lørdag den 29. maj 2021

Valby Tidende nr. 109, oktober-december 1882

Frederiksbergske byggeforhold.

Redaktionen har modtaget følgende:

----

(ved) Præsteboligen (er) kommet en fabriksbygning med høj Dampskorsten, og tæt derved er der opført bygninger med smålejligheder, høkere og urtekrambutikker. Bag Frederiksberg Have på Fasanvejen er eller bliver der ligeledes opført høje bygninger, som borttager eller ødelægger de smukke udsigter fra flere punkter i haven. Ved Søndermarken, ved hjørnet af Pilealle og vejen til Valby, var der fordum en meget smuk fri udsigt over København med Kalvebodstrand, Amager og Sundet, den er for længe siden forsvundet; og nu ses derfra næsten ikke andet end mægtige fabriksbygninger o. l. kort sagt, det landlige forsvinder næsten overalt.

Kommer man fra Vesterbrogade lidt forbi “Sorte Hest" og enten går op mod Frederiksberg Bakke, eller op ad Rahbeks Alle, åbner der sig for øjet en videre synskreds. Såvel langs Rahbeks Alle som langs Vesterbrogade er der smukke høje træer, og baggrunden dannes af Søndermarken og villaerne i Pilealle med deres ud mod marken vendende store og smukke have. Dette er endnu et af de skønneste punkter i hovedstadens nærmeste omegn, her er der endnu sol og lys, her er der endnu et landligt præg. og her føler man endnu, at man er et stykke vej borte fra den griske spekulation. I de seneste år er der tæt derved fra Vesterbrogade ført en vej (Frydendalsvel) igennem til Frederiksberg Alle, denne vej bør kun bebygges med villaer, og hovedejeren af grundene, hr. handelsgartner Carl Hansen, fortjener tak og påskønnelse, fordi han frivillig har lagt denne servitut på de fremtidige bygninger på dette sted.

Ovennævnte mark, der indesluttes af Pile Alle, Rahbeks Alle og Vesterbrogade, hører til den villa, der ejes af hs. exe. gehejmeråd Hall, som i en menneskealder har haft sin bolig her. Som den ligger der, smukt omgivet af skov, have og mark, har den ikke alene et navn næsten som det gamle rahbekske Bakkehus, men der har også over den altid hvilet noget eget patriarkalsk og der har altid været et mere end almindelig velvilligt forhold mellem familien på “Bakkegården" og kommunens beboere. Gehejmeråden var jo i en lang årrække deres selvskrevne udvalgte på Rigsdagen. I nærheden af Bakkegården er der i andres lod blevet bygget smukke villaer, dog ikke mange, og de, senere opførte på solgte parceller af geheimerådens egen mark, har måttet holde sig i ærbødig afstand, for hverken gehejmeråden eller hans grue ønskede, at den smukke frie udsigt fra deres vinduer og have skal blive begravet. Af denne årsag blev der også fastsat gensidig servitut, når salg af parceller fandt sted, at ingen af de bygninger, der opføres på marken, må være højere end på to etager og kvist. Herved syntes da at være fastslået, at om end markens bibeholdelse i dens nuværende skikkelse kun ville være et tidsspørgsmål så ville der dog ingensinde blive bygget andet end villaer med omgivende haver, og det var i tillid til denne servitut, at flere købte parceller og få dem opførte kostbare bygninger med store haveanlæg.

Der er imidlertid i den seneste tid kommen rygter frem, at gehejmeråd Hall og hans frue har forandret deres anskuelser om planen for markens bebyggelse med villaer, idet der siges, at underhandlinger skulle være i gang om hele arealets salg til “Arbejdernes Byggeforening". Skønt adskilligt synes at tale for rygtets usandsynlighed, har det allerede virket meget alarmerende på de omboende, især på dem, som allerede have købt parceller af gehejmeråd Hall. Man kan dog ikke godt tænke sig, at markens ejer nogensinde skulle gøre en smålig og hårtrukken fortolkning gældende af de indskrænkende bestemmelsers ordlyd, fordi der kun nævnes “bygninger med to etager og kvist" og ikke udtrykkelig “villaer". Vi ville håbe, at rygtet aldrig bliver til virkelighed, for aldeles bortset fra den direkte materielle skat, som køberne af de allerede solgte parceller ville komme til at lide, ville det dog blive meget bedrøveligt, om også denne mark skulle ofres uden mindste hensyn til skønhedssansen. Man tænker sig den blot omdannet til en mængde gader og rækker af huse af det bekendte uniforme og trivielle udseende, med et par småbuske udenfor der skal ligne haver, med butikker og beværtninger, med støjende børn i gaderne og med en stor mængde andre ubehageligheder.

Men gehejmeråd Hall vil ikke skænke en sådan arv til beboerne af den kommune, som altid have set op til ham som til en af de bedste i deres midte, og han vil ikke, mindst af alle, forårsage kommunen de store udgifter ved en befolkning, der ikke yder noget tilsvarende vederlag. Vi gentager det: Rygtet er urimeligt, det må være blandt gehejmeråd Hall vil ikke, at de smukke omgivelser nogensinde skulle forsvinde fra Bakkegården. Han og hans familie kunne kun ønske, at de minder, der knytter sig til ham og hans bolig, må bevares langt ind i fremtiden.

Frederiksberg den 23. oktober 1882.

Oktober 1882.

Vi have anset det rigtigt at optage foranstående linjer, der er os tilstillede fra en agtet medborger, som må have særlig lejlighed til at være bekendt med forholdene i den del af Frederiksberg Sogn, hvorom her er tale, fordi vi indtil videre vægre os ved at tro, at der fra gehejmeråd Halls eller hans nærmestes side omgås med planer til salg af parceller til bebyggelse på den omskrevne måde, og fordi vi derfor antager, at det vil være gehejmeråden kært, når han erfarer, at sådanne rygter er i omløb, at få lejlighed til at nedslå dem. Den Hallske familie har stedse med så megen kærlighed hygget over den plet, hvor den har levet lykkeligt i over en menneskealder, og som dens overhoved trods dens afsides beliggenhed aldrig har været at formå til at forlade, at det synes utænkeligt, at den ikke skulle ville gøre, hvad den formår, for at bevare dens idylliske landlige karakter. Men selv bortset herfra, forekommer rygtet os af den grund utænkeligt, at der næppe kan være tale om, at byggeforeningen vil være i stand til at betale en sådan pris for parcellerne, som utvivlsomt vil kunne nås om end ikke i selve øjeblikket, så dog i en kun ganske enkelte år fjern fremtid.

(Nationaltidende, 28. oktober 1882. Uddrag).

Vigerslevstræde 26 er fra 1880, og giver måske et indtryk af datidens landlige form for byggerier.


Glyptoteket på Ny Carlsberg

vil stå åbent for publikum indtil videre hver søndag fra 1-3 mod erlæggelse af 25 øre pr. person som vil tilfalde Valby Asyl.

(Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 3. november 1882, 2. udgave).


Ildebranden i Valby.

Som omtalt, nedbrændte der natten til søndag et hus i Annexgade i Valby. Ilden udbrød kl. 4 om morgenen og greb så stærkt om sig at beboerne der bestod af 3 familier med flere små børn, kun fik tid til at iføre sig de nødvendigste klædningsstykker, mens alt deres indbo blev et rov for luerne. De brandlidte havde heldigvis assureret, om end kun lavt. Ilden antoges at være opkommet fra et op til ejendommen stødende malerværksted.

(Nationaltidende, 7. november 1882).


Brygger Jakobsen jun.

har særlig kastet sin interesse på statuer hvoraf han nu har en større samling på sin bopæl, Ny Carlsberg. Denne samling står fremtidig åben  for publikum mod en entre som tilfalder Valby Asyl.

(Aarhus Amtstidende, 8. november 1882).



Besøg i Idiotanstalten. 

I en indberetning fra den norske præst, pastor Sigvald Skavian, om en rejse, foretaget med offentligt stipendium for at studere idiotsagen, skriver præsten: “Det er et eget indtryk, man har tilbage fra en sådan rejse. Billeder af den menneskelige elendighed stillede sig levende frem for erindringen, men parrede med det velgørende syn af en energisk og opofrende kamp, som kirke og kristendom have rejst og fører for at befri og lindre naturens mest stedmoderlig udrustede individer. 

Jeg kan ikke lade være at sammenfatte indtrykket i form af en begivenhed, der mødte mig i GI. Bakkehus' Idiotanstalt i København. Det var fastelavnsmandag. Man havde haft den forekommenhed også at indbyde mig. Midt iblandt den støjende skare der begav sig ud til Valby for at trække hovedet af gåsen (en folkeleg), slap jeg ind i den afstængte idiotanstalt. Hele lærerpersonalet samt de talrige oppassere og vogtersker var samlede. Af idioterne var de allerfleste i fuld pynt til stede; kun de uroligste i asylet turde ikke slippes ud. Der gaves i dagens anledning to små skuespil i anstaltens rummelige gymnastiksal, hvor alt var afdelt og indrettet som et miniatureteater af første rang. Der var sørget for håndsprøjter og sikkerhedsolielamper mod mulig ildløs - man havde teaterbranden i Wien i frisk minde. Orkestret bestod af en dame, der gav numre på et flygel. Med unge studenter i herre- og til dels damerollerne gik skuespillene fortræffeligt. Direktøren gjorde den for uindviede overraskende bemærkning: "I morgen ville alle disse - og han pegede på idioterne, som sad måbende på bænkene, højlig interesserede og oplivede - nynne alle disse melodier efter". Der var håndklap og bifaldslatter. 

Efter skuespillet spadserede alle de indbudte i den store spisesal, hvor en smuk anretning var serveret. Stemningen var lutter liv og glæde. Da opdager bestyreren med sit øvede blik nogle trækninger og rystelser, der gik over en af de tilstedeværende damers ansigt. Han giver et vink, og hun føjes ud i et sideværelse. Han kalder en tilstedeværende mediciner til og iler efter. Damen er ramt af et hjerneslag. Hun er for nogle år tilbage blevet strammet af en idiot, og denne skræk har foranlediget en hjerneblødhed, der allerede et par gange har ytret sig i krampeslag. Selskabet fortsattes, men stemningen er dæmpet. Lægen er hentet; men den lidende dame er uden bevidsthed imidlertid er gymnastiksalen allerede ryddet, og idioterne svinger sig af hjertenslyst. Dans, et underligt syn! Situationen - den skærende modsætning mellem det mørke sygeværelse med den døende kvinde og den idiotisk hendansende, åndssløve sværm - blev mig for pinlig, og jeg forlod stedet. Endnu samme nat, inden tummelen var stille, døde damen af krampeslag, uden mere at være vågnet til bevidsthed. Indtrykket er visselig uhyggeligt. Det er således af åndssvagesagen i det hele. Da jeg første gang blev indladt gennem porten i Idiotanstalten i København, mødte mig skærende, hvinende skrig oppe fra korridorerne. Det var en epileptisk idiotisk, der just havde et tilfælde. Sligt hører til dagens orden i en større anstalt. Det skræmmer ikke mere de øvede og tilvante. Men indenfor en slig anstalts døre og vægge er der nok af det, som i begyndelsen angriber sanser og nerver. Der må visselig kald og opofrelse til for at øve tålmodighedens gerning blandt de åndssvage."

(Slagelse-Posten, 28. november 1882, 2. udgave).



lørdag den 22. maj 2021

Valby Tidende nr. 108, januar-september 1882

Som et smukt træk af godgørenhed fortjener det at omtales at kaptajn Jacobsen på Carlsberg har i indeværende vinter leveret så meget tømmeraffald m.m. fra byggeforetagender ved bryggeriet til hjælp for de fattige i Valby, at alle til brændsel trængende der har meldt sig, er blevet forsynet.

(Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød, 11. marts 1882).


Til beboerne af Frederiksberg og Valby distrikter.

Det danske Gascompagni henleder opmærksomhed på at Frederiksberg Gasværk tilbyder gratis at forandre deres nuværende komfurovne således at gas kan anvendes dertil til stegning, bagning etc.

Gasværket lægger stikledninger fra hovedrøret indtil husets ydermur uden udgift for vedkommende, og dersom det ønskes, vil også det besørge anbringelsen af den indre ledning til køkkenet på afbetaling eller imod erlæggelse af en årlig leje at betale så længe som vedkommende forbruger benytter den. 

Fuldstændigere forklaring meddeles på Frederiksberg gasværk eller på det danske Gascompagnies hovedkontor, H. C. Ørstedsvejsv.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 24. marts 1882)

Gammel Kongevej 120. Det Danske Gascompagni. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Arbejderrisiko.

En tømrersvend der var beskæftiget med nedbrydningsarbejde på en bygning i Valby, var i torsdags så uheldig under sit arbejde at styrte baglæns ned fra den øverste etage og i faldet fra denne betydelige højde at forslå sit hoved så alvorligt at han blødende og bevidstløs måtte køres ind til staden for at tages under lægebehandling.

(Social-Demokraten, 25. marts 1882).


Ildebrand i Korups Have.

I går morges henved kl. 3 opkom ildløs i et til traktørstedet "Korups Have" ved Valby hørende udhus som i løbet af et par timer totalt nedbrændte. Årsagen til ildens opkomst er ubekendt.

(Social-Demokraten, 11. juni 1882).


Fra den 1. september til sæsonens slutning afgør en omnibus fra Valby kl. 6 eftermiddag
til det kongl. Teater
og returnerer efter forestillingens slutning.

Abonnement på pladser i denne vogn modtages såvel for hele sæsonen som enkelte aftener. Ordre modtages af omnibuskonduktøren og på

Omnibuskontoret i Valby.

(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. september 1882)


Pludseligt dødsfald.

Kort før morgentogets afgang til Roskilde var en i Valby boende gårdejer ankommet til Frederiksberg Jernbanestation. Efter næppe et minuts ophold der segnede han uden forudgående tegn til sygdom om på gulvet. En læge fra det nærliggende hospital kom straks til stede og erklærede gårdejeren for død, rimeligvis af en blodprop.

(Nationaltidende, 8. september 1882, 2. udgave)


Pludselig død.

Da gårdejer Søren Madsen i Valby i går morges stod på Frederiksberg Jernbanestation for at afvente ankomsten af morgentoget, med hvilket han ville rejse til Roskilde, faldt han der var fuldstændig rask, pludselig om og var død med det samme.

(Dagens Nyheder, 9. september 1882).


Dødsfald.

Fredag den 8. september afgik ved en pludselig død min kære mand, min søns kærlige fader, gårdejer Søren Madsen af Valby, hvilket herved bekendtgøres for slægt og venner af hans dybt sørgende enke og søn¨.

Sidse Madsen, født Petersen
Peter Madsen.

Begravelsen finder sted onsdag den 13. septbr. kl 2. præc. fra Hvidovre Kirke.

(Dags-Telegraphen (København), 12. september 1882).


Skolen for tegning efter nøgenmodel.

Øvelserne begynder mandag den 2. oktober kl. 5:30 i skolens lokale, Halmtorvet 10, 3. sal.

Tidligere og ny deltagere bedes at indmelde sig inden 28. septbr. til en af bestyrerne.

H. Bissen, Vestervoldgade 131. K.
Aug. Jerndorff, Carlsberg Vej 2, Valby
F. Schwartz, Sværtegade 3. K 

(Morgenbladet (København), 19. september 1882).

Valby Tingsted 1 er fra 1882. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Kvaksalveri.

Under en ved Københavns Amts søndre birks ekstraret påkendt justitssag var det bevist at en i Valby boende 52 år gammel enke i de sidste 5 år har taget patienter under kur for gigt, engelsk syge, astma og tæring, idet hun for de to førstnævnte sygdomme har foreskrevet en salve som hun tilberedte ved på et apotek at købe den såkaldte "senesalve" og dertil sætte noget svinefedt, og for de to sidstnævnte sygdomme har ordineret til dels i forbindelse med den nævnte salve, dels en mikstur som hun tilberedte af hørfrø, lakrids og altearod, og dels nogle dråber bestående af brystdråber (liqvor pectoralis) med tilsætning af lakrids og alteasaft med honning, hvilke medikamenter hun ligelede selv blandede. for denne sin virksomhed har hun modtaget betaling af de vedkommende, men efter hendes forklaring har hendes fortjeneste derved dog kun været ringe. Ligesom de af hende således anvendte midler ifølge en under sagen erhvervet erklæring fra det vedkommende fysikat må antages at være aldeles uskadelige, således var det ikke under sagen oplyst at nogle af de af hende anvendte kure havde virket skadelige på de pågældende patienter. Ved rettens dom blev hun idømt en bøde på 50 kr. til Københavns fattigkasse og tilpligtet at udrede sagen omkostninger.

(Social-Demokraten, 22. september 1882).


Statstelegrafen.

Den 1. oktober åbnes i Valby en statstelegrafstation med indskrænket dagtjeneste om søndagene og fuldstændig dagtjeneste på de øvrige dage af året.

(Folkets Avis - København, 30. september 1882).

Statstelegrafstation Valby optræder ikke i Krak på dette tidspunkt. Men i 1907 angives andressen til Valby Langgade 6. Den nuværende bygning er opført 1908. Statstelegrafen under P&T Post- & Telegrafvæsenet bragte telegrammer ud til private med et telegrambud (oftest stikirenddreng) eller med pr. post. Indtil 1980'erne var telegrammer det hurtigste og sikreste måde kommunikationsmiddel. Statstelegrafen lukkede 1990. Hovedstationen lå 1866-1990 på Købmagergade 37. Fra 1920'erne i en ny bygning tegnet af Andreas Clemmensen.

Maleren August Andreas Jerndorff (1846-1906) malede under P.C. Skovgaard, og debuterede som landskabsmaler 1866. I 1869 slog han igennem som portrætmaler. Han fik flere store priser og legater. Han opholdt sig 1875-77 i Italien. I 1884 fik han Udstillingsmedaljen og blev 1887 medlem af Akademiet, fra 1891 som professor. Jerndorff er begravet på Vestre Kirkegård.

lørdag den 15. maj 2021

Valby Tidende nr. 107, juni-december 1881

Brandstiftelse.

Natten mellem den 10. og 11. januar d. å. omtrent kl. 2 udbrød der ild i gårdejer Søren Madsens gård i Valby der bestod af 4 sammenbyggede længer der alle var tækket med strå. Såvel ejeren og hans familie som gårdens 7 tjenestefolk der havde natteleje i gården, lå og sov, men Søren Madsens hustru der noget forinden havde været oppe for at se hvad klokken var, da pigerne skulle vaske og derfor skulle tidligere op end sædvanligt, blev opmærksom på en knitren og opdagede da at der var ild i gården. Ilden der begyndte i ladebygningen, omspændte inden ganske kort tid hele gården der totalt nedbrændte, men Søren Madsens hustru fik forinden samtlige beboere vækket, ligesom også hestene og kreaturerne blev reddet. Allerede under branden blev arrestanten Hans Rasmussen, født 1839 i Hundige og ikke tidligere straffet, der var bosiddende i Valby, anholdt som mistænkt idet han tilfældig kort før ildens udbrud af to unge mennesker var set komme gående i en af gaderne i Valby fra den kant i byen hvor Søren Madsens gård lå. Han nægtede fra først af at have nogen del i branden, men under et den 22. januar holdt forhør afgav han følgende senere af ham fastholdte tilståelse: Arrestanten der i noget over 10 år har været gift, har i de sidste par år levet ulykkeligt med sin hustru og har derfor drukket mere end tidligere og også ofte tænkt på at tage livet af sig. Den omhandlede nat kom han fra nogle beværtningssteder på Vesterbro hvor han havde tilbragt aftenen, og på hjemvejen til Valby fik han tanke om at drukne sig, hvorfor han gik ned til Valby Mose. Han opgav imidlertid sit forsæt og gik fra mosen helt forvildet omkring udenom Valby og drejede så igen ind i byen. På denne sin vandring kom han til Søren Madsens gård hvor han satte sig i en bag gården værende lille udhusbygning. Han sad der vel en halv time og tænkte på om han skulle tage livet af sig, men imidlertid kom der onde tanker over ham, og han fik da lyst til at stikke ild på gården. Han begav sig derfor hen til ladebygningens gavl hvor han strøg nogle tændstikker, som han havde hos sig, og stik de brændende tændstikker ind gennem et lufthul på gavlen ind i den sæd eller halm der lå indenfor, hvorefter han straks gik til sit hjem uden at undersøge om der var gået ild i sæden eller halmen. Han fastholdt at han ikke havde haft nogen grund til at stikke ild på gården, men at det havde været pludseligt at de onde tanker var kommet over ham, ligesom han heller ikke i sin forvildede sindsstemning havde tænkt på de mange mennesker der lå og sov i gården og havde været udsat for at indebrænde. Rigtigheden af hans tilståelse, nemlig om det sted hvor han havde påsat ilden, og om at der ikke havde været noget fjendskab mellem ham og Søren Madsen, blev bestyrket ved de i øvrigt under sagen fremkomne oplysninger, og der blev under sagen ikke oplyst noget om at han enten i almindelighed eller særligt den omhandlede nat havde været i en sindsstemning der kunne have indflydelse på hans tilregnelighed, ligesom der heller ikke var grund til at antage at han i gerningens øjeblik havde været beruset i nogen høj grad. Han blev derfor ved Københavns Amts søndre birks ekstraret efter straffelovens § 280 dømt til 8 års tugthusarbejde, hvorhos han efter de nedlagt erstatningspåstande for den ved branden forårsagede skade blev tilpligtet at betale landbygningernes brandforsikring 29.207 kr., brandforsikringsselskabet "Danmark" 17.116 kr, 16 øre og 4 tjenestefolk 96 kr.

(Dagens Nyheder, 1. juni 1881).


Navneforandring.

Under henvisning til tidligere bekendtgørelser henledes  de herrer ølforhandleres og forbrugers opmærksomhed atter på at alt øl (lagerøl, porter osv.) der leveres af mig, som forpagter af min fader, hr. kapt. Jacobsens bryggeri, tidligere kaldet Ny Carlsberg, nu da driften af dette bryggeri er forenet med driften af mit eget nye bryggeri "Bryggeriet Valby" benævnes Valby Øl, og at falbydelse af Valby Øl under den tidligere benævnelse Carlsberg Øl som er forbeholdt det fra min faders bryggeri Carlsberg leverede øl, er ulovlig og vil medføre ansvar efter loven om benyttelse af varemærker.

Ifølge overenskomst leverer Carlsberg heri landet foruden til ølforretningen Alliance alene øl til det egentlige København, så at der i ethvert tilfælde hvor øl der er aftappet på Christianshavn, fæstningsterrænet i forstæderne og andetsteds i landet uden for København, averteres og sælges som Carlsberg Øl foreligger en navneforfalskning.

Alle skriftlige, bryggeriet vedrørende henvendelser til mig, stilles til Bryggeriet Valby, adr. Brolæggerstræde 5, København K

Juni 1881

(M. 4900)

C. Jacobsen Jun.

(Svendborg Amtstidende, 6. juni 1881)


Den druknede husar.

Vi er blevet oplyst om at den af os i går omtalte husar hvis lig var fundet i stadsgraven ved Tivoli, ikke var fra Jylland, men fra Valby ved København. Den omtalte forseelse for hvilken han frygtede straf, indskrænkede sig til at han, skønt hans far var særdeles velhavende og han som følge deraf frem for de ubemidlede blandt sine kammerater kunne tillade sig adskillige bekvemmeligheder i tjenesten, følte sig i høj ulykkelig ved at være soldat. I denne trykkende stemning kom han forleden dag ind til en værtshusholder på Vesterbro, hvor han rimeligvis påvirket af andre, blev beruset og ankom i denne tilstand til kasernen. Men ved indgangen og efter at have talt med den der posterede skildvagt, vendte han om, hvorefter han begik sin fortvivlede gerning. Det forekommer os at det burde være en skildvagts pligt ved en sådan lejlighed at forhindre den beskænkede i at gå bort igen. Her ville i så tilfælde have været forhindret en ulykke.

(Social-Demokraten, 14. juli 1881)


Difteritisepidemien

har nu efter hvad der er os meddelt, også forplantet sig til Valby, hvis sanitære forhold vistnok på grund af de mange slagterier og mindste 2 garverier lader meget tilbage at ønske. Indtil fredag aften var der anmeldt 11 tilfælde, og det anses for givet at sygdommen allerede fra i dag af amtet vil blive erklæret epidemisk og taget under behandling for offentlig regning.

(Nationaltidende, 18. juli 1881).


Difteritisepidemien i Valby.

Indtil i går var der i Valby anmeldt 11 tilfælde af difteritis hvoraf 10 kun i mild grad, et derimod dødeligt. Der træffes foranstaltninger til at tage epidemien under offentlig behandling, ligesom Hvidovre sogneråd har afholdt møde for at drøfte spørgsmålet om isolering af de smittede huse.

(Dagbladet (København), 19. juli 1881).


Difteritisepidemien i Valby.

Hr. redaktør! De bedes godhedsfuldt berigtige den i "Nationaltidende" for i går optagne notits om difteritisepidemien i Valby derhen, at der er forekommet 1 (et) tilfælde af utvivlsom difteritis i fredags, endvidere 1 tilfælde af skarlagensfeber, kompliceret med ubetydelig svælgdifteritis i søndags. Endvidere har der i de senere dage været talrige tilfælde af almindelig halsbetændelse af lettere art. 

De blade der har optaget den første beretning, bedes godhedsfuldt også optage berigtigelsen.

Ærbødigst

O. Købke.

Red. har selvfølgelig ikke villet undlade at give læge Købke i Valby plads for den anførte notits, men ligesom denne efter hele sit indhold kun synes beregnet på at fjerne en ganske naturlig frygt hos befolkningen derude og hos dennes slægt og venner, således synes den omstændighed at der på basis af tilstanden i lørdags er så vidt vi fra pålidelig kilde har kunnet erfare, sket indstilling fra distriktslæge Poulsen om sygdommens fortsatte behandling i Valby, i alt fald at vidne om at distriktslægen betragter tilstanden med alvorligere øjne end hr. Købke, når man kun holder sig til hans notits, mens det i øvrigt er os bekendt at Hvidovre sogneråd på hans indstilling er beredt på at møde sygdommen på en måde der fortjener al anerkendelse.

(Dags-Telegraphen (København), 19. juli 1881).


Difteritis-epidemien.

Af tilfælde her i byen blev der i forgårs i alt anmeldt 14. I går var der indtil kl. 1:30 anmeldt 6

Valby: 10 tilfælde af katarrhalsk halsbetændelse, 3 voksne og 7 børn. Ingen tilfælde af difteritis. Alle de anmeldte tilfælde er lette, de først anmeldte tilfælde er i god bedring, ingen dødsfald.

Taastrup Station den 20. juli 1881.

Poulsen,

Distriktslæge.

(Dags-Telegraphen (København), 21. juli 1881).


Vestre Kirkegaard. 

Ved De hvor vestre Kirkegård ligger? - Ikke, ja, det vidste jeg indtil for kort tid siden heller ikke. Når De går ud ad Sorte Hest til (Vesterbro) kommer De til Enghavevej på venstre hånd, når man da bliver ved en halv times tid at gå videre langs Kalvebod Strand, sér De en vejviser til ovennævnte uhyggelige hvileplads for de døde. Ved indgangen findes en tavle med de almindelige regler for ordenens overholdelse og angående pladsens åbning og lukning. Sidstnævnte bestemmelser må være fremtiden forbeholdt, for nu kan man uden at generes af nogen indhegning køre, ride og gå hvor man lyster, for adgangen er åben til alle sider. Man taler om at ligge i åben begravelse, det kan man med rette kalde det her. Trækorsene overalt vidner om, at denne er de fattiges kirkegård. Grave uden nogen som helst prydelse er meget almindelige til trods for, at kirkegården er 10 år gammel. Det såkaldte kapel er et træskur, der egnede sig bedre for en brændehandler. Hertil kommer, at afstanden fra byen er så stor, at man yderst vanskelig kan holde sit gravsted vedlige. Der går ingen sporvogn derud, og en droske er dyr. - Som modsætning til ovennævnte uhyggelige sted, hvor de fattige blive satte ned i en fællesgrav, kiste ved siden af kiste i lange rækker, som først blive kastede til, når rækken er fuld, vil jeg nævne den af Frederiksberg Kommune anlagte ny kirkegård ved Fasanvejen (ud ad Roskildevej mellem Frederiksberg Have og Valby). Gjorde Vestre Kirkegård et uhyggelig og uskønt indtryk på dem, der for at spare nogle få kroner, eller i uvidenhed om de stedlige Forhold, lægger deres slægtninge derud, for ikke at tale om slægt og venner, der foretager denne rejse for at følge deres nærmeste til jorden, - ja for dem vil det være velgørende at tage ud til Fasanvejen, hvor alt vidner om orden og skønhedssans.

B-r.

(Social-Demokraten 26. juli 1881).


Mærkværdig brandalarm.

I "Valby Ugeblad" har et "medlem af brandkorpset" indrykket følgende som det synes meget berettigede klage over den i byen værende brandklokkes anvendelse: "I onsdags eftermiddag henad kl. 6 alarmeredes beboerne atter, efter nogen tids hvile, af brandklokkens lyd. Folk ilede naturligvis ud på gaderne for at erfare hvor ilden var. Sognefogden oplæste da en bekendtgørelse angende - de nye folketingsvalgs afholdelse (!). Det er i hvert tilfælde noget nyt at offentliggøre sognets bekendtgørelser v. a. brandalarm i stedet for det gammeldags kirkestævne, skønt det kunne synes mere naturligt at benytte bekendtgørelse i bladene eller opslag på gadetavle, fremfor at opskræmme hele byen med den uhyggelige brandklokke. I det mindste burde befolkningen forud gøres bekendt med at denne meddelelsesmåde vil blive benyttet hvis det ikke alene har været begrundet i en mere løftet stemning, hentet fra et gilde som afholdtes samme aften der i nærheden".

(Vendsyssel Tidende, 3. august 1881).

Valby Ugeblad udkom 1877-1881

Det ny store bajersk-bryggeri "Valby", tilhørende Jacobsen jun. er nu færdigt og indviedes med en tale af sognepræsten for Frederiksberg, hr. pastor Evaldsen, der vel må være grundig uenig med totalafholdsmændene i at drikfabrikanterne har deres skyld i drikfældigheden og den deraf fysiske og moralske elendighed. Den ældre Jacobsen der formenes at være uenig med sønnen om principperne for ølfabrikationen, skal have opsagt denne forpagtningen af Ny Carlsberg, der antagelig nu vil blive forenet med Gl. Carlsberg under samme drift. Det er en fejltagelse når jeg tidligere ved at omtale disse storartede bryggerier, er gået ud fra at Ny Carlsberg ejedes af den unge Jacobsen. Dennes nye besiddelse, Bryggeriet "Valby", kan i øvrigt i alle henseender stilles ved siden af de carlsbergske bryggerier, ja overgår dem vel endog i størrelse.

(Aarhus Amtstidende, 22. august 1881).


Københavns Amtsråds møde

den 16de August 1881

Amtet havde begæret rådenes erklæring over en ansøgning fra invalid Jens Larsen om tilladelse til at drive beværtning på Valby jorder ved "Vestre Kirkegård". Hvidovre Sogneråd fandt, af hensyn til andragerens personlighed og, fordi beliggenheden af den nye beværtning ikke vil friste mange arbeidere på vejen til og fra deres arbejdssteder, udtalt sig for at tilladelsen gives. Rosen fandt ingen anledning til at anbefale andragendet og derigennem forøge beværtningsstedernes antal. Berg antog, efter forholdene ved de andre kirkegårde at dømme, at der snart vil komme et beværtningssted ved Vestre Kirkegård, og da andrageren er vel anbefalet af sognerådet og af sine tidligere militære foresatte, ville han støtte andragendet. Formanden sluttede sig til Rosen. Med 5 st. imod 3 vedtoges det ikke at anbefale andragendet. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. august 1881).


På birkekontoret er anmeldt at hr. Carl Christian Hilman Jacobsen fra den 1. oktober 1882 agter at drive næring som brygger i Valby under firma "Jacobsen, Ny Carlsberg", til hvilken tid det af anmelderen tidligere hafte firma "C. Jacobsen jun." ophæves. Anmelderen vil være eneste og ansvarlige deltager i firmaet. 

Københavns amts søndre birk, den 29. august 1881.

A. Eberlin.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 31. august 1881).

Kort over Valby, 1879.

lørdag den 8. maj 2021

Valby Tidende nr. 106, maj 1881

For at kunne tilfredsstille den stigende efterspørgsel har medundertegnede C. Jacobsen junior som fra 18. 1 har drevet det min fader tilhørende bryggeri Ny Carlsberg som filial af bryggeriet Carlsberg ved Valby, nu umiddelbart ved siden af Ny Carlsberg anlagt et nyt bryggeri, kaldet "Bryggeriet Valby", hvis drift vil begynde i løbet af indeværende år, men hvis lagerkældre allerede er tage i brug til lagring af øl fra Ny Carlsberg.

Ifølge overenskomst mellem os undertegnede bliver driften af Ny Carlsberg således forenet med driften af det nye bryggeri Valby, at alt øl der fra og med 1. april d. å. leveres af mig, C. Jacobsen junior, forhandles under navn af Valby Øl, i stedet for som hidtil under benævnelsen Carlsberg Øl, som leveres fra mit, J. C. Jacobsens bryggeri Carlsberg.

Fra og med 1. maj d. å. vil enhver der ved forhandling af ølsorter uberettiget benytter noget af vore eller vore bryggerier Carlsberg og Valbys navne eller de respektive bryggeriers varemærker, som på behørig vis er indregistrerede, blive draget til ansvar efter loven af 2. juli 1889.

Indtil anden overenskomst bliver truffet mellem os, vil der fremdeles, således som det i de senere år har været tilfældet, her i landet fra Carlsberg kun blive leveret øl til forhandlere og forbrugere i selve København samt til forretningen Alliance, og fra bryggeriet Valby kun leveret øl til forhandlere og forbrugere på Christianshavn, i voldkvarteret og forstæderne samt i købstæderne og provinserne.

Bryggerier "Carlsberg" og "Valby", den 1. april 1881.

J. C. Jacobsen

C. Jacobsen junior.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. maj 1881)

Villa.

I det smukke nye villaparti på Valby Bakke, straks ved Søndermarken, Pile Alle og omnibusrute, med prægtig udsigt mod Stevns og Køge Bugt er en nyopført, overordentlig solid bygget og herskabelig indrettet villa til salg. Den indeholder 10 værelser, hvoraf 4 store, med over 5 alen højde, stor veranda, pigeværelse og en fortrinlig økonomilejlighed. Grundarealet kan indrettes således at der let vil kunne opføres stald og vognremise. Pengevilkårene ville til dels kunne indrette sig efter en solid købers lejlighed. Reflekterende bedes henvende sig til ejeren, proprietær Ostenfeld, Bjerregård, Valby Bakke. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 4. maj 1881).

Foto af familien Hall på Ny Bakkegård. Frederiksberg Arkiv.


Carlsberg Bryggerier.

Det omfangsrige kompleks af bygninger hvorunder bryggerierne Gl. Carlsberg, Alliance og det under opførelse værende Valby Bryggeri henhører, omfatter nu ifølge "Sjællandsposten" så stort et areal, at det danner ligesom en hel by for sig selv. Mens gamle Carlsberg har draget en bestemt grænse for sin virksomhed ved kun at forhandle øl til eksport og til forbrugere indenfor voldene, har Ny Carlsberg påtaget sig den betydelige levering til provinserne som sendes i egne dertil indrettede jernbanevogne, hvori der kun må transporteres Carlsberg Øl, og som er let kendelige fra andre transportvogne ved at de er hvidmalede. Såvel det bajerskøl der produceres fra Ny Carlsberg, som det der i fremtiden bliver bygget i det nyanlagte bryggeri, bærer navnet "Valby-Øl" og et græsk kors som fabriksmærke. Enhver forbruger bliver gratis forsynet med de fornødne mærker på den betingelse at de udelukkende benytter dem til Valby-Øl. Da der ved benyttelse af uberettigede mærker skal være sket adskillige misbrug, er den garanti som ved dette system ydes publikum, af ikke ringe betydning. Valbyøllet er også - måske fordi det har nyhedens interesse - meget efterspurgt for tiden, og kan vist gøre regning på en rivende afsætning. Hvad gamle Carlsberg angår, var det i længere tid ligefrem umuligt at tilfredsstille alle bestillinger, især siden eksportforeningen har taget et så overordentligt opsving. Fabrikken Alliance der ligger i nærheden, er foruden aftapningsanstalt for Carlsberg tillige bryggeri, men her produceres kun sådanne ølsorter som ale, porter osv. På alle te bryggerier hersker en disciplin, orden og tilfredshed blandt funktionærerne som vidner om den dygtighed hvormed denne i det mindste i de skandinaviske lande enestående fabriksvirksomhed lenes.

(Slagelse-Posten, 11. maj 1881).

Vælgermøde i Valby.

Det vælgermøde i Valby Kro, hvortil direktør Schou havde indvarslet i går, var kun svagt besøgt. Mødet dirigeredes af prof. Steen, der gjorde rede for. hvorledes direktør Schous kandidatur havde udviklet sig, ligesom han varmt anbefalede denne. 

Direktør Schou havde kun stillet sig fordi ingen anden med politisk fortid havde tilbudt sig. Han henviste til sin deltagelse i forsvarssagen. om hvilken han udtalte sig fra F'orsvarsforeningernes standpunkt. idet han stærkt betonede denne som den vigtigste og alvorligste af alle sager og erklærede bestemt, at han ikke ville være med til at lade sig noget afprutte af hvad de sagkyndige anså for nødvendigt. Om den indirekte beskatning

udtalte han sig fra børsmødets standpunkt, idet han dog ikke ville være med til at tvinge regeringen bort for at sætte dette standpunkt igennem (Hør); Han gennemgik ligesom ved sine forrige møder de væsentligste punkter, på hvilke der kunne skaffes lettelser, og de genstande. der til gengæld kunne beskattes højere, han nærede håb om at få finansministeren til at gå ind på en sådan kompensation. Han sluttede sig bestemt til regeringens dom om Folketinget og håbede, at folket om ikke denne gang, så inden ret længe ville hjælpe landet ud over den nærværende trøstesløse situation, det var betingelsen for at vort folkeliv kunne opretholdes.

Bogtrykker Lazarus erindrede om at han i 8 år havde været i selvstændig stilling og tidligere i underordnet, så han kendte tilstrækkelig begge stillinger. Han samstemte i alt væsentligt med direktør Schou i politisk henseende og holdt bestemt på kongens ret. l øvrigt påviste han at Højre hos os betyder Fremskridtspartiet, Venstre Stillingspartiet. Hans hovedgrund til at stille sig var hans uenighed med Børsmødet om de af dette foreslåede økonomiske reformer. For vort forsvar kunne der ikke ofres for meget; for selvstændigt liv og frihed lod sig ikke vurdere i kroner og øre. Skulle det være nødvendigt, ville han gå med til en indkomstskat for befæstningssagens skyld, navnlig dersom det kunne fremskynde den. Han fremhævede stærkt oplysningssagens betydning og udkastede den tanke at fremme undervisningen ved præmier for flittig skolegang og i opførsel osv. Han gennemgik stridspunkterne på finansloven og stillede sig fuldkommen på regeringens standpunkt. Han udtalte sig stærkt imod regeringens forpligtelse til at rådspørge et handelskammer som foreslået af Børsmødet, hvilket forslag han fandt stridende mod forfatningen. Han dadlede at man ville tage byrderne fra den store handel og industri og lægge dem på andre - især småfolk, der nu engang var blevet opdraget til at drikke bajersk øl og brændevin. Dog ville han gerne være med til at hæmme den overdrevne nydelse men dette mente han ikke ville nås ved en højere skat, den uordentlige arbejder lod sig ikke indskrænke i brugen af spiritus, fordi den blev lidt dyrere, det gik kun ud over koner og børn. Han udtalte sig med stor varme imod at lægge større byrde i det hele på småfolk og fik på dette punkt stærkt bifald af forsamlingen.

Direktør Schou modsagde bestemt, at Børsmødets medlemmer havde villet fede sig selv på småfolks bekostning. Skibsafgitten tyngede forholdsvis mest på de små skippere, toldafgiften på kul trykkede nu omstunder alle, den måtte udredes af forbrugerne, og det samme gjaldt om jern og træ. Brændevinsafgiften foreslås ikke højere, end den i virkeligheden har været indtil for få år siden, og ved en fornuftigere beskatningsmåde

opnås den højere indtægt uden væsentlig forhøjelse for konsumenterne, da de store brændevinsbrændere netop for tiden stikker en fortjeneste i lommen i sammenligning med de små. Han erindrede for øvrigt om at næsten alle lande have en betydelig højere brændevinsskat. Bajersk øl kan ikke på nogen måde siges at være blevet en nødvendighed, dets nydelse er så nylig begyndt, at der her ikke kan være tale om en vane, der er kommet ind ved opdragelsen. Børsmødet har desuden givet den fattigere mand erstatning ved at foreslå ophævelsen af told af kaffe, saltet fisk, salt og ris, hvilket også vil komme koner og børn til gode. At rydde hindringerne til side for den fri rørelse giver desuden den fattige mand rigeligere arbejde, større fortjeneste og altså bedre evne til at sørge for sin familie. Den store handlende og industridrivende er selv stærkt interesseret i at hans arbejdere har det godt, for des bedre arbejder de; i visse engelske distrikter har pottemagerarbejderne dobbelt så høj løn som hos os. men udføre 3 - 4 gange så meget og endda bedre arbejde.

Bogtrykker Lazarus hævdede atter, at den store handlende og industridrivende får hovedfordelen ved de foreslåede økonomiske reformer (Modsigelse). Han vil ikke beskylde Børsmødets medlemmer for at have tilsigtet egen fordel 

Dr. Købke var blevet tirret at direkter Schou, fordi denne havde sagt at fornuftige mænd måtte komme til samme resultat som Børsmødet. Han tror ikke at fx kulforbrugeren - især den lille -  får sine kul billigere, fordi tolden ophæves. Ølskatten er han meget imod. Den vil ubetinget gå ud over småfolk uden at indskrænke forbruget. Kaffetoldens nedsættelse sætter han ingen pris på, da han anser kaffe for uskadelig drik. Han mener, at statskassens tab ved reformen bliver for stort, let 1½ mill kroner. Han kunne ønske at den mand der blev valgt i denne kreds, måtte være en mod ministeriet fuldtro mand der ikke ville lægge ministeriet et halmstrå i vejen. Han spørger direktør Schou hvorledes han vil stille sig til en lov om beskyttelse for arbejdere fx ved fajancefabrikker og andre for sundheden skadelige fabrikker. Han vil i øvrigt anbefale at stemme på direktør Schou.

Direktør Schou erindrede om at han bestemt havde erklæret ikke at ville fremme Børsmødets principper på regeringens bekostning men han var ikke blevet overbevist af dr. Købke om at principperne var urigtige, og han ville altså virke for dem på bedste måde. Han var vis på at statens indtægter ville vokse så betydelig ved den friere rørelse at det af dr. Købke omtalte tab rigelig ville opvejes. Den tyske forsikringslov  hvortil dr. Købke hentydede var meget indviklet, og vi havde ikke de samme forhold hos os og derfor heller ikke den samme trang til sådan lov; fandt man den virkelig ønskelig skulle han gerne være med til at pålægge arbejdsgiveme at yde bidrag til arbejdernes forsikring. Fabrikken, han stod i spidsen for, gjorde det allerede, idet den henlagde betydelige summer til pensionering af dens arbejdere. Den søgte at sikre arbejderne på bedste måde mod blyforgiftning ved hyppigt skifte og ved advarsler og formaninger til forsigtighed; men de sidste frugtede kun lidt.

Dr.Købke og direktør Schou  vekslede korte bemærkninger. 

Forsamlingen var under Forhandlingerne vokset en del. Stemningen var ved mødets slutning for direktør Schou.

(Dagbladet (København), 20. maj 1881)

lørdag den 1. maj 2021

Valby Tidende nr. 105, januar-april 1881

Ildebrand.

I nat kl. 2 udbrød der ild i ladebygningen til gårdejer Søren Madsens ejendom i Valby. Gården nedbrændte aldeles tilligemed den indavlede sæd, hvorimod det lykkedes at frelse kreaturerne. En fyrretyve årig arbejdsmand blev under den straks i nat påbegyndte undersøgelse sat under anholdelse af politimesteren som mistænkt for at have påsat ilden.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 11. januar 1881.

En kirke i Valby.

Spørgsmålet om opførelse af en kirke i Valby i forbindelse med Hvidovre Sogns udskillelse fra Frederiksbergs og Hvidovre pastorat som et særskilt pastorat har længe stået på dagsordenen, og det er således bl.a. pålagt den nuværende sognepræst på Frederiksberg af embedets indtægter årlig at indbetale et beløb, der skal erlægges for i sin tid at tjene som byggefond, når en præstebolig skal opføres i Hvidovre sogn. Denne sag synes at være kommet et betydeligt skridt fremad, idet brygger Carl Jacobsen jun. af gårdejer Ole Petersen i Valby har købt et areal på ca. 5 tønder land som han efter forlydende vil skænke sognet til byggegrund for den nye kirke. Købesummen for jorden udgør ca. 50.000 kr.

Nationaltidende, 18. januar 1881, 2. udgave.


Ved ildebranden i Valby i sidste uge hvor en gård afbrændte, udmærkede en garversvend der fra byen sig i en overordentlig grad ved med sjældent mod at trænge ind i den brændende stald og redde kreaturer. Da han efter at man antog at samtlige heste og køer var frelste, hørte et svagt brøl af en ko der stod i et særskilt rum, trængte han skønt stalden var næsten helt omspændt af ild, ind i bygningen og reddede det stakkel dyr. I samme øjeblik som han var kommet ud med koen, styrtede loftet ovenpå hvilket stod en tung hakkelsesmaskine, ned med et stærkt brag. For denne behjertede adfærd vil den modige svend få en pengebelønning af vedkommende assuranceselskab og et sølvbæger af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

(Viborg Stifts-Tidende, 24. januar 1881).


Et drama i Søndermarken.

For kort tid siden fandt en yngre dame der gik sin sædvanlige morgentur i Søndermarken, en herre siddende på en af bænkene ved springvandet øjensynlig i en tilstand der grænsede nær til sindsforvirring. Han havde blottet sit hals og sit bryst og havde i hånden en kniv hvormed han tydeligt nok ville tilføje sig selv et dræbende sår. Med stor resoluthed løb damen frem, greb ham rask om håndleddet, vristede ham kniven af hånden og slyngede den langt ud i bassinet. Hun gav sig derpå i tale med ham og forestillede ham det umandige og forkastelige ved et selvmord og efter nogen tids forløb havde hun den tilfredsstillelse at se herren - en officer med høj charge fra et af de tilgrænsende lande - rejse sig, bukke for hende og sige: "Jeg takker Dem, frøken. Her er min hånd og jeg giver Dem mit æresord på at jeg ikke skal gentage forsøget." Dermed forsvandt han. 

(Dagens Nyheder, 25. januar 1881).

Opdaget brandstiftelse.

Det er, efter B. T. lykkedes birkedommer Eberlin at få den for ildebranden i Valby arresterede arbejdsmand Hans Rasmussen, almindelig kaldet "Pepita Hans" til at vedgå at han har påsat den ild som natten mellem den 10. og 11. d.s. aldeles fortærede den gårdejer Søren Madsen tilhørende gård i Valby.

(Næstved Tidende, 25. januar 1881)

Ildspåsættelse i Valby.

Som allerede meddelt er det lykkedes at få arbejdsmand Hans Rasmussen til at vedgå at han har påsat ilden i Søren Madsens gård. Arrestanten der er gift arbejdsmand med et barn og bosiddende i Valby, og ikke tidligere tiltalt eller straffet, har ifølge B. T. forklaret at han i de sidste 1 ½ år på grund af huslige forhold har drukket mere end tidligere, har været nedtrykt i sindet og oftere har tænkt på at tage livet af sig. Den 10. d.s. om aftenen var han i flere timer i værtshuse på Vesterbro. Han gik derfra alene hjem ad Valby til. På vejen var han atter kommet på tanke om at tage livet af sig og gik derfor ned i Valby Mose for at drukne sig i lergravene. Han iværksatte dog ikke sit forsæt, men gik helt forvildet omkring uden noget bestemt mål eller forsæt og kom på sin vandring til Søren Madsens gård hvor han satte sig ind på retiraden for at spekulere på om han skulle tage livet af sig. Han sad der vel en halv times tid og fik da pludselig lyst til at stikke ild på gården. Han gik da hen til gavlen af ladelængen, strøg nogle tændstikker som han havde hos sig i en æske, og stak derefter de brændende tændstikker gennem et lufthul ind i halmen der lå indenfor, hvorefter han straks forlod gården, gik hjem og i seng. På vejen til sit hjem blev han set af to unge mennesker en halv snes minutter før ilden udbrød, og det var anmeldelse fra disse der foranledigede hans anholdelse samme nat. Der er endnu ikke oplyst noget egentlig motiv for arestantens forbrydelse, idet han navnlig har forsikret at han ikke har haft noget som helst udestående med den brandlidte.

(Roskilde Dagblad, 26. januar 1881)

Større ildebrand i Valby.

Natten til i gør har en ildløs ødelagt 4 huse på Valby Langgade tilhørende slagtermester J. Jensen. Alle fire huse var stråtækte. Ilden udbrød omtrent kl. 3 og viste sig i taget på det ene hus. Den opdagedes af en pige som vækkede de øvrige beboere der med nød og næppe og til dels i det blotte linned reddede sig ud af huset i hvilket alt brændte. Fra det først antændte hus sprang ilden over til de tre nærliggende huse som ligeledes alle nedbrændte. I det ene af dem ødelagdes næsten alt indboet. Nabohusene var stærkt truede, så at man måtte bedække deres tage med våde presenninger, men det lykkedes dog at holde ilden borte fra dem, og selv et par i umiddelbar nærhed beliggende teglhængte huse slap for at antændes. Ved branden der varede til kl. 7, blev 12 familier husvilde.

(Dagbladet (København), 29. marts 1881)

Ildløs i Valby. 

I går nat omtrent kl. 3 udbrød der ild i slagter Jørgensens sted i Valby Langgade nr. 76, hvorfra ilden udbredte sig til fire andre steder, som derefter aldeles nedbrændte, hvorved 11 familier blev husvilde.

(Dags-Telegraphen (København), 29. marts 1881)

Endnu i 1880 kunne man fra Valby Bakke få et af de sidste glimt ind mod København uden de massive bebyggelser som i de næste årtier ændrede udsigten fuldstændig.


Gasbelysning i Valby.

Hvidovre sogneråd har efter forlydende afsluttet kontrakt med det Danske Gaskompagni om belysning af vejene og gaderne i Valby. Amtsrådets approbation er allerede ansøgt.

(Dags-Telegraphen (København), 21. april 1881).

Navneforandring

C. Jacobsen jun.

"Bryggeriet Valby",

forhen Ny Carlsberg ved Valby.

Carlsberg Øl, leveret af C. Jacobsen jun. fra Ny Carlsberg ved Valby, leveres fremdeles uforandret fra samme bryggeri under navnet Valby Øl.

Kontor og postadresse uforandret Brolæggerstræde 5, København (L. 3811).

Privatadresse uforandret: Ny Carlsberg.

(Holstebro Avis, 25. april 1881).