tirsdag den 27. oktober 2020

Valby Tidende nr. 79, 19. oktober-december 1871

Bager

For Valbys og omegnens beboere bekendtgøres at jeg undertegnede fra i dag, torsdag den 19. oktober, åbner min bagerbutik beliggende på hjørnet af Valbys Hovedgade og St. Jørgensgade, med friskbagt og godt hvedebrød og rugbrød, og det skal stedse være min flid ved god og reel behandling at erhverve mig mine kunders tilfredshed og opmærksomhed.
G. Hogresse,
Bager i Valby.
(Dags-Telegraphen (København), 19. oktober 1871).

Ledigt skolelærerembede.

Andenlærerembedet ved Valby Skole i Hvidovre Sogn, som er ledigt, har følgende indtægter: 180 rd i løn, skolepenge c. 35 rd.; Bolig for en ugift og 1½ favn brænde til lærerens eget brug. Den ansættende lærer skal assistere ved sangen i Hvidovre Kirke. Ansøgninger om dette embede bilagte med verificerede genparter af attester om duelighed og forhold, stiles til skoledirektionen i gamle Københavns Amts og tilstiles provst Boisen i Gentofte i portofri breve inden 11. november d. å.
(Roskilde Avis, 21. oktober 1871).

Pige- og drengeskolen
i Valby
optager daglig elever fra 6 til 15 års alderen.
Lektierne gennemgås på skolen
Chr. Lorentsen
Skolebestyrer.
(Dags-Telegraphen (København), 23. oktober 1871).

Retssag om husleje.

Under en ved søndre birks ordinære ret påkendt sag påstod husmand Lars Hansen af Valby den indstævnte Rasmus Gudmandsen blandt andet tilpligtet at betale 22 rd. i husleje for ½ år fra oktober flyttedag 1870 til april flyttedag 1871 af den i hans ejendom værende lejlighed som den indstævnte havde lejet halvårsvis med ¼ års opsigelse, men som han var fraflyttet oktober flyttedag 1870 uden opsigelse og uden at have betalt ¼ års leje, hvortil han efter kontrakten var pligtig. Den indstævnte gjorde gældende at han vel efter at værten havde truet ham med udkastning, hvis han ikke straks flyttede, er fraflyttet lejligheden oktober flyttedag uden opsigelse og uden at erlægge den kontraktmæssige forudbetaling, men at værten ikke derved led noget tab, idet han dels selv en tid benyttede lejligheden, dels tillod en anden mand at indflytte i den 6 uger før april flyttedag d. å. Klageren benægtede at den indstævnte er flyttet efter hans forlangende eller med hans tilladelse. Derimod erkendte han dels at hans to sønner i hans fraværelse havde et slags tilsyn med lejligheden, og som følge heraf i nogen tid benyttede den til sovelejlighed om natten, dels at den nye lejer med hans tilladelse flyttede ind 6 uger før flyttedag, men han gjorde gældende at den indstævntes forpligtelse til at betale husleje ikke af den grund kan bortfalde, hvorhos han bemærkede at lejligheden mens han selv på den anførte måde benyttede den, til enhver tid stod til den indstævntes disposition, og den nye lejer ikke for de 6 uger betalte noget vederlag der kan afkortes i den indstævntes skyld. Retten skønnede nu ikke rettere end at der måtte gives klageren medhold i hvad han i denne henseende anførte. For efter kontrakten var den indstævnte pligtig til når lejen ikke blev betalt til rette tid, straks at fraflytte lejligheden, og da det nu er givet at han ikke har betalt den i kontrakten bestemte forudbetaling, har han tabt sin ret til at benytte lejligheden, idet den omstændighed at klageren gør sin fordring efter kontrakten på lejesummen gældende, ikke findes heri at kunne gøre nogen forandring. Den indstævnte blev derfor idømt efter klagerens påstand.
(Dagens Nyheder, 23. november 1871).

Retssag om udlevering af et barn.

Under en ved Søndre Birks ordinære ret påkendt retssag søgte et ugift fruentimmer en arbejdsmand i Valby til under en daglig mulkt at udlevere et af hende udenfor ægteskab født, 3 ¼ år gammelt drengebarn der ifølge en mellem barnets forældre og den indstævnte indgået kontrakt hidtil havde været i pleje hos den sidstnævnte. Denne påstod sig frifundet idet han til støtte for denne sin påstand anførte at da kontrakten går ud på at barnet imod et vederlag af 100 rd. en gang for alle skal blive hos ham til dets konfirmation, måtte han lige såvel som han er forpligtet til at sørge for det indtil dette tidspunkt, være berettiget til at beholde barnet hos sig så længe, da han i den tid det har været hos ham, i overensstemmelse med kontrakten, har sørget for dets røgt og pleje. Retten kom imidlertid til det modsatte resultat. I kontrakten er det nemlig ikke omtalt hvorvidt plejefaderen skal have nogen ret til at beholde barnet, og det kunne derfor ikke påstås at moderen ved kontraktens indgåelse havde frakaldt den hende tilkommende, naturlige ret til selv at sørge for sit barn, og hun måtte derfor til enhver tid være berettiget til at kunne fordre det udleveret. Den indstævnte blev derfor forpligtet til under en daglig mulkt af 1 rd til amtsfattigkassen at udlevere barnet til moderen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 3. november 1871).

Mærk.

En rød ko er bortkommet natten mellem den 31. og 1. d. s. på vejen fra Køge til København; den har mrkt. N. på høje lænd. Den der kan give oplysning, bedes at henvende sig til slagter Nielsen, Valby, pr. København imod en dusør.
(Folkets Avis, 4. november 1871).

Bortkommet gris

En gris med afskårne ører er bortkommet fra Ole Hansens losseplads i Valby. For tilvejebringelsen betales en god dusør.
(Københavns Adressecomptoirs Efterretninger, 6. november 1871).

Ejendomssag.

Viktualiehandler A. Trebbien har solgt ejendommen nr. 11 b i Valby til snedkermester P. L. C. Holm for købesum 12.000 Rd.
Handelsmand P. Larsens enke har solgt ejendommen nr. 99 i Valby til købmand P. Olsen for købesum 4.700 rd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 14. november 1871).

Bagerlærling

En rask og villig dreng kan komme i lære hos bager Hogresse i Valby når han henvender sig sammesteds inden 2 dage.
(Københavns Adressecomptoirs Efterretninger, 17. november 1871).

Cykler - eller volocipeder - var mest for sportsfolk. Men denne annonce antyder dog også et mere alment formål. Hvis vejene ellers var til det. 

Et vejspørgsmål.

Ved udgangen af Rahbeks Alle hvor der før har været en bred og smuk vej, bliver der nu sat et højt stakit der vil indsnævre vejen således at der kun bliver en meget smal gangsti tilbage. Denne vej der er kendt for den smukke udsigt man har derfra, passeres om sommeren af overmåde mange mennesker som besøger Søndermarken, men har især sin betydning fordi det er den nærmeste vej fra Valby for gående til København, og benyttes derfor navnlig af denne bys indbyggere, hvoraf størstedelen hører til den arbejdende klasse der søger deres erhverv i København og derfor morgen og aften passerer vejen. Som stien nu synes at skulle blive, vil den om vinteren med snefald ofte blive aldeles ufremkommelig da den er for smal til at der kan gå sneplov, og i efterårsaftener vil den blive så mærk at den vil være farlig at passere. Det har undret mig at se denne indskrænkning gjort af en privat mand (hr. kammerråd Svenné Langkjer), hvis ejendom grænser til nævnte stykke vej, og mange har vist med mig stået i den formening at dette stykke vej der har henligget således i over mands minde, har tilhørt det offentligt. Jeg har hørt udtale at det skulle være et stykke af den tidligere Køge Landevej der skal have gået her og været aflagt dengang vejen førtes op over Frederiksberg Bakke. Frederiksberg Kommune synes selv at have forudsat at det stykke jord tilhører den da den har anlagt en kloak som efter den nu stedfundne ordning vil komme til at ligge på privat mands grund, og om vinteren har ladet sneplov gå der; jeg håber derfor at den af hensyn til den store mængde mennesker hvis interesser det berører, vil lade sig det være magtpåliggende at komme til klarhed om sagens sammenhæng og eventuelt skride ind imod en uberettiget tilegnelse af grund.
D. 14. november. Vbb
(Dagbladet (København), 17. november 1871). 



lørdag den 24. oktober 2020

Valby Tidende nr. 78, august-7. oktober 1871

En falskmøntner.

Lørdag aften den 10. juni d. å. fik den patruljerende betjent på Vesterbrogade øje på et fruentimmer der ilede ud af en urtekræmmers butik og ned ad gaden. I samme nu bankede urtekræmmeren på ruden ad ham, og da han kom derind, fik han at vide at konen havde forsøgt at udgive en falsk tremark, men at hun, da man foreholdt hende at mønten var falsk, lod denne i stikken og løb sin vej. På grund af det forfulgte betjenten fruentimmeret der faldt i sit løb, og derefter blev anholdt samt bragt til stationen. Hun var omtrent stokdøv, men man fik dog ud af hende at hun var gift med en skomager Hahn i Valby, og at hendes mand havde leveret hende såvel den nævnte mønt som tre andre falske tremarker hun havde hos sig. Endnu samme nat begav politiet sig til Valby hvor birkets politi en time forinden ligeledes havde været, da det var anmeldt at konen samme dag havde udgivet falske penge og derfor var blevet anholdt. Skomager Ludvig Markus Hahn blev nu anholdt, og da man i hans lommer fandt 23 falske mønter, dalere, tremarker og marker, gik han straks til bekendelse og tilstod at han, der er født i Meklenborg og som for otte år siden kom her til landet for at hjælpe på sine knappe kår, havde begyndt at lave falske penge af tin, zink og bly. Formene, i alt 7 i tallet, var skjult på fyrstedet, mens hans beholdning af falske mønter, omtrent 40, fandtes skjulte i et hul i gulvet på loftet. Han havde dels ikke været fornøjet med mønternes udseende, dels var han i det hele bange for at komme i ulykke for dem, og det havde derfor været hans hensigt at smelte dem sammen igen, netop dagen efter at konen forsøgte at udgive pengene. I længere tid før han begyndte at forfærdige disse penge, havde han intet arbejde haft og i de sidste dage intet brød til sine tre børn. Under et senere forhør forklarede han at han oprindeligt havde lavet nogle “blydolke” til klinkspil der fandt god afsætning; senere faldt det ham ind at det ville se nettere ud om de havde form af penge, og det var først under arbejdet at det faldt ham ind at de mulig kunne gives ud som ægte. Ved søndre birks ekstraret dømtes manden til 3 års strafarbejde, konen til fængsel på vand og brød i 6 gange 5 dage.
(Folkets Avis - København, 6. september 1871).

Landbrugselev.

For et ungt menneske som har lysts til at lære det praktiske landbrug, er plads ledig til 1. november d. å. på Bjerregaard ved Valby. Han må helst have været ved landbruget et år. Honorar 150 rd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. oktober 1871).

Havekarl.

En sådan kan straks få plads på Bjerregard ved Valby.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. oktober 1871).

Annonce for tøjvridere i Berlingske Tidende, 2. november 1869. Tegningen fortæller om tøjvask på det tidspunkt.


Barnepige.

På Bjerregaard ved Valby kan til november en flink pige få plads som barnepige. Hun må helst være fra landet, og uden særdeles gode anbefalinger nytter det ikke at melde sig.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. oktober 1871).

Skive-Skydning.

Søndag den 8. oktober agter undertegnede at afholde en skiveskydning om sølvgevinster eller penge. Der skydes på 125 alens afstand. Skydningen begynder kl. 11. Listen ligger til påtegning hos Thomsen, Landemærket 11 og hos undertegnede
H. Jensen
Flaskekroen ved Valby.
(Folkets Avis - København, 3. oktober 1871).

Præmieskydning.

I søndags afholdt gamle Roskilde Amts Skytteforenings 17. kreds (Frederiksberg, Valby og Vigerslev) sin årlige præmieskydning på foreningens skydebane ved Flaskekroen. Der blev skudt 8 skud af hver skytte på 300 alen. - Bedste skytte blev ifølge “Dgs. Nyh.” Chr. Zingelberg med 27 points. En af foreningen udsat miniérriffel blev vundet af kontorist Rathsack med 24 points.
(Roskilde Avis, 4. oktober 1871).

Billig tilleje

I et stort grundmuret sted i Valby kan en smuk stueetage, bestående af 3 rummelige værelser med kakkelovn i dem alle, køkken med komfur, pige- og spisekammer, viktualiekælder og brændekammer fås til leje til oktober flyttedag. Halvårlig leje 45 rd. Man henvender sig i “Carls Minde” ved siden af skolen, i stuen til venstre. Hver time går der omnibus fra kroen som er i nærheden af stedet, og indflytning kan ske 8 dage før flyttedagen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 6. oktober 1871)

(Carls Minde lå i Skolegade 10 og er nu nedrevet. Den lå ved Spinderiet)

Dårlig andemad.

Hr. Redaktør! Tør jeg udbede mig en plads i Deres ærede blad for følgende klage. Jeg har i forgårs og en gang tidligere købt ænder af valbykonerne på Gammeltorv, men er derved blevet sat i den yderste forlegenhed da ænderne som jeg formoder var blevet fodret med fisk, var aldeles uspiselige. Der er intet ydre kendetegn herpå, det er først når de er i ovnen og begynder at stege, at man mærker fiskelugten. For at forebygge at for mange husmødre derved skulle blive narrede, søger jeg mig den frihed at henlede Deres opmærksomhed på dette forhold. H. S. 

(Folkets Avis - København, 7. oktober 1871).



lørdag den 17. oktober 2020

Valby Tidende nr. 77, juli 1871

Selvmord.

Da en dreng fra Valby i forgårs middag kom hjem, mødte der hans øje ved hans indtrædelse i huset et sørgeligt skue, idet hans plejefar afsjælede legeme hang lige for døren. Han ilede straks efter husværten som med flere andre husbeboere kom til stede, men liget var allerede koldt og stift. Den afdøde, der i høj grad var drikfældig, og flere gange har lidt af delirium tremens, har rimeligvis været sig ubevidst da han aflivede sig.
(Dags-Telegraphen (København), 17. juli 1871).


Annonce i Berlingske, 27. juli 1871. Forlystelser og kultur lå tæt på Valbys beboere. Både på Frederiksberg og Vesterbro som de passerede på vej til Staden. 

Retssag.

Ifølge en i “Juridisk Tidsskrift” meddelt og af Viborg Overret afsagt dom er en tiltalt idømt 25 rd. mulkt til vedkommende politikasse for omkring på landet at have forhandlet fjer som han havde indkøbt dels ved Den Grønlandske Handel og hos vildthandlerne i København, dels hos hønsekræmmere i Valby og i mindre partier omkring på øerne.
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende, 18. juli 1871)

Dødsfald

Efter Guds uransalige visdom hensov torsdag den 13. juli min inderlig elskede mand,mine børns altopofrende fader, bagermester Julius Frederik Ferdinand Scharff; dette bekendtgøres for slægt og venner af hans dybt sørgende hustru og børn.
Valby, den 15. juli 1871.
Christiane Scharff,
født Petersen
Begravelsen skal nærmere blive bekendtgjort.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske POlitiske og Avertissementstidende, 18. juli 1871).

Bortløbet lam

Et uldskindslam er bortløbet søndag den 16. om aftenen fra slagter Adler i Valby, hvor det bedes afleveret mod en dusør. Oplysninger modtager gårdskarlen i Slotskroen.
(Folkets Avis, 20. juli 1871)

Skudulykke

Under titlen “Brev fra Hald. IX” den 18. juli berettedes om en firedages militærøvelse, og i slutningen om en artillerist som fik sin hånd skudt af ved at en kanon blev affyret for tidligt. Artiklen fortsætter:
For resten er der en storartet indsamling i gang til fordel for den forulykkede, og man antager at summen der på denne måde vil blive tilvejebragt, vil komme til at udgøre mindst 500 rd. Manden er fra Valby og er gift, men har ingen børn. At hans ulykke har vakt almindelig deltagelse her i lejren, behøver jeg næppe at fremhæve.
(Dags-Telegraphen (København), 21. juli 1871).

Valby Langgade 41 skulle if'ølge bygningsregistret være opført i 1871. Beskeden ser bygningen ud, og aviserne berettede da også sjældent om huset. I 1891 efterlyste ejeren sin hund, en lille, hvid nyklippet silkepuddel med rødgult bånd om halsen - "Jack". Foto Erik Nicolaisen Høy.

Begravelse

For al udvist deltagelse på forskellig måde ved min afdøde mands jordefærd og navnlig for den af hr. provst Hall ved båren holdte trøsterige tale, bringer jeg fra mig og mine børn den inderligste tak.
Valby, den 20. juli 1871.
Christiane Scharff
født Petersen
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. juli 1871).

Hvad arrestanten i nedenstående artikel lavede i Nyhavn, skriver artiklen ikke noget om. I Nyhavn var der mulighed for at udvandre til Amerika. Folkets Avis 12. april 1870.


Påkendte sager i Kriminal- og Politiretten:

Da arrestanten S., der var blottet for penge, søndag den 4. i forrige måned omtrent kl. 5 om eftermiddagen opholdt sig i Nyhavn, så han en vogn komme kørende ind i et derværende brænderi. Han gik nu ind i brænderigården hvor han spurgte efter en karl ved navn Peter. Her fik han at vide at kusken på den nævnte vogn var en svensk karl der tjente hos en gårdmand i Valby. Da kusken forlod brænderiet, gik arrestanten efter ham og indhentede ham på Kongens Nytorv hvor han bad kusken om at tage en pakke med til en navngiven person i Valby, hvilket kusken også lovede, hvorfor arrestanten steg op til ham og bad ham om at køre sig til hjørnet af Niels Juelsgade og Holmens Kanal nr. 15 hvor arrestanten steg af og bad ham vente på sig, mens han hentede pakken. Arrestanten kom imidlertid straks tilbage og fortalte at han tillige i dette sted skulle have en del penge, men manglede penge til bytning af en femdalerseddel, hvorfor han bad kusken om at låne sig 3 rd. Denne gav ham nu 2 specier, med hvilke arrestanten begav sig ind i stedet, der havde to udgange, ad porten ved kanalen, hvorimod han lod kusken holde der ventede forgæves i ½ time, mens arrestanten imidlertid havde forføjet sig bort ud af porten i Niels Juelsgade uden at indfinde sig enten med pakken eller pengene. Alt hvad arrestanten havde fortalt kusken, var kun opspind for at lokke pengene fra ham og selv forbruge dem. Nogle dage derefter mens arrestanten gik ad Ladegårdsvejen, mødte han en ham aldeles ukendt tjenestedreng, med hvem han indlod sig i samtale, idet han tilbød ham en tjeneste. Under samtalens løb spurgte arrestanten drengen om hvad klokken var, og da drengen i den anledning trak sit ur op af lommen, snappede arrestanten det fra ham, idet han med et ryk rev urkæden i stykker og løb bort med det, efterfulgt af den bestjålne. Arrestanten beholdt imidlertid uret og pantsatte det, uagtet drengen havde bestræbt sig for at få det tilbage. Det var derhos oplyst at arrestanten uden vedkommende ejers vidende og samtykke havde pantsat en ham lejet frakke. For det anførte af arrestanten tilståede forhold blev han der kun er 19 år gammel, og tidligere straffet for tyveri og bedrageri, nu af Kriminal- og Politiretten i henhold til straffelovens §237 efter samme lovs § 230, 1. led, samt §§ 251 og 253 idømt 6 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
(Fædrelandet, 24. juli 1871).



lørdag den 10. oktober 2020

Valby Tidende nr. 76, april-juni 1871

Læge

Undertegnede har fra d. 7. april 1871 nedsat sig som praktiserende læge og fødselshjælper i Valby.
C. Købke.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 12. april 1871).

Slagter

Den kødhandel som min afdøde mand i en række af år har ført i Valby, undlader jeg ikke at tilkendegive de ærede beboere at jeg fortsætter såvel i Valby som i butikken på Vesterbro, forsikrende ved gode varer og reel behandling at vinde de ærede køberes tillid. Med agtelse, ærbødigst L. Beck,
enke efter slagtermester F. Beck.
(Folkets Avis, 28. april 1871).

Husholdningsforeningerne.

I forrige måned er der fra 15 mænd i forskellige egne af landet udgået en indbydelse til et fællesmøde for danmarks husholdningsforeninger i juli måned, rimeligvis den 7. og 8. Som grund til afholdelsen af et sådant anføres det, at husholdningsforeningernes udvikling her i landet har vist hvor vanskeligt det er for den enkelte forening at bane sig vej; (som det ses nedenfor har Valby Arbeiderforening, der er en husholdningsforening, måtte erklære sig fallit). (D.T.)
(Kalundborg Avis, 4. maj 1871.)

Valby Arbeiderforening

blev for nylig ved søndre birk sagsøgt af en urtekræmmer her i byen til at betale ham 90 Rd. for leverede varer. Ved sagens første foretagelse mødte foreningens formand, tømrer H. Petersen af Valby, og nægtede at foreningen skyldte urtekræmmeren penge, idet han erklærede at hvis urtekræmmeren havde leveret varer til den mand der forestod foreningens udsalg, da var dette sket uden bestyrelsens bemyndigelse og vilje. Foreningens tidligere udsælger, købmand R. L. Prieme, forklarede imidlertid edelig for retten at han havde købt en tønde sukker til foreningen, hvilken formanden havde billiget, og at han vidste at urtekræmmeren endnu havde 90 Rd. til gode hos foreningen. Da formanden udeblev under sagens videre forhandling uden at nedlægge nogen indsigelse mod hr. Priemes vidnesbyrd, skønt denne sidste kunne siges at have en vis interesse i sagen, blev dens udfald gjort afhængig af tømrer Petersens ed, således at foreningen slipper fri når han edelig bekræfter at gælden er stiftet mod bestyrelsens vidende og vilje, hvorimod foreningen hvis han ikke aflægger eden, skal betale beløbet med renter og omkostninger. - som bekendt har foreningen senere spillet fallit.
(Dagens Nyheder, 17. maj 1871).

Anholdelse af en falskmøntner.

Lørdag aften indløb der til stationen på Gasvejen anmeldelse fra en urtekræmmer om at en kone havde forsøgt  i hans butik at udgive falske penge. En betjent blev straks sendt derhen og traf konen der forsøgte at undløbe, men faldt på vejen så at hendes anholdelse blev iværksat. Hun tilstod straks at hendes mand, en i Valby boende skomager Hahn, havde forfærdiget de falske, i øvrigt slet eftergjorte penge, og det var hendes første forsøg på at udgive dem der var faldet så uheldig ud. Politiet begav sig nu straks til mandens bolig, hvor man ganske rigtigt fandt digler og forme, såvel til dalere og tremarksstykker som til marker. Omtrent samtidig med konens anholdelse i København havde søndre birks politi anholdt en arbejdsmands enke hvis søn var fundet i besiddelse af falske tremarkstykker, som han forklarede at have fået til betaling af indkøb af sin moder der foreløbig nægtede at have set de omhandlede penge.
(Dags-Telegraphen (København), 13. juni 1871).

Erik Ballingsvej 2. Ifølge bbr-registret opført 1870. Foto Erik Nicolaisen Høy

En hestetyv.

Da en i Valby boende gårdejer en eftermiddag i forrige uge kom ind i sin hestestald, opdagede han at en af hestene var borte. Da grimen imidlertid ligeledes manglede, antog han at en af karlene havde taget hesten ud af stalden og var redet til smedje eller andet steds hen i nærheden. Da aftenen kom og med den folkene hjem fra marken, viste det sig imidlertid at ingen af dem havde brugt hesten, og da det ved nærmere eftersyn i stalden viste sig at også en trense manglede, var man vis på at den der havde trukket hesten ud af stalden, ikke agtede at betragte den som “lån til brug”, men som en bedre handelsvare. Således forholdt det sig i virkeligheden også, idet det var den tidligere straffede Lars Hansen (Værløse) der for nogen tid siden havde tjent der på gården som havde benyttet et ubevogtet øjeblik til at stjæle hesten ud af gården. Han red først med den til en gårdmand i Hvidovre, hvem han tilbød den i en bekendt hestehandlers navn for en billig penge, men manden havde ingen lyst til dyret, og Lars red derfor nordefter, hvor han skønt han var godt kendt, ikke tog i betænkning af tilbyde hesten til en anden gårdmands søn, “den var ikke fundet for de penge, nej, den var ligefrem hentet ud af ilden, og når den kom til at gå ved siden af den blissede, ville det blive et par blommer som nok kunne kige med halstøjet.” Heller ikke denne lovtale hjalp, sønnen kunne ikke handle på faderens vegne, og nu gik turen til en avlsgård i hovedstadens nærhed, hvor han bad om staldrum for hesten, der den næste dag skulle afleveres til en opgiven køber. Man opfyldte ikke blot denne hans begæring, men lånte ham endog 4 rd. som naturligvis skulle betales tilbage  når hesten blev hentet. Den næste dag kom, men hvem der ikke kom , var Lars, og anmeldelse blev derfor gjort om det passerede til nordre birk, mens der omtrent samtidig skete anmeldelse til søndre birk om tyveriet. Begge birkers politistyrke kom nu i virksomhed for at pågribe handelsmanden, men dagen efter løb han lige i armene på en københavnsk opdager der traf ham her i byen. Fuld har han været, da han stjal hesten, det går hans forklaring ud på, men løjerlig nok eller måske rettere uforsigtig nok, har han kunnet give en nøjagtig fremstilling af alt, hvad han har foretaget sig lige fra det øjeblik han første gang sad på hestens ryg, til han forlod avlsgården med de 4 rd. Man har dog før set at hukommelsen kan vende tilbage efter nogle dages uforstyrret ro. Da denne betingelse er til stede, er det højst rimeligt at tankerne efterhånden vil blive klarere.
(Dags-Telegraphen (København), 26. juni 1871)


Olaf Købke var læge i Valby i mange år. 1883-1898 boede han i "Villa Medici", Søndermarksvej 6 i Carlsberg-kvarteret. Han vil optræde flere gange i senere numre af Valby Tidende.

lørdag den 3. oktober 2020

Valby Tidende nr. 75, januar-marts 1871

Carlsberg

I overensstemmelse med lov af 23. januar 1862 bekendtgøres herved at brygger Jacob Christian Jacobsen og brygger Erhard Kogsbølle, begge af Carlsberg i Valby, Hvidovre Sogn, for mig har anmeldt at de i forening driver fabrikation af bajersk øl under firma “J. C. Jacobsen & Co.”, Bajersk Ølbryggeri Carlsberg i Valby, Hvidovre Sogn, at de begge underskriver firmaet, at firmaets forpligtelser alene påhviler J. C. Jacobsen, at under firmaets virksomhed henhører alene driften af det nævnte bryggeri, mens begge deltageres ejendom og private virksomhed er firmaet uvedkommende, samt at bryggeriets bogholder, exam. juris. Christian Rulff af København er bemyndiget til at underskrive på firmaets vegne.
Københavns Amts søndre birks kontor, den 12. januar 1871.
E. R. Petersen. 
(Den med Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 17. januar  1871).

Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907): Brygger Erhard Ursin Kogsbølle (1833-1907). Det Kongelige Bibliotek. Materialet er fri af ophavsret.

Fastelavnsløjerne i Valby. 

plejer sjældent at gå for sig uden at flere personer kommer i konflikt med politiet. Denne gang var alt gået godt indtil natten til lørdag, da et par personer henad morgenstunden måtte vises ud af Valby Kro, hvor de ved deres støjende adfærd forstyrrede balgæsternes glæde. Omtrent ved samme tid gik en i byen tjenende karl til sit hjem og ud for den i byen boende bager stødte han på de nævnte to personer der truede med at ville slå ham fordærvet, hvis han ikke straks gav ham 1 mark til boller. Han havde kun 8 skilling hos sig, men slynglerne ville ikke nøjes med dette beløb og trængte ind på livet af ham, så at han for at undgå personlig overlast måtte tage sit ur frem og love at ville stille det i pant hos bageren. dermed lod de sig tilfredsstille, og efter at de havde fået bollerne, og frataget karlen en flaske brændevin, forlod de ham, idet de til afsked gav ham nogle alvorlige knubs. efter forlydende er personerne allerede anholdt.
(Dags-Telegraphen (København), 27. februar 1871).

Overdragelse

Idet jeg herved bringer mine ærede kunder min tak for den mig i en længere årrække viste tillid ved udførelsen af deres arbejder, undlader jeg ikke at meddele dem, at min forretning fra 1.marts 1871 er overdraget til hr. entreprenør J. Eliasen af Valby, der har købt mit varelager, redskaber og ejendommen i Nørrebros Skolegade nr. 6, hvor forretningen fremdeles fortsættes. Den tillid, som har været vist mig, tør jeg samvittighedsfuldt bede Dem overføre på hr. Eliasen, hvem jeg herved tillader mig at anbefale.
Med megen agtelse
ærbødigst
Jørgen Larsen
Entreprenør
København, Nørrebroes Skolegade 6.
I henhold til ovenanførte fra hr. entreprenør Jørgen Larsen tillader jeg mig at meddele, at jeg uforandret fortsætter under mit navn den af ham i flere år førte forretning i Nørrebros Skolegade 6, såvel som min nuværende forretning i Valby. Jeg beder saavel mine som hr. Larsens ærede kunder fremtidig at vise mig den samme tillid, og mine bestræbelser skal altid være at tilfredsstille såvel deres som enhvers rimelige fordringer.
Med særdeles agtelse
ærbødigst
J. Eliassen
Entreprenør,
Kontor og lager i Nørrebros Skolegade 6
(forhen Jørgen Larsens Plads) og i Valby
(Den med Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 7. marts 1871).

Forbryderliv.

I den første slesvigske krig gjorde blandt andre en holstener ved navn Fritz Mau tjeneste i den slesvig-holstenske arme, indtil han i året 1850 blev taget til fange. Det kortvarige ophold her i landet behagede ham så godt, at han i året 1852 tog hertil, hvor han først bestyrede forskellige mejerier og derefter tog tjeneste på en større fabrik, hvor man, skønt han var noget drikfældig, var vel fornøjet med ham. Da han en aften i oktober måned f. å. kom hjem i sin bolig i Valby, traf han der et ungt menneske, der præsenterede sig for ham som hans broder ved navn Peter Mau, der kun var 5 år gammel, da Fritz drog hertil, og hvem han ikke siden havde set eller hørt fra. Peter fortalte, at han ligesom broderen var oplært som mejeribødker, i hvilken stilling han havde tjent i Jylland og senest i Holsten og tjent mange penge, for hvilke han havde købt sig ejendom i Holsten. Ulysten til at blive preussisk soldat havde bevæget ham til at udvandre, og han vilde enten købe sig en ejendom eller tage plads som mejeriforpagter. Han så nu på forskellige ejendomme, gjorde bud på flere, blandt andet på Valby Kro, og rejste tillige omkring dels i Sverige, dels på Sjælland i følge med broderen for at søge en plads som forpagter eller bødker. Den 22. oktober havde de været på gården “Jomfruens Egede” ved Præstø, og da de nåede Roskilde, gjorde Peter den ubehagelige opdagelse, at hans penge næsten var sluppet op. De bestemte sig derfor til at tilbagelægge resten af vejen til fods. I Hedehuskroen købte Peter en flaske brændevin, og da han flere gange havde ladet Fritz smage flaskens indhold, vendte han sig pludselig om til denne, så ham stift i øjnene, og sagde: “Nu må vi til at lave penge.” Fritz forstod ham ikke straks, men Peter sagde derefter: “Kom nu blot med mig. Du har jo været forpagter her på egnen, vis mig, hvor den gård ligger, hvor du boede, så sørger jeg for resten.” Fritz der havde nydt saa meget brændevin, at han ikke kunne orientere sig, opgav ham nu navnet på gården, og Peter gik derefter ind i et hus, hvor man viste dem, i hvilken retning gården lå. På grund af mørket kunne de imidlertid ikke finde vej, og da de kom til en gård på Vadsbymark, ville Peter ikke gå videre, men gik ind i et åbent udhus, hvor han prøvede på at trække en stor gris ud. Denne skreg imidlertid, og i dens sted tog han da et får og trak det ved rebet ud på landevejen, hvor han først opdagede, at et andet får fulgte med. Brødrene gik nu ad Kongevejen til Søndermarken med deres rov, og her slagtede Peter begge fårene med sin lommekniv, gemte skindene, hovederne og indvoldene i krattet, skar kroppene itu og puttede derefter stykkerne i en sæk, som han havde stjålet ved samme lejlighed, hvorefter de henad morgenstunden kom til Valby med byttet. 
Natten mellem den 27. og 28. oktober hjemsøgte de Rødovre, hvor Peter i et hønsehus slagtede 10 høns, mens han paa tre andre steder ved at åbne vinduer stjal en stor del smør, fedt, syltetøj m.m. endelig stjal de to spader for at give sig udseende af flittige arbejdsmænd. Den følgende dag købte Peter to store sække, og om natten begav de sig afsted til Juellund ved Køge, hvor de på en udflugt havde været ude, og hvor mejeriforpagteren velvillig havde vist dem om i hele mejeriet, ved hvilken lejlighed Peter i en lille kælder så et par fjerdinger smør, som “måtte være lette at tage”. Efter at have slået en rude ud, steg Peter ned i kælderen og kort efter var fjerdingerne udenfor, smørret slået af træerne og anbragt i sækkene, med hvilke de gik til Viby Station, hvorp de pr. jernbane tog til København og derfra til Valby, hvor smørret blev slået i ottinger og derefter solgt til forskellige høkere i København. 
Natten mellem den 7. og 8. november forlagde de skuepladsen til en ny kant, nemlig til gården “Store Vejlegaard” ved Vallensbæk. Ved et centrumsbor åbnede Peter vinduerne til fadeburet og spisekammeret. Her stjal de alt messing- og kobbertøjet, en jerngryde med 20 pd. fedt, urtekramvarer osv., og da de på bordet så en del breve (blandt disse var der en del amtsrådssager) og aviser, tog de også disse med sig, og skønt de havde omtrent 2 mil ad en til dels sandet vej at gå, bar de den tunge last til deres hjem. Kobbertøjet, der havde en værdi af mindst 30 Rd., solgte de til en marskandiser på Christianshavn for 10 Rd. Den næstfølgende nat gik de nordpå og gjorde indbrud på forskellige steder ved at opbryde jernstænger for vinduerne, hvorefter de fyldte sækkene med smør og fedt, dels i krukker, dels løst. De bar sækkene over markerne til landevejen, hvor de kom til at køre til Vesterbro med en fragtmand. 
Tre nætter derefter hjemsøgte de i et overordentligt regn- og stormfuldt vejr fem ejendomme i Glostrup, hvor de ligeledes ved at opbryde jernstænger for vinduerne kom ind i bygningerne og gjorde et rigt bytte af fødevarer, linned og gangklæder. Fritz var bange, da opbrydningen af stængerne forårsagede en del støj, men Peter beroligede ham med at enhver måtte tro, at det var stormen der ruskede i huset. Det sidste indbrud, som de begik, var hos en gårdejer på Hvidovre Mark, fra hvem de stjal to dritler smør. Den bestjålne sad just i Kjøbenhavn og talte om de mange tyverier, man i den sidste tid havde hørt om, da man meldte ham, at også han var bestjålen, og samtidig - det er oplyst under sagen - solgte tyvene smørret få steder derfra.
Politiet havde været i uafbrudt virksomhed om nætterne, men når patruljeringen var rettet mod nord, skete der indbrud mod syd og omvendt, og pludselig hørte tyverierne op af sig selv. 
Opdagelsen foranlediges ved det på Christianshavn solgte kobbertøj, og da man i Fritz Maus bolig fandt en stor del af de stjålne koster, gik han omsider til bekendelse, men Peter var forsvundet. Man telegraferede og skrev nu i alle retninger, og ved den lejlighed kom man til kundskab om at Peter Mau fra barndommen af havde været en for samfundet højst farlig person. Allerede som barn blev han i Kiel gentagne gange straffet for frække tyverier. Han stjal, “fordi det således faldt ham ind”. I 1860 blev han påny arresteret, men brød ud af arresten i Kiel og flygtede op i Jylland til en onkel, der sad i en god næringsvej. Drengen forstod at lokke således for ham, at de i løbet af ½ år begik en mængde indbrud, til hvilke de benyttede hest og vogn, og hvis udbytte var flere hundrede rigsdaler. I fjor blev Peter benådet og løsladt fra tugthuset i Horsens, hvor han var blevet konfirmeret, og hvor han efter dommen skulle have været 10 år. Han hjemsøgte derefter først Holsten, hvor han, forinden tog til Sjælland, begik flere tyverier, og var i december atter vendt tilbage dertil, men blev da pågrebet og allerede i Kiel dømt til to års tugthusarbejde, da man fik efterretning herfra. Om nogen udlevering kan der efter den der gældende lovgivning nu ikke blive tale, men derimod rimeligvis om en betydelig tillægsstraf. Broderen vil selvfølgelig blive tiltalt og straffet her. 
(Dags-Telegraphen (København), 23. marts 1871).