Valby Tidende nr. 225, september-oktober 1915

10 arbejdere i livsfare. Olsens garveri i Valby nedbrændt.

I går eftermiddags er det kendt L. Olsens garveri i Valby nedbrændt. Ilden opstod i tørrestuen, og på et øjeblik havde flammerne fået fat i hele den gamle bygning hvor bl. a. en halv snes arbejdere var beskæftigede med at banke huder.

I sidste øjeblik lykkedes det dem dog at redde sig ud af det knitrende bål. Men alt deres tøj gik tabt, og flere af dem havde desværre ikke assureret. I alt anslås skaden til ca. 50.000 kr., og tabet bliver så meget des større som garveriet netop i denne tid havde usædvanlig meget at bestille.

Folkets Avis 14. september 1915.

Skovbogårds Alle 11, opført 1915. Foto Erik Nicolaisen Høy.

To unge piger og to unge mennesker forsvundne. En 14 års pige forsvundet under mystiske omstændigheder.

I mandags er en 14-årig Pige, Rosa Cecilie Korff, en steddatter af bryggeriarbejder Th. Petersen, Kirstinedalsvej 2, Valby, forsvundet fra sit hjem,

Den pågældende dag ved tolvtiden kom den unge pige der arbejder på Valby Spinderi i Skolegade, som sædvanlig hjem til middag og spiste sammen med sine to yngre søskende lidt mad - forældrene var begge på arbejde - og mens den ældste af søstrene besørgede et ærinde i byen, klædte hun sig om, hvorpå hun forlod hjemmet uden at give nogen meddelelse om, hvor hun gik hen.

Hendes moder, der er meget nedbøjet over hendes forsvinden, forklarer, at Rosa i tidligere tid flere gange har været bortgået fra hjemmet, men altid efter kortere tids forløb er vendt tilbage, og at hun på grund af denne lyst har været indlagt til observation på 6. afdeling og en enkelt gang på anstalten i Rahbeks Alle.

Den mystiske veninde. 

- Rosa havde en veninde, forklarer hendes moder, - en ca. 20-årig pige ved navn Helga Jensen. De to unge piger stod i jævnlig brevveksling med hinanden, og kom vist også en del sammen. Men Helga Jensen, der boede i Absalonsgade, er også forsvundet. Hun har for nogen tid siden forladt sit hjem hos forældrene og taget bolig ude i byen, men hvor ved hverken hendes forældre eller tidligere arbejdskammerater, så lidt som man har nogen anelse om, hvor hun nu arbejder. Rosas mor nærer derfor og måske ikke med urette den antagelse, at de to unge piger nu bor sammen.

Et brev til moderen.

Fru Petersen har allerede for et par dage siden anmeldt sin datters forsvinden til politiet, men heller ikke derigennem er det lykkedes at finde noget spor, derimod har moderen i morges modtaget følgende brev, som vi gengiver her:

“Moder må tilgive mig, fordi jeg har handlet således, og vil du endnu engang gøre mig en glæde så led endelig ikke efter mig, jeg har det godt hvor jeg er. Så snart jeg tjener lidt flere penge end nu, skal jeg sende dig nogle en gang imellem. I må ikke tænke på mig, for det har jeg ikke fortjent.

Rosa."

Men der er den mærkelighed ved dette brev at Rosa ikke selv har skrevet det, dog er det sikkert skrevet af en kvinde, skriften tyder i hvert fald derpå.

Rosas signalement. 

Som før nævnt er den forsvundne pige 14 år gammel, men meget veludviklet og af højde som en middelhøj kvinde. Hun har mørkt hår, lyseblå øjne, temmelig stor, noget fremstående mund og nærmest opstoppernæse. Ved sin bortgang fra hjemmet var hun iført sort kastorhat med hvid blot, grønstribet ulster med spændetamp, lysblomstret liv, sort nederdel, sorte strømper og laksko med blanke spænder.

Oplysninger om den forsvundne modtages på "Folkets Avis"s redaktion, Linnesgade 22, og i hendes hjem Kristinedalsvej 2, Valby.

- - -

Folkets Avis - København 9. oktober 1915. Uddrag

Rosa fundet. En mystisk historie.

Vi fortalte i lørdags her i “Folkets Avis" , at en 14-årig pige, Rosa Cecilie Korff, der er steddatter af bryggeriarbejder Th. Petersen, Kirstinedalsvej 2 i Valby, havde været forsvundet fra sit hjem i ca. otte dage.

Kort efter, at “Folkets Avis" var udkommet, henvendte en arbejder sig i barnets hjem og oplyste, at han i de sidste par dage, når han gik til sit arbejde om morgenen, havde set en ung pige opholde sig i et kolonihavelysthus ved Valby Mose.

Han havde allerede før han læste i artiklen i “Folkets Avis", fundet den unge piges ophold i lysthuset mystisk, og havde henledt politiets opmærksomhed derpå; men - mærkelig nok - havde politiet svaret ham at det var en sag det ikke kunne blande sig i, da ejerne af kolonihaverne og deres familie jo havde lov til at opholde sig dér så meget de lystede.

Denne betragtning er naturligvis rigtig; men når der til stationen er anmeldt en ung piges forsvinden ude i Valby, og der så fra anden side sker anmeldelse om at en ung pige flere morgener er set opholde sig i et lysthus i en afsidesliggende kolonihave, synes vi unægtelig at politiet burde undersøge det pågældende lysthus for at opklare dets mysterium, navnlig da en kolonihave jo på denne årstid egentlig ikke er noget helt almindeligt opholdssted for unge piger.

Efter arbejderens anmeldelse til forældrene, tog disse ud til det pågældende sted og fandt ganske rigtig Rosa i lysthuset. Hun var en del forkommen; men syntes ellers ikke at have taget nogen skade på helbredet. Hun påstår, at hun har været i lysthuset lige siden den dag, hun gik hjemmefra, altså forrige mandag.

Den unge pige, der før har vagabonderet og nogle gange været indlagt på 6. afdeling, har sandsynligvis om dagen drevet omkring på gaderne og så tilbragt nætterne i lysthuset.

Dette vil dog forhåbentlig nu ved den undersøgelse, forældrene har sat i gang, blive fuldt oplyst. Det brev, hun havde sendt moderen, og som vi aftrykte i lørdags, tydede jo nærmest på, at hun var faldet i kløerne på fremmede mennesker.

Folkets Avis - København 11. oktober 1915.

Den forsvundne og genfundne Valby-pige. Samtale med Rosa.

Vi opsøgte i går den “genopstandne" Rosa Korff, der efter otte dages forsvinden blev fundet i et kolonihavelysthus i Valby Mose. Plejeforældrene, bryggerkusk Petersen og hustru, er begge ude, Rosa er alene hjemme, og vi har ikke talt mange ord med hende, før vi får det indtryk, at dette lille pigebarn er langt tilbage i åndelig udvikling.

Trods sine fyldte fjorten år gør hun et endnu yngre indtryk, hun er nærmest sløv, og selv om man ikke rent ud kan betegne hende som åndssvag, ville man dog nok kunne tænke sig hende hørende hjemme på en afdeling for “bedre begavede åndssvage" .

Hun er langtfra sky eller føler sig genert over den opsigt, hun har vakt ved sin mærkelige forsvinden, - tværtimod synes det nærmest at more hende, og hun svarer meget villigt på de spørgsmål, vi retter til hende. Nogen sammenhængende forklaring kan hun ikke selv give.

Rosa har boet 3 nætter i en trappegang på Erik Menveds Vej.

- Hvor længe har De opholdt Dem i lysthuset i Valby Mose? spørger vi.

- De sidste tre nætter.

- Og hvor har De været den øvrige tid?

- Om dagen har jeg haft en formiddagsplads på Rolighedsvej, og om natten har jeg boet på en trappegang på Erik Menveds Vej.

Efter et krydsforhør får vi følgende forklaring:

Rosa har - således fortæller hun - efter en annonce på en gadetavle, fået en formiddagsplads hos en fru Olsen på Rolighedsvej. - Gadenumret påstår hun ikke at kunne huske.

Skønt hun kun skulle gøre formiddagsgerning, fik hun dog efter anmodning lov til at hjælpe til i huset og gå byærinder om eftermiddagen også, og på denne måde fik hun føden mens hun tilbragte nætterne på en trappegang på Erik Menveds Vej, hvor “der var så rart fredeligt", siger hun. Også her påstår hun ikke at vide husnummeret.

Først de sidste tre nætter har hun tilbragt i lysthuset, og hun nægter at have lidt hverken sult eller kulde.

- Jeg havde jo en god, varm ulster, siger hun.

- Hvem havde skrevet brevet til Deres moder? spørger vi.

Nu ser vi for første gang et virkelig gemytligt smil på pigebarnets ansigt. Hun ler som godtede hun sig over en veludført gavtyvestreg.

- Det havde jeg selv!

- Men Deres mor påstår jo, at det ikke var Deres skrift!

- Ja, men jeg kan skrive på så mange forskellige måder, så det er umuligt for nogen at sige, om det er mig eller ej!

- Hvorfor er De løbet hjemmefra?

- Det ved jeg ikke, - det er noget, der kommer over mig, siger Rosa og synes nærmest ligeglad med det hele. Nogen anger føler hun absolut ikke. 

Og det er vist også den eneste forklaring der kan gives - "det er noget der komme over hende!" Og det vist gentage sig når som helst.

Rosa er en sandelig forkvaklet stakkel, - ikke åndssvag nok til at anbringes på en anstalt, og ikke klog nok til altid at være herre over sine egne handlinger.

Larus.

Folkets Avis 12. oktober 1915.