Sølvtøj i kælderen.
Nogle indbrudstyve har natten til i går aflagt besøg i et byggeforeningshus i Strindbergs Alle i Valby hvor postbud Madsen lige var flyttet ud. Familien der endnu ikke havde fået ordnet hele lejligheden, havde gemt en del sølvtøj og andre ting nede i kælderen. - Der havde tyvene været nede og fundet alle de gemte sager. Tyvene er meldt til politiet.
Aftenbladet (København) 22. maj 1913.
To ulykker på "Tuxham"
I går formiddag ved 10-tiden er der sket en ulykke på maskinfabrikken "Tuxham" i Valby, idet en ung arbejder, Albert Rosted fra Fasanvej 34, ved en benzinlampes eksplosion fik ansigt og hænder stærkt forbrændt og måtte køres til Bergs klinik. Kort efter skete der en anden ulykke på fabrikke, idet en lærling E. Jensen fik en finger kvæstet og bragtes til læge.
Social-Demokraten 24. maj 1913.
Tuxham Maskinfabrik på Trekronergade 122. Fabrikken blev grundlagt 1907. A/S J. P. E. Tuxen & Hammerichs Maskinfabrikker blev i 1905 overdraget til Tuxham. Fabriksbygningerne var opført 1907. Fabrikken konstruerede maskiner og maskinanlæg, der bestod af forbrændingsmotorer, dampanlæg og kølemaskiner især til eksport. Dog gradvist kun Tuxham benzinmotorer, sugegasanlæg og råoliemotorer. Fra 1916 aktieselskab. Størrelse: 50.000 kvadratalen. Afprøvningsrum og lagerrum.
Et driftsuheld på Valby Station.
Det elektriske sporskifte svigter.
Da Gedserekspressen fredag morgen passerede Valby Station, hændte der en begivenhed, der let kunne have fået alvorlige følger. I stedet for som sædvanlig at køre ind på spor 2 gled toget, skønt alle signaler var i orden, ind på spor 3, der fører i retning af Vanløse. Det var det elektriske sporskifte der lige før toget kom, af sig selv havde skiftet om.
Såvel lokomotivfører som stationsforstander opdagede dog straks fejltagelsen, og det lykkedes at standse toget inden det var løbet en toglængde videre.
Vi havde i går eftermiddags en samtale med stationsforstanderen på Valby Station, hr. Ronouard, der bekræftede vor meddelelses rigtighed. Han betonede bestemt, at der ikke forelå den mindste forsømmelighed fra personalets side. Hvor årsagen lå var endnu ikke opklaret, skønt en undersøgelseskomité straks var gået i gang med at finde fejlen. Sandsynligvis er det nogle vagabonderende strømme, der havde bragt uorden i mekanismen.
Indtil videre er der anbragt sikkerhedslåse på alle sporskifter så at en gentagelse af uheldet er udelukket.
København 25. maj 1913.
Det svigtende vigespor. Man kan ikke finde fejlen
Gedser-Ekspressen kørte, som vi tidligere har meddelt, fredag formiddag ind på Frederikssundsbanens spor. Det elektriske sporskifteapparat, der betjenes fra Valby Station, havde svigtet, og det var sket paa en eller anden mystisk måde, som teknikere indtil nu ikke har kunnet forklare sig.
Det pågældende elektriske sporskifteapparat er leveret af det verdenskendte store firma Allgemeine Elektrizitäts-Gesellschaft, der i de sidste år har leveret en mængde af disse apparater til forskellige europæiske baner, hvor der aldrig er indtruffet et tilfælde som det, der i fredags forefaldt ved Valby. Apparatet er forøvrigt først for nylig afleveret til statsbanerne, og den berlinske montør, der har ledet installationen, opholdt sig fremdeles her i byen for at kontrollere, at alt virkede tilfredsstillende.
Montøren og en telegrafisk tilkaldt berlinsk ingeniør har hidtil - uden resultat - eftersøgt skaden. Tanken om at vagabonderende elektriske strømme skulle have spillet en rolle, har man opgivet.
Der er selvfølgelig nu indført nøje kontrol med sporskiftet, således at det rejsende publikum ikke er udsat for fare.
Riget. Illustreret Dagblad (København) 27. maj 1913.
Carl Allers Etablissement udgav bl.a. Illustreret Familie-Journal, hvoraf her ses 23. maj 1912. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Stor ildsvåde i Valby, Carl Allers Papirfabrik brændt.
En mægtig brand har tidligt i morges hjemsøgt Carl Allers store kompleks "Valbygård", hvor Illustreret Familie-Journal m. fl. blade samt Allers Konversationslexikon bliver til, og har lagt papirfabrikken i aske.
De, der nu og da kører ad Vestbanen eller Frederikssundsbanen, ja, sagtens de fleste Københavnere kender af ydre det vældige fabrikskompleks, hvis hovedbygning - der ligger ud til den store jernbaneforsænkning - i sin silhuet mindede ikke så lidt om "Magasin du Nord"s bygning på Kongens Nytorv. Ligesom denne bar hovedbygningen en stor kuppel på midterpartiet, der her var en etage højere end Sidefløjene, og mindre kupler fandtes på hver ende af bygningen. Højden var 3 a 4 etager, tagetagen medregnet.
Ilden udbrød kl. 20 min. over 4 i Hollænderiet, der lå på 1. sal omtrent under hovedkuplen. Man er ikke helt sikker på, hvorledes det er gået til.
Der lå en stor bunke sammenkrøllet papir, der var skudt ud som uanvendeligt, og det er muligt, at der her i bunken har været olie- eller petroleumsvædet papir, som har kunnet selvantændes. Det er også muligt, at brandårsagen kan være en gnist fra en dynamo; Formand Rs. Olsen mener således at have set ilden forplante sig med en drivrem fra maskinen hen til de brændbare sager. En gnist fra maskinen har muligvis truffet benzin, der var stænket på drivremmen, som da førte ilden videre.
I samme nu, ilden var opdaget, slog høje flammer ud fra det løse papir, og arbejderne og funktionærerne i det pågældende lokale havde intet andet at gøre end skyndsomst at flygte for at redde deres liv.
Klokken 4:21 alarmeredes brandvæsenet. Først kom Valbys vagt til stede med en redningsstige og en stationssprøjte. Det varede kun få minutter; men allerede da havde ilden bredt sig så vidt, at man straks ved sprøjternes ankomst var klar over at papirfabrikken ikke stod til at redde, og at de øvrige afdelinger og bygninger var stærkt truede.
Den vagthavende brandinspektør Thisted rekvirerede derfor skyndsomst mere materiel, og nu kom sprøjter, stiger og tendere tudende og klemtende med kort mellemrum.
Vesterbros Brandstation i Svendsgade sendte en stationssprøjte, hovedbrandstationen en redningsstige, en dampsprøjte og en tender, Fælledvejens brandstation en dampsprøjte og en tender, og endelig mødte Frederiksberg brandvæsen med en stationssprøjte, som i et par timer hjalp til med at spy vand i ilden.
Brandchef Liisberg kom til stede og tog selv overkommandoen over slukningsarbejdet, og hr. Thisted fik assistance af sine kolleger brandinspektørerne Wiese, Bentzon og Winding.
Inden man fik hele denne styrke samlet, var papirfabrikkens skæbne afgjort.
Dette blev så meget mere sikkert, som det kneb med at få vand nok til rigtig at udnytte det forhåndenværende materiel. Den ene dampsprøjte placeredes på Valbygårdsvej lige uden for etablissementet, men den anden måtte man anbringe helt ovre i det nedlagte bryggeri "Trekroner"s nærhed for at give den evne til gennem den såkaldte "Siameserslange" at skaffe noget vand. En halv snes strålerør fik man dog i gang, hvilket vil sige det højeste, man har anvendt siden den store sukkerhusbrand i Helsingørsgade.
I adskillige henseender var forholdene yderst vanskelige for redningsarbejdet. Der fandtes ikke i den brændende papirfabrik slangemateriel så at fabrikkens folk straks ved ildens udbrud kunne have gjort slukningsforsøg. Og etageadskillelserne var, når den nederste undtages, ikke armerede og brandsikre; tværtimod var der rigeligt af træ, som kunne befordre ilden.
Over den nederste etage, hvori den store papirfabrikationsmaskine findes, var der hvælvet, brandfri etageadskillelse, som ovenpå var beklædt med linotol, og dette loft holdt så godt, at det satte redningskorpset i stand til i det væsentlige at redde den store papirmaskine, som blev dækket med ca. 100 presenninger.
Også her truede faren dog stærkt, idet en større luge flere gange var ved at give efter for vægten af nedstyrtede maskindele, der hvilede på den. Til Sidst sit »mit dru dog stivet så vidt af, at den holdt, og derved reddedes underste etage.
De øvre etager var imidlertid et vældigt bål, hvorfra store flammer slikkede langt ud af hundredvis af vinduer. Branden strakte sig nemlig over 32 fag i længden, og heden var kolossal. Heldigvis var det lyst, så at brandmænd, arbejdere, funktionærer og tilskuere kunne se, hvor de færdedes, når røgen ikke netop flag ind over et bestemt sted. I mørke ville kalamiteten sikkert ikke være gået af uden ulykker.
Nu skete der heldigvis ikke et eneste ulykkestilfælde. Ikke en gang da det 34 meter høje tårn styrtede ned. Dette tårn bares af en trækonstruktion og endte i en høj flagstang med lynafleder. Efterhånden åd ilden grunden bort under det, og da en times tid var gået, så man det vakle inde i røgen og flammerne. Fra mange sider råbtes tårnet styrter sammen, og man så det et øjeblik efter trange over mod fabriksgården der er ganske smal, og hvorfra en del mennesker, heriblandt hr. Aller junior, løb så stærkt de formåede. Et øredøvende brag, og tårnets forkullede- og brændende rester lå tværs over gården, netop der, hvor en del af de flygtede havde stået.
Det nu i hvilket det styrtede sammen, frembød for dem, der kunne se for røg, et uforglemmeligt, skønt syn, hvis særegne ejendommelighed skyldtes en regn af smeltet, glødende zink, der havde beklædt kuplen og som lyste i grønne og blålige farver under faldet.
Også andre nedstyrtninger fandt sted. Nu og da gav et gulv efter for en af de tunge maskiner, den faldt ned i næste etage og rejste i det samme en kaskade af brændende eller forkullede papirstykker, som fløj viden om. Og en gang imellem styrtede store murpartier ned bålet, som derefter rejste flammerne endnu højere.
Overhængende fare var der for, at ilden gennem kontorfløjen skulle trænge igennem til sætterier og trykkerier. Der findes ganske vist en brandmur mellem den brændte papirfabrik og disse afdelinger, men af hensyn til det ønskelige i at have direkte forbindelse mellem afdelingerne var brandmuren gennembrudt af flere døre, og disse var ikke af jern.
På dette punkt måtte da brandvæsenet særlig koncentrere sine anstrengelser, og efter et par timers forløb var man på det rene med, at de ville lykkes. Men kontorerne og de andre lokaler her led en del vandskade. Var ilden tidligt herind, ville uden tvivl "Familie-Journalens" udgivelse for en tid have været umuliggjort; nu vil der ingen standsning blive, - allerhøjst en smule forsinkelser.
- -
Også de skure og mindre bygninger, der ligger parallelt med papirfabrikken, og hvoraf en enkelt er en beboelsesbygning, en anden en kostbar maskinbygning, havde ilden sine tunger ude efter. Flere gange brændte det i deres træværk; men de reddedes alle.
Den store papirmaskine menes at være så vel bevaret, at den kan repareres med forholdsvis ringe bekostning. Men imellem det brændte er alle de til papirfabrikationen nødvendige papirmasse- og vandbeholdere o. desl., et større reservetrykkeri som for tiden ikke er i gang, Hollænderiet og stengangen, det store papirlager og et mægtigt og kostbart oplag af "Allers Konversationslexikon".
Den brændte fabrik var for så vidt ny, som den kun har været igang siden august måned sidste år. Siden da har den leveret papir til de Aller'ske foretagender. Disse vil kunne få det nødvendige papir fra De Forenede Papirfabrikker.
Om brandskadens størrelse er det endnu vanskeligt at sige noget bestemt. Ifølge udsagnene fra dem, der kan have begrundet mening derom, er den mellem 700.000 og 1 million kroner. Der vil næppe blive arbejdere ledige, idet der bliver nok at gøre med at rydde den store ruin, fremdrage de mulige værdier, den rummer, og forberede genopbyggelsen. Den kommende Valbygård vil vistnok blive endnu større og anseligere end den gamle; for skønt fabrikken var så ny, led man allerede under en betydelig grad af pladsmangel.
Der lå da også store oplag af papir i fri luft uden for fabrikken, og de kom følgelig gentagne gange i brand.
Fabrikken beskæftigede 80-90 mandlige og kvindelige arbejdere; den arbejdede med kontinuerlig drift og fremstillede ca. 4000 tons papir årlig.
Assurancen er fordelt paa en hel række selskaber.
Endnu ved middagstid arbejdede de to dampsprøjter stadig, og ca. 35 brandmænd var, assisterede af en stor arbejderskare, i gang med at rydde op. Efterhånden trængte man ind i bygningens forskellige dele og kastede, hvad der kunne fjernes, ud gennem de tilrøgede vinduesåbninger. Ikke sjældent opstod der da brand i bunkerne, men der var slanger parat til at slukke disse småbrande.
Nationaltidende 30. maj 1913, 2. udgave.
Carl Allers papirfabrik nedbrændt i går morges.
En mægtig brand uden vand. - Store værdier gået tabt. - Ildens opståen. - Mange arbejdere vi blive arbejdsløse. - Skadens omfang.
Da branden var på sit højeste.
En mærkelig brand har i går morges til dels lagt Carl Allers nye papirfabrik i Valby i aske.
Da formand Rasmus Olsen Kl. 4:30 kom op i Hollænderiet, en afdeling af fabrikken som kaldes sådan og ligger på 1. sal, opdagede han, at motorens store rem stod i lys lue, og da han så, at ilden allerede havde antændt loftet, løb han over og vækkede direktør Axel Aller, der leder fabrikken og bor lige ved siden af.
Hr. Aller kom hurtig ud af sengen og forsøgte at alarmere brandvæsenet pr. telefon; men da det var ham umuligt at få fat i centralen, måtte Olsen løbe til det nærmeste brandskab for derigennem at rekvirere brandvæsenet, og det varede heller ikke længe, før et anseligt slukningstog under anførsel af brandchefen, Liisberg, og inspektør Thisted, i den tidlige morgenstund raslede gennem byens gader og ud til Valby.
Da brandvæsenet ankom, var den ene fløj af fabrikken stærkt angrebet; men da det samtidig begyndte at blæse, varede det ikke mere end nogle få minutter for fabrikkens to øverste etager stod i lys lue.
Ingen vand.
I en fart fik brandvæsenet anbragt sine to medbragte dampsprøjter, og med et utal af slanger gik man lås paa den grådige ild.
Det viste sig nu, at vandledningen ikke nær kunde forsyne brandslangerne med den kolossale masse vand, der ved en sådan lejlighed fordres, og strålerne, der ellers er flere tommer tykke, var her ikke tykkere end strålen fra en almindelig vandhane.
Det stod således straks klart, at der ikke kunne være tale om at slukke det grådige ildhav; man måtte søge at begrænse det så meget som muligt.
Kuplen styrter ned.
Da klokken var halv seks, begyndte den store 34 meter høje kuppel, som fabriksbygningen var prydet med, at svinge frem og tilbage. Ilden havde fuldstændig ædt grunden væk under den, og med et vældigt brag styrtede den ned, medens det sydede og knagede i den brændende bygning.
I kuplen var installeret fabrikkens store vandbeholder, der forsynede fabrikken med det vand, man forbrugte. Ved en egen mekanisme blev spildevandet pumpet op i den store vandbeholder, så det på den måde kunne bruges en gang til. Heldigvis lukkede man straks ved ildens udbrud op for vandet, så det kunde løbe ud.
Papirmester Høyer fortæller.
I fabrikkens gård, der er omspændt af flammer, træffer vi chefen for den brændende papirfabrik, hr. Høyer, der fortæller os følgende:
Fabrikken har været under arbejde i henved et par år; men man kan egentlig først regne, at den var fuldstændig færdig i går, da vi fik den sidste maskine stillet op. Vi kunne fabrikere sådan noget som 26.000 pund papir i døgnet.
Hvor stor antager De, ødelæggelsen er?
Det kan jo ikke siges endnu. Det er jo umuligt at danne sig noget skøn. Papirlageret er i hvert fald fuldstændig tilintetgjort foruden fugtemaskinen, skæremaskinen og limkogeriet. Derimod lader det til, at selve papirmaskinen, der befinder sig i stuen, er reddet.
Herre over Ilden.
Ved halv ottetiden var man herre over ilden, og man kunne påbegynde oprydningsarbejdet, der sikkert vil vare i mange dage.
Hele dagen i går var brandvæsenet og redningskorpset fuldt beskæftiget med at rydde op og efterse, at der ikke lå noget og ulmede.
Skadens omfang.
Branden vil ikke standse Carl Allers store bedrift udover, at man må købe sit papir et andet sted, indtil fabriken atter er bygget op igen.
Værdien af papirfabrikken anslås til 1 mill. kroner.
Forsikringssummen for maskinerne er på 300.000 kr., der falder på 4 assuranceselskaber, nemlig Max Levy, “Nye danske”, “Svea" og “Landbygningernes Brandforsikring; men da nogle af maskinerne, takket være Falcks Redningskorps, er reddede, vil assuranceudbetalingen ikke blive så stor som assurancesummen.
Fabrikken beskæftigede mellem 80 og 90 mænd og kvinder, der sandsynligvis nu vil blive arbejdsløse indtil fabrikken atter er bygget op.
Ilden menes at være opstået ved, at en gnist fra motoren er sprunget hen på remmen, der sandsynligvis har været indsmurt med benzin.
Social-Demokraten 31. maj 1913.
Carl Allers papirfabrik i Valby brændt.
Det er kun godt et halvt år siden "Familie Journalen"s udgiver, redaktør Carl Aller, ude på Valbygårds Jord tog sin nybyggede store papirfabrik i brug. Endda var de sidste maskiner i den allersidste tid blevet installeret i bygningen, således at denne egentlig først for ganske få dage siden kunne siges at stå fuldt komplet.
Og i går morges raserede ilden hele det store hus - ødelagde på et par timer omtrent samtlige dets tre etager, så kun en del af stueetagen blev reddet, mens ellers de nøgne mure stod tilbage.
Om ildens Opkomst ved man intet sikkert. Det antages imidlertid at den skyldes en gnist fra en elektrisk motor, der har antændt en petroleums- eller bonzinvåd drivrem til en af de store maskiner i det såkaldte "Hollænderi" oppe på første sal.
Her opdagedes den først, lidt efter kl. 4 i går morges af en af arbejderne, Valdemar Hansen - der arbejdedes hele døgnet i fabrikken af vekslende arbejdshold.
Han så drivremmen løbe rundt som et luende bændel og begreb straks, at der var fare på færde. Et øjeblik forsøgte han ved hjælp af en spand vand, der tilfældig stod i salen, at slukke ilden. Men dette var håbløst. Og han skreg da brandallarm, samtidig med at han styrt afsted ned ad trapperne til kontorlokalet for at telefonere til Brandvæsnet.
Stor udrykning af brandvæsen og redningskorps.
Dot varede en halv snes minutter, inden den første sprøjte rullede op foran brandstedet, omend forsinkelsen nok, efter hvad arbejderne på pladsen fortalte, skyldtes vanskelighed ved at få telefonisk forbindelse med hovedbrandstationon. Men i den tid havde ilden bredt sig med rivende hast - først gennem Hollænderiet, hvis kæmpebunker af papiraffald, gammelt og ny, fængede som var de overhældt med krudt, og videre herfra, hele den lange etage igennem og så opad gennem lofterne og langs murene ind gennem vinduerne til etagerne ovenover, til skæreriet og bogbinderiet, hvor nye bunker af papir fodrede flammerne.
Da brandvæsnets "store udrykning" stod samlet i række foran fabrikken - to dampsprøjter og seks almindelige stationssprøjter og tendere under kommando af selve brandchefen, kaptajn Liisberg, Vicechefen Mühlertz og fire inspektører - udgjorde hele huset et ildhav, fra hvilket flammerne slog mange favne op i Luften, medens røgen, sort og tung, drev ned over de omliggende villaer og marker.
Uheldet vilde yderligere, at det til at bogynde med var småt bevendt med vandet. Terrænet er jo højtbeliggende, og der fandtes kun to vejbaner så nær fabrikken at de straks kunne tages i brug. Først da man havde fået lagt lange sammenkoblede lange lodninger ud til nabovejene, kom der fart i slukningsarbejdet.
Og da var det håbløst for silde.
Det store vandtårn styrter.
Midt i bygningskomplekset knejsede det 100 fod høje vandtårn, fra hvilket fabrikken forsynedes med det til fabrikationen nødvendige vand. Værkfører Høyer,der var en af de første, som kom tilstede efter brandens udbrud, var straks klar over den fare, tårnet rummede mod dets store vandbeholdere. Han lod derfor øjeblikkelig lukke op for disse, så de udtømte vandet i den ved Ssden af beliggende brønd, hvorfra det hentes op ved damppumpe.
En tid lang håbede man at kunnø redde tårnet. Men efterhånden som murene rundt omkring det skred, og flammerne åd sig ind mod tårnets rod, blev det klart for brandfolkene at også dette håb var forgæves.
Da sprøjterne havde arbejdet en god times tid, trak branchefen sine folk tilbage i tilbørlig afstand. Der forløb en halv snes minutter hvori man kun hørte falmmernes knitren og vandstrålernes hvislen. Så ligesom rystedes det mægtige tårn under slaget af en kæmpenæce; det skælvede et øjeblik og sank så med en drønende larm sammen, knækkede over, brødes i stumper og væltede sit vældige legeme ind over den brændende bygnings mure og udover gårdspladsen bag ved.
Braget hørtes viden om. Og de tusinder af mennesker der efterhånden havde samlet sig rundt om brandstedet, for sammen som ved lyden af en uventet torden. Og gamle redaktør Aller der stod udenfor sin villa ved siden af sammen med sin hustru, stirrede vemodigt ind i ruinerne.
Hvad der blev reddet.
I stueetagen som man ser den på vort billede, står den store papirmaskine - nok det værdifuldeste, bygningen rummede.
Loften over den er af jernbeton - og dette holdt trods den vældige vægt af mur der efterhånden hobedes op ovenpå det. En stund truede det nedstrømmende vand med at ødelægge maskinen. Men så var redningskorpset der. Og under kommando af selve direktør Falck blev maskinen tildækket med et utal af presenninger så den tilsidst stod ligesom svæbt ind fra øverst til nederst og i sikkerhed for selv det værste skybrud.
For brandvæsnets vedkommende koncentreredes arbejdet efterhånden som timerne gled, og det blev overflødigt at gyde vand ind i den brændende fabrik, udelukkende på dette at forhindre ilden fra at brede sig til trykkeribygningen, sætteroet og reproduktionsanstalten, der ligger sammenbygget med papirfabrikken, omend adskilt fra den ved en brandmur.
Det lykkedes, skønt brandmuren på flere steder er brudt igennem ved døre der førte ind til bogbinderiet og Papirlageret, og skønt ilden gentagne gange havde fat i disse døre, der mærkeligt nok er af træ og ikke af jern.
Ved titiden pustede brandmændene ud en stund - og sprøjterne med dem. Al fare for ildens videre udbredelse var da forbi - og tilbage var kun oprydningsarbejdet, omend naturligvis enkelte sprøjter stadig måtte holdes i virksomhed og har været det hele sidste nat af hensyn til den ild, der endnu var i live i de store papirruller.
Skadens Omfang.
Under en samtale, vi havde med direktør Axel Aller, der som ingeniør har forestået bygningen af papirfabrikken, oplyste han, at skaden efter det løseligc skøn man kunne danne sig, endnu medens branden stod på, ville nå op mellem 700 og 800.000 kr.
Blot nogenlunde sikkert kan skaden jo imidlertid selvfølgelig endnu ikke opgøres. Det nås først gennem konferencer med de interesserede Assurandører, bl. hvilke er "Ny danske Brandforsikringsselskab" og "Svea".
For hele den store bladudgivervirksomhed, Carl Aller og hans Sønner driver, betyder branden intet andet end at det nødvendige papir, ligesom før den brændte fabrik var bygget, nu en stund må købes andetsteds, indtil en ny fabrik står klar på den gamles plads.
Fra papirfabrikken leveredes, trods den korte tid, hvori den har været i virksomhed, betydelige mængder papir til udlandet, endog så langt som til Japan, Kina, Sydamerika o. s. v. Og rimeligvis vil den nye fabrik, der skal rejses, og på hvilken der snarest vil blive taget fat, blive af betydeligt større dimensioner end den brændte, idet dennes produktionsevner allerede havde vist sig for små.
Desværre vil en del af på fabrikken ansatte arbejdere foreløbig blive ledige, idet der kun bliver anvendelse for et forholdsvis ringe antal ved olprydningsarbejdet.
Nemo.
København 31. maj 1913.
Fotoreportage fra branden på Allers
Riget. Illustreret Dagblad (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt.
Aller branden
Aftenbladet (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt
Allers.
Dagbladet (København) 31. maj 1913. Artiklen udeladt
