Valby Tidende nr. 200, december 1909

Ny præsteindsamling.

I marts 1908 samledes et meget stort antal borgere til et møde i Korups Have for at drøfte spørgsmålet om en ny kirke som det københavnske kirkefond havde købt en grund til i Bergs Alle i Valby.

Dette møde var fuldstændig offentligt, og Indremissionen var repræsenteret ved pastor H. Ussing. Mødet vedtog så godt som enstemmigt at der ikke i Valby var trang til flere kirker. Hr. Ussing lovede dengang at tage hensyn til denne stemning, og han tilføjede at selv om der skulle blive opført en kirke på den købte grund, så skulle befolkningen i Valby ikke blive opfordret til at betale til denne kirke. Kirkefondet skulle endog betale reparationsudgifterne, og kirken skulle altså være en ganske privat bygning.

Men i disse dage er der i Valby alligevel udsendt et opråb til alle beboere om at yde bidrag. Foreløbig har man brug for 12.000 kr. For dette beløb kan en del af kirken opføres. Resten vil man antagelig søge at få indsamlet senere, for målet er at få et nyt sogn. Det kirkelige udvalg har nemlig vedtaget at der i et sogn kun må være 10.000 mennesker. Altså er der i Valby 5.000 mennesker for mange, og disse 5.000 skal danne et nyt sogn

Opfordringen om at yde bidrag er underskrevet af pastor Ussing og frue samt brygger Jacobsen. Denne sidste kan udmærket selv alene skaffe de 12.000 kr., hvis han virkelig tror at der i Valby er trang til flere kirker.

Jeg der var indleder på det omtalte møde, er blevet forbavset over at se at man i opråbet udtaler følgende:

"Men i virkeligheden kunne selve det møde kun være et nyt bevis på hvor stor trangen er. Thi at en større kreds her i Valby kan være så blottet for forståelse af kirkens betydning, er næppe forklarligt på anden måde end at de allerede på grund af sognets størrelse kender så lidt til kirkens liv og gerning at de bliver et let bytte for kristendomsfjendtlig agitation."

Hr. Ussing må have en meget dårlig hukommelse, for ellers kunne han huske at han i debatten om folkekirken og kristendommen havde vanskelighed med at klare sig, og han havde på mødet sikkert det indtryk at befolkningen i Valby ikke er så naiv som han nu vil gøre gældende. Stærkt trængt i debatten indrømmede hr. Ussing at han også ville virke for kirkens adskillelse fra staten. Dette gør han ikke nu, for han virker for det stik modsatte.

Den langt overvejende del af befolkningen i Valby er arbejdere og middelstandsfolk. Vi har i den kommende vinter andet og mere nødvendige ting at yde bidrag til end til overflødige kirkehuse. Vi vil i stedet gøre hvad vi kan for at skaffe brød til dem der sulter og lider. Og jeg vil derfor opfordre alle mine standsfæller til ikke at yde penge til den omtalte kirke.

Vil menighedsrådet have en kirke til, så lad dem selv anskaffe kapitalen dertil. De kvinder og mænd der har underskrevet opråbet, kan selv rejse den omtalte sum uden at de derfor kommer til at mangle nogle af livets behageligheder.

J. P. Jønson.

Social-Demokraten 13. december 1909.

Da prinsesse Marie drak kaffe hos Valby-restauratøren.

I prinsessens automobil. Den lille restaurationshave. Prinsessen og opvartningspigen.

En dag sidste sommer afholdtes der konkurenceridt for underofficerer på Valby Fælled. Prinsesse Marie kom kørende derud i sit automobil og overværede løbene. Hun havde selv sølvpræmierne med og uddelte dem egenhændigt til de lykkelige sejrherrer. Blandt tilskuerne var der en restauratør fra Valby og en guldsmedemester fra Faaborg, der var fulgtes ad derud.

Nu ville uheldet, at restauratøren forstuvede sin fod ved et grøftespring, og ømmende sig hinkede han nu hjemad med Faaborg-borgeren under armen.

-  Tut-Tut, så holdt der et automobil på vejen, og prinsesse Marie, som sad i vognen, spurgte om, hvor slemt restauratøren var kommen til skade.

Ja, det var da blot en smule forstuvning, de kunne sagtens nå byen o. s. v. Men prinsessen holdt bestemt på, at de dog hellere måtte køre med, begge herrerne. Hun gjorde plads, og hofchefen blev præsenteret.

-  Må vi ikke sidde hos chaufføren, Deres kongelige Højhed, det er så varmt indskød guldsmedemesteren. Han tænkte på at det ikke var så let at komme i prinsesseselskab og være underholdende kavaler.

-  Hvor bor De, Hr. C spurgte Prinsessen, da de var nået til Valbybroen.

-  På Gammel Jernbanevej Nr. 78. svarede restauratøren.

-  Ja, for jeg må jo helst køre Dem helt hjem, sagde prinsessen.

Et par sekunder efter holdt det celebre selskab udenfor Gammel Jernbanevej nr. 77, et sted med en lille hyggelig have udenfor.

-  Å, sagde Prinsessen. De har restauration? kan jeg få en kop kaffe, og de herrer drikker vel kaffe med?

Ja. Hofchefen ville da helst have en bajer Og den fik han.

-  Har De Hennesy? spurgte prinsesse Marie.

Restauratoren beklagede, han havde en Martell, som han turde anbefale.

-  Ja, den er meget god, sagde prinsessen, og så kom der ½ flaske Martell.

Nu sad prinsessen med sin hofchef og i selskab med en københavner-restauratør og en provinshaandværker og drak kaffe i en lille restaurationshave til gaden på Gammel Jernbanevej i Valby. Og nu slap de Herrer ikke for at konversere. Passiaren gik livligt om fælledløbene, gevinsterne, og hvad man ellers taler om på en pæn beværtning.

Så spurgte prinsessen efter betjeningen, og betalte fortæringen med 10 kroner.

- Det overskydende er til Dem, sagde prinsessen til opvartningspigen, der blev rød i hovedet og nejede forlegen.

Så sagde prinsessen venlige ord om den lille smukke have, og gav hånden til farvel. Og hofchefen sagde farvel - og tut tut susede automobilet afsted. Prinsessen nikkede, og herrerne blottede hovederne og bukkede så korrekte, som om de allerede var ved Hove, endskønt de hørte til på Gammel Jernbanevej

Så tiltalende, jævn og hjertevindende var den kloge prinsesse. Hun var et sjældent menneske, der holdt af at sprede glæde omkring sig

Folkets Avis - København 15. december 1909. 

Hverken adressen Gammel Jernbanevej 77 eller 78 eksisterede eller eksisterer.

Den nye hovedbanegård.

---

Gravemaskinen har indtil nu udgravet ca. 1500 kubikfavne jord.

I alt skal der udgraves ikke mindre end 23.000 kubikfavne jord.

Denne del af arbejdet bliver færdig om 2-3 måneder mens broen der ved Vesterbrogade fører over tunnelen, skal fuldføres i løbet af 2 år.

Der udgraves indtil ½ fod over dagligt vande, således at der som sagt nås ned til en dybde af 20 fod under Vesterbrogade. Fylden føres pr. jernbane ud til Valby hvor den anvendes til opfyldning ved den nye Frederikssundsbanedæmning som for tiden er under opførelse. I alt vil der pr. akse blive transporteret 46.000 læs fyld. Den udgravede jord er meget fugtig. Ved påfyldningen på dæmningen ved Valby stivner jorden og bliver fast som cement.

R. B.

---

Social-Demokraten 20. december 1909. uddrag.

En kvinde hængende med hovedet nedad.

I går morges ganske tidlig da bestyreren af gården "Frederiksholm" (det yderste Valby ved Frederiksholms Teglværk) kom gående ud mod sin have, mødte der ham et højst ubehageligt syn. På havestakittet hang en kvinde med hovedet nedad. Hun havde øjensynlig ville springe over gitteret, er faldet ned, men har fået den ene fod i klemme mellem to gitterstænger. Fortumlet af faldet har hun ikke haft kræfter til at vriste sig løs fra klemmen, ingen har hørt hendes skrig, blodet er løbet hende til hjernen og har mere og mere bedøvet hende, og snart har kulden gjort sin virkning gældende og dræbt hende.

Valby politi blev tilkaldt og efter en undersøgelse af ulykkesstedet, blev liget af den så ynkelig omkomne kvinde kørt til St. Johannes Stiftelses lighus.

Ved forespørgsel her erklærede man at hun endnu i aftes ikke var genkendt, men efter hvad vi erfarer, skal hun være en ca. 40-årig frk. T, datter af velhavende forældre, men ikke ganske normal. Hun førte af og til en omflakkende tilværelse uden at det var hendes slægtninge muligt at finde hendes veje. På en sådan tur, foretaget halvt i vildelse, er det at hun har endt sit liv.

Social-Demokraten 21. december 1909.

Pavillonskolen i Valby. - Licitation. 

På Stadsarkitektens kontor er der i dag afholdt licitation over snedkerarbejdet ved den nye kommuneskole i Valby. - En skole der som bekendt opføres efter pavilonsystemet.

Der var indgivet 28 tilbud, hvis summer varierede fra ca. 24.000 til ca. 34.000 kr.

De tre laveste bud var aktieselskabet Glostrup Maskinsnedkeri 24.330 kr, bygningssnedkersvendenes aktieselskab 29.629 kr. og De forenede Bygningssnedkerier, Herluf Trollesvej 30.495 kr.

De tre højeste tilbud var Ole Andersen, Jens Larsen & Holms Eftflg. 34.214 kr., snedkermester Juul 33.343 kr. og Olsen & Hildebjørn 22.776 kr.

Skolen ventes færdig i eftersommeren 1910.

Nationaltidende 23. december 1909, 2. udgave.

Tyveriet på Bernstorff Slot. Var det slotsfyrbøderen der stjal de 2.000 kr?

Den i går omtalte funktionær der er anholdt som sigtet for at have forøvet indbruddet natten mellem den 4. og 5. november i Bernstorff Slot, er en i Valby bosiddende 45-årig mand, S. der er gift og har flere børn. S. har fra 1. september d. å. været ansat som fyrbøder ved slottets elektricitetsværk. Han kalder sig maskinmester og har ikke været elektriker.

Det antages at da han den 1. november hævede sin gage i kammerjunker Kriegers værelse på slottet - altså netop der hvor indbruddet fandt sted - fik han (fyrbøderen) lejlighed til at studere lokaliteterne.

Politiet har foretaget en husundersøgelse i hans hjem, og forskellige af hans sager bragtes op i retten.

I dagene før og efter at indbruddet fandt sted, passede sin dont, og der var ikke noget påfaldende ved hans optræden, skønt politiet holdt ham under skarp opsigt. Der er heller ikke forefundet penge eller sparekassebøger i hans hjem. Men de stjålne 2.000 kr kan være skjult andetsteds, og politiet mener i hvert fald at han er gerningsmanden.

S. nægter vedholdende på det kraftigste at det er ham der har begået indbrudstyveriet.

I dag afholdes der nyt forhør, afhøres vidner osv., ligesom de i anholdtes hjem forefundne genstande bliver underkastet en nærmere undersøgelse.

Social-Demokraten 24. december 1909.

Valby Tidende nr. 199, september-november 1909

Klemt mellem to tandhjul. Ude på F. L. Schmidt & Co.s Maskinfabrik i Valby skete der i går et stygt uheld, idet maskinlærling Otto Olsen, Smedestræde 12, fik klemt sin ene finger så slemt at den kun hang fast ved hånden med nogle hudtrevler. Ulykken skete da lærlingen skulle flytte et stort tandhjul ved at trille det hen ad jorden. Hjulet tog så magten fra ham, og rullede med hele sin vægt ind mod et andet tandhjul. Den tilskadekomne blev  i en droske kørt til den nærmeste læge.

Social-Demokraten 15. september 1909.

De præmierede kolonihaver.

---

Ude i Valby har vi i haveforeningen "Dan" fundet en have der tilhører arbejdsmand Anton Tønnesen, Gasværksvej 12, 5. sal. Vi synes den kan være et mønster for mange andre.

Haven ligger i en ret dyb sænkning, og hr. Tønnensen har forstået at benytte skråningerne til blomsterdyrkning og dyrkning af vinstokke. Hans hus er ualmindelig stort, næsten som en lille 3 værelses lejlighed med køkken. Det er en have der giver godt udbytte, ikke mindst fordi hr. Tønnensen har lagt sig efter en del fjerkræavl.

---

Folkets Avis - København 15. september 1909. Uddrag.

Ventesal mangler.

Hr. redaktør!

De bedes venligst optage følgende suk fra beboerne i kvarteret ved Trekronergade:

Vi har til vor glæde i sommer fået en sporvogn ad Vigerslev Alle her til Valby, og burde vel ikke allerede klage. Men et forhold som vi antager er en forglemmelse af sporvejsselskabet, ville vi dog gerne henlede dettes opmærksomhed på, nemlig manglen af en ventesal. Nu stunder vinteren og det dårlige vejr til, og sporvognens endeholdeplads ligger frit på åben plads, så de ventende passagerer her er udsat for al slags vejr, og da vognene kun kører med et kvarters mellemrum, kan man nu udmærket hente sig en våd trøje og en dygtig forkølelse.

Hvis selskabet når det læser disse linjer, lader opføre en smule venterum herude, ville det glæde byggeforeningen "Venners Hjem"

Social-Demokraten 17. september 1909.

En lærling lemlæstet.

En højst uhyggelig maskinulykke ramte i går eftermiddags en kun 14-årig lærling, Ejnar Petersen i F. L. Schmidts Maskinfabrik på Gammel Køge Landevej ved Valby.

Lærlingen hjalp en svend ved en boremaskine som han var i færd med at smøre. En slags nagle eller søm på et hjul der gik rundt med stor hastighed, greb i drengens tøj og trak ham ind i maskinen som mishandlede ham i en uhyggelig grad.

Efter at en arbejder havde slået remmen fra og således standset maskinen, blev lærlingen befriet. Tøjet var flået af ham, han havde et stort blødende sår i halsen og den ene arm var brækket på to steder.

Der gik bud efter ambulancevognen som kort efter bragte lærlingen der er hjemmehørende på Lollandsvej nr. 38, til hospitalet.

Social-Demokraten 22. september 1909, 2. udgave.

Hønsekræmmergård i Valby.

Voldsom mishandling af et barn.

Banditten  låser lejligheden af. - Forældrene må kravle ind gennem vinduerne.

En sjælden ondsindet og rå bølle har i forgårs mishandlet en lille dreng på det frygteligste i den hvide villaby i Valby. Drengen, en lille fyr på en halv snes år, var alene hjemme et par timers tid om aftenen da en tigger ringede på dørklokken. 

Drengen sagde at der var ingen hjemme, og næppe havde tiggeren hørt at drengen var alene, før han trængte ind i lejligheden og mishandlede ham med slag og spark, indtil det ulykkelige barn styrtede forslået og halvt bevidstløs om på gulvet. Derpå stak tiggeren af og låsede døren efter sig. Mærkeligt nok har han ikke røvet noget.

To timer senere da forældrene kom hjem, bankede og ringede de på døren, men ingen svarede. De kaldte drengen ved navn, men også uden resultat. Til alt held stod der et vindue åbent i lejligheden der ligger i stueetagen, og ad denne vej kom de ind og fandt drengen liggende på gulvet så stærkt forslået at han ikke kunne røre sig uden at det smertede. Han havde godt hørt forældrene ringe og banke og råbe, men hans stemme havde været for svag til at de kunne høre ham svare.

Han kom nu under lægebehandling og sagen blev meldt til politiet som nu leder efter banditten.

Folkets Avis - København 24. september 1909.

Løbskkørsel i Valby. En uhyggelig og blodig løbskkørsel fandt sted i aftes ved 7-tiden i Valby. Ud for "Messens" udsalg holdt en landmand fra Vallensbæk med sit køretøj, hvorpå hans hustru, deres 10-årige barn og hans svigermor sad. Mens manden var inde i forretningen, blev hesten sky, og skønt skaglen var taget fra, for den dog af sted med køretøjet i vild fart. På Gammel Jernbanevej ud for nr. 26 løb den ind på fortovet, knækkede en lygtepæl og væltede vognen, hvorved de tre personer blev slynget ned på gaden. Det gik værst ud over svigermoderen, den ca. 80-årig fru Maren Mollerup som pr. ambulancevogn måtte bringes til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 3. oktober 1909, 2. udgave.

Kørselsulykke i Valby. Sent lørdag eftermiddag da parcellist Kolbes køretøj holdt udenfor en forretning i Valby Langgade, blev hestene pludselig sky og styrtede i løb hen ad gaden. Kolbes 83-årige svigermor som sad på vognen, faldt af og dræbtes på stedet.

Nationaltidende 4. oktober 1909. 2. udgave.

Hestene for et enspænderkøretøj løb i forgårs løbsk i Valby Langgade. En 83-årig kone Maren Mollberg fra Vallensbæk der sad på vognen, blev slynget ned på gaden, og fik så frygtelige læsioner at hun dagen efter afgik ved døden.

Dannebrog (København) 5. oktober 1909.

Natten til i går er der blevet forøvet indbrud i Hansens Skotøjsfabrik på Mosedalsvej 21 i Valby. Det lykkedes tyvene at bortføre for ca. 300 kr. fodtøj.

Dannebrog (København) 8. oktober 1909.

Et maskeret kapitalistforetagende. På given foranledning kan vi oplyse at et bryggeri i Valby der kalder sig "Arbejdernes Bryggeri Phønix", intet som helst har med arbejderpartiet eller dets foreninger at gøre.

Social-Demokraten 16. oktober 1909.

Belysningsarbejder O. Jensen og hustru fejrer i dag deres sølvbryllup. O. Jensen har i de sidste 17 år arbejdet først på Vestre Gasværk og siden på Valby Gasværk. Han har i de 2 år altid været en trofast partifælle. Bopælen er Vigerslev Alle 9, 1. (De kommunale boliger), Valby.

Social-Demokraten 2. november 1909.

Mødrehjemmet i Valby har udsendt beretning om virksomheden i det forløbne år 1908-09.

Ved en mindre udvidelse er hjemmet nu blevet i stand til at tilbyde også den vordende moder ophold den sidste tid før fødslen. Ligeledes kan 4-5 mødre der ikke efter årets forløb kan finde udvej til at ernære sig og barnet uden at skilles fra det, blive boende på hjemmet endnu et år mod et mindre vederlag. Barnet passes da fremdeles der, mens mødrene går på arbejde, de fleste på et i nærheden liggende uldspinderi. Ved denne udvidelse er mødrehjemmet bragt op til at kunne rumme 17 mødre og 20 børn.

I alt har 29 mødre med deres 32 børn været under hjemmets tag i det forløbne år. Der har hele tiden været fuldt hus, og mødrene er med glæde blevet deres år ud.

Efter afdøde fru Astrid Hein har hjemmet modtaget sit første legat der er på 1.000 kr.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1909.

Plyndret butik i Valby. Tyvene pågrebet.

Et par ualmindelig frække tyve har natten mellem søndag og mandag og natten mellem onsdag og torsdag plyndret skræddermester Hammers butik i Valby Langgade nr. 69.

Første gang sprængte tyvene køkkendøren, anden gang vinduet fra gården. De har medtaget en mængde klæder der repræsenterer en værdi af flere hundrede kroner.

I går blev tyvene anholdt hos en pantelåner i Saxogade hvor de forsøgte at pantsætte enkelte stykker af de stjålne klæder.

Det viste sig at den ene af dem var den kendte voldsmand og indbrudstyv Helmuth Giovani Sørensen, mens den anden, Hans Larsen, var en begynder i "faget",

Aftenbladet (København) 13. november 1909.

Til fordel for Valby Folkebørnehave er der i morgen aften aftenunderholdning med koncert og bal i afholdshjemmet "Skovly" i Valby.

Der er sang af typografernes sangforening, opvisning af frøbelske lege og optræden af skuespillerinde frøken Jutta Lund, skuespiller Texiere og kapelmusikus Marke. Skoleinspektør Bagger holder festtalen

København 20. november 1909.

Et godt menneske. "Etatsråden".

Toget holder ved Glostrup, hvor jeg skal besøge en ven. I det prægtige efterårsvejr keslutter min ven og jeg os til at røre benene og begiver os derfor ud ad vejen, der fører mod det “slot”, der ved sine tavse mure og tilgittrede vinduer ligesom breder et knugende tryk over det ellers så smilende sjællandske landskab - Vridsløselille.

Min ven og jeg nyder ret det herlige vejr, slentrer langsomt af sted og bliver derfor snart indhentet af en nydelig gammel og hvidhåret herre, der skynder sig forbi og, ved at dreje hovedet til den modsatte side af den, hvor vi befinder os, ligesom generer sig for at blive set.

-  Kender Du den mand? spørger min ven.

-  Nej!

-  Godt, så skal sig sige dig det: han er en sjældenhed i vore dage - han er nemlig et godt menneske. “Etatsråden” hedder han ellers mellem venner, skønt han slet ikke er etatsråd ... det er hans soignerede ydre, der har forskaffet ham etatsrådtitlen. Og Guderne skal vide, at om nogen med hæder kan bære den titel, så er det ham. Hør nu efter og døm så selv:

- Det var for nogle år siden, umiddelbart for det store bankkrak. Gennem mange år havde “Etatsråden" arbejdet som bogholder hos den store byggesagfører og justitsråd - ham, hvis navn i de dage var på alles læber. Men trods alt, hvad der blev hvisket i krogene og skrevet i bladene om sagføreren - “Etatsråden” nærede blind tillid til sin chef.

Hver aften, når kontortiden var omme, travede han den lange vej hjem til hustruen derude i det lille byggeforeningshus i Valby -  det hus, han, takket være sin og hustruens sparsommelighed, nu snart kalde sit eget. Og hvor de to havde fredet og hygget om denne Plet!

Hver måned, når ”Etatsråden" fik sin gage, gav han principalen det fastsatte afdrag på huset ... nu kun et års tid til, og han var så godt som ejer af hele herligheden!

Folk blev ved at snakke, bladene mere og mere nærgående i deres beskyldninger, men “Etatsråden" mistede ikke tilliden til sagføreren, der i hans øjne umuligt kunne være den bedrager og svindler, som aviserne nu omtrent med rene ord kaldte ham.

Havde “Etatsråden" næret blot den ringeste tvivl - ja, hvor let kunne han ikke ifølge sin stilling have “hyppet sine egne kartofler" og undgået at lide skæbne med så mange andre! Men nej - Sagføreren kunne umuligt være en kæltring!

Så kom katastrofen - det var alligevel sandt: Sagføreren var jo en kæltring. Selv den gamle tro tjener, Etatsråden, røg med. Hans hus blev solgt, hans ejendele ligeså - og nu? Ja, guderne må vide hvorledes han nu slår sig igennem.

Det var et hårdt slag for den gamle mand. Ville det ikke været tilgiveligt og forståeligt, om den gamle mand i vrede havde knyttet sine hænder mod sin slyngel-principal, der end ikke skånede en af dem, der stod ham allernærmest?

Og dog, “Etatsråden" knyttede ikke hænderne - knyede heller ikke over sin skæbne ... og der ser du ham nu - på vej til “Slottet"! Der kommer han jævnlig ... en begunstigelse fra inspektøren . . . for at se til sagføreren - til ham, der snød ham for alt og berøvede ham det hjem, der skulde være hans og hustruens tilflugtssted i deres livs aften.

Har mon så ikke lov til at kalde "Etatsråden" et godt menneske?

Max.

København 22. november 1909.

Valby Tidende nr. 198, juni-august 1909

Et nyt industrikvarter.

Nye fabriksanlæg må nu om stunder søge langt bort fra byen for at finde tilstrækkelig plads til de mange bygninger som hører til en moderne fabriksvirksomhed i maskinteknikkens tidsalder. I reglen samler de sig på marker og ubebyggede grunde som endnu ligger lidt uden for byens husrækker, og her opstår da et helt industrikvarter som hurtigt medfører en bebyggelse, bestående af arbejdervillaer eller kaserner af forstadstypen.

Et sådant nyt industrikvarter er ved at rejse sig på strækningen langs Gammel Køgevej bag Valby. Af større virksomheder findes her allerede adskillige, bl. a. F. L. Smidts Maskinfabrik, Nordisk Kulsyrefabrik, Farve- og Fernisfabrikken, Vesterbros Stentagpapfabrik og nu fornylig har et aktieselskab anlagt en ret storstilet virksomhed for tilvirkning af guldbelægningsmaterialet linotal.

Endelig vil i den nærmeste fremtid aktieselskabet "De danske Cikoriefabriker" anlægge en stor kaffesurrogatfabrik herude.

Valby vil høste pekuniær fordel af alle disse virksomheder som skyder op i det nye industrikvarter, for det vil jo trække hundreder af arbejdere ud ad denne kant. Og der er det gode ved arbejderne herude at smagen går i retning af at bo i små arbejdervillaer som med deres grønne haver og luftige beboelsesrum både hygiejnisk og æstetisk er at foretrække for kasernebygeriet.

Rundt omkring Valby ligger der allerede mange sådanne villabyer, og efterhånden som industrikvarteret vokser, vil der sikker komme endnu flere.

Folkets Avis - København 4. juni 1909.

Rentier Haurowitz

Rentier Samuel L. Haurowitz der boede på Valby Langgade [Remisevej] 107 i Valby, har været forsvundet siden den 12. d. s.  Det menes at han er forulykket.

Aftenbladet (København) 21. juni 1909.

Skuespiller William Pio der i nogen tid har ligget syg på dr. Maaløes privatklinik ude i Valby, vil en af de nærmeste dage blive overført til Kommunehospitalet. Den gamle, afholdte kunstners befindende er ikke godt.

København 26. juni 1909.

En frygtet røver. Han boede i et skur i Valby.

Vort billede viser den farlige forbryder Marinus Christensen som politiet for få dage siden har gjort uskadelig.

Han har begået talløse overfald i byens udkanter, hvor han om aftenen og natten ha ligget på lur for at udplyndre folk. Hans dristighed gik så vidt at han engang på Frederiksborgvej Standsede et køretøj hvorpå der befandt sig en gartner Olsen og hans hustru. Med dragen kniv tvang han gartneren til at udlevere sin portemonnæ med over 60 kr. i.

Banditten brugte også at trænge ind i ensomt beliggende huse og true folk til de udleverede deres mest værdifulde ejendele. Han har også hjemsøgt en del butikker på Vesterbro.

Opdagerne Caspersen og Rønninge tog forbryderen til fange. De havde fået at vide af en skomagerenke i Valby at en fordægtig person brugte et af kloakvæsnets træskure til sovested. Og da de trængte derind, fandt de ikke blot Christensen, men en mængde af hans tyvekoster. Han har i flere måneder levet her og kun vovet sig ud når han skulle på røveri eller ud for at pantsætte det stjålne. Når han færdedes ude om dagen, havde han altid med sig lidt papir og konvolutter, som det hed sig han forhandlede.

Da han har været straffet ofte før, bliver han nu for længere tid gjort uskadelig.

Folkets Avis - København 1. juli 1909. 

Marinus Christensen fortsatte sin kriminelle løbebane. I 1917 blev han kaldt for "Danmarks største gasautomattyv"

Politiassistent Heiberg

Københavns yngste politiassistent fejrer i dag sin 29 års fødselsdag.

Johan Alfred Heiberg er altså en meget ung mand. Han synes imidlertid at eje evner der gør ham udmærket kvalificeret til den plads som den øverste myndighedsrepræsentant han indehaver for det indlemmede Valby. Han er først og fremmest en beskeden mand, en jævn mand som ikke kender begrebet uniformspukkeri, og som i de få år han har gjort tjeneste inden for politiet, kun har vundet sig venner både blandt politiet og blandt dem han uden for dette er kommet i berøring med. At han i sin tid som tjenestegørende opdager fik betroet den opgave at passe på ungsocialisterne og anarkisterne her i byen, bør ikke lægges ham selv til last. Han kendte selvfølgelig som ny mand ikke en eneste af disse folk, men han gjorde hvad han kunne - og han gjorde intet forkert.

Som politiassistent er han imødekommenheden selv, og han har forstået at gøre de valbyfolk til sine venner ved sin tillidsvækkende og jævne optræden.

København 3. juli 1909. 

Heiberg blev april 1911 politiassistent på Nørregade Politistation. Her gjorde han sig i sommeren 1911 upopulær ved at anmelde skilte. Han håndhævede politivedtægten som foreskrev at skilte ikke måtte rage mere end 4 tommer ud fra muren.

Spillebule i Valby.

I disse dage har Valby også fået sin "nye franske billardseance" med fri entre og gevinst næsten hver gang til dem der vil vove sine sparepenge eller ugeløn. Valbyerne står sig dog vist bedre ved at gå en tur i Søndermarken med mutter og madkurven i stedet for at gå gennem den "fri entre" ind i spillebulen.

Folkets Avis - København 7. juli 1909.

Kloakkrig i Valby.

Magistraten og grundejerne i totterne på hinanden- ingen udsigt til W. C. foreløbig.

I de sidste par år har Valbys beboere ventet med længsel på at få en ende på WC-spørgsmålet, og glæden var derfor stor da der for nogen tid siden rygtedes, at alt ville være i orden til efteråret. Nu er der imidlertid udbrudt en rasende kloakkrig mellem Magistraten og grundejerne derude, og dermed er alle WC forhåbningerne foreløbig røget i lyset.

Sagen er nemlig den at Magistraten uden videre har erklæret i anledning af en henvendelse fra grundejerforeningen i Valby, at kommunen ikke ville anerkende nogen forpligtelse til at bringe kloaksystemet i orden. Det måtte grundejerne selv tage initiativet til. 

Denne erklæring har naturligvis af raseri og et røre uden lige mellem grundejerne, og på et møde som de har afholdt om sagen, oplyste formanden overretssagfører Lauritz Holm at han personlig havde søgt borgmester Marstrand der havde udtalt at da de omstridte kloakker ikke fandtes på fortegnelsen over de kommunen tilhørende kloakker, måtte grundejerne enten andrage borgerrepræsentationen om at optage kloakkerne på næste års fortegnelse, eller anlægge søgsmål mod Magistraten for at få rettens afgørelse på spørgsmålet.

Det er senere blevet oplyst at de pågældende kloakker er blevet anlagt i sin tid af Valby-Hvidovre kommune uden udgift for grundejerne, og de måtte således efter indlemmelsen i Storkøbenhavn komme til at tilhøre Københavns Kommune. Når de ikke fandtes opført på kloakfortegnelsen, måtte der altså være en fejl ved denne.

I de nærmeste dage vil grundejerne indanke spørgsmålet for Borgerrepræsentationen, og fører dette ikke til nogen løsning, går sagen til retslig afgørelse.

Folkets Avis - København 23. juli 1909.

Får vi snart en badeanstalt i Valby?

Vi har modtaget følgende:

Hr. redaktør!

For nogen tid siden læste jeg i "Social-Demokraten", at der blev bygget en ny skole i Valby, og dette er selvfølgelig nødvendigt. Men hvad der også er nødvendigt, er en badeanstalt. Valby er i så henseende stedmoderligt behandlet. Der findes nemlig ikke et eneste sted i nærheden, langt mindre i selve Valby, hvor beboerne kan gå hen og så sig et bad.

Denne del af byen er i de sidste år vokset så stærkt, at den nu tæller ca. femten tusinde indbyggere. Der ville derfor være god grund for kommunen til at lade bygge en badeanstalt med bruse- og karbad som arbejderne fra de mange fabrikker med lethed kunne nå.

Den nærmeste badeanstalt er beliggende i Saxogade, og det er selvfølgelig en alt for lang vej for folk der har lidt af tiden, og som skal passe deres arbejde.

Jeg henstiller derfor til rette vedkommende at der også må blive tænkt på en badeanstalt i Valby, og at tanken snarest mulig må blive til virkelighed.

En maskinarbejder.

Social-Demokraten 7. august 1909.

Valbygårdsvej 40, opført i 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Anholdt butikstyv. Frakken røbede ham.

En tidligere straffet butikstyv ved navn Jacob Larsen besluttede i går på ny at optage "håndværket". For at se lejlighed til at stjæle fra ekviperingshandler Lauritzens forretning i Valby Langgade nr. 36 gik han ind og bad om at se på et slips. Mens ekspedienten vendte ryggen til ham for at tage en kasse med slips frem, stjal gavtyven en frakke som han frækt nok trak på uden at ekspedienten anede det mindste herom.

Da gavtyven var kommet ud på gaden, var hans første gang hen til en pantelåner i samme gade. For at gøre pantelåneren tryg, beholdt han frakken på da han forlangte lån på den. Men da pantelåneren allerede havde luret han stregen af og set at frakken umulig kunne være syet til ham, da den kunne svøbes et par gange rundt om livet på ham, lod han ham anholde.

I forhøret på politistationen vedgik han tyveriet, men heller ikke mere. Derimod er rettens 6. kriminalkammer hvortil sagen i går er henvist, af den mening at Larsen har mange andre tyverier på sin samvittighed.

Aftenbladet (København) 18. august 1909.

Valby Tidende nr. 197, januar-maj 1909

En dansk opfinder

I dag fylder et af vore maskinelle genier, opfinderen, maskinfabrikant And. A. Pindstofte 50 år, og samtidig indvier han sin store nye fabrik på Trekronergade i Valby.

Hr. Pindstofte har i alt udtaget 300 patenter i næsten alle civiliserede lande, i Danmark alene ca. 90. Rundt om i ølbryggerierne verden over - naturligvis også i vore store hjemlige bryggerier - står aftapnings-, pasteuriserings-, skylle- og proppemaskiner, mærkede "Pindstofte, Danmark".

Fabrikant Pindstofte kunne altså på grund af sit arbejde med rette rose sig af at høre til dem der bærer Danmark. Men han skal nok vogte sig for at antyde noget i denne retning, eftersom han altid har hørt og stedse vil høre til "de stille i landet". End ikke nogen som helst offentlig anerkendelse har han villet modtage på denne sit livs mærkedag. Derimod gav han nytårsaften en fest for sine arbejdere og deres hustruer i Søpavillonen, og i aften har han samlet en stor kreds af sine venner på skydebanen.

Dannebrog (København) 2. januar 1909.

Hjemløses hjem

har åbnet en varmestue for kvinder og børn i sine lokaler på Valhøjvej 18 i Valby. Uddeling af varm mælk med brød kl. 11 og kl. 5. Om fornødent gives gratis nattely for hjemløse.

København 4. januar 1909.

En fodgængertunnel. For at skabe en færdselsforbindelse for fodgængere på det sted hvor den regulerede Gåsebæksrende skærer jernbanelinjen i nærheden af "Valby og Omegns Byggeforening", påtænker man at anlægge en i to dele adskilt betontunnel under banen. Til belysning skal der anbringes to gaslygter i hver tunnel. Det er også meningen at der skal anlægges gangstier til forbindelse med Valby Langgade, Remisevej og Vigerslev Alle, muligvis også en gangstiforbindelse med Hartmanns Alle.

Nationaltidende 25. januar 1909, 2. udgave.

Mødrehjemmet i Valby. Den praktiske form for velgørenhed.

Ude på Gammel Jernbanevej i Valby findes en velgørende institution hvis virksomhed er velegnet til at vække sympati. Det er "Mødrehjemmet", som optager førstegangsfødende ugifte kvinder og deres børn og giver dem gratis ophold et helt år.

"Mødrehjemmet" er oprettet for de kvinder som ikke vil skilles fra deres spæde børn efter fødslen, og det virker således hen til at knytte moder og barn sammen og modarbejde den ganske naturstridige følge af samfundsordningen, at et lille spædt barn berøves sin moders omsorgsfulde pleje netop i den periode hvor barnet mest trænger dertil.

I det forløbne år har "Mødrehjemmet" optaget 22 mødre med i alt 24 børn. Det lille hyggelige hjem har således altid været optaget, til tider endog overfyldt, når særlige forhold har gjort sig gældende, og hvad der absolut må noteres som et glædeligt faktum er at alle de optagne mødre er blevet deres år ud på hjemmet, alle de små børn trivedes godt, og der har ikke været et eneste dødsfald blandt børnene.

Ydermere har hjemmet haft den glæde at de ti mødre som i årets løb har forladt det, alle har beholdt deres barn hos sig. Hertil har hjemmet naturligvis på forskellig vis været medvirkende, især derved at de herskaber der har henvendt sig derude om pigehjælp, har fået interesse for hjemmets virksomhed, og når pigens tid har været udløbet, har antaget sig både moder og barn. 

Livet på hjemmet former sig hjemligt, hyggeligt, men naturligvis arbejdsomt. Under ledelse af hjemmets dygtige og opofrende forstanderinde frøken Manning lærer de unge mødre at passe deres børn efter alle barneplejens og hygiejnens forskrifter. Dernæst lærer de naturligvis huslighed, orden, renlighed og økonomi efter hjemmets store fordringer i den henseende, hvilket igen har haft til følge, at efterspørgslen efter piger fra "Mødrehjemmet" ofte er langt større end den kan tilfredsstilles.

Der er kun et punkt på hvilket Mødrehjemmet lader en del tilbage at ønske. Det er med hensyn til driftskapital. Hermed kniber det svært, blandt andet fordi det ofte er meget vanskeligt at få fat på fædrenes alimentationsbidrag.

Hjemmet må have den støtte det kan få, og det er en institution der fortjener støtte.

Social-Demokraten 14. januar 1909. 

(Mødrehjemmet lå på Gammel Jernbanevej 30. Det eksisterer i en anden form som Valby Vuggestue, Eschrichtsvej 7. Se noten nederst i dette indslag)

En malerskole i Valby.

En i vore fagforeningskredse fordelagtigt bekendt og på sit område dygtig specialist, maler Frits Nielsen, har oprettet en malerskole med lokale i Toftegårds Alle 11, Valby.

Undervisningsområdet er marmorering og åring - altså to fag som har betydning for maleres uddannelse og dygtiggørelse.

Hr. Frits Nielsen vandt anerkendelse ved udstillingen i Stockholm for sine arbejder. Sidste år tildeltes der ham det Larsenske Legat, der satte ham i stand til at foretage en studierejse i Holland, Belgien og Frankrig, hvor han har studeret den moderne og mere udviklede teknik på åringens og marmoreringens område. De i malerskolen udstillede studier efter naturen godtgør da også til fulde at hr. Larsen er en mester på dette specifikke malerområde, og at han på det mest skuffende kan efterligne forskellige stenarter og træsorter.

Det må derfor anbefales malersvendene at søge disse kursus, for derved at få deres fagdygtighed udviklet. Undervisningstiden er fra kl. 9-4. Et 3 måneders kursus koster 40 kr. og for en måned er betalingen 20 kr.

Social-Demokraten 1. februar 1909.

Resultatet i København

---

Resultaterne for Valby (14. kreds), Sundby (9. kreds), 12. og 13. kreds bragte vedblivende vældige socialdemokratiske majoriteter. Der begyndte at klinge sejrsharper i luften. Gaderne bølgede af mennesker, og hurraråb lød stærkere og stærkere, hver gang en socialdemokratisk kredssejr forkyndtes. "Leve Socialdemokratiets kvinder!" - - lød det fra tusinder begejstrede struber. "Leve arbejderkvinden!"

Social-Demokraten 13. marts 1909

Dræbt af en hest. Ulykke i Valby.

En højst uhyggelig ulykke indtraf i aftes ved 8-9 tiden på "Lyshøjgård" i Valby. På gården der ejes af ingeniør Willumsen, var skomager Benzen fra Annexstræde 29 i Valby kommet på besøg, og ved den nævnte tid hjalp han karlen med at fodre og vaske hesten i stalden. Under dette arbejde slog en af hestene pludselig bagud og ramte Benzen med en frygtelig kraft i hovedet.

Hun styrtede bevidstløs og blodig til jorden og blev båret ind i karlekammeret hvor han henlå indtil dr. Maaløe var blevet hentet. Der var på dette tidspunkt kun meget lidt liv tilbage, men en ambulancevogn blev dog tilkaldt for at køre den døende mand den uhyre vej til Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil var manden død, og liget blev senere bragt til St. Johannesstiftelse.

Social-Demokraten 13. april 1909.

Den forsvundne dame

Hun sender moderen sine smykker. Politiet opgiver sagen. Forsvundne papirer

Vi havde i går en samtale med den forsvundne unge dame, Emilie Ørns moder, enkefru Ørn, der bor i en af de små byggeforeningsvillaer i Overbyes Alle 9, Valby.

Enkefru Ørn der naturligvis var meget fortvivlet over datterens mystiske forsvinden, fortalte os, atl Emilie, som er 23 Aar, havde forladt hjemmet mandag eftermiddag den 20. april.

Et mystisk budskab 

Der var intet usædvanligt at mærke på hende, da hun gik, og hun udtalte ikke noget om, hvor hun skulle hen. Moderen stillede hende heller intet spørgsmål herom, for hun tænkte, at datteren blot ville besøge sin kæreste, med hvem hun har været forlovet i ca. 4 år.

Hun blev imidlertid meget pinligt overrasket, da der senere på eftermiddagen ankom et bud fra “Bud Ekspres", Skindergade 31, og afleverede datterens paraply samt en lille pakke, som indeholdt en æske med nogle af datterens smykker, armbånd, spænde o. lign. ting, som hun havde båret på sig.

Der fulgte intet brev eller anden meddelelse med fra datteren, og moderen forstod nu, at der var noget galt på færde. Hun anmeldte straks sagen til politiet, som ved 7-8 tiden samme aften satte sig i forbindelse med Bud-Ekspressen for at søge oplyst, om den unge pige selv havde afsendt disse sager.

Dette kunne forretningens indehaver bekræfte. Den unge pige havde afleveret pakken og paraplyen, ved 4-tiden med den bemærkning at hun var lige kommet, fra Helsingør og ville gerne have de pågældende ting sendt hjem Hun var optrådt roligt og uden fjerneste spor af nervøsitet.

Politiet taber sporet

Skønt politiet således havde fået anmeldelse om sagen nogle få timer efter, at den unge pige havde været i Bud-Ekspressen, var det dog ude af stand til at finde blot det ringeste spor af hende, efter at hun har forladt forretningen, og endnu den dag i dag - 18 dage efter - er politiet lige vidt - det står fuldstændig magtesløs overfor denne opgave.

Moderen opsøgte naturligvis straks datterens forlovede, men han havde ikke set noget til hende og begreb ikke sammenhængen med denne mystiske forsvinden

Vi beskrev i går den unge dames signalement og kan i dag tilføje, at hun bar et lille dameur i en lang stålkæde og sin forlovelsesring - disse ting havde hun nemlig ikke sendt med tilbage i pakken. Endvidere mener moderen at hun i sin portemonnæ havde et beløb af ca. 30 kr.

Forsvundne papirer.

Endelig -  og det er en ret mærkelig omstændighed - havde hun ikke papirer, dåbs- og konfirmationsattester o. lign., hos sig. I hvert fald har man ikke kunnet finde papirerne i hjemmet. Dette kunne tyde på, at hun havde foretaget en forud planlagt flugt. Men moderen og hendes søskende hævder, at om noget sådant kan der slet ikke være tale. Hun har aldrig vakt den ringeste anelse hos dem om, at hun gik med sådanne planer. Hun levede et meget regelmæssigt liv, havde ingen veninder og ingen inklinationer, som Familien kendte. Hun arbejdede ikke ude, men beskæftigede sig med dameskrædersyning i hjemmet.

Moderen mente derfor, at det sandsynligste ville være at antage, at hun er bleven pludselig sindssyg og enten skakker omkring i byens omegn eller har taget sig af dage. Moderen turde dog ikke bestride, at det godt kunde tænkes, at hun var falden i hænderne på samvittighedsløse agenter for den hvide slavehandel.

Herom talte vi senere med formanden for “Komiteen til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel", Hr. Skovgaard Mortensen, der udtalte, at i øjeblikket har Komiteen ikke nogen anmeldelse om, at sådanne agenter opererer her i byen. Men hr. Skovgaard-Mortensen fandt, ligesom vi, at de nærmere omstændigheder ved den unge piges forsvinden gav et højst besynderligt og mystisk billede, og han ønskede en samtale med moderen for at se, om Komiteen kan gøre noget for hende og hjælpe hende til at finde datteren.

I øvrigt modtager vi alle meddelelser, som kan kaste et lys over Emilie Ørns Skæbne siden mandag den 26. april.

Folkets Avis - København 14. maj 1909.

Det københavnske karneval.

---

I Valby vækkedes man tidligt på morgenkvisten ved en vedholdende kimen på entredøren. Man traskede i underpermissioner ud og lukkede op og fik et smilende "godmorgen" fra en morgenfrisk bøsseraslende børnehjælpsdagsungpige. Det var ikke til at modstå.

Næppe var man begyndt på sit morgentoilette før et damekor nede i gården kvidrede "Kom, maj du søde milde" til akkompagnement af stormens tuden og under trussel fra himlen om haglbyger og snestorm inden sangen var til ende.

Dagens clou var i øvrigt vogntoget med børn i nationaldragter der kl. 2 drog ud fra Korups Have gennem Valby, Istedgade, Vesterbrogade og Pile Alle, samt dansen omkring majtræet på hjørnet af Møllealle og Toftegårds Alle. Festen sluttede med en aftenunderholdning i Korups Have, og komiteen mente at dagen havde indbragt mindst lige så meget som sidste år.

Folkets Avis - København 19. maj 1909. Uddrag.

Børnehjælpsdagen 1909

---

The Far West.

Ude i Valby var man, ihukommende de landlige traditioner, som endnu ikke helt er blevet indlemmet og opslugt af Storkøbenhavn, tidligt på færde. Allerede Kl. 6 om morgenen besatte små ivrige bommand og bompiger gaden ved gl. Jernbanevej, hvor ingen fik lov at slippe forbi uden at erlægge bompenge.

Ved 10-tiden drog et beskedent, men ihærdigt optog, bestaaende af vogne med raslende unge damer, ud til Vigerslev og Hvidovre, hvor lænkehundene var ved at hænge sig i deres halsbånd af raseri og børnene med fingeren i munden betragtede de sjældne gæster, medens de voksne spyttede i bøsserne. Kl. 1 drog et noget større vogntog med en vælig rytter på en lille grå hest i spidsen ud fra Korups Have og tog vejen ad Vesterbrogade, Enghavevej og Istedgade. Enghavevej var i det hele taget dygtig i ilden i går. Hele formiddagen blev den blokeret af hvidhuede studenter af begge køn som ved 12-tiden samlede sig i “Folkets Hus", fra hvilket optoget med det store luftskib udgik, og om eftermiddagen blev den, blandt andre, hjemsøgt af en veritabel skorstensfejer der med høj hat på hovedet og en raslebøsse i den sorte hånd bredte forfærdelse om sig.

København 19. maj 1909. Uddrag. 

Mødrehjemmet i Valby åbnede d. 17. januar 1907, oprettet på grundlag af privat indsamlede midler. Det var målrettet nybagte, ugifte førstegangsmødre. Oprettelsen af Mødrehjemmet skal ses i sammenhæng med debatten i begyndelsen af 1900-tallet om barnemord og den høje dødelighed blandt uægte børn, der blev sat i pleje. Kvinderne skulle bo på hjemmet med barnet i et år.

I sommeren 1909 flyttede Mødrehjemmet til Beckersgaard på Gl. Køge Landevej, og året efter fik hjemmet tilladelse til at tage spædbørn i pleje, ligesom man opnåede statstilskud. I 1915 kunne hjemmets bestyrelsesformand, fru Maria Ploug, lægge grundsten til en ny bygning på Eschrichtsvej 7, Valby. Grunden var skænket af Københavns Kommune, og i november 1915 blev den nye bygning taget i brug. Hjemmet havde på dette tidspunkt plads til 15 mødre med børn og 15 plejebørn.

I begyndelsen af 1940erne gennemgik hjemmet en større modernisering og udvidelse, og den 17. januar 1944 blev det nye hjem indviet med plads til i alt 15 mødre og 40 børn. Jordstykket til udvidelsen havde Københavns Kommune skænket hjemmet allerede i 1925. Den daglige drift af hjemmet var baseret på statslige og kommunale tilskud samt bidrag fra fonde og legater. Hjemmet fik i 1946 mulighed for at uddanne elever i barnepleje. I løbet af 1940erne fik hjemmet i stigende grad karakter af at være et spædbarnshjem. I 1950 husede hjemmet 40 småbørn, 2 mødre og 12 elever i barnepleje.

Mødrehjemmet blev ledet af en bestyrelse. Fra hjemmets grundlæggelse i 1907 til 1934 var Maria Ploug formand for bestyrelsen. Den 1. april 1934 overtog Christiane Waage hvervet og varetog dette indtil 1. januar 1942, da Inger Gautier Schmit overtog formandsposten. Hendes afløser, Ingrid Plum, blev formand i 1955 og fortsatte frem til 1967.

Behovet for hjemmet faldt i løbet af 1960erne. Den 1. maj 1967 lukkede Mødrehjemmet for at genåbne to år senere, d. 1. juni 1969, som Valby Vuggestue med plads til 48 børn. Institutionen var fortsat selvejende og blev drevet med støtte fra stat og kommune. Den 1. juli 1973 blev Valby Vuggestue lagt ind under af Social- og Sundhedsforvaltningen i København og dermed en kommunal institution.