Brandstiftelse.
Natten mellem den 10. og 11. januar d. å. omtrent kl. 2 udbrød der ild i gårdejer Søren Madsens gård i Valby der bestod af 4 sammenbyggede længer der alle var tækket med strå. Såvel ejeren og hans familie som gårdens 7 tjenestefolk der havde natteleje i gården, lå og sov, men Søren Madsens hustru der noget forinden havde været oppe for at se hvad klokken var, da pigerne skulle vaske og derfor skulle tidligere op end sædvanligt, blev opmærksom på en knitren og opdagede da at der var ild i gården. Ilden der begyndte i ladebygningen, omspændte inden ganske kort tid hele gården der totalt nedbrændte, men Søren Madsens hustru fik forinden samtlige beboere vækket, ligesom også hestene og kreaturerne blev reddet. Allerede under branden blev arrestanten Hans Rasmussen, født 1839 i Hundige og ikke tidligere straffet, der var bosiddende i Valby, anholdt som mistænkt idet han tilfældig kort før ildens udbrud af to unge mennesker var set komme gående i en af gaderne i Valby fra den kant i byen hvor Søren Madsens gård lå. Han nægtede fra først af at have nogen del i branden, men under et den 22. januar holdt forhør afgav han følgende senere af ham fastholdte tilståelse: Arrestanten der i noget over 10 år har været gift, har i de sidste par år levet ulykkeligt med sin hustru og har derfor drukket mere end tidligere og også ofte tænkt på at tage livet af sig. Den omhandlede nat kom han fra nogle beværtningssteder på Vesterbro hvor han havde tilbragt aftenen, og på hjemvejen til Valby fik han tanke om at drukne sig, hvorfor han gik ned til Valby Mose. Han opgav imidlertid sit forsæt og gik fra mosen helt forvildet omkring udenom Valby og drejede så igen ind i byen. På denne sin vandring kom han til Søren Madsens gård hvor han satte sig i en bag gården værende lille udhusbygning. Han sad der vel en halv time og tænkte på om han skulle tage livet af sig, men imidlertid kom der onde tanker over ham, og han fik da lyst til at stikke ild på gården. Han begav sig derfor hen til ladebygningens gavl hvor han strøg nogle tændstikker, som han havde hos sig, og stik de brændende tændstikker ind gennem et lufthul på gavlen ind i den sæd eller halm der lå indenfor, hvorefter han straks gik til sit hjem uden at undersøge om der var gået ild i sæden eller halmen. Han fastholdt at han ikke havde haft nogen grund til at stikke ild på gården, men at det havde været pludseligt at de onde tanker var kommet over ham, ligesom han heller ikke i sin forvildede sindsstemning havde tænkt på de mange mennesker der lå og sov i gården og havde været udsat for at indebrænde. Rigtigheden af hans tilståelse, nemlig om det sted hvor han havde påsat ilden, og om at der ikke havde været noget fjendskab mellem ham og Søren Madsen, blev bestyrket ved de i øvrigt under sagen fremkomne oplysninger, og der blev under sagen ikke oplyst noget om at han enten i almindelighed eller særligt den omhandlede nat havde været i en sindsstemning der kunne have indflydelse på hans tilregnelighed, ligesom der heller ikke var grund til at antage at han i gerningens øjeblik havde været beruset i nogen høj grad. Han blev derfor ved Københavns Amts søndre birks ekstraret efter straffelovens § 280 dømt til 8 års tugthusarbejde, hvorhos han efter de nedlagt erstatningspåstande for den ved branden forårsagede skade blev tilpligtet at betale landbygningernes brandforsikring 29.207 kr., brandforsikringsselskabet "Danmark" 17.116 kr, 16 øre og 4 tjenestefolk 96 kr.
(Dagens Nyheder, 1. juni 1881).
Navneforandring.
Under henvisning til tidligere bekendtgørelser henledes de herrer ølforhandleres og forbrugers opmærksomhed atter på at alt øl (lagerøl, porter osv.) der leveres af mig, som forpagter af min fader, hr. kapt. Jacobsens bryggeri, tidligere kaldet Ny Carlsberg, nu da driften af dette bryggeri er forenet med driften af mit eget nye bryggeri "Bryggeriet Valby" benævnes Valby Øl, og at falbydelse af Valby Øl under den tidligere benævnelse Carlsberg Øl som er forbeholdt det fra min faders bryggeri Carlsberg leverede øl, er ulovlig og vil medføre ansvar efter loven om benyttelse af varemærker.
Ifølge overenskomst leverer Carlsberg heri landet foruden til ølforretningen Alliance alene øl til det egentlige København, så at der i ethvert tilfælde hvor øl der er aftappet på Christianshavn, fæstningsterrænet i forstæderne og andetsteds i landet uden for København, averteres og sælges som Carlsberg Øl foreligger en navneforfalskning.
Alle skriftlige, bryggeriet vedrørende henvendelser til mig, stilles til Bryggeriet Valby, adr. Brolæggerstræde 5, København K
Juni 1881
(M. 4900)
C. Jacobsen Jun.
(Svendborg Amtstidende, 6. juni 1881)
Den druknede husar.
Vi er blevet oplyst om at den af os i går omtalte husar hvis lig var fundet i stadsgraven ved Tivoli, ikke var fra Jylland, men fra Valby ved København. Den omtalte forseelse for hvilken han frygtede straf, indskrænkede sig til at han, skønt hans far var særdeles velhavende og han som følge deraf frem for de ubemidlede blandt sine kammerater kunne tillade sig adskillige bekvemmeligheder i tjenesten, følte sig i høj ulykkelig ved at være soldat. I denne trykkende stemning kom han forleden dag ind til en værtshusholder på Vesterbro, hvor han rimeligvis påvirket af andre, blev beruset og ankom i denne tilstand til kasernen. Men ved indgangen og efter at have talt med den der posterede skildvagt, vendte han om, hvorefter han begik sin fortvivlede gerning. Det forekommer os at det burde være en skildvagts pligt ved en sådan lejlighed at forhindre den beskænkede i at gå bort igen. Her ville i så tilfælde have været forhindret en ulykke.
(Social-Demokraten, 14. juli 1881)
Difteritisepidemien
har nu efter hvad der er os meddelt, også forplantet sig til Valby, hvis sanitære forhold vistnok på grund af de mange slagterier og mindste 2 garverier lader meget tilbage at ønske. Indtil fredag aften var der anmeldt 11 tilfælde, og det anses for givet at sygdommen allerede fra i dag af amtet vil blive erklæret epidemisk og taget under behandling for offentlig regning.
(Nationaltidende, 18. juli 1881).
Difteritisepidemien i Valby.
Indtil i går var der i Valby anmeldt 11 tilfælde af difteritis hvoraf 10 kun i mild grad, et derimod dødeligt. Der træffes foranstaltninger til at tage epidemien under offentlig behandling, ligesom Hvidovre sogneråd har afholdt møde for at drøfte spørgsmålet om isolering af de smittede huse.
(Dagbladet (København), 19. juli 1881).
Difteritisepidemien i Valby.
Hr. redaktør! De bedes godhedsfuldt berigtige den i "Nationaltidende" for i går optagne notits om difteritisepidemien i Valby derhen, at der er forekommet 1 (et) tilfælde af utvivlsom difteritis i fredags, endvidere 1 tilfælde af skarlagensfeber, kompliceret med ubetydelig svælgdifteritis i søndags. Endvidere har der i de senere dage været talrige tilfælde af almindelig halsbetændelse af lettere art.
De blade der har optaget den første beretning, bedes godhedsfuldt også optage berigtigelsen.
Ærbødigst
O. Købke.
Red. har selvfølgelig ikke villet undlade at give læge Købke i Valby plads for den anførte notits, men ligesom denne efter hele sit indhold kun synes beregnet på at fjerne en ganske naturlig frygt hos befolkningen derude og hos dennes slægt og venner, således synes den omstændighed at der på basis af tilstanden i lørdags er så vidt vi fra pålidelig kilde har kunnet erfare, sket indstilling fra distriktslæge Poulsen om sygdommens fortsatte behandling i Valby, i alt fald at vidne om at distriktslægen betragter tilstanden med alvorligere øjne end hr. Købke, når man kun holder sig til hans notits, mens det i øvrigt er os bekendt at Hvidovre sogneråd på hans indstilling er beredt på at møde sygdommen på en måde der fortjener al anerkendelse.
(Dags-Telegraphen (København), 19. juli 1881).
Difteritis-epidemien.
Af tilfælde her i byen blev der i forgårs i alt anmeldt 14. I går var der indtil kl. 1:30 anmeldt 6
Valby: 10 tilfælde af katarrhalsk halsbetændelse, 3 voksne og 7 børn. Ingen tilfælde af difteritis. Alle de anmeldte tilfælde er lette, de først anmeldte tilfælde er i god bedring, ingen dødsfald.
Taastrup Station den 20. juli 1881.
Poulsen,
Distriktslæge.
(Dags-Telegraphen (København), 21. juli 1881).
Vestre Kirkegaard.
Ved De hvor vestre Kirkegård ligger? - Ikke, ja, det vidste jeg indtil for kort tid siden heller ikke. Når De går ud ad Sorte Hest til (Vesterbro) kommer De til Enghavevej på venstre hånd, når man da bliver ved en halv times tid at gå videre langs Kalvebod Strand, sér De en vejviser til ovennævnte uhyggelige hvileplads for de døde. Ved indgangen findes en tavle med de almindelige regler for ordenens overholdelse og angående pladsens åbning og lukning. Sidstnævnte bestemmelser må være fremtiden forbeholdt, for nu kan man uden at generes af nogen indhegning køre, ride og gå hvor man lyster, for adgangen er åben til alle sider. Man taler om at ligge i åben begravelse, det kan man med rette kalde det her. Trækorsene overalt vidner om, at denne er de fattiges kirkegård. Grave uden nogen som helst prydelse er meget almindelige til trods for, at kirkegården er 10 år gammel. Det såkaldte kapel er et træskur, der egnede sig bedre for en brændehandler. Hertil kommer, at afstanden fra byen er så stor, at man yderst vanskelig kan holde sit gravsted vedlige. Der går ingen sporvogn derud, og en droske er dyr. - Som modsætning til ovennævnte uhyggelige sted, hvor de fattige blive satte ned i en fællesgrav, kiste ved siden af kiste i lange rækker, som først blive kastede til, når rækken er fuld, vil jeg nævne den af Frederiksberg Kommune anlagte ny kirkegård ved Fasanvejen (ud ad Roskildevej mellem Frederiksberg Have og Valby). Gjorde Vestre Kirkegård et uhyggelig og uskønt indtryk på dem, der for at spare nogle få kroner, eller i uvidenhed om de stedlige Forhold, lægger deres slægtninge derud, for ikke at tale om slægt og venner, der foretager denne rejse for at følge deres nærmeste til jorden, - ja for dem vil det være velgørende at tage ud til Fasanvejen, hvor alt vidner om orden og skønhedssans.
B-r.
(Social-Demokraten 26. juli 1881).
Mærkværdig brandalarm.
I "Valby Ugeblad" har et "medlem af brandkorpset" indrykket følgende som det synes meget berettigede klage over den i byen værende brandklokkes anvendelse: "I onsdags eftermiddag henad kl. 6 alarmeredes beboerne atter, efter nogen tids hvile, af brandklokkens lyd. Folk ilede naturligvis ud på gaderne for at erfare hvor ilden var. Sognefogden oplæste da en bekendtgørelse angende - de nye folketingsvalgs afholdelse (!). Det er i hvert tilfælde noget nyt at offentliggøre sognets bekendtgørelser v. a. brandalarm i stedet for det gammeldags kirkestævne, skønt det kunne synes mere naturligt at benytte bekendtgørelse i bladene eller opslag på gadetavle, fremfor at opskræmme hele byen med den uhyggelige brandklokke. I det mindste burde befolkningen forud gøres bekendt med at denne meddelelsesmåde vil blive benyttet hvis det ikke alene har været begrundet i en mere løftet stemning, hentet fra et gilde som afholdtes samme aften der i nærheden".
(Vendsyssel Tidende, 3. august 1881).
Valby Ugeblad udkom 1877-1881
Det ny store bajersk-bryggeri "Valby", tilhørende Jacobsen jun. er nu færdigt og indviedes med en tale af sognepræsten for Frederiksberg, hr. pastor Evaldsen, der vel må være grundig uenig med totalafholdsmændene i at drikfabrikanterne har deres skyld i drikfældigheden og den deraf fysiske og moralske elendighed. Den ældre Jacobsen der formenes at være uenig med sønnen om principperne for ølfabrikationen, skal have opsagt denne forpagtningen af Ny Carlsberg, der antagelig nu vil blive forenet med Gl. Carlsberg under samme drift. Det er en fejltagelse når jeg tidligere ved at omtale disse storartede bryggerier, er gået ud fra at Ny Carlsberg ejedes af den unge Jacobsen. Dennes nye besiddelse, Bryggeriet "Valby", kan i øvrigt i alle henseender stilles ved siden af de carlsbergske bryggerier, ja overgår dem vel endog i størrelse.
(Aarhus Amtstidende, 22. august 1881).
Københavns Amtsråds møde
den 16de August 1881
Amtet havde begæret rådenes erklæring over en ansøgning fra invalid Jens Larsen om tilladelse til at drive beværtning på Valby jorder ved "Vestre Kirkegård". Hvidovre Sogneråd fandt, af hensyn til andragerens personlighed og, fordi beliggenheden af den nye beværtning ikke vil friste mange arbeidere på vejen til og fra deres arbejdssteder, udtalt sig for at tilladelsen gives. Rosen fandt ingen anledning til at anbefale andragendet og derigennem forøge beværtningsstedernes antal. Berg antog, efter forholdene ved de andre kirkegårde at dømme, at der snart vil komme et beværtningssted ved Vestre Kirkegård, og da andrageren er vel anbefalet af sognerådet og af sine tidligere militære foresatte, ville han støtte andragendet. Formanden sluttede sig til Rosen. Med 5 st. imod 3 vedtoges det ikke at anbefale andragendet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. august 1881).
På birkekontoret er anmeldt at hr. Carl Christian Hilman Jacobsen fra den 1. oktober 1882 agter at drive næring som brygger i Valby under firma "Jacobsen, Ny Carlsberg", til hvilken tid det af anmelderen tidligere hafte firma "C. Jacobsen jun." ophæves. Anmelderen vil være eneste og ansvarlige deltager i firmaet.
Københavns amts søndre birk, den 29. august 1881.
A. Eberlin.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 31. august 1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar