Valby Tidende nr. 61, maj-december 1867

Ulykkestilfælde. 

En ældre kone sad torsdag eftermiddag på trappegangen, som fører op til hendes bopæl på 2. sal i en ejendom i Valby, og legede med sin datters lille barn som netop den dag fyldte et år. Barnet rejste sig under legen op i bedstemoderens skød og strakte sig hen i mod vinduet som var tæt ved, da dette gik op, og barnet styrtede ned på stenbroen i gården. Der blev straks hentet læge. Men uagtet der hverken sås blod eller noget brud, døde barnet efter 1½ times forløb.
(Folkets Avis - København, 20. maj 1867.)

Dagsbegivenheder.

Hos en i Valby boende bryggerknægts kone indfandt der sig i forgårs en person og forlangte 20 Rd., hvilke han foregav at skulle bringe til hendes mand, der skulle betale dem for en hest, som han havde købt. Konen der ingen mistanke fattede, gav ham pengene, hvorpå han bortfjernede sig, men det viste sig da manden kom hjem, at historien var opfundet og at konen var blevet bedraget for de 20 Rd.
(Dags-Telegraphen (København), 16. juni 1867)

Svindleren havde brugt nogle få daler, hvoraf han ved sin anholdelse blev fundet i besiddelse:
Påkendte sager i Kriminal- og Politiretten
--- Ifølge det under sagen oplyste havde arrestanten således i løbet af afvigte maj og juni måneder under ovenanførte urigtige foregivenheder i svigagtig hensigt fravendt 9 forskellige personer et pengebeløb af i alt 47 Rdl. 64 sk.
På grund af det blev arrestanten der er 35 år gammel, ifølge sin af det iøvrigt oplyste bestyrkede tilståelse ved Kriminal- og Politirettens dom, efter straffelovens § 251 påny anset med et års forbedringshusarbejde.
(Fædrelandet, 31. juli 1867 (uddrag))

Undgået jernbaneulykke. 

(Sorø Amtst.) Iltoget fra Korsør undgik søndag morgen heldigt en stor fare. Da toget var i fuld fart mellem Glostrup og Valby, opdagede lokomotivføreren forude et hølæs i færd med at køre over sporet. Han gav straks signal til hårdeste opbremsning, og skønt toget ikke kunne standses på den korte strækning, blev der derved vundet så megen tid at læsset slap over og passeredes i få alens afstand. Den der har udsat et stort antal mennesker for en uberegnelig ulykke, burde drages strengt til ansvar.
(Flyveposten, 7. august 1867.)

Vagabonder.

Tyve personer dels fra Ladegården, dels fra fattigvæsnets andre stiftelser, havde i forgårs eftermiddag indfundet sig i Valby, formodentlig for at betle. Søndre Birks politi der som rimeligt er, fandt dette antal temmelig stort, transporterede dem til amtets tinghus, hvor de overnattede, og efter at de havde fået en advarsel, blev de i går atter afleveret til deres forskellige opholdssteder.
(Dags-Telegraphen, 20. august 1867)

Bryggeriet Carlsberg.

(Fl.A.) Som bekendt brændte i april måned flere af bryggeriets bygninger. Disse er nu opført igen i en meget stor stil med tilhørende apparater. Inventariesager osv. er anskaffet og man venter at bryggeriet om en meget kort tid igen vil begynde sin tidligere betydelige virksomhed.
(Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 22. august 1867)

Den sydsjællandske jernbanesag. 

… Et af disse projekter er den af English og Hanssen udkastede plan til en let, smalsporet jernbane, og det skal ifølge Næstved Avis finde understøttelse hos flere af landets “formående mænd”, der er trådt sammen for at fremme det. Det hedder endog at der snart kan ventes offentlig indbydelse til aktietegning på dette foretagende. Det er hensigten at bygge en let, smalsporet jernbane (3 fod 6 tommers sporvidde) fra København via Valby, Køge, Rønnede og Præstø til Kallehave, med sidebane fra Rønnede til Næstved … Stationer eller holdepladser tænkes anbragt omtrent 1 hver mil, nemlig på Sjælland: København, Valby, Avedøre, Hundige, Kagstrup, Køge, Gunderup, Kæderup, Rønned, Sparresholm, Store Røttinge, Præstø, Lækkende og Kallehave ….
(Referatet blev bragt i en snes aviser, her fra Dagbladet (København), 4. september 1867)

En karl som tjente på en gård i nærheden af Valby, er torsdag formiddag blevet sparket meget farlig i underlivet af en hest.
(Dags-Telegraphen (København), 6. september 1867.)

Sessionen for Frederiksberg og Hvidovre Sogne, til hvilke sidste sogn hører byerne Valby, Vigerslev og Hvidovre samt Kongens Enghave, er af chefen for 2. udskrivningsdistrikt ansat til fredag den 26. oktober kl. 9 formiddag på Tinghuset på Blegdamsvej.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 10. september 1867)

Det har behaget Gud i sin visdom efter et meget langt og smertefuldt sygeleje onsdag den 25. september at kalde til sig min elskede mand, min søns kærlige og atopofrende fader, tømrer Verner Petersen, i en alder af 44 år, hvilket sørgeligst bekendtgøres for slægt og venner af hans efterladte hustru og søn, samt moder og søster.
Valby den 28. september 1867
J. B. Petersen, født Holm
M. Petersen
P. E. Petersen
G. Petersen
Begravelsen finder sted fra hjemmet mandag den 30. september, kl. 1 eftermiddag.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 28. september 1867.)

Den frederiksbergske afdeling af De Danske Våbenbrødre afholdt søndag aften et møde hvori den endelige bestyrelse valgtes, nemlig ti formand ritmester Sommer med 24 af 43 stemmer, til medlemmer af bestyrelsen: Politibetjent P Møller (40 st.), inspektør W. Heymann (32), fuldmægtig Jochumsen (31), krigsassessor Andersen (29), forhenv. gårdejer J. C. Olsen af Valby (25) og løjtnant Rosendahl med 20 af 43 st.
(Flyveposten, 22.oktober 1867.)

En brønd i Valby. 

Forleden forefaldt på en mark i Valby en hændelse som fortjener at omtales for derved om muligt at bevirke at der fremtidigt vises mindre ligegyldighed ved at lade dybe brønde ligge jævnt med jordoverfladen uden at være forsynet med rækværk eller karm, så at mennesker der tilfældigt passerer en sådan mark i mørke og ikke er bekendt med forholdene, kan omkomme ved at styrte ned i en sådan faldgrube, hvor deres lig måske kan ligge halve år uden at blive opdaget. Ved nævnte brønd står nemlig et vandtrug ved hvilket gårdens heste plejer at blive vandet. Ved middagstid gik en af hestene der varvant til selv at søge vandstedet, til vandtruget, men da den fandt dette tomt, gik den hen til brønden, hvor den formodentlig ved at se vandet har troet at dette var nærmere overfladen end det var. For pludselig styrtede dyret ned i brønden med bagkroppen opad og blev først trukket op som død.  
E.
(Flyveposten, 24. oktober 1867.)

Valget af sogneforstandere i Hvidovre. 

Om den bevægelse som i så henseende finder sted i Hvidovre Sogn og særlig i Valby, har vi modtaget følgende skrivelse som vi ikke vil nægte optagelse, uagtet vi selvfølgelig ikke kan have et så nøje kendskab til forholdene i den nævnte kommune, at vi kan gøre de i skrivelsen fremsatte anskuelser til vore eller overhovedet udtale os for den ene eller den anden af parterne:
“Torsdag den 12. d.s. fandt der en temmelig levende valgkamp sted i Vigerslev i anledning af valget af 3 sogneforstandere for Hvidovre Sogn, indbefattende byerne Hvidovre, Vigerslev og Valby. Det er nok første gang at der ved disse valg har vist sig nogen mere almindelig deltagelse, for hidtil har forstanderposterne kun været betragtet som en forret for sognets gårdejere, som et slags privilegium der klæbede ved hartkornet til at bestemme hvorledes det hele skulle ordnes og styres, uden at nogen anden af sognets beboere eller skatteydere havde andet at bryde sig om end at betale de skatter som forstanderskabet udskrev, og for resten finde sig i at det gik med deres interesser som det styrende parti besluttede. Men skulle det kunne tænkes at der i de ovennævnte byer og navnlig i Valby, ikke skulle være en mand blandt de mindre skatteydere der besad dygtighed og indsigt nok til at antage sig disses interesser, når de hidtil enerådige ikke i deres tilvante overvurdering af deres specielle interesser og indbildte overlegenhed havde forsmået at søge nogen hjælp til kommunens styrelse udenfor deres egen privilegerede klasse? Det er klart - og skammen herfor falder tilbage på de mindre skatteydere - at det for en stor del er deres egen skyld, at forholdene har udviklet sig således at de hidtil den dag i dag har savnet i sognestyrelsen en repræsentant der hører til deres egen klasse og derfor er deres naturlige forsvarer og talsmand. Men når det tages i betragtning at en stor del af disse mindre skatteydere er arbejdsmænd i små kår, og såvel disse som hele håndværkerklassen er mere eller mindre afhængige af gårdejerne, vil man finde det mere undskyldeligt og disse ikke har brudt med det tilvante og nedarvede, end at disse kunne fastholde den ukloge afsondring og i stedet for at mildne modsætningen ved at nærme sig de mindre skatteydere, skærpe den indtil det punkt, at det nødvendig må have brud og uenighed til følge, som under alle omstændigheder må virke hæmmende. - Det usædvanlig talrige valgmøde i torsdags der talte over 100 fremmødte, viste tydeligt at de mindre skatteydere er vågnet til bevidsthed om deres ret og beføjelse til at have stemme med i kommunens og deres egne anliggender således som lovgivningen i mange år har hjemlet og endnu hjemler dem. At den først ved dette valg fremkommer bevægelse blandt de mindre skatteydere ikke formåede at besejre den gamle vane at lade de mere bemidlede styre som hidtil, vil ikke kunne forundre, tilmed da valgstedet var forlagt til den by der i kommunen tæller den mindste folkemængde, navnlig af de mindre skatteydere, og den naturligste fremgangsmåde at afholde valg i Valby, som den by der af mindre skatteydere tæller lige så mange som de to andre byer tilsammen, var tilsidesat.
Men hvad enten nu udfaldet af valget betragtes som en sejr eller som et nederlag for den ene af parterne, står det fast, at klagen over manglen på fremadstræben og virksomhed for kommunens opkomst og kraftige udvikling ikke længere kan betragtes som en enkeltmands urolige drøm,men som en overbevisning hos en ikke ringe del af kommunens skatteydere, en overbevisning der ikke kan blive i den største betydning for kommunens fremtidige styrelse”
(Folkets Avis, 28. december 1867.)

Valby Tidende nr. 60, april 1867

København den 6. april.

J. C. Jacobsens store bryggeri “Carlsberg” ved Valby er i nat totalt nedbrændt med undtagelse af lagerkældrene og beboelseshuset. Hele skaden (en bygning var ikke forsikret) anslås til 180.000 rd. Brandforsikringsselskabet “Danmark” taber ca. 50.000 Rd ved branden.
(Fyens Stiftstidende, 6. april 1867.)

Gamle Carlsberg med banegraven forrest (KBHbilleder, Christian Rasmussen, public domain)

Ildløs. 

Lørdag morgen kl. halv seks udbrød der en betydelig ildløs i det kaptajn Jacobsen tilhørende, store og fortrinlig indrettede bajersk ølbryggeri Carlsberg i Valby, og på kort tid greb ilden således om sig, at fire store bygninger nedbrændte. Det egentlige bryggeri bestod af tre længer, hvoraf det midterste, gennem hvilken indgangen var fra vejen, indeholdt bryggerkedler, dampmaskiner og maltkølle, mens de to sidelænger benyttedes til kontorer, svaleapparater osv. Bag den nordlige sidelænge var der nylig opført en større magasinbygning som ansloges til en værdi af 40-50.000 rdl., men som endnu ikke var forsikret. Hele dette parti af bryggeriet er blevet et rov for flammerne og kun ydermurene står til dels tilbage. Formodentlig er ilden opstået i køllen, men da den opdagedes, havde den angrebet de tre længer, og den nye magasinbygning var ligeledes så truet at dens tab kunne forudses. Bryggeriet havde selv fortrinlige slukningsredskaber, tilgangen af vand fra flere brønde var rigelig, en i haven bag beboelseshuset anbragt dampmaskine der af en dyb brønd oppumper vand til bryggeriet, sattes i gang for at forsyne sprøjterne, og der kom assistance såvel fra København (et sugeværk og to større sprøjter),Valby og øvrige omliggende landsbyer. Men trods alle anstrengelse og uagtet ejeren selv med sit praktiske blik var til stede overalt og ledede slukningen, lykkedes det ikke at forhindrede alt angrebne bygningers ødelæggelse. I flugt med de to sidelænger, men adskilte fra disse ved et lille mellemrum, løber to bygninger under hvilke de store lagerkældre er, og de angrebes heldigvis slet ikke. Fremspringende fra den nordlige af disse bygninger er mineralvandsfabrikken og heller ikke den led noget ved ilden. Endelig ligger i baggrunden, et godt stykke fra bryggeriet, beboelseshuset med den vidtstrakte, dejlige have bagved, og hertil nåede ilden ikke. Brændte er altså bryggeribygningens tre længer samt den nyopførte magasinbygning. Reddede er derimod lagerhusene med det deriværende forråd af øl, mineralvandsfabrikken og beboelseshuset med de dertil hørende udhuse. I selve bryggeriet står som tidligere bemærket, dog til dels ydermurene, flere af dem imidlertid så revnede at en sammenstyrtning truer. Desuden har de murede hvælvinger over den afdeling hvor bryggerkarrene befandt sig, modstået ilden, og de egentlige bryggeriredskaber står som følge af det endnu væsentlig uskadte. Men i øvrigt møder øjet kun ødelæggelse. Dampkedel, vandbeholdere osv. ligger i dynger af grus, små bjerge af malt tårner sig op mellem de brukne piller, og i bjælkestumperne i murene spiller endnu luerne, mens en kvælende røg vælter op fra grunden. Det store, på alle måder vel ledede og godt udstyrede etablissement er nu kun en ruin, men vil sikkert ikke længe vedblive at være det. I ulykken er det et held at forårsbrygningen var så godt som endt (det blev sagt at den sidste brygning havde fundet sted i fredags), og at efterårsbrygningen efter sigende først begynder i september. Når de nedbrændte bygninger derfor kunne genopføres i sommerens løb, vil der forhåbentlig ikke indtræde nogen betydelig standsning i den omfattende bedrift, der giver så mange mennesker brødet.
De tre nedbrændte bryggerilænger indtil kældrene var forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for ca. 86.000 rdl., maskinerne var forsikret i “Danmark” for 30.000 rdl, og forrådene af byg, malt og humle, der ligeledes var forsikret i “Danmark” havde en værdi af omtrent 10.000 rdl. Den nye magasinbygning var ikke forsikret, og i bryggeribygningen var kældrene der til dels ødelagdes, heller ikke forsikret, så at ejeren, kaptajn Jacobsen, under alle omstændigheder lider et tab som vel mindst kan anslås til 50.000 rdl. Den ulykke der således har ramt en af vores mest driftige, dygtige og hæderlige medborgere, har selvfølgelig fremkaldt almindelig deltagelse. Men kaptajn Jacobsens energiske karakter er en borgen for at han vil vide at besejre følgerne deraf, og at hans virksomhed, langt fra at standses, måske snarest vil blive udvidet efter branden, så meget mere som grunden alt var udgravet til en ny bygning, der skulle være rejst bag de øvrige.
(Dagbladet (København), 8. april 1867.)

Bryggeriet Carlsberg

Da lagerkældrene ved den bryggeriet overgåede ildebrand er reddede, med deriværende beholdninger af øl, sker udleveringen af bayersk øl ustandset hele sommeren i samme udstrækning som hidtil, hvilket jeg herved har at meddelemine ærede kunder.
Carlsberg den 8. april 1867
J. C. Jacobsen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 9. april 1867.)

Branden på Carlsberg

Efter hvad der meddeles os er det urigtigt når vi har anført at den sørgelige ildsvåde der lagde bryggeriet Carlsberg i aske, var opstået fra Køllen. Ilden opstod på et loft over dampmaskinen langt fra Køllen, uvist hvorledes, men åbenbart ved en uforsigtighed i omgang med ild og lys. Der var kun ganske enkelte let brændende genstande på dette sted, men alt træværk omkring mølleværket var meget tørt, og der var en trappe i nærheden.
(Dagbladet (København), 9. april 1867.)

Ved bryggeriet Carlsberg i Valby forefindes en betydelig del beskadiget og forbrændt byg og malt, især brugeligt til kreaturføde som sælges billigt og kan daglig afhentes imod kontant betaling. 
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 11. april 1867)

Kort som illustrerer Game Carlsberg før og efter branden i 1867 (Før og Nu, 1920)

Injurier. 

Under en privat politisag havde en i København bosiddende speditør E. påklaget at en forhenværende droskekusk og bybud, nu jordbruger H. af Valby til 3. mand havde sagt, at E. var den største tyveknægt, skurk og kæltring der eksisterer i København, for hvilke udtalelser han påstod H. dømt efter lovgivningens strenghed og udtrykkene mortificerede.
Under sagen har et af citanten ført vidne edeligt bekræftet at det en aften for et par uger siden, da det kom ind på indstævntes bopæl med en avis, hørte ham sige om citanten at denne var den største tyveknægt, skurk og kæltring der eksisterede i København, hvormed vidnet antog at indstævntes hensigt var at fortrædige citanten. Men indstævnte har heraf villet udlede at vidnet ikke har sagt at indstævnte direkte har udtrykt sig således, men kun omtalt sagen som et rygte, og han benægter også selv at have sagt dette på en direkte måde, men han vil kun have sagt til vidnet at en tredje mand til ham havde brugt de påklagede yttringer om citanten.
Vidnets forklaring gik nu vel tydeligt nok ud på at det selv havde hørt indstævnte bruge de omspurgte yttringer, og at denne ikke havde brugt dem som en andens ord, men ligefrem som sine egne. Men da det dog var dette vidne selv, der havde forebragt citanten den fornærmelse, hvorom det vidnede, og for hvis meddelelse vidnet selv kunne komme til at stå til ansvar, hvis fornærmelsen ikke blev bevist, og der ellers intet var fremkommet til bestyrkelse for at indstævnte havde udskældt citanten som anført, og han ikke under sagen der ikke var anlagt imod ham af den, hvis ord han vil have gengivet, ville kunne straffes for dette referat, blev han frifundet for citantens tiltale.
(Flyveposten, 30. april 1867.)

Valby Tidende nr. 59, februar-marts 1867

Højesteretsdom. 

(B. T.) Arrestantinden Anna Nielsdotter der i den mod hende anlagte justitssag tiltaltes for forsøg på giftmord samt tyveri og brandstiftelse, og som var overbevist om at have gjort sig skyldig i de to førstnævnte forbrydelser, mens der derimod ikke var føje til at antage at hun skulle have gjort sig skyldig i den sidstanførte forbrydelse (at have foranlediget den Valby i 1865 overgåede store ildebrand), har i går fået sin endelige som i Højesteret. Ved kriminal- og politirettens dom var hun der er hjemmehørende i Sverige, anset med straf af tugthusarbejde i 8 år samt efter udstået straffetid at bringes ud af riget. Højesteret har formildet straffen til 6 års forbedringshusarbejde, dog således at hun efter udstået straf vil være at udbringe af riget.
Flyveposten, 8. februar 1867.

Den offentlige politiret

1. afdeling, etatsråd Gudenrath
Fredag den 15. februar kl. 12
Lars Peter Olsen af Valby der havde ladet sin vogn henstå på Halmtorvet i en halv time uden fraspændte skagler og uden fastbundet tømme, bødede i mindelighed 1 rigsdaler.
Flyveposten, 16. februar 1867.

Ny købmandshandel i Valby

Undertegnede åbner onsdag den 27. februar en velassorteret butik som vil være forsynet med gode udsøgte købmandsvarer til Københavns priser, og tillader jeg mig at anbefale denne handel til Valby og omegns ærede beboere som jeg ved reel og god betjening skal søge at tilfredsstille.
Johan Th. Tønning.
Folkets Avis - København, 26. februar 1867.

"At trække halsen af gasen"

har i umindelige tider været en yndet fastelavnsforlystelse der ganske vist i tidligere dage har været forbundet med det barbari at der i legen blev benyttet en levende gås, men i vore dage må det antages at der ved sådanne lejligheder kun er tale om en død gås. Når vi i går har modtaget en anmodning om at påtale at en mand i Valby indbyder publikum til at trække halsen af en gase, går indsenderen af denne anmodning ¨åbenbart ud fra at der skulle være tale om en levende gås, men vi tror at han i så henseende kan berolige sig med at sådant dyrplageri aldrig vil blive tålt af noget dansk politi.

Dags-Telegraphen (København), 10. marts 1867.

Valby Tidende nr. 58, januar 1867

Forsøg på giftmord, tyveri og brandstiftelse.

Efter at arrestantinden Anna Nilsdotter i slutningen af november måned 1864 var ankommet hertil fra Sverige hvor hun var hjemmehørende, kom hun i tjeneste hos gårdmand Anders Nielsen i Valby, hvor hun forblev til 1. november 1865, da hun kom til at tjene hos snedkermester Reeh på store Købmagergade nr. 26. Denne tjeneste forlod arrestantinden hemmelig den 24. april d. å. og rejste tilbage til Sverige. Men da hun forinden hun gik bort fra tjenesten, havde for Reehs hustru erkendt at hun ikke blot havde gjort sig skyldig i forskellige tyverier, men også i forsøg på forgiftning, blev hun efter rekvisition af Københavns Politi udleveret hertil og arresteret. I henseende til den sidstnævnte forbrydelse som arrestantinden allerede under et i Malmø optaget forhør havde vedgået, hvilket tilståelse hun under forhøret i Kriminal- og Politiretten har fastholdt, går hendes forklaring der stemmer med det i øvrigt oplyste, ud på at hun af frygt for at de tyverier hun havde begået, skulle blive opdaget, besluttede sig til omtrent ved påsketid d. å,, efter at snedkermester Reehs hustru i længere tid havde været syg og sengeliggende, at bringe hende af dage for derved at skjule tyverierne. Hun købte derfor i dette øjemed for 8 sk. kviksølv som hun gemte i et par dage på en hylde i sit kammer, indtil hun en dag da Reehs hustru første gang efter sin sygdom havde fået lov til at stå op, og arrestantinden som sædvanlig havde lavet kaffe til hende, kom det halve af kviksølvet i en kop, hvorefter hun hældte kaffe på og rørte om i koppen i den formening at kviksølvet ville opløse sig og blande sig med kaffen. Hun bragte den derefter ind til Reehs hustru, som endnu lå i sengen, hvorpå hun efter et øjeblik havde bortfjernet sig, straks efter kom igen og så hun drak kaffen. Da Reehs hustru havde drukket størstedelen af kaffen og holdt den sidste rest i underkoppen, opdagede hun på bunden af koppen omtrent en teskefuld kviksølv. Hun blev forskrækket herover, og da hun antog at hun havde fået gift, greb hun en i nærheden stående kop med mælk, som hun drak ud, hvorpå hun kom til at kaste op og opkastede flere stykker små kugler kviksølv. Arrestantinden stod i den sikre formening at kviksølv var gift, da Reehs hustru tidligere havde fortalt hende at hun brugte kviksølv til at polere kakkelovne med, men ytret at man måtte være forsigtig med det da det var gift. Ligesom imidlertid vedkommende praktiserende læge der straks efter forgiftningsforsøget besøgte madam Reeh, har erklæret at han ikke anså det for rimeligt at hun havde sunket et større kvantum kviksølv, og at der i modsat fald ikke heraf ville opstå nogen ulempe i fremtiden, således har også stadslægen i sin betænkning udtalt at regulinsk (metallisk) kviksølv på grund af sin fuldstændige uopløselighed og vanskelighed ved at indgå kemiske forbindelser ikke kan anses som gift, hvorimod det i meget fint fordelt tilstand og i dampform kan anses for skadelig for organismen, så at det i det givne tilfælde ikke kunne antages at ville medføre vedvarende skade for den pågældendes helbred. I henseende til de af arrestantinden vedgåede tyverier blev det bevist at hun såvel i sin tjeneste hos gårdmand Anders Nielsen i Valby havde frastjålet dennes mælkeforpagter et par strømper og 6 rd. i penge som efter at hun havde tiltrådt sin tjeneste hos snedker Reeh, havde bestjålet denne sin husbond og en i samme hus boende smedesvend, fra hvem hun havde tilvendt sig nogle klædningsstyker af værdi 3 rd. 3 mk., samt fra hans kammer, hvortil hun skaffede sig adgang ved at åbne døren med nøglen til samme der hang på et hende bekendt sted, stjålet en frakke og en kjole, tilsammen af værdi 14 rd., hvilke klædningsstykker hun dog senere til dels af frygt for opdagelse lagde fra sig på trappegangen hvor de blev fundet. Arrestantinden havde også vedgået at hun, der i april måned blev sendt på posthuset af Reehs hustru med et brev til dennes søn hvori der var 5 rd., og derhos havde fået 8 sk. med til et frimærke, havde undervejs i stedet for at aflevere brevet, åbnet dette og tilvendt sig de 5 rd. foruden de 8 mk. til frimærket. - Under det i Malmø optagne forhør havde arrestantinden tilstået at hun havde foranlediget den store ildebrand i Valby i juli måned 1865, hvorved over 30 huse og gårde var nedbrændte, idet hun har angivet at hun den 24. juli kl. halv ti om aftenen havde med en antændt svovlstik sat ild på en mængde halm der var henlagt ved siden af det slagter Mortensen tilhørende hus der nedbrændte, og hvorfra ilden udbredte sig videre til hendes husbond Anders Nielsens gård, der også nedbrændte, uden at anføre andet motiv hertil end at hun bar nag til nævnte sin husbond. Denne forklaring tilbagekaldte arrestantinden straks i det første over hendes efter hendes aflevering her til staden optagne forhør. Under et nyt forhør gentog arrestantinden under vaklende og modsigende forklaringer om de nærmere omstændigheder sin første tilståelse om forsætlig at have foranlediget den nævnte ildebrand. Efter at arrestantindens angivelser af lokaliteterne ved en af retten foretaget undersøgelse af disse var fundet urigtige, tilbagekaldte hun atter sin tilståelse om at have påsat ilden der forøvrigt opstod den 23. juli 1865 om aftenen mellem kl. 9 og 10. Denne sidste nægtelse er hun senere stadig vedbleven og har  som motiv til sin første tilståelse angivet at da hun nu engang var mistænkt herfor, anså hun det for rettest at få ende på sagen at tilstå. Da arrestantindens tidligere forklaring såvel om tiden som måden, hvorpå hun vil have foranlediget ildebranden ikke stemte med de i øvrigt om ildens opkomst tilvejebragte oplysninger, fandtes der ikke føje at antage at arrestantinden skulle have foranlediget den nævnte ildebrand, hvorfor hun i så henseende må være at frifinde for aktors tiltale. Ved Kriminal- og Politirettens dom blev arrestantinden der er 24 år gammel og ikke fundet før straffet her i landet, anset i medfør af straffelovens § 306 efter § 190 kfr § 46 og § 228 kfr § 60 med 8 års tugthusarbejde.
(Dags-Telegraphen, 2. januar 1867.)

(Flyveposten kunne 8. februar meddele at Højesteret havde stadfæstet dommen, men at den dog “har formildet straffen til 6 års forbedringshusarbejde, dog således at hun efter udstået straf vil være at udbringe af riget”).

Tyveri. 

To ladegårdslemmer der var inderligt kede af opholdet på “Gården”, benyttede torsdag morgen et ubevogtet øjeblik til at undvige derfra. De gik først her til byen og solgte den dem af fattigvæsnet betroede garderobe til en “ubekendt” og vandrede derefter ud ad Vesterbro for at gøre en tur på landet. De kom dog ikke længere end til i nærheden af Valby, før mørket begyndte at falde på, og da der her netop lå en bygning under opførelse, fandt de det mest bekvemt at tage nattelogi i den. De brød nogle brædder fra, som var slået for indgangen, og gik ind. Men da de så stødte på en del murerværktøj, som var efterladt i bygningen, opgav de nattehvilen og gik tilbage hertil, efter at have sat sig i besiddelse af dette som de delte imellem sig. Under forsøget på at sælge det i Vognmagergade til en jernkræmmer, blev de imidlertid anholdt af den patruljerende betjent, der havde fundet deres opførsel mistænkelig, og bragt på stationen, hvor de uforbeholdent tilstod den af dem begåede forbrydelse.
(Flyveposten, 12. januar 1867.)