Valby Tidende nr. 65, november-december 1868

Foreningsanliggender.

I anledning af at Arbeiderforeningen for Valby og Omegn har vedtaget at sælge varer på kredit, har hr. pastor Sonne til månedsskriftet “Arbeideren” for november indsendt en artikel der i overensstemmelse med tidligere ytringer her i bladet påviser det farlige i denne beslutning. Hr. Sonne gør opmærksom på hvorledes man herved opgiver et af husholdningsforeningernes hovedformål, at sætte medlemmerne i stand til at undgå at gøre gæld. Dermed bortfalder en af de væsentlige forskelle mellem foreningernes handel og almindelig købmandshandel, og man gør indvendingerne fra de handlende modstandere aldeles berettiget. Hr. Sonne tilråder ikke bestyrelsen for foreningen i Valby uden videre at tage sin beslutning tilbage, men råder den til at sammenkalde medlemmerne og forklare dem at det er i deres egen velforståede interesse at de lader kreditten fare, så at de selv kan give samtykke til at bestemmelsen tages tilbage
(Dagens Nyheder, 3.november 1868.)

Vådeskud. 

Da nogle unge mennesker i forgårs var på jagt i nærheden af Valby, var en af dem så uheldig at skyde sit gevær af efter en ræv og bemærkede ikke at en anden af selskabet stod noget foran. Skuddet traf ikke ræven, men ramte uheldigvis det unge menneske i underlivet og haglene trængte så dybt ind at han i en lidende tilstand måtte bringes hertil i går morges for at indlægges på et hospital.
(Dagens Nyheder, 18. november 1868. Avisen angiver ikke hvilket Valby det er, så der kan væe tale om Valby i Frederiksborg)

Foreningen

Valby Enighed

afholder møde onsdag den 16. ds. kl. 8 aften i Valby Kro, hvor vinterforlystelserne vil blive diskuteret. Nye medlemmer optages. Talrigt møde ønskes. Bestyrelsen.
(Folkets Avis - København, 16. december 1868).

Tyveri begået af en 14-årig dreng. 

I august måned blev der fra en havestue i en ejendom i Valby stjålet et guldfingerbøl med hylster og et hækleetui, hvilket tyveri formodedes at være begået af en person der havde sneget sig ind i haven for at stjæle frugt. Nogle dage efter blev de savnede genstande indleveret på politikammeret som fundne af en 14-årig dreng dels ved bryggeriet Carlsberg, dels i Søndermarken. Kort tid derefter tilstod drengen imidlertid at han den dag da genstandene savnedes, havde banet sig vej ind i den til den nævnte ejendom hørende have gennem et hul i stakittet for der at stjæle frugt. Ved denne lejlighed så han at havestuedøren stod åben, og at der ingen var i værelset, hvorfor han gik derind og stjal de nævnte genstande som han i nogle dage gemte i lommen, men senere af frygt for at blive pågrebet med dem afleverede til moderen under foregivende af at have fundet dem. Ved søndre birks ekstraret dømtes han til 10 slag ris.
(Folkets Avis - København, 18. december 1868).

Gamle Carlsberg. Oluf Valdemar Jørgensen, 1870. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Dampkedler i bøndergårde. 

Det er et glædeligt tidens tegn at ejerne af almindelige bøndergårde jævnlig følger de større avlsgårdes eksempel i drift og økonomi, navnlig når der ikke skal større udgifter til, og godt resultat hurtigt kan indvindes. Imidlertid er anvendelsen af staldfodringen ved dampkogning endnu yderst sjælden på de egentlige bøndergårde, og derfor turde et tilfælde som er kommet til vor kundskab, fortjene at omtales. Den unge gårdmand Anders Nielsen af Valby har, straks efter at have overtaget sin faders gård, indsat en dampkedel med tilhørende kar osv. hvorved han er blevet sat i stand til at dampkoge roer osv. til staldfoder, mens andre under samme forhold henter fra København tynd bærme som betales i dyre domme. Tillige har han bygget sig en isbeholder der vil sætte ham i stand til at holde sin mælkekælder i den lave temperatur som tjener til tildels eller ganske at holde den fri for mælkesyre, kulsyre osv., der så let især om sommeren, inficerer den nymalkede mælk. Man må håbe at det således givne eksempel når frugterne deraf spores, vil bringe andre til at følge efter.

Hensigten med disse linjer er imidlertid ikke blot at henlede bøndernes opmærksomhed på dampkogning osv., men tillige at henlede vedkommende autoriteters opmærksomhed på at eftersyn med dampkedlens styrke, ildstedet og alt det meget dertil hørende indskærpes og strengt føres forinden der er bragt alt for mange ofre af menneskers liv og helbred ved ligegyldig behandling af en så let tilgængelig og ved uforsigtighed farlig kogeindretning. For at det nu stedfindende eftersyn ved dampkedlers indlægning i bøndergårde langt fra er betryggende, vil næppe kunne nægtes.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstiden, 29. december 1868).

Hans Christian Sonne (1817-1880). Teolog og provst. Han anså underklassens liv som værende i moralsk forfald, og ville skabe moralsk oprustning ved at forbedre de mindrebemidledes materielle vilkår blev forbedret. Han blev inspireret fattige tekstilarbejdere i Rochdale ved Manchester til i 1866 at tage initiativ til brugsforeningen "Thisted Kjøbstads Arbejderforening" (Thisted Arbejderforening). I 1867 udgav han "Om Arbeiderforeninger". Som var startskuddet til at der de næste 10 år blev stiftet 160 brugsforeninger (1919 var der 1.820).

Valby Tidende nr. 64, maj-oktober 1868

Fundet skelet. 

På en mark i Valby, Hvidovre Sogn, er der ved en gravning af dræningsgrøfter fundet et mandligt skelet i en dybde af cirka 1 ½ meter. Alt synes at tyde hen på at det har ligget i jorden i mere end et århundrede.
(Flyveposten, 7. maj 1868)

Salg

Handelsmand og husejer Lars Nielsen i Valby har til Niels Larsen solgt 4 ejendomme i Valby, Hvidovre Sogn, hvor i blandt den store ejendom i hvilken sælgeren i en årrække har drevet en betydelig hønsekræmmerforretning, samt de til disse hørende redskaber, handelsinventarium og besætning, for købesum 500 Rd. samt en årlig aftægt til sælgeren og hustru af 400 Rd., fri bolig og have samt staldrum.
(Flyveposten, 7. maj 1868)

Selvangivelse. 

Den 3. marts d. m. blev Hans Nielsen, også kaldet “Pibbe-Hans” født i Tulstrup i året 1835, løsladt fra Vridsløselille Straffeanstalt. Allerede som soldat ved 3. bataljon hvor han i året 1862 gjorde tjeneste som oppasser, frastjal han vedkommende officer 5 til 6 rigsdaler og 2 par sko og søgte rigtignok at skaffe pengene til veje igen, men kun ved at beholde dem, han fik til indkøb, og i det sted at tage varer på kredit i officerernes navn. Han dømtes dengang til at nedsættes i de meniges 2. klasse og til 20 dages fængsel på vand og brød. 

Året efter fik han tjeneste hos en brændevinsbrænder i Hillerød. Han modtog der ca. 10 Rd. til at betale 2 tønder leveret malt, men om natten tog han bort, og medtog en stor del klædningsstykker. Efter herfor at have udstået en straf af et års forbedringshusarbejde søgte han hjælp hos sin familie, og en svoger overdrog ham da til afsætning 300 lodsedler a 8 sk. på et ur, hvilket han fik med sig til forevisning for lysthavende. Da hans klædedragt var i en dårlig forfatning, gav svogeren ham en frakke at gå med, idet han lovede ham, når lodsedlerne var afsat, da at ville forære ham frakken. Han indskrænkede imidlertid sin virksomhed til salget af 5 lodsedler, kastede resten i en grøft, solgte derpå ur og frakke og levede af udbyttet, indtil han blev anholdt. 

Efter endt straf tog han ophold hos en skomager i Neiede, med hvem han svirede i flere dage, og benyttede derpå lejligheden mens skomageren sov, til at bortfjerne sig med et ur, et stort stykke sålelæder og en del andre genstande. Det var for dette tyveri at han havde udstået den i marts endte forbedringshusstraf. 

Han tog derefter arbejde som daglejer i Valby, og da han lørdag, foruden hvad han i ugens løb havde optaget, havde 3 Rd. i lommen, begav han sig efter at have lånt flere genstande af karlene på gården, til København hvor han i løbet af et par dage brugte alle pengene. Da han skulle holde sig selv med kosten og ingen penge havde hertil, besluttede han sig til at søge en ny tjeneste, men for lettere at få en sådan, stjal han først fra en mark i Valby en skovl og spade, hvorefter han fra karlene på den gård hvor han havde arbejdet, stjal forskellige genstande. På vejen til København traf han imidlertid flere politibetjente, og da det forekom ham at de med noget mistænksomme blikke havde set på de redskaber han førte med sig, kastede han dem fra sig i en grøft ved Jagtvej, solgte eller pantsatte derefter de øvrige lånte og stjålne genstande og flakkede nu omkring indtil pengene var forbrugt, hvorefter han efter eget sigende, ked af længere at være på fri fod og af selv at skulle sørge for opholdet, meldte sig på politikammeret i Hørsholm, hvor han afgav en fuldstændig forklaring om sine forbrydelser. I henhold til straffelovens § 232 og § 60 dømtes han ved søndre birks ekstraret til 1 års tugthusarbejde.
(Kongelig allenaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 29. maj 1868) 

Der er meget få fotoer og billeder fra Valby i 1860'erne. Dette fra Frederiksberg Runddel, med Haven i baggrunden, kan måske give et indblik i tidens mode og køretøjer.

Ulovlig tilegnelse af penge, fundne af et barn. 

En københavnsk næringsdrivende som i sommer har taget ophold i Valby, anmeldte i begyndelsen af juni måned at han den foregående dag havde mistet 260 Rd i sedler som havde ligget i hans frakke indsvøbt i et stykke gammelt konceptpapir. Denne havde han ladet blive i værelserne, mens han gik ud i haven, og pigen som noget efter på hans ordre havde leveret den til en lille dreng, havde mærket noget ligesom rasle i lommen, så at der var rimelighed for at pengene var tabt ud af frakken da denne bragtes ham ned i haven. 

Der blev på stedet anstillet en omhyggelig undersøgelse som dog ikke ledte til andet end at nogle stumper papir der syntes at være rester af det hvori pengene havde været indsvøbt, bragtes af pigen som fundne tæt ved huset. Men hendes tidligere vandel beskyttede hende imod at mistanken kunne rettes mod hende. 

Nogle dage efter fik søndre birks politi imidlertid opsporet at en arbejdsmand i Valby ved navn Lauritz Julius Valdemar Hansen og dennes hustru som i øvrigt levede under trykkende kår, havde udgivet en del penge såvel til fødemidler som til klædningsstykker. Manden blev derfor anholdt under et ophold på Frederiksberg Kirkegård og konen samtidig i hjemmet, hvor der ved en anstillet undersøgelse fandtes et kontant beløb af 178 Rd. 2 Mk. samt en stor del klædningsstykker, og de afgav da følgende overensstemmende tilståelse: 

Om eftermiddagen den 3. juni var deres 9-årige søn, som havde været nede ved stranden for at søge efter fuglereder, kommet hjem til moderen med “nogle brune og grønne billeder”, som drengen aldrig før havde set, og som han havde fundet i et stykke papir på vejen. Moderen så straks at det var penge, tog dem til sig og forbød drengen at tale til nogen herom. Da manden kom hjem, viste konen ham fundet, og da de begge forstod drengen således at han havde fundet pakken ved stranden, antog de at den havde tilhørt en eller anden person der havde aflivet sig og forinden havde kastet pengene fra sig. De besluttede nu foreløbig at gemme dem, men den følgende dag kom manden imod sædvane hjem om middagen og sagde til konen at han nu havde bestemt sig til at bruge pengene til indkøb af klædningsstykker, hvortil familien var højst trængende, og til fødevarer. Konen frarådede ham først at gøre dette, men da han fastholdt sin beslutning, gav hun omsider efter, hvortil den omstændighed ikke lidet bidrog, at deres ejendom nylig var blevet solgt for resterende skatter. 

De købte nu begge forskellige genstande, og drengen hvis fødselsdag netop indtraf i de dage, fik for sin part en par nye sko og en tobakspibe. - Manden var i øvrigt to gange tidligere straffet. Første gang idømtes han i 1852 ved krigsret til 6 gange 5 dages strengt fængsel på vand og brød, fordi han der arbejdede ved det militære varedepot, en eftermiddag på vejen fra nu artillerikaserne til varedepotet begav sig hen på proviantgården hvor han ofte havde arbejdet på militæretatens paklofter ovenover kornlofterne, for at begå tyveri. Han skaffede sig adgang til loftsrummene ved at krybe gennem åbningen mellem trinene i den til loftet førende trappe og stjal nu en sæk, som han fyldte med beklædningsgenstande. Men på trappen mødte han proviantforvalterens fuldmægtig som foranledigede hans anholdelse. 

I 1858 dømtes han til 18 måneders forbedringshusarbejde fordi han under sin medlogerendes fravær havde åbnet denne kiste for at se om der var penge i den, og da han fandt en tegnebog med 45 Rd., stjal han de 35 Rd. og forlod derpå logiet, medtagende sin kammerats støvler. Efter en dags forløb fortrød han dog tyveriet, købte sig pistol, kugler og krudt for at aflive sig, men da han ikke kunne få mod dertil, uagtet han gentagende nød spiritus i dette øjemed, opgav han sit forsæt og købte sig da en harmonika for at opmuntre sindet, af hvilke samtlige genstande han endnu ved sin anholdelse var i besiddelse. 

I henhold til straffelovens § 248 cfr. 247 og med særligt hensyn til § 57, dømtes de nu ved Københavns Amts søndre birks ekstraret for ulovligt at have tilegnet sig anden mands gods, hvoraf de tilfældig var kommet i besiddelse. Manden til 6 gange 5 dages fængsel på vand og brød, konen til simpelt fængsel i 6 uger.

(Flyveposten, 25. juli 1868).

Huslejlighed tilbydes

En beboelseslejlighed, med 2 værelser, køkken, brændehus, vognremise, hestestald og en have på 14 skpr. land kan fås til leje til oktober flyttedag når man henvender sig hos A. Ditlevsen i Valby, ved Gammel Jernbanevej.
(Københavns Adressecomptoirs Efterretninger, 15. september 1868).

I Valby 108 B, ved den gamle jernbanestation, er stueetagen til venstre samt to lejligheder på salen og Falkoner Alle 54 er stueetagen til venstre, af 3 værelser, et værelse til gaden til venstre, til leje. Anvises i Christen Bernikowsstræde 20, 1. sal.
(Københavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. oktober 1868).

Valby

På grund af forandret livsstilling agter jeg underhånden at bortsælge den mig tilhørende ejendom matr. nr. 84 og 12 g foran i Valby. Ejendommen der er vel vedligeholdt og hvortil hører have, afgiver beboelse for to familier samt staldrum og vognremise.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 17. oktober 1868)

Konceptpapir er et tyndt foldet ark der kan bruges til forskellige formål, fx sagsomslag eller opdeling i sagsmapper.

Valby Tidende nr. 63, marts-april 1868

Gamle Køge Landevej. 

Der er måske kun få af hovedstadens yngre beboere der har kundskab om at der tæt udenfor byen findes en vej af dette navn som fra Valby fører langs Kalvebod Strand, indtil den omtrent 2½ mil længere ude, efter at være kommet ind på gamle Roskilde Amt, hvor den består af et enkelt hjulspor i det dybe sand, lidt efter lidt forsvinder. Men desto bedre vil den være i de ældres minde, ikke blot fra de uheldige bedrifter som Landeværnet der gav til bedste i året 1807, men også og navnlig som den forhenværende eneste hovedlandevej fra København til Køge. For omtrent 30 år siden blev den nye chausse fra Taastrup til Køge åbnet for færdslen, og samtidig opgav staten sit tilsyn med Gamle Køge Landevej som den overdrog til amternes vedligeholdelse som mindre landevej. Følgerne heraf viste sig snart. Navnlig led de langs vejen liggende kroer et uopretteligt skår i deres søgning, og mens Flaskekroen og Jægerkroen med deres anselige udvortes endnu fører et vegeterende liv, idet de fornemmelig kun besøges af lamme- og kvægdrivere, som finder deres regning ved at drive kreaturer fra Syd- og Østsjælland ad denne kortere vej, er andre kroer i tidens løb aldeles forsvundet, og navnene “Fidtekroen” og “Nissekroen” tilhører snart historien. Men også de ved og i nærheden af vejen boende lider om ikke direkte, så dog indirekte et meget betydeligt næringstab. 

Slet havde denne vej altid været, men hvorledes den efter en halv snes år kom til at se ud, kan man kun få et begreb om ved at foretage en rejse over Jyllands hede. Ikke engang lyngen mangler, den gror endnu den dag i dag frodigt på Vallensbæks udmarker sammen med marehalmen og andre nøjsomme planter. Kun hist og her vidnede et par hundrede favne halvt opslidt stenbro eller en jordvold med rester af en milepæl om at vejen tidligere havde været en hovedlandevej. Ellers pløjede vognhjulene det bundløse sand, snart søgende et spor snart et andet, for bredde var der nok af, ja ofte sås sporene langt inde på de tilgrænsende enge, hvis ejere ikke synes ret at have fået øje for at selv slet jord lader sig forbedre. Følgen blev at landboerne som tidligere sås køre skridt for skridt ad denne vej med højst 5 tønder sæd på vognen, efterhånden måtte opgive at køre ad vejen, navnlig om sommeren når sandet var levende, og beboerne fra Hundige, Tranegilde, Ishøj Mark og Vallensbæk Mark måtte nu søge ud til hovedlandevejen, hvilket for mange gjorde at en rejse til og fra København blev i stedet for 4 til 4½ mil, 6 til 7 mil. 

Et landskab som dette nutidige kan muligvis give et indtryk af det uvejsomme terræn langs kysten til Køge: Flade strandenge der ofte oversvømmes, og sumpede områder langt ind i landet hvor veje hurtigt blev ødelagt. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

At det navnlig i de tre førstnævnte byer så forsømte agerbrug herved kom til at stå endnu mere i stampe, er en selvfølge, og skønt der i samme pastorat, hvori Hundige ligger, findes den for sit fortrinlige agerbrug bekendte herregård Gjeddesdal, var man dog i 1856 endnu ikke kommet videre i nævnte by end at man på flere steder brugte hjulploven med de dertil fornødne 4 heste og plovkører foruden plovstyrer. Men også de landboere som var forud for de øvrige, så sig på grund af de utrolig slette kommunikationsmidler hæmmede i deres virksomhed, og indgav derfor i 1855 et andragende til Københavns Amtsråd om at vejen måtte blive grundforbedret. Vejen blev synet af politimesteren og delegerede af amtsrådet, som alle erklærede den for at være i utilbørlig slet stand, men amtsrådets resolution gik ud på at vejen fra Hvidovre skel til Roskilde amtsskel skulle udgå af de mindre landevejes klasse og nedlægges på den strækning hvor den ikke var absolut fornøden som eneste kommunikationsvej. Siden den tid har vejen ligget hen uden at nogen har taget sig af den. Det ene sogn ville ikke gøre noget ved det stykke der fører over dets marker, med mindre nabosognene gjorde begyndelsen, men omsider gik det op for beboerne hvilket tab de led i mere end en henseende ved slette veje og turen er nu endelig kommet til den halvt forglemte Køge landevej. Et andragende indsendtes til Københavns Amtsråd om at få vejen genoptaget på landevejsregulativet, og efter at sagen har været undersøgt, er amtsrådet nu kommet til det resultat at det såfremt alle de til vejen stødende sogne vil optage den på fortegnelsen over offentlige sogneveje, vil af amtsrepartitionsfonden yde et tilskud til vejens grundforbedring.
(Flyveposten, 2. marts 1868.)

Illustration fra Kjøge Avis, januar 1867. Diligence-billeder som dette illustrerede ofte annoncer for afgange Taastrup-Køge. Gammel Køge Landevej var som det fremgår af beskrivelsen, helt ufremkommelig.

Ved at undersøge mælke- og flødebeholdningen hos melhandler Gede i Frederiksberggade nr. 11 i kælderen forefandt politiet forleden dag 16 potter afskummet mælk som var forfalsket med 10 % vand. Melhandleren påstod at mælken var således som han havde fået den fra gårdejer Niels Christensen i Valby, men da dennes varer den næste dag undersøgtes, fandtes de i upåklagelig tilstand. Omend den afskummede mælk måtte siges at være noget “mager”. Melhandler Gede nægtede vedholdende at have foretaget nogen forfalskning, og da dommeren selv var i tvivl om hvorvidt melhandleren var den skyldige, slap hr. Gede med at bøde 2 Rd. i mulkt.
(Dags-Telegraphen, 2. marts 1868.)

Fundet gravkammer. 

Ved gravningen af en grund i nærheden af Valby er man i forgårs stødt på en del store kampesten, og ved at se nøjere efter opdagede man at det var et gravkammer hvori der dog kun fandtes en del ben som smuldrede hen når man rørte ved dem. På vedkommende ejers foranstaltning bliver udgravningen af gravkammeret nu fortsat.
(Folkets Avis - København, 5. marts 1868.)

Selvmord

En ældre indsidder som boede i nærheden af Valby, har i slutningen af sidste uge hængt sig i sit hjem. Man antager at selvmordet er begået i et anfald af sindsforvirring.
(Folkets Avis, 7. april 1868)

Afsløring af en mindetavle. 

I går eftermiddag kl. 1 afsløredes i Frederiksberg Kirke en mindetavle rejst af den frederiksbergske afdeling af Våbenbrødre over de faldne af Frederiksberg Sogn. Kl. 1 indfandt Våbenbrødrene sig tilligemed Valby Sangforening i den stærkt opfyldte kirke, i hvilken begge foreningers fane plantedes ved siderne af den tilslørede tavle der er anbragt ved væggen til højre for indgangen til sakristiet. Efter et kort præludium blev salmen “Lære mig o skov at visne glad” afsunget, hvorefter provst Hall trådte for alteret. I en gribende tale skildrede han dagens betydning, og i en lige så gribende bøn nedbad han Herrens velsignelse over konge og folk. Efter afsløringen af mindetavlen sang kammersanger Hansen et par vers af Adolf Hertz til Weyses melodi: “Bliv hos os, når dagen hælder”, hvorefter sangforeningen afsang en i dagens anledning forfattet sang. Fra kirken begav Våbenbrødrene sig, ledsaget af samtlige tilstedeværende, til de faldnes grave på selve kirkegården, hvilke de bekransede. Den smukke mindetavle er hugget af billedhugger Hansen på Østerbro. Blandt de tilstedeværende bemærkedes generalløjtnant Honnens der som medlem af afdelingen viser denne megen interesse.
(Folkets Avis - København, 24 april 1868.)

Mindetavlen i Frederiksberg Kirke. På tavlen er der nu ikke som nævnt i nedenstående artikel 21, men 19 navne. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)

Indvielse af en mindetavle. 

En mindetavle som afdelingen af selskabet “De Danske Vaabenbrødre” for Frederiksberg, Valby og Hvidovre har anskaffet og indsat i Frederiksberg Kirke til erindring om 21 i de slesvigske krige faldne kammerater, blev højtideligt indviet i går middag i overværelse af en stor del herrer og damer. Kl. 1 ankom de nævnte våbenbrødre og Valby Sangforening med deres faner til Frederiksberg Kirke. Efter afsyngelsen af en koral, holdt provst Hall indvielsestalen. Det mindesmærke man her var samlet for at afsløre, var ikke stort i omfang eller ydre glans, men det fik betydning ved betragtningen over for hvem og af hvem det var oprejst. Det var rejst for dem der har bragt fædrelandet det største, det bedste, det sidste offer, dets børn kunne bringe det, for dem der har stadfæstet deres troskab og kærlighed til gamle Danmark ved at ofre deres liv. Det er rejst af de danske våbenbrødres samfund, der hører til samme kreds som de der er faldne til fædrelandets stridsmænd og forsvarere, og som derfor bedst kan dømme om hvilken sjælskraft og begejstring der hører til for at bringe det offer disse har bragt. Efter at tavlen var afsløret, holdt prædikanten en hjertelig bøn for støvet af dem til hvis minde tavlen var rejst, for fædrelandet, for hvilket de stred, for dets konge, at ulykken der havde hjemsøgt os, ikke måtte have været forgæves, men have bidraget til at landets børn og dets konge må slutte siv nærmere sammen og arbejde til landets held, for fædrelandets forsvarere, at de når striden atter kalder, må kunne stå ikke blot med mod i brystet, men også med de rette våben, den rette kraft til at kæmpe og sejre, for våbenbrødrenes selskab, der virker så meget godt. - Efter talen blev en i dagens anledning forfattet sang afsunget af kgl. kammersanger Hansen, og efter at Valby Sangforening havde afsunget en koral, sluttedes højtideligheden, hvorpå våbenbrødrene i procession med fanerne i spidsen marcherede ud til de tre faldne kammeraters grave, der findes på kirkegården, hvilke smykkedes med en mængde kranse. Mindetavlen der består af en hvid marmortavle med en ramme af gråt marmor, der ender i et kors, bærer enogtyve navne; over disse ses et gyldent sværd  med en gylden egegren. Under navnene på den hvide tavle står der: “Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give Dig Livsens Krone. Joh. Aab. 2-10. Ved foden af rammen læses: “Danske Vaabenbrødre reiste dette Minde over deres faldne Kammerater fra Frederiksberg Sogn den 23de April 1868.
(Dags-Telegraphen, 24. april 1868.)

En stor skypumpe 

sås i forgårs middag at trække sig fra et kær ved Valby i sydvestlig retning og efter et kvarters forløb brast den, hvorved der faldt ned en stor del sten, grus, store træstumper og en del lærred, som formodentlig har ligget til tørring et sted på en mark. Heldigvis kom ingen til skade.
(Folkets Avis, 28. april 1868.)

Der kan være tale om Generalmajor Johan Johnsen Honnens (1797-1876), 1. kavaleribrigade, under 4. division (den med generalløjtnant Hegermann-Lindencrone "røven af 4. division). Han deltog i Krigen 1848-50 bl.a. i slaget ved Bov og slaget ved Isted. Han havde i 1866 taget sin afsked med titel af generalløjtnant.

Vedr. Gammel Køge Landevej har jeg på min blog, Vandringsløse Tidende, skrevet et par indslag om vejens historie som uddyber hvad der står i artiklen ovenfor.

Valby Tidende nr. 62, januar-februar 1868

Den offentlige Politiret

2. afdeling. Assessor Sporon.
Tirsdag den 31. december kl.12.
For at have kørt på jordvejen ved alleerne på roerne mulkteredes kuskene Hans Jensen og Lars Jørgensen, mælkeforpagter Anders Sørensen af Brøndbyvester samt kuskene Lars Jensen, Niels Petersen, Ole Hansen, Hans Frederiksen, Christian Grønvold og Niels Mortensen hver med 1 rd., hvorimod Lars Olsen af Valby, der påstod at have fået tilladelse dertil af en politibetjent, som havde sagt: “Kør De kun væk!” fik sagen udsat for at se at få fat på betjenten. Martin Olsen, der havde kørt en drosketur for en syg madame som ikke kunne tåle de stød vognen gav på stenbroen, fik ligeledes sagen udsat.
(Flyveposten, 2. januar 1868)

Den offentlige politiret

2. afdeling, Assessor Sporon
Tirsdag den 7. januar kl. 12
Af de almenyndede og populære sager angående kørsel på ridestierne ved alleerne udenfor byen foretoges der i dag fire, hvorved Lars Olsen af Valby, Rasmus Larsen af Vangede, vognmand Jens Nielsen af Skovshoved og M. Nørregaard blevet mulkterede med 1 Rd. hver.
(Flyveposten, 8. januar 1868)

Bakkehuset 1865. Tegning af Susanne Jacobsen. (KBHbilleder, Frederiksberg Stadsarkiv, public domain)

Valby Sangforening

I morgen fredag kl. 2 præcis, indvies den nye fane, hvortil samtlige inden- og udenbys medlemmer indbydes.
Bestyrelsen.
(Folkets Avis, 9. januar 1868)

Nye forbrugsforeninger. 

Den i Valby bestående Syge- og Begravelsesforening har vedtaget at etablere et udsalg for foreningens medlemmer af alle livsfornødenheder. Til forbillede har den valgt den i Thisted oprettede forbrugsforening. 
(Flyveposten, 20. januar 1868.)

Anholdelser

Torsdag morgen anmeldte en i Valby boede handelsmand at der om natten var begået indbrud hos ham og bortstjålet 12 sølvgafler, 1 sølvbæger, 10 sølvskeer, 4 stager, nogle klædningsstykker, henved 10 snese æg, en kurv med løg m.m. Tyveriet var efter den straks på stedet anstillede undersøgelse, udført med en høj grad af frækhed og dumdristighed. Tyven var nemlig gået ind igennem den uaflåste indkørselsport mod Valby Gade og havde opbrudt et i gården værende værksted som var aflåst med hængelås, hvilken fandtes itubrudt i gården. Han tog her et bundt dirke og et bundt nøgler som hang i et vindue og var derefter steget over et 4 alen højt stakit der adskiller den egentlige gård fra den såkaldte hønsegård. Ud imod denne vender vinduerne for en varekælder, og i det ene af disse var i stedet for glas anbragt et trægitter, som det er lykkedes tyven at løfte af de indvendigt anbragte kroge. I denne kælder stjal han de nævnte æg af en kasse der indeholdt et langt større antal, gik derefter ved at opløfte en lem i loftet op i køkkenet ovenover og fra dette ind i det tilstødende, aflåste værelse, hvortil nøglen dog sad ud imod køkkenet. Her stjal han et lagen og nogle kraver, gav sig tid til at drikke noget vin, som stod i en flaske, begav sig derefter ind i den tilstødende sal, hvor han stjal resten, hvorefter han med den i løsen siddende nøgle oplukkede døren ud til forstuen, og efter at have kastet de stjålne dirke og nøgler fra sig i gården, begav han sig bort med sit bytte. 

Det sås at han havde benyttet lys til sin gerning, for der var efterladt et talglys i et cigarbæger som stod i den ene stue. At tyven måtte være en i ejendommen vel lokaliseret person, var utvivlsomt, og mistanken faldt navnlig på en svensk snedkersvend ved navn Johan Björling som i oktober måned f. å. var ankommet her til landet og efter i få dage at have arbejdet ved sin profession havde konditioneret hos den bestjålne indtil han i december f. å. blev anholdt som sigtet for tyveri, hvorefter han uden at blive straffet løslodes og hjemsendtes. Kort efter at Assistentshuset samme morgen anmeldelsen skete, var blevet åbnet, blev der sendt bud efter politiet fordi en svensk mandsperson ville pantsætte en del sølvtøj og forlangte et alt for ringe lån i forhold til det værdi. Den udsendte politibetjent genkendte straks i den tilstedeværende den hjemsendte Bjørling som også straks indrømmede at han efter få dage forinden atter at være kommet hertil byen om natten omtrent kl. 12 havde forladt sit logis, hvorefter han begav sig til Valby for at bestjæle handelsmanden, til hvem han fra sin tjenestetid barnoget had. 

Efter at have forøvet indbruddet, gik han ned ad Vesterbrogade, Farimagsvejen over Teglgårdsbroen og op på volden. Herfra gik han ned imod vandet bag møllen ud for Teglgårdsstræde og skjulte en stor del af kosterne, som han havde indsvøbt i et lagen, i et mangegrenet træs rod hvis egentlige stamme var afskåret, hvorefter han dækkede det hele til med en del kviste. Efter at have opholdt sig en tid på dette sted drev han omkring i gaderne for at se om noget lånekontor skulle være åbent. Men da han intet fandt, gik han ned til Assistentshuset og ventede indtil dette blev åbnet. Han forlangte nu 10 rigsdaler til låns på alt sølvtøjet, som han havde indsvøbt i en ligeledes på gerningsstedet forefunden avis, men han blev som anført derpå anholdt. Kort efter hans anholdelse indleveredes en pakke som en vejfarende havde fundet på det angivne sted. Han var blevet opmærksom på pakken ved at nogle krager vedblev at skrige og omkredse stedet hvor den lå.

(Folkets Avis, 1. februar 1868)

Den sjællandske sydbane. 

… det nu aflagte banestykke gennem Valby Bakke hvor den kostbare gennemskæring og den engang så beundrede bro til evige tider, i fald forhåbentlig længere end Marmorkirkens ruiner, ville stå som et minde om dårlig beregning og uforsvarlig bortødslen med et selskabs pengemidler.
(Fra det Sjællandske Jernbaneselskabs generalforsamling refereret i uddrag fra Dagbladet (København), 3. februar 1868.)

Salg

Gårdejer Peder Andersen har solgt en parcel, stor 2.000 kvadratalen, beliggende i Valby i Hvidovre Sogn til ejeren af “Cimbria”, partikulier W. A. Krieger for 600 Rbd.
(Flyveposten, 8. februar 1868)

Valby Sangforening.

I morgen, søndag den 9. februar, giver Valby Sangforening med assistance af hr. litteratus C. Møller fra København en aftenunderholdning i Valby Kro, bestående af foredrag og sang. Billetter a 1 mk. 8 sk. for siddepladser, 1 mk. for ståpladser og 8 sk. for børn fås ved indgangen, som åbnes kl. 6. Underholdningen begynder kl. 7.
NB. Nettoindtægten begynder kl. 7.
(Folkets Avis, 8. februar 1868.)

Fastelavnsløjerne i Valby 

som i en tidligere tid var en folkefest i ordets egentlige forstand for den nævnte landsbys beboere, har i de senere år især været besøgt af den laveste del af Københavns befolkning, mens byens egne indbyggere betragtede de dage hvori disse lystigheder fandt sted, som en sand plage der yderligere forøgedes ved at gaderne ved den sædvanlige omridning oversvømmedes af folk som var beboerne aldeles ubekendte. 

I fjor indgav derfor så godt som alle gårdejerne og en stor del af husejerne et andragende til øvrigheden om at måtte blive forskånet for at de nævnte lystigheder fandt sted på offentlig gade. Men dette andragende indløb for sent til at sogneforstanderskabets og andre vedkommendes betænkning derover kunne indhentes, og det blev derfor dengang ved det gamle. Efter forlydende skulle imidlertid Hvidovre sogneråds medlemmer i år på dertil given foranledning bestemt have udtalt sig i overensstemmelse med andragerne, og de nævnte forældede og i al fald udartede lystigheder ville derfor næppe finde sted i år.
(Flyveposten, 12. februar 1868.)

Forbrugsforening i Valby. 

Søndag konstitueredes den tidligere omtalte forbrugsforening i Valby som er dannet af 64 medlemmer der hver har tilskudt 5 Rbd. Man har der truffet den vistnok meget hensigtsmæssige bestemmelse at sammensætte bestyrelsen halvt af mandlige, halvt af kvindelige medlemmer, og valget af de sidstnævnte er faldet på to af byens handelskoner.
(Flyveposten, 14. februar 1868.)

Fastelavnsløjer i Valby.

Hr. gæstgiver Petersen der som ejer af Valby Kro gør alt hvad der er ham muligt for at tilfredsstille det - hans smukke og velordnede lokale - besøgende publikum, skal efter forlydende have bestemt sig til i den nærforestående fastelavnsuge at give festen en ganske ny karakter, og det således at ingen frygt for overridning, tilskadekommen etc. etc. vil kunne finde sted, hverken for unge eller gamle, og Valby vil således beholde sin årtusindgamle tiltrækningskraft for det københavnske publikum. Festdagene vil hr. Petersen vel i år som tidligere bekendtgøre i aviserne.
(Folkets Avis, 21. februar 1868.)

Taksigelse

For de 50 Rd. som hans højærværdighed stiftprovst Rothe, dr. theol, ridder af Dannebrog, har skænket til de fattige i Vigerslev og Valby takkes på det hjerteligste af samtlige tiendeydere i Vigerslev og Valby af hvem ovennævnte beløb vil blive uddelt efter bedste skøn og overvisning til de mest trængende.
(Dags-Telegraphen, 23. februar 1868.)

Fastelavnstøjer i Valby. 

I dag mandag den 24. afholdes fastelavnsløjer i Valby hvor der vil blive slået “katten af tønden” af Valbys ungdom. Deltagerne møder til hest kl. 12 ved Valby Kro.
Ærbødigst
Valby Ungdom.
(Folkets Avis, 24. februar 1868.)

Den offentlige Politiret

1. afdeling, etatsråd Gudenrath
Mandag den 24. februar kl. 12.
Mælkeforpagter Baltzer Nielsen af Valby gik i vandet forleden dag ude i Hambroes Badeanstalt og lod imidlertid sin vogn henstå i en halv time uden tilsyn i Adelgade. Han gik nu i vandet for 1 rd.
(Flyveposten, 25. februar 1868).

Fastelavnsfredag

i Valby.
Koncert og sang begynder kl. 12. Gratis entre. Ballet begynder kl. 7. Billetter a 14 mk. for herrer, 6 for damer (kuvert og vin iberegnet). Publikum indbydes.
P. J. Petersen.
(Folkets Avis, 28. februar 1868.)

Omtalen af Marmorkirken hentyder til at å daværende tidspunkt henlå den som en ruin. Det var påbegyndt 1749, og skiftede hurtigt mellem forskellige arkitekter: Nicolai Eigtved i 1750'erne. Overtaget af bl.a. Ange-Jacques Gabriel og Nicolas, samt Lauritz de Thura. Byggeriet gik nogenlunde under Frederik 6., men da han døde i 1766, fortsatte de med nedsat kraft indtil det helt stoppede i 1770. Herefter lå det opførte hen som ruin indtil arbejdet blev genoptaget i 1877.