Valby Tidende nr. 35, maj-dec 1856

Sjællandske Jernbane

Søndag den 11. og mandag den 12. d. m. første og anden pinsedag vil der afgå følgende ekstratog på den Sjællandske Jernbane mellem København og Roskilde:
Fra København til Roskilde kl. 8 formiddag.
Fra Roskilde til København kl. 8½ eftermiddag.
Togene vil holde ved Valby, Glostrup, Taastrup og Hedehusenes stationer.
Billetter fås i billetkontorerne til de sædvanlige priser og under de sædvanlige betingelser.
Direktionen for den Sjællandske Jernbane, den 6. maj 
Rothe.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 10. maj 1856.)

Jordskokker

Jordskokker som giver betydeligt større udbytte end kartofler, kan stå ude om vinteren, er anvendelige til husholdningsbrug og som alle kreaturer gerne æder, og der er således ingen jordknold der kan sættes ved siden af disse, da man kan fodre med dem til juli, fås til 4 mk. skæppen hos gæstgiver T. Trebbin, Trommesalen på Vesterbro, i Peder Hvidtfeldtsstræde 92-93, i stuen og hos høker Knud Petersen i Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 22.maj 1856)

Udflugt til Valby

Om eftermiddagen gik rejsen atter videre på jernbanen til Valby, en fjerdingvej fra København. Her stod vi af, gik gennem Søndermarken og Frederiksberg Have hvis skønheder gennem Oehlenschlägers og andres digterværker er så bekendte, fik ved slotsforvalterens velvilje adgang til altanen på slottets tag, hvorfra der er en vid og herlig udsigt over hele Københavns omegn, lige fra Sveriges kyst til Roskilde Domkirke, besøgte Oehlenschlägers og Rahbeks grave, skønt den første endnu er vanskelig at finde da den ikke engang bærer digterens navn, og kom derpå gennem den række nye bygninger der hvert år mere og mere gør København og Frederiksberg til en by, forbi den for landets bondestand så betydningsfulde Frihedsstøtte til selve København. Aftenen tilbragtes i Tivoli hvor forlystelserne og navnlig fyrværkeri jo for de fleste af os var noget aldeles nyt.
(Dannevirke, 20. august 1856. Uddrag af en artikel om Rødding Højskoles sommerrejse)

Lynnedslag

(Flp). Ved tordenvejret i fredags slog lynilden ned i et lyststed i Valby, beliggende i nærheden af kroen. Strålen trængte gennem skorstenen, for om i en af stuerne i forskellige retninger, slog et skillerum i stykker og efterlod forskellige spor af sin tilstedeværelse uden dog heldigvis at anrette nogen egentlig skade. Blandt andet fandtes et fugtigt håndklæde så hullet som et si, og på flere steder i gulvet var der dybe huller.
(Dannevirke, 23. august 1856.)

Hest dræbt af tog

Persontoget fra København stod onsdag aften i en ikke ringe fare for at forulykke. Mellem Valby og Glostrup var en hest kommet ind på banen og blev, skønt den gav sig til at galoppere foran maskinen, snart indhentet, da toget var i fuld fart, og naturligvis knust. I alle vognene mærkedes et heftigt stød, eftersom hele vognrækken passerede over dyret, før toget kunne standse. Konduktørerne som løb tilbage for nærmere at undersøge den overståede fares årsag, fandt dyret liggende død i hele dets længde på den ene skinne. Det er rimeligvis at tilskrive lokomotivførerens opmærksomhed og åndsnærværelse at en ulykke blev undgået, for man hørte maskinen signalisere og mærkede en standsning i farten før stødet kom. (Slag. Av.)
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 16. oktober 1856, samt Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 18. oktober 1856. Roeskilde Avis og Avertissementstidende, 18. oktober 1856. Alle citerer fra Slagelse Avis 16. oktober 1856.
Kongeligt privilegeret Aarhus Stifts-Tidende, 20. oktober 1856 tilføjede følgende til notitsen:)
Ifølge “Korsør Avis” havde hesten ligget i grøften, og var da toget nærmede sig, sprunget op på sporet. Før toget kunne standses, var 4 af vognene kørt over dyret. Hverken lokomotivet eller vognene led nogen skade.

Lokomotivet Odin. (Ophav: Leif Jørgensen. Her anvendt uden redigering, ifølge denne side under Creative Commons Attribution Share Alike 4.0.)

Togforsinkelse

Den Sjællandske Jernbane. En af os tilstillet anke kunne vi ikke optage før i morgen, men vi skulle dog her meddele en kort beskrivelse af en tur med godstoget på den Sjællandske Jernbane den 13. december. Toget fra Korsør ankom den nævnte dag i rette tid til Ringsted, men da det efter nogen venten var kommet ca. 1000 Alen fra stationen, standsede det, efter hvad der fortaltes, fordi rørene var “blevet utæt” eller “havde forskudt sig”. Der blev da sendt mundtlig besked til stationsforstanderen i ringsted om at telegrafere til København efter et nyt lokomotiv, og efter megen støden, trækken, slæben, avanceren og retireren nåede toget omsider Borup, hvor de stakkels passagerer dog fik lov til at stige ud og røre de trætte lemmer. Fra Borup gjorde man efter et ophold af ca. ¾ time nye forsøg på at komme videre, men det lykkedes kun derved at man lod godsvognene blive tilbage, og således nåede det lille tog til sidst Roskilde kl. 6. Det tog 1½ time forinden det allerede fra Ringsted bestilte lokomotiv kom og var færdigt til at bringe toget videre, og da dette havde nået Valby, måtte det holde en halv time for at lade persontoget fra København passere, så at godstoget ført indtraf i København efter kl. 9 i stedet for kl. 6. Det er ejendommeligt for et dansk publikum, at passagererne tog alt dette fra den humoristiske side: I Valby hilste de persontoget fra København med rungende hurraråb, og her på banegården havde de således vænnet sig til at sidde i vognene, at det slet ikke ville stå ud igen, og de forlod dem først efter et velfortjent, ironisk leve for den Sjællandske Jernbane og dens fortræffelige drift, hvilket modtoges med en ny storm af hurraråb.
(Dagbladet (København), 16. december 1856.)

Selv om kartofler havde været kendt i århundreder i Danmark, blev den modsat mange andre lande i Europa til langt ind i 1800-tallet kun anvendt til grise. Hvilket gjorde at kartoffelskimmel som betød en sultekatastrofe i fx Irland hvor hele almuen levede af kartofler, ikke fik nogen synderlig betydning i Danmark. Jordskokker havde sydamerikanske indianere spist længe, og den egnede sig fortrinligt til det danske klima med kulde og frost. Den slog dog aldrig for alvor igennem, og blev senere udkonkurreret af kartofler. Dyrkningen af den fortsatte dog til op til 2. Verdenskrig.

Valby Tidende nr. 34, januar-april 1856

Mask

Fra Bryggeriet Carlsberg ved Valby kan fra midten af denne måned til udgangen af marts måned fås mæsk til en modereret pris af en del ekstrabrygninger, hver på 16 til 17 tønder. Interesserede bedes melde sig enten ved bryggeriet ved Valby eller på mit kontor i Brolæggerstræde 76 i stuen.
Den 10. januar 1856
J. C. Jacobsen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 12. januar 1856)

Fastelavnsløjer i Valby.

Onsdag den 6. slås til tønden og holdes bal om natten. Fredag den 8. stikkes til stråmanden til hest i kostume og om natten afholdes ligeledes bal.
Valby Kro den 4, februar 1856.
P. J. Petersen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 4, februar 1856)

Sjællandske Jernbane

I anledning af fastelavnsfestiviteterne i Valby afgår der fredag den 8. d. m. kl. 12 et ekstratog fra København til Valby, hvorfra det returnerer til København kl. 12 ¼. Billetter til de sædvanlige priser fås i billetkontorerne.
Direktionen for Sjællandske Jernbane, den 6. februar 1856.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 8. februar 1856)

Nattergale, drosler, kanariefugle og andre sangfugle er til salg i Valby 105, Sophiendal.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 18.marts 1856)

Valby Kroes

Beværtning giver undertegnede sig herved den frihed at anbefale et æret publikum i velvillig erindring. Et frokostbord vil stå dækket i helligdagene.
Valby Kro, den 19. marts 1856.
Ærbødigst: Petersen
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. marts 1856)

Casino.

Lørdag den 29. marts kl. 7

“Valbygåsen”

Vaudeville i 1 akt, frit bearbejdet efter “le niaise d St. Flour”, af Erik Bögh. Musikken arrang. af Hr. Brandt. (første gang)
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 27. marts 1856)

En kone fra Valby ønsker nogen vask. Proper behandling forsikres. Man behager at henvende sig i Frederiksborggade 16, hos brændevinsbrænder Mathiesen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 2. april 1856)

Udskrift af Københavns Kriminal- og Politiretsprotokol.

År 1856, den 29.marts blev i sagen: 2. civilkammersag nr. 258/1855, Karen Hansen, husmand Lars Nielsens hustru af Valby contra Birthe Madsen med mand og værge, arbejdsmand Thomas Nielsen afsagt følgende dom:
Under nærværende sag påstår klagerinden Karen Hansen, husmand Lars Nielsens hustru af Valby, indklagede Birthe Madsen, arbejdsmand Thomas Nielsens hustru sammesteds, klækkelig mulkteret for den 15. august forrige år, da klagerinden om morgenen kom kørende til Gammeltorv, at have udskældt hende for tyvemær, hore, kanalje og rideknokkel, hvilke udladelser derhos er påståede mortificerede, hvorimod indklagede hvis på den omstændighed at hun er bosat i Valby og at sagen således formentlig er anlagt ved et urigtigt forum, nedlagte afvisningspåstand, i henhold til lovens 1-2-19 ikke kan gives medhold i realiteten, procederer til frifindelse under benægtelse af at have brugt de påklagede udladelser.
Da der ved den af tjenestekarl A. Christensen med hvem klagerinden den nævnte dag var kørt her til staden, afgivne beedigede forklaring om at indklagede straks som de ankom dertil, udskældte klagerinden med de påklagede skældsord, i forbindelse med opsigtsbetjent P. C. Mikkelsens ligeledes beedigede forklaring om at indklagede efter at klagerinden havde tilkaldt ham i anledning deraf, at hun var udskældt af indklagede, hvem hun opfordrede til at gentage de skældsord hun havde brugt, erklærede sig villig dertil, og blandt andet ytrede at klagerinden var en tyvemær og kanalje, - er tilvejebragt en høj grad af formodning for sigtelsen, mens der dog ikke som af klagerinden forment, kan anses tilvejebragt fuldt bevis for nogen del af samme, idet Mikkelsens forklaring ses alene at angå en af indklagede udtalt erkendelse af at have udvist det forhold, der må betragtes som klagens egentlige genstand, vil sagens udfald i henhold til lovens 1-14-6 være at gøre afhængigt af indklagedes ed, således at hun frifindes når hun edelig benægter at have brugt nogen af de påklagede udladelser, men i modsat fald i medfør af lovens 6-21-4 anses med en Københavns fattigvæsens hovedkasse tilfaldende mulkt af 10 Rd., ligesom i dette tilfælde de påklagede udladelser ville være at mortificere.
Sagens omkostninger som begge parter har påstået sig tilkendte, bliver efter omstændighederne ophævet.
Thi kendes for ret:
Når indklagede Birthe Madsen, arbejdsmand Thomas Nielsens hustru af Valby, efter foregående lovlig omgang inden retten med sin korporlige ed benægter ved den under sagen omhandlede lejlighed at have fremført nogen af de påklagede skældsord mod klagerinden Karen Hansen, husmand Lars Nielsens hustru af Valby, bør hun for sidst nævntes tiltale i denne sag fri at være, men trøster hun sig ikke til at aflægge denne ed, bør hun til Københavns fattigvæsens hovedkasse bøde ti rigsdaler og de påklagede skældsord være mortificerede. 
Sagens omkostninger ophæves.
At efterkommes inden 3. solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under adfærd efter loven.
Udskriftens rigtig bekræfter justitskontoret under Københavns Kriminal- og Politiret, den 31. marts 1856,
Mangor.
(Flyveposten, 12. april 1856.)


En ung kone som bor i Valby, ønsker nogen vask. Det behandles propert og tørres i luften. Anvises fra St. Pedersstræde 128 i kælderen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 25. april 1856)

"Valbygåsen" er en vaudeville ("herregårdsfarce") af Erik Bøgh (1822-1899), inspireret af Bayard og Lemoines "La niaise de St. Flour". Den havde premiere på Casino 29 marts 1856. Der indgik 9 sange som findes på internettet. Den blev senere opført som dilettantforestilling, fx i 1934 af Vejlby Ungdoms- og Foredragsforening. Og brugt som skolekomedie i første halvdel af 1900-tallet.

Valby Tidende nr. 33, april-november 1855

Valby Kro

Undertegnede som før har haft beværtning i Valby Kro, er flyttet til Frederiksberg Bys Bredgade nr. 21 hvor jeg anbefaler mig på det bedste til det ærede publikum.
Ærbødigst
T. F. Hollensens enke.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. april 1855.)

Brændselsforeningen i Valby.

Til undertegnede er indkommet følgende bidrag i afvigte vinter til ovennævnte forening til uddeling af brændsel blandt fattige familier i Valby, nemlig fra:
[Her følger en lang liste med bidragydere]
I alt 107 Rb 1 Nk. For ovennævnte bidrag skal jeg herved aflægge tak på foreningens vegne som for de mange fattige disse gaver er blevet til del.
København, Valby den 19. april 1855.
På foreningens vegne som kasserer
R. P. Hansen, kst. stationsforvalter ved Valby Jernbanestation.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 27. april 1855.)

Valby Kro.

Da jeg nu selv har overtaget beværtningen i Valby Kro, tillader jeg mig ærbødigst at indbyde mine venner og bekendte som ville beære mig med deres besøg, til fri frokost lørdag den 28. dennes.
Valby den 25. april 1855
Ærbødigst
P. J. Petersen
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 27. april 1855.)

Fædrelandet oplyste at vandbassinet i Søndermarken alligevel bliver til noget. Der var ellers på et tidspunkt tale om at det skulle ligge på Bjerregårdens marker ved Valby, og en ekstra bekostning på 100.000 rdl. Men indenrigsministeriet har nu godkendt at det nu er 

“... tilladt at benytte det sted i Søndermarken ligefor Hovedporten til Frederiksberg Slot hvor der for tiden fandtes et tørt bassin til anlæg af et vandreservoir … på vilkår at dæmningen omkring bassinet i hvis midte en fontæne ville være at anbringe, kun måtte hæve sig 5 fod over det naturlige niveau…, at der på den øverste del af dæmningen skulle anlægges en spadserevej og bassinets rand omgives med et jerngelænder samt skråningen af bassinets udsider beplantes med buske.”
(Fædrelandet, 18. juli 1855)

Auktion

Lørdag den 25. august førstkommende formiddag kl. 8 efter jernbanetogets ankomst til Valby, lader tømrer P. Hendriksen og skibstømrer P. Benzen ved auktion absolut sælge, såfremt antageligt bud sker, i 4 parceller den dem tilhørende nord for Valby Station ved den ny forbindelsesvej fra København til Gammel Køgevej beliggende jordlod af areal 10.707 kvadratalen tilligemed den på den ene af parcellerne opførte 2 etages grundmurede bygning, indrettet til beboelse for flere familier. På 2 af parcellerne finder en betydelig og indbringende sandudgravning sted. 
Auktionen afholdes i den førnævnte bygning.
Konditionerne, kort m.m. er til eftersyn hos prokurator Schack, Vestergade 43, i København.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 23. august 1855.)

Valby blev nabo til "Helbredelsesanstalten for Idiotiske Børn", Frederiksberg Åndsvagesanstalt. Den var tegnet af arkitekten Ferdinand Meldahl i historicistisk stil (italiensk renæssance).

Bayersk Øl.

I dag begynder udleveringen af bayersk øl fra mit bryggeri “Carlsberg” ved Valby.
Peisen er 12 Rd. pr. tønde.
Den 16. oktober 1855
J. C. Jacobsen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 17. oktober 1855.)

Søndermarken

De ærede, som besøge Søndermarken, gøres opmærksom på at jeg har opsat en karusselbane i min have, som vil være til afbenyttelse søndag, onsdag og fredag, når vejret tillader det.
Ærbødigst: J. Korup.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. juni 1855).

Overfald

København d. 1. november. (Flypt). Mandag aften omtrent kl. 11 hørtes skrig om hjælp i Frederiksberg Alle. Det var en velklædt mand der passerende til byen blev overfaldet af to vagabonder der slog ham i ansigtet, berøvede ham hans hat og sikkert ville have udplyndret ham dersom der ikke ved den overfaldnes angstråb var kommet folk til hvorefter røverne tog flugten. Samme nat skete der indbrud i et skolelokale i Allegade nr. 11, hvorved forskellige ting blev stjålet og den formodning er næppe ubegrundet at disse vagabonder også her har været på spil. - Det kan i øvrigt ikke vække nogen overraskelse at der begynder at vise sig retsusikkerhed for person og ejendom i alleen og Frederiksberg By. Snarere må man undre sig over at den ikke er større, i betragtning af alle forhold. Det er uforsvarligt at der i Københavns umiddelbare nærhed på et så meget befærdet sted som Frederiksberg Alle skal være en komplet mangel på alle sikrende midler for de vejfarendes og beboernes liv og ejendom, og at autoriteterne endnu ikke har fundet sig foranlediget til at tilvejebringe belysning og vægtere. Det er den højst uheldige omstændighed at alleen ligger under Frederiksberg og Hvidovre forstanderskab der er skylden. Fædrene for Valby og Hvidovre mener at disse ikke har den ringeste nytte af belysning, vægtere og retssikkerhed i alleen og på Frederiksberg, og derfor finder de at en sådan forøget udgift er overflødig, mens de derimod ikke betænker at beboerne i alleen dog må bidrage til fattigskat og vejvedligeholdelse som de selv ikke har den mindste nytte af.
(Dannevirke, 2. november 1855.)

Korups Have set fra Valby Langgade (ca. 1895). Frederiksberg Stadsarkiv, public domain.

Overfaldsmænd

Med sikkerheden i Københavns nærmeste omegn synes det ikke at være stort bedre bevendt end det var i fjor. Efter at det endnu ikke er lykkedes at opdage selv det mindste spor af de to stimænd som i forrige måned overfaldt grosserer Hedemann i Frederiksberg Alle, har nu i lørdags i samme egn allerede på ny fundet et røverisk overfald sted. En handelsmand der sidder i kun ringe kår og som har en stor familie, Hr. Rosenbaum (tidligere bekendt, også i Aarhus som fortrinlig sanger), begav sig lørdag eftermiddag tilbage fra Valby hvor han havde været bestilt ud med nogle varer. Han tog vejen igennem Søndermarken og ikke langt fra Korups bekendte og meget besøgte beværtningssted kom en mand hen til ham og anmodede ham om at tænde sin cigar. I begreb med at opfylde dette ønske, får Rosenbaum et slag i panden så at han bedøvet styrter omkuld, og da han kommer til sig selv igen, finder han sig aldeles udplyndret. Man har frataget ham en portemounaie der indeholdt omtrent 40 rd., og en pakke med lærred- og silkevarer. Uagtet sin bevidstløshed kunne han dog tydeligt erindre at det havde været to personer der havde fuldbragt plyndringen, ved hvilken lejlighed de havde sønderrevet hans klæder. Han vendte tilbage til Valby, naturligvis i en meget ynkelig tilstand. Foreløbig ydedes der ham her assistance og senere ledsagede man ham til byen. - Det er slet ikke usandsynligt at de er de samme to der har begået attentatet i Frederiksberg Alle, dengang rigtig nok uden held, men som nu her har haft mere gavn af deres forbryderiske industri … det vil sige: foreløbigt … hvilket vi ville håbe.
(Kongelig privilegeret Aarhus Stifts-Tidende, 23. november 1855. Dannevirke 26. november 1855)

Korups Have var et forlystelsessted, der lå ved Kirstinedalsvej i udkanten af Søndermarken ved Frederiksberg. Stedet blev oprettet i 1856 af Jens Rasmussen Korup og var et forlystelsesetablissement med koncerter, teater, traktørsted, lysthuse, skydetelte m.m. Jens Rasmussen Korup navngav ikke selv stedet Korups Have – det var en folkelig betegnelse, der efterhånden vandt hævd. I 1904 blev Korups Have købt af P. Henrichsen, der ejede det indtil 1934. Stedet lukkede formentlig på dette tidspunkt.

I 1855 var daværende inspektør på Carlsberg, Peter August Vogelius (1821-1889) med støtte fra Den Reiersenske Fond på rejse i Bøhmen og Østrig for at gøre sig bekendt med den teknologiske udvikling inden for ølbrygning. Han skulle senere lave sit eget bryggeri, Bryggeriet i Rahbeks Allé. Allerede under den tidlige industrielle udvikling aftog antallet af danske bryggerier hurtigt. Men generelt var antallet af bryggerier drastisk faldende. Der var 25 bryggerier tilbage i København 1855, og det skulle falde yderligere til 14 i 1887. 

Valby Tidende nr. 32, januar-april 1855

Dødsfald

At det behagede det alvise forsyn den 31. december 1854 at bortkalde vores gode kærlige bror, Jens Harald Valdemar Weber, forvalter ved den Sjællandske Jernbane i Valby, i en alder af 36 år af tarmbetændelse. Dette bekendtgøres herved fraværende slægt og venner af hans sørgende efterladte.
(Begravelsen finder sted fra Frederiksborg Kirke lørdag den 6. januar kl. 11)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 4. januar 1855.)

Spørgsmål til Forstanderskabet for Frederiksberg og Hvidovre Sogne.

For os beboere af Frederiksberg Sogn har det længe været en afgjort sag at den forbindelse med Valby Sogn hvori vi er sat, ikke længe burde finde sted på grund af de i den senere tid indtrådte så aldeles forskellige forhold. Det var os derfor en glæde at se at erkendelsen heraf endelig også havde nået Forstanderskabet, hvilket vi nemlig har antaget at være tilfældet, eftersom forstanderskabet i begyndelsen af det nu forløbne år afkrævede os vores mening om det. Da vi imidlertid ikke siden har hørt noget, tillader vi os at forhøre os hos det ærede sogneforstanderskab om denne for os så vigtige sag atter skulle være opgivet, eller af hvilken årsag nævnte så nødvendige adskillelse endnu ikke er effektueret.
Flere beboere af Frederiksberg Sogn.
(Fædrelandet, 5. januar 1855.)

København set fra Valby Bakke i 1850'erne

Om voldenes nedsænkning og stadens udvidelse.

Da det er glædeligt for Københavns indbyggere at erfare at den ny krigsminister efter den almindelige mening nu ved kommissionens nedsættelse om fæstningsvæsnets ordning skal have stillet i spidsen de københavnske voldes nedsænkning, hvorved sundheden og lejeafgifterne vinder betydelig for de deri interesserede og den enorme sum der kan udkomme ved salg af de nye byggepladser der skal anvendes til den nye demarkationslinje ved Valby osv., så anmoder man folk der forstår sig på den sag, snarest at udtale sig offentlig i den anførte retning.
X.
(Morgenposten, 7. februar 1855.)

Slutningsbal

for mine elever i Valby

I dag fredag den 9. marts afholdes bal, begyndelsen sker kl. 7. Billetter a 3 mk. fås i Valby Gæstgiversted. Uvedkommende kan også deltage.
Med agtelse demoiselle A. Hellmuth.
Et brillant transparent vil hele natten være arrangeret.
(Flyveposten, 9. marts 1855)

Indsamling til fattige

Da nøden er stor blandt mange fattige familier i Valby i denne vedholdende strenge vinter, er en forening i den anledning sammentrådt i det øjemed at indsamle bidrag til brændsel, for derved at lindre den fattiges trange kår.
Foreningen tillader sig derfor at henlede veltænkende medborgeres opmærksomhed til opnåelsen af denne hensigt. Bidrag modtages af undertegnede mænd i Valby samt af hr. kapt. tømmerhandler Collstrop på Vesterbro.
Københavns Valby den 12. marts 1855.
C. Christensen, Garvermester
R. B. Hansen, cst stationsforvalter ved Valby Jernbanestat. Foreningens kasserer.
E. Jørgensen, Tømrer.
Ole Larsen, Gårdejer
Knud Petersen, Høker
N. Sørensen, Gårdejer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 14. marts 1855.)

Sommerlejlighed

I Jernbanestationsbygningen ved Valby er en 1. sals-etage bestående af 3 værelser, entre, køkken, spise- og pigekammer m.v. til leje for sommeren. Lejligheden fremvises af forvalteren på stationen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 30. marts 1855)

Bygningen Valby Langgade 55 skal være fra 1819 og kan altså måske antyde hvordan husene så ud dengang.

Godt lerfyld og brolæggersand kan afhentes for 1 mk. læsset ved Valby Jernbanestation.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 12. april 1855)

Et par ord om Frederiksberg Sogns kommunale forhold.

Ligesom København har den dobbelte egenskab at være rigets hovedstad i hvilken henseende den vedkommer enhver dansk, og at være en kommune som enhver anden, i hvilken egenskab den kun vedkommer dens egne indbyggere, således gælder noget lignende om Frederiksberg Sogn. Det er ikke uden en vis undseelse, at den danske mand, hvis sans ikke er aldeles sløvet, og især hvis han har set udlandets større stæder, drager ind i vores hovedstad, hvad enten han kommende fra søsiden må passere Brokkens Bod og den kun halv fuldendte toldbodbygning, eller han fra den højst tarvelige banegård må gennem en snæver åbning “med hindringer” passere de to vederstyggelige vagthuse (om hr. Mørks og hr. Tørsts klager og tusinde andre ting vil vi ikke her tale om). Det er heller ikke uden skamfølelse at man ved at passere de mest besøgte veje i hovedstadens umiddelbare nærhed finder dem at være uden vægtere og uden lygter, og efter årstidernes beskaffenhed til dels i uføre (om de mere indvendige mangler vil vi ikke her tale).
Hvad Frederiksberg Sogn angår, ligger skylden ikke hos personerne, men i institutionerne. For selv med den bedste vilje kan beboerne og de af dem valgte sogneforstandere intet udrette så længe foreningen består med Hvidovre Sogn. Da sidstnævnte sogn der indbefatter Valby, Vigerslev og Hvidovre, er vedblevet at være et landsbysogn, medens Frederiksberg i det væsentlige er blevet et købstadsogn, er det naturligt at de for landsbysogn gældende love og indretninger ikke passer her. Frederiksberg Sogns beboere gør med rette krav på goder som landsognets beboere med føje modsætter sig. Og med samme grund modsætter disse sig foranstaltninger som gadekærs oprensning i bønderbyerne m.m. Da enhver kommunal udgift i reglen skal fordeles over hele kommunen, vil hver af disse to ligeartede bestanddele modsætte sig hvad der kun gavner den anden. Og er endelig en udgift besluttet, savnes en ligeartet målestok for repartitionen da hartkornet naturligvis spiller en ganske anden rolle i Hvidovre end i Frederiksberg Sogn.
Det er ikke blot Frederiksberg Sogn der ønsker adskillelsen, men også majoriteten af landsognet. For på en derom i fjor udsendt cirkulære har alle ejendomsbesiddere på Frederiksberg, ¾ af Hvidovre bys ejendomsbesiddere, samt nogle i Valby og Vigerslev erklæret sig for adskillelsen. At de øvrige ikke erklærede sig for det samme, var grundet i frygt for at de skulle komme til at betale noget mere i fattigskat, hvilket heller ikke er usandsynligt. Men det ville dog være alt for tåbeligt om hensyn dertil skulle standse den til tidens fordringer svarende udvikling i en kommune som Frederiksberg, der støder umiddelbart til hovedstaden, er i virkeligheden blevet så at sige en del af denne og er i tiltagende som ingen anden kommune inden rigets grænser. Og denne urimelighed eller snarere uretfærdighed, ville være så meget desto større som Hvidovre Sogn nu for tiden kun udreder en i forhold til andre landsogne ringe fattigskat, nemlig 2 rdl. pr tønde hartkorn, og derhos må anses som en i det hele velhavende kommune.
Sagen om adskillelsen fra Hvidovre der er livsspørgsmålet for Frederiksberg i kommunal henseende er nu indbragt for indenrigsministeren, i hvis magt det efter lovgivningen står at bevilge adskillelsen. Vi har ovenfor sagt at manglen ved det bestående er at søge i institutionerne, ikke i de pågældende personligheder. For de nuværende af Frederiksberg valgte sogneforstandere mangler ingenlunde sans for hvad det civiliserede liv fordrer, og hvad der til dels tillige er at anse som en æressag, da man ikke uden føje bedømmer et lands eller et enkelt steds kulturtrin efter dets offentlige, synlige indretninger. Men bortrykkes ikke den hindring, nødes vi til at søge fejlen i vedkommende personlighed og ikke i institutionernes.
(Fædrelandet, 17. april 1855.)

Collstrop må være det endnu eksisterende Collstrop – Dansk Træimprægnering A/S (oprindeligt R. Collstrop A/S), grundlagt af Frederik Ludolf Gustmeyer og købt af Andreas Collstrop i 1772. Senere gik det i arv: Lauritz Collstrop (1780-1823), og den i artiklen omtalte Rudolph Collstrop (1812-1877). Han avancerede til major i borgervæbningen og var desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1855 til sin død.
Frederiksberg Sogn var siden 1747 sammen med Hvidovre i et fælles pastorat. Sognets grænser dannede fra starten af 1800-tallet rammen for den fælles Frederiksberg-Hvidovre landkommune. I 1858 udskiltes Frederiksberg som en selvstændig købstadkommune.

I 1850 var Københavns befolkningstal nået op på 130.000 - og stadig indenfor voldene fordi det stort set var forbudt at bygge uden for voldene. Forterrænet var siden 1810 militær zone helt ud til Jagtvej-Falkoner Alle. I 1852 blev der givet tilladelse til at bygge uden for Søerne, og i 1856 opgav krigsministeriet modstanden mod at sløjfe voldene på Sjællandssiden. Nørreport blev nedrevet 1856, Vesterport, Østerport og Amagerport i 1857. Voldene blev sløjfet i perioden 1872-1913.