Klemt mellem to tandhjul. Ude på F. L. Schmidt & Co.s Maskinfabrik i Valby skete der i går et stygt uheld, idet maskinlærling Otto Olsen, Smedestræde 12, fik klemt sin ene finger så slemt at den kun hang fast ved hånden med nogle hudtrevler. Ulykken skete da lærlingen skulle flytte et stort tandhjul ved at trille det hen ad jorden. Hjulet tog så magten fra ham, og rullede med hele sin vægt ind mod et andet tandhjul. Den tilskadekomne blev i en droske kørt til den nærmeste læge.
Social-Demokraten 15. september 1909.
De præmierede kolonihaver.
---
Ude i Valby har vi i haveforeningen "Dan" fundet en have der tilhører arbejdsmand Anton Tønnesen, Gasværksvej 12, 5. sal. Vi synes den kan være et mønster for mange andre.
Haven ligger i en ret dyb sænkning, og hr. Tønnensen har forstået at benytte skråningerne til blomsterdyrkning og dyrkning af vinstokke. Hans hus er ualmindelig stort, næsten som en lille 3 værelses lejlighed med køkken. Det er en have der giver godt udbytte, ikke mindst fordi hr. Tønnensen har lagt sig efter en del fjerkræavl.
---
Folkets Avis - København 15. september 1909. Uddrag.
Ventesal mangler.
Hr. redaktør!
De bedes venligst optage følgende suk fra beboerne i kvarteret ved Trekronergade:
Vi har til vor glæde i sommer fået en sporvogn ad Vigerslev Alle her til Valby, og burde vel ikke allerede klage. Men et forhold som vi antager er en forglemmelse af sporvejsselskabet, ville vi dog gerne henlede dettes opmærksomhed på, nemlig manglen af en ventesal. Nu stunder vinteren og det dårlige vejr til, og sporvognens endeholdeplads ligger frit på åben plads, så de ventende passagerer her er udsat for al slags vejr, og da vognene kun kører med et kvarters mellemrum, kan man nu udmærket hente sig en våd trøje og en dygtig forkølelse.
Hvis selskabet når det læser disse linjer, lader opføre en smule venterum herude, ville det glæde byggeforeningen "Venners Hjem"
Social-Demokraten 17. september 1909.
En lærling lemlæstet.
En højst uhyggelig maskinulykke ramte i går eftermiddags en kun 14-årig lærling, Ejnar Petersen i F. L. Schmidts Maskinfabrik på Gammel Køge Landevej ved Valby.
Lærlingen hjalp en svend ved en boremaskine som han var i færd med at smøre. En slags nagle eller søm på et hjul der gik rundt med stor hastighed, greb i drengens tøj og trak ham ind i maskinen som mishandlede ham i en uhyggelig grad.
Efter at en arbejder havde slået remmen fra og således standset maskinen, blev lærlingen befriet. Tøjet var flået af ham, han havde et stort blødende sår i halsen og den ene arm var brækket på to steder.
Der gik bud efter ambulancevognen som kort efter bragte lærlingen der er hjemmehørende på Lollandsvej nr. 38, til hospitalet.
Social-Demokraten 22. september 1909, 2. udgave.
Voldsom mishandling af et barn.
Banditten låser lejligheden af. - Forældrene må kravle ind gennem vinduerne.
En sjælden ondsindet og rå bølle har i forgårs mishandlet en lille dreng på det frygteligste i den hvide villaby i Valby. Drengen, en lille fyr på en halv snes år, var alene hjemme et par timers tid om aftenen da en tigger ringede på dørklokken.
Drengen sagde at der var ingen hjemme, og næppe havde tiggeren hørt at drengen var alene, før han trængte ind i lejligheden og mishandlede ham med slag og spark, indtil det ulykkelige barn styrtede forslået og halvt bevidstløs om på gulvet. Derpå stak tiggeren af og låsede døren efter sig. Mærkeligt nok har han ikke røvet noget.
To timer senere da forældrene kom hjem, bankede og ringede de på døren, men ingen svarede. De kaldte drengen ved navn, men også uden resultat. Til alt held stod der et vindue åbent i lejligheden der ligger i stueetagen, og ad denne vej kom de ind og fandt drengen liggende på gulvet så stærkt forslået at han ikke kunne røre sig uden at det smertede. Han havde godt hørt forældrene ringe og banke og råbe, men hans stemme havde været for svag til at de kunne høre ham svare.
Han kom nu under lægebehandling og sagen blev meldt til politiet som nu leder efter banditten.
Folkets Avis - København 24. september 1909.
Løbskkørsel i Valby. En uhyggelig og blodig løbskkørsel fandt sted i aftes ved 7-tiden i Valby. Ud for "Messens" udsalg holdt en landmand fra Vallensbæk med sit køretøj, hvorpå hans hustru, deres 10-årige barn og hans svigermor sad. Mens manden var inde i forretningen, blev hesten sky, og skønt skaglen var taget fra, for den dog af sted med køretøjet i vild fart. På Gammel Jernbanevej ud for nr. 26 løb den ind på fortovet, knækkede en lygtepæl og væltede vognen, hvorved de tre personer blev slynget ned på gaden. Det gik værst ud over svigermoderen, den ca. 80-årig fru Maren Mollerup som pr. ambulancevogn måtte bringes til Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 3. oktober 1909, 2. udgave.
Kørselsulykke i Valby. Sent lørdag eftermiddag da parcellist Kolbes køretøj holdt udenfor en forretning i Valby Langgade, blev hestene pludselig sky og styrtede i løb hen ad gaden. Kolbes 83-årige svigermor som sad på vognen, faldt af og dræbtes på stedet.
Nationaltidende 4. oktober 1909. 2. udgave.
Hestene for et enspænderkøretøj løb i forgårs løbsk i Valby Langgade. En 83-årig kone Maren Mollberg fra Vallensbæk der sad på vognen, blev slynget ned på gaden, og fik så frygtelige læsioner at hun dagen efter afgik ved døden.
Dannebrog (København) 5. oktober 1909.
Natten til i går er der blevet forøvet indbrud i Hansens Skotøjsfabrik på Mosedalsvej 21 i Valby. Det lykkedes tyvene at bortføre for ca. 300 kr. fodtøj.
Dannebrog (København) 8. oktober 1909.
Et maskeret kapitalistforetagende. På given foranledning kan vi oplyse at et bryggeri i Valby der kalder sig "Arbejdernes Bryggeri Phønix", intet som helst har med arbejderpartiet eller dets foreninger at gøre.
Social-Demokraten 16. oktober 1909.
Belysningsarbejder O. Jensen og hustru fejrer i dag deres sølvbryllup. O. Jensen har i de sidste 17 år arbejdet først på Vestre Gasværk og siden på Valby Gasværk. Han har i de 2 år altid været en trofast partifælle. Bopælen er Vigerslev Alle 9, 1. (De kommunale boliger), Valby.
Social-Demokraten 2. november 1909.
Mødrehjemmet i Valby har udsendt beretning om virksomheden i det forløbne år 1908-09.
Ved en mindre udvidelse er hjemmet nu blevet i stand til at tilbyde også den vordende moder ophold den sidste tid før fødslen. Ligeledes kan 4-5 mødre der ikke efter årets forløb kan finde udvej til at ernære sig og barnet uden at skilles fra det, blive boende på hjemmet endnu et år mod et mindre vederlag. Barnet passes da fremdeles der, mens mødrene går på arbejde, de fleste på et i nærheden liggende uldspinderi. Ved denne udvidelse er mødrehjemmet bragt op til at kunne rumme 17 mødre og 20 børn.
I alt har 29 mødre med deres 32 børn været under hjemmets tag i det forløbne år. Der har hele tiden været fuldt hus, og mødrene er med glæde blevet deres år ud.
Efter afdøde fru Astrid Hein har hjemmet modtaget sit første legat der er på 1.000 kr.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1909.
Plyndret butik i Valby. Tyvene pågrebet.
Et par ualmindelig frække tyve har natten mellem søndag og mandag og natten mellem onsdag og torsdag plyndret skræddermester Hammers butik i Valby Langgade nr. 69.
Første gang sprængte tyvene køkkendøren, anden gang vinduet fra gården. De har medtaget en mængde klæder der repræsenterer en værdi af flere hundrede kroner.
I går blev tyvene anholdt hos en pantelåner i Saxogade hvor de forsøgte at pantsætte enkelte stykker af de stjålne klæder.
Det viste sig at den ene af dem var den kendte voldsmand og indbrudstyv Helmuth Giovani Sørensen, mens den anden, Hans Larsen, var en begynder i "faget",
Aftenbladet (København) 13. november 1909.
Til fordel for Valby Folkebørnehave er der i morgen aften aftenunderholdning med koncert og bal i afholdshjemmet "Skovly" i Valby.
Der er sang af typografernes sangforening, opvisning af frøbelske lege og optræden af skuespillerinde frøken Jutta Lund, skuespiller Texiere og kapelmusikus Marke. Skoleinspektør Bagger holder festtalen
København 20. november 1909.
Et godt menneske. "Etatsråden".
Toget holder ved Glostrup, hvor jeg skal besøge en ven. I det prægtige efterårsvejr keslutter min ven og jeg os til at røre benene og begiver os derfor ud ad vejen, der fører mod det “slot”, der ved sine tavse mure og tilgittrede vinduer ligesom breder et knugende tryk over det ellers så smilende sjællandske landskab - Vridsløselille.
Min ven og jeg nyder ret det herlige vejr, slentrer langsomt af sted og bliver derfor snart indhentet af en nydelig gammel og hvidhåret herre, der skynder sig forbi og, ved at dreje hovedet til den modsatte side af den, hvor vi befinder os, ligesom generer sig for at blive set.
- Kender Du den mand? spørger min ven.
- Nej!
- Godt, så skal sig sige dig det: han er en sjældenhed i vore dage - han er nemlig et godt menneske. “Etatsråden” hedder han ellers mellem venner, skønt han slet ikke er etatsråd ... det er hans soignerede ydre, der har forskaffet ham etatsrådtitlen. Og Guderne skal vide, at om nogen med hæder kan bære den titel, så er det ham. Hør nu efter og døm så selv:
- Det var for nogle år siden, umiddelbart for det store bankkrak. Gennem mange år havde “Etatsråden" arbejdet som bogholder hos den store byggesagfører og justitsråd - ham, hvis navn i de dage var på alles læber. Men trods alt, hvad der blev hvisket i krogene og skrevet i bladene om sagføreren - “Etatsråden” nærede blind tillid til sin chef.
Hver aften, når kontortiden var omme, travede han den lange vej hjem til hustruen derude i det lille byggeforeningshus i Valby - det hus, han, takket være sin og hustruens sparsommelighed, nu snart kalde sit eget. Og hvor de to havde fredet og hygget om denne Plet!
Hver måned, når ”Etatsråden" fik sin gage, gav han principalen det fastsatte afdrag på huset ... nu kun et års tid til, og han var så godt som ejer af hele herligheden!
Folk blev ved at snakke, bladene mere og mere nærgående i deres beskyldninger, men “Etatsråden" mistede ikke tilliden til sagføreren, der i hans øjne umuligt kunne være den bedrager og svindler, som aviserne nu omtrent med rene ord kaldte ham.
Havde “Etatsråden" næret blot den ringeste tvivl - ja, hvor let kunne han ikke ifølge sin stilling have “hyppet sine egne kartofler" og undgået at lide skæbne med så mange andre! Men nej - Sagføreren kunne umuligt være en kæltring!
Så kom katastrofen - det var alligevel sandt: Sagføreren var jo en kæltring. Selv den gamle tro tjener, Etatsråden, røg med. Hans hus blev solgt, hans ejendele ligeså - og nu? Ja, guderne må vide hvorledes han nu slår sig igennem.
Det var et hårdt slag for den gamle mand. Ville det ikke været tilgiveligt og forståeligt, om den gamle mand i vrede havde knyttet sine hænder mod sin slyngel-principal, der end ikke skånede en af dem, der stod ham allernærmest?
Og dog, “Etatsråden" knyttede ikke hænderne - knyede heller ikke over sin skæbne ... og der ser du ham nu - på vej til “Slottet"! Der kommer han jævnlig ... en begunstigelse fra inspektøren . . . for at se til sagføreren - til ham, der snød ham for alt og berøvede ham det hjem, der skulde være hans og hustruens tilflugtssted i deres livs aften.
Har mon så ikke lov til at kalde "Etatsråden" et godt menneske?
Max.
København 22. november 1909.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar