Valby Tidende nr. 226, november-december 1915

Brugsforeningen i Valby.

De nye lokaler i andelshuset på Rughavevej.

Valby Brugsforening rykkede på flyttedagen ind i det store nye andelshus på Rughavevej og skiftede derved i det ydre karakter. Med et slag kom foretagendet, der hidtil havde rådet over 2 afdelinger: en kolonialbutik og en viktualieforretning (installeret langt fra hinanden i utidssvarende lokaler) til at præsentere sig som et helt, samlet stormagasin.

Det var på høje tid, at denne forvandling skete, for foreningen, der begyndte som en lille flok af medlemmer fra Vesterbros Brugsforening, var vokset med så rivende fart, at de tidligere rammer for længst var blevet utålelig snævre.

Her - som adskillige andre steder i byen - har der fundet et heldbringende samarbejde sted mellem brugsforeningsbevægelsen og Arbejdernes Boligforening.

Man ser ved første øjekast at de nye lokaler ikke tilfældigt er kommet til at huse en brugsforening: de er ganske øjensynligt byggede netop med dette formål for øje.

En meget stor og præsentabel kolonialafdeling, hvor der er plads både til kunderne og ekspeditionen selv på de travleste dage, står i forbindelse med en viktualieafdeling, som på én gang opfylder alle praktiske krav og hygiejnens strengeste forskrifter. Og fra kolonialafdelingen fører en vindeltrappe op til en velassorteret manufakturafdeling, der står i forbindelse med foreningens hyggelige kontorlokaler.

Under hele forretningen findes dybe og rummelige kælderlokaler, der foruden de store lagere rummer en afdeling for tilvirkning af alle viktualievarer og en afdeling for fremstilling af leverpostej o. lign. Indtil de mindste enkeltheder mærker man, at alt er anlagt med den mest praktiske ekspedition for øje.

Formanden, hr. Frederiksen, som viser os rundt i lokalerne, bemærker træffende, at således som brugsforeningerne efterhånden - ved samarbejde med boligforeningen - indretter deres lokaler, forsvinder den sidste rest af den uheldige sammenblanding af forskellige varer, som tidligere gjorde, at bymennesker ikke rigtigt kunne forsone sig med brugsforeningerne. Alle varer samlet i samme hus og dog adskilte på den mest smagfulde og overskuelige måde - det er nu princippet i brugsforeningernes omsætning.

Lokalerne blev forevist en kreds af repræsentanter for de forskellige københavnske brugsforeninger og ved en lille sammenkomst udtalte alle deres uskrømtede beundring.

Der blev holdt taler af formanden for Valby Brugsforening, hr. E. Frederiksen, formanden for “Godthaab”, hr. Wittrup, formanden for “Sct. Paul”, hr. Bolgan, formanden for Sundby brugsforening, hr. N. Petersen, boligforeningens formand, hr. J. Chr. Jensen, samme forenings næstformand, hr. Af. P. Nielsen, journalist Marinus Kristensen, typograf Vilh. Wartenberg og formanden for de samvirkende brugsforeninger, hr. J. M. Johansen.

Det blev fra alle sider stærkt betonet, at det næste store skridt i de københavnske brugsforeningers udviklingshistorie må være en fastere centralisation om indkøb, administration og regnskabsvæsen, en centralisation, hvortil der allerede findes veludviklede spirer.

Fra flere sider blev der rettet en varm tak til den socialdemokratiske presse, hvis arbejde har været banebrydende for den kooperative bevægelses fremgang i arbejderklassen.

Valby Brugsforening har allerede nu en omsætning på over 6000 kr. om ugen, og den skete udvidelse vil utvivlsomt være indledning til ny fremgang. m-

Social-Demokraten 7. november 1915.

Ejendommen som den ser ud i dag. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kvalt i en narresut. Et lille barns død.

Gartner Frederiksen der bor ude på Gammel Jernbanevej nr. 12, og som er en af Valbys kendte borgere, har i går mistet sin lille, tre måneder gamle søn Poul, på en højst uhyggelig måde. Fru Frederiksen der havde noget arbejde at udrette i køkkenet, havde forinden hun gik derud, lagt barnet i dets vugge og for at holde det i ro, givet det en gummisut i munden. Da hun kom ind i sovekammeret igen, havde barnet suget sutten til sig og fået den ned i halsen hvor den havde sat sig fast og lukket af for luftrøret så barnet var helt blåt i ansigtet og åbenbart ved at kvæles.

Ingen redning mulig.

Den forfærdede mor fik hurtigt barnet op af vuggen, dunkede ham i ryggen og råbte om hjælp mens hun selv forsøgte at få fat i sutten og drage den op af barnets hals. En tjenestepige der kom til, skyndte sig om på Valby Langgade og hentede den derboende dr. Hald. Og det varede ikke mange minutter før doktoren var på stedet. Men han kom for silde.

Al hjælp var frugtesløs. Barnet havde udåndet - kvalt i sin narresut.

- - -

Efter hvad der bagefter er oplyst, skyldes den uhyggelige ulykke dette at sutten var af en ny og åbenbart forkert konstruktion. Den er lavet herhjemme efter at tilførslen og så af denne vare er standset fra udlandet. Og den var lavet betydeligt længere i gummiet end de sædvanlige narresutter der næppe rummer nogen fare. Mødre der har små børn, bør altså vise forsigtighed med de "narresutter", de giver børnene.

København 29. december 1915.

Valby Tidende nr. 225, september-oktober 1915

10 arbejdere i livsfare. Olsens garveri i Valby nedbrændt.

I går eftermiddags er det kendt L. Olsens garveri i Valby nedbrændt. Ilden opstod i tørrestuen, og på et øjeblik havde flammerne fået fat i hele den gamle bygning hvor bl. a. en halv snes arbejdere var beskæftigede med at banke huder.

I sidste øjeblik lykkedes det dem dog at redde sig ud af det knitrende bål. Men alt deres tøj gik tabt, og flere af dem havde desværre ikke assureret. I alt anslås skaden til ca. 50.000 kr., og tabet bliver så meget des større som garveriet netop i denne tid havde usædvanlig meget at bestille.

Folkets Avis 14. september 1915.

Skovbogårds Alle 11, opført 1915. Foto Erik Nicolaisen Høy.

To unge piger og to unge mennesker forsvundne. En 14 års pige forsvundet under mystiske omstændigheder.

I mandags er en 14-årig Pige, Rosa Cecilie Korff, en steddatter af bryggeriarbejder Th. Petersen, Kirstinedalsvej 2, Valby, forsvundet fra sit hjem,

Den pågældende dag ved tolvtiden kom den unge pige der arbejder på Valby Spinderi i Skolegade, som sædvanlig hjem til middag og spiste sammen med sine to yngre søskende lidt mad - forældrene var begge på arbejde - og mens den ældste af søstrene besørgede et ærinde i byen, klædte hun sig om, hvorpå hun forlod hjemmet uden at give nogen meddelelse om, hvor hun gik hen.

Hendes moder, der er meget nedbøjet over hendes forsvinden, forklarer, at Rosa i tidligere tid flere gange har været bortgået fra hjemmet, men altid efter kortere tids forløb er vendt tilbage, og at hun på grund af denne lyst har været indlagt til observation på 6. afdeling og en enkelt gang på anstalten i Rahbeks Alle.

Den mystiske veninde. 

- Rosa havde en veninde, forklarer hendes moder, - en ca. 20-årig pige ved navn Helga Jensen. De to unge piger stod i jævnlig brevveksling med hinanden, og kom vist også en del sammen. Men Helga Jensen, der boede i Absalonsgade, er også forsvundet. Hun har for nogen tid siden forladt sit hjem hos forældrene og taget bolig ude i byen, men hvor ved hverken hendes forældre eller tidligere arbejdskammerater, så lidt som man har nogen anelse om, hvor hun nu arbejder. Rosas mor nærer derfor og måske ikke med urette den antagelse, at de to unge piger nu bor sammen.

Et brev til moderen.

Fru Petersen har allerede for et par dage siden anmeldt sin datters forsvinden til politiet, men heller ikke derigennem er det lykkedes at finde noget spor, derimod har moderen i morges modtaget følgende brev, som vi gengiver her:

“Moder må tilgive mig, fordi jeg har handlet således, og vil du endnu engang gøre mig en glæde så led endelig ikke efter mig, jeg har det godt hvor jeg er. Så snart jeg tjener lidt flere penge end nu, skal jeg sende dig nogle en gang imellem. I må ikke tænke på mig, for det har jeg ikke fortjent.

Rosa."

Men der er den mærkelighed ved dette brev at Rosa ikke selv har skrevet det, dog er det sikkert skrevet af en kvinde, skriften tyder i hvert fald derpå.

Rosas signalement. 

Som før nævnt er den forsvundne pige 14 år gammel, men meget veludviklet og af højde som en middelhøj kvinde. Hun har mørkt hår, lyseblå øjne, temmelig stor, noget fremstående mund og nærmest opstoppernæse. Ved sin bortgang fra hjemmet var hun iført sort kastorhat med hvid blot, grønstribet ulster med spændetamp, lysblomstret liv, sort nederdel, sorte strømper og laksko med blanke spænder.

Oplysninger om den forsvundne modtages på "Folkets Avis"s redaktion, Linnesgade 22, og i hendes hjem Kristinedalsvej 2, Valby.

- - -

Folkets Avis - København 9. oktober 1915. Uddrag

Rosa fundet. En mystisk historie.

Vi fortalte i lørdags her i “Folkets Avis" , at en 14-årig pige, Rosa Cecilie Korff, der er steddatter af bryggeriarbejder Th. Petersen, Kirstinedalsvej 2 i Valby, havde været forsvundet fra sit hjem i ca. otte dage.

Kort efter, at “Folkets Avis" var udkommet, henvendte en arbejder sig i barnets hjem og oplyste, at han i de sidste par dage, når han gik til sit arbejde om morgenen, havde set en ung pige opholde sig i et kolonihavelysthus ved Valby Mose.

Han havde allerede før han læste i artiklen i “Folkets Avis", fundet den unge piges ophold i lysthuset mystisk, og havde henledt politiets opmærksomhed derpå; men - mærkelig nok - havde politiet svaret ham at det var en sag det ikke kunne blande sig i, da ejerne af kolonihaverne og deres familie jo havde lov til at opholde sig dér så meget de lystede.

Denne betragtning er naturligvis rigtig; men når der til stationen er anmeldt en ung piges forsvinden ude i Valby, og der så fra anden side sker anmeldelse om at en ung pige flere morgener er set opholde sig i et lysthus i en afsidesliggende kolonihave, synes vi unægtelig at politiet burde undersøge det pågældende lysthus for at opklare dets mysterium, navnlig da en kolonihave jo på denne årstid egentlig ikke er noget helt almindeligt opholdssted for unge piger.

Efter arbejderens anmeldelse til forældrene, tog disse ud til det pågældende sted og fandt ganske rigtig Rosa i lysthuset. Hun var en del forkommen; men syntes ellers ikke at have taget nogen skade på helbredet. Hun påstår, at hun har været i lysthuset lige siden den dag, hun gik hjemmefra, altså forrige mandag.

Den unge pige, der før har vagabonderet og nogle gange været indlagt på 6. afdeling, har sandsynligvis om dagen drevet omkring på gaderne og så tilbragt nætterne i lysthuset.

Dette vil dog forhåbentlig nu ved den undersøgelse, forældrene har sat i gang, blive fuldt oplyst. Det brev, hun havde sendt moderen, og som vi aftrykte i lørdags, tydede jo nærmest på, at hun var faldet i kløerne på fremmede mennesker.

Folkets Avis - København 11. oktober 1915.

Den forsvundne og genfundne Valby-pige. Samtale med Rosa.

Vi opsøgte i går den “genopstandne" Rosa Korff, der efter otte dages forsvinden blev fundet i et kolonihavelysthus i Valby Mose. Plejeforældrene, bryggerkusk Petersen og hustru, er begge ude, Rosa er alene hjemme, og vi har ikke talt mange ord med hende, før vi får det indtryk, at dette lille pigebarn er langt tilbage i åndelig udvikling.

Trods sine fyldte fjorten år gør hun et endnu yngre indtryk, hun er nærmest sløv, og selv om man ikke rent ud kan betegne hende som åndssvag, ville man dog nok kunne tænke sig hende hørende hjemme på en afdeling for “bedre begavede åndssvage" .

Hun er langtfra sky eller føler sig genert over den opsigt, hun har vakt ved sin mærkelige forsvinden, - tværtimod synes det nærmest at more hende, og hun svarer meget villigt på de spørgsmål, vi retter til hende. Nogen sammenhængende forklaring kan hun ikke selv give.

Rosa har boet 3 nætter i en trappegang på Erik Menveds Vej.

- Hvor længe har De opholdt Dem i lysthuset i Valby Mose? spørger vi.

- De sidste tre nætter.

- Og hvor har De været den øvrige tid?

- Om dagen har jeg haft en formiddagsplads på Rolighedsvej, og om natten har jeg boet på en trappegang på Erik Menveds Vej.

Efter et krydsforhør får vi følgende forklaring:

Rosa har - således fortæller hun - efter en annonce på en gadetavle, fået en formiddagsplads hos en fru Olsen på Rolighedsvej. - Gadenumret påstår hun ikke at kunne huske.

Skønt hun kun skulle gøre formiddagsgerning, fik hun dog efter anmodning lov til at hjælpe til i huset og gå byærinder om eftermiddagen også, og på denne måde fik hun føden mens hun tilbragte nætterne på en trappegang på Erik Menveds Vej, hvor “der var så rart fredeligt", siger hun. Også her påstår hun ikke at vide husnummeret.

Først de sidste tre nætter har hun tilbragt i lysthuset, og hun nægter at have lidt hverken sult eller kulde.

- Jeg havde jo en god, varm ulster, siger hun.

- Hvem havde skrevet brevet til Deres moder? spørger vi.

Nu ser vi for første gang et virkelig gemytligt smil på pigebarnets ansigt. Hun ler som godtede hun sig over en veludført gavtyvestreg.

- Det havde jeg selv!

- Men Deres mor påstår jo, at det ikke var Deres skrift!

- Ja, men jeg kan skrive på så mange forskellige måder, så det er umuligt for nogen at sige, om det er mig eller ej!

- Hvorfor er De løbet hjemmefra?

- Det ved jeg ikke, - det er noget, der kommer over mig, siger Rosa og synes nærmest ligeglad med det hele. Nogen anger føler hun absolut ikke. 

Og det er vist også den eneste forklaring der kan gives - "det er noget der komme over hende!" Og det vist gentage sig når som helst.

Rosa er en sandelig forkvaklet stakkel, - ikke åndssvag nok til at anbringes på en anstalt, og ikke klog nok til altid at være herre over sine egne handlinger.

Larus.

Folkets Avis 12. oktober 1915.

Valby Tidende nr. 224, marts-august 1915

Korporalen tilstår flere Indbrud

Korporal Munck-Hansen, der sidder arresteret ved 3. kriminalkammer for indbrudstyverierne hos grosserer Messerschmidt i Valby og direktør Schou i Pile Allé, skulle i disse dage have haft sin sag sluttet, idet de bestjålne har fået deres ejendele tilbage. Munck-Hansen har stadig nægtet at have haft andre indbrud på samvittigheden end disse to, men i går forlangte han sig fremstillet for assessoren og tilstod at have forøvet indbrud hos enkefru Petersen i Sankelmarksgade 19, hvor han havde tømt et sølvskab for dets indhold samt at have forøvet et par indbrud i Holte, hvor han havde stjålet en del beklædningsgenstande og en del sølvtøj. Efter disse tilståelser vil sagen ikke blive afsluttet foreløbig.

Folkets Avis - København 13. marts 1915.

5-øren om morgenen. En konflikt mellem Magistraten og Frederiksberg Sporvejsselskab.

I morgen åbner Frederiksberg Sporvejsselskab, som tidligere meddelt, sin nye linie til Valby.

Det synes som om denne linie allerede inden sin fødsel skal pådrage selskabet en række bryderier. Næppe er man færdig med de tidligere omtalte kævlerier med remfabrikant Brandt, før der dukker en ny kalamitet op, idet Københavns Magistrat i disse dage har forbudt Frederiksberg Sporvejsselskab at benytte sine sædvanlige billige morgentakster på den nye rute.

Frederiksbergerne har som bekendt i de senere år haft den priselige og uhyre fornuftige ordning at man om morgenen inden kl. 7 kan køre overalt på selskabets linjer for halv pris, 5 øre. Dette er meget påskønnet af den store frederiksbergske arbejderbefolkning der har sine arbejdspladser inde i byen, og det er selvfølgelig meningen at denne ordning også skulle gælde på den nye Valbylinie, som indvies i morgen.

Men nu har Københavns Magistrat spændt ben for selskabet og forbudt den billige takst på det sidste stykke af Valbyruten. Nu er det jo nemlig det københavnske spor, det samme som linie 2 benytter, og når den frederiksbergske linie kører billig, er Magistraten jo bange for at linie 2 kommer til at følge trop, og den kommunale sporvejsdirektion siger: Ingen billig takst på vore linjer!

Det er jo bemærkelsesværdigt, at netop kommunen, - Magistraten, - der jo ellers gerne vil have ord for at være demokratisk og folkelig, her kuldkaster en virkelig god demokratisk og folkelig forholdsregel. De billige morgentakster er indført af hensyn til arbejderbefolkningen, og de spiller en ikke ringe rolle for en mængde ubemidlede mennesker, der hver morgen benytter sporvognen, og for hvem det ikke er uden betydning, hver dag at kunne spare en femøre. Det bliver dog til penge i årets løb.

Og netop i Valby, hvor der bor en mængde arbejdere, ville denne ordning være blevet hilst med glæde.

Larus.

Folkets Avis - København 29. marts 1915.

I går middags har en 18-årig bagerlærling Henrik Rasmussen i Valby dræbt sig ved et riffelskud. I de sidste uger har han der tidligere altid var i fortræffeligt humør, været tungsindig og indesluttet. Hans kammerater lige så lidt som hans forældre, aner årsagen hertil eller grunden til selvmordet.

København 9. april 1915.

Kunstfund i Korups Have. Gipsfiguren i forhaven er havnet på Kunstmuseet.

De mange, som i årenes Løb har besøgt den gamle og gode beværtningshave i Valby, der bærer navnet "Korup Have", vil sikkert huske den ret store gipsfigur, som stod i forhaven ud mod Langgade.

Ingen har hidtil anet, at den  havde nogen synderlig værdi; men nu har billedhuggeren L. Brandstrup opdaget den, og efter at hans kollega Jens Lund har fjernet kalkpudset af den, viser det sig at det er en højst værdifuld terrakottafigur fra ca. 1780.

Den er sandsynligvis lavet af den dansk-franske kunstner Dajon, og er et led i et større værk som hed "Årstider".

"Høst", som figuren hedder, er nu afkøbt restauratør Henriksen og står herefter i Kunstmuseet.

Folkets Avis - København 13. april 1915.

Studene kommer.

På en gård ved Valby bearbejdes jorden i denne tid med 5 spand stude. Det er vist de første i hovedstadens omegn. Men flere vil der følge efter. Heste har man jo snart ingen af.

Folkets Avis - København 8. maj 1915.

Foto fra København 3. juni 1915 med samme indhold.

Et automobil dræber et barn i Valby.

I forgårs aftes skete der en meget uhyggelig kørselsulykke på hjørnet af Valby Langgade og Smedestræde. Her kom et vareautomobil, tilhørende "Magasin du Nord", kørende ind mod byen, og idet vognen nu befandt sig ud for Smedestræde, kom der pludselig en dreng på en halv snes år løbende ud fra ejendommen der støder umiddelbart op til kørevejen.

Chaufføren forsøgte straks at dreje vognen bort fra barnet. Men det mislykkedes, og drengen fik et meget hårdt slag i hovedet.

Barnet, som var en søn af købmand Petersen, Smedestræde 12, blev kørt til hospitalet i bevidstløs tilstand. Men nogle få timer efter døde det som følge af de kvæstelser slaget havde frembragt.

Folkets Avis - København 25. maj 1915.

Et cirkustelt blæst om.

I nat er Cirkus Sarrasanis store reklameskilt i Valby blæst om. Det blev omtrent splintret i faldet.

Folkets Avis - København 9. juli 1915.

Blodigt overfald i Valby.

Bokseren Lorenz Hansen slået en mand til jorden og derpå rejst til Amerika

Lorenz Hansen.

I dag kl. 10.30 afholdes der i kriminalrettens 2. kammer stort forhør i en voldssag fra Valby; sagens forhistorie er følgende.

For nogen tid siden sad i Valbyrestauranten V. Petersens Minde, nr. 60 på Valby Langgade, to mænd og mundhuggedes. Den ene var en fiskersøn Gunnar Gotfredsen, fra Hvidovre Marks Strand, en høj og kraftig knøs, den anden den lille tætte og seje mesterbokser, Lorenz Hansen. Denne er afholdsmand og nød en stille kop kaffe, mens hans bordkammerat i aftenens løb havde taget godt til sig af de våde varer.

Ved 1-tiden forlod de restauranten, og værten Peter Hansen hørte dem småskændes hen ad gaden.

En times tid efter fandt den patruljerende betjent Gotfredsen liggende bevidstløs på gaden med adskillige huller, rifter og sår i sit syndige hoved.

Han førtes til en læge, blev syet sammen og forbundet, og da han var kommet til bevidsthed, sigtede han mesterbokseren fra "Helgoland" Lorenz Hansen for udåden.

Næste morgen blev den stærke Lorenz afhentet af to betjente i sin fader, vognmand C. Hansens hjem, Nygade 9, hvor han bor med hustru og 3 børn. Bokseren der selv havde et vældigt blåt øje og et stort sår over dette, forklarede at det var Godtfredsen der havde været den angribende part, og at han havde måttet forsvare sig.

Sagen blev henvist til Kriminalretten, efter at Hansen først havde søgt at få sagen bilagt ved at betale lægeregning.

Vi talte i går med bokserens far, hr. Hansen der forklarede os at hans søn der aldrig har fået så meget som en bøde og som ikke drikker spiritus, sikkert har handlet i nødværge. Han har i de sidste 1½ år været arbejdsmand på Ole Olsens filmfabrik og optagelsesteater i Valby. Men nu havde en ven, en kelner Jørgensen der har arbejdet på Chromlæderfabrikken, overtalt ham til at rejse til Amerika hvor han vil bokse sig guld og berømmelse til.

Min søn havde bestemt rejsen og købt billetten, da slagsmålet fandt sted, og i torsdags dampede han af sted med "United States" til det fjerne vesten hvorfra han først om mange år vender tilbage.

- - -

I dag kl. 10.30 sættes retten i 2. kriminalkammer. Men bokseren vugger da på Atlanterhavet hvilket måske er heldigt, for man har før set en bokser blive dømt i nødværge, og der er næppe tvivl om at Lorenz Hansen er gået for vidt i sit forsvar, har grebet offensiven og bokset den arme Gotfredsen sønder og sammen.

Folkets Avis - København 10. august 1915.

Lyshøjgårds ladebygninger nedbrændt i nat.

Kl. 11.15 blev brandvæsnet alarmeret til den store gård "Lyshøjgård" i Valby, da der var udbrudt ild i ladebygningerne. I løbet af ganske kort tid stod hele taget i lys lue. Det lykkedes dog at redde kreaturerne. Men alt høet og hvad anden furage der fandtes på stængerne, brændte.

I 4 timer sled brandmændene før de var herre over ilden. Men da stod der også kun murene tilbage.

Gården ejes af fabrikant F. L. Smith, men var forpagtet til hr. Rasmus Hansen.

Efter de oplysninger der foreligger, menes det at ilden er påsat af en vagabond.

Folkets Avis - København 11. august 1915.

Brandstifteren fra "Lyshøjgård" anholdt. En farlig pyroman. 

Roskilde, 12. august.

Politiet i Roskilde har i dag anholdt en tidligere straffet person der i det første forhør har tilstået at have påsat branden på Lyshøjgård ved Valby natten mellem tirsdag og onsdag.

Brandstifteren blev i mandags løsladt af arresten i Haslev, hvor han havde afsonet en straf for hestetyveri. Han begav sig til København og tirsdag forlod han hovedstaden for at betle omkring i omegnen.

Tirsdag aften gik han ind på Lyshøjgård hvor han tidligere har været. Han gik op på stænget og kom her i tanker om at det kunne være interessant at se Københavns brandvæsen i virksomhed. For at få sit ønske opfyldt, stak han ild på en bunke halm på loftet, og da det havde begyndt at brænde, forlod han gården og begav sig hen til jernbanebroen ved Valby Station hvor han havde god udsigt til brandstedet. Da brandvæsnet var mødt, vendte han tilbage til brandstedet og betragtede sit værk. 

Brandstifteren der hedder Oscar Wilhelm Nielsen og som er ca. 18 år gammel, har endvidere tilstået at han i sommer har sat ild på en plantage ved Middelfart og på en plantage ved Køge, men ingen steder lykkedes det ham at få træerne til at brænde.

I aftes blev han ført her til byen og indsat i arresten på Nytorv.

Folkets Avis - København 13. august 1905.

Et hundebid for retten. En tiårs dreng skambidt i ansigtet.

Hof- og Stadsretten har i dag pådømt en sag, der var anlagt af fru Hilda Hansen som værge for hendes søn, Eigil Richard Hansen mod mejeribestyrer Marius Petersen.

Den 7. juli i 1914 om aftenen, da den 6-årige Eigil legede på en mark i Valby, blev han bidt af en Petersen tilhørende stor sct. bernhardshund, som i reglen stod lænket, men nu var løs og løb på marken. Drengen lå derefter i 23 dage på Kommunehospitalet; han havde fået et stort sår gennem hele venstre kind, venstre mundvig var udreven og der var et 5-6 cm langt sår i baghovedet foruden 4 mindre sår i hovedet.

Fru Hansen påstod mejeriejer Petersen dømt til at erstatte hele de ved biddet forvoldte udgifter 52 kr. 95 øre, dels tabt arbejdsfortjeneste for hende selv i 8 dage, hvor hun passede sønnen = 18 kr. 40 øre, dels den drengen påførte svie, smerte og lyde og forringelse af hans arbejdsevne med 2000 kr., i alt 2071 kr. 36 øre Efter vidneforklaringerne måtte det antages, at drengen var løbet efter hunden og havde tjattet den med en lille pind og havde stukket træpinden ind under porten til hunden for at drille den. Men herved kunne drengen ikke efter rettens mening være skyld i, at hunden anfaldt ham.

Mejeriejere blev derfor dømt til at betale 671 kr. 35 øre i erstatning, således at der ikke kunne pålægges indstævnte at erstatte forringelsen af drengens arbejdsevne, da det ikke kunne antages, at læsionerne havde medført sådan forringelse. Mejeriejeren fandtes derhos pligtig at erstatte fru Hansen sagens omkostninger med 100 kroner.

Folkets Avis - København 23. august 1915.

Valby Tidende nr. 223, januar-februar 1915

En mand overfaldet i sin lejlighed.

En ældre mand i Valby vækkedes i nat ved at der var støj i lejligheden. Da han ville rejse sig, blev han grebet af en person der holdt ham nede i sengen, mens en anden person ransagede værelset. Efter at have taget forskellige ting, og bl. a. tømt gasautomaten, forsvandt de to røvere. Allerede i formiddags lykkedes det dog at fange forbryderne, to tidligere straffede personer.

Nationaltidende 11. januar 1915, 2. udgave.

Atter natligt indbrud i en villa.

I nat er der blevet begået indbrud i grosserer Messerschmidts villa, Bjerregårdsvej i Valby. Da pigerne i morges kom ind i værelserne, opdagede de straks at der havde været tyve. Disse havde opbrudt sølvskabet og røvet for ca. 1.000 kr. sølvtøj.

Nationaltidende 12. januar 1915, 2. udgave. C. W. Messerschmidt boede på Bjerregårdsvej 3 i en ejendom som nu er nedrevet. 

Niels Larsens skoleinventarfabrik på hjørnet af Valhøjvej og Gl. Jernbanevej.

Kvæstet mellem to jernbanevogne

På Valby Station skete der i går eftermiddags en alvorlig ulykke, idet en af banens daglejere Johan Nielsen, Toftegårds Alle 5, kom i klemme mellem to jernbanevogne. I meget lidende tilstand kørtes han til Rigshospitalet.

Folkets Avis - København 16. januar 1915.

Sagen om slagtermester Kjærulff: Denne opfattende sag er behandlet i Politivennen Live Blogging. Den ville fylde adskillige numre i Valby Tidende.

Hjertesuk fra Valby. Lad os køre for 5 øre!

Da jeg i mandags i “Folkets Avis" så overskriften: Nye 5-øres takster, var jeg lige ved at glæde mig til at det var Valbylinjen der endelig var kommen i betragtning. Jeg så jo imidlertid desværre at det var på Frederiksberg.

Derude er de altså ikke så bange for nye 5-øres takster, og det er endda et privat selskab. Hvor meget mere må det ikke forpligte Københavns Sporveje, der ejes af selve kommunen, til at indrette sin kørsel så billig og fordelagtig for de forskellige bydeles befolkning som muligt.

Valby der tager mægtigt til i udvikling, har længe sukket efter en 5-øres takst, så meget mere som linie 2 i den anden ende, Amagerenden, har et helt par 5-øres takster. Det er en skæbnens ironi at linie 2 i den ene ende har to 2-øres takster og i den anden ende slet ingen.

Hvad har vi arme valbyere dog gjort, mens vi ikke må få en 2-øres takst gennem Valby Langgade? Det vil snarere være til gevinst end til tab for kommunen at give os den. Lad os nu få den 5-øres takst på linie 2 mellem endestationen på Valby Langgade [Remissevej] og Slotskroen snarest.

Om kort tid vil vi ellers have det særsyn at en Frederiksberg-vogn kører på linie 2's spor med en 5 øres takst til Valby jernbanestation og omvendt, mens passagererne på en linje 2 vogn må bløde 10 øre, selvom de kun vil køre fra Slotskroen til Korups Have.

Det vil dog næsten være et nummer for stærkt.

Folkets Avis - København 23. januar 1915.

Sølvtyvene fra Valby fangede.

Der har som tidligere omtalt, i den sidste tid fundet en række sølvtøjstyverier sted i Valby og tilgrænsende kvarterer. Forbryderen har gennemgående haft et betydeligt udbytte af sine indbrud, men da hans medviderske i formiddags forsøgte at pantsætte en del af kosterne, blev dette årsagen til hans anholdelse.

Det var en yngre kvinde der kom ind på et lånekontor og ville pantsætte forskellige sølvting som var efterlyste, og pantelåneren fik derfor tilkaldt en betjent der tog kvinden med på stationen. Her tilstod hun at hendes kæreste havde begået indbruddene, bl. a. hos fabrikant Messerschmidt i Valby og direktør Schou i Pile Alle, ligesom de også havde begået forskellige tyverier i provinsen, fx i Holbæk. Kæresten, en tidligere straffet person, blev kort efter anholdt i sit logis.

Nationaltidende 25. januar 1915, 2. udgave.

En fhv. korporal som stortyv. Han har over 200 tyverier på samvittigheden.

Assessor Simonsen ved 3. kriminalkammer har fået en meget stor tyverisag til behandling, og man er foreløbig kommet til klarhed over, at den arresterede stortyv, en fhv. korporal ved navn Johannes Munch Hansen har over 200 indbrudstyverier på samvittigheden, hvilket må siges at være noget af en rekord. Munch-Hansen var i efteråret indkaldt til sikringsstyrken; men kort tid efter sin indkaldelse deserterede han, og det varede flere uger, før man fik fat i ham igen.

Han blev nu indsat i arrest; men ved juletid forduftede han igen, idet han ved hjælp af et sengeben borede hul i væggen ved vinduet for derefter at unddrage sig den militære retfærdighed. En henvendelse hos hans kæreste i Valby bragte intet resultat, idet den unge og i øvrigt uberygtede pige hævdede at hun ikke havde set ham i en hel måned. I den følgende tid opererer Munch Hansen som indbrudstyv.

Kort tid efter finder der en række dristige sølvtyverier sted i Valby, bl. a. indbruddene hos direktør Schou i Pile Allé og hos fabrikant Messerschmidt, og det sidstnævnte sted var politiet så heldig at finde nogle fingeraftryk, der uden tvivl var Munck-Hansens.

Dagen efter fik politiet endvidere at vide, at en ung pige havde forsøgt at pantsætte nogle af tyvekosterne hos en frederiksbergsk pantelåner, og efter alt at dømme var denne unge pige ingen anden end Munck-Hansens kæreste, hvem opdagerne Jacobsen og Rønninge nu søgte at få en samtale med.

Desværre lykkedes det ikke lige straks, for nu var hun også borte, og forældrene vidste ikke hvor hun opholdt sig.

En skønne dag kom der imidlertid til pigebarnets forældre et prospektkort fra Stenlille med en venlig hilsen til de gamle fra det unge par, som for tiden var i besøg herude hos nogle af Familien. Dermed var deres skæbne beseglet, og i løbet af den samme dag var de begge anholdte. Munck-Hansen gjorde en del modstand og måtte belægges med håndjern; men i grundlovsforhøret tilstod han dog straks en mængde tyverier.

Han havde overhovedet levet udelukkende af indbrud i de sidste par måneder, og hans kæreste havde hjulpet ham med at pantsætte tyvekosterne. I en lade ved Søren Jensens Pianofabrik på Lyngbyvej havde han magasineret en del af det stjålne, og her fandt politiet da også en mængde efterlyste sager.

Et tyveri i nærheden af Holbæk tilstod han også at være gerningsmanden til, og assessor Simonsen venter sig adskillige overraskelser endnu.

Folkets Avis - København 28. januar 1915.

Korporalens indbrudsbedrifter. Til påvisning i håndjern.

Som tidligere omtalt anholdt politiet i begyndelsen af forrige måned en korporal Munck-Hansen der var deserteret, og hans kæreste Jenny Therkildsen sigtede for de store sølvtyverier hos grosserer Messerschmidt i Valby og hos direktør Schou i Pile Alle.

Sagen har siden været behandlet ved 3. kriminalkammer, hvor det er blevet oplyst at Munck-Hansen har været alene om indbrudstyverierne og kun benyttet kæresten til at pantsætte tyvekosterne.

I mandags mødte grosserer Messerschmidt i retten, hvor tillige en halv snes pantelånere var mødt.

Grosserer Messerschmidt fik sine sølvsager, der blev vurderet til ca. 3000 kroner udleveret, uden at pantelånerne fik en skilling tilbage af lånesummen.

I går formiddags ved 9-tiden kørte opdagerne Schwinger og Haugsted tilligemed den arresterede korporal ud i Pile Alle til direktør Schou,

Arrestanten var belagt med håndjern, som blev taget af, mens han i overværelse af opdagerne og direktør Schou med familie demonstrerede hvorledes han havde båret sig ad med at begå indbruddet her.

Efter endt påvisning kørte opdagerne tilbage med korporalen til domhuset, og direktør Schou mødte senere på dagen og fik sine sager udleveret.

Sagen kan derefter ventes sluttet om nogle få dage, hvorefter korporalen vil blive overført til den militære arrest, da han vil blive dømt ved en krigsret fordi tyverierne er blevet begået i den tid han har været soldat.

Da han var flygtet flere gange fra de militære arrester, sidst fra hovedvagten i Kastellet og et par gange forsøgt at flygte fra domhuset, er han stadig under streng bevogtning og iført håndjern.

Folkets Avis - København 24. februar 1915.