københavns politi hjemsendt til Malmø. Den samme dag han kom til Sverige, tiggede han sig frem til Landskrona, og dagen efter til helsingborg hvorfra han med et dampskib gik over til Helsingør så at han allerede to dage efter sin hjemsendelse atter var her i landet hvor han på ny begyndte sit tiggeri gennem Nord- og Mellemsjælland til egnen omkring Køge, hvor han forgæves søgte arbejde ved de nye jernbaneanlæg. Han gik herefter til Valby til den omhandlede slagter hvor han forgæves søgte arbejde og ophold, og tog derpå efter sin forklaring igen i nogle dage til Sverige (mens det er mere rimeligt at han flere gange har forøvet tyveri i Valby), hvorefter han vendte tilbage med den bestemte hensigt at stjæle noget flæsk, hvilket han samme nat som han blev anholdt, havde bragt til udførelse. Ved Københavns Amts søndre birks ekstraret dømtes han til fængsel på vand og brød i 4 gange 5 dage.
(Dags-Telegraphen (København), 15 april 1869).

Valby

2 hyggelige lejligheder er til leje til april flyttedag, en til 20 rd. og en til 25 rd. halvårligt. Man behager at henvende sig på “Karens Minde” nr. 79 i Valby
(Københavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. april 1869).

Fjerkrætyven

I indeværende forår indløb der jævnlig til politiet anmeldelser om tyverier af høns og ænder, men intet sted var mistanken rettet mod nogen bestemt person, og der var heller ikke på de dage på hvilke tyverierne blev begået, set fremmede om hvem det kunne formodes at nogen af dem skulle have begået tyveri. Politiet havde imidlertid sin opmærksomhed henvendt på sagen, og en morgen netop som et tyveri af ænder var anmeldt, fandtes de stjålne koster hos en hønsekræmmer på Gammeltorv som forklarede at han havde købt dem af en person der efter det opgivne signalement at dømme ikke kunne være nogen anden end den to gange tidligere straffede, men endnu oftere for tyveri sigtede Jørgen Petersen, også kaldet “Jørgen Kurvemager”, som senest i 1863 var straffet med et års forbedringshusarbejde for et i Valby forøvet korntyveri fra proprietær Skovgaards lade, ved hvilken lejlighed han var så uheldig at blive truffet med den stjålne sæd på nakken. Han blev derpå eftersøgt, endnu samme dag anholdt og har omsider tilstået at have forøvet flere af de begåede tyverier ved hvilke hans udbytte efter hans egen forklaring har været omtrent 30 høns og ænder. Ved Københavns Amts søndre birks ekstraret dømtes han denne gang til 2 års tugthusarbejde.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 29. april 1869). 

Ildløs.

I en mindre ejendom ved Valby ved København opstod søndag morgen ild i noget tøj der var hængt til tørre i køkkenet. Branden opstod ved uforsigtighed af et barn og udbredte sig temmelig hurtigt til et tilstødende værelse hvor bohavet og panelet blev en del forkullede. Det lykkedes dog ved hurtig tililende hjælp at slukke ilden.
(Middelfart Avis, 29 april 1869).

Tyveri

I året 1864 blev menig ved 1. artilleriregiment Carl Vilhelm Johansen for tyveri dømt til 10 dages fængsel på vand og brød og til nedsættelse i de meniges 2. klasse. Et par år efter kom der klage til politiet over at han mishandlede sit 2 år gamle barn, og han tilstod også at have revset det for urenlighed, men denne revselse var gået så vidt at der fandtes sortblå mærker på barnets hovede og ben, idet han tillige havde knebet det i tæerne og slået det, så at næsen blødte, og der fandtes endnu mærker deraf med underløbet blod. For denne utilbørlige behandling af sit barn dømtes han til 8 dages simpelt fængsel. For omtrent en måned siden har Johansen atter begået tyveri, idet han har stjålet en pisk fra en vogn uden for Valby Kro, og han er derfor nu ved søndre birk dømt til 4 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
(Dagens Nyheder, 30. april 1869).

Forhandlingerne med Bjerregårds ejer, Jens Carl Ostenfeld om købet af gårdens jord til det der senere kom til at hedde Vestre Kirkegård, var langvarige fordi Ostenfeld koldsindigt holdt på prisen, og i sidste ende "vandt". I starten blev kun 2-3 tønder af de dengang 60 tønder land indhegnet af et nødtørftigt hegn og med en genbrugslåge. 

Valby Tidende nr. 66, januar 1869

Funden død. 

En i Valby boende ældre arbejdsmand der nytårsdag var gået til Glostrup for at ønske de gårdmænd som bor der, glædeligt nytår, blev fundet om aftenen liggende druknet i en grøft på Frederiksberg, hvori han rimeligvis ved et fejltrin er gledet ned uden at have formået igen at kunne komme op.
(Dagens Nyheder, 10. januar 1869).

Fangne ræve. 

En i nærheden af Valby boende gårdejer havde i den senere tid bemærket at han fjerkræ forsvandt efter en temmelig storartet målestok. Han antog derfor at en Mikkel havde fået smag på det, og opstillede for nogle aftener siden en rævesaks. Da han nu sent på aftenen ville se hvorvidt den ubudne lækkermund havde indfundet sig, opdagede han en temmelig stor ræv i saksen. Det lykkedes ham at binde den og beholde den levende, og næste morgen fandt han endnu et eksemplar i fælden. Han agter efter forlydende at forære sine ubudne gæster til den zoologiske have.
(Dagens Nyheder, 11. januar 1869)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Lørdag den 9. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen af Valby spurgte en aften kusken på en på Vesterbro holdende droske hvad det kostede at køre til Valby. “3 mark”, svarede kusken, hvilket svar i den grad irriterede Madsen at han skældte kusken ud for “tyveknægt”, “slave”, “skurk”, “æsel” etc., beskyldte ham for tyveri og bedrageri, slog ham gentagne gange med knyttet hånd i ansigtet og endte lystigheden med midt på gaden at rive klæderne - af sig selv. Da han ikke var mødt i dag og ikke lovligt stævnet, blev sagen udsat.
(Flyveposten, 12. januar 1869)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Lørdag den 9. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen af Valby blev forleden dag så vred på en droskekusk som ville have 3 mark for at køre ham til Valby, at han skældte kusken ud for en “slyngel” og en “slave”, ja til sidst trak han sin frakke og vest af, satte hatten på jorden og stak droskekusken en ordentlig “en” ud. Sagen måtte udsættes da slagtersvenden ikke havde givet møde.
(Dagens Nyheder, 14. januar 1869.)

Til leje

I Valby ved den gamle jernbanestation kan straks fås til leje en vel vedligeholdt lejlighed bestående af 2 værelser og køkken. Om ønskes kan stald og vognremise samt en have på ca 1½ tønder land medfølge. Man behage at henvende sig til smørhandler Peter Petersen ved den gamle banestation.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. januar 1869.)

Gammeltorv, 1880. Ved springvandet sidder en fjerkræssælgerske, sandsynligvis en valbykone, og til venstre sporvognen til Frederiksberg. Det Kongelige Bibliotek. Kan være beskyttet af ophavsret.

En hønsetyv. 

I længere tid er der fra hønsehusene i Valby og omliggende byer forrøvet til dels betydelige tyverier af fjerkræ. Mistanken faldt snart på en, snart på en anden, men i forgårs lykkedes det endelig at komme på det rette spor. En af de sidst bestjålne fik nemlig i torsdags øje på sine høns hos en hønsekræmmerske på Gammeltorv ved Springvandet, og det traf sig så heldigt at såvel hun som flere andre koner kendte den person af hvem hun havde købt hønsene. Han går nemlig almindelig under navnet “kurvemageren”, og endnu samme aften blev han pågrebet i Farvergade i den bekendte gæstgivergård “Holger Danske”, hvor politiet årlig gør en rig fangst. Han er en tidligere straffet person som idelig, når han er på fri fod, er genstand for politiets opmærksomhed, men i nogen tid har gjort sig usynlig.
(Dags-Telegraphen, 16. januar 1869.)

Det var måske en sådan skæbne skribenten havde tiltænkt ræven. Zoologisk Haves løvebur omkring 1870-90. Kbhbilleder. Public Domain.

Huslejlighed tilbydes.

2 lejligheder, hver på 2 store værelser samt køkken, brændehus have og et stort værelse, passende til hvilken som helst professionist eller handelsmand, er til leje. Man behage sig at henvende sig i høker Knud Petersens butik i Valby.
(Dags-Telegraphen, 18. januar 1869.)

Selvmord. 

En karl der var i tjeneste hos en gårdmand i Valby, har for nogle dage siden aflivet sig, idet han i sin husbonds lo fastgjorde en strikke i en krog et par alen fra jorden og derefter ved at knæle ned på gulvet kvalte sig selv.
(Dagens Nyheder, 19. januar 1869)

Fremsyn på 1869

… “Hvad kan jeg tro, hvad jeg ser? - i går omfygede sneen;
Og nu stråler i dag varmt den oplivende sol - “
må vi med Heiberg udbryde når vi kommer op ved Vesterbros Passage. I alt fald tyder da alting på at det her er blevet forår. Masser af pyntede mennesker strømmer fornøjede ud ad broen til, og kaperkuskene preller de forbigående med samme gemytlighed som i sommerens allerbedste tid. Hurtig bliver vognene fyldte af de kuldeforagtende, nordiske spartanere der under jubel og latter lader sig befordre ud til Valby. Der kulminerer nemlig den danske fastelavnshøjtidelighed. Desuden slås der katten af tønden af de gæve valbybønder og deres naboer fra Frederiksberg By. Man er til hest og udklædt i pragtfulde dragter, og sådan en valbygårdmandssøn er just ikke god at komme nær, når han har fået spansk ridderdragt på og en halv eller hel pot brændevin indeni.
Men nu er det dog ikke på langt nær som i gamle dage, da de i glimrende optog under fuld musik med narren i spidsen kom ridende til Frederiksberg Runddel hvor tønden dengang han, da Lars Mathiesen, hin nordisk anakreon, var vært og det halve København var gæst ved disse olympiske lege. Dengang sad der virkelig en fortvivlet kat inde i tønden, og gåsen som skulle have hovedet trukket af sig, var virkelig levende, det vil sige indtil hovedet blev trukket af den. Dengang udvikledes der sang behændighed og stor færdighed når man “stak til stråmanden”, men nu -
“Nu er det det bare snavs”, som jeg hørte en gammel valbyslagter indigneret ytre her forleden engang, “ingen kat er der i tønden, og gåsen kvæler de, inden de hænger den op, og så bliver de fæho’eder fulde når de bare har fået et par potter brændevin i livet - nej, “dengang jeg var pige!”
Det vil derfor være enhver klart at der slet ikke er noget fornøjeligt ved at tage ud til Valby, og vi modtager derfor kaperkuskenes fagre ord og højtidelige forsikringer om at de kører lige på øjeblikket med fuldstændig ligegyldighed.
(Uddrag af en længere artikel under titlen “Af og til. (Fremsyn på 1869)” af C.s V., i Dags-Telegraphen, 23. januar 1869. Artiklen behandler dernæst Kasino).

Bedrageligt forhold. 

I begyndelsen af august måned indfandt den oftere for tyveri straffede Hans Nielsen sig hos en gårdmand på Ejby Mark hvis kone han afkrævede 1 rigsdaler som han påstod at have til gode. Da hun vidste at dette ikke var tilfældet, afslog hun hans begæring, men på hans indtrængende anmodning gav hun ham anvisning på noget grøftarbejde og overlod han og en svensker med hvem han var i følge, de fornødne redskaber. Jorden var imidlertid hård at arbejde i og de blev derfor snart kede af arbejdet, hvorfor de forføjede sig bort og medtog redskaberne, som de derefter pantsatte. Efter i længere tid at have været efterlyst blev Hans Nielsen omsider truffet i Valby, hvorpå han vel indrømmede at have medtaget og solgt de nævnte genstande, men mente at have haft ret til det, da han havde penge til gode. Men også denne intetbetydende undskyldning var usandhed. Han dømtes til fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage.
(Dagens Nyheder, 23. januar 1869.)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Tirsdag den 26. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen, der blev i den grad konsterneret over at han skulle give 3 mark for en drosketur fra Vesterbro til Valby, at han kaldte kusken “tyveknægt” etc. og tillagde ham hang til “snyderi” og “bedrageri”, forklarede i dag at kuskens husbond selv havde anset 2 mark for god betaling eftersom turen kun skulle gå for sig fra “Sorte Hest” der ligger temmelig nær ved Valby. Og da drosketaksten kun omtaler at det skal koste 3 mark at køre fra Vesterbros Ravelin til Valby, måtte den fordrede betaling anses for temmelig høj, hvorfor tiltalte efter omstændighederne slap med at påtage sig at ofre 2 rigsdaler til rettens fattigkasse.
(Flyveposten, 27. januar 1869).

Tak

At Gud søndag den 24. dennes bortkaldte min elskede mand, forhenværende bager i Valby, i en alder af 74 år, efter 48 års ægteskab, bekendtgøres herved for slægt og venner af hans dybt sørgende enke og søn.
Johan Frederik Lose
Christiane Lose, født Liander.
Begravelsen finder sted fra hjemmet i Valby den 31. kl. 10 formiddag.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs efterretninger, 29. januar 1869.)

Der findes flere Valby'er i Danmark. Derfor kan det af og til være svært at bestemme hvilket der er tale om i Mediestream. De som oftest nævnes, er Valby i Gribskov Kommune, ofte i forbindelse med heste, Store Valby ved Roskilde og Taastrup-Valby. De to sidste er det dog oftest nemt at udelukke. I visse tilfælde er der intet, hverken i notitserne, udgivelsesavisen eller andet som med sikkerhed kan fastsætte om det er det ene eller det andet Valby.