Valby Tidende nr. 196, oktober-december 1908

Sommeren der ikke kan dø -!

I en have i Hartmanns Alle nr. 28 i Valby står der et kejserindetræ der i sommer har blomstret og båret frugt to gange. I øjeblikket hænger der nøjagtig syv nye, friske pærer på træet.

København 15. oktober 1908.

Den ny politiassistent.

I går har Valby fået sin ny politiassistent. Det blev den unge cand. jur. Johan Alfred Heiberg som i en kort tid har virket som gadebetjent og derefter i nogle år været opdager. Han er en søn af provst Heiberg og født 1880. Mere er der ikke mere at sige om Valbys assistent i øjeblikket. Forhåbentlig giver han dog selv lejlighed til at man vender tilbage til hans navn. Under hans beskyttende vinger skal nu Valby gå sin fremtid i møde. Måtte da de rapporter vi modtager fra Valby, bringe bud om en langvarig og idyllisk ro. Og skulle denne blive brudt, måtte vi da samtidig erfare, at den nye politiassistent har været der og har genoprettet status quo på en for alle passende måde.

Jollen Muf.

København 24. oktober 1908.

Gartner Hansen og magistraten. En elektrisk søjle i Valby.

Hof- og Stadsretten har i går pådømt en sag der var anlagt af handelsgartner Ludvig Hansen mod Københavns Magistrat.

Anledningen var følgende:

I august 1907 blev der af Københavns Magistrat opstillet 2 transformatorsøjler udfor Hansens ejendom på hjørnet af Bjerregårdsvej og Valby Langgade. Søjlerne der var ca. 4 meter høje og ca. 1 1/4 meter i tværmål, skulle af hensyn til Valbys forsyning med elektricitet benyttes til transformering af højspændt elektricitet til lavspændt elektricitet. Søjlerne var blevet anbragt på fortovet i Valby Langgade indenfor den asfalterede gangsti på fortovet og tæt ind til Hansens grund. Da Hansen fandt sig brøstholden ved denne anbringelse, klagede han til Magistraten der i januar d. å. gik ind på at fjerne den ene søjle, hvorimod Magistraten ikke ville fjerne den anden. 

Hansen forklarede for retten at hans facaderet, hans ret til fri udsigt og fri udgang fra ejendommen til Valby Langgade krænkedes ved anbringelsen af søjlen. Tillige ville ejendommen tabe i værdi, når den - efter at den nu herpå hvilende villaservitut i tiden er bortfaldet - skal bebygges, idet det eventuelle hus' indretning med hensyn til døre og vinduer ikke kan fastsættes efter ejerens ønske, men er præjudiceret ved søjlen. 

Hansen påstod derfor Magistraten dømt til enten at fjerne søjlen eller betale ham en erstatning efter uvillige mænds skøn.

Retten gav Hansen medhold i at den rådighed der tilkom Magistraten over Københavns offentlige veje og gader, ikke hjemlede dem ret til at anbringe den ovennævnte søjle således som sket. Da søjlens anbringelse ikke havde været nødvendig og da den forringede værdien af Hansens ejendom, blev Magistraten dømt til enten at fjerne søjlen eller betale Hansen en erstatning fastsat af uvillige mænd for den forringelse i værdi som ejendommen led ved at søjlen stod der, med renter fra 26. februar 1908.

Magistraten blev yderligere dømt til at betale Hansen sagens omkostninger med 100 kroner.

Social-Demokraten 27. oktober 1908.

Komplekset Søndre Fasanvej 99 og Valby Langgade 38 er opført 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En tur til Vigerslev.

Københavnerne holder sjældent af at gå ret langt “udenfor Søerne". Og dog lønner det sig at tage en tur lidt længere bort ud til byens yderkant - ud i periferien! Det lønner sig, thi der er meget at se. Hvor mange københavnere har vel spadseret gennem den af vore kommune sidst anlagte boulevard i hele dens udstrækning? Sikkert ikke mange. Men prøv det en søndag formiddag i dette efterår, og tag så turen fra Søndre Boulevard ud forbi Vestre Kirkegård og videre frem, thi der er langt til “byens udmark"; men se dig godt omkring undervejs. Her er intet, der spærrer for øjet. Den store by ligger bagved, til højre de små huse fra Valby byggeforeninger, men drejer du hovedet til venstre, har du den herligste udsigt, og for dine øjne viser sig et panorama af sjælden skønhed. Dybt nede bag den store kirkegård ligger Kalveboderne og bag dette ser man Amagerland. Københavns store køkkenhave, i hele sin udstrækning; men øjets sekraft er ikke stækket endnu, thi bagved opdager man røgen fra en damper eller de udspændte hvide sejl, som fortæller om vejen, der fører fra Øresund ned ad Køge Bugt.

Har man set sig mæt på disse ting, fortsættes turen ad Boulevarden, der fører til Vigerslev, og langt ude på marken ses omridsene af kommunens nye gasværk, der nu er taget i fuldt brug; men efterhånden som den spadserende kommer nærmere, fanger øjet noget andet. Det er de nye arbejderboliger, som kommunen har ladet opføre.

Her bør der gøres holdt for nu først er man i nærheden af bygrænsen.

Til venstre for boulevarden er det nye kompleks opført; tre røde, teglhængte bygninger, der er beliggende i en rundkreds, med et smukt haveanlæg i midten. Haverne er afskildrede og inddelte til lejlighederne.

Set ude fra boulevarden gør det hele et meget tiltalende indtryk, og man betænker sig derfor ikke på at træde indenfor gitterværket som omrammer det hele.

Syv lejligheder er taget i brug, og til november vil yderligere syv familier flytte ind. Hele komplekset som indeholder 52 lejligheder, 12 3 værelsers og 40 2-værelsers, skulle imidlertid have været færdig for lang tid siden, således at det hele nu havde været udlejet. Dette er imidlertid ikke sket, og hvor utroligt det end lyder, så forholder det sig nok således at byens embedsmænd, og da vel i første række stadsarkitekten der i stedet for at fremskynde dette kommunale arbejde, på en ganske utrolig måde har trukket det i langdrag så at der til flyttedagen kun var få lejligheder færdig til indflytning, hvorimod det siges af håndværkerne at det hele med lethed kunne have været færdig til oktober. Så ville alt sikkert være beboet, hvad vel næppe nu vil ske før henad foråret når alt er fikst og færdigt, og da først kan man fuldt ud bedømme dette kommunens første forsøg på at bygge boliger.

Men før du tiltræder hjemturen, så kig ind i lejlighederne, og gør så sammenligninger med lejligheder inde i byen eller på broerne. Dog, man vil hurtig holde op med at gøre sammenligninger . . .

Træd ind i den 2-værelsers lejlighed til 22 kr. om måneden, og er din hustru med, vil hun straks falde i forundring over det prægtige køkken med al moderne komfort, medens du vil ile gennem de to udmærkede værelser for at komme ud på altanen ... og er du først her ude, vil du næppe tro dine egne øjne ... Et storstilet panorama ligger foran; for så langt øjet ser, brydes landskabet i skiftende farver, og lige nedenfor omkranses det hele af beboernes egne små haver, der om sommeren vil samle familiens medlemmer efter endt dagværk.

Men for dem der mener at have brug for en 3-værelsers lejlighed til 30 kr. om måneden, er der også noget at se på. Naturligvis har kommunen sørget for at beboerne får alle nutidens udenomsbekvemmeligheder, som badeværelse, W. C., en kælder, der er indrettet som et værelse og så lys som i en stue, hvad der også er tilfældet med pulterkamrene . . .

“Ja således bygger kommunen, udbryder måske en af de glade beboere . . . Der er jo en smule forskel på dette og så Vesterbros stenørkener ... og da i særdeleshed, når man tager hensyn til de i et og alt udmærkede udenomsbekvemmeligheder, vil det falde vanskeligt at finde noget tilsvarende til smålejligheder . . ."

Og du vil i dit stille sind giv ham ret, når du atter er nået ind til det kvarter, hvor øjet stirrer sig træt paa de uendelige lange, grå husrækker.

Men før dette sker, så tag en tur langs Gåsebæksrenden. Om søndagen flyder det grumsede vand roligt af sted, men om hverdagen hersker her travlhed. Så kører de små tipvogne frem og tilbage, mens arbejderne er travlt beskæftigede med at læsse, og den dag vil ikke være fjern, da den stinkende muddergrøft er overdækket . . .

Vil man nu afbryde den lange spadseretur, kan det let lade sig gøre ved at følge Gåsebæksrenden, hvor flere broer fører over jernbanelinjen til Valby, og så er turen i byens periferi sluttet - -  men en prægtig udflugt er det for den der ikke er bange for en lang spadseretur.

F. K. M.

Social-Demokraten 31. oktober 1908.

Fritidshjemmet åbnet i Valby. Varm middagsmad til børnene!

Vi har tidligere omtalt den af typograf Gundorph Sørensen fremsatte plan til et fritidshjem for børn - et sted hvor skolepligtige børn kunne tilbringe den del af dagen, hvor de ikke var i skole, og særligt børn fra hjem, hvor forældrene ved deres arbejde er afskårne fra at sørge for dem.

Der er nu skaffet de fornødne midler til realisationen af denne fortræffelige ide, og i mandags åbnedes det første fritidshjem i ejendommen “Skovly" i Valby.

Til en begyndelse er der optaget 20 børn.

“Hjemmet" holdes åbent alle hverdage fra kl. 2-6; senere, når der rådes over tilstrækkelige midler, vil der tillige blive holdt åbent i formiddagstimerne.

"Fritidshjemmet" disponerer over en stor sal og et mindre lokale der om formiddagen anvendes til folkebørnehave.

Håndgerningslærerinde frøken Danielsen har overtaget ledelsen af "hjemmet". Der serveres i løbet af dagen varm middagsmad. - Ved dette traktement bødes der lidt på at børnene ofte ikke får middagsmad før forældrene om aftenen kommer hjem fra arbejde.

Det er meningen at børnene om middagen når de forlader skolen, skal gå direkte hen til fritidshjemmet, således at de afskæres fra at strejfe uden tilsyn om på gader og stræder. I "hjemmet" beskæftiges de med forskellige sløjd, alle slags ordnede lege, eventuelt boldspil. Desuden gennemgås lektierne med børnene, som kan optages her i alderen fra 7-14 år.

Om sommeren er der tillige adgang til have samt en stor mark, hvor der kan arrangeres friluftslege, plantes blomster osv.

Ved dette “fritidshjem"s oprettelse er ledelsen altså nået frem til en samlet plan, omfattende børn fra 3 til 14 års alderen. Børnene fra de små hjem behøver således ikke - efterhånden som planen udvides - at være overladt til sig selv, idet de henholdsvis kan optages i folkebørnehaven eller i fritidshjemmet, eftersom de er under eller over 7 årsalderen.

Endelig har den samme mand, som har taget initiativet til disse to institutioner, også startet Valby Oplysningsselskab der om søndagen benytter de samme lokaler i "Skovly" og hvor der holdeds gode, oplysende foredrag for de voksne.

Efter forlydende vil planen med oprettelsen af fritidshjemmet i forbindelse med folkebørnehaven i den nærmeste tid blive gennemført også i andre af byens kvarterer.

Social-Demokraten 6. november 1908.

Uhyggelig scene i Valby, Sammenstød mellem en sygevogn og en sporvogn,

Da i går eftermiddags ved 4-tiden Kommunehospitalets sygevogn havde afhentet en kvindelig patient og var på tilbagevejen til hospitalet, skete der på Valby Langgade [Remisevej] et sammenstød med sporvognen.

Både kusken og portørerne slyngedes af - dog heldigvis uden at komme til skade.

Folk ilede til og holdt på sygevognen, hvorved de forhindrede den fra at vælte, og vognstyreren stoppede den elektriske vogn så resolut at der herved blev undgået yderligere molest.

Sporvognen der havde fået siderne skrabet, kørte nu videre med sine opskræmte passagerer, og sygevognen hvis akse var bøjet, måtte forsigtigt fortsætte kørslen gennem byen, hvor den syge kvinde endelig havnede på hospitalet.

Social-Demokraten 6. november 1908, 2. udgave.

Løbskkørsel i Pile Alle.

I går eftermiddag ved 2-tiden skete en ulykke ved løbskkørsel i Pile Alle. Pantelåner Sørensen og hustru fra Valby havde med deres køretøj netop passeret Valby Bakke, da hesten blev sky for en elektrisk sporvogn og satte i den vildeste fart ned ad Pile Alle. Under den rasende kørsel tørnede vognen mod et træ, og parret styrtede til jorden. Sørensen slog sig bevidstløs imod den hårde jord, mens hans hustru slap betydelig bedre fra faldet.

Vognen knustes aldeles, og hesten brækkede begge forbenene.

I en alarmeret ambulancevogn blev den farligt sårede pantelåner bragt til Frederiksberg Hospital.

Social-Demokraten 16. november 1908.

Valbygårdsvej 40. Opført 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valbykonerne

der sidder omkring Springvandet på Gammeltorv, har ikke længere den sikre position som de havde i gamle dage. Skulle københavnerne have gæs, ænder eller høns, så var der en masse mennesker der ufravigelig søgte op til valbykonerne. Der mente man at få de bedste varer.

Nu da Valby er smækfuld af høje huse, så tror man ikke så stærkt på at der er flere gæs i Valby end i nogen anden bydel. Hertil kommer jo så at "russerne" helt har ødelagt markedet.

Men traditionerne er stærke i det lille Dannevang, og endnu findes der jo et lille fjerkræmarked omkring springvandet på Gammeltorv. Det hører med til torvets præg. I øvrigt træffer man ellers ikke noget sted i vor by så mange svin samlede på et sted som en morgenstund på Gammeltorv. De lyserøde svinekroppe dominerer markedet. Man får uvilkårligt et indtryk af hvor vanskeligt det ville falde københavnerne at forsage kødets lyst. De fleste af os har vel også været med til at prøve "svineryggens" lyksaligheder selv om vi ellers ikke sidder på flæsket.

Folkets Avis - København 19. november 1908.

Den nye skole i Valby vedtaget.

Borgerrepræsentationen vedtog i aftes med alle stemmer mod antisocialisternes at opføre en ny skole til 360.000 kr. i Valby. Borgmester Dybdal takkede flertallet for den iver hvormed det havde fremmet denne vigtige sag.

Folkets Avis - København 8. december 1908.

“Andespil".

Det er en specifik Valby-fornøjelse i vintertiden.

I almindelighed sættes “andespillet i forbindelse med et lille bal eller en anden selskabelig sammenkomst. Mens de unge - og for den sags skyld ældre par med - indleder aftenen med et par timers dans, ligger 8 a 10 slagtede ænder på et bord og ser ualmindeligt indbydende ud. Så kommer nogle herrer slæbende med en slags roulet og en bunke lodsedler, der minder om forrige tiders lotterispil i hjemmene, og i samme nu forsager selv de ivrigst dansende unge par ballets glæder og flokker sig om rouletten, der anbringes på et bord, mens lodsedlerne -  a 10 øre -  går af som varmt brød.

Princippet i “andespillet" er ganske som i lotterispillet. En mand udtrækker af rouletten de forskellige numre og en anden opråber dem med høj røst. Spillerne har en håndfuld små papskiver liggende foran sig og besætter med dem de numre, der opråbes og som de har tilsvarende paa deres lodseddel. Den, der først får sin seddel besat, har vundet en and. Det er hele kunsten, men den interesserer spillerne overordentligt.

Disse unge og ældre robuste skikkelser ude fra grænsen mellem land og by, hvor næsten hver familie har sin egen hønse- og andegård, sidder bøjet over deres lodseddel med en spændt agtpågivenhed som om det var en formue der blev spillet om, og ikke en sølle and. Det er betegnende, at selv de ganske unge elementer i selskabet, pigebarn og knøse i 10-20 års alderen, absolut foretrækker at spille frem for at danse. Egentlig er det måske sørgeligt, at spillelidenskaben således stiller ungdommens bedste fornøjelse, at danse, i skygge. Måske er det dette grænsefolks medfødte forretningstalent, der sejrer sin triumf. For en 10 øre at vinde en and til 3-4 kr., den Udsigt til profit kan nok opveje fornøjelsen på det bonede gulv, sådan ræsonnerer man i al fald derude og vender med ligegyldighed ryg til en “Washington Post", ja, selv en lokkende “Lancier", der ellers er denne befolknings kæreste dans, for at plante sig ved bordene og med spændte miner søge de opråbte tal på lodsedlen.

Absalon.

København 7. december 1908

Brand under banken.

I går formiddags ved 10-tiden blev brandvæsnet alarmeret til Valby Langgade nr. 47 hvor der i kælderen under Frederiksberg Bank var udbrudt ild i loftet. En del af dette blev nedrevet, og den lille brand blev så slukket med en håndsprøjte.

Social-Demokraten 27. november 1908.

Den ny skole i Valby. Borgerrepræsentationen i aftes.

Forslaget om en ny skole i Valby medførte i aftes en længere forhandling. Antisocialisterne søgte at lave “sparsommelighedspolitik" på dette punkt, idet de modsatte sig pavillonsystemet. De herrer har for øvrigt under udvalgsbehandlingen gjort alt for at forhale sagen - de ønsker nemlig heller ikke kommunale arbejder fremmet til mildning af arbejdsløsheden.

Vi referer:

Lærer Fr. Bonn var ordfører for udvalgets flertal der accepterede Magistratens forslag om at opføre en skole på de ved Vigerslev Alle beliggende grunde der tilhører kommunen, og at udgiften nedsættes fra 400.000 til 360.000 kroner.

Flertallet foreslår endvidere at der på grunden s nordlige del anlægges en skolegade som foreslået af stadsarkitekten, at alle døre så vidt muligt indrettes til at åbne udad, at drikkevandsindretninger laves således at vandrørenes udløbsåbninger gøre utilgængelige for børn, så vidt dette er muligt, at der anbringes vaske i hver garderobegang og i tegneklassen, at væggene i W. C. bliver groft pudsede for at hindre tegninger, at der også indrettes en have til skolebetjenten, og at badeanlægget uden for skoletiden kan benyttes af befolkningen i Valby mod en rimelig betaling. Derimod kan flertallet ikke gå med til at indrette særlige baderum for skolens inspektør og viceinspektør.

Murermester Gram talte for at bygge skolen i Valby efter det gamle system med en stor bygning, der havde plads til alle klasseværelser, samt i den anledning at nedsætte den bevilgede udgift til 300.000 kroner.

J. P. Jønson tilhørte Flertallet i Udvalget og var enig med delte. Det var derfor en tilsnigelse, når mindretallet ville tage ham til indtægt for sit forslag. Flertallet har fremmet denne sag med den størst mulige hurtighed for dog at få noget ud af den. Vi har derimod alle været enig om, at beliggenheden kunne være meget bedre.

Forleden dag kasserede vi kælderlejlighederne som uanvendelige til beboelse, og nu i dag vil Gram også kassere stuelejlighederne. Deri går man vist nok for vidt. Prisforskellen mellem Grams skolekaserne og de af os foreslåede skolepavilloner er 60.000 Kroner, og det kan vi nok tåle. Jeg vil opfordre borgmesteren til snarest muligt at få taget fat på arbejdet.

H. C. V. Møller sluttede sig til Gram.

Borgmester Dybdal ville derimod meget råde forsamlingen til at slutte sig til flertallets standpunkt, og takkede udvalget for den iver hvormed den havde fremmet sagen.

Flertallets forslag vedtoges med alle stemmer mod antisocialisternes.

Social-Demokraten 8. december 1908.

Valby Tidende nr. 195, juli-september 1908

"Korups Have" har til sit øvrige program føjet sangeren hr. Rolf Wøldicke, hvis smukke stemme får hjertet til at banke i brystet på mange små frøkener fra Valby og Vesterbro, fru Elna From og hr. Otto Petersen er programmets grundpiller. De har hver for sig og en for begge, henholdsvis når de optræder solo og som duettister sammen, erhvervet en stor popularitet der også udstrækker sig til det flinke lille orkester der under hr. Feldhusens ledelse stundom præsterer fantastiske underværker.

København 14. juli 1908.

Troldmanden i Valby

Der ligger ude på Carlsbergvej et lille etablissement som beskæftiger få mennesker som kendes af færre, og som ingen lægger mærke til. Det er Westermanns Fabrik for teaterrekvisitter o. lign.

Her residerer Troldmanden i Valby. Han er så beskeden at vi må trække ham frem for offentligheden for at vore læsere kan lære denne mand lidt at kende.

Når man ikke ved hvor man skal få en eller anden ting fremstillet, det være sig af jern, blik, blåler, papmache, glas eller trådfletning, så kan man bare gå ud til Westermann. Han kan lave det. Når teatrene skal spille udstyrstykker, så er det Westermann man tyr til. Alle østerlands skatte tryller han frem ved hjælp af pap og guldbronce. Han får bjerghulen til at funkle med sine hemmelighedsfulde skatte; det er ham der lægger den sølverne rustning over heltens brede skuldre, eller han klæder skuespilleren i fantastisk dyrehud så han ligner et væsen fra den græske oldtid.

Da Tivoli skulle lave sit nye etablissement "Guldregn" og man skulle bruge nogle vældige overflødighedshorn hvorfra pengene ustandseligt strømmede, var det Westermann, man måtte ty til. Man går aldrig fejl hos troldmanden der med al sin dygtighed er en sjælden brav og hæderlig mand som blot har den ene fejl at han arbejder for billigt. 

Med det samme vi er ved Guldregnetablissementet, bringer vi et portræt af Tivolis installatør Persson som har æren af det fikse arrangement i loftet, hvor lysene tændes og slukkes, samlet i kredse fra midten og udefter.

Han og troldmanden fra Valby har præsteret et smukt stykke arbejde i "Guldregn" hvortil ideen jo for øvrigt er udsprunget af Arne Petersens frodige tanke.

Aftenbladet (København) 17. juli 1908.

Telefontaksterne.

På et torsdag aften afholdt møde om telefontaksterne, hvortil 150-160 personer havde givet møde, vedtoges enstemmig følgende resolution:

"Valby Handelsforening og Valby Håndværkerforening og Valby Grundejerforening nedlægger en kraftig protest mod forhøjelse af telefonafgiften og mod det foreslåede tællesystem og udtaler sin stærke forundring vover den måde, hvorpå telefondirektør Johannsen optrådte over for det nye telefonudvalg, hvis valg han selv på det af de københavnske handelsforeningers fællesrepræsentation indvarslede møde anbefalede nedsat. Forsamlingen betragter det der nedsætte udvalg som fuldt kompetent til at føre underhandlinger med telefonselskabet og tilsiger det sig støtte i enhver retning, også om fornødent ved opsigelse af telefonen."

Social-Demokraten 31. juli 1908.

Ulykke på Valby Gasværk.

Porten stormes af arbejdssøgende. En murpille og den ene portfløj væltes og sårer to mennesker; deraf den ene livsfarligt.

På Valby Gasværk er der i går formiddags indtruffet et såre alvorligt ulykkestilfælde, oven i købet under omstændigheder man næppe har set tidligere. 

I lighed med hvad der finder sted på de andre gasværker - bl. a. Østre Gasværk - havde man til i går mellem kl. 9-11 averteret indskrivning af arbejdsmænd til den til den kommende vinter. Gasværket venter at få brug for omkring 100 mand, og henad kl. 9 stod der uden for porten over 300, hvoraf flere havde stået der fra den tidlige morgen.

Da det viste sig at alle ville ind på een gang, og man af hensyn til kontrollen og selve indskrivningen kun kunne tage dem holdvis ind, posteredes 4 uniformerede mænd, derimellem to portnere, ved indgangen mens driftsbestyrer Wissing og gasværkets medbestyrer i et lokale i nærheden indskrev arbejderne. Disse lukkedes ind i hold på 10 mand, og for at undgå unødvendig trængsel lukkedes de indskrevne arbejdere ud gennem en anden udgang.

Trods disse forsigtighedsregler og skønt indskrivningen skete hurtigt, steg de ventendes utålmodighed i den Grad. at flere af dem klatrede over den 8 fod høje mur; og da et ny hold kl 9.30 skulle lukkes ind, pressede alle på, så at pludseligt den ene murpille væltede og med den til samme fastgjorte portfløj.

De to portnere, som befandt sig indenfor, nåede at springe til side i rette tid og undgik derved to blive kvæstede. Værre gik det to yngre arbejdssøgende, der befandt sig i første række; de blev af de fremstormende slynget ud til siden og kom begge under den væltende pille. Skønt ulykken var åbenbar for alle, stormede de arbejdssøgende frem, trampede hen over de tilskadekomne for at nå indskrivningsrummet, og kun med besvær kunne driftsbestyreren få dem trængt tilbage under henvisning til at man dog først og fremmest måtte redde de tilskadekomne, og at der hertil krævedes ro og orden.

Heldigvis var pillen efter at have ramt to arbejdere trillet til siden, så at man hurtigt kunne få disse løftet op og båret ind i portnerlogen, hvorfra der sendtes bud efter ambulancevogne. Driftsbestyreren vaskede og forbandt sårene.

Den ene af de tilskadekomne, en yngre mand, Julius Sørensen, boende Landskronagade ?9, var sluppet forholdsvis heldigt, kun tæerne på den ene fod var knuste. Den anden, ligeledes en ung mand, Jørgen Hansen, hvis mor er ansat på gasværket, og hvis broder var med ham, var derimod blevet uhyggeligt tilredt. I faldet havde han slået panden mod stenbroen, men var samtidig blevet ramt af murpillen i nakken, hvorved der var fremkommet et gabende sår, der blottede hjernen, Desuden var den højre arm brækket. Han var selvfølgelig bevidstløs, og der er ikke meget håb om at hans liv kan frelses.

Endog under forbindingen var det umuligt at holde de arbejdssøgende tilbage. Gang efter gang trængte de sig ind i portnerlogen, hvor de udskældte driftsbestyreren og hans hjælpere. Først ambulancevognenes ankomst og de tilkomnes bortkørsel skabte lidt ro til veje. Indskrivningen blev selvfølgelig afbrudt.

Straks efter, at roen var genoprettet, lod driftsbestyreren sende bud til politiet om dette ulykkestilfælde. En mand sendtes herhen for at optage rapport. Der gik også bud til gasværkets murermester, hr. Mortensen, som straks kom tilstede. Så vidt man kunne se, var murværket forsvarligt, i alt fald efter almindelige fordringer. Sagen vil imidlertid nu blive genstand for en nærmere undersøgelse. 

På dem, der overværede ulykken, gjorde det skete et oprivende indtryk. Driftsbestyrer Wissing var endnu i aftes, da vi talte med ham, stærkt deprimeret, ikke mindst på grund af de arbejdssøgendes hensynsløse adfærd. "Netop for at ingen skal forsømme noget derved, sætter vi denne indskrivning til en søndag formiddag, hvorved vi giver afkald på vor fritid. Og for at ordne det på den for de arbejdssøgende bekvemmeste måde sørgede vi for at den udgående og indgående strøm ikke mødtes. Alligevel skete en ulykke som denne. Og ikke engang ulykken lader dem besinde sig."

- I formiddag vil der blive afholdt politiforhør i anledning af ulykken.

Nationaltidende 3. august 1908. Jørgen Hansen, Enghavevej 24, 2. sal døde den 10 august 1908.

Fingrene i maskinen. På maskinfabrikken Trekronergade nr. 74 (Valby) blev i går formiddags en af arbejderne, smedesvend Lundberg fra Valby ramt af en ulykke, idet han fik tre af sine fingre delvis afklippede i en maskine. Der gik straks bud til Frederiksberg Ambulance der hurtig ankom og bragte den sårede mand til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 20. august 1908, 2. udgave.

En cyklist under en arbejdsvogn. Klokken 1 i går middags indtraf et stygt sammenstød i Valby Langgade uden for nr. 68, hvor en cyklist, garver J. Hansen fra Mølle Alle nr. 23, kom ind under en arbejdsvogn, hvis hjul bibragte ham flere sår og brækkede hans ene arm.

Social-Demokraten 27. august 1908.

Hundetyve.

En tidligere straffet person Arvid Hansen kom i går ind til en handelsgartner i Valby og tilbød ham en ægte dansk hund for 15 kroner. Gartneren fattede mistanke og lod en betjent hente. 

Kort efter kom en  anden man Emil Holm ind til samme gartner med en colley som han ville sælge. Også i dette tilfælde sendte gartneren bud efter politiet som også anholdt denne mand. De tilstod begge at have stjålet en snes hunde.

Folkets Avis - København 11. september 1908.

Røveri på Vesterbro.

En enke efter en skibsfører Svendsen i Valby kom lørdag aften gående på Vesterbrogade.

Udfor apoteket kom en ung mand hen imod hende og slog hende pludselig så kraftigt i ansigtet, at hun faldt om på gaden. Derefter stjal han hendes citytaske, indeholdende 150 kr. i kontanter og en sparekassebog på 600 kr. som han dog ikke kan få hævet. Fyren satte i løb over igennem Westend-passagen. Folk råbte "stop tyven", og en ung mand løb over til en herre der stod med en cykel på den anden side af gaden og bad ham om at låne den for at sætte efter tyven.

Det fik han lov til, men herren så aldrig mere sin cykel, for den unge fyr havde været i ledtog med røveren.

Folkets Avis - København 21. september 1908.

Valby Tingsted 5, opført 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et fritidshjem for børn

I Valby er en komite bestående af kommunelærer Arnvig, arbejdsmand H. J. Johansen, købmand R. P. Madsen, fotograf Johs. Nielsen og typograf Gundorph Sørensen, nedsat med det smukke formål at oprette et fritidshjem for børn.

Motiveringen for hjemmet oprettelse ligger i den stærke tilflytning der i de sidste år har fundet sted. Det er væsentlig arbejderfamilier og småkårsfolk med stor børneflok der flytter til Valby, og forældrene er mange steder optaget af arbejde udenfor hjemmet fra morgen til aften. De små børn kan i sådanne tilfælde henvises til vuggestuer, folkebørnehaver og asylser, men mange af de børn der har nået den skolepligtige alder, vil når skoletiden er forbi, søge gaden hvor de vil være udsat for dårlig påvirkning og fristelser af enhver art. 

I fritidshjemmet kan børnene tilbringe deres tid med sund og munter leg med kammerater, ved let og fornøjeligt husflidsarbejde, ved havegerning o. desl. Komiteen har sikret sig et passende lokale og har brugsret af et større jordareal, så at hjemmet kan åbnes så snart de fornødne pengemidler er sikrede.

En husindsamling er nu i disse dage sat i gang, og man må håbe at den giver rigelige midler i kassen så at fritidshjemmet kan begynde sin virksomhed så snart som muligt.

Folkets Avis - København 29. september 1908.

Valby Tidende nr. 194, april-maj 1908

Ulykke på Valby Gasværk.

På det ny Valby Gasværk skete der i går eftermiddags en ulykke idet en 50-årig arbejdsmand Rasmus Johansen der bor i Sundevedsgade 37, styrtede ned fra en løbebro og brækkede venstre ben samt pådrog sig kvæstelser i ryggen. Han var bevidstløs da han blev ført til kommunehospitalet.

Folkets Avis - København 3. april 1908.

Automobiljagt efter en sindssyg

Som bevis på de mærkelige forretninger, der kan falde indenfor et moderne detektivbureaus virksomhed, kan vi fortælle følgende :

Bureauet er “Københavns kvindelige Detektivbureau", der for øvrigt er den eneste reelle forretning af denne art her i byen. Direktøren fru Martha Nielsen fik forleden anmodning af professor Jacobsen om at finde en gammel sindssyg dame, der skulle indlægges på hans klinik.

Familien frygtede, hun skulle gøre en ulykke på sig selv, for hun havde talt så meget om vand og drukning i den sidste tid; hun havde fået lov til at gå ud med en krans og var ikke vendt tilbage. Alt, hvad man vidste, var nummeret på den droske, som den gamle dame var kørt bort i. Det og så damens signalement blev opgivet detektiverne.

Fru Nielsen tog selv affære. Flygtningen havde 3 timers forspring, og når det gælder om at komme af med livet, kan man jo udrette utrolig meget i det tidsrum.

I automobil gik nu turen rundt til de forskellige droskeholdepladser, indtil den rigtige droske blev fundet på Kongens Nytorv. Kusken oplyste, at den gamle dame var stået af på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Kongens Nytorv og var gået ned imod havnen.

Nyhavn og Havnegade blev nu afsøgt og afhørt af raske detektivmedhjælpere, men det gav heldigvis intet resultat. Derimod erfarede man, at den 60 årige dame kort efter sin ankomst til Kongens Nytorv havde taget en anden droske, som hørte hjemme på Rådhuspladsen, og der fik man at vide, at denne droske havde ført hende ud til Roskilde Landevej, hvorfra hun var kørt tilbage til Rådhuspladsen.

Fra Rådhuspladsen var den mærkelige dame taget med en anden droske ud til Køge Landevej, og derud dirigerede fru Nielsen nu sit automobil. Gl Køge Landevej og Flaskekroen blev afsøgt, og sporet førte nu tilbage til Valby

I Valby havde den gamle åndssvage dame været så fornuftig at drikke kaffe i Valby Kro. Det tydede just ikke på selvmordstanker, og noget beroliget fortsattes jagten. I Valby havde man måttet skaffe den gamle kørelystne dame en anden droske, med hvilken hun var kørt til den gamle jernbanevold og derfra til Falkoner Alle.

Her endte jagten, undersøgelsen viste, at den gamle dame var gået op i en ejendom der for at besøge en slægtning, og detektiverne kunne nu efter en 3 timers automobiljagt meddele professoren, at hans patient var i gode hænder.

Men det er for resten værd at notere, at den gamle dame, efter hvad den sidste af hendes droskekuske oplyser, havde ladet sig køre endnu en lille tur frem og tilbage mellem Falkoneralle og Valby, inden hun havde besluttet sig til at gå op til familien i Falkoner Alle.

Jack.

Folkets Avis - København 6. april 1908.

Valby Langgade 6, opført 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ny kommuneskole i Valby.

I borgerrepræsentationens møde på mandag foreligger det længe imødeset forslag om opførelse af en ny kommuneskole i Valby. Som bekendt har forholdene længe været så slemme at man endog har måttet holde skole i et lokale over en hestestald.

Magistraten foreslår at bygge skolen på en af kommunens grunde ved Vigerslev Alle, hvor afløbsforholdene vil komme til at ligge lige op ad den ny hovedkloak der skal afløse Gåsebæksrenden.

Skolen foreslås bygget efter det såkaldte pavillonsystem der er bragt til anvendelse i England, Schweiz og Sverige. Man opnår derved at få en lavere og mere landlig bebyggelse, giver friere adgang til luft og lys, og undervisningen kan, om der udbryder smitsom sygdom blandt børnene i den ene pavillon, uhindret fortsættes i de andre.

Facaden kommer til at ligge mod Vigerslev Alle, og skolen kommer til at bestå af 5 pavilloner, hver bestående af kælder, 2 etager og kvist, og bag gymnastikhuset kan anlægges en skolehave. Der vil blive boliger til inspektøren, viceinspektøren og skolebetjenten samt haver til de to førstnævnte. Der bliver indrettet to gymnastiksale, og i en her indskudt mellemetage er der tænkt indrettet skolebade.

Skoledirektionen har tiltrådt stadsarkitektens plan, som vil koste 400.000 kr. at gennemføre. Dette beløb foreslås bevilliget af kapitalformuen.

Social-Demokraten 30. april 1908.

Den lemlæstede fra Valby. Som omtalt blev en mand frygtelig lemlæstet af et tog bag Carlsberg den 2. maj tidlig om morgenen. Såvidt politiet har kunnet oplyse er den afdøde en i Sverige i 1887 født tjenestekarl Armstrøm.

Social-Demokraten 5. maj 1908.

Hospitalsdag.

Det var "hospitalsdag" i går, hvorved forstås at der på gaderne indsamledes bidrag til det Bang'ske Børnehospital med tilhørende børnepoliklinik i Valby.

Indsamlingen er foregået i de senere år, men har en meget stilfærdig karakter. Den var i går anlagt på den måde at drenge kørte i gaderne med små lysmalede vogne, på hvilke der var ophængt gule bøsser til milde gaver, ligesom der på de flest af byens torve og stærkt befærdede strøg var opstillet borde, fra hvilke damer solgte blomster til fordel for den bang'ske virksomhed.

Nogen egentlig opsigt vakte arrangementet ikke, men der lagdes dog mærke til indsamlingen når de små vognes klokker ringede stilfærdigt og påmindede vejfarende. Og damerne tiltrak sig så megen opmærksomhed at der ofredes adskillige bidrag ved deres borde. Blomsterne fortalte om forår, skønt det kolde vejrlig mindede om det modsatte, og måske bidrog det til at mange mennesker kom til at tænke på de små syge for hvis skyld indsamlingen foregik.

Sidste år behandledes ca. 80 børn på Bangs Børnehospital i Valby i ca. 2.500 sygedage. Ledelsen, i hvilken dr. Fabricius Bjerre har ordet som hospitalets læge, ønsker navnlig at udvide virksomheden derhen, at der kan uddeles mælk til fattige hjem med små børn. Hospitalet der er beliggende på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] i Valby, har kun 12 senge, men kunne trænge til udvidelse.

Gårsdagens indsamling bragte et ganske godt resultat.

Social-Demokraten 7. maj 1908.

Valby Langgade 52, opført 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby. Vej- og belysningsforhold.

Jeg skrev for nogen tid siden en artikel, hvori jeg fremdrog de rent fortvivlede skoleforhold i det i mange henseender idylliske Valby. Det glæder mig nu at kunne konstatere at denne sag allerede er i den bedste gænge, for så vidt som magistraten har foreslået at bygge en helt nu og fuldt ud moderne skole herude, en foranstaltning som både befolkningen og måske ikke mindst lærerne vil være magistrat og borgerrepræsentation meget taknemmelig for. Kun tør jeg måske yderligere på disse ærede medborgeres og egne vegne udtale håbet om inden alt for længe at se skolen opført og taget i brug.

Men det jeg i dag ganske særlig ville henlede magistratens og specielt borgmester Marstrands opmærksomhed på er nogle vej- og belysningsforhold der griber forstyrrende ind i mange valbygenseres og landboeres sindsligevægt.

Nogle vældige vandrør der er anbragt på Gammel Jernbanevej i hele dens længde, fortæller nemlig med al ønskelig tydelighed at kommunens arbejdere en skønne dag vil begynde at bryde denne vej op. Nu er det imidlertid således, at alle de landboere der kommer til byen pr. vogn, er henvist til at benytte denne i øvrigt ret unaturlige forbindelse mellem Gammel Køgevej og Valby Langgade, fordi den naturlige forbindelse, Toftegårds Alle på et latterligt lille stykke endnu er privat vej. Spørgsmålet er nu om disse landboere, hvis Gammel Jernbanevej spærres eller færdslen blot hindres, ikke vil køre en anden vej, udenom byen, hvad der naturligvis vil skade denne. 

Hvorfor åbnes Toftegårds Alle ikke for færdslen? Den har dog så mange fordele frem for Gammel Jernbanevej som forbindelse mellem Køgevej og Valby Langgade. For det første er det en næsten lige, og derfor den korteste linje, for det andet har den et nogenlunde jævnt fald, og for det tredje er udkørslen i Valby Langgade, som følge af alleernes bredde og sporvejsskinnernes beliggenhed, langt mindre farefuld end fra Gammel Jernbanevej. Denne vej stiger endog ret stærkt i næsten hele sin længde fra landevejen til Langgade. Kun det sidste hundrede alen er der et meget stærkt fald. Hjørnet af Gammel Jernbanevej og Valby Langgade er meget skarpt, således at de sporvogne der kommer oppefra - som regel i stærk fart, hvad der også gælder de mange cyklister der daglig færdes her - absolut først kan ses når man kommer helt ud i Langgade. At der her ligget gemt en betydelig fare for sammenstød, er givet. 

Der siges at det er den bekendte pølsefabrikant Claus Hansen der er ejer af omtrent halvdelen af grundene ved Toftegårds Alle, som ikke vil tillade offentlig færdsel i alleen. Men er det ikke ganske meningsløst, at en enkelt grundspekulant på den måde skal have lov til at lægge sig i vejen for offentlige interesser, og ejer magistraten ikke magtmidler som den kan anvende i et sådant tilfælde? Hvorfor overtager kommunen ikke alleen og gør den til offentlig vej.

Heller ikke er vi tilfredse med belysningsforholdene herude. Vi må virkelig have lys i Valby, hr. borgmester! Vi valbygensere er meget stolte af den prægtige nyanlagte Vigerslev Alle, men vi er lidt misundelige når vi om aftenen ser den fornemt stå og vigte sig med de mange lys som magistraten med rund hånd har strøet ud over den, og vi bliver ganske særlig, når vi ser på den lille stump af Køge Landevej som skal føre os ud til alleernes eldorado. Denne vej hen ligger nemlig i et tungt og knugende mørke der bliver endnu mere uhyggeligt når man kommer fra den fornemme Vigerslev Alle.

Hr. borgmester! Lad os få et par lygter på denne vej! Lad os også få lidt mere lys i forskellige andre steder i byen - Toftegårds Alle trænger også svært - ellers tør jeg ikke love at vi fremdeles forbliver de tålmodige og fordringsløse borgere vi nu er.

Chr. Nielsen

Social-Demokraten 28. maj 1908.

Skolen i Valby. Fra en hestestald til et slot.

Borgerrepræsentanterne gispede efter luft i aftes, så trykkende lå varmen over salen. Forhandlingerne blev derfor ganske kortvarige, og et par sager udgik af dagsordenen. Formanden kunne således hæve mødet kl. 9 og så gik alle i Tivoli.

Den eneste store sag var den ny skole i Valby. Den gamle skole er, som bekendt, elendig. Et af klasseværelserne er en tidligere hestestald. Men det vil borgmester Dybdal ikke gerne tale om.

Nu får Valby sig en skole til 400.000 kr, vistnok på hjørnet af Vigerslev Alle. Det bliver et rent slot i den lille by. Diskussionen om skolen var yderst mat, dog syntes der at være nogen misstemning mod skolens beliggenhed, og helt udelukket er det ikke at man vælger en anden byggegrund.

Folkets Avis - København 2. juni 1908.

Sagfører Peschardt og byggeforeningerne. Peschardt fotograferes til forbryderalbummet.

Foruden de byggeforeninger vi allerede har omtalt, har sagfører Peschardt bedraget endnu en forening, nemlig byggeselskabet "Selveje" der har opført en række små nydelige huse for enden af Valby Langgade ved jernbaneoverskæringen. 

Selskabet stiftedes for 4 år siden og har i alt opført 50 huse der væsentligst bebos af arbejdere. Også dette selskab er blevet bedraget, ganske på samme vis som de andre foreninger: ved lån i Den Lille Lånekasse på obligationer som Peschardt ikke havde rådighed over. Hvor stort et beløb dette drejer sig om i dette tilfælde, er endnu ikke oplyst, men det er rimeligvis heller ikke her småsummer det gælder. Også denne forening havde fået statslån til opførelsen af sine huse, og Peschardt var derved på en måde kommet til at stå som statens repræsentant overfor foreningen, hvilket selvfølgelig atter i høj grad bevirkede at foreningens medlemmer ikke faldt på at nære mistillid til ham.

Alt i alt er de tre byggeselskabet "Gimle" på Amager og "Venners Hjem" og "Selveje" i Valby blevet bedraget af Peschardt for flere hundrede tusinde kr.! Og de mennesker der lider dette tab, er alle småfolk, arbejdere og mindre næringsdrivende, som nu for flere vedkommende har mistet at hvad de ejer og har!

I arresten er Peschardt fattet og koldblodig, næsten ligeglad, og der er ikke den mindste anger at spore hos ham over alle de ulykker han har forvoldt. Kun forleden da han skulle fotograferes og måles til forbryderalbummet, mærkedes der nogen nervøsitet.

Dette var så meget mere forståeligt som den politimand der foretog målingen, netop var medlem af en af de bedragne byggeforeninger, "Gimle" på Amager.

Social-Demokraten 7. juni 1908.

Venners Hjem er Trekronergade

Sagfører Peschardts bedragerier

Efter at nu både overretssagfører Hvass og sagfører Peschardt har afgivet deres opgørelser over Peschardts bedragerier, har assessor Obelitz atter genoptaget forhørene. Da det materiale der skal gennemgås, er meget betydeligt, kan forhørene næppe ventes afsluttede før om et par måneders tid.

Hvad selve bedragerierne angår, er det nu oplyst at det beløb Peschardt har snydt byggeselskabet "Selveje" i Valby for, udgør ca. 90.000 kr. Selskabet "Gimle" har han, som tidligere meddelt, snydt for 100.000 kr. og selskabets "Venners Hjem" for 44.000 kr!

Alt i alt er altså disse tre selskaber der næsten udelukkende omfatter småfolk og middelstandsfolk, blevet bedraget for 234.000 kr.! Penge som den flotte sagfører og skydebroder udelukkende har brugt til at solde for!

Der er for øjeblikket gjort skridt til at få disse selskabers kreditorer til at give henstand og afslag, så selskaberne kan reddes fra fallit. Om det vil lykkes, vil tiden vise.

Social-Demokraten 27. juni 1908.

Valby Tidende nr. 193, januar-marts 1908

Vandmangel i Valby.

Fra beboere i Valby har vi modtaget flere klager over vandmangel derude der er meget følelig, og som endog under ildebrandstilfælde kan få vidtrækkende følger.

Valby Vandværk kan ikke skaffe tilstrækkeligt vand. Der arbejdes ved pumpeværket fra kl. 3 om morgenen til kl. 10 om aftenen, men allerede ved 2-3 tiden om eftermiddagen er beholderen tom, og den assistance der henad aften kommer fra Københavns Vandværk er ganske utilstrækkelig.

Årsagen til vandmanglen menes at være den at der drages vand fra Taastrup over Vigerslev og Valby til Københavns Vandværks bassin i Søndermarken. Om rigtigheden af denne påstand kan vi ikke udtale os. Men vi skal hermed bringe vandmangel-klagerne frem for rette vedkommende, idet vi håber der må blive sat en undersøgelse i gang straks.

Foruden den store betydning vandet har i husholdningen, er der som sagt hensyn at tage til ildebrand. For nogle uger siden udbrød der en aften ild hos manufakturhandler Frank på Valby Langgade, og på det tidspunkt var der ingen vand i vandrørene! Nu var det en mindre brand. - men sæt, det havde været en større! Hvem påtager sig ansvaret for det frygtelige der kan ske?

Valby er i stadig vækst, og befolkningen i stærkt tiltagende. Om kort tid begynder det nye store væveri der er flyttet herover fra Vejle, sin virksomhed med 800 arbejdere og den ene høje beboelseskaserne rejser sig efter den anden. Opkommer der ild i de øvre etager i et af disse huse, så kan man næppe klare sig så nemt som hos manufakturhandler Frank hvor nogle raske sporvognsfunktionærer besørgede vandet bragt til brandstedet pr. spand!

Social-Demokraten 4. januar 1908.

Gammel Jernbanevej 21 er opført i 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Folkebørnehave i Valby.

Der har været en meget stærk tilgang til folkebørnehaven i Dalgas Alle, Valby. Ledelsen har derfor besluttet at søge oprettet en ny børnehave i denne bydel.

I den anledning afholdes i aften onsdag kl. 8.30 et offentligt møde i afholdshjemmet "Skovly", Valby Langgade hvortil forældre indbydes.

Typograf Gundorph-Sørensen forelægger planen, der går ud på at den nye børnehave skal have lokale i "Skovly" der som beliggende i den gamle del af Valby, på en for beboerne heldig måde vil komme til at supplere den ældre børnehave der som bekendt ligger i Valbys udkant i de der opdukkende nye kvarterer.

"Skovly"-børnehaven kommer altså til at imødekomme kravet fra den særlig folkerige og tættst bebyggede del af Valby.

Det er "Valby Afholdslag" der står som indbydere til mødet i aften, men enhver er selvfølgelig velkommen og mødet er fuldstændig offentligt.

Social-Demokraten 22. januar 1908.

Hjørnet af Carl Jacobsensvej og Trekronergade 122. Bygningen er oprindelig opført til Tuxhams Maskinfabrik. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ulykkestilfælde i et bomuldsspinderi. En i Valby Langgade 4 boende arbejdsmand Valentiner der arbejdede i bomuldsspinderiet i Valby Langgade 68, kom i går middags alvorligt til skade med sin ene arm, som han fik ind i maskinen. Den tilskadekomne blev af ambulancen kørt til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 7. februar 1908.

Dagen i går bragte en ny fallit, nemlig aktieselskabet "Københavns Bryghus". Dette bryggeri som startedes for et års tid siden og har fabrik i Valby, har allerede længe haft store pengevanskeligheder og har nu altså ikke kunnet holde den gående mere.

Selskabets forman er direktør Carl Martens og som administrerende direktør fungerede direktør Hummeluhr.

Social-Demokraten 15. februar 1908. Uddrag.

Indbrud på en arbejdsplads. Stort pengetyveri i går.

I Skolegade i Valby opføres for tiden et stort fabrikskompleks, et bomuldsspinderi. Arbejdet ledes af ingeniør, cand. polyt. O. Scambye.

I går havde han modtaget 265 kr. til en udbetaling, og lagt pengene, sammen med 75 kr. af sine egne penge, ned i en pult i sit interimistiske kontor på arbejdspladsen.

En halv time efter var pulten brudt op, og de 340 kr. samt 20 kr. i frimærker forsvundne. En bankbog på 3.600 kr. fandtes senere henkastet på gaden et stykke borte.

AF pengene var de 200 kr. i lutter nye 5-kronesedler. 100 kr. i 10 kronesedler og resten i sølv.

Politiet blev straks underrettet om tyveriet, og det har i forvejen en anmeldelse på et lignende tyveri fra teglværket derude.

Folkets Avis - København 23. februar 1908.

Stjålet 400 kr. i Valby. Forrige nat er der sket indbrud på byggepladsen ved det nye bomuldsspinderi i Skolegade, Valby. I arkitekt Skambyes tegnestue der var indrettet i en interimistisk træbygning, har tyvene bemægtiget sig 400 kr. i kontanter, og de har fjernet sig med det gode bytte uden at efterlade spor.

Social-Demokraten 23. februar 1908, 2. udgave.

Skoleforholdene i Valby.

Valby er i rivende udvikling. Det fremgår bedst af den kolossale tilgang af skolebørn, men denne tilgang har medført at skoleforholdene i Valby er i en højst miserable forfatning.

Det er knap 10 år siden den første moderne skole rejstes i Valby. Denne opførtes af Hvidovre Kommune og havde plads til 8 klasser. Senere har Københavns Kommune udvidet denne med 14 nye klasser, således at der på selve kommuneskolen nu er plads for i alt 22 klasser.

Foruden selv skolen har man imidlertid måttet indrette filialer rundt omkring i byen, i alt 11 klasser, og det er navnlig disse filialer, jeg finder trænger til at drages frem til offentligt eftersyn for om muligt at bidrage til deres snarlige forsvinden til fordel for en bedre og mere moderne ordning.

Det er ganske betegnende at folkevittigheden straks har fundet øgenavne til disse filialer. Noget som "den gamle skole" giver sig naturligvis af sig selv, fordi det betegner den skole der afløstes af den nye, men når man har set lokaliteterne, forstår man endnu bedre hvor berettiget navnet "den gamle skole" er.

Og dog, i forhold til filialen

"Stalden"

står den omtrent som et moderne automobil til en gammel, firspændig karosse.

Navnet "Stalden" har folkevittighede naturligvis udledt af den omstændighed at skolen virkelig er indrettet i en staldbygning!

I nederste stok er der endnu hestestald, mens loften og tagetagen er indrettet til skolelokaler. Op til disse lokaler fører dels en trætrappe, der er lige så stejl som Venstres modstand mod militærudgifternes nedsættelse, og dels en i fri luft anbragt jernvindeltrappe, der skulle synes ganske livsfarlig for de småpoge der er henvist til at benytte den. Navnlig ved vintertid, når der lægger sig sne og is på jerntrinene, synes trappen ganske livsfarlig.

Når jeg siger at disse lokaler er meget langt fra at tilfredsstille de krav man i vor tid stiller til et skolelokale, bruger jeg et særdeles mildt udtryk. For det første savnes der i høj grad lys. Hvert lokale er ca. 11 x 9 alen i omfang. Lovens krav om lys fra venstre side kan på ingen måde siges at være opfyldt, med mindre det blot skal forstås sådan at vinduerne skal være til venstre for børnene. Det er de nemlig, men hvilke vinduer! I hver klasse er der 3 hver med 4 meget smalle ruder, og det siger sig selv, at her kan ikke være tale om tilfredsstillende lys. Loftshøjden er kun 4' 7'', og der findes intet rum hvor børnene kan anbringe træsko eller overflødigt tøj. At atmosfæren i et sådant rum hvor der skal sidde indtil 36 børn er frygtelig, er en selvfølge. I nogle af lokalerne er skolebordene på grund af den alt for indskrænkede plads, anbragt umiddelbart op ad kakkelovnen, blot i et par alens afstand. Enhver vil ved selvsyn kunne overbevise sig om at der ofte fyres således at kakkelovnen er rødglødende, hvad der naturligvis også er nødvendigt for at opvarme lokalet. Da der ikke findes kakkelovnsskærme, bliver de ulykkelige børn der får pladsen nærmest kakkelovnen, halvstegte hver dag. 

I tagetagen er det endnu værre med lysforholdene. Her er kun nogle små tagvinduer af endnu mindre belysning end dem der er anbragt i første stok, hvor dog de nærmest vinduerne siddende børn får lidt lys, men i loftetagen er halvmørket ligeligt fordelt over hele rummet. Heroppe er atmosfæren også endnu mere fordærvet, fordi der er lavere til loftet som følge af det skrå tag.

Om ly for børnene i frikvartererne er der slet ikke tale. Det eneste sted de har at gemme sig, er på trappen og - på retiraderne. Men her kan man dog ikke godt forlange at børnene også skal indtage deres måltider.

Som man ser er "Stalden" just ikke noget mønster af en skole, og dog findes der en anden filial der siger sparto til "Stalden".

Denne filial har man givet det mystiske navn

"Huggehuset"

Straks man hører navnet, foresvæver der en noget om brutale lærere der uddeler hug over en lav  sko. Det er dog ikke af denne grund skolen har fået navn. Dette stammer fra at der tidligere har været værksteder i lokalerne.

Egentlig kunne de to filialer godt gå under fællesnavnet "Stalden". Alt hvad jeg har sagt om denne, gælder i fuldt mål "Huggehuset", dog måske med den forskel at lysforholdene er lidt bedre. Til gengæld er "Huggehusets" omgivelser af en sådan natur at man med fuld ret kan sige selv det allermindste hygiejniske krav er uopfyldt.

På tre sider er "Huggehuset" omgivet af retirader, og på den fjerde side er direkte adgang til en hestestald. Der er blot en dør mellem skolelokalet og stalden, ganske som mellem storbøndernes karlekamre og hestestalde. 

I forbindelse med "Huggehuset" bør der slet ikke være tale om atmosfærens beskaffenhed i skolelokalerne, man bør udelukkende holde sig til omgivelserne. Som bemærket møder øjet hvor man end vender sig, mogkuler, retirader, skarnbøtter og stalde. Det er ikke således at alt dette er anbragt i nogen afstand, nej det ligger klods op ad døre og vinduer. Hvilken duft disse rariteter er i stand til at udsende, kender enhver, og det er ganske utroligt om en skoles anbringelse i disse omgivelser ikke skulde stride med sundhedsvedtægten. Hvad nytter det man træffer bestemmelser om at der skal være en vis mængde luft til hvert barn, når denne luft er forpestet, og dette er ingenlunde noget stærkt udtryk i det foreliggende tilfælde.

Der siges at man ude i Valby for tiden står i begreb med at tigge sammen til en ny kirke. Hvis det er sandt, betragter jeg en sådan handling som ganske ukristelig! Er Jesuskirken for lille. Nuvel, så lad os holde gudstjeneste i "Stalden", i "Huggehuset" om det skal være. Det er dog for de flestes vedkommende kun en gang om ugen, det kunne vi vel holde ud. Men at spærre børnene inde dag efter dag i disse rum, det burde forbydes.

Derfor, I gode borgere: Byg skoler i stedet for kirken! Husk at Kristus sagde: Lad de små børn komme til mig. Mon ikke også dette kunne udlægges således at vi har de største forpligtelser over for de små?

Chr. Nielsen

Social-Demokraten 1. marts 1908.

Brand på Valby Gasværk. 30.000 tønder koks antændte.

Sent i går eftermiddags opdagede driftsbestyreren på Valby Gasværk ude ved Vigerslev at der var ild i en af de store koksbunker der ligger oplagrede ude på gasværkets plads.

Ilden der utvivlsomt er opstået ved selvantændelse, havde fat i en koksbunke på en halv snes tusind tønder, men da denne stod i direkte forbindelse med en anden bunke af dobbelt så stort indhold, og det, da værkets egne folk var sat i gang med at sprede koksene, opdagedes at ilden havde forplantet sig også herover, tilkaldtes Københavns brandvæsen pr. telefon.

Der mødte først en fuldmægtig med en enkelt sprøjte, men da det hurtigt viste sig at denne intet formåede at udrette, alarmeredes dampsprøjten ved ottetiden, og vicebrandinspektøren tog ud til gasværket for at lede slukningsarbejdet.

I løbet af aftenen og natten har sprøjterne været i uafbrudt virksomhed med at dænge vandmasser over koksbunkerne, og brandfolkene sammen med gasværkets eget personale med at sprede og lempe koksene, men arbejdet var endnu sent i nat ikke tilendebragt, om det end kunne siges at al fare for ildens videre udbredelse var forbi.

Om skadens omfang kan endnu intet bestemt udtales.

København 4. marts 1908.

Brand på Valby Gasværk.

I aftes ved 7-tiden blev brandvæsnet alarmeret til Valby Gasværk hvor der var opstået ild i en af de store koksbunker.

Allerede om eftermiddagen havde arbejderne bemærket at det brændte i bunken og var gået i gang med slukningsarbejdet. Man troede også at man havde fået bugt med ilden, da den pludselig en times tid efter brød ud i lys lue, og brandvæsnet måtte da tilkaldes. Under anførsel af vicedirektør Lisberg og fuldmægtig Vissing mødte man med stor udrykning, og en dampsprøjte blev straks sat i virksomhed.

Den koksbunke hvori ilden havde fat, talte ca. 30.000 tons koks.

Først efter flere timers arbejde var man så vidt at sprøjterne kunne indstille arbejdet og det meget besværlige oprydningsarbejde kunne begynde.

Social-Demokraten 4. marts 1908.

Branden i koksbunkerne.

Den i går omtalte brand i Valby Gasværks store koksbunke lod sig ikke kvæle i løbet af gårsdagen, trods de vældige vandmasser som blandt andet dampsprøjten dyngede ned over den. Her er da også tale om en koksmængde på op imod 30.000 tønder, og det viste sig nødvendigt at holde dampsprøjten på arbejde hele natten til i dag.

Der vil - som erfaringerne fra lignende brande har vist - hengå flere dage før ilden endelig er slukket.

Social-Demokraten 5. marts 1908.

Koksbranden. Hele dagen i går var dampsprøjten i fuld virksomhed med at slukke branden i koksoplaget på Valby Gasværk. Klokken 10 i aftes tog et nyt brandmandskab derud til afløsning, og det ansås for givet at dampsprøjten måtte holdes i gang hele natten.

Social-Demokraten 6. marts 1908, 2. udgave.

Koksbranden afsluttet. Endelig i går eftermiddag ved 3-tiden blev dampsprøjten hentet hjen fra koksbranden ved Valby Gasværk, hvor den har været i virksomhed dag og nat det meste af ugen.

Det efterlodes dog et vagtmandskab bestående af en sprøjtefører og 3 brandmænd som dirigerede en slange fra brandhanen og er parat til at skå alarm hvis ilden uventet skulle tage stærkt fat.

Social-Demokraten 8. marts 1908, 2. udgave.

Møde i Valby.

Borgerrepræsentant Jønson angriber præstefordummelsen og præstesækken.

I aftes afholdtes offentligt møde i Korups Have om emnet: Er der trang til flere kirker i Valby?

Spørgsmålet er, som omtalt her i bladet, blevet brændende, fordi nogle missionsmænd i de senere dage har arbejdet for opførelsen af en kirke i den ny del af Valby.

Ea talrig forsamling havde givet møde, og navnlig borgerrepræsentant J. P. Jønsons glimrende indledningsforedrag hilstes med stærkt bifald.

Vi refererer:

Hr. Sofus Petersen bød velkommen. Børstenbinder Larsen valgtes til dirigent.

Borgerrepræsentant J. P. Jønson: Jeg er blevet forbavset over at høre, at der nu skulle være trang til en ny kirke i Valby. Der er efter min anskuelse rigelige forsamlingslokaler, både til verdsligt og kirkeligt brug. Vi har således Jesuskirken og "Efata". De store summer, som er indsamlede til Kirkefondet, til dels blandt Vestkystens fattige Fiskere, kunne anvendes bedre end til disse prægtige kirker. Men teologerne presser på for at bygge kirkerne og derved skaffe sig selv embeder. Og staten tvinger alle til at yde denne kirkeskat, selv om man har udmeldt sig af Folkekirken. Venstre har nu skaffet os en slet kirkeligningslov. Til 1903 bestemte loven, at Københavns Borgerrepræsentation havde indflydelse på kirkebyggeriet, men I. C. Christensen fik strøget disse bestemmelser. Befolkningens repræsentanter har nu intet at skulle have sagt. Præsterne bestemmer det hele. Men hver ny kirke kræver ekstraudgifter for befolkningen. Ministeren vil selvfølgelig afstive sin politik med denne kirkevenlighed. Siden 1903 har København ydet 566.000 kr. til vedligeholdelse af kirkerne, og i år er der atter pålignet 100.000 kr. Disse umådelige summer skal i henhold til lovene anvendes til reparation af kirkerne. Men loven bliver omgået. Sankt Paulli Kirke kræver således 2500 kr. til lys og varme - det er meget til disse poster. En præst og en klokker kræver 250 kr. til telefon. Dette er heller ikke reparation! En anden præst forlanger 600 kr. til et gulvtæppe. Således bryder præsterne loven.

D'hrr. har i de senere år benyttet lejligheden til at forhøje deres løn med 100 procent -  som befolkningens betaler. I 1903 betalte København 309.000 kr. til præsterne, nu betaler vi 716.000 kr., dette er en kolossal lønstigning. Hvis de organiserede Arbejdere havde forlangt en lignende lønforhøjelse, ville præsterne have modarbejdet dem.

Så indvendes, at befolkningen kan gøre sin indflydelse gældende gennem menighedsrådene. Men uheldigvis skal folk melde sig for at blive optaget på valglisten. Og kun 10.000 har gjort sig den ulejlighed, og heraf stemte kun 2900 på kirkenævnet. Dette er ingen repræsentation for København.

Foredraget blev hyppigt afbrud af stærk tilslutning. Og da Jønson sluttede med en flammende opfordring om at modarbejde Indre Mission, bruste et stormende bifald fra den tætpakkede forsamling.

Pastor Ussing: Man påtænker ikke for tiden at bygge en ny kirke i Valby. Sagen er den, at en kreds af kristne har købt en grund til en ny men der er aldeles ingen planer oppe om at bygge en kostbar kirke - i alt fald ikke foreløbig. Nej, vi har kun sikret os en grund i tide, før den steg for stærkt. Jeg er som Jønson imod, at der udskrives en kirkestat, som folk ikke har lyst til at betale. Men offenligheden er ikke blevet bebyrdet med 1 øres udgift i anledning af de kirker, som Kirkefonden har bygget. Vi præster har gjort alt muligt for at hindre denne kirkeligningslov. Det er nederdrægtigt at folk uden for statskirken skal yde til denne. Lad os derfor arbejde imod denne grundlovsparagraf.

Sofus Petersen: Kirkens forhold bør hurtigst ordnet ved lov, og man bør derfor lade kirkebyggeriet hvile foreløbig. Der hersker kun en tilsyneladende trang til flere kirker. Vel stiger befolkningen i yderkvartererne, men man må samtidig huske på at den indre bys befolkning daler, således at der bliver bedre plads i kirkerne her. Det glæder mig at pastor Ussing erklærer sig imod at befolkningen i al almindelighed skal yde til kirken. Men hr. Hammerich som har god føling med præsterne, udtalte i rigsdagen at Københavns Kommunalbestyrelse ikke skal have indflydelse på kirkeligningen.

J. P. Jønson: Skal vi have lettelser i kirkeskatterne, bliver det ikke præsterne som skaffer dem. Nej, befolkningen må selv tage sagen i sin hånd. Præsterne burde have protesteret mod vore store kirkeskatter.

Typograf Gundorph Sørensen krævede ligeledes en ny skole og anbefalede børnehaverne.

Endvidere talte dr. Duurloo, som krævede en ny skole, gasværksarbejder Johansen, hr. Spangenberg og tilskærer Lundgreen som alle under forsamlingens tilslutning rettede skarpe hug mod præstevældet.

Endnu havde flere talere ordet, og det interessante møde sluttede først ved midnatstid med vedtagelsen af en resolution imod en ny kirkes opførelse i Valby.

Resolutionen krævede endvidere at der snarest bør arbejdes hen til en adskillelse mellem kirke og stat.

Social-Demokraten 13. marts 1908, 2. udgave.

Fra Valby-mødet.

Vi har modtaget følgende:

Hr. borgerrepræsentant, tapetserer J. P. Jønson!

Undertegnede der var tilhører ved protestmødet i Korups Have, føjer sig foranlediget til at protestere mod den mildest talt mærkelige måde de herrer ledere af mødet fik vedtaget deres resolution på. Den var så uparlamentarisk som vel muligt.

På trods af at der var stillet ændringsforslag, og på trods af at mange ønskede en diskussion af resolutionen, sætter man denne under afstemning, og hæver derefter mødet, uden at tillade diskussion af resolutionen.

Det er mig en gåde at lederne og dirigenten kan gå med dertil, da man vel må antage at de herrer i borgerrepræsentationen har kendskab til hvad parlamentarisk skik er.

Når d'herrer hævder så stærkt at der er frihed og lige ret for alle, så kan jeg ikke forstå hvordan de herrers synspunkt kan forenes med deres fremgangsmåde på protestmødet, for hvis det er på den måde de herrer fortolket ordene "frihed" og "lige ret", så synes det mig at være sådan at ordene kun er tomme fraser.

Ærbødigst

Herman Jensen, Mølle Alle 8, 2.

København 17. marts 1908.

Overkørt.

En vogn tilhørende en hr. Poulsen i Valby, overkørte i går på hjørnet af Tingvej og Amagerbrogade en cyklist som kom ret alvorligt til skade. Han blev i en ambulancevogn kørt til hospitalet.

København 19. marts 1908.

Folkebørnehaver åbnes.

I Valby, afholdshjemmet "Skovly" og på Frederiksberg, Lollandsvej 29 åbnes på onsdag den 1. april to nye folkebørnehaver.

For Valbys vedkommende modtages daglig indmeldelser i "Skovly"; det ville være nskeligt at indmeldelserne sker snarest muligt af hensyn til anskaffelsen af det nødvendige materiel. Lokalet i "Skovly" er især let tilgængeligt for den tættest bebyggede del af Valby samt for beboerne i Trekronergade og omliggende kvarter, fra hvilken adgangen lettest sker ad den nye jernbanebro ved Gammel Jernbanevej.

Valby har altså nu to børnehaver, nemlig foruden den nye også den tidligere oprettede i Dalgas Alle 13. I alt er der oprettet 8 børnehaver her i byen og omegn.

Social-Demokraten 28. marts 1908, 2. udgave.

Ulykkelig brydekamp.

I gården til ejendommen Valby Langgade nr. 90 legede et par smådrenge i går brydekamp. Under denne gled den ene af dem, en søn af forpagter Jespersen, imidlertid og faldt så uheldigt at han fik brud på det ene lårben.

Drengen blev i en ambulancevogn kørt til Kommunehospitalet.

København 28. marts 1908.