Valby Tidende, nr. 70, november-december 1869

Lidt om villapartiet

(Notitsen roser Frederiksberg Kommune og Veterinær- og Landbohøjskolen for god vejvedligeholdelse, og fortsætter:)

Jeg var tilfreds, at jeg kunne sige det samme om de øvrige veje i villapartiet, men desto værre for os beboere, de er i en alt andet end god stand. Hr. rådmand Bylow, der, da han solgte byggegrundene, forbeholdt sig en vejskat af 16 sk. årlig pr. løbende alen vej, hvilken skat også punktlig opkræves, skulle derfor holde vejene vedlige, men opfylder kun dårlig denne forpligtelse. Vejene har nu været til i omtrent 14 år, og i den tid er der ikke foretaget nogen grundforbedring. Hvad der især generer os, er gangstiernes slette beskaffenhed. De foregående åringer har hr. Bylow nemlig ladet disse belægge med sand fra hans grusgrav ved Valby, et materiale der vistnok er meget godt til brolægnings- og murerarbejde, men ingenlunde egner sig til udbedring af gangstier, idet det i fugtigt vejr danner et formeligt morads, som det til sine tider næppe er muligt at ælte igennem. Hensigten med disse linjer er at formå rådmand Bylov til at gøre sin pligt i henseende til vejene i villapartiet.
En beboer af villapartiet.
(Folkets Avis, 2. november 1869)

Mund- og klovsygen

har i den sidst forløbne uge grebet stærkt om sig i Københavns nærhed. I Valby blev således 12 køer i gårdmand Anders Nielsen sens stald syge, flere slagtere samme sted har anmeldt syge grise, i Kongens Enghave blev ikke mindre end 28 grise syge på en dag, og på forskellige steder på Frederiksberg er et eller flere dyr af besætningerne blevet angrebet. Veterinær- og Landbohøjskolens dyrlægepersonale med lektor Stockfleth i spidsen er som følge heraf i travl virksomhed fra den tidlige morgen til den sildige aften.
(Dags-Telegraphen (København), 10 november 1869).

Ildløs

I aftes omtrent klokken kvart over otte blev himlen pludselig stærkt rød i sydvestlig retning. “Det brænder igen i Valby”, hørte man fra flere sider, og mange ville allerede vide at ilden var i det såkaldte Annexsogn, der blev skånet ved den store ildebrand som overgik Valby for 5 år siden, og den stærke lysning på den mørke himmel syntes at bekræfte rigtigheden heraf. Rygtet overdrev imidlertid denne gang. Det var i den nye by, ilden var udbrudt, nemlig i en bagbygning til den ejendom som ejes af den derværende arbejderforenings formand, tømrer Hans Pedersen, hvilken bygning var indrettet til værksted. Omtrent kl. halv ti var ilden standset, efter at alt var brændt i bygningen hvad der kunne brænde, og uden at de tæt ved liggende bygninger havde lidt nogen skade.
(Dags-Telegraphen (København), 10. november 1869).

Salg af kød på torvene

Efter bestemmelserne i den nye torveordning er det kun landslagterne der har tilladelse til at forhandle slagtede kreaturer på torvene. I den offentlige politiret er der i den sidste uge blevet foretaget flere sager mod slagtere som har solgt slagtede lam på torvet uagtet de har butik her i byen og således som borgere i København ikke kan kaldes landslagtere fordi deres slagterier er beliggende i Valby eller Frederiksberg. Sagerne er alle sluttet med en advarsel.
(Dagens Nyheder, 19 november 1869).

Mund- og klovsygen 

griber stedse mere og mere om sig i hovedstadens omegn, heldigvis dog uden at dødeligheden forholdsvis har været stor. I Valby er der således næsten ikke en gård hvor køerne ikke er syge, og på den store gård “Frederiksholm” i Kongens Enghave, tilhørende proprietær Løchte, er hele besætningen, 65 køer angrebet (Dtl)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 25. november 1869)

Vejen til Københavns nye begravelsesplads.

Da dette anliggende skal under diskussion i Borgerrepræsentationen, turde det vistnok være på rette tid at henlede opmærksomheden på at befolkningen på Vesterbro med berettiget frygt har tænkt sig muligheden af at alle ligtog skal passere Vesterbrogade til Enghavevej eller Vester Fælledvej, i stedet for, hvad der synes det naturligste, at lade denne færdsel gå over den gamle jernbanevold. Jeg skal i den anledning kun antyde at beboerne i Hvidovre Sogn, nemlig i Vigerslev, har en så stor interesse af at der etableres en forbindelse mellem København og sognet- hvorved det blev muligt at undgå de to stejle og om vinteren i glat føre for vognfærdsel højst uheldige bakker, Valby og Frederiksberg Bakke - at de utvivlsomt ville være villige til at yde et betydeligt tilskud til en brolægning af den del af voldens kørebane som ligger vest for hovedstadens grund.
(Dags-Telegraphen (København), 29. november 1869).

Kortet viser den vej som fra Enghavevej blev ført op på gårdmand Anders Nielsens jorde til den daværende fattigkirkegård, og som senere kom til at hedde Bavnehøj Alle. Vejens anlæggelse var blev et vedtaget i november 1869. Øverst anes broen over den gamle, dengang nedlagte jernbane og en sti gennem Bjerregårds jorde.

Den nye kirkegård ved Valby

Gårdmand Anders Nielsen i Valby har tilbudt kommunen jord til en del af den 20 alen brede vej som fra Enghavevejen skal føres op til kirkegården for begravelsesvæsnets regning, og hvortil kommunen uden vederlag vil give resten omtrent 6400 kvadratalen af Vester Fælled. Borgerrepræsentationen gav i aftes efter et kort ordskifte sit minde hertil.
(Folkets Avis - København, 30. november 1869).

Københavns Borgerrepræsentanter.

Møde mandag den 29. november, kl. 6 eftermiddag.
Efter at Magistratens skrivelse angående sammensætningen af det kombinerede udvalg i hospitalssagen var taget til efterretning, foretoges en skrivelse fra Magistraten af 13. d. m. om afståelse af jord til vej til den nye kirkegård i Valby. Forslaget gik ud på at kommunen uden vederlag skulle afstå til begravelsesvæsnet 6400 kvadratalen af dens jord til en vej fra Enghavevej over Vesterfælled der skulle fortsættes over en gårdmand Anders Nielsen i Valby  tilhørende jordlod, hvoraf begravelsesvæsnet med kultusministeriets samtykke har købt et areal i dette øjemed. På denne måde ville man have en nærmere og bekvemmere vej til den nye kirkegård end den som fører over Valby Bakke og forbi Carlsberg. Abrahamson foreslog at den nye vejstrækning straks skulle erklæres for offentlig, mens det ifølge Magistratens forslag skulle være begravelsesvæsnet forbeholdt, dersom det dertil måtte finde anledning at kunne lukke den for uvedkommende færdsel. Borgmester Larsen tillagde vel ikke dette forbehold nogen stor betydning, men mente dog at det kunne være ret hensigtsmæssigt. Abrahamsons forslag forkastedes imod 1 stemme, hvorefter Magistratens indstilling enstemmig vedtoges.
(Dagbladet (København), 2. december 1869).

Sognefogedvæsenet i Hvidovre Sogn.

Justitsministeriet har i henhold til derom sket indstilling fra Københavns Amtsråd bestemt at Hvidovre Sogn fremtidig deles i to sognefogedkredse, af hvilke den ene omfatter Valby og Kongens Enghave, den anden byerne Vigerslev og Hvidovre. Til denne meddelelse skal vi endnu tilføje at der er al udsigt til at den ene af de 4 nye politibetjente som i henhold til det nævnte amtsråds beslutning skal ansættes i søndre birks jurisdiktion, vil få bopæl i Hvidovre Sogn og rimeligvis i Valby, der navnlig om sommeren formelig er oversvømmet af løsgængere og betlere fra hovedstaden.
(Dags-Telegraphen (København), 14. december 1869).

De 3 tønder land som Vestre Kirkegård startede på, lå ca. midt i den nuværende kirkegård, med adgang fra nuværende Enghavevej-Bavnehøj Alle. Enghavevej var to hjulspor og adgangsvejen har formentlig lignet en markvej. Til venstre ved indgangen blev opført et trækapel, bestående af en "ligstue" hvor kisterne blev opbevaret, og på hver side kapel til afholdelse af selve begravelse. Kisterne blev anbragt i massegrave og dækket med jord når de var fyldt op.