Vandmangel i Valby.
Fra beboere i Valby har vi modtaget flere klager over vandmangel derude der er meget følelig, og som endog under ildebrandstilfælde kan få vidtrækkende følger.
Valby Vandværk kan ikke skaffe tilstrækkeligt vand. Der arbejdes ved pumpeværket fra kl. 3 om morgenen til kl. 10 om aftenen, men allerede ved 2-3 tiden om eftermiddagen er beholderen tom, og den assistance der henad aften kommer fra Københavns Vandværk er ganske utilstrækkelig.
Årsagen til vandmanglen menes at være den at der drages vand fra Taastrup over Vigerslev og Valby til Københavns Vandværks bassin i Søndermarken. Om rigtigheden af denne påstand kan vi ikke udtale os. Men vi skal hermed bringe vandmangel-klagerne frem for rette vedkommende, idet vi håber der må blive sat en undersøgelse i gang straks.
Foruden den store betydning vandet har i husholdningen, er der som sagt hensyn at tage til ildebrand. For nogle uger siden udbrød der en aften ild hos manufakturhandler Frank på Valby Langgade, og på det tidspunkt var der ingen vand i vandrørene! Nu var det en mindre brand. - men sæt, det havde været en større! Hvem påtager sig ansvaret for det frygtelige der kan ske?
Valby er i stadig vækst, og befolkningen i stærkt tiltagende. Om kort tid begynder det nye store væveri der er flyttet herover fra Vejle, sin virksomhed med 800 arbejdere og den ene høje beboelseskaserne rejser sig efter den anden. Opkommer der ild i de øvre etager i et af disse huse, så kan man næppe klare sig så nemt som hos manufakturhandler Frank hvor nogle raske sporvognsfunktionærer besørgede vandet bragt til brandstedet pr. spand!
Social-Demokraten 4. januar 1908.
Folkebørnehave i Valby.
Der har været en meget stærk tilgang til folkebørnehaven i Dalgas Alle, Valby. Ledelsen har derfor besluttet at søge oprettet en ny børnehave i denne bydel.
I den anledning afholdes i aften onsdag kl. 8.30 et offentligt møde i afholdshjemmet "Skovly", Valby Langgade hvortil forældre indbydes.
Typograf Gundorph-Sørensen forelægger planen, der går ud på at den nye børnehave skal have lokale i "Skovly" der som beliggende i den gamle del af Valby, på en for beboerne heldig måde vil komme til at supplere den ældre børnehave der som bekendt ligger i Valbys udkant i de der opdukkende nye kvarterer.
"Skovly"-børnehaven kommer altså til at imødekomme kravet fra den særlig folkerige og tættst bebyggede del af Valby.
Det er "Valby Afholdslag" der står som indbydere til mødet i aften, men enhver er selvfølgelig velkommen og mødet er fuldstændig offentligt.
Social-Demokraten 22. januar 1908.
Ulykkestilfælde i et bomuldsspinderi. En i Valby Langgade 4 boende arbejdsmand Valentiner der arbejdede i bomuldsspinderiet i Valby Langgade 68, kom i går middags alvorligt til skade med sin ene arm, som han fik ind i maskinen. Den tilskadekomne blev af ambulancen kørt til Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 7. februar 1908.
Dagen i går bragte en ny fallit, nemlig aktieselskabet "Københavns Bryghus". Dette bryggeri som startedes for et års tid siden og har fabrik i Valby, har allerede længe haft store pengevanskeligheder og har nu altså ikke kunnet holde den gående mere.
Selskabets forman er direktør Carl Martens og som administrerende direktør fungerede direktør Hummeluhr.
Social-Demokraten 15. februar 1908. Uddrag.
Indbrud på en arbejdsplads. Stort pengetyveri i går.
I Skolegade i Valby opføres for tiden et stort fabrikskompleks, et bomuldsspinderi. Arbejdet ledes af ingeniør, cand. polyt. O. Scambye.
I går havde han modtaget 265 kr. til en udbetaling, og lagt pengene, sammen med 75 kr. af sine egne penge, ned i en pult i sit interimistiske kontor på arbejdspladsen.
En halv time efter var pulten brudt op, og de 340 kr. samt 20 kr. i frimærker forsvundne. En bankbog på 3.600 kr. fandtes senere henkastet på gaden et stykke borte.
AF pengene var de 200 kr. i lutter nye 5-kronesedler. 100 kr. i 10 kronesedler og resten i sølv.
Politiet blev straks underrettet om tyveriet, og det har i forvejen en anmeldelse på et lignende tyveri fra teglværket derude.
Folkets Avis - København 23. februar 1908.
Stjålet 400 kr. i Valby. Forrige nat er der sket indbrud på byggepladsen ved det nye bomuldsspinderi i Skolegade, Valby. I arkitekt Skambyes tegnestue der var indrettet i en interimistisk træbygning, har tyvene bemægtiget sig 400 kr. i kontanter, og de har fjernet sig med det gode bytte uden at efterlade spor.
Social-Demokraten 23. februar 1908, 2. udgave.
Skoleforholdene i Valby.
Valby er i rivende udvikling. Det fremgår bedst af den kolossale tilgang af skolebørn, men denne tilgang har medført at skoleforholdene i Valby er i en højst miserable forfatning.
Det er knap 10 år siden den første moderne skole rejstes i Valby. Denne opførtes af Hvidovre Kommune og havde plads til 8 klasser. Senere har Københavns Kommune udvidet denne med 14 nye klasser, således at der på selve kommuneskolen nu er plads for i alt 22 klasser.
Foruden selv skolen har man imidlertid måttet indrette filialer rundt omkring i byen, i alt 11 klasser, og det er navnlig disse filialer, jeg finder trænger til at drages frem til offentligt eftersyn for om muligt at bidrage til deres snarlige forsvinden til fordel for en bedre og mere moderne ordning.
Det er ganske betegnende at folkevittigheden straks har fundet øgenavne til disse filialer. Noget som "den gamle skole" giver sig naturligvis af sig selv, fordi det betegner den skole der afløstes af den nye, men når man har set lokaliteterne, forstår man endnu bedre hvor berettiget navnet "den gamle skole" er.
Og dog, i forhold til filialen
"Stalden"
står den omtrent som et moderne automobil til en gammel, firspændig karosse.
Navnet "Stalden" har folkevittighede naturligvis udledt af den omstændighed at skolen virkelig er indrettet i en staldbygning!
I nederste stok er der endnu hestestald, mens loften og tagetagen er indrettet til skolelokaler. Op til disse lokaler fører dels en trætrappe, der er lige så stejl som Venstres modstand mod militærudgifternes nedsættelse, og dels en i fri luft anbragt jernvindeltrappe, der skulle synes ganske livsfarlig for de småpoge der er henvist til at benytte den. Navnlig ved vintertid, når der lægger sig sne og is på jerntrinene, synes trappen ganske livsfarlig.
Når jeg siger at disse lokaler er meget langt fra at tilfredsstille de krav man i vor tid stiller til et skolelokale, bruger jeg et særdeles mildt udtryk. For det første savnes der i høj grad lys. Hvert lokale er ca. 11 x 9 alen i omfang. Lovens krav om lys fra venstre side kan på ingen måde siges at være opfyldt, med mindre det blot skal forstås sådan at vinduerne skal være til venstre for børnene. Det er de nemlig, men hvilke vinduer! I hver klasse er der 3 hver med 4 meget smalle ruder, og det siger sig selv, at her kan ikke være tale om tilfredsstillende lys. Loftshøjden er kun 4' 7'', og der findes intet rum hvor børnene kan anbringe træsko eller overflødigt tøj. At atmosfæren i et sådant rum hvor der skal sidde indtil 36 børn er frygtelig, er en selvfølge. I nogle af lokalerne er skolebordene på grund af den alt for indskrænkede plads, anbragt umiddelbart op ad kakkelovnen, blot i et par alens afstand. Enhver vil ved selvsyn kunne overbevise sig om at der ofte fyres således at kakkelovnen er rødglødende, hvad der naturligvis også er nødvendigt for at opvarme lokalet. Da der ikke findes kakkelovnsskærme, bliver de ulykkelige børn der får pladsen nærmest kakkelovnen, halvstegte hver dag.
I tagetagen er det endnu værre med lysforholdene. Her er kun nogle små tagvinduer af endnu mindre belysning end dem der er anbragt i første stok, hvor dog de nærmest vinduerne siddende børn får lidt lys, men i loftetagen er halvmørket ligeligt fordelt over hele rummet. Heroppe er atmosfæren også endnu mere fordærvet, fordi der er lavere til loftet som følge af det skrå tag.
Om ly for børnene i frikvartererne er der slet ikke tale. Det eneste sted de har at gemme sig, er på trappen og - på retiraderne. Men her kan man dog ikke godt forlange at børnene også skal indtage deres måltider.
Som man ser er "Stalden" just ikke noget mønster af en skole, og dog findes der en anden filial der siger sparto til "Stalden".
Denne filial har man givet det mystiske navn
"Huggehuset"
Straks man hører navnet, foresvæver der en noget om brutale lærere der uddeler hug over en lav sko. Det er dog ikke af denne grund skolen har fået navn. Dette stammer fra at der tidligere har været værksteder i lokalerne.
Egentlig kunne de to filialer godt gå under fællesnavnet "Stalden". Alt hvad jeg har sagt om denne, gælder i fuldt mål "Huggehuset", dog måske med den forskel at lysforholdene er lidt bedre. Til gengæld er "Huggehusets" omgivelser af en sådan natur at man med fuld ret kan sige selv det allermindste hygiejniske krav er uopfyldt.
På tre sider er "Huggehuset" omgivet af retirader, og på den fjerde side er direkte adgang til en hestestald. Der er blot en dør mellem skolelokalet og stalden, ganske som mellem storbøndernes karlekamre og hestestalde.
I forbindelse med "Huggehuset" bør der slet ikke være tale om atmosfærens beskaffenhed i skolelokalerne, man bør udelukkende holde sig til omgivelserne. Som bemærket møder øjet hvor man end vender sig, mogkuler, retirader, skarnbøtter og stalde. Det er ikke således at alt dette er anbragt i nogen afstand, nej det ligger klods op ad døre og vinduer. Hvilken duft disse rariteter er i stand til at udsende, kender enhver, og det er ganske utroligt om en skoles anbringelse i disse omgivelser ikke skulde stride med sundhedsvedtægten. Hvad nytter det man træffer bestemmelser om at der skal være en vis mængde luft til hvert barn, når denne luft er forpestet, og dette er ingenlunde noget stærkt udtryk i det foreliggende tilfælde.
Der siges at man ude i Valby for tiden står i begreb med at tigge sammen til en ny kirke. Hvis det er sandt, betragter jeg en sådan handling som ganske ukristelig! Er Jesuskirken for lille. Nuvel, så lad os holde gudstjeneste i "Stalden", i "Huggehuset" om det skal være. Det er dog for de flestes vedkommende kun en gang om ugen, det kunne vi vel holde ud. Men at spærre børnene inde dag efter dag i disse rum, det burde forbydes.
Derfor, I gode borgere: Byg skoler i stedet for kirken! Husk at Kristus sagde: Lad de små børn komme til mig. Mon ikke også dette kunne udlægges således at vi har de største forpligtelser over for de små?
Chr. Nielsen
Social-Demokraten 1. marts 1908.
Brand på Valby Gasværk. 30.000 tønder koks antændte.
Sent i går eftermiddags opdagede driftsbestyreren på Valby Gasværk ude ved Vigerslev at der var ild i en af de store koksbunker der ligger oplagrede ude på gasværkets plads.
Ilden der utvivlsomt er opstået ved selvantændelse, havde fat i en koksbunke på en halv snes tusind tønder, men da denne stod i direkte forbindelse med en anden bunke af dobbelt så stort indhold, og det, da værkets egne folk var sat i gang med at sprede koksene, opdagedes at ilden havde forplantet sig også herover, tilkaldtes Københavns brandvæsen pr. telefon.
Der mødte først en fuldmægtig med en enkelt sprøjte, men da det hurtigt viste sig at denne intet formåede at udrette, alarmeredes dampsprøjten ved ottetiden, og vicebrandinspektøren tog ud til gasværket for at lede slukningsarbejdet.
I løbet af aftenen og natten har sprøjterne været i uafbrudt virksomhed med at dænge vandmasser over koksbunkerne, og brandfolkene sammen med gasværkets eget personale med at sprede og lempe koksene, men arbejdet var endnu sent i nat ikke tilendebragt, om det end kunne siges at al fare for ildens videre udbredelse var forbi.
Om skadens omfang kan endnu intet bestemt udtales.
København 4. marts 1908.
Brand på Valby Gasværk.
I aftes ved 7-tiden blev brandvæsnet alarmeret til Valby Gasværk hvor der var opstået ild i en af de store koksbunker.
Allerede om eftermiddagen havde arbejderne bemærket at det brændte i bunken og var gået i gang med slukningsarbejdet. Man troede også at man havde fået bugt med ilden, da den pludselig en times tid efter brød ud i lys lue, og brandvæsnet måtte da tilkaldes. Under anførsel af vicedirektør Lisberg og fuldmægtig Vissing mødte man med stor udrykning, og en dampsprøjte blev straks sat i virksomhed.
Den koksbunke hvori ilden havde fat, talte ca. 30.000 tons koks.
Først efter flere timers arbejde var man så vidt at sprøjterne kunne indstille arbejdet og det meget besværlige oprydningsarbejde kunne begynde.
Social-Demokraten 4. marts 1908.
Branden i koksbunkerne.
Den i går omtalte brand i Valby Gasværks store koksbunke lod sig ikke kvæle i løbet af gårsdagen, trods de vældige vandmasser som blandt andet dampsprøjten dyngede ned over den. Her er da også tale om en koksmængde på op imod 30.000 tønder, og det viste sig nødvendigt at holde dampsprøjten på arbejde hele natten til i dag.
Der vil - som erfaringerne fra lignende brande har vist - hengå flere dage før ilden endelig er slukket.
Social-Demokraten 5. marts 1908.
Koksbranden. Hele dagen i går var dampsprøjten i fuld virksomhed med at slukke branden i koksoplaget på Valby Gasværk. Klokken 10 i aftes tog et nyt brandmandskab derud til afløsning, og det ansås for givet at dampsprøjten måtte holdes i gang hele natten.
Social-Demokraten 6. marts 1908, 2. udgave.
Koksbranden afsluttet. Endelig i går eftermiddag ved 3-tiden blev dampsprøjten hentet hjen fra koksbranden ved Valby Gasværk, hvor den har været i virksomhed dag og nat det meste af ugen.
Det efterlodes dog et vagtmandskab bestående af en sprøjtefører og 3 brandmænd som dirigerede en slange fra brandhanen og er parat til at skå alarm hvis ilden uventet skulle tage stærkt fat.
Social-Demokraten 8. marts 1908, 2. udgave.
Møde i Valby.
Borgerrepræsentant Jønson angriber præstefordummelsen og præstesækken.
I aftes afholdtes offentligt møde i Korups Have om emnet: Er der trang til flere kirker i Valby?
Spørgsmålet er, som omtalt her i bladet, blevet brændende, fordi nogle missionsmænd i de senere dage har arbejdet for opførelsen af en kirke i den ny del af Valby.
Ea talrig forsamling havde givet møde, og navnlig borgerrepræsentant J. P. Jønsons glimrende indledningsforedrag hilstes med stærkt bifald.
Vi refererer:
Hr. Sofus Petersen bød velkommen. Børstenbinder Larsen valgtes til dirigent.
Borgerrepræsentant J. P. Jønson: Jeg er blevet forbavset over at høre, at der nu skulle være trang til en ny kirke i Valby. Der er efter min anskuelse rigelige forsamlingslokaler, både til verdsligt og kirkeligt brug. Vi har således Jesuskirken og "Efata". De store summer, som er indsamlede til Kirkefondet, til dels blandt Vestkystens fattige Fiskere, kunne anvendes bedre end til disse prægtige kirker. Men teologerne presser på for at bygge kirkerne og derved skaffe sig selv embeder. Og staten tvinger alle til at yde denne kirkeskat, selv om man har udmeldt sig af Folkekirken. Venstre har nu skaffet os en slet kirkeligningslov. Til 1903 bestemte loven, at Københavns Borgerrepræsentation havde indflydelse på kirkebyggeriet, men I. C. Christensen fik strøget disse bestemmelser. Befolkningens repræsentanter har nu intet at skulle have sagt. Præsterne bestemmer det hele. Men hver ny kirke kræver ekstraudgifter for befolkningen. Ministeren vil selvfølgelig afstive sin politik med denne kirkevenlighed. Siden 1903 har København ydet 566.000 kr. til vedligeholdelse af kirkerne, og i år er der atter pålignet 100.000 kr. Disse umådelige summer skal i henhold til lovene anvendes til reparation af kirkerne. Men loven bliver omgået. Sankt Paulli Kirke kræver således 2500 kr. til lys og varme - det er meget til disse poster. En præst og en klokker kræver 250 kr. til telefon. Dette er heller ikke reparation! En anden præst forlanger 600 kr. til et gulvtæppe. Således bryder præsterne loven.
D'hrr. har i de senere år benyttet lejligheden til at forhøje deres løn med 100 procent - som befolkningens betaler. I 1903 betalte København 309.000 kr. til præsterne, nu betaler vi 716.000 kr., dette er en kolossal lønstigning. Hvis de organiserede Arbejdere havde forlangt en lignende lønforhøjelse, ville præsterne have modarbejdet dem.
Så indvendes, at befolkningen kan gøre sin indflydelse gældende gennem menighedsrådene. Men uheldigvis skal folk melde sig for at blive optaget på valglisten. Og kun 10.000 har gjort sig den ulejlighed, og heraf stemte kun 2900 på kirkenævnet. Dette er ingen repræsentation for København.
Foredraget blev hyppigt afbrud af stærk tilslutning. Og da Jønson sluttede med en flammende opfordring om at modarbejde Indre Mission, bruste et stormende bifald fra den tætpakkede forsamling.
Pastor Ussing: Man påtænker ikke for tiden at bygge en ny kirke i Valby. Sagen er den, at en kreds af kristne har købt en grund til en ny men der er aldeles ingen planer oppe om at bygge en kostbar kirke - i alt fald ikke foreløbig. Nej, vi har kun sikret os en grund i tide, før den steg for stærkt. Jeg er som Jønson imod, at der udskrives en kirkestat, som folk ikke har lyst til at betale. Men offenligheden er ikke blevet bebyrdet med 1 øres udgift i anledning af de kirker, som Kirkefonden har bygget. Vi præster har gjort alt muligt for at hindre denne kirkeligningslov. Det er nederdrægtigt at folk uden for statskirken skal yde til denne. Lad os derfor arbejde imod denne grundlovsparagraf.
Sofus Petersen: Kirkens forhold bør hurtigst ordnet ved lov, og man bør derfor lade kirkebyggeriet hvile foreløbig. Der hersker kun en tilsyneladende trang til flere kirker. Vel stiger befolkningen i yderkvartererne, men man må samtidig huske på at den indre bys befolkning daler, således at der bliver bedre plads i kirkerne her. Det glæder mig at pastor Ussing erklærer sig imod at befolkningen i al almindelighed skal yde til kirken. Men hr. Hammerich som har god føling med præsterne, udtalte i rigsdagen at Københavns Kommunalbestyrelse ikke skal have indflydelse på kirkeligningen.
J. P. Jønson: Skal vi have lettelser i kirkeskatterne, bliver det ikke præsterne som skaffer dem. Nej, befolkningen må selv tage sagen i sin hånd. Præsterne burde have protesteret mod vore store kirkeskatter.
Typograf Gundorph Sørensen krævede ligeledes en ny skole og anbefalede børnehaverne.
Endvidere talte dr. Duurloo, som krævede en ny skole, gasværksarbejder Johansen, hr. Spangenberg og tilskærer Lundgreen som alle under forsamlingens tilslutning rettede skarpe hug mod præstevældet.
Endnu havde flere talere ordet, og det interessante møde sluttede først ved midnatstid med vedtagelsen af en resolution imod en ny kirkes opførelse i Valby.
Resolutionen krævede endvidere at der snarest bør arbejdes hen til en adskillelse mellem kirke og stat.
Social-Demokraten 13. marts 1908, 2. udgave.
Fra Valby-mødet.
Vi har modtaget følgende:
Hr. borgerrepræsentant, tapetserer J. P. Jønson!
Undertegnede der var tilhører ved protestmødet i Korups Have, føjer sig foranlediget til at protestere mod den mildest talt mærkelige måde de herrer ledere af mødet fik vedtaget deres resolution på. Den var så uparlamentarisk som vel muligt.
På trods af at der var stillet ændringsforslag, og på trods af at mange ønskede en diskussion af resolutionen, sætter man denne under afstemning, og hæver derefter mødet, uden at tillade diskussion af resolutionen.
Det er mig en gåde at lederne og dirigenten kan gå med dertil, da man vel må antage at de herrer i borgerrepræsentationen har kendskab til hvad parlamentarisk skik er.
Når d'herrer hævder så stærkt at der er frihed og lige ret for alle, så kan jeg ikke forstå hvordan de herrers synspunkt kan forenes med deres fremgangsmåde på protestmødet, for hvis det er på den måde de herrer fortolket ordene "frihed" og "lige ret", så synes det mig at være sådan at ordene kun er tomme fraser.
Ærbødigst
Herman Jensen, Mølle Alle 8, 2.
København 17. marts 1908.
Overkørt.
En vogn tilhørende en hr. Poulsen i Valby, overkørte i går på hjørnet af Tingvej og Amagerbrogade en cyklist som kom ret alvorligt til skade. Han blev i en ambulancevogn kørt til hospitalet.
København 19. marts 1908.
Folkebørnehaver åbnes.
I Valby, afholdshjemmet "Skovly" og på Frederiksberg, Lollandsvej 29 åbnes på onsdag den 1. april to nye folkebørnehaver.
For Valbys vedkommende modtages daglig indmeldelser i "Skovly"; det ville være nskeligt at indmeldelserne sker snarest muligt af hensyn til anskaffelsen af det nødvendige materiel. Lokalet i "Skovly" er især let tilgængeligt for den tættest bebyggede del af Valby samt for beboerne i Trekronergade og omliggende kvarter, fra hvilken adgangen lettest sker ad den nye jernbanebro ved Gammel Jernbanevej.
Valby har altså nu to børnehaver, nemlig foruden den nye også den tidligere oprettede i Dalgas Alle 13. I alt er der oprettet 8 børnehaver her i byen og omegn.
Social-Demokraten 28. marts 1908, 2. udgave.
Ulykkelig brydekamp.
I gården til ejendommen Valby Langgade nr. 90 legede et par smådrenge i går brydekamp. Under denne gled den ene af dem, en søn af forpagter Jespersen, imidlertid og faldt så uheldigt at han fik brud på det ene lårben.
Drengen blev i en ambulancevogn kørt til Kommunehospitalet.
København 28. marts 1908.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar