I Valby.
I de sidste dage har der været begået ikke mindre end 15 indbrudstyverier i Valby, hovedsagelig i Langgade og senest hos Filmskompagniet, og tyvene har haft et meget stort udbytte.
Nu har politiet anholdt tre drenge der alle er i 15 års alderen, og disse forvildede småfyre har nu tilstået i hvert fald de 13 af de anmeldte 15 tyverier. Da ingen af dem har været straffet før, vil de sandsynligvis blive overgivet til værgerådet.
Social-Demokraten 23. maj 1912.
Bager Johansen, Valby Langgade 37. Nabo til konditoriet, bager Charles Hansen.
Natlig brand i Valby. En landsbybrand i hovedstaden.
Sene nattevandrere bemærkede i nat ved 2-tiden et stærkt brandskær ud over Frederiksberg. Fra Rådhuspladsen tegnede det i retning af Frederiksberg Slot. I et nu var hundrede automobiler undervejs.
Følgende en brandsprøjte på sporet når vi brandstedet. Heldigvis er ikke slottet, men den gamle bondegård i Valby der ligger umiddelbart som nabo til Jesuskirken og hvis jord er solgt til Vestre Kirkegård.
Ilden var opstået kl. 1.45, uvist hvorledes, og allerede da vi kl. 2.15 ankom til brandstedet var gårdens gamle længer ganske omspændt af luerne. Beboeren, gårdejer Jens Christensen og hans gamle søster blev reddede i sidste øjeblik, og det lykkedes også at redde besætningen, en hest og to køer.
Men et stykke gammel landsbyidyl er forsvundet fra hovedstaden.
Riget (København) 2. juni 1912.
Branden i Valby.
Der sprøjtes!
Beboerne i Valby Langgade blev søndag nat opskræmt ved klokkeklemten og brandvognenes tudehorn. Der var brudt ild ud i Jens Christensens gård ved siden af Jesuskirken. Flammerne tog straks voldsomt fat, og snart var hele gården omspændt af luer. Brandfolkene hang svedende i, men det var umuligt at redde bygningerne. Derimod lykkedes det at få den lille besætning uskadt ud af de brændende stalde. Men det sket i yderste øjeblik. En halv time senere var alle længer nedbrændte til grunden.
Der er næppe tvivl om at ilden er påsat. Dette er politiet nu i færd med nøjere at undersøge.
Branden blev opdaget af bud Christiansen som hurtigt fik gårdens folk alarmeret. Karlen hørte imidlertid ikke brandråbene og blev reddet i bar skjorte i sidste øjeblik.
Aftenbladet (København) 3. juni 1912.
På politistationen i Valby holdtes der i går forhør i anledning af den store brand der i går nat ødelagde den gamle bondegård ved siden af Jesuskirken. Det synes efter de oplysninger der fremkom, sikkert at ilden er påsat, men hvem gerningsmanden er, ved man ikke.
København 3. juni 1912.
Branden i Valby.
Aktieselskabet "Silvan" har tilbudt gårdejer Christensen hvis gård i Valby forleden nedbrændte til grunden, 1 million for den værdifulde grund der ligger ud til Langgade. Gårdejeren har imidlertid afslået tilbuddet. Han vil genopføre gården og som han selv mange gange tidligere har udtalt, dø på den plet jord hvor han er født.
Folkets Avis - København 4. juni 1912.
Knust under et varmeapparat. En ulykke på Carl Allers Etablissement.
Ude på redaktør Carl Allers etablissement i Valby er der i går sket en ulykke der har kostet et menneske livet. Den 24-årige maskinarbejder, Jens Rodian der var beskæftiget med at flytte et varmeapparat, snublede herved og fik det flere hundred pund vægtige apparat ned over sig. Han fik underlivet knust og han var bevidstløs da redningskorpsets folk kom til og bragte ham til Rigshospitalet. På vejen derud udåndede han, og lægerne kunne kun konstatere at døden var indtrådt.
København 8. juni 1912.
I dag kan haveopsynsmand Rasmus Larsen og hustru, Gammel Jernbanevej 14, Valby, fejre deres sølvbryllup. Larsen der tidligere var kusk for Hørup på dennes gård i Lyngby, er en gammel partifælle. Han var således stifter af den første socialdemokratiske vælgerforening i Lyngbykredsen og er nu medlem af Valby Socialdemokratiske Forening. Han har nu i ca. 10 år været opsynsmand i Søndermarken og Frederiksberg Have.
Social-Demokraten 12. juni 1912.
Indbrud i Valby.
Hos garver Bjørløv, Valby Tingsted [St. Jørgens Alle] 1, Valby, har tyve i nat forøvet indbrud. Kontoret og værkstedet er blevet endevendt af de ubudne gæster. Ligeledes har de - men heldigvis forgæves - forøvet et alvorligt attentat på pengeskabet.
Aftenbladet (København) 20. august 1912.
Bjørløv er begravet på Vestre Kirkegård. Hans garveri lå for enden af Trekronergade umiddelbart op til jernbanen. Bygningerne eksisterer endnu, og benyttes nu af Gaihede. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ildebrand i Valby. Modelkammeret i Smidths Maskinfabrik brændt.
I aftes ved 7.30 tiden opstod der ild i firmaet F. L. Smidth & Co.'s Maskinfabrik i Valby, og kort efter blev der slået alarm både til Københavns og Valby brandvæsen, ligesom til redningskorpset.
Da slukningstogene nåede fabriksbygningen, havde flammerne stærkt fat. I bygningen der kun er en etage høj, findes foruden støberummet og tørrerummet et kammer hvori fabrikkens gips- og træmodeller var opstillet, og det var her branden var opstået, rimeligvis forårsaget ved den stærke varme fra tørrerummet.
I alt brændte modelkammeret og en halvandet hundrede kvadratalen tag. Der er vistnok ingen grund til at tro at branden vil bevirke nogen større standsning i firmaets virksomhed. Fabrikken i Valby er som bekendt kun en mindre filial af de smidthske fabrikker.
På halvanden time var brandvæsnet herre over ilden. Slukningsarbejdet kunne under normale forhold have været tilendebragt betydelig hurtigere, men der manglede vand, og sprøjterne måtte holdes i gang ved håndkraft.
Riget (København) 26. juni 1912.
Ude på Maskinsnedkeriet i Rådmandsgade nr. 34 fik en af svendene ved navn Blokhus fra Valby Langgade [Remisevej] nr. 118 i Valby i går eftermiddags tre fingre klippet af den højre hånd i en maskine. Han mistede straks bevidstheden og måtte køres til Rigshospitalet i en af redningskorpsets ambulancer.
København 26. juni 1912.
Et stort byggeforetagende
Hvor sporvognen ad linje 6 har endestation ved Vigerslev Alle, bygges for tiden det store bygningskompleks, hvoraf vi ovenstående bringer et billede.
Bygningen der opføres af et aktieselskab, kommer til at indeholde henved 150 lejligheder, overvejende 2 værelser, og får 14 opgange. Den udstyres med al nutidens komfort, elektrisk lys o. lign., og hver 2 værelsers lejlighed har et gulvareal af ca. 130 kv. alen.
Udgravningen af grunden påbegyndtes i april måned, og allerede nu er den største del af tagværket rejst. Til oktober flyttedag er det meningen at huset skal være færdig til udlejning.
Det er det første høje beboelseshus der bygges på den side jernbanelinjen i Valby. Men lykkes det at få det udlejet nogenlunde let, vil der sandsynligvis snart komme flere.
Bygningen opføres efter tegning af arkitekt Gudme.
Social-Demokraten 9. juli 1912.
Bygningen findes endnu: Valgaard.
Fra gamle Køge Landevej
En sommerdag ved Flaskekroen.
Tidligere var Gammel Køge Landevej næsten kun kendt af landboere, som havde ærinde til byen, men da cyklen blev hver mands eje, fik den gamle landevej liv.
Før lå den langt fra byen, men lidt efter lidt snoede denne sine lange stenarme ud, tog de grønne marker i favn og knuste dem med sine vældige stentænder. En del af vejen blev en gade: Toftegårds Allé, som munder ud i Valby Langgade.
Og dog er der vældige arealer tilbage. Gå derud i den lysende sommernat langs blomstrende grøftekanter, over alenhøjt enggræs med sommerens skønneste markblomster i den saftiggrønne bund. Øjet fanges af en blå stribe langt ude; - det er Kalvebod Strand, med Kongelundens mørkeblå skyggekontur i det fjerne.
En sommersøndag er her liv. Hundreder af cyklister farer ud til det nye badehotel ved Avedøre, til Jægerkroen, som ligger et par mil borte, eller til Køge. Men fodgængeren nøjes i reglen med en tur til Flaskekroen.
Her rører sig et muntert og frit folkeliv. Familiens overhoved smider frakken og tænder piben, Mutter tager sig af madkurven, der dækkes i den store haves grønne lysthuse, og efter måltidet leger børnene i det høje enggræs lige over for kroen, medens man får sig en ekstra forfriskning og hører lidt på musikken.
Under et gammelt træ i haven står klaveret. Skulle det blive regn er her stærke arbejdende arme nok til at bringe det i hus i en fart.
Bal er her også i de sene sommeraftener.
Da danses der i den store lavloftede dansesal ved siden af stalden, og er man ikke for høj, ødelægger man ikke belysningen i loftet.
Her danser man for dansens skyld, Kan hænde at sprogets vilde skud stundom præger konversationen, og at en og anden danser træder Valsen i røde morgensko, men her er liv og livsglæde. Og selskabet er broget.
Vender man hjem til byen om aftenen, ligger byen i en lys varmetåge isprængt de tusinde lygters lyspunkter.
Der skinner også lys fra en mærkelig gammel bygning med et vældigt højt spidstag. Det er en gammel teglovn, som er indrettet til beboelse for en familie, som passer kreaturer og heste for en kommissionær.
Vejen er et mylder af vogne, fodgængere og cyklister, - I mindre format en gengivelse af livet på Strandvejen uden dens støjende sporvogne og mange restauranter, mere landligt, og i højere grad mindende om det brede Københavns sommerudflugter i Oehlenschlägers dage.
Social-Demokraten 20. juli 1912.
Den røde by i Valby.
Til venstre for den hvide by med mark imellem hæver en lang række gavle sig op mellem villahaver. Det er Valby og Omegns Byggeforening, populært kaldet den røde by, skønt der også er hvide huse og gullige huse imellem.
Valby og Omegns Byggeforening blev i 1898 stiftet af 100 medlemmer, der til at begynde med indbetalte 1 kr. om måneden i kontingent og derefter forhøjede det til 2 kr. om måneden. Til trods for dette ringe kontingent lykkedes det at gennemføre sagen, dog således at de forskellige medlemmer indskød et frivilligt depositum på 50 a 600 kr., alt efter evne, et depositum, som de fik tilbagebetalt, da prioritetsforholdene var bragt i orden.
Allerede samme år, som foreningen blev stiftet, købte den 15½ tdr. land af Hoffmann for en samlet pris af 57.500 kr. Foreningen anlagde selv sine veje og skred i 1899 til at bygge. I 1902 var det sidste hus rejst.
Til hvert hus hører der 670 kvadratmeter grund. Hvert hus blev bygget for ca. 10.000 kr. og indeholder to 3 værelsers lejligheder. Der er ikke kælder under alle husene, og hvor der ikke er det, hjælper man sig med et udhus. Derimod var der kvistværelser, men adskillige af medlemmerne har senere indrettet en lejlighed her. Ligeledes har en del medlemmer ladet indlægge elektrisk lys.
Ved byggeforetagender indkøbte foreningen selv materiale, og leverandørerne lod en fjerdedel af købesummen blive indestående i husene, ligesom håndværkerne lod en del af byggesummen blive indestående.
Husene prioriteredes med et lån på 7000 kr. pr. hus i kreditkassen. Det er et 4 pct.s lån og ikke amortisabelt.
Hus i den røde by set fra gaden.
De resterende 3000 kr. skyldtes til leverandører og håndværkere. Efterhånden som disse ved afdrag er bragt ned til 2000 kroner optages der et lån på 2000 kr. i Hypotekforeningen, og den tilbageværende del af lånet udbetales.
Lejlighederne lejes ud for 32 a 36 kroner, og hvert medlem har en månedlig udgift på 56 kroner således at det selv sidder for en udgift af 20 a 24 kroner om måneden.
Ud over de enkelte medlemmers huse har foreningen et forretningshus med tilhørende anlæg.
Der er 4 forretninger i stuen: Bager, urtekræmmer, viktualiehandler og grønthandler. På første sal er der en forsamlingssal og på anden sal fire tre værelsers lejligheder for de forretningsdrivende, der har butikken.
Huset står foreningen i 70.000 kroner.
Foreningens formand er smørhandler Christiansen.
I årenes løb har omtrent halvdelen af medlemmerne solgt deres medlemsret til andre. Ligesom i den hvide by har de kunnet få 3 a 4000 kroner i afståelse. Men det er ikke arbejdere, som derved rykker ind i foreningen. Det er mere bemidlede folk.
Når man går om i denne byggeforenings gader og for øvrigt også i de fleste andre byggeforeninger, vil man lægge mærke til, at byggeforeningsfolkene efterhånden går over til at anvende deres haver som blot prydhave. De har begyndt med at dyrke køkkenurter, men samtidig dermed har de plantet frugttræer og buske og blomster. Disse små buske og frugttræer, der fra først af tog så ringe plads op, bredte sig, som de voksede til, og efterhånden har de taget hele pladsen. Der er ingen skade sket derved, tværtimod, men vi gør opmærksom på det for at vordende byggeforeningsmedlemmer kan være forberedt på, hvorledes udviklingen går.
Intet kan være smukkere end disse forholdsvis store haver i den røde by med velholdte, skyggefulde gange, frugttræer og buske og blomsterflor.
Social-Demokraten 30. juli 1912.
Byggeforeningerne i København
Den hvide by i Valby.
Ved Valby Langgades forlængelse på den anden side jernbanen ligger Valby Arbejderes Byggeforening, populært kaldet den hvide by, fordi den har hvide huse med røde tegltag.
Den blev stiftet den 26. April 1898 og købte kort efter 48.000 kvadratmeter jord af gårdejer Beck for den billige pris af 37.000 kr., hvoraf 17.000 Kr. betaltes kontant ved overtagelsen.
Der var 81 medlemmer og efter at der var taget jord fra til de nødvendige gadeanlæg, blev der 441 kvadratmeter jord til hvert medlem. Det blev vedtaget, at der skulle være 5 huse, hvorfra der måtte drives handel, og disse fordeltes ved lodtrækning blandt medlemmerne, således at de, der fik dem, var forpligtet til at indrette butik, som de enten selv måtte drive eller udleje til andre.
I juli 1899 fik man et statslån på 300.000 Kroner, og i 1900 begyndte man at bygge. Man byggede husene i 5 afdelinger, og det sidste hus stod færdigt i 1903.
Hvert hus har tre lejligheder. 1 stue og på første sal består lejlighederne af 8 værelser og i tagetagen er der en lejlighed på 2 værelser. Der var en smule brændselskælder, men ellers Ikke kælder. Senere har en del medlemmer dog ladet indrettet kældre. Der blev heller ikke indlagt elektricitet, men for to ar siden har en del medlemmer ladet det indlægge for egen regning.
Hus i den hvide By.
Husene kostede 11,500 kr. hvert at bygge. I 40 huse er der statslån på 7.500 kr., og i de øvrige huse er der en lignende prioritet til Østifternes Kreditforening. Leverandører og håndværkere overtog de sekundære prioriteter gennem en bank og af disse svares der nu et årligt afdrag på 220 kr.
Til trods for dette store afdrag betaler hvert medlem kun 65½ kr. om måneden til foreningen og klarer dermed alle udgifter. Af de lejligheder et medlem udlejer, får han 30 kr. af stue eller første sal og 16 a 20 kr. af tagetagen. Det økonomiske resultat er således overmåde godt.
Formand for foreningen er hr. Jensen, Øster Alle Nr. 8.
Medlemmerne selv havde ikke indbetalt stort, da de begyndte at bygge. Deres ugentlige Kontingent var en krone det første år, men det blev derefter sat op til 1½ kr. Alt i alt har hver indbetalt 215 kr
I årenes løb har omtrent halvparten af medlemmerne trukket sig tilbage. De har solgt deres medlemsret til andre for gennemsnitligt 8 a 4.000 kroner, så at det altså har haft gode renter af de 215 kr. og hvad andet, de har sat i foreningen. Dette salg med den store avance afføder imidlertid et uheldigt forhold, som vi i en senere artikel skal komme tilbage til.
Hr. Jensen fortæller, at man i byggeforeningerne begynder med at holde husdyr, navnlig høns og kaniner, men efterhånden går man bort fra det, fordi det generer for meget, fordi det medfører Svineri, og fordi det trækker rotterne til.
Hr. Jensen siger: Hold endelig husdyrene borte fra byggeforeningerne. Det vil man stå sig ved.
Social-Demokraten 31. juli 1912.
