Valby Tidende nr. 92, december 1874

Valby Postvæsen.

Tillad mig, hr. redaktør gennem Deres ærede blad at henlede postbestyrelsens opmærksomhed på et par underligheder ved postgangen herude i Valby for derved mulig at bevirke nogen forandring.
Jeg har tidligere boet i Sundbyvester på Amager, en landsby ligesom Valby, og der fik jeg to gange daglig mine breve bragte af et kgl. postbud uden anden udgift end det 2 sk. frimærke hvormed hvert brev var forsynet. Helt anderledes går det mig derimod herude i Valby. For skønt min bopæl herude ligger postgården i København 265 skridt nærmere end min bolig i Sundbyvester gjorde det, får jeg dog kun en gang daglig brev, og er dette ligesom brevet til Sundby, forsynet med et 2 sk. frimærke, må jeg for utilstrækkelig frankering betale 6 sk. og i bærepenge 2 sk., således at brevet i alt koster 10 sk., og det forekommer mig at være lovlig meget for et brev til en landsby der kun ligger omtrent ½ mil fra hovedstadens postgård. Jeg skylder dog sandheden at tilføje at det ikke er altid at det går mig så uheldig. Jeg fik nemlig forleden dag et brev fra en på Frederiksberg, 1564 skridt fra min boende mand, og det kostede mig, som før nævnt 10 sk,mens et brev jeg dagen efter modtog fra Østerbro, var tilstrækkelig frankeret med et 2 sk. frimærke. Jeg berørte før at jeg kun en gang daglig modtager post, og følgen deraf er at et brev fra København når mig i Valby senere end et samtidig afsendt brev når min i Hamburg boende fætter - og det er dog virkelig også underligt. Ville derfor De, hr. redaktør, ved at optage disse linjer bidrage til at disse forhold kunne blive forandrede, ville De gavne og glæde mange flere end Deres ærbødige. Valbyer.
(Folkets Avis - København, 20. december 1874).

Indvielsen af den nye asylbygning i Valby

foregik i går i overværelse af en talrig kreds af indbudte og af byens beboere. Hans højærværdighed provst Hall holdt indvielsestalen. I et veltalende foredrag udviklede provsten den store betydning børneasylerne har fået i vort samfund, og lyste velsignelsen over det nye børnehjem der her var skabt. Efter at en salme og en sang var afsunget af børnene, henvendte sognefoged O. Nielsen på Valby beboeres vegne en varm tak til gehejmerådinde Hall for hendes virksomhed for asylet gennem 30 år. Derefter talte sekretær O. Hall, som bragte asylbestyrelsens tak først til brygger Kogsbølle på Carlsberg som havde påtaget sig ledelsen af og tilsynet med det hele byggeforetagende, og dernæst til de forskellige håndværkere som med vedholdende iver og interesse havde støttet entreprenøren for det samlede arbejde, tømrermester Hans Petersen af Valby, hvem taleren bragte en særlig tak for den uinteresserethed og nidkærhed han havde lagt for dagen. Til slutning meddelte han at hr. Kogsbølle havde skænket byggefonden 500 kroner i dagens anledning. Efter at den egentlige festlighed hermed var til ende, samledes de mødte med asylbørnene og deltog i længere tid i deres glæde over et juletræ og et af forskellige gaver bugnende julebord.
(Dags-Telegraphen (København), 23. december 1874).

Valby Børneasyl, Valby Tingsted 3. Indviet 1874. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)

Den nye asylbygning i Valby

hvortil der for 2 år siden indsamledes midler ved hjælp af en basar, indviedes i går formiddag med en tale af provst Hall. Sognefoged Nielsen takkede på Valby beboeres vegne navnlig gehejmerådinde Hall ved hvis utrættelige virksomhed asylet i Valby har bestået i 30 år, og sekretær O. Hall takkede de mænd der har forestået bygningens opførelse. Denne har kostet omkring 5.000 rd. Efter indvielseshøjtideligheden var der foranstaltet juletræ for asylets 80 børn.
(Fædrelandet, 23. december 1894).

Asylet i Valby

I går formiddags indviedes den nye asylbygning i Valby ved en smuk lille højtidelighed. Bygningen der er beliggende i St. Jørgensgade, har en stueetage med to særdeles rummelige værelser foruden nogle mindre stuer, og en kvistetage med lejlighed for bestyrerinden samt andre lokaliteter. Den er net udstyret og synes i alle henseender hensigtsmæssig indrettet efter sin bestemmelse. Omkostningerne ved dens opførelse har været ca. 5.000 rd. der dels er udbyttet af en i fjort afholdt bazar, dels er indkommet ved bidrag og gaver fra forskellige der har interesseret sig for denne sag. Blandt disse må særlig nævnes gehejmerådinde Hall som i tredive år varmt har taget sig af asylgerningen i Valby, og hvis utrættelige virken det fornemlig skyldes at asylet nu har fået sin egen bygning. Indvielsesfesten indlededes og sluttedes med salmesang af børnene der tillige sang nogle i dagens anledning skrevne småvers. Provst Hall holdt derpå en smuk tale i hvilken han udviklede asylgerningens store betydning i det kristelige liv, hvorefter han indviede bygningen til dens bestemmelse og velsignede børnene og alle der havde bidraget til sagens gennemførelse. Sognefoged Nielsen takkede på Valby beboeres vegne gehejmerådinde Hall og de andre velgørere, og sekretær O. Hall takkede på asylselskabets bestyrelses vegne de mænd der havde forestået bygningens opførelse, særlig brygger Kogsbølle som arbejdets leder og tømrermester Petersen af Valby som bygningens entreprenør. Et stort juletræ med en mængde smågaver stod i den ene af skolestuerne og var bestemt tiil om aftenen at glæde de ca. 80 småbørn som for tiden besøger asylet.
(Dagbladet (København), 23. december 1874).

Valby Tidende nr. 91, august-november 1874

En bisværm

indfandt sig lørdag eftermiddag i Valby og okkuperede der sukkerbager Demants fabrikslokale efter at den først ved stik havde fordrevet alle arbejderne derfra. Bierne gjorde sig derefter ret til gade med de derværende fødevarer, men snart kunne man gennem vinduerne se følgerne af at nyde for meget af det gode, idet en mængde af bierne faldt døde ned på gulvet. Der blev skudt kuber ind i lokalerne, men bierne ville ikke opgive deres frihed. Først i torsdags, altså efter næsten en uges okkupation, lykkedes det ved hjælp af svovl at blive af med de ubudne gæster. Man antager at det har været bier fra 4 til 5 kuber fra hvilke man har taget honningen bort, så at bierne har forladt dem for at søge næring et andet sted. (Dgst)..
(Kjøge Avis, 17. august 1874).

Dødsfald.

Min inderlig elskede kone, mine børns kærlige moder Ane Andersen, født Jensen, er afgået ved døden efter 5 ugers sygeleje onsdag morgen den 26. august, 42 år gammel. Hun var mig en tro og hengiven hustru. 1  barn modtager hende hisset, 2 børn begræder tabet med mig. Dette sorgens budskab bringes herved slægt og venner. - Valby den 28. august 1874.
J. Andersen, smed i Valby.
Begravelsen sker fra kapellet på Frederiksberg tirsdag d. 1. sept. kl. 12 til Hvidovre Kirke.
(Folkets Avis - København, 30. august 1874).

Valby og omegn.

Undertegnede agter i efteråret at begynde et kursus i praktisk landmåling, nivellering, korttegning osv. Man behage forinden flyttedagen at henvende sig til hr. garvermester Petersen i Valby, efter flyttedage på min bopæl i “Karls Minde” ved skolen i Valby.
Ærbødigst
West
Lærer, tidligere drænmester.
(Folkets Avis - København, 8. september 1874)

Valby og omegn.

Til mine forskellige kursus i dansk, skøn- og retskrivning, regning og matematik samt til mine forberedelseskursus til Hærens Elevskole kan deltagere daglig indmelde hos hr. garvermester Petersen i Valby, efter flyttedagen på min bopæl i “Karls Minde” ved Skolen i Valby.
Ærbødigst
West
Lærer
(Folkets Avis - København, 8. september 1874)

Dags-Telegraphen, 1.maj 1872. Annonce for Valby Kro. Ejer på daværende tidspunkt var L. P Jørgensen.

Valby og omegn.

Fra flyttedagen modtager undertegnede såvel voksne som børn til undervisning i de almindelige skolefag samt sprog og musik, såvel timevis som i kursus. Man behage forinden flyttedagen at henvende sig til hr. garvermester Petersen i Valby, efter flyttedagen på min bopæl i “Karls Minde” ved skolen i Valby.
Ærbødigst
Johanne West
Eksamineret skolebestyrerinde og musiklærerinde.
(Folkets Avis - København, 8. september 1874)

Ejendomssalg.

De myndige arvinger efter konferensrådinde E. v. Holten har solgt “Valdal” i Valby til koffardikaptajn N. Johansen for 14.000 rd.
(Folkets Avis - København, 14. september 1874)

Koppesygdommen

synes atter at være i aftagende, idet her siden forrige onsdag ikke er anmeldt 20 tilfælde her i byen. I Valby hvor der tidligere har vist sig et par enkelte tilfælde, er derimod i går 2 børn blevet angrebet af kopper, og man frygter for at sygdommen skal angribe de øvrige i huset boende mindre børn der ikke skal være vaccinerede.
(Dags-Telegraphen (København), 22. oktober 1874).

Breve til Valby

Til de mindre behagelige overraskelser hører det også at modtage utilstrækkelig frankerede breve. Dette hænder ikke så sjælden indsenderen som bor i Valby. Da et brev til Frederiksberg ifølge en udtrykkelig bestemmelse som vel er en undtagelse fra reglen, kan frigøres med 2 skillings frimærke, ligger det nær at antage at det samme gælder Valby. Postloven siger imidlertid at breve mellem et postkontor og et brevsamlingssted ikke betragtes som lokalbreve og altså koster 4 sk., men dette er ikke almindelig bekendt, og vi tillader os at henstille til det ærede postvæsen om dette ikke måtte finde sig foranlediget til at henlede opmærksomheden på at breve til Valby kun kan frigøres med et 4 skillings frimærke. Tillige vil det korresponderende publikum i Valby være postvæsenet meget forbundet om det vil sørge for at de bestemte afgangstider for posten som er fra Valby kl. 7 form. og kl. 6 eft. og fra København kl. 8 form. og kl. 7 eft., blive noget nøjere overholdt, idet man nu ikke sjældent må vente utilbørlig længe på postens ankomst.
(Dags-Telegraphen (København), 2. november 1874).

Om bevarelsen af smukke Udsigter

...
I Søndermarken, ud for de uhyggelige levninger af det fordums kinesiske hus, haves en smuk udsigt til en lille del af Valby. Midt i prospektet står et højt og sjældent smukt træ, men rundt om dets stamme findes en talrig opvækst, der dels berøver træet dets imponerende udseende, dels næsten skjuler udsigten til Valby. Det var derfor ønskeligt, om denne opvækst kunne blive helt borttaget.
...
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 14. november 1874. Uddrag).

Valby Tidende nr. 90, juni-juli 1874

Staldgødning

af 12 heste
udbyder Valby Omnibusselskab til salgs, månedsvis, pr. hest eller pr. ½ år. Tilbud modtages på Omnibuskontoret i Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. juni 1874)

Brevpostbefordringen til Valby.

Hr. redaktør! De påtalte forleden det forunderlige ved den ordning der for tiden finder sted med hensyn til kartering og betaling af breve til beboerne på Strandvejen inden for stadens grænser. Tillad mig i dag at påpege et forhold der er nok så besynderligt. Breve til landsbyerne omkring København - Frederiksberg bydistrikt og Sundbyerne undtagne da disse distrikter hører til de københavnske postdistrikter - befordres allerede nu i over et år mod en betaling af 4 sk. ved landpostbude. Således går det derimod ikke med et brev fra København til Valby når det af gammel vane er adresseret “pr. Frederiksberg”; for uagtet et brev fra København til Frederiksberg kun skal forsynes med et frimærke til 2 sk., skal et brev til “Valby pr. Frederiksberg” være forsynet med et mærke til 4 sk. for at det kan nå til brevsamleren, traktør Korup, uagtet han bor på Frederiksbergs grund. Og fra ham koster et brev atter 2 sk. i bærepenge før det når til sit bestemmelsessted, altså i alt 6 sk. Grunden kan nu ikke være den at Valby ligger i Hvidovre Sogn, for det gør fx “Bakkegården” også, og et brev med et 2 skillings frimærke kommer nok så sikkert til dette sted fra København, og det oven i købet befordret af Københavns Jernbanepostkontors egne bude. Hvad er da grunden?
T.
(Dags-Telegraphen, 23. juni 1874).

Valby Asyl.

I “Dags-Telegraphens” gårsnummer har “en bidragyder” spurgt om hvad det blev til med det nye asyl i Valby. Ved at rette dette spørgsmål til hr. brygger Kogsbølle på Carlsberg, har den ærede indsender givet det en fejl adresse, hvad der dog ikke skal hindre mig fra som asylbestyrelsens nuværende sekretær at give den “bidragydende” det forhåbentlig tilfredsstillende svar at den nye asylbygning hvortil grundstenen lægges om få dage, vil blive opført i indeværende sommer, så at den kan tages i brug henimod slutningen af året. Uagtet den i fjor afholdte bazar bragte et forholdsvis stort udbytte, vil enhver kyndig let se at det under de nuværende høje priser på alle byggematerialer ikke var tilstrækkeligt til dermed at dække udgifterne ved grundens erhvervelse og bygningens opførelse. Bestyrelsen har hvad her næppe vil undre nogen, næret betænkeligheder ved at skulle stifte et større prioritetslån i bygningen, navnlig så længe de faste årlige bidrag fra Valby selv ikke just kunne kaldes rigelige eller svarende til den store bekostning som asylet såvel efter “den bidragydende” som efter bestyrelsens mening har for byen. Det var væsentlig denne betragtning som ledede bestyrelsen til i nogen tid at opsætte byggearbejdets påbegyndelse.
Ny Bakkegård den 24. juni 1874.
Ærbødigst
O. Hall.
(Dags-Telegraphen, 25. juni 1874).

Brygger Erhard Ursin Kogsbølle (1833-1906). Inspektør på Carlsberg 1856-1881. Fotograf Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Postvæsenet i Valby.

Når man flytter til Valby og selv henter sin post, bliver man anmodet om at afhente den mellem kl. 8 og 9 såvel morgen som aften, da traktør Korup der er brevsamler, mener at han ikke kan være ansvarlig for ankomne postsager. Indsenderen heraf er dog af den formening at han ifølge postlovene skal være ansvarlig såvel for afgående som for ankomne postsager selv om det ikke er et regnskabsførende brevsamlingssted han bestyrer. De 2 sk i bærepenge tager hr. Korup til indtægt og benytter dem næppe udelukkende til løn for sit bud, og beboerne er derfor ikke meget villige til at betale disse bærepenge. Det ville være ønskeligt om den ærede postbestyrelse ville fremkalde en bedre ordning på dette brevsamlingssted på hvilket der er en ikke ubetydelig korrespondance.
En korresponderende.
(Dags-Telegraphen, 13. juli 1874).

Grundstensnedlæggelsen af Valby nye asyl.

fandt sted i går formiddags i overværelse af en stor del af sognets beboere. Gehejmerådinde Hall, født Brøndsted, der i over 30 år har stået i spidsen for det i Valby af hende ved egne midler oprettede asyls bestyrelse, nedlagde pladen og murede som sædvanligt de første sten over denne. Bygningen der ligger i St. Jørgensgade i Valby, vil rimeligvis endnu i dette efterår være fuldført, men vil næppe blive taget i brug for til foråret.
(Dags-Telegraphen, 18. juli 1874).

En grisehandel.

Under en ved søndre birk påkendt sag påstod slagter Karl Nielsen af Valby arbejdsmand Rasmus Gudmandsen forpligtet til at udlevere 3 grise eller betale deres værdi med 15 rd., idet han gjorde gældende at de for længere tid siden i forening havde købt 12 grise, hvoraf de 6 senere blev solgt for fælles regning, og efter at han i længere tid havde været behjælpelig med at føde de andre 6 grise, ved at levere bærme og anden føde til dem, sendte den indstævnte ham pludselig bud om at han ikke mere skulle bryde sig om at skaffe føde til grisene og nægtede ham andel i dem der senere blev solgt for 30 rd. Den indstævnte påstod sig frifundet og gjorde gældende at Nielsen aldrig havde haft nogen medejendomsret til grisene der var født af hans egen so, og at der kun var truffet aftale mellem dem om at de skulle gøre en forretning sammen med grisene, idet Nielsen mod at betale 10 rd straks samt senere levere halvdelen af foderet til dem, skulle have halvdelen af salgssummen. Da Nielsen i de første 4 uger havde leveret sin andel af foderet, fik han derfor også da de 6 grise blev solgt, halvdelen af det indkomne beløb, men da han i de næste 3 måneder ophørte med at levere foder, som Gudmandsen derfor alene måtte skaffe til veje, solgte denne grisene for 30 rd. med et tab af 10 rd., da foderet havde kostet ham 40 rd. Da Nielsen ikke førte bevis for sin medejendomsret eller for at det var på den indstævntes foranledning at han ophørte med at levere foder, fandt retten at den indstævnte havde været berettiget til at anse den misligholdte overenskomst som ophævet, og han blev derfor frifundet.
(Folkets Avis- København, 31. juli 1874).

Valby Tidende nr. 89, marts-maj 1874

Jubilæum.

I søndags var det 25 år siden kusk Jens Knudsen tiltrådte sin tjeneste hos kapt. Jacobsen på bryggeriet Carlsberg, og som en anerkendelse af hans gode forhold i denne lange tjenestetid overrakte kapt. Jacobsen ham en obligation på 1.000 rd. I dagens anledning var der foranstaltet en smuk lille festlighed, ved hvilken den muntreste stemning herskede. Ved bordet blev overbragt jubilaren smukt forarbejdede sølvsager, som gaver fra fru Jacobsen, den unge Jacobsen, bryggeriets inspektører og Knudsens medtjenere.
(Morgenbladet, 3. marts 1874).

Fund af gamle mønter

Ved gravning på en mark ved Valby har en tjenestekarl i disse dage fundet et par sko som indeholdt nogle kobbermønter med såvel dansk som fremmed præg. De ældre er fra Christian den Fjerdes tid, og næsten alle var forsynet med et hul, formodentlig for at kunne trækkes på en snor (Morgbl.)
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende, 9. marts 1874).

Nyt omnibusprojekt.

Fem mænd i Valby har til denne bys beboere rundsendt en indbydelse til aktietegning for at etablere en regelmæssig omnibuskørsel (med fragtgodsbefordring) mellem Valby og København (Kongens Nytorv), hvilken kørsel tænkes udført med 2 omnibusser og 1 charabane. Til iværksættelsen af dette foretagende der vil afhjælpe et i Valby hårdt følt savn, kræves der ifølge det foreløbige overslag en aktiekapital af 8.000 rd. der tænkes fordelt på 80 aktier a 100 rd. og som antages at ville give et godt udbytte. Indbyderne har til i aften (onsdag) kl. 6 berammet et møde i Valby Kro hvor planen skal forhandles, og dette nyttige foretagende vil sikkert nok komme i gang.
(Folkets Avis, 18. marts 1874).

Omnibus, 1888. Udsnit af foto fra Det Kongelige Bibliotek.

Valby Kro.

Da jeg, undertegnede tirsdag den 21. ds åbner min restauration og beværtning i Valby Kro, tillader jeg mig herved at indbyde venner og bekendte til at deltage i en frokost samme dag.
Valby Kro, den 18. april 1874
Ærbødigst
J. Christensen
Valby
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. marts 1874).

Assistenskirkegårdene. 

Borgerrepræsentationen skal på mandag …. Endvidere henstiller man at der på den nye Vestre Kirkegård snart udvises jord til linje- og ejendomsbegravelser for at den ikke blandt publikum skal stemples som Fattigkirkegaard; dette bør så meget desto mere ske som den er den efter vore terrænforhold gunstigst beliggende kirkegård.
(Dags-Telegraphen, 10 april 1874. Uddrag).

Heldigt sluppet.

Ved brøndgravning styrtede mandag morgen jorden sammen ved en gård ved Valby i nærheden af København. En mand og en voksen dreng befandt sig i det udgravede hul, men mærkelig nok slap de begge med mindre beskadigelser.
(Lolland-Falsters Folketidende, 15. maj 1874).

Slotsgartner, Etatsraad Rothe

finder en fornøjelse i at frede rævene i Frederiksberg Have og Søndermarken, hvilket ofte går hårdt ud over fjerkræene i en vid omegn, især i den tid, da rævene har unger at opføde, hvilket for øjeblikket er tilfældet. ...
(Thisted Avis, 19. maj 1874. Uddrag).

Tidlig fordærvelse.

I fjor forår da den 11-årige Julius tilligemed drengen Carl havde været ude at pille sten på Valby Mark, blev de enige om at gå tilbage til den førstnævntes plejeforældres hus for der at stjæle noget som de kunne sælge for at få penge. De stjal derfor fra en åben kælder en pose fjer som de solgte til en kludehandlerske for 3 mk, hvorefter de delte pengene som de brugte til slikkerier. Nogen tid efter stjal Julius atter fra sine plejeforældre et par benklæder, som han solgte til samme kludehandlerske for 8 sk.; om efteråret stjal han en hovedpude som han solgte til den samme for 2 mk og pengene brugte han til slikkerier. Senere stjal han fra en nabokælder en høvl, fra en mælkevogn en pakke, hvori der var to poser med sukker, fra et køkken som han listede sig ind i, en portemonnæ med et i øvrigt ringe pengeindhold. Efter at der var begyndt undersøgelse imod ham, traf han en dag i december f. å. sammen med den 11-årige Niels, og efter at have fulgtes ad til København, blev de enige om at Niels skulle gå op til en guldsmed i Trompetergangen hvor han plejede at komme i ærinde for sin moder, der vasker for guldsmeden, og der se at få noget tøj udleveret som de kunne pantsætte. Under foregivende af at være sendt af sin moder, fik Niels også udleveret en del tøj til en værdi af 10 rdl. 4 mk., hvilket de derefter delte i to bylter og forsøgte at pantsætte, men da dette ikke lykkedes, kastede de dem fra sig i en port. Da det således endnu ikke var lykkedes dem at skaffe penge, gik de efter forslag af Niels hen til en skomager på Badevejen hvor Niels fortalte at være sendt af sin plejefader og fik udleveret et par denne tilhørende støvleskafter som de pantsatte til en kludehandler for 8 sk. Efter at have købt kager for pengene, gik de op i flere huse for at tigge mad, og de gik derpå tilbage til Valby om aftenen kl. 8. På hjemvejen foreslog Julius at de skulle stikke ild på et par gårde, men da Niels ikke ville indlade sig derpå og Julius ingen svovlstikker havde hos sig, blev der intet deraf. De lagde sig derefter først i en stakhave, men gik derefter op på loftet i en fabrikants ejendom,
hvor de imidlertid blev opdagede og afleverede til politiet. Omtrent en måned efter blev Julius atter grebet i tyveri af et par franske træsko som han stjal på en trappegang, men kastede fra sig da han blev grebet på fersk gerning. Som et yderligere bevis på Julius’ karakter kan det endnu anføres at han en dag for at hævne sig på en kone der havde straffet ham, fangede en kat der tilhørte hende, og kastede den i et vandhul. Da den krøb op igen, holdt han den i ryggen mens han slog den “Indtil katten” - som han udtrykte sig - ”blev der”.
Ved Københavns Amts søndre Birks ekstraret blev Julius dømt til 25 slag ris, Niels til 20 slag, mens Justitsministeriet i henhold til Straffelovens § 36 tillod at tiltale mod drengen Carl blev undladt, mod at der i retten blev tildelt ham en alvorlig advarsel.
(Dagbladet (København), 21. maj 1874).
Se også Dags-Telegraphen, 17. december 1873.

De strejkende skomagersvende

foretog anden pinsedag en udflugt til Frederiksberg, Søndermarken og Valby. I en restauration i Valby blev holdt et møde ved hvilket Hørdum talte for skomagernes udmærkede holdning under strejken og foreholdt forsamlingen at de alle måtte holde ud, sejrens løn var glimrende for dem selv og for alle skomagere i Danmark og udlandet. Olsen talte for den pligt der påhviler enhver arbejder og her navnlig skomagerne, til at bære med heltemod de opofrelser som kræves, samtiden og især eftertiden og ungdommen vil takke vor tids bannerførere. Madsen talte for det fuldstændige berettigede i svendenes fordringer som var så moderate som nogen pengegrisk mester kunne ønske sig. M. Larsen talte for at svendene på det kraftigste protesterer imod den af mestrene i “Dags-Telegraphen” fremsatte aldeles misforståede fremstilling af de opstillede arbejdspriser. Leve for arbejderførerne såvel som for arbejderne og særlig skomagerne, sluttede dette livlige møde hvorefter toget bevægede sig tilbage til Søndermarken og videre ad byen til. Der deltog over 500 skomagersvende i denne udflugt.
(Social-Demokraten, 27. maj 1874).

En ny omnibusrute

er blevet etableret, og farten er påbegyndt i disse dage mellem Valby, Slotskroen, Værnedamsvej, Tivoli og ad Frederiksberggade og Vimmelskaftet til Kongens Nytorv, efter at det tidligere selskab sidste efterår havde ophørt med farten fordi den ikke forrentede sig.
(Morgenbladet (København), 28. maj 1874).

Omnibuskørsel

mellem 

Valby og Kongens Nytorv

Fra Valby:

Kl. 7, 9, 11, 1, 4, 5, 6, 7, 9.

Fra Kongens Nytorv:

7.50’’, 9.50’’, 11.50’’, 1.50’’, 3.50’’, 4.50’’, 5.50’’, 6.50’’, 7.50’’ og efter teatertid.

Takst:

Fra Valby og Slotskroen 2 sk., derfra til Værnedamsvej 2 sk., Tivoli 2 sk., Skoubogade 2 sk. og til Kongens Nytorv 2 sk.
Bestillinger på pladser til teatret modtages på kontoret ved Valby Kro.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 29. maj 1874).

Aktieselskabet "Frederiksholm Teglværk" 

Afholdt i går under ledelse af vekselerer L. B. Hansen sin årlige generalforsamling, på hvilken bestyrelsens formand, grosserer F. E. Trier, gav en meddelelse om virksomheden i det forløbne år, i hvilket værkets udvidelse var foregået efter den vedtagne plan og med en udgift af ca. 140.000 Rd., hvilket ganske vist var noget mere end påregnet, men hvoraf der på den anden side var 14.000 Rd. til Arbeider, som ikke oprindelig var vedtaget, men som bestyrelsen antog ville være til afgjort nytte. Samtidig var produktionen af sten begyndt, men dels havde vejret jo lagt de utroligste vanskeligheder i vejen, dels havde udvidelsen naturligvis medført forsinkelser, så at der kun blev strøget og klappet 5.009.144 rå sten, af hvilke der fremkom 4,430,655 brændte sten, som solgtes for 71.642 rd. eller gennemsnitlig 15 rd, 2 mk. 12 sk. pr. tusinde. Svindet var altså betydeligt, nemlig ca. 1 pct., men forhåbentlig vil det, når lerbeholdningerne forøges og mere kan bringes under tag, blive langt mindre. Ifølge foretagne boringer findes der på værkets hele jordtilliggende af ca. 123 tdr. land lige under de gennemsnitlig 15 fod dybe lerlag meget betydelige kalklag. Bestyrelsen har med dette for øje ladet en brønd, der dog skulle graves til den øvrige drift, grave i en større dybde end ellers påtænkt, og i 25 alens dybde er man lige under leret stødt på et kalklag , hvoraf man har ladet optage en del kalk, der, skønt brændt på fremmed Sted og under ugunstige forhold, dog efter attester fra murermestrene Beckman, Mathiesen, Berlien, Dabelsteen og Prahl i enhver Henseende kan stå ved siden af den bedste kalk. Da der efter foretagne undersøgelser er nok af kalken, og omkostningerne ved aftømning bortfalde, idet det aftømmede jo er materiale til værkets hovedfabritation, ventede bestyrelsen sig meget af denne biproduktion. Han fremlagde derefter regnskabet, der ifølge en aktionærs opfordring ad åre forud vil foreligge trykt, og hvoraf det bl. a. fremgik, at der i beholdning af stemmet ler m. m. haves materiale, der er taget til indtægt med 10,721 rd. Overskuddet var 25,676 rd. 5 mk. 5 sk., hvoraf aktionærerne efter lovene skulle have 5 pct. eller 22,500 rd., hvilket efter indbetalingstiderne er lig 6 s pct. Resten, 3,176 rd., vedtog generalforsamlingen at henlægge til reservefonden, dog således, at beløbet midlertidig kan benyttes til kalkværkets drift. Til revisorer genvalgtes grosserer Hellesen og bogholder Hansen, og til bestyrelsesmedlem murermester Prahl.

I de nærmeste dage vil der af aktionæreme kunne afhentes adgangskort til at bese værket, og redaktionen skal, efter at der ligeledes har været givet den tilligemed kolleger i pressen lejlighed til at tage dette efter vore forhold storartede etablissement i øjesyn, opfordre aktionærerne til at benytte adgangen til at blive bekendte med den virksomhed, som nu efter at værket er udvidet til en produktion af 15 mill. mursten årlig. udfoldes væsentlig af ærøboere, der fra deres hjemstavn har en særlig øvelse i dette arbejde. Værket drives af to smukke, af fabrikant H rit temeier konstruerede dampmaskiner, hver på 25 hestekraft, og forholdene tillader anvendelsen af lavtryk, idet de daglig brugte ca. 1.500 tdr. vand uden afkøling kunne benyttes til de 7 slemmere, hvortil leret på vogne føres op ligeledes ved anvendelse af dampkraft, og hvorfra der daglig bortledes slemmet masse til 125.000 sten, som føres gennem meget lange åbne trærender til lerdamme, hvor den masse opsamles, som skal bruges ad åre. På ca. 2 tdr. af omlr. 30 tdr. land, som er indtaget til teglværk, er der opført 21 større lader, der er tilstrækkelige til opbevaring af de rå sten, indtil disse kan blive brændte dels i en ringovn med 15 kamre, dels i en langovn med 24 kamre. Værket beskæftiger ca. 300 mennesker. Foreløbig er der opført en arbejderbolig med særskilte opholdsrum for ugifte, og det er meningen efterhånden at opføre flere lignende. Et marketenderi er opført eg udlejet for 400 rd. og en skole til stor tilfredshed for arbejderne sat i gang for deres børn, svalede« at skoletiden er afpasset efter arbejdet på værket. Der arbejdes for tiden på at anlægge spor over hele værket, hvorved efterhånden al hestekraft til driften bliver overflødig. Ved et besøg får man det indtryk at der holdes en fortrinlig orden på værket, og at arbejderne føler sig tilfredse med deres vilkår.

(Dags-Telegraphen, 30. maj 1874)

I 1874 dukkede et af de første handelsgartnerier op: Kristiansdal, grundlagt af Daniel Petersen, fra 1910 overtaget af hans sønner Daniel og Victor Clemen. Det beskæftigede ca. 10. personer. I 1876 kom Valdal til med 20 drivhuse og 400 varmebedsvinduer. Det beskæftigede 14 personer.

Tjek denne side ud: http://www.sydhavnenshistorie.dk/erindringsartikler/ina-elizabeth-munch/

Valby Tidende nr. 88, januar-februar 1874

Dødsfald.

I tirsdags afgik assessor i lands- samt hof- og statsretten Ernst Markus Weis pludselig ved døden i en alder af 66 år. Den afdøde der i en alder af kun 31 år blev assessor i Københavns Politiret, erhvervede sig et anset og agtet navn for sin lige så skarpsindige som humane optræden i egenskab af forhørsdommer, så at han allerede i slutningen af 1845 blev udnævnt til assessor i overretten hvor han i de seneste år udelukkende beskæftigede sig med den egentlige dommervirksomhed der tiltalte ham mest og i hvilken han gjorde fortrinlig fyldest. Ved sin død var han rettens tredjeældste assessor. Han vil imidlertid ikke blot blive savnet i den juridiske verden, men også i mange forskellige offentlige og private musikalske samfund her i byen, for ligesom hans for omtrent to år siden bortgåede broder, departementsdirektør Weis, nærede han en inderlig kærlighed til musikken, og broderens og hans fælles hjem i Valby var samlingsstedet for en gruppe dilettanter, blandt hvilke brødrene indtog en fremragende plads, og i hvilke den musikalske kunst havde sine ædleste dyrkere. Den afdøde blev den 15. juni 1871, hundredårsdagen efter overrettens oprettelse, udnævnt til ridder af Danebrog.
(Dags-Telegraphen (København), 3. januar 1874).

Bekendtgørelse.

Som følge af at omnibusbefordringen mellem København og Valby ophører fra 1. februar næstk., vil forbindelsen med brevsamlingsstedet fra samme tid og indtil videre blive iværksat ved et gående bud 2 gange daglig mellem postkontoret på Banegården og Valby brevsamlingssted.
Buddet afgår
Fra Valby kl. 7 form. og 6 efterm., og
Fra Banegården kl. 8 form. og 7 efterm.
Søn- og helligdage bortfalder turen om eftermiddagen.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Overpostmesterembedet i København, den 31. januar 1874.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. februar 1874)

Kjøbenhavns Sporvei-Selskab

Fra søndag den 1. februar forandres afgangstiden med omnibusserne på ruten
Amagerport-Kirkevej således:
Fra Kirkevej kl. 7.30, 8, 8.30 og fremdeles hver halve time indtil kl. 11 aften,
Fra Amagerport kl. 7.50, 8.20, 8.50 og fremdeles hver halve time indtil kl. 11 aften.
Fra samme dag åbnes omnibuskørsel mellem: Valby og Frederiksberg Runddel ad Pile Alle. Vogne afgår:
Fra Frederiksberg Runddel kl. 7.30, 8.30, 9.30 og fremdeles hver time indtil kl. 9.30 aften.
Fra Valby kl. 8, 9, 10 og fremdeles hver time indtil kl. 10 aften.
Passagertaksten på denne rute er 4 sk. 
København den 30 januar 1874.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. februar 1874)

Auktion

På grund af omnibuskørslens ophør mellem Valby og Grønningen lader Kjøbenhavns Sporveisselskab ved auktion der afholdes lørdag den 14. februar førstk., form. kl. 1 i Frederiksberg Allegade nr. 21, bortsælge
22 overflødige omnibusheste.
Betalingen erlæggess kontant ved hammerslaget til undertegnede, på hvis kontor, Nørregade 51, kataloger vil kunne fås
Julius Meyer
Overretsprokurator.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 7. februar 1874)

Økonomisager.

I Københavns Amtsråds møde i går vedtog man at bevilge følgende andragender: …. fra Hvidovre Sogneråd om at måtte udrede 360 rd. til en udvidelse af Valby Hovedgade og 220 rd. til håndgernings- og pogeskolen i Valby.
(Dagens Nyheder, 11. februar 1874. Uddrag).

Et barn død af mangel på pleje.

Den 31. august f. m. fandt man i en afkrog af Søndermarken det påklædte lig af et 6 til 7 ugers drengebarn der lå indsvøbt i et sjal. Der var ingen ydre beskadigelse på det lille lig, men ved obduktionen fandtes det i en højst udtæret tilstand, og maven, tarmene og blæren så godt som tomme. Politiets mistanke blev henledt på en glarmesterenke der blev eftersøgt og anholdt den 4. september og tilstod straks følgende: Efter i flere år at have ført et usædeligt levned, blev hun 22 år gammel i 1867 gift med en glarmester i Valby, med hvem hun levede til hans død i 1872. Kort efter kom hun i kæresteforhold til en malersvend ved hvem hun blev svanger, og sidste forår flyttede hun sammen med ham da de ville gifte sig. Uagtet forholdet mellem dem var godt, forlod hun gentagne gange pludselig hans hus og blev borte i flere dage og nætter. Når hun kom tilbage og blev spurgt hvor hun havde været, ytrede hun kun at hun havde gået omkring i Kongens Have, Søndermarken, osv. Da hun 5 til 6 gange således var gået bort, ville kæresten ikke ægte hende og opfordrede hende til at søge et andet logi, hvorefter hun i juni flyttede bort. Hun forklarer at grunden til hendes bortgang var at kæresten svirede og gjorde gæld hvorfor hun frygtede for at han, der af et tidligere ægteskab havde 2 børn, ikke kunne forsørge hende og det barn hun var svanger med. Heroverfor følte hun sig ulykkelig, skønt han nogenlunde sørgede for hendes underhold og ellers ikke opførte sig ilde mod hende; da hun derhos på grund af sin tilstand var syg, blev hun så nedtrykt i sindet at hun flere gange besluttede at tage livet af sig, og det var i sådanne øjeblikke at hun forlod huset og vankede om i nætter og dage. Den 16. juli fødte hun barnet, og da hun atter kunne gå ud, gik hun på ny til kæresten for at blive der til hun fik sig et logi. I de 4-5 dage hun var der, fik hun lidt penge og daglig fødevarer samt løfte om hjælp hvis hun fremtidig trængte. Der var vel ikke tale om ægteskab eller fortsat samliv, men kærestens mor sagde dog til hende at et godt ord vist endnu kunne gøre alt godt igen, men hun svarede dertil at det vist ikke nyttede noget. Hun syntes kærlig og omhyggelig for barnet, der så sundt og rask ud. Den 20. august mens kærestens var på arbejde, forlod hun med barnet pludselig huset, og han antog at hun var flyttet til det logi hun havde talt om. I de næste 10 dage derefter blev hun med barnet set af forskellige der alle har erklæret at hendes nedenstående forklaring er rigtig, at hun lod til at være meget omhyggelig for barnet der var godt indsvøbt, men så sygelig og afmagret ud, samt at hun selv så meget nedtrykt ud, mens hun dog ikke modtog et tilbud om at tage ophold hos en familie. Selv har hun forklaret, at hun ikke havde gjort sig nogen tanke om hvor hun ville hen, da hun forlod kæresten, men at hun gik til Valby for at hente sine møbler og ved salget af dem skaffe sig penge til at sætte barnet i pleje. Da hun ingen penge havde til at få møblerne kørt til byen for, opgav hun imidlertid sit forsæt. Senere gik hun da hun intet logi havde, ud på Utterslev Mark og tilbragte natten udenfor et hus hvis beboere skyldte hende 5 rd., men da hun den næste dag hørte tale om at de havde det småt med penge, krævede hun dem ikke. De var meget gode mod hende, men da hun syntes at det var en skam at de skulle vedblive at føde hende, forlod hun også dem. Nu vidste hun imidlertid ingen udvej og drev omkring, idet hun om natten lå med barnet i Søndermarken. Hun var fortvivlet over sin stilling og ulykkelig over at have barnet, men nænnede dog ikke at tage det af dage; derimod tænkte hun på at lægge det hen et sted hvor det kunne findes og tages i pleje af andre, men kunne dog ikke bestemme sig til det. Hun så nok at barnet blev uslere, og indså vel at det ved denne levevis til sidst måtte dø, men hun gjorde sig ingen nærmere tanke i denne henseende. Natten mellem den 29. og 30. august lå hun ligesom de foregående nætter med barnet i Søndermarken. Hun havde om eftermiddagen købt nogle tvebakker til barnet og havde også selv lidt mælk i brystet, og havde om aftenen givet det lidt die. Barnet sov hele natten i hendes arm, indtil det omtrent kl. 3 om morgenen drog et suk og døde. Hun blev liggende ved liget til henad middag, da hun gik hen til en kilde og drak noget vand og vendte så atter tilbage til liget hvor hun blev dagen ud og den efterfølgende nat. Næste morgen forlod hun Søndermarken, men lod liget ligge i dets klæder og gik derpå ud ad Strandvejen, tiggede sig føden om dagen, lå om nætterne under åben himmel, tænkte af og til på at drukne sig, men gik endelig til København hvor hun blev anholdt.
Det kongelige Sundhedskollegium har under sagen udtalt, at det efter obduktionsforretningen må antages at hovedårsagen til barnets død har været mangel på tilstrækkelig næring, hvormed rimeligvis mangel på fornøden pleje også i andre henseender har samvirket; Kollegiet har fremdeles ytret, at efter samstemmende vidnesbyrd af de i sagen afhørte personer har arrestantinden lagt en meget sørgmodig og nedtrykt sindsstemning for dagen, ikke blot efter sin barselsfærd, men også under svangerskabet, på en tid, da hendes øjeblikkelige livsforhold og fremtidsudsigter forholdsvis ikke synes at have været så kummerlige at de i og for sig ville give tilstrækkelig forklaring derfor, og når der henses til den planløse adfærd, navnlig den gentagne bortløben fra kærestens hjem, hvortil der fra hans eller andres side Ikke synes at være givet hende grund, og hvorved hun selv forstyrrede forholdet, så at det påtænkte ægteskab ikke kom istand, bliver det meget sandsynligt, at hun har lidt af et sygeligt tungsind, som har kuet hendes omtanke og Viljekraft. Hermed stemmer selve det forhold, hvorfor hun under sagen er tiltalt, eftersom dette netop har bestemt, ikke i en forbryderisk handling, men i en undladelse af at handle, og overhovedet bærer præget af den sløve og modstandsløse fortvivlelse. Det fremgår imidlertid at hun ingenlunde ganske har tabt af syne, hvad der for barnets vedkommende måtte blive følgen af hendes omflakkende og kummerlige Liv, idet hun tværtimod selv bemærkede dets tiltagende usselhed og indså, at det til sidst måtte dø. Kollegiet kan derfor ikke antage at hendes tungsind har været så stor at det ganske må udelukke tilregnelighed, men finder dog
tilstrækkelig grund til at erklære sig for, at hun ikke har været i  besiddelse af den tilregnelighed, som findes hos sjælssunde personer. 
Såvel efter denne erklæring, som efter det i øvrigt under sagen fremkomne, fandt Københavns Amts søndre birks ekstraret det utvivlsomt, både at arrestantinden måtte statueres selv at have forårsaget sit barns død og at hun ikke kunde anses for utilregnelig, men det skønnedes dog ikke at hendes forhold med hensyn til barnet kunne tilregnes hende som forsætlig, idet det ikke kunne antages at hun ved sin omflakken med barnet har haft den hensigt at volde dets død eller overhovedet at tilføje det noget ondt, ligesom det ikke kan antages at have stået klart for hende at hun selv blev skyld i barnets bød. Hun blev derfor dømt efter straffelovens § 198 jfr. § 39 og straffen fastsat til 3 måneders fængsel på sædvanlig fangekost.
(Dagbladet (København), 20. februar 1874).

Om Marcus Weis (1807-1873) hed det i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 16. juni 1839: "Cand. jur., Copist i det danske Cancellies Revisions-Contoir Ernst Marcus Weis er constitueret i den tidligere her i Bladet omtalte extraordinaire Assessor-Post i Kjøbenhavns Politiret, hvis Oprettelse nærmest er anlediget ved Politiretsassessor Reiersens Dispensation fra de af hans Forretninger, der ikke vedrørere Opsynet med de ikke-privilegerede Blade her i Staden". Han var søn af distriktslæge E. P. Weis og Marie K. B. Marcussen og selv ugift. Hans bror var Carl Mattheus Weis og foruden ham 3 andre søskende.