Stukket ild på en halmstak.
I nat brændte en stor sædstak på Hartmanns mark ved Valby Langgade [Remissevej] i Valby. Ilden menes at være påsat af vagabonder.
Aftenbladet (København) 5. januar 1911.
Sporvognsforbindelsen med Valby.
Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:
Tillad mig på manges vegne at fremføre en klage over den hensynsløse måde, hvorpå sporvejsselskabet behandler beboere ved Vigerslev Alle.
Efter at selskabet nødtvungent havde givet efter for kravet om en forlængelse af linje 6 ad Vigerslev Alle, etablerede det en kørsel ad denne rute med en vogn hvert 10. minut, dog således at i tiden mellem 11 og 4 opretholdes trafikken men en ekstravogn der løber hvert 15. minut fra endestationen ved Trekronergade med omstigning til hovedlinjen ved Vestre Fængsel. Det er nu den almindelige mening såvel blandt selskabets egne funktionærer som blandt det kørende publikum at denne kørsel med ekstravogn aldeles ikke tilfredsstiller publikums krav på en tidssvarende befordring.
Rent bortset fra at det ville være det naturligste og hensynsfuldeste mod os beboere, for hvis skyld linjen blev forlænget, at etablere gennemgående kørsel hele dagen ad den forlængede rute og sætte en ekstravogn i gang til kirkegården i begravelsestiden, er det klart at en kørsel med en vogn hvert kvarter nøder mange passagerer til at gå over til linje 2 på Valby Langgade, eller til at gå ned til Vestre Kirkegård og stige op på en af hovedlinjens vogne, ligesom mange passagerer der kommer fra byen med hovedrutens vogne, foretrækker at stige af ved Vestre Kirkegård og begive sig til fods til bestemmelsesstedet fremfor at vente et kvarter på den måske nylig afgåede ekstravogn. Tilmed er forbindelsen med denne ordnet så tankeløst at den ofte kører lige for næsen af en hjemgående vogn, skønt det naturligste ville være at fastsætte afgangstiderne for ekstravognen under hensyn til ankomsttiderne for de hjemkommende vogne. Nytten af en så sparsom og tilmed dårlig indrettet trafik bliver derfor ganske illusorisk, og det er også ret almindeligt at se denne ekstravogn køre frem og tilbage uden passagerer. Endelig har selskabet ikke engang sørget for en ventesal ved omstigningsstedet ved Vestre Fængsel, hvad der er ganske hensynsløst mod passagererne der ofte må stå og vente i et helt kvarter i al slags vejr uden tag over hovedet.
Det er mit og manges håb, at selskabet snarest vil have sin opmærksomhed henvendt på forbedring af de påklagede forhold, så at det ikke bliver nødvendigt for os at henvende os til magistraten med vore klager.
Den 5. januar 1911.
Valbygenser.
Riget (København) 17. januar 1911, 2. udgave.
Tyvene slukkede lygten.
Mælkeforpagter Knudsen fra mejeriet "Lyshøj" på Rughavevej i Valby overraskede i morges ved 4-tiden to tyve i forretningen. De tog flugten, medtagende 17 kroner fra pengeskuffen og en del smør og æg. Tyvene havde slukket gadelygten udenfor forretningen inden de begyndte på arbejdet.
Aftenbladet 21. januar 1911.
Et nyt fabriksanlæg
I går indviedes et nyt stort fabriksanlæg tilhørende A/S De danske Cikoriefabrikker. Det er henlagt til en af byens fjernest udkanter, hvor et helt fabrikskvarter er ved at opstå. Anlæggets grund støder op til Fabriksvej i Valby.
Hensigten med dette nye fabrikskompleks har i første række været at afløse det gamle anlæg på Vester Fælledvej hvor det optager store arealer der i årenes løb er steget betydeligt i værdi. Men samtidig er det nye anlæg gjort så stort at det under en eventuel konkurrence skal kunne præstere hele aktieselskabets produktion. Der skabes herigennem udveje for at der ved en ringe arbejdskraft kan opnås en koncentrering af driften, hvorved produktionsomkostningerne bliver de mindst mulige.
På grunden i Valby er opført foruden en staldbygning vognremiser, funktionærboliger etc. en maskinbygning og en fabriksbygning.
Fabriksanlægget har eget vand-, gas- og elektricitetsværk, alt installeret i maskinbygningen. Her findes trykanlægget hvortil trykket fås fra to dampkedler der hver for sig er store nok til i givet tilfælde at kunne bestride den til fabrikken normale drift nødvendige damp. Foruden til brænderiet leverer gasværket også gas til eo 110 H.K. gasmaskiner der er direkte koblet til hver sin dynamo. Gennem en tunnel føres samtlige ledninger over til fabriksbygningen hvor de brune cikorierødder gennemgår en omstændelig proces inden de forlader fabrikken i dekendte små pakker.
Med elevatorer føres råprodukterne, der forinden de ankommer her, er tørrede på selskabets tørrerier ude i landet, fra jernbanevognene op til fabriksbygningens tagetage. Her fordeeler et transportbånd der nærmest minder om et rullende fortov, dem over lagerrummet. På lagerloftet findes afdelinger for hvert af selskabets tørrerier, hvilket er nødvendigt fordi rødderne fra de forskellige steder som regel har vidt forskellige egenskaber.
Fra lagerlofterne føres rødderne gennem nedstyrtningsovne ind i brændeovnene hvor brændingen sker ved hjælp af gas. Rødderne er nu brændte og skal nu inden den videre behandling afsvales. Dette sker i svalebakke ved at der under stadig omrøring suges luft igennem dem. Frasvalebakkerne glider rødderne til møllerne hvor de males, og derfra gennem sigterne til melbeholderen. Nu er cikorierødderne brændte, malede og sigtede. Melet kan gå direkte til fyldemaskinerne der automatisk fylder pakkerne med det bestemte kvantum. Poserne der benyttes til pakningen, er i mellemtiden fremstillet på særlige maskiner. Under normale forhold bruger fabrikken om året 42 millioner poser.
I stueetagen lukkes poserne og forsynes med de kendte gule og røde etiketter for til slut at spredes i de tusind hjem.
Riget (København) 27. januar 1911.
En knivstikker.
En handelsmand fra Valby lavede i aftes ved 10-tiden optøjer i en gæstgivergård i ejendommen, Vestergade 27. Da opvarter Petersen ville vise ham ud, blev han rasende og tilføjede ham med en kniv et dybt stik i ryggen, hvorefter han benyttede sig af den forvirring der opstod, til at undløbe. Den overfaldne blev kørt til Kommunehospitalet.
København 30. januar 1911.
Pligtens ofre. Mange ulykker på samme arbejdsplads.
I går eftermiddags ved 4-tiden kom en af arbejderne, snedker Bovien, Havnegade 11, slemt til skade i Smidth & Co's snedkeri i Valby. Arbejderen høvlede lister, og ved at en af disse smuttede ud, for høvlejernet ind i hånden på Bovien der mistede de yderste led på to fingre. Den sårede arbejder blev forbundet hos dr. Duurloo og bragtes derefter hjem.
Der er i de seneste dage forefaldet uhyggelig mange ulykkestilfælde på den nævnte arbejdsplads.
Social-Demokraten 22. januar 1911.
Tvangsauktion. Ved en tvangsauktion afholdt over den A/S Valby Afholdshjem tilhørende ejendom Skovly i Valby (Klemmen) blev grosserer Otto Larsen som ufyldestgjort panthaver højstbydende med 54.000 kr.
Social-Demokraten 24. januar 1911.
"De danske Cikoriefabrikker" som i 1908 købte en 30,000 kvadratalen stor grund i Valby, har i de to mellemliggende år ladet opføre et meget moderne fabriksanlæg på grunden. Fabrikken som fuldendtes med udgangen af 1910, blev i formiddags forevist for pressen.
Det store kompleks har facade mod Gerdasgade og Karensgade, samt den nye fabriksvej i Valby. Den fjerde side ligger ud mod banelinjen og tillader en direkte transport af råmaterialer og færdige fabrikata til og fra fabrikken.
Nationaltidende 26. januar 1911, 2. udgave.
De danske Cikoriefabrikker
Det er betegnende for det nuværende samfund, at der kan bygges kæmpefabrikker til produktion af fyld, surrogater, i dette tilfælde cikorie som “kaffetilsætning”. Velhavende mennesker skal have sig frabedt al slags “tilsætning”; de har råd til at drikke uforfalsket kaffe, medens hele den store befolkning er henvist til at gøre dette så udbredte nydelsesmiddel billigt ved hjælp af cikorie eller anden “tilsætning”.
Denne omstændighed har gjort fx firmaet Rich og Sønner til millionærer - og nu arbejder et andet firma, aktieselskabet “De danske Cikoriefabriker”, på at nå det samme resultat.
Selskabet - i hvis bestyrelse indtil for nylig statsgældsdirektør Andersen, manden med de mange “ben”, har haft plads - har i årenes løb opkøbt samtlige cikoriefabriker i landet og derpå spenderet en sum af 1 mio. 800.000 kroner, hvoraf Richs forretning alene slugte 700,000 kr. Samtidig har selskabet ladet opføre en kæmpefabrik i Valby, som har kostet ca. 1½ million kroner, og det er da givet, at “De danske Cikoriefabrikker” er stærkt overkapitaliseret.
Fabrikationen har i høj grad nydt godt af toldbeskyttelsen. Prisen på indførte rødder blev ved den ny lov sat ned fra 1 øre til 2 øre og det danske landbrug, som årligt leverer ca. 20 millioner pund rødder til selskabet, må tage denne omstændighed i betragtning ved bestemmelsen af prisen på rødderne.
Vi står da overfor en mægtig forretning, som uden konkurrence bestemmer pris og vare - det er den store, ubemidlede befolkning, der kommer til at betale gildet.
Vi aflagde i går efter indbydelse et besøg på fabrikken, der ligger nær ved jernbanelinjen i Valby, hvor den skærer Gerdasgade og den ny Fabriksvej. Fabriksbygningen er 335 fod lang og 80 fod høj, og der er medgået ikke mindre end 10,000 ruder og 1 million mursten til den.
På grunden er opført boliger for driftsbestyrer, maskinmester, portner, fyrbøder og staldmester, og man er dog nået til at have ordentlige vaskeapparater og brusebade for arbejderne.
Fabrikken har sit eget gasanlæg og vandværk, og kraftmaskineanlæget er et af de største herhjemme.
Teknisk set står dette fabriksanlæg meget højt, og en prisværdig hygiejne søges indført ved fabrikationen, der sker ved hjælp af moderne, særdeles praktiske maskiner, af hvilke man navnlig må beundre en række maskiner, som på et øjeblik sammenfolder og limer de kendte gule poser, hvori cikorien forhandles.
Social-Demokraten 27. januar 1911.
Søndermarken. En henstilling til trafikministeren.
Ifølge Kraks Vejviser skal Søndermarken og Frederiksberg Have holdes åbne fra solopgang og indtil en time efter, at solen er gået ned. Det ville næppe kunne kaldes overilet om man deraf drog den slutning at de nævnte haver var åbne samtidigt. Ikke desto mindre viser det sig at slutningen bliver gal, for mens Frederiksberg Have for tiden åbner sine porte kl. 8, er Søndermarken et stænget Eden indtil 8.30.
Dette kunne synes en ret ligegyldig ting - men spørg beboerne af Valby! I tidligere tid da bebyggelsen bag Søndermarken kun var ringe, spillede det ikke nogen væsentlig rolle, når og hvor længe haven var åben, men nu, da der er vokset en hel by op derude, er det for de hundreder af beboere der hver morgen skal ind til byen, en meget stor gene at haven lukker så sent op. Forbindelsen mellem Valby og den øvrige by er i forvejen slet nok. Men når man yderligere lukker den genvej som Søndermarken frembyder, bliver forholdet en gang værre.
Det er imidlertid trafikministeren der bestemmer når solen skal stå op i de to haver, men vi føler os overbeviste og at hans excellence efter nu at være gjort bekendt med at det er valbyboernes lønligste ønske at kunne benytte Søndermarken som gennemgang også om morgenen, straks vil regulere solopgangen så at haverne fremtidigt kan blive åbnede på samme tid.
Og tænk hvor en "Thomas Larsens Port" i Søndermarken ville være et smukt udtryk for de Valbyboeres taknemmelighed.
Censee.
Nationaltidende 30. januar 1911, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar