Valby Tidende nr. 183, September-december 1905

Et mystisk køretøj.

I morges har man på vejen til Valby Fælled fundet et elegant enspænderkøretøj, sølvplettet seletøj med grevekrone, uden kusk, og hesten, en brun vallak, liggende på vejen med overskåret hals. Politiet er i bevægelse for at opklare det besynderlige fund.

Aftenbladet (København) 1. september 1905.

En stærk cigar.

Havnearbejder Peter Fischer fra Valby fik i går middags en cigar af en bekendt. Han tændte den, men han havde næppe taget et par drag af cigaren før den eksploderede og et hav af gnister slog ham i ansigtet. Meget forbrændt blev han kørt til Kommunehospitalet.

Cigaren viste sig ved nærmere undersøgelse at have indeholdt krudt, så der falder nok en større bøde af til den gavmilde mand der bød Fischer den.

Folkets Avis - København 8. september 1905. 

Sparket i underlivet et en hest.

Kusk Niels Jensen boende Valby Langgade 63, 1. sal, blev i morges i Pilestræde sparket i underlivet af den hest han selv kørte. Han blev meget ilde tilredt og måtte køres til Kommunehospitalet i en tilkaldte ambulance.

Folkets Avis - København 28. september 1905.

Byggeforetagender i Valby.

Den Gyldencrone'ske villaejendom på Valby Langgade nr. 21 er af afdøde arkitekt Fritz Kochs enke solgt til malermester Carl Udsen i Valby for 85.000 kr. Ejendommen vil blive nedrevet for at der kan blive opført et stort bygningskompleks. Samtidig vil signalet være givet til bebyggelse af hele det hidtil forholdsvis åbne terræn der har omgivet Jesuskirken, og som har været begrænset af Valby Langgade, Jernbanevej, den store jernbanekløft og villaerne ved Søndermarksvej med den endnu eksisterende ældgamle bondegård der ligger overfor Korups Have som et af de sidste minder om den fordums landsby Valby.

Social-Demokraten 11. oktober 1905.

Revolvermanden dømt.

Skattenægteren Fleiner der truede med at skyde fogden. I slutningen af juli måned gjorde en halvforstyrret prokurist Osvald Fleinert fra Kirkevej 14 i Valby sig bemærket på en højst ekcentrisk måde.

Kongens foged sammen med rodemester Nielsen skulle pante Fleinert for skat, men da de kom til hans villa, var denne sat i forskansningstilstand, alle døre lukkede og stængede og skodder skudt for vinduerne. Da de havde dundret i nogen tid på dørene, stak Fleinert hovedet ud af et vindue og råbte:

- Døren er barrikaderet, og enhver der vover at trænge ind, bliver skudt ned!

Samtidig stak han en seksløbet revolver ud af vinduet og rettede den mod fogden. En overbetjent kom til og truede Fleinert med al landsens ulykker for hans opsætsighed mod øvrigheden, men Fleinert svarede kun ved at spænde hanen på revolveren, og man foretrak da at vente til man ved lejlighed kunne overrumple ham. Hele balladen var sat i scene for at gøre reklame for et lille flyveskrift, Fleinert ville udgive.

Der blev selvfølgelig rejst kriminel tiltale mod manden, og nogen tid efter blev en af hans venner, en hr. Theodor Jensen, kaldet Berg, impliceret i sagen.  I formiddags fald dommen. Den lød på 3 måneders simpelt fængsel for Fleinert og 1 måneds simpelt fængsel for Jensen-Berg.

Folkets Avis - København 15. oktober 1905.

Guldbryllup.

Fhv. landmand C. L. Wittrock og hustru fejrer på mandag deres guldbryllup. Mange venner og en talrig flok af børn og børnebørn vil samles til en fest i hjemmet i Mølle Alle 6, 1, Valby.

Dannebrog (København) 19. oktober 1905.

Et barnemord i Valby. En hårdfør moder.

Dagen i går bragte et nyt barnemord for dagens lys, og som ved så mange tidligere tilfælde af samme art, viste også denne moder en forbavsende hårdførhed. Hun er kun 21 år gammel og hedder Beate Winther, datter af en slagtermester.

I to måneder havde hun tjent som ekspeditrice hos bagermester Charles Andersen i Langgade 37 i Valby. Hendes madmoder havde ikke set på den store og svære pige hvorledes det var fat med hende, og først i går formiddags fattede hun mistanke til pigen der tidlig på formiddagen omhyggeligt havde vasket gulvet og så noget lidende ud, da hun kom ned for at ekspedere i forretningen.

Fru Andersen gik ved middagstid op på pigens værelse og fandt bag døren en pakke der var ombundet med sejlgarn. Hun lukkede pakken op og så at det indeholdt liget af et stort, øjensynligt fuldbårent barn. En seglgarnsstrikke lå snøret om barnets hals. 

Fru Andersen sendte bud til politiet, og kort efter indfandt sig overbetjent Rorup der skar strikken af barnets hals og lod gå bud efter en læge. Lægen fastslog at barnet var dødt, hvorefter overbetjenten opfordrede Beate til at lade sig køre til Fødselsstiftelsen. Men pigen der gik og ekspederede som sædvanlig, erklærede med stor koldblodighed at hun absolut ikke trængte til at komme på "Stiftelsen".

Naturligvis nyttede hendes protest intet, og få minutter efter kørtes hun som anholdt til Fødselsstiftelsen. Barnet bragtes til St. Johannesstiftelsen hvor det hurtigst muligt vil blive obduceret.

Social-Demokraten 2. november 1905.

Nutidigt foto af Valby Langgade 37. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Barnemord.

En hos bager Nielsen i Valby tjenende pige Bertha Winther fødte if. Nationaltidende forrige nat et drengebørn som hun straks efter kvalte. Husmoderen fik om morgenen mistanke til pigens udseende, og ved nærmere undersøgelse fandtes liget i hendes værelse. Politiet indlagde pigen på fødselsstiftelsen.

Middelfart Avis 4. november 1905.

Liget obduceret.

Som meddelt arresterede politiet i Valby i onsdags en ung ekspeditrice, Beata Winther hos bagermester Andersen i Valby Langgade, for hendes madmoder fandt liget af et nyfødt barn hængende i en pakke i ekspeditricens værelse. I det første forhør påstod den unge pige at barnet var dødfødt.

Retslæge Borries foretog i den anledning i går en retslig obduktion af liget. Lægen afgav senere en rapport til politiet af hvilken det fremgår at barnet er fuldbårent og har levet efter fødslen, og at døden er fremkaldt ved kvælning.

Den stakkels unge moder!

Social-Demokraten 4. november 1905.

Renovationsselskabet kan ikke forlange betaling for beholderne.

Renovationsselskabet har efter indlemmelsen af Valby overtaget udførelsen af renovationen der. Det indsatte ny latrinbeholdere og forlangte at grundejerne skulle betale med 8 kr. stykket, afdragsvis med 30 øre kvartalet. Magistraten billigede det. En del grundejere protesterede og en sagfører H. nægtede at betale for april og juli kvartaler.

Renovationsselskabet bad byfogden foretage udpantning hos sagføreren for de 60 øre, men byfogden nægtede at foretage udpantningen med den motivering at sundhedsvedtægten ikke bemyndiger magistraten til at fastsætte betaling for anskaffelse af ny beholdere til de ejendomme hvor beholderne ikke er anordningsmæssige.

Social-Demokraten 11. november 1905.

Bangs Børnehospital.

"Bangs Børnehospital" i Valby der begyndte sin virksomhed for 1 år siden, blev i går i udvidet skikkelse forevist for pressen og andre indbudte. Det lille hospital råder nu over 7 værelser foruden køkkener og funktionærværelser, således at der er plads til 12 små patienter. Sygestuerne er vel ikke store, men så meget mere venlige og hyggelige, og alt til patienternes pleje er indrettet på det bedste under dr. Fabricius-Bjerres kyndige ledelse.

"Bangs Børnehospital" er et filantropisk foretagende der i sin art er enestående herhjemme. Man må til England for at finde forbilledet. Det søger navnlig at få suge, forsømte børn under sin pleje, men modtager også syge børn hvis forældre ikke har råd til at koste hospitalsophold. Alt er nemlig gratis på Bangs Børnehospital, betaling modtages ikke. Midlerne til driften indkommer ved privat godgørenhed, navnlig ved den velkendte årlige "hospitalsdag". For det sjældent smukke formåls skyld må man ønske at "hospitalsdagen" i de kommende år må give stedse større udbytte.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 16. november 1905

Atter barnemord i Valby.

Moderen kvæler barnet efter fødslen. Liget i kufferten.

Valby var atter i går arnestedet for et uhyggeligt barnemord. For en måneds tid siden kvalte en pige hos bagermester Andersen i Valby Langgade nr. 37 sit barn, hvad vi dengang berettede om. Dette nye tilfælde er i går foregået kun nogle få huse fra ovennævnte sted, og besynderlig nok er begivenheden også denne gang sket hos en bagermester.

I nr. 71 hos bager H. P. Sørensen blev til 1. december fæstet en pige ved navn Gerda Jønsson. Hun var 24 år gammel og født i Ystad. Hendes madmoder nærede straks mistanke om. at pigen var frugtsommelig, men på forespørgsel benægtede Gerda på det bestemteste, at hun skulle føde.

I går formiddags var hun som sædvanlig nede i forretningen, hvor hun gjorde i orden og kogte kaffe. Efter at dette arbejde var besørget, gik hun på ny op på sit værelse, men blev nu påfaldende længe borte.

Hun er da også næppe kommet op ad trappen, før fødslen er indtrådt. Liggende på gulvet bragte hun sit barn til verden, men hun standsede dets første skrig med begge sine hænder og holdt dem om barnets hals, til det var død.

Da hun havde overbevist sig om, at alt liv var udslukt, lagde hun liget ned på bunden af sin kuffert og belavede sig til at gå ned i forretningen igen, efter at hun først havde vasket de værste spor af fødslen bort. 

Hun blev imidlertid overrasket af sin madmoder der straks så hvad der var foregået. Forgæves søgte fru Sørensen at få Gerda til at indrømme at hun havde født, og der blev  så sendt bud efter en jordemoder. Men heller ikke overfor hende ville pigen gå til bekendelse, og hun nægtede bestemt at lade sig undersøge. Derimod indvilgede hun i at tale med en læge, og hun begav sig nu hen til doktor Gramstrup der bor i Langgade nr. 49.

Jordemoderen var fulgt med i frastand og satte snart lægen ind i situationen, men da pigen stadig fastholdt, at hun ikke havde født, gik de alle tre tilbage til pigens værelse hvor lægen forlangte, at hun skulle lukke sin kuffert op.

Hun var ikke til at formå til dette og der blev så telefoneret til politistationen. Kort efter indfandt overbetjent Norup sig på gerningsstedet - han lukkede kufferten op og dermed var sagen klar.

Gerda Jønsson blev som arrestant ført til Fødselsstiftelsen. mens barneliget i en forseglet kasse blev transporteret til St. Johannes Stiftelsen, hvor det vil blive obduceret i dag.

Gerda har opholdt sig i Danmark fra sit 17. år. Hun tilstod i går at hun tidligere var blevet moder til et barn, der nu er 2 år gammel.

Social-Demokraten 20. december 1905.

Valby Tidende nr. 182, Juli-august 1905

Indbrud i Valby. Mens familien var til dyrskue.

I går middags er der hos købmand Benjamin Carlsen på Gl. Jernbanevej i Valby sket et mærkeligt indbrud mens hr. Carlsen og familie var faget til dyrskue på fælleden.

Hvilken vej tyven er kommet ind i 1. sals lejligheden er foreløbig en gåde. Ingen af dørene var brudt op, og der syntes heller ikke at have været anvendt falske nøgler i nogen af dem.

Inde i lejligheden har tyven gennemrodet alle skabe, skuffer og gemmer og stjålet 75 kr. i sedler. Sølvtøjet er derimod ikke rørt.

I køkkenet har han drukket et par kopper chokolade og spist et par kager til, hvorefter han er forsvundet på samme mystiske måde som han er kommet.

Der er ingen i huset der har hørt eller set noget til tyven, og hr. Carlsen er derfor en del ubehagelig berørt over det uhyggelige besøg, så meget mere som det ikke er mere end en måned siden der forsvandt en snes kroner fra ham på en endnu uoplyst måde.

Folkets Avis - København 8. juli 1905.

Kærestesorg og opium. En ung piges selvmordsforsøg.

I morges ganske tidlig har en ung pige, frk. Rigmor Schou forsøgt selvmord ved at tage en større dosis opium.

Den unge pige der kun er 17 år, boede hos sin far, en cigarhandler og kioskejer i Valby Langgade 69. Hun passede dels faderens forretning i stuen og dels et mindre broderimagasin hun havde oppe i deres lejlighed på 1. sal.

For en god månedstid siden døde moderen, og den unge pige har siden da været meget overladt til sig selv. I sin ensomhed havde hun knyttet et bekendtskab med en ung mand i kvarteret, og søndagen havde hun tilbragt sammen med ham.

Man formoder der er kommet en kurre på tråden mellem dem, hun er da gået hjem og har tømt en flaske opium.

Da faderen i morges ville vække hende, fandt han hende liggende bevidstløs fuld påklædt på sengen.

Folkets Avis - København 10. juli 1905.

Den kærlighed.

Valbys dejligste kvinde skal være den 18-årige Rigmor Schou der i morges slugte en flaske morfin for at slippe ud af denne jammerlige verden. Hun var blevet forelsket i en sporvognskonduktør, og han i hende. Hun var letsindig nok til i aftes at tage den elskede med hjem i sit jomfrubur hvor de overraskedes af hendes far, en væmmelig gammel oversergent der ikke mere finder ungdommens gale streger tiltalende. Han smed konduktøren på hovedet ud af døren og fortvivlet herover tog datteren gift. Nu ligger hun på hospitalet og svæver mellem liv og død.

Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov 11. juli 1905.

Selsmordersken fra Valby.

Frk. Rigmor Schou, den unge pige fra Valby Langgade der for nogle dage siden forsøgte selvmord ved at drikke opium, er nu udskrevet fra hospitalet og har fuldstændig forvundet følgerne.

Faderen påstod som omtalt dengang, at motivet til hendes handling var kærestesorg, men frk. Schou oplyser os nu om at motivet var dels sorg over at have mistet moderen, dels faderens brutale opførsel mod hende.

Frk. Schou er flyttet hjemmefra og bor nu hos en slægtning til hende. Faderen synes at have læst det 4. bud som mangen politibetjent læser sine vedtægter.

Folkets Avis - København 15. juli 1905.

Far og datter. Opiumsdramaet i Valby.

Den unge pige fra Valby Langgade som for nogen tid siden forsøgte at aflive sig ved at indtage en doses opium, har meddelt os at hun har i sinde at melde faderen til politiet, fordi han der drev cigarhandel og kioskforretning, samtidig drev en slags smugkro i et værelse bag butikken. 

Her var der om natten et syndigt leben som den kønne unge pige af faderen blev tvunget til at deltage i, ligesom faderen tvang hende til at nyde de drikkevarer gæsterne rundhåndet ofrede på hende.

Frk. Schou der nu bor hos sin tante på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4, 2. sal, påstår at der ikke er et sandt ord i de gemene beskyldninger faderen offentligt har rettet mod hende, hvilket ejendommens vært slagtermester Petersen, Valby Tingsted [St. Jørgensgade] 2, kelner Jensen, Damhuskroen og maskinarbejder Anton Jensen, H. C. Ørstedsvej er villig til at bekræfte.

Den hele krig mellem far og datter har sat sindene voldsomt i bevægelse ude i Valby hvor familien har boet i mange år, og det er ikke ganske blide ord man hører om faderens optræden i denne sag over for sit barn.

Folkets Avis - København 24. juli 1905.

En købmand truer underfogden med en revolver.

Mærkeligt optrin på Kirkevej i Valby.

Hos en i en villa på Kirkevej Valby boende yngre købmand F. skulle der går, efter rekvisition af Københavns Skattedirektorat, foretages udpantning for skat.

Da underfogden og hans personale samt rodemesteren ankom til villaen og ringede på, nægtede købmanden at lukke op. Han åbnede et vindue i stueetagen og råbte ned til underfogden, at det var ham rasende ligegyldigt hvem d'hrr. var, han ville ikke åbne døren for dem.

Underfogden gjorde opmærksom på, at såfremt købmanden ikke godvillig åbnede døren, således at retten kunne komme ind og foretage udpantning, så ville retten med magt skaffe sig adgang til lejligheden.

Købmanden lod sig ikke forknytte af denne trussel. Han råbte ned til underfogden, at han om fornødent ville sætte magt imod magt.

Han tilføjede, at han til det yderste ville hindre enhver fremmeds indtrængen i hans hus. . . . My house is my castle! . . . Boligen er ukrænkelig! ... Jeg er herre i mit hus - råbte han rasende, og stak en revolver ud af vinduet ... Ser De denne revolver, mine herrer; den gør jeg brug af, såfremt De vover at åbne døren . . .

Efter denne tiltale blev underfogden og hans ledsagere noget betænkelige og trak sig tilbage udenfor skudvidde - i ly af nabovillaen - for at rådslå.

Resultatet blev at rodemesteren sendte bud til politistationen om assistance, og kort efter kom en overbetjent til stede.

Hele styrken, med politimanden i spidsen, gik nu påny hen til villaen. Købmand F. sad ufortrødent på vagt i vinduet med revolveren i den fremstrakte hånd; han brød sig ikke om politimagtens nærværelse, men fremsatte påny sin trusel om at skyde.

Overfor denne energiske optræden faldt fogedretten foreløbigt til føje, da selvfølgelig ingen ville risikere liv og lemmer ved at trænge ind i huset, hvor de var udsat for at få en af købmandens revolverkugler jaget i livet.

Rodemesteren begærede forretningen udsat, hvorefter underfogden steg til vogns og rullede tilbage til København, for at sagen kan blive optaget til kendelse.

Det er unægtelig en ret ejendommelig og enestående situation, der her foreligger.

Købmanden driver forretning sammen med sin broder. Denne, der beklæder chefspladsen, er blevet fri for at betale skat da året havde været sløjt. Den anden derimod, altså manden på Kirkevej, der er prokurist i firmaet, er derimod blevet ansat til at betale skat - og af den Grund anser han sig forurettet og nægter at betale. Ja, han truer endog med at skyde, når fogden møder for at pante ham.

Sagen kan blive ret alvorlig for købmanden, såfremt byfogden gør anmeldelse til politidirektøren om, at han er bleven hindret i udførelsen af en embedshandling.

Straffelovens § 88 (forbrydelser mod den offentlige myndighed og orden) fastsætter mindst 3 måneders simpelt fængsel for denne Forbrydelse, og straffen kan stige med straffearbejde indtil 6 år og derover.

Revolvermanden i Valby kan altså belave sig!

Social-Demokraten 29. juli 1905.

Købmand Osvald Fleinert boede på Kirkevej 14 i Valby. Villaen er fra 1900.

Valby Kirkevej 14. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fæstningen i Valby. Fogden betragter manden som gal.

Fra grosserer Fleinert der truede fogden med revolver, har vi modtaget følgende:

I anledning af deres referat af begivenhederne i går på Kirkevej i Valby skal jeg tillade mig at bemærke at jeg absolut ikke er gal.

Hvad der i går foregik på Kirkevej skete for at frembringe en kriminalretssag hvorved jeg kan få lejlighed til at omtale skattevæsnets uretfærdige handlemåde.

Selve skattevæsnets afgørelse kan ikke omstødes, hvorfor jeg også betaler skatten i dag da jeg nu har nået mit resultat.

Ærbødigst
Osvald Fleinert.

Hr. Fleinert vil næppe nå sin hensigt. Byfogden betragter hans begreber som noget forvirrede og der vil derfor næppe blive rejst tiltale mod den tapre grosserer.

Social-Demokraten 31. juli 1905.

Ulykke på gasværket.

En 54-årig arbejdsmand Peter Andreasen der arbejdede på det nye gasværk ved Valby, var i går eftermiddags så uheldig at falde ned i en udgravning, hvorved han brækkede sit ene ben og pådrog sig forskellige læsioner.

Han kørtes til Kommunehospitalet.

Folkets Avis - København 2. august 1905.

Skattenægteren fra Valby anholdt.

Den ganske amerikanske skattenægterhistorie fra Valby er nu endt for den mere dramatiske dels vedkommende. Det erindres at disponent Fleinert da han af kongens foged skulle plantes for den skyldige skat, mødte fogden med et truende revolverløb og nægtede ham adgang til huset, hvorefter fogden fandt det rådeligst at udsætte forretningen. Da det imidlertid ikke er tilladt efter dansk lov at true kongens foged på livet, blev det overdraget opdagelsesbetjent Raabye Nielsen at anholde den desperate revolvermand, og dette er nu lykkes. 

Hr. Raabye Nielsen tog ham dels ved list, dels ved magt. Han tog stilling i de nærmeste omgivelser uden dog at give sig til kende for nogen, og da hr. Fleinert hen på aftenen i aftes troede at der var fred og ingen fare, og vovede sig ud for at trække lidt frisk luft, greb opdageren ham resolut og uventet i kraven, og da han var ham ganske overlegen i styrke, var det ham en let sag at ekspedere ham ind i en i nærheden holdende droske som straks kørte ham til politikammeret på Nytorv.

Her blev han straks indsat i arresten. Han vil nu blive kriminelt tiltalt. Dog er det ikke usandsynligt at hans mentale tilstand vil blive prøvet før der falder dom. 

Nationaltidende 2. august 1905. 2. udgave.

Grosserer Fleinert anholdt.

Revolvermanden fra Valby, grosseer Fleinert, er sent i aftes blevet anholdt. Opdageren Raabye-Nielsen havde fået ordre til at sikre sig hans person og begav sig i aftes ud til Valby, hvor han lagde sig på lur i nærheden af Fleinerts bopæl. Han turde nemlig ikke gå ind og anholde manden af frygt for at denne skulle gøre brug af sin revolver.

Efter at have ventet et par timer, så opdageren endelig til sin glæde at Fleinert forlod sin lejlighed og gik ud på gaden. Opdageren nærmede sig ham og bad om ild til sin cigar, og mens Fleinert rodede i sine lommer efter tændstikker, trak opdageren sin stav og gav ham hurtig et slag over begge armene, så han lammedes fuldstændig.

Derefter iførtes han håndjern og kørtes til domhuset. Her fandt man ved visitationen en skarpladt revolver af meget stort kaliber i hans lomme.

Efter et kort forhør indsattes han i arresten.

København 2. august 1905

Fogedaffæren i Valby. Revolvermanden anholdt.

Fhv. købmand Fleinert ude i Valby på Kirkevej fik som bekendt i fredags besøg af kongens foged.

Hr. Fleinert var hjemme, men nægtede at lukke op, og gennem et åbenstående vindue råbte han til fogden at han ville skyde enhver der betrådte hans hus.

Fogden trak sig tilbage og politiet underrettedes om det passerede.

I går lykkedes det opdageren Raabye-Nielsen ved list at fange den frygtelige mand.

Opdageren klædte sig ud i tiggerkostume med fedtet hat og frakke og gik derpå ud på Kirkevej.

Han ringede på hos Fleinert og bad om et stykke brød eller lidt hjælp til nattelogis.

Fleinert gik i fælden: han kom ned og lukkede op, men i samme øjeblik havde et par kraftige næver fat i ham, og i en fart kom en anden opdager der stod på lur, til og ved forenede kræfter fik de den stridige mand i en droske og kort til Nytorv.

Nu vil han blive kriminelt tiltalt.

Aftenbladet (København) 2. august 1905.

Styrtet med cyklen.

Typograf Carl Nielsen boende i Øster Alle nr. 4, stuen i Valby, kom i morges cyklende gennem Fredensgade da han ved en uheldig manøvre væltede og ved sit fald mod stenbroen pådrog sig alvorlige beskadigelser. Han blev ved politiets hjælp indlagt på kommunehospitalet.

Nationaltidende 8. august. 3. udgave.

Valby Tidende nr. 181, Juni 1905

Telefonarbejdernes fest.

I dag åbnes telefonarbejdernes fest i Korups Have ved Søndermarken, og der er gjort alle forberedelser til at skaffe de besøgende en fornøjelig underholdning.

Korups Have er en af de yderst få hyggelige og rummelige lysthaver, som endnu står til rådighed for afholdelse af folkefester, og beliggenheden er endda med nutidens kommunikationsmidler for intet at regne. For 10 øre og i en snup kommer man selv fra de fjerneste dele af byen ud til den skønne Søndermark og Korups Have.

Under overlevelse af linjebygmester Peter Jensen og formand Christiansen har telefonarbejderne Nielsen, Boisen og Knudsen stillet det store arrangement på benene.

Ved siden af havens så populære forlystelser med gynge, karussel etc. er der variete, Ueberbrett'l og optræden af kendte navne fra skuespillerverdenen. De to cirkus, Orlando og Beketow har tilladt nogle af deres fortræffelige artister at optræde, Arenateatrets Schultz har også strakt sig vidt i imødekommenhed, og d'hrr. Schmidt & Godthælpsen vil præsentere brydekamp.

Telefonarbejder Hartwich optræder som sanger, og telefonarbejderne vil i al almindelighed vise hvorledes deres erhverv øves.

Stor tiltrækning vil sandsynligvis tombolaen og lotteriet øve. Der er skænket værdifulde gaver. Den heldigste kan trække hjem med en tyr som er mere værdifuld og billigere end en bjørn.

Når solen i eftermiddag går ned bag Valby Bakke, vil folk vrimle ind i Korups Have, og værre bliver det selvfølgelig lørdag og søndag.

For god musik er der sørget - som det så smukt hedder i gammeldags annoncestil.

Og hele udbyttet tilfalder telefonarbejdernes alderdoms- og byggefond.

-C-

Social-Demokraten 2. juni 1905

Folkefesten.

I morgen kl. 12 åbner Søndermarken sine porte til den store offentlige folkefest ved Frederiksberg Slot.

Til denne fest indbydes arbejdere af alle fag, mænd og kvinder, såvel som enhver frisindet medborger uden hensyn til samfundsstilling.

Adgangen til festen sker fra kl. 12 middag gennem pragtfuldt smykkede æresporte ved Vesterbrogade, ved Roskildevej lige for Frederiksberg Slot, ved Pilealleen lige for Ny Carlsberg og Rahbecks Alle, og ved Valby Langgade.

Fra Kl. 4 musiceres af 4 store orkestre fra dertil oprejste musiktribuner.

Kl. 5 samles deltagerne om de på festpladsen oprejste tre talerstole, hvorfra følgende taler holdes:

1. Grundloven og Friheden af borgmester J. Jensen og folketingsmændene P. Knudsen og C. M. Olsen.

2. Arbejderne og Socialismen af folketingsmand Sigvald Olsen, maskinarbejder Otto Smith og redaktør Th. Stauning.

Som dirigenter fungerer landstingsmand C. C. Andersen, borgerrepræsentant C. Christiansen og forretningsfører C. From-Petersen.

Følgende sange afsynges: 1) For friheden. 2) For socialismen. 3) Socialisternes march.

Efter den alvorlige del af festen afholdes dans på en dertil indrettet meget stor danseestrade og gives adgang til forskellige andre forlystelser. Entreen til danseestraden er 10 øre.

Kl. 7/a og Kl. 10 vil Gutenberg-Koret og Enevolds-Kvartetten udføre nogle sange på  festpladsen.

Fra Kl. 9 stor illumination af alleer og gange med over 4000 orientalske lamper samt gassolfakler og acetylengasfakler.

Kl. 11: Stort Festfyrværkeri af hr. kunstfyrværker Fritz Busch.

Fyrværkeriet annonceres ved kanonskud ca. 10 minutter før dets begyndelse samt i forbindelse med selve fyrværkeriet.

Endvidere er der på festpladsen adgang til gynger, karusseller, forskellige forevisninger og lignende forlystelser.

Endelig forefindes på festpladsen talrige telte, hvorfra der forhandles de almindelige spise- og drikkevarer:

Kaffe, te, mælk og andre forfriskninger.

Festen er fuldstændig offentlig.

Enhver, der hylder frihed og fremskridt, kan deltage, uanset om man tilhører nogen til Socialdemokratiet hørende faglig eller politisk forening eller ikke.

Festtegn og sange a 20 øre fås ved indgangen til festpladsen samt på Socialdemokratisk Forbunds Kontor, Rømersgade 22, endvidere hos foreningernes formænd eller kasserere og hos forskellige handlende i byen. Børn i følge med voksne deltagere har gratis adgang.

Madkurve kan medbringes.

Alle deltagere skal have festtegn, og enhver opfordres til at bære sit festtegn synligt.

*

Festtegn og sange. Et stort antal forhandlere vil være spredt over byen i morgen for at forsyne festens deltagere. Desuden fås festtegn ved alle havens indgange.

*

Vildfarne børn indbringes i et børnetelt, som er beliggende på festpladsen ved enden af springvandsplænen.

En gammel partifælle og en ung kvindelig partifælle vil her forsøge at være i faders og moders sted for en stund og sørge for at udlevere børnene til deres rette forældre.

*

En stab af ordensbetjente, udtagne af foreningerne, vil såvel på festpladsen som ved indgangene søge at opretholde orden.

Ingen må afbrække grene eller på anden måde anrette skade i Søndermarken. Enhver festdeltager må rette sig efter festkomiteens opslag og anordninger.

Kontrollører og ordensbetjente bærer røde sløjfer og er forsynede med legitimation.

*

Foreninger, der ikke har afhentet marskalssløjfer, bedes lade disse afhente på kontoret Rømersgade 22. St., i morgen Kl. 10-11.

*

Forhandlere af festtegn må levere opgørelse for solgte tegn og hente ny forsyning på bureauet i Slotskroen, 1. sal i gården. Åbent fra kl. 1 hele dagen.

*

Ordenskorpset der er udtaget af foreningerne, møder i Slotskroens gård præcis kl. 3.

Søndermarkens Saga.

For næppe 100 år siden var Søndermarken lukket for folket. Hoffets kavalerer og damer vandrede i de skyggefulde alleer, hvor ingen “profan" fod satte sit spor. Folket fik dengang allernådigst tilladelse til at slippe ind i Frederiksberg Have og se den kongelige familie sejle på kanalerne. Det var en stor begunstigelse af ”landsfaderen", og undersåtterne var ham taknemmelig derfor. De svang henrykt de skæppelignende hatte og råbte hurra, når majestæten i al sin glans som “rigets admiral" gled forbi ude på det blanke vand og med kyndig hånd styrede båden, som de pyntede rorkarle drev frem.

70-80 år er gået siden den tid - og hvilken forskel på nu og da!

Folket - arbejderne, der for godt et par menneskealdre siden næppe blev regnet for rigtige mennesker af de strunke hofmænd, som i deres karosser kørte op til slottet, fejrer nu deres fest i den gamle kongelige park. Hvor dengang franske komplimenter lød i de fiskebensskjørtede damers øren, taler arbejdernes tillidsmænd danske vægtige ord om frihed, lighed og broderskab, og tusinder af tilhørere jubler dem i møde på det grønne græs, hen over hvilket nådige fruer og frøkener og ordensbehængte kavallerer alene trippede. 

Hvilken vending ved folkets egen førelse!

Jeg kunde lide at se Frederik den 6. rejse sig af sin grav og gå sig en tur i Søndermarken i morgen, når arbejderne myldrer ind ad portene.

Den højsalige majestæt ville ikke tro sine egne øjne. Han ville hæve stokken mod de forvorpne og befale dem at gå hjem og være artige børn. Men man ville blot smile og skubbe den blege skygge til side og strømme videre op mod talerstolene, hvor de røde faner vajer lystigt under træerne.

Nå, sjette Frederik bliver nok rolig i sin grav. Ingen levende og ingen skygge stiller sig i vejen for arbejderne, der i tusindvis drager ind under Søndermarkens grønne løvtag.

Men de gamle fornemme træer ryster på deres ærværdige hoveder.

Og det kan man ikke fortænke dem i.

Thi i sandhed! der er i det nittende århundrede sket meget, mange mærkelige ting - mærkelige i al fald fra et gammelt hundredårigt træs synspunkt, der blev plantet for kun at skygge over de højeste og allerhøjeste herskabers pudrede parykker

Khan

Social-Demokraten 4. juni 1905

Mon moderne tiders "Bjælkehytten" er lykkes med at genskabe stemningen fra 1905? Det gamle Korups Have er for længst fjernet. Her er et foto af Bjælkehytten som ikke ligger samme sted som Korups Have, men tæt på. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Antoni Bjørn tager vinduer og dør af.

Vi har modtaget følgende:

Hr. redaktør!

Må jeg i Social-Demokraten femdrage for offentligheden at fabrikant Antoni Bjørn overfor mig har begået selvtægt ved at tage vinduer og dør af min lejlighed på Gammel Jernbanevej 7 i Valby.

Jeg var kommet tilbage med huslejen og skylder fra den 1. i denne måned. Lejen er 18 kr. pr. måned. I dag mødte hr. Bjørn med byfogden. Jeg protesterede mod udsættelsen, idet jeg præsenterede fogden en regning for reparationer som jeg havde udført i hr. Bjørns ejendom.

Da fogden så regningen der lød på 26 kr. 36 øre, altså et langt større beløb end det jeg skylder, nægtede han at foretage udsættelsen, for der var afsagt kendelse i sagen.

Fabrikant Bjørn blev rasende over denne afgørelse og tog sig selv til rette. Han mødte kort tid efter med to arbejdsfolk, og ved deres assistance trængte han ind i min lejlighed, aftog døren og to fag vinduer, trods min gentagne protest.

Jeg tillige med min familie - jeg har 5 små børn - er nu henvist til at tilbringe natten for åbne døre således at enhver fremmed uhindret kan gå ind i min lejlighed.

Som bekendt blev en husejer der forleden på lignende måde øvede selvtægt, dømt ved retten. Jeg har derfor henvendt mig til retshjælpen for ved dens bistand at få hr. Bjørn indstævnet og dømt for selvtægt.

16.-6.-05

Johan M. Petersen
Maler
Gl. Jernbanevej 7

Social-Demokraten 22. juni 1905.

Valby Tidende nr. 180, april-maj 1905

Fastelavnsløjer i Valby.

Ejeren af Møllegården i Valby, malermester Udsen, havde i går indbudt over 200 børn der mødte maskerede og i nette kostumer til tøndeslagning. De blev alle trakterede på det bedste med kager, chokolade m.m. hvilket modtoges med stor jubel af den talrige børneflok.

Dagbladet (København) 7. marts 1905.

Anholdte automattyve.

To tidligere straffede personer stjal i nat den automat som cigarhandler Barthels har udenfor sin butik på Valby Langgade. Megen fornøjelse fik de dog ikke af tyveriet, for et par herrer der i det samme kom forbi, så dem forsvinde med byttet i Valby Tingsted [St. Jørgensgade] 2 og de vækkede derpå cigarhandleren som atter tilkaldte politiet. Dette afsøgte den nævnte ejendom, og fandt tyvene oppe på et værelse i færd med at opbryde automaten.

De blev så øjeblikkelig anholdte.

Nationaltidende 25. april, 2. udgave.

På fersk gerning.

Hos cigarhandler Barsae, Valby Langgade 59, stjal nogle tyve i går automaten og begyndte at opbryde den i gadedøren. Den ene af dem, Georg Gudmundsen, blev anholdt, mens hans kammerat flygtede.

Dannebrog (København) 26. april 1905.

I 1905 havde bager A. C. Andersen en bagerforretning på Bjørnsonsvej 13. Ifølge de nuværende (2021) ejere skal der stadig være rester af bageovnen i kælderen.

Et barn reddet. Den farlige mergelgrav i Valby.

Anden påskedag skete der om eftermiddagen en ulykke i Valby der nær havde kostet et barn livet.

På engdraget mellem Roskildevej, Søndermarken og Valby findes en gammel mergelgrav, og tæt ved en sti hvor folk ofte skyder genvej. Den dybe mergelgrav med det mudrede vand øver stærk tiltrækning på Valbybørnene som her har en yndet, men farlig legeplads.

I mandags ved 3-tiden legede bl.a. en lille 4-års dreng, søn af arbejdsmand H. P. Jensen, smedestræde 3, Valby, tilligemed nogle andre børn ved mergelgraven, hvor der på dette tidspunkt ingen færdes. Pludselig lød der et skrig - det var den lille dreng der styrtede ned ad skråningen og faldt ud i vandet.

De andre børn løb skrigende hen ad stien for at tilkalde hjælp. Og til alt held kom der i sidste øjeblik en redningsmand, typograf Valdemar Nielsen fra Hartmanns Alle 14. 

Drengen var på dette tidspunkt en 6 meter fra land. Nielsen kastede resolut overtøjet og sprang ud, med fare for at blive stikkende i dyndet. Han er imidlertid en dygtig svømmer og nåede snart ud til drengen som han bragte velbeholden i land og til sit hjem.

Forældrene var selvfølgelig meget taknemmelige for at drengen var frelst fra at lide en kvalfuld død i dyndet.

Det forefaldne må tjene til advarsel for andre forældre, så at de så vidt muligt holder børnene fra at lege på det farlige engdrag og ved mergelgraven.

Det heldigste ville være såfremt graven kunne indhegnes af hensyn til de mange børn i det nærliggende tæt bebyggede kvarter. Det er jo for sent at kaste brønden til når barnet er druknet.

Social-Demokraten 26. april 1905.

Valby Tekniske Skole havde i påsken udstillet en samling elevarbejder i kommuneskolens gymnastiksal. Udstillingen, der var arrangeret af "Valby Håndværker- og Industriforening" var i lige høj grad om flid hos eleverne som om energi hos deres lærer, hr. Castor Hansen.

Tegningerne var selvfølgelig de dominerende på udstillingen, men der var også modelleringsarbejder og et maleri, det sidste et selvportræt af malerlærling Emil Jürs, som var en af de tre der har fået 1. præmie. De to andre er mekanikerlærling Will. Schmager (for tegninger) og snedkerlærling Armand Fachon (for et skab etc.) Endvidere er der uddelt syv diplomer.

I alt havde 81 elever udstillet. De er grupperet i 4 forberedelses- og 4 fagklasser. Næste år vil der også blive givet kvindelige elever lejlighed til at gå på skolen. I år havde en enkelt, frk. Gudrun Jensen, udstillet net udførte skulpturarbejder.

Valby Tekniske Skole får endnu hverken stats- eller kommunalt bidrag til fremme af sine formål, men kun en understøttelse fra Københavns Tekniske Skole. Valbyborgere kan dog støtte sagen ved at være medlemmer.

Social-Demokraten 26. april 1905.

Nutidigt foto af J. P. E. Hartmanns Alle hvor den efterfølgende artikel udspiller sig, dog uden at angive hvilket nummer på vejen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Politiet og retssikkerheden i Valby.

Ude i Valby, i den såkaldte røde villaby, bebor to yngre damer og et lille barn en stuelejlighed.

En aften i sidste december måned blev der ved 11-tiden kastet en temmelig stor sten ind i dagligstuen gennem den store midterrude i stuens eneste vindue. Heldigvis dækkedes vinduet af et stærkt trækgardin, som standsede stenen, hvis vægt var mere end tilstrækkelig til at den ville have trængt igennem et almindeligt rullegardin.

I stuen befandt sig et lille selskab af damer, der på det givne tidspunkt underholdt sig med sang og pianospil.

Man gav sig straks til at undersøge pladsen foran huset, men fandt intet spor af forbryderen.

Den pågældende lejligheds beboere, som ikke havde boet der på stedet synderlig længe, kunne ikke tænke sig nogen ophavsmand til dette grimme overfald, men da begivenheden næste dag rygtedes i nabolaget, rejste der sig mistanke imod en bestemt person, og enkelte indicier tilvejebragtes. Imidlertid var disse så få, at de overfaldne damer, der intet mellemværende havde med den mistænkte, undlod at gøre videre ved sagen.

Imidlertid skulle det ikke blive derved.

Langfredag aften 9.30 blev der slået en rude ind i soveværelset. Dette værelse var ikke oplyst, og der opholdt sig kun den ene af damernes lille 4-årige datter, der sov trygt.

De to damer, der var alene i dagligstuen, tog mod til sig og gik ud for at undersøge husets omgivelser. På trappegangen havde de den mindre behagelige overraskelse, at finde de friske efterladenskaber af et voksent menneskes “større" toilette, og i haven, som omgiver huset på de tre sider, fandtes i den bløde, nygravede muld friske fodspor af et med almindeligt mandsfodtøj forsynet menneske ledsaget af en hund. Uden for og lænet op ad det sønderslåede vindue stod den af svært træ forfærdigede fodtøjsafskrabningsrist, som forbryderen ved sin bortgang fra trappegangen må have medtaget til benyttelse ved attentatet.

Selvfølgelig blev begivenheden øjeblikkelig meldt til politivagten Valby, en betjent kom til stede samme aften og erklærede efter en kort undersøgelse af lokaliteterne, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for en nærmere undersøgelse, og derefter - foretog politiet intet videre!

De overfaldne damer spildte dagen efter to henvendelser på politivagten, hvor man indskrænkede sig til at meddele, at den art sager var politiet uvedkommende.

Det står mig - hvem historien tilfældig blev meddelt dagen efter, at den var passeret - ikke ganske klart, om politiet mener, at det er kriminelt set straffri gerning at bombardere næstens ruder med sten. Muligt er det jo, at det kun er i Valby, at sådant kan tillades, eller kanske regner politiet med den for damer ikke ualmindelige og desværre ofte særdeles praktiske tilbøjelighed til at finde sig i hvad en og anden magelig øvrighedsperson tror at kunne byde dem.

Hvad nu grunden til denne ganske skandaløse afvisning end er, så vil dog de overfaldne damer gerne have en - om jeg så må sige - lidt overordnet forklaring. Jeg opfordrede dem til at søge kredsens politiassistent, men fik den besked, at modtagelsen i politivagten havde bortvejret enhver tro på, at den slags bagateller, som her var tale om, interesserede “højere oppe".

Jeg må tilstå, at jeg nærer ikke helt den samme opfattelse; men da det jo ikke plejer at hjælpe vore politimænds tjenstiver, at deres opgaver diskuteres i pressen, har jeg ment at kunne bidrage til de overfaldne damers fremtidige sikkerhed ved herved offenlig at spørge politidirektøren: Hvorledes kan man i Valby politivagt nægte at undersøge en sådan sag som denne?

For at forebygge enhver mistanke skal jeg tilføje, at der på den ene side forelå sådanne spor af gerningsmanden, at man med lethed uden engang at anholde den mistænkte kunne konstatere, om de stammede fra ham, og at de overfaldne damer på den anden side kunne fremføre sådanne indicier, hentede fra flere af hverandre uafhængige kilder, at det ville forekomme en ven af borgernes personlige sikkerhed ganske uforsvarligt, at politiet forsømmer at benytte lejligheden til at hindre en måske endnu mere rå fremfærd imod de ganske sagesløse damer.

Af hensyn til at politiet måske endnu kan komme på bedre tanker, skal jeg indtil videre undlade at reservere flere enkeltheder som ville være særdeles illustrerende for vedkommende - lad mig sige - selvbeherskelse.

Lützholt-Petersen.
Bogtrykker, cand. theol.

Social-Demokraten 28. april 1905.

Rughave 8 (1905). Kbhbilleder.

Bygningssnedker M. Lundby og hustru fejrer i morgen deres sølvbryllup. Lundby der bor i byggeforeningen "Kløverbladet", Karensgade 2, Valby, er et godt kendt medlem af Bygningssnedkernes Fagforening, hvor han for kort tid siden var medlem af bestyrelsen. I flere år har han siddet i bestyrelsen for 13. kreds socialdemokratiske forening. Under den store lock-out satte han underholdningerne for de udelukkede i gang og var meget virksom under hele denne kæmpekamp. I sit ægteskab har han haft 9 børn, af hvilke 4 lever. Han vil sikkert på denne dag mindes af mange kammerater.

Social-Demokraten 16. maj 1905.

Blikkenslagerforeningen af 1873.

Medlemmer af ovennævnte forening må ikke søge arbejde hos Jørgensen, Valby Langgade 58 eller Arkonagade 7 på grund af værkstedsforhold.

Hr. Jørgensen har for tiden arbejdet på nybygningen Bülowsvej, i nærheden af Åboulevarden. Arbejdet udføres af ikke-fagforeningsmedlemmer.

E. Lyttjohan.
Formand.

Social-Demokraten 31. maj 1905.

Valby Tidende nr. 179, Januar-marts 1905

Store oversvømmelser ved København. Vandet trænger ind i husene i Kongens Enghave.

Natten til i går har der raset snestorm over store dele af Nordeuropa og har også anrettet tydelige ødelæggelser og forstyrrelser her i landet.

København er dog ikke blevet ramt af stormens fulde kraft; men da den var på sit hæsligste, var passagen på gaderne farlig, og vandet i Søerne piskedes således op, at der dannede sig isslag på broerne og stierne langs dosseringerne.

I havnen steg vandet indtil 80 cm over dagligt vande.

Hen på morgenstunden drev uhyre vandmasser ind i Kalveboderne, da sluseværkerne ikke kunne skaffe afløb for vandet, steg dette til en højde, som ikke er kendt siden stormfloden i 1872.

Kl. 6.30 da det endnu var mørkt var vandstanden højest, og en hel del bygninger i Kongens Enghave, heriblandt “Karens Minde", Brødrene Olsens Gartneri bygning og isfabrikant Christensens isværk og øvrige bygninger, der under daglige forhold ligger mange hundrede alen fra stranden, var helt omflydt af vand.

Vi har i går aflagt et besøg besøg derude og talt med en del af beboerne der endnu var opskræmte af nattens begivenheder, hvilket ikke er underligt. En af brødrene Olsen sov natten til i går i gartnerbygningen. Da han vågnede var vandet trængt ind i stuerne og han måtte iføre sig lange støvler for at komme over gården hvor bølgerne gik højt. Inde i stalden stod hesten i vand til langt op på benene og inde i loen flød et stort parti frø der lå til rensning.

Endnu mere uhyggelig var isfabrikant Christensens opvågnen. Han lå i sin søde morgensøvn. da han vågnede ved, at vandet plaskede mod sengen. Han sprang ud i stuen og trådte i vand til knæene. Alle møbler svømmede og da den forskrækkede mand stak hovedet udenfor døren hørte han havet bruse fra alle sider. Hans have om de omliggende marker var fuldstændig overskyllet, og søerne gik højt mod hushjørnerne.

Det lykkedes Christensen at vade ud på vejen, der fører fra Kongens Enghave til Trekronergade i Valby, men her stod vandet ca. ½ meter højt og væltede sig i store masser ind over de lave marker, der ligger mellem Enghaven og Valby. I så godt som alle de ejendomme, der ligger fra Kongens Enghave til Trekronergade var vandet trængt ind; haver og veje var overskyllede og folk flygtede i den mørke morgenstund rædselsslagne for det stigende hav, der pisket af den brølende orkan, bruste i vildt oprør.

Ved kl. 9 ankom arbejderne til Frederiksholm Kalkværk, og to mænd, arbejdsmændene Niels I. Johansen og Edvard Andersen, gik ud i et lille skur ved lergravene. hvor de opbevarer deres mad og klæder. Da de havde været inde i skuret et øjeblik, begyndte vandet pludselig at stige omkring dem. De vældige lergrave, der indtager et areal af ca. 79 tdr. land var i løbet af kort tid fyldt med vand, der strømmede ind over dæmningerne syd for sluseværket.

I gravene stod en mægtig gravemaskine og en hel del andre arbejdsredskaber, der selvfølgelig begravedes i bølgerne og snart var de to ovennævnte mænd afskåret fra land. De skreg om hjælp, men deres råb hørtes ikke gennem mørket. Imens steg vandet stadig og de to mænd måtte nu retirere ud af skuret og op på en høj jordknold. Her stod de omgivet af vand på alle sider og råbte om hjælp.

Endelig hørte arbejderne inde på værket deres nødråb, og i en fart blev en båd sat i vandet. Man roede ud og i yderste øjeblik lykkedes det at redde de to mænd, der var halvdøde af skræk og kulde. Imidlertid steg vandet stadig højere, og hele terrænet med lergravene mellem sluseværkerne og teglværket forvandledes til en vældig sø. Vandet trængte helt ind i værkets maskinhus og øvrige bygninger og en del skure, hvori opbevaredes fint bornholmsk ler og arbejdsredskaber stod omtrent under vand.

Da vi i går eftermiddags ved kl. 3 var derude, var vandet faldet ca. ½ meter, og dog gik bølgerne hen over skurenes tage. Et helt lille hus drev om på vandet og var allerede drevet flere hundrede meter bort af stormen. Ovre under dæmningerne havde krigsminister Madsen bygget sig en skydebane, hvor rekylgeværerne blev indskudte. Der var opført et lille fint hus med kakkelovn osv. Dette hus og alle hr. Madsens apparater er fuldstændig forsvundet. I går formiddags gik det pludselig til havs, og siden har man ikke set mere til det. Ovre under “Karens Minde" driver en masse planker, brædder og tønder i land. Vi antager, at mellem alt dette skrammel skjuler sig stumperne af det Madsenske hus, som et retfærdigt forsyn har slået med ødelæggelse, i samme øjeblik som dets mester selv står for fald.

Hvor store ødelæggelser vandfloden har afstedkommet, er det umuligt at danne sig nogen mening om i øjeblikket. Men det vil koste mange penge alene at pumpe vandet bort fra de vældige lergrave der mange steder er indtil 10 meter dybe. Den store gravemaskine og en del andre redskaber tilhørende teglværket er mere eller mindre ødelagt og endelig er store masser af kostbart fint, rødt og sort bornholmsk tørt ler fuldstændig ødelagt. Selvfølgelig har flere haver, gartnerier og marker også lidt stor skade, da der overalt har afsat sig et tykt lag is, efterhånden som vandet synker.

Bag teglværkerne har man et ganske ejendommeligt syn. Midt oppe på marken begynder isen og ligger som et blankt, skråt spejl mange hundrede alen ud over marken, til den afbrydes af det åbne hav ude ved strandkanten.

For de beboere, der har haft vandel inde i deres huse, er det en alvorlig historie. Isen hænger på døre og vægge inde i husene, der er næsten ubeboelige, og det vil vare længe, før man får bugt med den fugtighed, der her er kommen ind.

Et par af de mænd, vi talte med, forsikrede, at de ville kræve erstatning af Københavns Havnevæsen, da det efter deres mening er sluserne og de lave dæmninger, der har skylden for, at vandet er steget så højt, 6 fod over dagligt vand.

Social-Demokraten 1. januar 1905.

Vedrørende krigsminister Madsens rekylgeværer, se Politivennen Live Blogging.

Omkring 1904 stod husene i Kløverbladsgade færdige. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I glarmester Lundbæks hus i Valby Langgade opstod der i aftes ild. Sporvognstrafikken var standset en times tid da slangerne blev ført over gaden. Brandvæsnet fik bugt med ilden efter en times energisk arbejde. Men en arbejderfamilie der ikke havde assureret, fik sit bohave ødelagt.

Aftenbladet (København) 5. januar 1905.

Dansk Skræderforbund, Københavns Afdeling.

Skrædermester A. Jensen, Valby Langgade (lige for Valby Kro), antager svende, men glemmer at betale dem en del af deres arbejdsløn. Dette har organisationen nu sat en stopper for, hvorfor vi advarer alle ærekære kolleger mod at tage arbejde hos ham før han har afviklet sin gæld.

Abraham Jensen

Social-Demokraten 18. januar 1905.

Personalia

Da det rygte cirkulerer i Valby at jeg skal have modtaget 50 kr. af de til de arbejdsløse bevilgede penge, hvilket jeg ikke har, erklærer jeg herved den eller de for løgnere der har udbredt det.

A. P. Nielsen, arbejdsmand.

Skolegade 1, 2. Valby.

I Valbydistriktet.

Det nye gasværk og Gåsebæksrenden. Forventet nybyggelse.

Ude i Valby tumler Magistratens 4. afdeling med den store opgave at fremtrylle det nye Valby Gasværk Og på samme tid anlægger kommunen en ny, bred vej fra viadukten ved Vesterfælledvej til Vigerslev-Flaskekro-vejen.

Som følge af disse anlæg bliver gasværksgrunden bebygget, og der kan i nogenlunde nær fremtid ventes at ville fremvokse en bebyggelse i gasværkets og den nye vejs nærhed. Store arealer, der under andre omstændigheder endnu i længere tid ville have henligget som græsmarker og agerland, vil derved gå over til at blive bebyggede arealer. Og fra disse vil der komme en betydelig forøget afløbsmængde, deriblandt også spildevand, eventuelt afløb fra vandklosetter.

Derfor har stadsingeniøren ment det rigtigst, at oplandet for den regulerede Gåsebæksrende udstrækkes til også at omfatte disse arealer. Og han har udarbejdet et detaljeret forslag til regulering af Gåsebæksrenden, som vil komme til behandling i borgerrepræsentationen på mandag aften.

Gåsebæksrenden skal efter dette projekt overdækkes eller erstattes af en lukket ledning på strækningen fra Frederiksbergs grænse til hen under den nye godsbanelinje, og resten af vandløbet skal reguleres, uddybes og stensættes.

At det ikke drejer sig om noget lille arbejde, vil ses deraf, at Gåsebæksrendens regulering vil koste Københavns Kommune over en halv million. Heri altså ikke medregnet de udgifter, Frederiksberg for sit vedkommende skal udrede. De anslås til 243.000 kr.

Samfundet 10. februar 1905.

To arbejdere styrtet ned. Stilladsulykke i Valby.

To malersvende var i går eftermiddags beskæftigede på gavlen af et 3 etages hus i Valby Langgade 96. Stilladset var anbragt midt på gavlen og fastgjort med liner på husets sider. Pludselig sprang den ene line og stilladset med begge arbejdere styrtede til jorden.

Den ene Hjalmar Hansen, 29 år, boende på Istedgade 73 , kom meget til skade og blev i bevidstløs tilstand bragt på hospitalet hvor en hjernerystelse konstateredes, som han næppe overlevet.

Den anden arbejder, Peter Rasmussen, Dannebrogsgade 39, 31 år brækkede en arm og et ben og fik hovedet forslået. Han vil dog antagelig slippe fra ulykken med livet. 

København 5. marts 1905.