Kommunevalgene i marts. Tirsdag den 24.
---
Valbyvalget.
Udfyldningsvalget i Valby er udskrevet til torsdag den 26. marts.
Det er afdøde direktør Kühles plads der skal besættes, og det er de højst beskattede der har valgret.
Det stående lokaludvalg der består af borgmester Dybdal, gartner Jensen, læge Duurloo og snedkermester Therkelsen, har haft overordentlig besvær med at udfinde hvem der skal betragtes som højst beskattede. Og de er endt i uenighed. Duurloo og Therkelsen har bl.a. hævdet at arealskatten skulle regnes lejerne til gode. Men indenrigsministeriet er gået imod denne opfattelse. Valglisterne er nu under udarbejdelse og vil blive fremlagt til eftersyn de 14 dage før valget. Der vil sikkert blive en mængde klager og protester.
På listen over den almindelige vælgerklasse vil man opføre alle der har betalt indkomstskat (altså fra indtægter på 800 kr.), grund- og arealskat, brændevinsafgift, hundeskat eller udredt kommunalt arbejde (snekastning).
De højst beskattede bliver den femtedel der har udredt det højeste skattebeløb i indkomst-, grund- og arealskat.
Det menes at de liberale let vil få valgt en kandidat, ligesom de gjorde ved de højst beskattes valg i Brønshøj og Sundby. Kun en sådan vil ved sin optagelse i de liberales gruppe, kunne skaffe sig fornøden indflydelse til fordel for de lokale interesser.
Den liberale proprietær Ostenfeldt skal have de bedste chancer.
Social-Demokraten 28. februar 1903. 2. udgave (forkortet).
Valbyvalget.
Udfyldningsvalget i Valby er udskrevet til torsdag den 26. marts. Der skal vælges en repræsentant for de højst beskattede i Valby i stedet for afdøde direktør Kühle.
Efter et stort besvær er det endelig lykkedes at finde hvem der skal betragtes som højst beskattede, og selvfølgelig har også socialdemokraterne haft et særstandpunkt idet de her har hævdet at arealskatten skulle regnes lejerne til gode.
Indenrigsministeren er dog gået imod denne opfattelse, og herved bliver det så. Valglisterne vil blive fremlagt i løbet af 14 dage. "Social-Demokraten" klapper deltagende de liberale på kinden og forsikrer at de "let vil så valgt en kandidat". Vi tror nu desværre ikke at det går så let.
Men det virkelige Venstre i Valbykredsen bør af al evne søge at få indflydelse på dette valg, således at det opnår at der opstilles en kandidat der ikke i et og alt bøjer ryggen for socialdemokraterne. En mand med en stiv rygrad, for af ynkelighed har vi nok.
København 28. februar 1903.
En købmand fra Valby fundet død i Charlottenlund Skov.
En af Valbys kendte mænd, købmand P. Andersen fra Kristinedalsvej 5 i Valby, blev tirsdag eftermiddag fundet i Charlottenlund Skov. Han lå på jorden langs banestrækningen med en sejlgarnssnor om halsen.
Motivet til selvmordet er uhelbredelig nervesygdom som han forgæves søgte lindring for.
Social-Demokraten 19. marts 1903.
Modermorderen dømt til Døden.
Kriminalretten har i går afsagt dom i sagen mod Arthur Jørgensen og dømt ham til døden.
Det hedder i Dommen, at da drabet på moderen må betragtes som udført med overlæg, anses arrestanten efter straffelovens § 190 og 191 med livsstraf. Endvidere har han forbrudt sin arveret efter moderen og skal betale sagens omkostninger.
Præmisserne er naturligvis meget vidtløftige, men de indeholder ikke meget ud over det, der allerede' har været omtalt. Vi gengiver dem derfor stærkt sammentrængt :
Arthur Jørgensen er ganske velbegavet, men lige fra sin barndom har han været løgnagtig, pralende og doven. Han havde ingen stadighed ved, hvad han blev sat til, kom snart i konflikt med loven og er to gange straffet med forbedringshusarbejde for tyveri. Under Arthurs sidste straffeophold på Vridsløselille døde faderen. Moderen, som trods alt, ikke ville slå hånden af Arthur, hentede ham på Glostrup Station, da han sidst kom ud af Vridsløselille, og gav ham foreløbig ophold hos sig, da han lovede at skikke sig vel. Arthur genoptog imidlertid sit gamle driverliv og narrede moderen på alle måder. Sidste sommer forlovede han sig med en ung pige, Clara, bildte hende ind, at han vilde gifte sig med hende og fingerede forberedelse til at sætte bo.
Efterhånden kom moderen på det rene med, at Arthur ikke havde forbedret sig; der kom fordringer på betaling af gæld, som han havde stiftet, og ikke sjældent var der heftige scener mellem moder og søn, hvis komplet vrange “æresfølelse" gjorde ham meget ømfindtlig.
Moderen var meget imod hans forbindelse med Clara, og samme eftermiddag, som mordet blev begået om aftenen, tog hun ud til pigens forældre i Valby og søgte at få forholdet afbrudt. Bl. a. fortalte hun, at sønnen havde været straffet. Der blev berammet en sammenkomst mellem Clara, hendes forældre og Arthur i fru Jørgensens hjem til om aftenen. Men forinden skete katastrofen.
Der havde tidligere på dagen været skænderi mellem moder og søn angående et pengemellemværende, og medens fru Jørgensen havde været borte, var den tanke flygtigt opstået hos Arthur, om han ikke kunne klare sig ud af hele det væv af løgn, gæld osv, han var kommet i, ved at myrde moderen. Da hun kom hjem, og det på ny kom til Skænderi imellem dem, og hun truede ham med at henvende sig til en Sagfører, dukkede den samme tanke op hos ham.
Lidt efter gik han ind i sit værelse og fik her i mørket tilfældigt fat på moderens opsprætterkniv, som han havde brugt i løbet af dagen, og nu fattede han den beslutning at dræbe hende. Han kaldte på hende men da hun kom ind i værelset med en lampe i hånden, svigtede modet ham, og han kastede kniven fra sig på bordet. De kom nu atter i heftig ordveksel, særlig om Clara, og Arthur siger, at moderen ruskede ham håret. Til sidst hentede hun et stykke papir, på hvilket hun - uden Arthurs vidende - i løbet af aftenen havde skrevet en erklæring om, at han skulle i indtræde i hendes forretning og arve alt, hvad der hørte til den, men hvis han ikke ville opgive Clara, ville hun nu rive papiret i stykker.
Da bestemte han sig til at gøre alvor af sin beslutning om at dræbe moderen. Han rev papiret fra hende, greb kniven og tilføjede hende forfra et så kraftigt snit i halsen, at han troede, hun ville være styrtet død om med det samme. Det gjorde, hun imidlertid ikke, hun skreg, og i ophidselse og i frygt for, at hendes skrig skulle blive hørt, gik han nu løs på hende så vildt, at han ikke nøje kan gøre rede for enkelthederne. Men han kan huske, at der stod en kamp, at han og moderen oprejst tumlede omkring i værelset, og at han i alt fald under en del af kampen har grebet hende med venstre hånd om munden for at hindre hende i at skrige, medens han med højre hånd søgte at stikke hende med kniven. Om han har brugt denne, efter at moderen er faldet omkuld, ved han ikke, men han husker, at han har hørt hende stønne, mens hun lå på gulvet.
Undersøgelsen af værelset og af liget har vist. at der har stået en hård kamp rundt omkring i værelset. Halsen var overskåret lige ind til ryghvirvelsøjlen ved en mængde snit. Døden er indtrådt ved en forblødning der har varet flere minutter, og det menes, at de største sår er tilføjede Fru J. efter at hun er væltet om på gulvet.
Hvorledes modermorderen derefter har pakket liget ind i tæpper, været sammen med Clara og hendes familie i værelset ved siden af og spillet på klaver, og hvorledes han så næste aften på en trækkevogn har kørt liget til havnen og kastet det i vandet - det er alt kendt fra tidligere omtale.
Han forklarer selv at han ikke har følt nogen anger over sin udåd, og hans færd før eller efter anholdelsen tyder heller ikke derpå.
Medens dommen i går blev afsagt af kriminalretten, sad Arthur Jørgensen i sin celle uden at ane, at dødsdommen var faldet.
Først i morgen vil dommen blive forkyndt for ham.
Samfundet 22. marts 1903.
Valbyvalget.
De "allierede" holdt mandag aften i Korups Have et vælgermøde i anledning af en borgerrepræsentant i stedet for afdøde Kühle. Valget er som bekendt for de højst beskattede og mødet indbydere var den "Liberale Vælgerforening", som opstiller en lokal snedkermester der aldrig nogen sinde har beskæftiget sig med kommunale anliggender. Hans kandidatur er sanktioneret af socialisterne der føler at de ved dette valg er ganske uden indflydelse.
Et helt kompagni af hovedstadens "allierede" var troppet op for at stive den "liberale" kandidat af. I forsamlingen var kun en tredjedel højst beskattede vælgere, mens resten var den i Valby altid tilstedeværende hær af klappere og ikke-vælgere.
Folketingsmand dr. phil Oscar Hansen holdt et af sine kendte foredrag. Han anbefalede den "liberale" kandidat, og det samme gjorde hr. Eskild Salomon, Jønsson og fabrikant Leerbeck. Dr. Duurloo gjorde det samme med en tilføjelse af hvad stort og godt han selv havde udrettet for Valby.
Han blev stærkt imødegået af museumsinspektør Hintze der hævdede at alt det Duurloo roste sig af, var ting som ville være blevet gennemført også uden Duurloo.
Hr. Hintze anbefalede varmt ingeniør Foss som selv i et klart og velholdt foredrag gjorde rede for sit standpunkt og for de reformer han i første række ville søge gennemført.
Den tredje kandidat smedemester Petersen udtalte sig så uklart at hans chancer for valg vistnok blev betydeligt forskertsede.
Mødet endte uden noget resultat, idet der blev almindelig opløsning, da hr. Eskild Salomon tilrådede at "kåre" den "liberale" kandidat og anmodede ingeniør Foss og smedemester Petersen om at trække sig tilbage.
Dagbladet (København) 25. marts 1903.
Valget i Valby.
I morgen skal der i Valby vælges en stedfortræder for afdøde fabrikant Kühle.
Havde man i Valby almindelig stemmeret - eller blot en valgcensus som den i København - skulle sagen nok gå i orden på bedste måde. Men efter indlemmelsesloven er det jo kun den højst beskattede femtedel af vælgerne, som denne gang får adgang til stemmeurnen.
Ikke desto mindre er demokratiets håb om at sætte sin kandidat igennem ret lyst. En kraftig forhåndsagitation for en Højremand, om hvem det vides, at han ikke vil blive optaget i de liberales gruppe og følgelig heller ikke vil kunne opnå ringeste indflydelse i Borgerrepræsentationen, synes at skulle løbe ud i sandet. Derimod samles alle frisindede vælgere - Socialdemokrater og Liberale - om demokratiets fælleskandidat, snedkermester H. P. Pedersen, Valhøj.
Skønt kandidaten, barnefødt som han er i Valby, er velkendt af så godt som alle derude, bør nogle få biografiske oplysninger om ham ikke mangle. Hr. Pedersen er født 1863, søn af Valbys første bygmester, tømrermester Hans Pedersen, der har opført ikke mindre end 150 ejendomme i distriktet. Sønnen har som håndværker vist samme energi og dygtighed som faderen og er nu ejer af maskinsnedkeriet “Valhøj”. Syv år af sit liv har hr. Pedersen tilbragt i Nordamerika som håndværkssvend. Han er en mand, der har set meget og lært Livet at kende fra mange sider. Sin fødeby Valby og alt, hvad der vedrører dens vækst og fremgang, har hans varmeste interesse.
Hr. Pedersen vil, hvis han bliver borgerrepræsentant, på bedste måde kunne samarbejde med sine kolleger, og dette må vel siges at være en af de første betingelser for at distriktets befolkning kan få nytte af sin repræsentant.
Social-Demokraten 25. marts 1903.
“Sympatiens forståelse"
Herom drejede diskussionen sig i det væsentlige på Valby-mødet i forgårs aftes, dette møde, der var ganske ejendommeligt og interessant, når henses til de argumenter, der benyttedes af de mange fremragende allierede for at overtyde Valby-vælgerne om, at disse ville se deres fordel ved at vælge en allieret ind i Borgerrepræsentationen.
Det bevingede udtryk “sympatiens forståelse” opfandtes ved mødets slutning af kredsens folketingsmand, hr. Oskar Hansen. Men for at forstå det, må man kende de udtalelser, der gik forud.
Vi giver derfor et lille referat.
Borgerrepræsentant Salomon sagde : Vi har i Borgerrepræsentationen en følelse af, at de indlemmede distrikter mener sig forurettede ved den behandling, de får hos os, mener, at de behandles som stedbørn. (hvortil der fra forsamlingen råbtes: hør, hør.) Men, fortsatte hr. Salomon, man havde ikke kunnet handle anderledes. Og afdøde Kühle havde ikke kunnet gøre sig gældende, fordi han ikke tilhørte en af de store grupper. Man havde hørt på ham, - - men nej, man burde vælge en mand, som de liberale ville optage i deres gruppe altså ikke ingeniør Foss, men snedkermester Petersen.
Hr. Eifrig, en af Valbys kendte liberale, mente, at det var kønt, at Borgerrepræsentationen ikke betragtede Valby som stedbørn. Han var dog ikke tilfreds med den “nødlov”, Kommunalbestyrelsen havde agt at få gennemført i Rigsdagen, og som pålagde de indlemmede store byrder. Alligevel ville han anbefale at man valgte den allierede snedkermester Petersen.
Ingeniør Foss, som derpå tog ordet, mente, at det var illiberalitet, om man nægtede ham optagelse i den liberale gruppe, hvis han blev valgt, og hvis han ønskede optagelse. Man plejede dog ellers i et sådant tilfælde at sige hjertelig velkommen! Men for øvrigt kunne han ikke forstå, at man ikke skulle kunne øve indflydelse, fordi man ikke tilhørte en af de to grupper i Borgerrepræsentation. Han mente at man kunne se denne sag fra en anden side, nemlig at man når man tilhørte en af grupperne, måtte neje sig efter den afgørelse som blev truffet af partiets flertal, mens den mand, der stod udenfor, var ganske frit stillet.
Han benyttede lejligheden til at fordømme den måde, hvorpå Borgerrepræsentationen havde båret sig ad overfor de indlemmede distrikter ved ganske stille at liste kloakloven ind i Rigsdagen. Den slags ting ville han ikke være gået med til.
Salomon: Netop i kloaksagen havde Valby manglet en talsmand. Dette manede også til at indvælge den af de liberale accepterede mand. Mens hr. Foss mente, at han kunne udrette noget i Borgerrepræsentationen, tog han fejl. Hans tale vilde blive en røst i ørkenen.
Nu optrådte smedemester Hansen, som er opstillet af den gamle Grundejerforening. Han kunne slet ikke forstå Salomons standpunkt. Man måtte jo dog, mente han, tage hensyn til sagen, ikke til personen. Det modsatte ville være uretfærdighed.
Hr. Duurloo, som derefter stod frem, mente bedre at kunne forstå det nævnte standpunkt. Hvorledes det skulle gå de enkelte sager i Borgerrepræsentationen, afgjordes bag kulisserne. Det kunde ikke være anderledes.
Agent Jørgensen såvel som den socialdemokratiske borgerrepræsentant, hr. Jønsson havde fået et godt indtryk af Foss, men anbefalede at vælge - hans modstander. Hr. Jønsson holdt for øvrigt med Valbyboerne i disses betragtning af kloaksagen. Det ville være en blodskat, sagde han, hvis man virkelig bebyrdede Valby med de store udgifter, der var tale om. I samme ytring talte for øvrigt fabrikant Koch.
Og så kom dr. Osc. Hansen. Han forklarede først, at han ikke havde gjort noget for at standse Nødloven i Folketinget, fordi det var kutyme at lade alle sager, der kom fra kommunerne, gå glat igennem, når der ikke rejstes modstand fra beboernes side. Og dernæst kom doktoren med det bevingede ord. Når det ikke kunne være anderledes - sagde han - end at det kun blev medlemmerne af grupperne, der fik indflydelse i Borgerrepræsentationen, så var det, fordi der var noget, der hed: “en sympatiens forståelse,” som rådede mellem gruppernes medlemmer.
Smedemester Petersen: Hr Duurloo står jo i den ene gruppe. Hvad har han da udrettet for Valby ?
Nu kneb det. Duurloo måtte frem, men han klarede sig kun så som så. Resultater kunne han ikke påvise. En Borgerrepræsentant, sagde han, kunne jo ikke gå ud og lægge Skærver på vejene eller flytte domme; han kunne kun påtale.
Så tog museumsassistent Hintze til sidst ordet og slog fast, at det var noget ganske ejendommeligt, at man i Borgerrepræsentationen kun tog hensyn til dem, der stod indenfor grupperne - og ikke engang dem. For hr. Duurloo havde jo heller intet kunnet udrette. Men da hr. Foss repræsenterede sagligheden og dygtigheden, ville han i alle tilfælde anbefale, at man ved det forestående valg stemte på ham.
Og det kan Valbyvælgerne også ganske roligt gøre i morgen.
- Trods "sympatiens Forståelse"!
Samfundet (København) 25. marts 1903.
Valby.
På et møde i aftes i "Valby gamle Grundejerforening" vedtog foreningens medlemmer at trække deres kandidat til borgerrepræsentantudvalget tilbage, således at valget nu står mellem ingeniør Alex Foss og de liberales kandidat, snedkermester Hans Pedersen.
Aalborg Tidende 26. marts 1903.
Valget i Valby.
Ved det i går i Valby af de højst beskattede foretagne valg af et medlem til Københavns Borgerrepræsentation valgtes ingeniør Alexander Foss med 173 stemmer. Derefter havde snedkermester Petersen 47 stemmer og smedemester Petersen 1 stemme. Af de 291 vælgere stemte 221.
Social-Demokraten 27. marts 1903.
Valget i Valby
Ved det i går eftermiddags i Valby af de højst beskattede vælgere foretagne valg af et medlem til Borgerrepræsentationen valgtes i følge Ritz. Bur. Ingeniør Alexander Foss med 173 Stemmer, derefter havde de allieredes kandidat, snedkermester Petersen, 47 Stemmer, og 1 Stemme faldt på Smedemester Petersen. Deltagelsen i valget var meget stor: af 291 vælgere stemte 221.
Det blev altså resultatet af de allieredes anstrengelser og resultatet af d'hrr. Philipsens, Hvass' og Oskar Johansens overenskomst med socialdemokraterne, hvorefter de liberale skulle have Valbykredsen. Vi tillod os straks at mene, at den anvisning næppe blev honoreret, og vi har fået ret. Vi meddelte forleden dag, at Københavns liberale Vælgerforening var uden fodfæste i Valby og næppe talte 15 medlemmer i selve Valby By, og valgresultatet viser også, at trods en ihærdig agitation, hvori d'hrr. Jønson og Eskild Solomon har slidt i broderlig forening for at holde alliancens fane højt, er det kun lykkedes de allieredes venner også der at hente sig et nederlag, og det tilmed et, der er så forsmædeligt, at man længe skal søge dets mage.
Den ny borgerrepræsentant, hr ingeniør Foss, som var opstillet af en kreds af borgere i Valby - Højremænd og Venstremænd i forening - er en meget sympatisk og dygtig mand.
København 27. marts 1903.
Valby-valget. En ny sejr. Ingeniør Foss valgt.
Det frugtede ikke meget at de mange gode hoveder blandt de "allierede" holdt stort møde i Korups Have i mandags. Og heller ikke frugtede deres trussel om ikke at ville modtage hr. Foss i deres favn.
Et frugtede dog: Hr. Eskild Salomons opfordring til at tage ved lære af valgene i København.
Resultatet blev nemlig at Valbyborgerne i går valgte
Ingeniør Alex Foss
med omtrent fire gange så mange stemmer, som der faldt på hans modkandidat.
Denne fik kun 47 stemmer, mens hr. Foss fik 173. Der var som bekendt 291 vælgere, og af disse stemte 221. Som kuriosum kan nævnes, at den tredje kandidat som havde trukket sig tilbage, fik én stemme.
Med den nye borgerrepræsentant for Valby beløber antallet af antisocialistiske medlemmer af Borgernes råd sig nu til i alt 9.
Man må glædes over, at også i går den borgerlige dygtighed og tolerance sejrede over den politiske ensidighed og ufordragelighed
Samfundet (København) 27. marts 1903.
Lille Mary. Et hjemløst Barn begraves.
I går fandt der på Vestre Kirkegård en lidt usædvanlig begravelse Sted. Det var en lille 12 års pige Mary Jensen, der blev begravet.
Mary var et hjemløst barn, der var blevet fundet af folk fra "Kontoret til forvildede Børns Redning". Hendes moder var død, hendes fader rejst her fra byen. Mary selv flakkede om som hjemløs, indtil hun blev fundet og anbragt på børnehjemmet i Valby. Hun skrantede allerede, da hun kom derind; og til trods for at man gjorde alt for at hjælpe hende, viste det sig snart, at hun var redningsløs fortabt.
Det var en heftig underlivssygsom, der havde angrebet hende, og den lille Mary døde en dag åbenbart uden rigtig at have forstået, hvorfor hun var blevet sat her i livet.
- - -
Funktionærer fra kontoret kom bærende med hendes lig i går på kirkegården.
Den lille kiste var dækket med grønt. som lille Marys små kammerater havde bundet. Alle børnene, 22 i tallet, fulgte hende til graven, hvor pastor Ussing talte om den gode hyrde.
Så sænkede de kisten ned, mens Lille Marys små kammerater stod og så undrende til, uden rigtig at forstå, hvad det var, der gik for sig
De græd alle sammen, fordi deres lille kammerat havde forladt dem, endskønt hun jo, som præsten havde sagt, var gået hjem til den gode hyrde.
Aftenbladet (København) 28. marts 1903.
En scene i Jesuskirken
I søndags forefaldt der en mærkelig Scene i Jesuskirken i Valby, hvor kirkens unge kapellan hr. Holmer, spillede hovedrollen over for et par unge brudefolk.
En i Valby boende betonarbejder H. mødte nemlig i kirken med sin forlovede for at holde bryllup.
Brudeparret havde medtaget deres nyfødte barn, der skulle døbes, idet de økonomisk set gik ud fra, at når bryllup og barnedåb blev slået sammen til ét, så slap de billigere fra arrangementet af denne dobbelte højtidelighed.
Kapellanen skulle forrette vielsen og døbe barnet og var altså forud bekendt med brudeparrets ønske.
Så meget uforklarligere er da præstens optræden i kirken. Han kunne nemlig ikke tåle, at bruden efter vanlig skik bar et slør fæstet på håret.
Da den unge moder trådte ind l den pragtfulde kirke med det lille spæde barn på sine arme, kom man uvilkårlig til at tænke på Rafaels berømte maleri i Dresdener-galleriet: Maria med Jesusbarnet.
Men præsten i Jesuskirken tænkte ikke så kønt om Moder og Barn. Han for i harnisk og kaldte bruden ind i sakristiet, hvor han kort og godt erklærede, at det efter hans mening var upassende, at hun bar sløret, når hun havde et barn.
Den unge kvinde var grædefærdig over præstens tiltale. Men her hjalp ingen indvendinger. Præsten fik sin vilje og sløret blev fjernet.
Først nu viede han parret.
Man kan så godt forstå, at præstens optræden har vakt stor forargelse. Men skriften siger: Ve den, fra hvem forargelsen kommer!
Social-Demokraten 31. marts 1903
To unge tjenestepiger findes bevidstløse. Den ene død,
I Bjerregårds Alle nr. 1 i Valby ligger der en villa der bebos af enkefru Spejer. Fru S. har to tjenestepiger Marie Jespersen og Marie Sørensen. Natten til i går gik de to unge piger til sengs som sædvanlig - de sover i samme værelse på 1. sal - lidet anende at det skulle blive den sidste søvn for den ene af dem, og at den anden næste morgen skulle ligge svævende mellem liv og død.
I villaens stueetage findes der en gammeldags gaslysekrone med vandbeholder - et system som for længst er gået af brug. Der var ingen vand i beholderen, og som følge deraf strømmede gassen ud hele natten. De to unge piger har deres værelse lige overfor, og her samlede gassen sig hurtigt.
Da enkefru Spejer om morgenen intet hørte til sine piger, gik hun op for at vække dem, og det viste sig da at de begge lå bevidstløse, blå i ansigterne og med alle tegn på en stærk forgiftning. Den alt gennemtrængende gaslugt lod ikke tvivl om hvad der var årsagen.
Fru Spejer lod straks politiet underrette. Der blev telefoneret efter ambulancevognen, og kort efter kørtes de to unge, tilsyneladende livløse piger til Frederiksberg Hospital.
Man søgte ved alle mulige midler at få liv i dem. Anstrengelserne gav også et heldigt resultat for Marie Sørensens vedkommende. Men på Marie Jespersen hjalp oplivningsforsøgene ikke. Man måtte til sidst opgive dem. Døden var indtrådt.
Den uge døde pige var datter af en ledvogter her i byen. Marie Sørensen er hjemmehørende i Jylland.
Aftenbladet (København) 11. april 1903.
Bjerregårdsvej 1. Artikel skriver Bjerregårds Alle. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Brækket benet under fodboldspil.
Nogle unge mennesker fra Valby spillede i går fodbold på en mark uden for byen. Under spillet var en af deltagerne, en søn af bryggeriarbejder Madsen, så uheldig at falde og brække sit ene ben.
Dr. Duurloo blev tilkaldt og efter at han havde anlagt en foreløbig forbinding, blev den tilskadekomne kørt til Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 11. april 1903.
Valby tekniske Skole. En udstilling af elevarbejder.
I påskedagene har del i Valby i håndværker- og Industriforenings lokaler været arrangeret en Udstilling af Aftenskolens Elevarbejder for det forløbne skoleår. Skolen, der i år har talt 83 elever, har nu bestået i 5 år. Den havde et mindre statstilskud, indtil Valby indlemmelse i København fandt sted. Da dette var sket, så det en overgang ud til, at Valby tekniske Skole skulle gå al kødets gang; men så tog den tekniske skole i København sig af den, således at livet opretholdtes; ligeledes støttes skolen af håndværkerforeningen i Valby. De opgaver, der gives eleverne, stilles fra Københavns tekniske Skole.
Valby Aftenskole, som den kaldes, er delt i 7 klasser. I 1. klasse øves frihåndstegning og geometrisk tegning, i 2. klasse, der er delt i to afdelinger, læres modeltegning og stereometrisk tegning, 3d. klasse omfatter samme arter af tegning for viderekomne. 4., 5. og 6. klasse omfatter fagtegninger for smede, murere og tømrere samt malere. Endelig er der en klasse for modellering.
Skolen begynder den 1. oktober og slutter den 1. april. Der arbejdes 4 timer hver aften. Dens inspektør er kommunelærer V. Bayerholm, og som lærere er ansatte maskinkonstruktør Axel Hansen, Billedhugger Castor Hansen, billedhugger Erichsen og tegner ved statsbanerne Gram.
Den arrangerede udstilling vidner om flid og udholdenhed såvel fra lærernes som elevernes side. Selvom en Ddl af Arbejderne er noget ubehjælpsomme, er der dog også flere, særlig blandt fagtegningerne der er virkelig smukt og omhyggelig udførte. Det samme gælder om arbejderne i afdelingen for modellering, der i øvrigt endnu kun er i sin vorden.
C. U.
Samfundet(København) 14. april 1903
Selvmord i morges.
I morges tidlig - antagelig ved firetiden - har gæstgiver O. Andersen i Valby Langgade nr. 58 berøvet sig livet ved hængning.
Selvmordet blev opdaget af den i ejendommen boende karetmager Gamst. Gæstgiveren havde klynget sig op på en dørstolpe inde i selve beværtningen. I stedet for reb havde han benyttet et håndklæde.
Karetmager Gamst sendt i største hast bud efter læge og politi, skønt alt tydede på at manden var død. Læge Danstrup kom også til stede, men der var intet for ham at udrette.
Om den afdødes motiver til den fortvivlede handling vides kun at han i de senere år var plaget af en stedse voksende tungsindighed der formentlig til sidst er blevet til sindssyge. Det tør antages at han, der sad i nogenlunde gode økonomiske forhold, har begået selvmordet i et sådant anfald af dyb tungsindighed.
Den afdøde der var en mand i fyrreårsalderen, efterlader sig hustru og fem børn.
København 17. april 1903.
En restauratør i Valby hængt sig
I går morges har en i Valby Langgade 58 boende 46-årig restauratør Peter Andersen aflivet sig ved hængning. Den afdøde, der efterlader sig hustru og fem børn, har sandsynligvis handlet i et anfald af sindsforvirring, forårsaget ved længere tids sygelighed.
Andersen stod op tidlig i går morges, mens hustruen sov, og hængte sig i butikken. Da hustruen senere kom derind, fandt hun mandens afsjælede legeme. Den tilkaldte læge formåede intet at udrette, og liget bragtes derefter til lighuset på Blegdamsvej.
Social-Demokraten 18. april 1903, 2. udgave.
Valby Langgade 58. Nutidigt foto. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Bøllerne arbejder
---
I Valby Langgade havde en anden bølle, Johan Larsen overfaldet fredelige folk. Da han så politiet kom, stak han af. Han blev imidlertid indhentet og puttet i arresten.
---
Aftenbladet (København) 18. april 1903.
Trekronergade 46-50. På hushjørnet tættest på er angivet nr. 50. Hele bygningen bruges nu af Freinetskole. Nutidigt foto. Erik Nicolaisen Høy.
Bangs Børnehjem i Trekronergade.
Vi har modtaget følgende:
Hr. Redaktør !
I byggeselskabet “Kløverbladet"s ejendom i Valby, Trekronergade nr. 50, har et af husene, der tilhører maskinarbejder Bretschneider i det sidste års tid været udlejet til den bekendte filantrop og børneven forstander Bang, der her installerede et af sine børnehjem, hvor forsømte børn optoges.
Hr. Bangs gerning overfor børnene kan være meget anbefalelsesværdig; men den måde, hvorpå han (eller børnene) har maltrakteret lejligheden, er under al kritik. I tirsdags flyttede hr. Bang fra Trekronergade 50 til Hartmanns Alle og han efterlod lejligheden både urenset og ramponeret, med kalken itubrudt, tapetpapiret tilsvinet eller afrevet, køkkenets vægge oversmurte, køkkenbordet forhugget, vinduer ituslået, entreens tøjknager afrevne, fodpanelet frabrudt osv. Hr. Bang fik for et år siden lejligheden udleveret fuldstændig nymalet, tapetseret og renvasket. Man kan da forstå den ubehagelige kontrast nu, da han flyttede og efterlod lejligheden i en sådan tilstand.
Der har været 8 drenge optaget i “hjemmet”, under ledelse af en Plejemoder, der øjensynlig ikke har været sin plads voksen. Hun overlod regelmæssig lejlighedens rengøring til drengene - dette er forklaringen på, at renligheden har været så mangelfuld. De ituslåede ruder og trappetrin osv. tyder på, at drengene fik lov at skalte og valte efter forgodtbefindende. Og her er det, at ansvaret falder på hr. Bang. der har ladet det skorte på den fornødne kontrol og assistance.
Byggeselskabets bestyrelse agter på ejerens vegne at afkræve hr. Bang erstatning. Den nye lejer, der flyttede ind, måtte straks flytte ud igen, da familien ikke kunne være der for stank og indelukket, bedærvet luft. Vi måtte foreløbig overlade familien en anden lejlighed, mens der bliver udluftet, rengjort og istandsat.
Jeg synes, at det er uforsvarligt, at lade børn opdrage under sådanne usunde og urenlige forhold. Når hr. Bang påtager sig at være filantrop og kræver publikums støtte til sine foretagender, bør han også udføre dette hverv forsvarligt. Og når jeg offentliggør denne kritik, da er det selvfølgelig for at bidrage til, at der fremtidig kan indføres en bedre ordning i hr. Bangs børnehjem.
Ærbødigst
Vilhelm E. Petersen,
Formand for Byggeselskabet
“Kløverbladet”
Trekronergade 42. Valby
Social-Demokraten 23. april 1903.
