Valby Tidende nr. 209, november-december 1911

Ulykke på Valby banegård.

I går eftermiddags skete en ulykke på den under opførelse værende banegård i Valby, da en af entreprenørfirmaet Holm-Petersens arbejdere, Lars P. Hansen kvæstede sit ene ben ved en nedstyrtning fra et stillads. Falcks redningskorps bragte arbejderen til Frederiksberg Hospital, og efter endt forbinding blev han bragt til sit hjem på Højdevej nr. 20

Social-Demokraten 10. november 1911.

J. P. Jønson fejrer sølvbryllup.

I morgen fejrer socialdemokraten, borgerrepræsentant I. P. Jønsen og hustru deres sølvbryllup. 

Hr. Jønson der af profession er tapetserer, er såvel indenfor sit fag som inden for sit parti en meget dygtig og afholdt mand der er blevet hædret med en mængde tillidshverv. Han er således formand for Skandinavisk Sadelmager- og Tapetsererforbund, der omfatter Danmark, Norge og Sverige, formand for Tapetserernes Arbejdsløshedskasse i Danmark, medlem siden 1901 af Borgerrepræsentationen, i bestyrelsen for Københavns kommunale anvisningskontor og medlem af De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg.

Ved folketingsvalgene i 1901 og 1903 var han endvidere opstillet som Socialdemokratiets kandidat i Kolding mod den daværende indenrigsminister Enevold Sørensen.

I Valby, hvor sølvbrudeparret har deres hjem i Gerdasgade 2, nyder de begge megen anseelse.

Folkets Avis - København 13. november 1911.

Voldtægt i Vigerslev Alle. En slagtermester arresteret.

I forgårs aftes blev en slagtermester Carlsen der bor i Valby, anholdt for voldtægt mod en ung dame.

Carlsen var kommet kørende i Vigerslev Alle, da han mødte damen og tilbød hende at køre med. Hun tog imod tilbudet, men da han begyndte at gøre tilnærmelser, bad hun om at måtte komme af vognen igen. Carlsen holdt også hesten an, men inden damen havde fået rejst sig, kastede han hende om i vognen og voldtog hende. Derefter satte han hende af og kørte videre.

Damen gik øjeblikkelig til Valby Politistation og anmeldte det skete. Efter det signalement hun gav på voldtægtsmanden, var politiet straks klar over hvem han var. En opdagelsesbetjent tog ud og anholdt ham. Han kom i grundlovsforhør i går, og her afsagdes der arrestdekret over ham.

Carlsen overtog for et års tid siden slagtermester Petersens forretning i Valby Langgade 39.

Folkets Avis - København 20. november 1911.

Voldtægtsaffæren fra Valby. Slagtermester Carlsen i forhør. - fældende vidneforklaringer.

Sagen mod den arresterede slagtermester Carlsen, kaldet "Stejler-Carl", fra Langgade 39 i Valby, er blevet henvist til 2. kriminalkammer hos assessor Riise.

I går afholdtes det første forhør. Tilsagt var den unge kvinde som Carlsen voldtog. Hun bor på "Hjemmet for unge mødre" i Vigerslev Alle. Desuden var værten fra Flaskekroen Jørgensen samt tre andre herrer der den pågældende aften havde været gæster i kroen, tilsagt som vidner.

Den unge kvinde gav en detaljeret forklaring af overfaldet. Den faldt i det væsentlige sammen med den fremstilling, vi gav her i bladet i går. Hun var dog ikke løbet direkte til politistation, men havde først søgt hjælp i Flaskekroen hvortil hun ankom med iturevne klæder og tilsølet af vejsnavs. Derfra havde man så fulgt hende til politiet.

De vidneforklaringer der i går afgaves i sagen, var af ret fældende karakter for slagtermesteren. Blandt andet oplyste et af vidnerne, at Carlsen der havde forført hans datter og fået et barn med hende, var en rå og brutal person. 

Da der i den sidste tid har været flere tilfælde af voldtægtsforsøg i Valbys nærhed, vil Carlsens hele liv og levned blive nøje undersøgt.

Folkets Avis 21. november 1911.

En uhyggelig sag. 3 småpiger dømte til værgerådsanbringelse for røveri. Den voksne uterlige person går fri.

En højst uhyggelig sag har nylig fundet sin afslutning ude i Valby. Tre piger i 10-12 års alderen er blevet fjernet fra hjemmene af værgerådet, da de [] være overbeviste om at have røvet penge fra en voksen person, med hvem de står i uterligt forhold. Oprindelig er det den voksne person som har lokket pigebørnene til sig, og sagen er endt med at de tre pigebørn har indladt sig i meget graverende forhold. Det er i hvert fald undersøgelsesdommmerens opfattelse som mærkelig nok ikke har ment at den voksne persons handling og optræden er strafbar. Denne afslutning af sagen er meget mærkelig og overraskende, og det er meget beklageligt at denne og beslægtede sager overgives til hr. assessor Rüdinger som navnlig ikke burde betros sager hvor børn skal afhøres. Når man har en så for[]lig og forstående børneven som assessor Julius Møller er det gådefuldt at man afgiver s[ine] sager til hr. Rüdinger. Hvor ringe forståelse denne mand har af sin stilling, vil fremgå af den omstændighed at han ved afhentningen af børnene fra deres hjem, har benyttet uniformerede betjente. Det er ham der her bærer ansvaret. I en samtale som jeg har haft med ham, lod han aldeles ikke til at forstå hvor ganske urigtig denne fremgangsmåde er.

Jeg tør og vil ikke modsige at de tre pigebørn kan have godt af at komme bort fra deres hjemlige omgivelser, men begå nu ikke den frygtelige uret at sende dem til Gunslev Plejehjem eller Lindevangshjemmet. Lad dog være med at behandle disse børn som faldne kvinder, hvorved man kun bereder dem en sørgelig fremtid. Gode plejehjem vil sikkert her være at foretrække. 

P. Sabroe.

Social-Demokraten 21. november 1911.

Assessor Riise ved 2. kriminalkammer behandler i disse dage en sag der er rejst mod en slagter Carlsen fra Valby Langgade. Forleden aften da slagteren kom kørende i Vigerslev Alle, bad en ung dame om at måtte køre med, og dette gav han straks tilladelse til. Imidlertid kørte han en lang tur ud ad landet med hende og til sidst overfaldt han hende og opførte sig gement overfor hende. Næste dag meldte hun ham til politiet, og han blev kort efter anholdt.

Riget (København) 22. november 1911.

Voldtægtsaffæren fra Valby. Slagtermester Carlsen løsladt. - En bøde på 400 kroner.

I lørdags sluttede assessor Riise ved 2. kriminalkammer sagen imod den arresterede slagtermester Carlsen fra Valby og løslod ham imod at han betalte 400 kr. i bøde, hvoraf de 200 kroner gik til fattigkassen, og de 200 kroner til Hjemmet for Mødre i Vigerslev Alle.

Det er under sagen blevet oplyst gennem forskellige vidner, deriblandt hans familie og bekendte, at han ikke ved hvad han foretager sig når han har drukket.

Folkets Avis - København 27. november 1911.

Voldtægtsforbryderen fra Valby, slagtermester Carlsen er mandag formiddag blevet løsladt mod en bøde på 400 kr. Bøden blev så lille fordi det ved vidner er godtgjort at han i beruset tilstand ikke er ganske klar over sine handlinger.

Holstebro Dagblad 28. november 1911.

Viktualiehandler på Eschrichtsvej. 

Hårdt såret telefonarbejder.

I går formiddags mellem klokken 10 og 11 blev telefonarbejder Larsen, boende i Eskilsgade, ramt af en alvorlig ulykke, mens han arbejdede på ejendommen Valby Langgade nr. 40. Han styrtede nemlig ned fra en stige omtrent i anden sals højde og forslog sig voldsomt i hovedet samt brækkede sit ene ben. Bevidstløs og blodig blev den hårdt sårede arbejder kørt i ambulancevogn den lange vej til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 28. november 1911.

Når man stjæler med hest og vogn.

Politibetjent Binderkrantz fra Valby var i nat på en lille runde med sin hund, Thor. Da de kom i nærheden af en oplagsplads for metaller, dukkede hunden sig pludselig og begyndte at snuse svagt. 

Betjenten kunne selv ikke se noget, men han forstod på hunden at der var noget galt på færde. Han listede sig nærmere og da så han at der holdt et køretøj ved plankeværket. Oppe i vognen stod en mand og modtog nogle metalplader som den anden rakte ud over plankeværket.

I næste nu fløj "Thor" hen på ham der stod i vognen og holdt ham fast, mens Binderkrantz satte over plankeværket og anholdt den anden. Det var to arbejdere fra Vesterbros sidegader der havde sat tyverier i scene på denne dristige måde. Nu skal de til at gøre regnskab for deres meritter, og regnskabets facit bliver at de to må tilbringe julen i fængsel.

Aftenbladet (København) 8. december 1911.

F. L. Smidth & Co.

F. L. Smidth & Co. udførte det første cementfabriksanlæg i 1888-89 som ingeniører for "Skånska Cement Aktiebolaget" i Malmø. I 1897 byggede firmaet sin egen maskinfabrik i Valby. I 1911 har F. L Smidth & Co. foruden denne maskinfabrikker i Lübeck og i New York samt filialkontorer i Berlin, London og New York. I København beskæftiger firmaet alene mellem 500 og 600 ingeniører, funktionærer og arbejdere.

Denne forgrenede forretnings hovedvirksomhed er tilvirkning af arbejdsmaskiner til cementfabrikker og til mineindustri samt udførelse af planer til disse anlæg. Virksomhedens omfang karakteriseres bedst ved nogle oplysninger om dens nuværende beskæftigelse: Danmarks årlige produktion af Portland-cement er for tiden ca. 2½ million tønder, fordelt på 7 fabrikker. F. L. Smidth & Co. har for tiden ordrer indenfor nyanlæg omkring i verden til mere end det tredobbelte af denne årsproduktion.

Til ledelse af byggearbejderne, opstilling af maskinerne og igangsætningerne behøves en stor stab af dygtige ingeniører, kemikere, montører og brændemestre etc. Hele denne stab er til stadighed spredt omkring i verden, for tiden fra de store anlæg i Bellingham (ved den amerikanske stillehavskyst) og Portland i staten Oregon til den kinesiske Stillehavskyst ved Liau-tung-bugten (se hosstående). Samtidig igangsættes den første tyrkiske cementfabrik ved Skutari i Lilleasien af firmaets danske ingeniører. Andre af disse er beskæftigede omkring i Rusland, Østrig-Ungarn, England, Spanien, Frankrig, Belgien, Tyskland etc.

F. L. Smidth & Co. indtager for tiden den førende stilling i den store og vigtige cementindustri og har godtgjort, at vi danske på det industrielle område magter ikke alene at være med, men endog at føre an.

Dagbladet (København) 25. december 1911.

Satan på spring foran Jesuskirken. Er det valbygensernes sognedjævel ?

Foran Jesuskirken i Valby viser et fritstående Monument: Jesus hængende på Korset.

Fra Jesuskorset står der imidlertid til højre en anden statue, der forestiller en mærkelig Gripominus, som vi studser over. For fra hvilket rædselskabinet er dog dette uhyre udgået? Forestiller det et forhistorisk amfibie, eller en sværgende skovånd fra en skummel menneskeæderø?

Og det er ikke uden grund, at vi spørger: for denne gyselige statue har menneskeben som en landevejsløber og ophovnede fødder som en engelsk trampemøllefange. Men i stedet for tæer har de mærkelige fødder kløer der krøller energisk opad. som om de trænerede til gå i knudetov.

Dette aparte væsen stikker lang menneskearm frem over den lave tjørnehæk, med en åben gribegrisk lab, som er den fæleste næve vi endnu har set. For det er en fingerløs hånd med tre krumme torne så store som hummerkløer. Hele armbevægelsen ser frygtindgydende ud. Det er klart nok at den græsselige tingest ikke griber efter pandekager.

Den lange arm med den abnorme hånd udgår fra en stærk, vandret liggende, fremad-ludende, radmager menneskekrop, hvor ribbenene står som bøjler, medens mavehuden ligger i plichelæg.

Den vender det hvide ud af øjnene som en gal vallak. Og i dens grusomme, appetitoplagte åsyn breder sig en udpræget sanselig mund, der er forsynet med to rækker velbevarede bjørnetænder.

Den har horn, altså må den efter jordiske begreber være en “han”. Men det er unægtelig en ond svend, fæl at møde i en hulvej. For hans knæ, albuer og hage er pyntet med krumme, spidse kløer af størrelse som fuldt udvoksede vildsvinetænder, så han ville ikke være morsom at lage livtag med.

Der er dog samtidig noget nobelt over hans optræden. Med den anden hånd, der også har kløer, holder han nemlig sin hale i vejret, op ad ryggen, klar af den blottede, menneskelignende bag ....

Foreløbig står han nu fast på sin granitsokkel, men hvem ved, hvad han kan finde på!

Vi falder i tanker over, om dette frygtelige uhyre er en kopi af en sjælden kannibalgud. eller om det er en vild landsknægt i fuld krigsmaling . .

Vi vil lige til at opgive gåden, da vi på soklen opdager en inskription og læser:

“Vågner: thi Djævelen går omkring som en brølende løve, søgende hvem han kan opsluge."

Så mange var ordene. Ak so, ser Djævelen sådan ud, siger vi til os selv. Men vi havde rigtignok forsvoret. at vi nogensinde skulle komme til at møde hans majestæt Belsebub i bronce, kun et par skridt fra en kirkedør. Og vi vil sige, at da vi har hørt Djævelen en del omtale, så gør det os ligefrem ondt, at han skal være så ranglende mager. Af rent menneskelig deltagelse klapper vi derfor hans kødfrie ribben og gør derved den forbløffende opdagelse, at selv Satan er hul. Enten må han så ikke have “opslugt" mange, eller også må han have en snavs fordøjelse.

Men nu ved vore læsere altså hvordan Fanden ser ud i Valby. Og vi skal ikke kunne sige, om han har forandret sig, siden han var løs i Laksegade.

- - -

Til slut et par alvorlige ord. Det forekommer os ikke at det for kristendommens egen skyld er vel betænkt at opstille en Satans-statue ved en kirke og vis a vis frelseren på korset. For det er dog vel ikke tanken, at han skal stå der som en truende konkurrent til vorherre. Det turde vel være nok, at djævlelæren og den evige fortabelse prækes indenfor kirkens mure, så at vi ikke behøver at have en broncestøtte af samme faldne engel udenfor som et vidnesbyrd om et åndsmørkt og sygeligt-ondt kristendomsliv.

Der står jo noget om, at man ikke skal gøre sig guder . , . hvorfor man endnu mindre skal gøre sig djævle, hvis man da er et guds barn. De gamle israelitter med den primitive tænkemåde støbte sig en guldkalv. Men tre tusinde år senere er vi ikke kommet videre end at vi til opstilling på kirkelig grund, gider støbe djævelen i en udmarvet øgles skikkelse.

Folkets Avis - København 28. december 1911.

Et fremtidsbillede.

Det er jo en beklagelig kendsgerning at Københavns beliggenhed ved havet ikke er udnyttet i nogen særlig grad til glæde for byens beboere. Kystarealerne er i privateje langs hele sundet og adgangen til søen derfor spærret for alle andre end det mindretal der er villabeboere eller bade- og cafegæster. Med henblik på dette forhold har man i de senere år haft opmærksomheden henvendt på andre kyststrækninger i byens nærhed, for i tide at redde nogen af dem for det store publikum.

- - -

Vi vil i dag fremdrage en af ideerne i de før omtalte forslag, nemlig den, der gik ud på at lægge en park ved Kalvebod Strand syd for Valby. På grundlag af de præmierede projekter har vor tegner skitseret en sådan park der tænkes beliggende på delvis opfyldt terræn langs kysten mellem Kongens Enghave og Avedøre Holme. Til yderligere orientering skal vi bemærke at Flaskekroen ligger i punkt 1 i parkens udkant, i baggrunden ligger Valby og Søndermarken. Kyststrækningen langs parken er omtrent så lang som Dosseringen fra Gyldenløvsgade til Østerbrogade, og hele parken ca. 500 tønder land stor. Det vil sige godt 3 gange Fælledparken.

Ved nr. 2 er vist et afgrænset, rundt areal der er tænkt udlagt som en friluftsskole med tilhørende bygninger som lærerboliger, opholdsrum, toiletrum m.m. Skoen er baseret på at børnene altid skal være i frisk luft, også når de er "i skole", såfremt vejret tillader det. Ud For skolen ligger badeanstalten (nr. 3). Der tænkes en sporvognslinje ført ud til disse to punkter. Ved nr. 4 ses en restaurationsbygning som vil få en smuk og fordelagtig beliggenhed. Ud for restaurationen tænkes en anløbsbro for fartøjer. Iøvrigt skal parken naturligvis have forskellige pladser til sport, folkemøder og lignende.

Harrestrup Å har sit udløb på denne kyststrækningen, dette har givet ideen til at lade åen danne en så i parken umiddelbart foran udløbet. Man vil på billedet finde søen ovenfor badehuset.

Endelig finder man langs randen af parkens sydvestlige del skitseret en række villaer. Da der er rigeligt med ubebygget areal endda, er det rimeligt at magistraten skaffer sig en indtægt ved salg af disse grunde. På kysten ved restaurationen ses det så meget yndede fluepapir, en opfyldning med sand i stranden, hvor børn og voksne kan nyde strandlivets behageligheder.

Til allersidst skal vi nævne at der til parken tænkes anlagt en alle der udgår fra Søndermarken og fører mellem Jesuskirken og Carlsberg i lige linie til stranden. Der vil fra dens udgangspunkt ved Valby være et herligt bue ned mod stranden.

Vi har her givet bidrag til at den smukke tanke der ligger til grund for planen om "Valbyparken" ved Kalvebod Strand ikke helt bliver glemt når tidens fylde kommer.

Dagbladet (København( 29. december 1911. (forkortet)

Valby Tidende nr. 208, september-oktober 1911

Husejer og partikulier Iversen atter arresteret. Børneødelæggeren fra Saxogade.

Nu har han været på spil igen. Valbys skolebørn i den gamles vold. En uhyggelig affære.

Forleden har Politiet anholdt den 63-årige husejer og partikulier Carl Valdemar lversen der boede i Skolegade i Valby. Hans sag er henvist til 3. Kriminalkammer, hvor man i denne tid arbejder med forhørene, der sikkert vil blive ret omfattende.

Iversen er et af de kendte navne i rettens protokoller. Han boede for et par år siden i Saxogade hvor han forgreb sig på kvarterets børn. Dengang blev han straffet med forbedringshusarbejde; men han har altså udstået sin straf og har slået sig ned i Valby, hvor han i kraft af at ingen kendte ham har kunnet fortsætte med sin uhyggelige, børneødelæggende virksomhed.

Historien blev denne gang opdaget i en af Valbys skoler. Lærerinden havde nemlig lagt mærke til, at hendes elever, alle småpiger i 10-12 årsalderen, havde så meget hemmelighedsfuldt hvisken med hverandre. En dag opsnappede hun så et brev, som en af småpigerne havde skrevet til en pige, der gik i en anden klasse. Brevet var en opfordring til pigebarnet om at følges med brevskriverinden op i Iversens Lejlighed. Og nu fulgte der en fuldstændig beskrivelse af, hvad der foregik og skulle foregå deroppe.

Lærerinden overgav brevet til politiet, der snart var på det rene med, at Iversen var identisk med manden fra Saxogade.

Nu har man altså sat den gamle, uhyggelige fyr fast. Sætte ham i forbedringshuset en gang til, det vil gå meget let; men udslette sporene af den fordærvelse, han har spredt mellem børnene i Valby, det bliver sværere.

Aftenbladet (København) 7. september 1911.

Mord og selvmord i Valby. En tysk montør skyder sin hustru og sig selv i deres logis. "Folkets Avis" på mordstedet.

Hvor byens toppede stenbro ude i Valby slår over i den støvede Køge Landevej ligger en lille fredelig Vej, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej]. Her bor i ejendommen nr. 4 hos fru Christensen, en tysk montør, Hugo Heise, forgårs eftermiddags skudt sin kone og sig selv.

Om de nærmere enkeltheder ved dramaet fortalte fru Christensen i går, da “Folkets Avis' aflagde et besøg i hendes lejlighed:

- For en 3 ugers tid siden ankom den tyske montør her til byen sammen med sin kone. Han skulle arbejde på Poulsens fotokemiske Fabrik i Trekronergade. Dansk kunne han ikke et suk. Af fabrikant Poulsens søn lejede et værelse i stuen til barn og konen for en pris af 15 kr. pr. måned.

Han var lidt over de 50 år og hun ca. 40 år. De kom meget godt ud af det sammen; der var i hvert fald aldrig andet at mærke for udenforstående.

I morges kom hun ikke, som hun plejede, ud i køkkenet efter deres morgenbrød, som jeg hentede til dem; de lavede selv deres morgendrikke på et spritapparat.

Ved 7-tiden bankede jeg på, men fik intet svar, og jeg tænkte mig da muligheden af at de sov, mindst af alt tænkte jeg på det, der nu er sket.

Ved 9-tiden kom imidlertid fabrikant Poulsen for at spørge til Heise; han var nemlig gået fra arbejde den foregående dags eftermiddag under foregivende af at være syg, og da han ikke var mødt til arbejde om morgenen, ville hr. Poulsen spørge til hans befindende.

Da vi efter gentagen banken intet Svar fik og så, at nøglen sad indvendig, og at der var hængt noget for, så vi ikke kunne se ind, var vi klar over, at der var noget i vejen, hvorfor vi lod en betjent hente, og døren blev åbnet.

Ligene svømmede i blod.

Inde i værelset lå fru Heise på knæ med ansigtet i chaiselongen. Hun havde to skudsår, et i hver tinding, og blodet havde farvet hendes hvide bluseliv fuldstændig rødt. Manden lå på gulvet på den anden side af bordet med et skudsår i højre tinding og revolveren i højre hånd.

De var begge stive og kolde. Manden har antagelig allerede dræbt hende og sig selv den foregående eftermiddag, da han kom hjem fra fabrikken, den gang, de har været alene i deres værelse, for ingen af de andre logerende har hørt skuddene.

Motivet.

De kom, som sagt, tilsyneladende meget godt ud af det sammen, fortsatte fru Christensen.

Onsdag morgen kom fru Heise ud til mig i køkkenet, og jeg kunne forstå på hendes fagter, at der var nogen syge, men om det var hende eller manden, blev jeg ikke klog på. På en seddel skrev jeg Dr. Halds adresse, Langgade 73.

Senere på dagen kom hun hjem med forskellige medikamenter, så det må vel have været hende, der har været dårlig. Men du vi jo ikke forstod hinanden, fik jeg intet at vide om sygdommen.

I værelset fandtes en tegnebog med 50 kr. i; altså kan det ikke være pekuniære sorger,

der har drevet manden til at begå den fortvivlede handling.

Mærkeligt nok havde politiet endnu i aftes ikke taget disse Penge eller andre af den afdødes ejendele til sig.

Ligene blev senere på dagen kørt til St. Johannes Stiftelsens lighus, og der blev telegraferet til ægteparrets familie i Dresden.

Emanuel.

Folkets Avis (København) 8. september 1911.

Dræbt sin hustru og sig selv. Et drama i Valby.

Valby blev i går opskræmt ved meddelelsen om et blodigt drama der var udspillet på Rosengårdsvej 4. I dette hus på tredje sal boede et tysk ægtepar, montør Hejse og hans hustru fra Dresden, i et værelse de havde lejet af fru Christensen.

Montøren Paul Hejse var sendt herop af sit firma, August Koebig i Radebeut, en lille by udenfor Dresden, og det var hans arbejde at montere en maskine for tilvirkning af fotografisk papir som skulle opstilles hos grosserer Carl Poulsen i Trekronergade nr. 15.

Man mærkede snart her, at der var galt med tyskeren. Han arbejdede således at man måtte antage der stadig var noget i vejen med ham, og i går morges blev han helt borte.

Grosserer Poulsens søn gik hjem for at se hvor han blev af, men han fandt døren til værelset lukket, og der var ingen, der svarede på hans banken. Poulsen gik så hjem og hentede sin far, og da fornyet banken ikke blev besvaret, lirkede den unge Poulsen nøglen der sad indvendig ud af døren, og så kom man ind.

Dermed fik man løsningen på gåden. Inde i stuen lå Mejse og hans hustru svømmende i deres blod. De var begge dræbt ved revolverskud. Konen lå knælende ved sofaen med hovedet nede i hænderne. Hun har antagelig lagt sig således og har så ladet manden skyde sig. Derefter har Hejse skudt sig selv og er rullet ud på gulvet.

Der var intet andet at gøre end at bestille rustvognen fra St Johannes Stiftelse; den hentede de to lig, og de blev kørt bort til kapellet.

Hvad Motiv der ligger bag ved man ikke nøjagtigt. Det er muligt at kærligheden spiller med, og at parret ikke var gift. Men Hejse har i hvert fald været en dødssyg Mand, og da han har villet dø, har han fået konen - eller kæresten - til at følge sig Men for øvrigt havde hun også klaget over smerter.

Der indløb i går et brev til Hejse fra Dresden, og deri stod: Kære Svoger!

Det meddeltes deri at en svigerinde af ham havde overstået en operation. Men det nåede ham altså ikke.

Formodentlig får man i dag fuldstændig besked om parret, der valgte at dø heroppe, borte fra deres venner og pårørende.

Aftenbladet (København) 8. september 1911.

"Merkur Foto" (dengang Carl Poulsen og Sønner) i Trekronergade 15-17 blev opbygget 1899/1900. Det var fotografen Carl Poulsen der tog initiativet. Han overtog i 1911 Ferdinand Hahn og firmaet skiftede navn til Merkur. Fabrikken lå hvor nu Johannes Døbers Kirke er opført. Foto Frederik Riise. Københavns Museum.

En pestrende i Valby. Sover sundhedsautoriteterne?

Der har hele den varme sommer stået en ulidelig stank over Valby, en rigtig peststank, som har fået adskillige af beboerne til at overveje, om ikke de gjorde klogest i at flytte fra denne bydel. Endnu i disse kølige septemberdage mærkes stanken, og når vinden bærer på, kan man stænge sine vinduer så meget, man vil og lukke sine døre så forsvarligt, som det er muligt - stanken skal nok alligevel finde en eller anden sprække eller utæthed, ad hvilken den kan hænge ind i stuerne til valbygenserne.

Stanken hidrører fra en rende, der går over Valby Mose, og som er fyldt med rådden slam og stinkende ådsler.

Det er ubegribeligt, at sundhedsautoriteterne ikke for længst er skredet ind og foretaget sig noget for at opmudre og tildække denne pestrende, der ligger så tæt op til et tætbefolket kvarter af den ellers saa sundhedsstruttende storby, København. Det er ubegribeligt, så meget mere, som der fra beboerne derude har været klaget nok over den modbydelige stank.

Forholdet er imidlertid det, at oprensningen af renden påhviler de pågældende lodsejere, men tilsynet med dem påhviler Frederiksberg Kommune, idet den danner skellet mellem København og Frederiksberg på dette Sted .

Lodsejerne lader klogeligt, som om de ikke kan lugte noget - det, er jo det billigste for dem. Og da der på Frederiksbergsiden af renden ikke er nogen bebyggelse, som den kan genere, rører Frederiksberg Kommune ikke på sig - det er jo nemlig det mageligste for den.

Man at lodsejerne vil spare deres pengepung og Frederiksberg Kommune vil pleje sin "magelighed” burde dog ikke afholde Københavns sundhedsautoriteter fra at skride ind, hvor det gælder et Forhold, der har betydning for en stor mængde af hovedstadens i Valby boende borgeres Sundhed.

En tilfredsstillende ordning må kunne gennemtvinges og bør gennemtvinges, før næste sommers varmebølger med tilhørende epidemifarer melder sig.

Folkets Avis (København) 11. september 1911.

5 øres taksten

Valbygensernes håb er til dato blevet skuffet. I lange tider har de ventet på at en 5 øres sporvognstakst gennem Valby skulle blive indført. De fleste mente at vi måtte vente til kommunen overtog sporvognene, så kom den nok, men endnu er den da ikke kommet.

På de fleste andre linjer af de københavnske sporveje er der 5 ørestakster, ja selv linje 2 har en sådan på Amager. Hvorfor skal Valby da være stedbarn? Og hvorfor skal linje 2s vogne køre tomme eller mere end halvtomme igennem Valby?

Med en 5 ørestakst ville passagerernes antal sikkert mere end fordobles. Så ville det jo give flere penge i kassen, og tillige vinde valbygensernes udelte bifald. Det er det samme som at slå to fluer med et smæk.

Folkets Avis - København 29. september 1911.

Partikulier Iversen løsladt. Sædelighedsaffæren fra Valby. Sagen sluttet med politidirektørens samtykke.

Den gamle, hvidskæggede partikulær Carl Vald. Iversen, der optrådte i retten med træsko på, har nu fået lov til at vende tilbage til Valby igen.

Assessor S. Schmidth, der på det sidste fik sagen til behandling, talte i lørdags for første gang med de tre pigebørn Og de to indrømmede da, at de havde overdrevet ikke så lidt i deres fremstilling af Iversens optræden over for dem.

De havde stjålet hos ham, og for at deres sag skulle stille sig bedre - de var bange for, at Værgerådet skulle tage dem - så fandt de på at beskylde hr. Iversen for noget meget slemt, mens han kun havde gjort sig skyldig i en lille forseelse.

Assessoren fandt, at de 6 ugers varetægtsarrest og forskrækkelsen kunne være straf nok for den lille forseelse, og så udvirkede han politidirektørens samtykke til, at sagen måtte sluttes, uden at der rejstes tiltale mod Iversen.

I formiddags blev partikulieren sat på fri fod.

Aftenbladet (København) 16. oktober 1911.

Valby Langgade 53 er fra 1911. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Energisk incasso.

En husmand fra Valbyegnen kom for længere tid siden til at skylde en jernhandler 7 kr. for en barnevogn.

Søndag formiddag indfandt jernhandleren og en anden mand sig i noget beruset tilstand hos husmanden og forlangte højlyst at få pengene eller barnevognen. Husmanden valgte det sidste, men da de to inkassatorer fandt at den var for ramponeret, skreg de op, forlangte højrøstet brændevin og søgte desuden at forulempe og ville trænge ind i huset, men den arme skyldner nåede at få sin dør låst i rette tid. Under skældsord og højrøstede trusler lejrede de to mænd sig nu udenfor huset til langt ud på eftermiddagen, så at skyldneren og hans familie ikke turde vove sig udenfor. Sagen har nu fået et efterspil, og jernhandleren og hans medhjælper har nu for deres energiske "inkasso" vedtaget hver 5 kr. til politikassen.

Social-Demokraten 23. oktober 1911, 2. udgave.

Valby Tidende nr. 207, maj-august 1911

 

København 10. juni 1911.

Styrtet af sporvognen.

I aftes ved 7-tiden styrtede den 18-årige kontorist F. Christensen af sporvognen da den standsede ud for Korups Have i Valby Langgade. Den unge mand var øjensynlig blevet angrebet af krampe, og han forslog sig slemt i faldet mod jorden. Falcks redningskorps bragte ham til Rigshospitalet. Han bor i Valby Langgade 65 og arbejder for firmaet Holmblad & Co.

Social-Demokraten 11. juni 1911.

Gåsebæksrenden og myggeplagen i Valby.

Myggeplagen i Valby lader jo nu til at være et overstået stadium. Man er vel nu kommet til det resultat at myggene i Valby ikke er værre eller giftigere end andre steder, fx Amager. Men derimod er det ikke uberettiget eller hysterisk snak hvis man henleder offentlighedens opmærksomhed på den såkaldte Gåsebæksrende. For en værre stinkpotte findes der næppe på hele Sjælland. Det er ingen overdrivelse når der siges at den flyder med ådsler af døde katte og hunde. Desuden er der afløb til renden fra 3-4 garverier, foruden slagterier og pølsefabrikken. Fald er der ikke i renden. Vandet er så godt som stillestående, så alle disse uhumskheder samles og bliver til bundfald og forårsager en stank og dunst som er utænkelig. Henved 100 mennesker har nu kolonihaver på begge sider af renden. Desuden er der en del familier som bor i byggeforeningen "Selveje" der er henvist til at opholde sig her hele dagen. Endvidere passeres Mosedalsvej daglig af en mængde fodgængere som indånder denne luft.

At sundhedsautoriteterne kan lade sådanne forhold være upåagtede og undlade at træffe forholdsregler til at forhindre et sådant svineri, er uforståeligt. Gåsebæksrenden er ganske vist skellet mellem København og Frederiksberg kommuner, men under sådanne forhold som disse måtte vel de forskellige parter kunne komme overens, så at man hurtigt kan komme til en regulering eller overdækning af renden.

P. Lorentzen

Social-Demokraten 28. juni 1911.

Myggeplagen i Valby.

Efter at beboerne havde henstillet til Valby Grundejerforening at lade alle vanddamme i byens omegn overgyde med petroleum for at dræbe myggelarverne, er det fra dyrevenners side offentligt gjort gældende at denne foranstaltning vil bevirke at fuglene berøves det nødvendige drikkevand. Beboernes ønske vil derfor ikke blive imødekommet. Fuglene beholder deres drikkevand og valbybeboerne deres myg.

Aftenbladet (København) 30. juni 1911.

Valby Langgade 96-94 var blevet opført i 1905. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En mejselstump i øjet.

På F. L. Smidth og Co's Maskinfabrik i Valby skete i går formiddags den ulykke at et stykke af en mejsel sprang op i øjet på en af arbejderne, smed Plath, der bor i Mølle Alle 23.

Social-Demokraten 2. juli 1911.

En spejderdreng under en arbejdsvogn.

En dreng i spejderuniform, Gunnar Hjemløv fra Valby Langgade 49, blev i går på Jagtvej overkørt af en arbejdsvogn og meget ilde tilredt. Drengen hvis tilstand er meget betænkelig, indlagdes på rigshospitalet.

Aftenbladet (København) 8. juli 1911.

I går er chefen for mineralogisk museum, prof. N. V. Ussing, afgået ved døden, 42 år gammel.

Den afdøde der var en bror til pastor Ussing i Valby, deltog i Ryders grønlandsekspedition i 1886 og udnævntes til chef for Mineralogisk Museum i 1895.

Social-Demokraten 25. juli  1911.

Der er sorg blandt kolonihaverne i Valby Mose. Ole Olsen har købt hele arealet til sit filmsteater, og kolonisterne må nu fortrække.

Aftenbladet 26. juli 1911.

Den danske filmkonge. Han er på vej til at tjene sin tredje million.

Pokker i vold ude i Valby ligger det teater, Ole Olsen har bygget, og på hvilket han daglig hele sommeren igennem lader optage den ene store kunstfilm efter den anden til eksport til det store udland.

Da Ole Olsen for seks, otte år siden byggede sit første teater i Valby, et større skur som nu benyttes til oplagsrum, sagde folk at "Ole" havde lagt grunden til den første million. Og folk fik ret. Ole Olsen blev millionær på det.

Da han for tre år siden rejste det teater som nu er i brug, var alle enige om at Ole Olsen havde cementeret bunden til den anden million. Og De må kalde os Mads om "Ole" ikke virkelig nu har fået hobet million nr. 2 sammen.

Det kan da ikke undre, at Ole Olsen i disse dage har købt de små kolonihaver der omkranser det areal som hans teater andrager, og at det er mester Oles hensigt at opføre et endnu større og endnu mere tidssvarende optagelsesteater derude, et teater hvorpå den tredje million kan indvindes. 

At Ole Olsen også får samlet den tredje million, er vor faste overbevisning. Han har nemlig den halve snes år han har arbejdet med filmeksport, stadig holdt fanen højt. Han har således bestandig omgærdet sig med de bedste teaternavne, og han har ikke skyet ofre for at få ordentlige komedier fra ansete penne.

Ikke med urette har man døbt Ole Olsen "Films-kongen" og han bærer den titel med hæder.

Aftenbladet (København) 2. august 1911.

Kl. 3.30 skete en kørselsulykke i Valby Langgade. Et køretøj der tilhører Christian Jensen, Ny Carlsbergvej nr. 65, tabte sit hjul, og ved den stærke rystelse faldt kusken af uden dog at komme videre til skade. Hesten var imidlertid blevet vild og satte i løb ned ad Langgade. Ud for Korups Have faldt en lille dreng, der havde siddet på bukken, ned på vejen og kvæstede sit ben i en alvorlig grad. Barnet bragtes til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 6. august 1911.

I søndags afholdtes en fodboldkamp mellem boldklubben "Olympia" i Valby og Glostrup Boldklub. "Olympia" sejrede med 4 mål mod 2 (3-0 og 1-2).

Social-Demokraten 22. august 1911.

Kloakkerne i Valby.

De nuværende kloakker i Valby er meget mangelfulde, og det har bl.a. medført at Magistraten ikke har villet give tilladelse til at vandklosetter ledes til dem. Der er således mange nye ejendomme der vel har vandklosetter, men hvor de ikke har måttet benyttes.

Nu er der imidlertid udsigt til at Valby i en nær fremtid får et godt ordnet kloaksystem.

Magistraten har udarbejdet et forslag, og i Borgerrepræsentationens møde den 20. marts d. å. blev forslaget overgivet til nærmere overvejelse i et udvalg.

Dette udvalg har nu i følge "Ingeniøren" afgivet en betænkning hvori det anbefaler Magistratens forslag. Hele anlægget vil koste 92.000 kr., og denne udgift deles mellem kommunen og de interesserede grundejere.

Social-Demokraten 22. august 1922.

Valby Tidende nr. 206, februar-april 1911

Myggeplagen i Valby.

Ulykkens moder er tit ikke større end en Myggevinge. Shakespeare.

De endnu ufødte slægter af myg, som i den kommende sommer skal plage Valbys Beboere, nød i går aftes den ære at blive drøftet på et møde i Korups Have.

Dette var indvarslet af Valby Grundejerforening, og fru mag. sc. Sophie Rostrup holdt det indledende foredrag. Det var i sandhed rædsler, hun oprullede for de hundrede tilhørere, der havde indfundet sig.

1 - én - Valbymyg bliver i løbet af en sommer stammoder til 31 millioner myg. Af disse når ganske vist adskillige ikke ud over puppetilværelsen, bl a. fordi de under deres bestræbelser for at udskille sig af puppehuden får hovedet i klemme og bliver ynkeligt kvalt. Andre har ikke tilstrækkelig muskelkraft til at hæve sig op fra vandfladen, hvor de har afsluttet deres puppetilværelse, og drukner. Men der bliver desværre nok tilbage til at udbrede skræk og fortvivlelse i Valby. Det er ganske vist kun hunnerne, der er blodsugere, men til gengæld er hannernes hørelse meget skarp, så de på lang afstand kan høre, når der er hunner i landskabet, hvorefter de flyver hen til dem og animerer dem til at tage fat med fornyet blodtørst. Det er i denne forbindelse ret betegnende for hannerne, at man har iagttaget, at de drikker øl. Før syndefaldet var også hunmyggene som alle andre levende skabninger fra mennesket til loppen vegetarianere, men det er de altså ikke mere. De er rimeligvis bleven fordærvede af civilisationen, mente fru Rostrup. Hun fandt en ringe trøst i den omstændighed, at myggene foretrækker mørke farver for lyse, så at en dame, der går med kulørte strømper, ikke er så udsat for at blive stukket af myg, som hvis hun gik med sorte strømper. Ligeledes bliver en ung pige, der spadserer med sin kæreste gennem skoven, ikke stukket nær så slemt af myg som han, vel at mærke, dersom hun lader ham tale og selv nøjes med at lytte til. Det har nemlig vist sig at den menneskelige stemme øver en for stemmens indehaver skæbnesvanger tiltrækning på myggene.

Et rationelt middel til at bekæmpe myggeplager kendte fruen ikke, men hun anbefalede at udtørre småsøer, damme, kort sagt alle vandsamlinger lige til stillestående vand i tagrenden og gamle potteskår, eventuelt hælde olie eller petroleum på vandet. Sådan gør man på Panamatangen, hvor der til dette formåls fremme er ansat 30 inspektører med 12-13.000 arbejdere under sig. 

Hr. Flygge angreb kloakkerne der udklækker myriader af myg. Det er en skandale. Hvert øjeblik kan pesten komme, værs'god! Han henstillede til grundejerforeningen at tage affære.

Dennes formand, overretssagfører Holm, lovede at sende et referat af mødet til forskellige autoriteter som inspektøren for de offentlige haver og kirkegårdenes bestyrelse.

Assistent Poulsen foreslog at sætte fisk ud i de pågældende vandsamlinger i stedet for at ofre olie på dem.

En begejstret herre - Ja, hundestejler!

Dr. Duurloo ville have grundejerforeningen til at engagere en kammerjæger. Redaktør Siversleth anbefalede at frede svalerne.

Noget endeligt resultat kom man ikke til, men beboerne ude i Valby har altså nu hundestejlerne, kammerjægeren og svalerne at vælge imellem.

København 17. februar 1911.

Foto 1905 af Tingstedet, Valby Langgade og Asylgade. Københavns Museum.

Tyve i Valby.

Ejendommen Gammel Jernbanevej nr. 1-3 har natten til i går haft besøg af tyve der har skaffet sig adgang til skomager Clausen og glarmester Hansen der begge bor i stueetagen. Tyvene er gået ind gennem vinduerne og har stjålet op imod 200 kr. og nogle værdigenstande.

Hvad der går disse tyverier mere ejendommelige er den omstændighed at begge de nævnte familier er af den overbevisning at tyvene har benyttet bedøvende midler over for de sovende der vågnede tunge og matte som havde de indåndet kulos.

Politiet er nu ihærdigt på jagt efter disse tyve.

Social-Demokraten 23. februar 1911.

Indbrud hos Aller.

Måske er det de samme tyve som ved 12-tiden i går nat har brudt ind hos direktør Aller, Valbygårdsvej nr. 3. Tidligt om aftenen bemærkede en dame tre personer som kom ud fra Allers villa og skiltes med den bemærkning at de skulle mødes ved villaen kl. 11.30.

Damen fortalte hvad hun havde hørt, til en slægtning, og denne gav Dansk Nattevagt et vink. Men ved en misforståelse passede vagten på ejendommen nr. 1 - og imens var tyvene på spil i nr. 3!

De havde knust et par ruder og slæbt en stor del sølvtøj sammen og havde endda fået taget et par lysekroner ned fra loftet, men på det tidspunkt er de sandsynligvis blevet forstyrret af ejendommens faste vagt, og de er flygtede med et par sjældne kandelabre som eneste udbytte.

Social-Demokraten 23. februar 1911.

Nogle tyve - formentlig de samme som forleden var på færde på Gammel Jernbanevej i Valby - aflagde sidste nat besøg på Valbygård. Da tjenestepigen om morgenen kom ind i stuerne, så hun at en del kostbart sølvtøj var stuvet sammen i en sæk, ligesom to store lysekroner var taget ned fra loftet. Tyvene var blevet skræmt af et eller andet, inden de nåede til ende med deres natlige arbejde.

Riget (København) 24. februar 1911.

Valbys ny Kirke. Indvielseshøjtideligheden i går.

Valby tæller nu 14,000 Indbyggere. Dengang Jesuskirken blev bygget, talte den kun 4000 og allerede 10 år efter 7000, men Valby blev stadig ved kun at have én eneste kirke.

Valby rykkede længere og længere ud vest på, store byggeselskaber slog sig ned derude, Vigerslev og Valby groede sammen, og flere og flere familier flyttede derud, og så besluttede Valby menighedssamfund at bygge en kirke til.

I 1907 blev grunden købt ude i Bergs Allé og skænket til Københavns Kirkefond, og derefter gik man i gang mod at indsamle penge til den bygning, der nu er bleven rejst derude. Når den store kirke skal bygges - Timotheus Kirken skal den hedde - vil denne bygning kun blive en sidefløj med menighedshus, men foreløbig skal den tjene til kirke.

Huset er opført efter tegning af arkitekt Kofoed, det er rummeligt, lyst og praktisk indrettet med store kælderlokaler under kirkesalen, der kan rumme 200 personer. Det er indvendig udstyret uden pragt, men yderst smagfuldt.

Indvielsen foretoges i går af Sjællands biskop, Peter Madsen, som tillige med provst Ussing, pastor Fibiger, pastor Holmer og pastor Borresen fremsagde Indvielsesritualet.

Efter at biskoppen i sit gule ornat havde holdt indvielsestalen, besteg den ny kirkes præst, pastor J. Lindeburg, prædikestolen og holdt en udmærket prædiken over dagens tekst.

Foruden salmer blev der til organist frk. Teschs orgelspil sunget nogle smukke til indvielsen skrevne sange. Kirkesalens klokker er Lærer Hansen-Bødker

Blandt de indbudte bemærkede vi pastor Tesch, overretssagfører Mølldrup, dr. Koch, kontorchef Langer Nationalbanken, Oberst C. Keyper og arkitekt J. Chr. Kofoed samt en del af de håndværksmestre, der har leveret arbejde til bygningen, bl. a murermester Th. Hagedorn, Tømrermester H. Illum, Smedemester C. Jørgensen og smedemester Ello Petersen.

København 27. februar 1911.

Maskinmester på den danske damper "Ekliptika" H. C. Nielsen, boende Gammel Jernbanevej nr. 41, Valby, faldt i går over bord og druknede i havnen ved Rotterdam hvor skibet lå for at indtage ladning. Den forulykkede efterlader sig enke og 4 børn.

Social-Demokraten 4. marts 1911.

Detailhandler Nielsen fra Valby Langgade var i lørdags inde på postkontoret i Frederiksberg Alle. Da han for et øjeblik lod sin tegnebog ligge uden tilsyn på sin pult, forsvandt den. Den indeholdt 230 kr. foruden en hel del lotterisedler som han havde fået i kommission at forny for Valby-folk. Sagen er meldt til politiet. I går fandt man 16 af sedlerne i en gård på Gammel Kongevej.

Aftenbladet 6. marts 1911.

Lotterisedlerne fundet.

Som i går meddelt har en tyv på Vesterbros Posthus frastjålet indehaveren af kiosken i Valby Langgade nr. 50, hr. Nielsen, 230 kr og 16 lotterisedler. I går fandt arbejdsmand Nielsen 15 lotterisedler der var henkastet i gården til ejendommen Gammel Kongevej nr. 41. Det var de sedler hr. Nielsen skulle besørge fornyede, og han var selvfølgelig glad for igen at komme i besiddelse af de værdifulde sedler - pengene har han intet håb om at få igen.

Social-Demokraten 6. marts 1911.

Københavns Politi.

Det er nu afgjort at det bliver politiassistent Hejberg fra Valby der den 1. april skal afløse politiassistent Niels Jensen som chef på stationen på Nørregade.

Hr. Hejberg der endnu er en ung [...] fyldt de tredive - har ude i Valby gjort sig ualmindelig afholdt, og han er utvivlsomt den rette til at løfte arven efter Niels Jensen og hævde de traditioner denne gamle, prøvede og erfarne embedsmand har skabt for omgangstonen - om man må bruge dette udtryk - mellem politiet og borgerne herinde i denne, vel nok den vanskeligste af alle stadens politikredse.

København 8. marts 1911.

Social-Demokraten 10. marts 1911.

Reguleringen af Gåsebæksrenden - der løber fra Damhussøen langs Københavns ny vestgrænse til Køge Bugt - er nu tilendebragt. For at en almindelig indførelse af WC kan finde sted i Valby, må der imidlertid anlægges tidssvarende stikledninger. De nuværende er meget dårlige.

Magistraten foreslår nu at der anlægges to afløbssystemer, et for det opland der afvandes, til en ledning i Valby Langgade. Et andet for det opland der afvandes til en ledning i jernbaneskråningen. Det første anlæg vil koste 78.000 kr, det andet 14.000 kr.

I overensstemmelse med loven af 28. april 1906 skal sagen forelægges Vandafledningskommissionen. Kommunen afholder udgifterne forskudsvis og vil selv bidrage direkte med 15.200 kr. som det bidrag der falder på de offentlige veje. Resten skal refunderes af grundejerne.

Social-Demokraten 17. marts 1911.

Vejforholdene i Valby

De punkterede linjer viser de nye gadeforbindelser.

Af alle Københavns forstæder er Valby vistnok den bydel, der ejer de fleste udviklingsmuligheder. Alligevel er den samtidig den bydel, der fra det offentliges side vises mindst opmærksomhed.

Allerede nu er her en betydelig fabriksvirksomhed. Således det store, ny Uldspinderi, Smiths Maskinfabrik, Richs Cikoriefabrik, Nordisk Kulsyrefabrik o. fl., og når om kort tid jernbanestationen åbnes, vil der sikkert komme flere. Ifølge sidste folketælling har Valby ca. 13.000 indbyggere, men dette er langt færre end der ville bo herude, hvis der blot var husrum. En stor del af de på fabrikkerne beskæftigede arbejdere må imidlertid søge til byens lumre lejekaserner, fordi der ikke findes passende lejligheder i Valby.

Dette hænger utvivlsomt sammen med de dårlige afvandings- og vejforhold. En stor del af de nye ejendomme står indrettet til WC., men ejerne kan blot ikke få lov at indlægge det. Kloakforholdene tillader det ikke. Nu lader det imidlertid til, at afvandingsspørgsmålet kan bringes i orden inden for et rimeligt Tidspunkt, og jeg skal derfor om denne sag indskrænke mig til et stille ønske om, at de tilbageværende overvejelser ikke må blive så langvarige som de hidtidige, og at der derefter må blive taget kraftig fat på arbejdet. Dette ønske deler jeg sikkert med alle valbygenserne.

Men tillige er der vejforholdene, og disse trænger virkelig i høj grad til en rationel omordning.

Allerede for lang tid siden er der af kommunen projekteret en fortsættelse af Toftegårds Alle fra Langgade til Nordre Fasanvej. Kommunen erhvervede sig i dette øjemed endog en mindre ejendom til nedrivning. Dengang slog alle valbygenseres hjerter i glæde over udsigten til det gode arbejde og til at blive af med det lille grimme, smudsige hus, men ikke mindst ved udsigten til bekvem forbindelse med Frederiksberg. Huset ligger der imidlertid endnu, og på vejen er der ikke gjort et spadestik.

Denne vej er stærkt påkrævet. Vil man nu fra Valby til den ydre del af Frederiksberg, må man først op og ned ad Valby Bakke og derefter op ad Frederiksberg Bakke, en strækning på ca. en kvart mil. Hvis den projekterede vej blev anlagt, ville denne afstand være forkortet til ca. 900 al. Når den nye jernbanestation herude åbnes og Frederiksberg Station samtidig nedlægges, vil denne vej være aldeles nødvendig, og der bør derfor snarest tages fat på den.

Desværre synes Magistraten at betragte Valby som et besværligt appendiks til byen. For anlæggelse af en anden projekteret gade fra Langgade til Mølle Alle er der således slået bom ved at Magistraten har tilladt opførelsen af en basarbygning på det pågældende sted. Denne tilladelse siges at gælde i 30 år.

Endelig findes der ikke en eneste ordentlig adgang fra hovedgaden til den nye jernbanestation. Toftegaards Alle holdes fremdeles spærret fra Langgade til Møllegade. St. Jørgensgade, der forresten kun er et stræde uden brolægning eller makadamisering, ligeledes. Hele trafikken vil være henvist til GI. Jernbanevej eller Skolegade, begge lige ubekvemme for byen og den del af Frederiksberg, som vil blive henvist til at benytte Valby som jernbanestation.

Også om vejenes vedligeholdelse og byens belysning kunne der være anledning til at tale. Særlig Valby Bakke er en ligefrem fare i særdeleshed for de mange mennesker, der betjener sig af cykle.

Men jeg skal her indskrænke mig til ovenstående og slutte med et ærbødigt ønske om, at Magistraten snart må kaste et velvilligt øje til Valby.

Chr. Nielsen.

Social-Demokraten 27. marts 1911.

Byggeforening opløst.

Sidste efterår blev der her i byen stiftet en byggeforening af kommunale tjenestemænd med det formål at opføre et antal villaer i Valby.

Alt tegnede til en begyndelse meget lyst for foreningen, hvor formand var viceskoleinspektør Jensen. Byggepladsen var udset, og det tilstrækkelige antal medlemmer meldte sig. Men nu har kapitalisterne også lagt deres klamme hånd på dette foretagende.

Pengene til foretagendet skulle naturligvis for størstedelen skaffes til veje ved lån. Dette har vist sig umuligt idet ingen bank har ønsket at låne foreningen de nødvendige penge.

Det var meningen at man allerede skulle have påbegyndt opførelsen af husene i foråret. I stedet for måtte foreningens bestyrelse nu sammenkalde medlemmer og gøre dem den triste meddelelse. Der var herefter ikke andet tilbage end at tilbagebetale medlemmerne deres indbetalte kontingent, hvorefter foreningen blev opløst

Social-Demokraten 12. april 1911.

Borgerrepræsentationen på mandag.

---

Kloaksagen i Valby

Et udvalg har med ingeniør J. Rump som ordfører afgivet betænkning over magistratens forslag om at forsyne Valby med tidssvarende kloakker.

Udvalget slutter sig til magistratens forslag. Når dette gennemføres, vil hele det egentlige alby blive forsynet med gode kloakker.

En del vandklosetter i nybyggede ejendomme har man hidtil ikke kunnet benytte på grund af de dårlige kloakforhold. Denne gene ophører når det ny kloakanlæg er gennemført.

Den samlede udgift til anlægget er anslået til 92.000 kr der på sædvanlig måde fordeles mellem kommunen og de interesserede grundejere.

---

Social-Demokraten 21. april 1911.

Livsfarlig fart ned ad Frederiksberg Bakke.

I aftes ved halv tolv tiden kom en cyklist farende som en gal ned ad Frederiksberg Bakke - han havde mistet herredømmet over maskinen.

Da han i vild fart nåede fode af bakken ved Pile Alle, var en sporvogn netop i færd med at dreje fra Vesterbrogade op mod Valby. Han for lige imod sporvognen, med en sådan kraft at både han og cyklen blev liggende ødelagte på jorden.

Manden havde pådraget sig en hjernerystelse og havde fået brækket den ene arm. Der måtte rekvireres en ambulancevogn og han blev hurtigt bragt til Frederiksberg Hospital.

Det er en arbejder Lars Jensen fra Skyttegade 17.

Aftenbladet (København) 22. april 1911.

Valby Tidende nr. 205, januar 1911

Stukket ild på en halmstak.

I nat brændte en stor sædstak på Hartmanns mark ved Valby Langgade [Remissevej] i Valby. Ilden menes at være påsat af vagabonder.

Aftenbladet (København) 5. januar 1911.

Sporvognsforbindelsen med Valby.

Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:

Tillad mig på manges vegne at fremføre en klage over den hensynsløse måde, hvorpå sporvejsselskabet behandler beboere ved Vigerslev Alle.

Efter at selskabet nødtvungent havde givet efter for kravet om en forlængelse af linje 6 ad Vigerslev Alle, etablerede det en kørsel ad denne rute med en vogn hvert 10. minut, dog således at i tiden mellem 11 og 4 opretholdes trafikken men en ekstravogn der løber hvert 15. minut fra endestationen ved Trekronergade med omstigning til hovedlinjen ved Vestre Fængsel. Det er nu den almindelige mening såvel blandt selskabets egne funktionærer som blandt det kørende publikum at denne kørsel med ekstravogn aldeles ikke tilfredsstiller publikums krav på en tidssvarende befordring.

Rent bortset fra at det ville være det naturligste og hensynsfuldeste mod os beboere, for hvis skyld linjen blev forlænget, at etablere gennemgående kørsel hele dagen ad den forlængede rute og sætte en ekstravogn i gang til kirkegården i begravelsestiden, er det klart at en kørsel med en vogn hvert kvarter nøder mange passagerer til at gå over til linje 2 på Valby Langgade, eller til at gå ned til Vestre Kirkegård og stige op på en af hovedlinjens vogne, ligesom mange passagerer der kommer fra byen med hovedrutens vogne, foretrækker at stige af ved Vestre Kirkegård og begive sig til fods til bestemmelsesstedet fremfor at vente et kvarter på den måske nylig afgåede ekstravogn. Tilmed er forbindelsen med denne ordnet så tankeløst at den ofte kører lige for næsen af en hjemgående vogn, skønt det naturligste ville være at fastsætte afgangstiderne for ekstravognen under hensyn til ankomsttiderne for de hjemkommende vogne. Nytten af en så sparsom og tilmed dårlig indrettet trafik bliver derfor ganske illusorisk, og det er også ret almindeligt at se denne ekstravogn køre frem og tilbage uden passagerer. Endelig har selskabet ikke engang sørget for en ventesal ved omstigningsstedet ved Vestre Fængsel, hvad der er ganske hensynsløst mod passagererne der ofte må stå og vente i et helt kvarter i al slags vejr uden tag over hovedet.

Det er mit og manges håb, at selskabet snarest vil have sin opmærksomhed henvendt på forbedring af de påklagede forhold, så at det ikke bliver nødvendigt for os at henvende os til magistraten med vore klager.

Den 5. januar 1911.
Valbygenser.

Riget (København) 17. januar 1911, 2. udgave.

Tyvene slukkede lygten.

Mælkeforpagter Knudsen fra mejeriet "Lyshøj" på Rughavevej i Valby overraskede i morges ved 4-tiden to tyve i forretningen. De tog flugten, medtagende 17 kroner fra pengeskuffen og en del smør og æg. Tyvene havde slukket gadelygten udenfor forretningen inden de begyndte på arbejdet.

Aftenbladet 21. januar 1911.

Et nyt fabriksanlæg

De Danske Cikoriefabrikker

I går indviedes et nyt stort fabriksanlæg tilhørende A/S De danske Cikoriefabrikker. Det er henlagt til en af byens fjernest udkanter, hvor et helt fabrikskvarter er ved at opstå. Anlæggets grund støder op til Fabriksvej i Valby.

Hensigten med dette nye fabrikskompleks har i første række været at afløse det gamle anlæg på Vester Fælledvej hvor det optager store arealer der i årenes løb er steget betydeligt i værdi. Men samtidig er det nye anlæg gjort så stort at det under en eventuel konkurrence skal kunne præstere hele aktieselskabets produktion. Der skabes herigennem udveje for at der ved en ringe arbejdskraft kan opnås en koncentrering af driften, hvorved produktionsomkostningerne bliver de mindst mulige.

På grunden i Valby er opført foruden en staldbygning vognremiser, funktionærboliger etc. en maskinbygning og en fabriksbygning.

Fabriksanlægget har eget vand-, gas- og elektricitetsværk, alt installeret i maskinbygningen. Her findes trykanlægget hvortil trykket fås fra to dampkedler der hver for sig er store nok til i givet tilfælde at kunne bestride den til fabrikken normale drift nødvendige damp. Foruden til brænderiet leverer gasværket også gas til eo 110 H.K. gasmaskiner der er direkte koblet til hver sin dynamo. Gennem en tunnel føres samtlige ledninger over til fabriksbygningen hvor de brune cikorierødder gennemgår en omstændelig proces inden de forlader fabrikken i dekendte små pakker.

Med elevatorer føres råprodukterne, der forinden de ankommer her, er tørrede på selskabets tørrerier ude i landet, fra jernbanevognene op til fabriksbygningens tagetage. Her fordeeler et transportbånd der nærmest minder om et rullende fortov, dem over lagerrummet. På lagerloftet findes afdelinger for hvert af selskabets tørrerier, hvilket er nødvendigt fordi rødderne fra de forskellige steder som regel har vidt forskellige egenskaber.

Fra lagerlofterne føres rødderne gennem nedstyrtningsovne ind i brændeovnene hvor brændingen sker ved hjælp af gas. Rødderne er nu brændte og skal nu inden den videre behandling afsvales. Dette sker i svalebakke ved at der under stadig omrøring suges luft igennem dem. Frasvalebakkerne glider rødderne til møllerne hvor de males, og derfra gennem sigterne til melbeholderen. Nu er cikorierødderne brændte, malede og sigtede. Melet kan gå direkte til fyldemaskinerne der automatisk fylder pakkerne med det bestemte kvantum. Poserne der benyttes til pakningen, er i mellemtiden fremstillet på særlige maskiner. Under normale forhold bruger fabrikken om året 42 millioner poser.

I stueetagen lukkes poserne og forsynes med de kendte gule og røde etiketter for til slut at spredes i de tusind hjem.

Riget (København) 27. januar 1911.

En knivstikker.

En handelsmand fra Valby lavede i aftes ved 10-tiden optøjer i en gæstgivergård i ejendommen, Vestergade 27. Da opvarter Petersen ville vise ham ud, blev han rasende og tilføjede ham med en kniv et dybt stik i ryggen, hvorefter han benyttede sig af den forvirring der opstod, til at undløbe. Den overfaldne blev kørt til Kommunehospitalet.

København 30. januar 1911.

Pligtens ofre. Mange ulykker på samme arbejdsplads.

I går eftermiddags ved 4-tiden kom en af arbejderne, snedker Bovien, Havnegade 11, slemt til skade i Smidth & Co's snedkeri i Valby. Arbejderen høvlede lister, og ved at en af disse smuttede ud, for høvlejernet ind i hånden på Bovien der mistede de yderste led på to fingre. Den sårede arbejder blev forbundet hos dr. Duurloo og bragtes derefter hjem.

Der er i de seneste dage forefaldet uhyggelig mange ulykkestilfælde på den nævnte arbejdsplads.

Social-Demokraten 22. januar 1911.

Tvangsauktion. Ved en tvangsauktion afholdt over den A/S Valby Afholdshjem tilhørende ejendom Skovly i Valby (Klemmen) blev grosserer Otto Larsen som ufyldestgjort panthaver højstbydende med 54.000 kr.

Social-Demokraten 24. januar 1911.

"De danske Cikoriefabrikker" som i 1908 købte en 30,000 kvadratalen stor grund i Valby, har i de to mellemliggende år ladet opføre et meget moderne fabriksanlæg på grunden. Fabrikken som fuldendtes med udgangen af 1910, blev i formiddags forevist for pressen.

Det store kompleks har facade mod Gerdasgade og Karensgade, samt den nye fabriksvej i Valby. Den fjerde side ligger ud mod banelinjen og tillader en direkte transport af råmaterialer og færdige fabrikata til og fra fabrikken.

Nationaltidende 26. januar 1911, 2. udgave.

De danske Cikoriefabrikker

Den ny Cikoriefabrik i Valby.

Det er betegnende for det nuværende samfund, at der kan bygges kæmpefabrikker til produktion af fyld, surrogater, i dette tilfælde cikorie som “kaffetilsætning”. Velhavende mennesker skal have sig frabedt al slags “tilsætning”; de har råd til at drikke uforfalsket kaffe, medens hele den store befolkning er henvist til at gøre dette så udbredte nydelsesmiddel billigt ved hjælp af cikorie eller anden “tilsætning”.

Denne omstændighed har gjort fx firmaet Rich og Sønner til millionærer - og nu arbejder et andet firma, aktieselskabet “De danske Cikoriefabriker”, på at nå det samme resultat.

Selskabet - i hvis bestyrelse indtil for nylig statsgældsdirektør Andersen, manden med de mange “ben”, har haft plads - har i årenes løb opkøbt samtlige cikoriefabriker i landet og derpå spenderet en sum af 1 mio. 800.000 kroner, hvoraf Richs forretning alene slugte 700,000 kr. Samtidig har selskabet ladet opføre en kæmpefabrik i Valby, som har kostet ca. 1½ million kroner, og det er da givet, at “De danske Cikoriefabrikker” er stærkt overkapitaliseret.

Fabrikationen har i høj grad nydt godt af toldbeskyttelsen. Prisen på indførte rødder blev ved den ny lov sat ned fra 1 øre til 2 øre og det danske landbrug, som årligt leverer ca. 20 millioner pund rødder til selskabet, må tage denne omstændighed i betragtning ved bestemmelsen af prisen på rødderne.

Vi står da overfor en mægtig forretning, som uden konkurrence bestemmer pris og vare - det er den store, ubemidlede befolkning, der kommer til at betale gildet.

Vi aflagde i går efter indbydelse et besøg på fabrikken, der ligger nær ved jernbanelinjen i Valby, hvor den skærer Gerdasgade og den ny Fabriksvej. Fabriksbygningen er 335 fod lang og 80 fod høj, og der er medgået ikke mindre end 10,000 ruder og 1 million mursten til den.

På grunden er opført boliger for driftsbestyrer, maskinmester, portner, fyrbøder og staldmester, og man er dog nået til at have ordentlige vaskeapparater og brusebade for arbejderne.

Fabrikken har sit eget gasanlæg og vandværk, og kraftmaskineanlæget er et af de største herhjemme.

Teknisk set står dette fabriksanlæg meget højt, og en prisværdig hygiejne søges indført ved fabrikationen, der sker ved hjælp af moderne, særdeles praktiske maskiner, af hvilke man navnlig må beundre en række maskiner, som på et øjeblik sammenfolder og limer de kendte gule poser, hvori cikorien forhandles.

Social-Demokraten 27. januar 1911.

Søndermarken. En henstilling til trafikministeren.

Ifølge Kraks Vejviser skal Søndermarken og Frederiksberg Have holdes åbne fra solopgang og indtil en time efter, at solen er gået ned. Det ville næppe kunne kaldes overilet om man deraf drog den slutning at de nævnte haver var åbne samtidigt. Ikke desto mindre viser det sig at slutningen bliver gal, for mens Frederiksberg Have for tiden åbner sine porte kl. 8, er Søndermarken et stænget Eden indtil 8.30.

Dette kunne synes en ret ligegyldig ting - men spørg beboerne af Valby! I tidligere tid da bebyggelsen bag Søndermarken kun var ringe, spillede det ikke nogen væsentlig rolle, når og hvor længe haven var åben, men nu, da der er vokset en hel by op derude, er det for de hundreder af beboere der hver morgen skal ind til byen, en meget stor gene at haven lukker så sent op. Forbindelsen mellem Valby og den øvrige by er i forvejen slet nok. Men når man yderligere lukker den genvej som Søndermarken frembyder, bliver forholdet en gang værre.

Det er imidlertid trafikministeren der bestemmer når solen skal stå op i de to haver, men vi føler os overbeviste og at hans excellence efter nu at være gjort bekendt med at det er valbyboernes lønligste ønske at kunne benytte Søndermarken som gennemgang også om morgenen, straks vil regulere solopgangen så at haverne fremtidigt kan blive åbnede på samme tid.

Og tænk hvor en "Thomas Larsens Port" i Søndermarken ville være et smukt udtryk for de Valbyboeres taknemmelighed.

Censee.

Nationaltidende 30. januar 1911, 2. udgave.