Valby Tidende nr. 192, oktober-december 1907

Moderhjemmet i Valby

har udsendt en beretning. Det er en kreds af kvinder der har samlet sin om her i hovedstaden hvor det så hårdt tiltrænges, at oprette et tilflugtssted for de forladte mødre, der ønsker at leve med og for deres børn, i lighed med hvad der findes flere steder i Tyskland og hos os i Århus.

Siden i april måned i fjor da indsamlingen til "Mødrehjemmet" begyndte, har sagen vundet så meget tilslutningen at man i januar d. å. har kunnet åbne "hjemmet" i en hertil udmærket egnet, lys og solrig 9 værelses lejlighed i Valby, monteret til 10 mødre med deres spæde børn. Da det imidlertid viste sig at alle pladser i løbet af nogle få dage blev forudtegnet af de vordende mødre, har man søgt at skaffe plads til endnu 2, således at der nu huses 12 mødre og 12 børn under hjemmets tag.

Hjemmet har ganske vist fra forskellige side modtaget hjælp men trænger i høj grad til fortsat hjælp for at kunne udvide sin virksomhed.

Nationaltidende 20. november 1907.

Mødrehjemmet i Valby åbnede d. 17. januar 1907, oprettet på grundlag af privat indsamlede midler. Det var målrettet nybagte, ugifte førstegangsmødre. Oprettelsen af Mødrehjemmet skal ses i sammenhæng med debatten i begyndelsen af 1900-tallet om barnemord og den høje dødelighed blandt uægte børn, der blev sat i pleje. Kvinderne skulle bo på hjemmet med barnet i et år.I sommeren 1909 flyttede Mødrehjemmet til Beckersgaard på Gl. Køge Landevej, og året efter fik hjemmet tilladelse til at tage spædbørn i pleje, ligesom man opnåede statstilskud. I 1915  Eschrichtsvej 7, Valby.

Valby Langgade 37, Julius Andreasen Herre Lingeri.

Valby Redningskorps.

I går indfandt en fuld mand sig i materialist Chr. Jensens forretning i Valby. Han var så drukken at han faldt om i butikken og ikke var til at få på benene igen. Så telefonerede man til politistationen efter assistance. Her var kun betjent Ølgod til stede. Han spændte sit styrkebælte og drog til skuepladsen for kæferten.

Ankommet hertil følte han sig ikke for forlegenhed. Hvordan skulle han få "bjørnen" på stationen, Valby har jo ingen ambulance, og redningskorpset skal betjent Ølgod nok blive fra. Men så fik han en lys ide, han læssede den drukne op på firmaets trækvogn - og så skar den af sted til kachotten.

Alle Valby borgere vendte sig og så efter den mærkelige transport.

- Ja, sagde de, nu har Valby nok også fået et redningskorps, og Ølgod er blevet direktør.

Folkets Avis - København 12. november 1907.

Valby Redningskorps.

Vort billede viser alle Valby-beboeres stolthed "Valby Redningskorps". Betjent Ølgod som af gode grunde ikke vil have med København-Frederiksberg Redningskorps at gøre, indviede som omtalt i går korpsets køretøj ved transport af en beruser.

Folkets Avis - København 13. november 1907.

70 Aar.

Det er en englænder, som i dag fejrer sin 70-Års fødselsdag ude på sin villa i Valby; men det også en god dansk mand. Direktør Cridland har netop på en udmærket måde vist, hvordan man kan bevare forbindelsen med sit fødeland og dog blive en udmærket samfundsborger i det andet land, hvor éns livsgerning væsentlig er faldet og éns familie er stiftet.

Direktør John R. Cridland.

Naturligvis er det fru Cridlands skyld, at vi danske har fået knyttet hr. Cridland til os. Da den 23-årige engelske ingeniør John Richard Leonard Cridland kom til Fyn i 1860 for at arbejde ved anlægget af Odense  Nyborg-banen, vandt frk. Antonie Schønheyder, byfogdens datter i Odense, den unge englænders hjerte.

Cridland forjagede ganske vist i slutningen af 60erne sin virksomhed ned til Frankrig, hvor han var en af cheferne for baneanlægget over Mont Cenis. Men hustruen og hans danske venner førte ham heldigvis atter hertil som chef for “Det danske Gaskompagni”, der driver gasværkerne på Frederiksberg og Strandvejen samt i Helsingør, Odense, Assens, Flensborg, Randers, Aalborg og Viborg.

Hvad Cridland har været for denne store virksomhed, ved alle de tusinder af mennesker, som i årenes løb har stået i forbindelse med ham - hans kunder såvel som hans personale.

Fødselsdagen i dag vil vidne om, hvor mange venner direktør Cridland har skaffet sig under sit udmærkede arbejde her i landet

Som amatørvirksomheder til at holde sig frisk i sindet har hr. Cridland - som den englænder han er - drevet fjerkræavl og brevduesport. Også på disse områder har han arbejdet således at han i dag vil høste megen fortjent tak der. -hn.

Dannebrog (København) 1. december 1907.

Den falske blodbøg for højesteret.

Blomsterforhandlerforeningen klagede for nogen tid siden til politiet over at der på torvet blev forhandlet uægte blodbøg som gartnerne lavede ved at dyppe almindelig bøg i anilinfarve og klorkalk.

Assessor Thybjerg som fik sagen til behandling, idømte da også en af gartnerne, hr. Fritz Olsen fra Valby en bøde på 10 kr. Men i går frifandt højesteret ham fuldstændig.

Folkets Avis - København 3. december 1907.

Valby Langgade 11. Nyopført 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hos manufakturforhandler Franch, Langgade 81, brændte der i aftes for 4000 kr. Betjent Vilboe slukkede i forening med Franch det meste af ilden inden brandvæsenet kom.

Aftenbladet (København) 11. december 1907.

Brand i Valby.

På et maskinsnedkeri i Toftegårds Alle i Valby udbrød der i går middags brand. Sprøjterne kom imidlertid så hurtigt til stede at det lykkedes at begrænse ilden inden den fik tag i det store lager af brændbart materiale, værkstedet rummede.

København 14. december 1907.

Valby Langgade 93. Nybyggeri fra 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby Tidende nr. 191, august-september 1907

Hængt sig på en arbejdsplads.

I går eftermiddags fandt man en mand der havde hængt sig på en arbejdsplads, Marievej 12 i Valby. Han blev skåret ned, men livet var for længst udslukt, og man måtte da føre liget til Sct. Johannesstiftelsens lighus. Det oplystes at selvmorderen var en 52-årig, gift arbejdsmand, Niels Jeppesen fra Peter Fabersgade 37, men om grunden til selvmordet ved man intet.

Folkets Avis - København 1. august 1907.

Kommet til skade i en elevator. En 15 årig smedelærling Vald. Nielsen fra Valby Langgade 77 var i går eftermiddags mens hans arbejdskammerater var til middag, gået op i en elevator i den ny ejendom på Nørregade 7 for at flytte en cykle, og mens han med begge hænder holdt fast i ståltrådstrossen, sattes elevatoren pludselig i gang, hvorved han fik klemt 2 fingre af højre hånd samt venstre arm stærkt læderet. Ved lærlingens skrig ilede folk til og fik ham befriet fra den livsfarlige situation i elevatoren.

Grosserer Jansen i samme ejendom tog sig af den tilskadekomne, indtil ambulancen kom til stede og bragte ham til Kommunehospitalet. Det unge menneske er en søn af drejer Nielsen på Kanonfabrikken.

Social-Demokraten 3. august 1907.

Valby Langgade 98-102, nybyggeri i 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En malermester får krampe da han vil tage mod kongen. Blandt de mange der i går havde taget mod indbydelsen fra det Forenede Dampskibsselskab til en gratis sejltur i sundet, befandt sig også en malermester Carl Petersen fra Rughavevej nr. 4 i Valby. Han fik imidlertid ikke nogen fornøjelse af sejlturen, for ved Kvæsthusbroen ramtes han af et krampeanfald og styrtede om og forslog hovedet mod stenbroen. Ambulance tilkaldtes, og han blev kørt ind på Frederiks Hospital 

Social-Demokraten 22. august 1907.

En plattenslager. I længere tid har de handlende i Valby været genstand for plattenslagerier, forøvet af en forhenværende telefonassistent Marius F., der dels udgav sig for guide i generalstaben, dels for tolk ved det engelske gesandtskab. Hans plattenslagerier omfattede alle slags varer, klæder, cykler m.m. som han dels har solgt, dels pantsat. I går blev han anholdt af politiet. Plattenslagerierne andrager ret store beløb.

Nationaltidende 24. august 1907, 2. udgave.

En plattenslager anholdt.

En ung mand, Marius Soeth-Fjeldgaard der boede på Gl. Jernbanevej i Valby, er blevet arresteret for cykeltyverier og plattenslagerier.

Fjeldgaard har indtil for kort tid siden været ansat ved telefonselskabets krydskontor, hvor han udgav sig for forhenværende reserveløjtnant. Mens det engelske kongeskib lå på Københavns red, fik Fjeldgaard af telefonselskabet det hverv at passe telefonen ombord, da han var det engelske sprog mægtig. Denne begivenhed foranledigede, at Fjeldgaard udgav sig for tolk ved det engelske hof, og på denne konto har han forøvet sine plattenslagerier.

Forleden stjal han en cykel i Valby, hvilket medført hans anholdelse. I hans bolig fandt politiet flere cykler som antagelig også er tyvekoster. Københavns Politi har overgivet sagen til Frederiksberg Politi da det første af Fjeldgaards tyverier er forøvet i denne jurisdiktion. Fjeldgaard er overført til arresten på Blegdamsvej.

Social-Demokraten 25. august 1907, 2. udgave.

Gammel Jernbane 9-11 stod nyopført i 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Telefonassistensen bestjal dronning Alexandra.

Hvad man fandt i Fjelgaards lejlighed i Valby.

Vi omtalte i lørdags at politiet havde anholdt en tidligere som assistent i telefonselskabet ansat ung mand Marius Soeth-Fjeldgaard der havde begået forskellige bedragerier og tyverier. Da opdagelsespolitiet i går foretog en undersøgelse af Fjeldgaards lejlighed på Gl. Jernbanevej i Valby, fandt man - og det overraskede unægtelig politimændene en del - et billede af dronning Alexandra med egenhændig underskrift. Billedet var indsat i en ramme der var besat med diamanter, det var altså ikke et stykke som hr. Fjeldgaard muligvis af loyalitet havde købt hos Giese.

Det viste sig da også snart at billedet havde en hel anden historie. Da dronning Alexandra lå her forrige år på reden med sin yacht "Victoria and Albert" blev Fjeldgaard sendt ombord for at anlægge telefonforbindelsen til land. Og dette besøg i den engelske kongeyacht benyttede Fjeldgaard da han arbejdede i et af dronning Alexandras private kabinetter, til at stjæle billedet der var en foræring til kong Edvard fra dronningen.

Hr. Fjeldgaard havde syntes så godt om billedet at han havde stillet det på sit skrivebord i stedet for at sælge det, nå, det sidste var han måske heller ikke kommet så heldigt fra.

Aftenbladet (København) 26. august 1907.

J. B. Duurloo

J. B. Duurloo er den første Socialdemokrat, der beklæder formandssædet i Københavns Borgerrepræsentation. Som Triers valg i 1898, da han afløste Strøm, var et naturligt udslag af det skifte, der foregik med det gamle Højre- og Borgerlisteflertals afløsning af et frisindet flertal, hvoraf de Liberale udgjorde den talrigste gruppe, således er Duurloos valg det naturlige udtryk for det nuværende demokratiske flertal, hvis største gruppe Socialdemokratiet udgør.

Det er et stort personligt offer, Duurloo bringer både sit parti og Borgerrepræsentationen ved at overtage det ansvarsfulde hverv, der vil lægge så meget beslag på hans i forvejen stærkt optagne tid. Han har dog ment at burde påtage sig et hverv, som det var hans partis parlamentariske ret og pligt at overtage, og hele Københavns demokrati vil være ham taknemmelig derfor.

Trier har været en god formand - som for resten også hans forgænger Strøm var det, og Duurloo vil blive dem en værdig efterfølger, derfor borger hans personlighed og hans hidtidige kommunale virksomhed.

Han er født på Frederiksberg 1859, altså nu en mand i sine modne, men stadig kraftige år, nedsatte sig som praktiserende læge i Valby, sluttede sig tidligt til Socialdemokratiet og valgtes i 1897 til medlem af sognerådet. Efter indlemmelsen valgtes han (efteråret 1900) til borgerrepræsentant og genvalgtes i foråret. I 1904 valgtes han første gang - efter vor partifælle Lomms fald ved valget - til næstformand og siden hvert forår genvalgt. Hans arbejde i hospital-, sundheds-, skolesager osv. er så kendt og skattet, at enhver omtale er overflødig. Sidste vinter var han desuden medlem af budgetudvalget.

Han er et af forsamlingens mest veltalende medlemmer. Sproget former sig sindigt og let på hans læber, han forstår at forme en rammende vits eller rette et pludseligt, sarkastisk sidehug til modstanderne. Bag alle hans ord og som grundvold for hele hans virksomhed ligger en dyb humanitet i ordets videste og rigeste betydning,

Trier var som formand alvorsfuld og faderlig, hans veltalenhed særlig ved højtidelige lejligheder af en tungt blomstrende pragt. Duurloo vil køre forsamlingen med lettere tøjler, men med faste, smidige hænder. Hans ord er ganske ligefremme, så jævne og menneskelige. Men skulle påtale af et medlems for store ilterhed blive nødvendig, må vedkommende ikke regne med Triers tunge kølleslag og zeustordnende vrede. Et lille, knitrende lynglimt vil kalde den formastelige til besindelse - måske vil han føle det lille elektriske stød nok så stærkt som det tidligere tunge slag.

Social-Demokraten 3. september 1907.

En søvngængerske falder ud fra 3. sal og slår sig ihjel. En i Mølle Alle i Valby boende malersvend Andersens hustru faldt i går morges ved at gå i søvne ud af et vindue på 3. sal og slog sig ihjel på stedet.

Dannebrog (København) 16. september 1907.

Spiddet på en jernstang. I går formiddags ved 10-tiden kom arbejdsmand Johannes Andersen, Henrik Ibsensvej 31, til skade ud for sporvognsremisen i Valby. Han fik et stød af en forbifarende automobil og faldt så uheldigt over mod en opretstående jernstang at stangen borede sig op i hans lår der fik en dyb og lang flænge. Andersen blev af sine kammerater bragt ind i ventesalen, og da læsionen øjensynlig var ret farlig, førtes han af ambulancen til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 22. september 1907, 2. udgave.

Mødrehjemmet. En god sag.

---

For at hjælpe med til denne opgaves løsning på den bedste måde har en kreds af kvinder i fjor samlet sig om også i hovedstaden hvor det så hårdt tiltrænges, at oprette et tilflugtssted for de forladte mødre, der ønsker at leve med og for deres børn, og i januar åbnedes da "Mødrehjemmet" i Valby, en stor, lys og solrig lejlighed til 12 mødre med deres spæde børn.

Et af formålene er at uddanne mødrene således at de når de forlader mødrehjemmet efter det første vanskelige års forløb, bedre vil kunne ernære sig selv og barnet, hvad man har mange planer om at hjælpe dem til, om man ellers måtte få midlerne dertil. De beskæftiges med husgerning, vask, syning, maskinstrikning etc. inden hjemmets vægge; et par enkelte har dagpladser i nærheden. Når de efter endt dagværk om aftenen samles om forstanderindens orgel og efter at have holdt andagt og sunget salmen fortsætter med fædrelandssange og andre tostemmige småsange, hersker der en tiltalende og hjemlig hygge der ikke kan andet end øve en gavnlig indflydelse på sindene. 

Og uvilkårlig spørger man sig selv ved at kaste blikket rundt i kredsen: "Hvad skulle der være blevet af disse, om der ikke var åbnet en havn for dem her?" Alle har de lidt skibbrud; enhver af dem har sin tragedie at fortælle. Her er en ung mor på 16 år (faderen til barnet er 17), ene i verden, uden forældre eller søskende; hvad ville hun være blevet til om man ikke tog sig af hende. Eller af hende der med sine 17 år har været genstand for en stedfars efterstræbelser. Eller af den stakkels moder som er kommet lige ud af fængslet; hun der med sit stærke, vanskelige sind, sin underlige higen efter oplevelser og dog sin inderlige trang til at forbedre sig og leve et hæderligt liv har så svært ved at begå sig i verden. Eller af den lille, spinkle pige fra det fjerne land, der er tyet hertil for at ingen, end ikke hendes egen moder, måtte erfare hendes skam, - hvor svært ville det ikke være for hende at holde sig oven vande, alene og ukendt i det fremmede land.

-- Det er da en virksomhed der fortjener gode menneskers sympati. De som vil støtte den, vil sikkert møde den største påskønnelse hos forretningsudvalget, hvis formand, fru Marie Ploug, bor i Rahbeks Alle.

Roskilde Dagblad 22. september 1907.

Knust begge benene. En vogn med støbegods fra Valby Maskinfabrik kørte i aftes over en 26-årig arbejdsmand Chr. Andersen fra Helsingørsgade 21. Han fik begge benene knust ved knæet og blev i Valbys berømte langsomme ambulancevogn ført til Kommunehospitalet.

Folkets Avis - København 28. september 1907.

Valby Tidende nr. 190, april-juli 1907

Fundet død. En i Valby boede fyrbøder Lars. P. Christensen blev i går fundet i bevidstløs tilstand og ført til Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil viste det sig at manden var død, og liget førtes så videre til lighuset på Blegdamsvej. Dødsårsagen er ubekendt.

Social-Demokraten 2. april 1907.

Ulykke i en maskinfabrik.

I går formiddags indtraf en ulykke i Schmidts Maskinfabrik i Valby. En arbejder ved navn Viggo Nielsen var beskæftiget ved en kran der bar svære maskindele. Pludselig brast hejsekæden, og det svære gods faldt ned over arbejderen der styrtede blødende til jorden.

Det var nærmest et mirakel at han ikke blev dræbt. Ved en hurtig vending undgik han døden, men sørgelig kvæstet blev han. Hovedet var stærkt forslået, og det så næsten ud som det ene ben var knust.

Meget lidende blev arbejderen kørt til Kommunehospitalet hvor han straks blev taget under behandling.

Social-Demokraten 11. april 1907.

Skindhandel Magnito på Mosedalvej. Københavns Museum.

Genkendt. Den i går omtalte mand der faldt bevidstløs om i Valby, var død da han ankom til Kommunehospitalet, hvorfra liget blev overført til St. Johannesstiftelsen. Herude blev liget i går genkendt af familien. Det er en arbejdsmand Peter Jensen fra Flensborggade nr. 39. Han blev 35 år gammel.

Social-Demokraten 25. april 1907.

Skindhandel Magnito på Mosedalvej. Københavns Museum.

En skolehave i Valby. Skolepiger og drenge som havedyrkere.

På det forleden omtalte areal ved den udlagte kirkesti i Valby som overretssagfører Guthmann har overladt til afbenyttelse for Valby Folkebørnehave, er der nu også oprettet en skolehave, bestemt for eleverne i Valby Kommuneskole, og dyrkningen er allerede begyndt.

Kristi Himmelfartsdag indviedes foretagendet, idet 17 drenge fra kommuneskolen under ledelse af kommunelærer Nielsen mødte på pladsen med værktøj og tog fat på at bearbejde jorden.

Eleverne har hver fået overladt et lille jordstykke som de må beplante med de blomster og køkkenurter som de selv udvælger. Drengene arbejdede ivrigt i et par timer og syntes at være i høj grad velfornøjede med dette friluftsliv hvor de fik lov at tage fat på skovl og spade lige som "rigtige store mænd". De gravede, såede frø og vandede så længe indtil sulten drev dem hjem. Men efter middag søgte "de små agrarer" atter ud på "bondeland" for at værne deres småhaver mod de mange tilskuere som var blevet hidlokket af dette nye og interessant forsøg på at beskæftige og belære skolebørnene i Valby.

Fredag eftermiddag forstærkedes antallet af de små havedyrkere. Der mødte et halvt hundrede skoledrenge, anført af lærere og fik ligeledes anvist jordstykker som inden aften var tilsået.

Dette anlæg er det tredje i rækken af de københavnske skolehaver; de to andre er som bekendt anlagt ved Kløvermarksvej og ved Vestre Kirkegård.

I Valby vil der blive gjort forsøg med også at give skolepigerne adgang til at deltage i havedyrkningen, således som det finder sted i Esbjerg. De vordende husmødre har specielt gavn af at blive bekendt med dyrkningen af de grøntsager som de selv skal anvende ved undervisningen i skolekøkkenet.

Social-Demokraten 15. maj 1907.

En morsom aften.

Der har i Valby dannet sig en komite som på søndag aften kl. 8  byder på en meget afvekslende  og morsom underholdning i Korups Haves store festsal til fordel for de svagelige børns ferieophold.

Hele indtægten vil gå til det smukke formål, da ejeren af Korups Have har overladt komiteen salen og orkestret gratis og al assistance er velvillig.

De optrædende er: frk. Jutta Lund, skuespiller Alstrup, Axel Breidahl, tryllekunstneren Georg Kjeldsen, dobbeltkvartetten af Valby Sangforening og 16 dansende børn fra frk. Mary Bøgevangs kursus.

Festen som ledes af hr. Scheel Vandet, slutter med en lille dans. Entreen til aftenunderholdningen vil kun blive 50 øre, enkelte reserverede pladser 50 øre ekstra.

Morgenbladet Adresse-Avisen 7. juni 1907.

Skolehaven i Valby

Pigernes øves i havedyrkning.

Vi har tidligere omtalt skolehaverne i Valby som af overretssagfører Guthmann har fået overladt brugsretten til et jordstykke beliggende ved den gamle kirkesti i Hvidovre. 

Det er folkebørnehaven som har sat både oplysningsselskabet og skolehaven i gang.

Lederen, typograf Gundorph Sørensen, har nu fået planerne realiseret, således at ikke alene skoledrenge, men også skolepiger deltager i havedyrkningen.

Valby er på dette område et foregangssted. Det er første gang herhjemme man har givet pigebørnene samme ret som drengene til at øve sig i en skolehave.

Det viser sig at pigerne er meget interesserede i dette ny virksomhedsfelt. Der har meldt sig ca. 40 skolepiger som under ledelse af kommunelærerinde frk. A. Larsen deltager med iver og lyst i jordens bearbejdning, i plantning af urter, blomster osv.

I drengeafdelingen er indtegnet over 150 deltagere, som ledes af kommunelærer Alfred Nielsen.

Den lille børnekoloni ledes af en af de små deltagere valgt komite, bestående af 7 børn. Komitemedlemmerne har hver sin dag, på hvilken de fører tilsyn med det dyrkede areal og med arbejdets gang.

Et ret betydeligt stykke af arealet er allerede bearbejdet, tilsået og beplantet med køkkenurter eller sirplanter, af hvilke sidste en del i disse dage står i fuld blomstring. Børnene er ivrige med at indhegne deres respektive jordstykker, og de våger omhyggeligt over at ingen uvedkommende betræder eller beskadiger deres enemærker.

Bestyreren har anmodet os om at henlede opmærksomheden på at børn der ikke er så heldige at komme på landet i ferien, kan få et velkomment surrogat ved at indmelde sig i skolehaven i Valby.

Her kan børnene på en behagelig og fornøjelig måde tilbringe deres fritid under sommerferien, mellem glade og syngende skolekammerater.

Det er desuden heldigt for disse børn at bestyrelsen er i færd med at indføre ordnede lege under ledelse af en lærer eller lærerinde.

De ordnede lege vil danne et udmærket supplement for skolernes gymnastikundervisning, og legene har desuden den fordel, at de udføres i fri luft og ikke i et støvfyldt gymnastiklokale.

Indmeldelser modtages dagligt hos hr. Gundorph Sørensen, Bergs Alle 2. Undervisningen i de ordnede lege finder sted mandag og torsdag kl. 9-11 fm. N.-B.

Social-Demokraten 8. juli 1907

Røveri.

I går morges ved 3-tiden blev en arbejdsmand Kristensen overfaldet på landevejen fra Valby til VIgerslev af to vagabonder der lå på marken.

De slog ham ned og stjal hans ur samt 25 kr.

Banditterne undløb, men deres signalement er opgivet temmelig nøjagtigt til politiet.

Folkets Avis - København 19. juli 1907.

Københavns Prærie.

Det er Valby Fælled, jeg mener.

Med en næsten utrolig frodighed er græsset i år skudt op derude, som for den sags skyld andre steder med. Det er henved et par alen højt og ligner ganske en kornmark, når det duver for vinden, medens lys og skygge veksler i lange bløde dønninger, over hvilke lærkerne kvidrer og triller.

For et par dage siden skød jeg i en varm middagstime genvej over den del af fælleden, der med sine spredte tjørnebuske og lange, næsten vandløse grøfter, over hvilke myggene danser til græshoppernes monotone musik. ligger mellem Enghavevej og Køge Landevej.

Fælleden er forpagtet af de herrer kreaturkommissionærerne brødrene Nielsen, der tager heste og kreaturer på græs derude, og på den måde gør en særdeles god forretning. Disse fælledens strenge indehavere forbyder ved opslag og advarsler at færdes på deres vidtstrakte enemærker. Valby Fælled ville en sommersøndag være et søgt og yndet udflugtssted for hundreder af københavnere, hvis de havde lov til at opholde sig derude.

Nå. det var ikke det, jeg ville tale om. Det var om min rejse over prærien, for en rejse var det, oven i købet en anstrengende rejse, der fik sveden til drive ned ad panden på mig.

Møjsommeligt, skridt for skridt gik det frem gennem græsset, der nåede halvvejs op på Brystet af mig og nede ved roden var så stridt og stift og tæt som rugstrå. Jeg måtte løfte foden lige op og sætte den fra oven ned, medens græsset knækkede og brast under den. Om at gå på sædvanlig vis som man går på en gade, var der ikke tale. Græsset stemmede mod fødderne, holdt igen, svøbte sig op om anklerne som lange tynde fingre. Det ligesom trak fødderne ned til jorden og anstrengte sig for at binde dem fast til denne. Gang efter gang var jeg ved at falde på næsen, når overkroppen havde stærkere fart frem efter end fødderne kunne følge med til.

Det var en besværlig march, men hvor var det alligevel ikke dejligt at kæmpe sig frem gennem al denne bugnende frodighed. Der var sommerduft og sol at svælge i. Jeg glemte byen bag mig, jeg var langt borte, ude i den oprindelige, vilde, uberørte natur, på prærien, på den vildsomme pampas. En hest sprang op foran mig, den havde ligget skjult af græsset og stirrede forbavset på mig. Det skulle ikke undret mig, om en bande rødhuder pludselig var dukket frem med tomahawker og krigsmaling og det hele.

Jeg ved ikke, om nutidens drenge læser Cooper. Men hvis de gør det og hvis de, som vi gjorde det i mine drengeår, leger Indianere og “blege ansigter", da vil jeg anbefale dem Valby Fælled. Der gives intet herligere sted til at øve den tapre “Stifinders" og den sidste mohikaners bedrifter om igen.

þÿ  Nej, det er sandt! Jeg glemmer jo rent, at d'hrr. brødr. Nielsen har fået forpagtet fælleden, at “Københavns Prærie" ikke er for raske drenge at tumle sig paa, men for gumlende heste og drøvtyggende køer a 50 øre om dagen i græsningspenge.

Urias.

København 20. juli 1907

Valby Tidende nr. 189, marts 1907

Vore kandidater.

J. P. Jønson opstilles som særrepræsentant for Valby. Vor partifælle har boet her de sidste 5 år og i Valby som andet steds skabt sig et udmærket navn blandt alle socialdemokrater.

Jønson er født 1865 i landsbyen Lille Harrie i Skåne. Han kom til Danmark i begyndelsen af 80'erne og har for lang tid siden erhvervet borgerrettigheder her i landet. Ved sin profession som sadelmager har Jønson arbejdet uafbrudt i København, blandt andet hos en enkelt mester i 11 år.

Jønson fulgte med stor opmærksomhed den stærke politiske bevægelse 80'erne, og han deltog siden den tid i den voksende arbejderbevægelses politiske og saglige frigørelseskamp, både som organisator og agitator. 

Sadelmagere og tapetserere levede den gang under usle forhold, uden organisation, og kost- og logissystemet var det almindelige for fagets udøvere. Jønson begyndte nu organisationsarbejdet i sit fag, og løbet af få år er det lykkedes ham at skabe et stærkt skandinavisk sadelmager- og tapetsererforbund.

Jønson blev medlem af det første repræsentantskab, da “De samvirkende Fagforbund" stiftedes, og har fremdeles sæde her. Han var tillige i 5 år formand for den socialdemokratiske vælgerforening i Københavns 13. kreds, der voksede stærkt under hans ledelse.

I 1901 valgtes Jønson ind i borgerrepræsentationen, navnlig som repræsentant for det store arbejderkvarter Vesterbro, det han særligt har viet sine kræfter ved arbejdet på en række reformer.

Da Jønson blev valgt, var det et meget stærkt ønske blandt beboerne på Vesterbro at få en skøjtebane anlagt her. Jønson blev lykkeligvis medlem af udvalget angående denne sag, og det skyldes ikke mindst hans energi, at skøjtebanen anlagdes. Navnlig i denne vinter har folk fra Vesterbro og Valby været glade over isfladen.

Jønson har ligeledes arbejdet ivrigt for en børnehave, hvor børn fra 3 års alderen til den skolepligtige alder optages. Partiforeningerne på Vesterbro har sammen med skoleinspektør Bagger startet en sådan børnehave. Denne har nu også filialer på Nørrebro, på Østerbro og i Valby. Børnehaven nyder støtte af det Brockske Legat, derimod er det ikke lykkedes at få et fast årligt tilskud fra kommunen. Det er et af Jønsons varmeste kommunale ønsker, at kommunen fuldt ud vil anerkende denne virksomhed.

Jønson har også arbejdet ivrigt for indrettelsen af skolehaver, der nu får 1600 kr. af kommunen om året.

Vor partifælle har været medlem af udvalget angående gennemførelsen af forbindelsesvejen mellem Valby og Vesterbro, den såkaldte Vigerslev Alle. Det vil sikkert ikke vare længe, forinden sporvejens linje 6 bliver ført herud, hvor ved et almindeligt ønske hos beboerne i Valby opfyldes.

Så har Jønson været medlem af udvalget angående fri beværterernæring. Denne sag er strandet, fordi indenrigsministeren ikke vil ophæve den ordning, vi fik i 1892. Jønson har, siden han blev medlem af udvalget, holdt en række interessante foredrag om den fri beværternæring. Disse har været særlig nødvendige, da der hersker en reaktionær bevægelse, hvis mål er indførelsen af tvangsforholdsregler, som man har i Norge og Sverige.

- Dette er et lille uddrag af, hvad sadelmager Jønson har udrettet. Men endnu må nævnes hans varme indlæg under budgetbehandlingen for en forbedret behandling af de fattige, som nyder kommunens støtte, og de fremskridt, som er sket i de sidste 6 år, har Jønson sin del af æren for.

Vor kandidat har i denne mangeartede offentlige virksomhed vundet sig agtelse og venskab såvel blandt partifæller som modstandere. Jønson er nemlig en solid mand helt igennem. Modstanderne ved, at han altid kæmper af en ærlig overbevisning, kun for sagens skyld. Og vi socialdemokrater har gennem mangeårigt kendskab erfaret, at Jønson er en kraft for vort parti, en ihærdig arbejder, den samme glødende socialdemokrat nu, som da han for 25 år siden kom her til landet.

Alle demokrater vil stemme på Jønson med begejstring.

Social-Demokraten 17. marts 1907.

Jens Peter Jønsen (1865-1940) var formand for Skandinavisk Sadelmager- og Tapetserer Forbund 1894-1928, medlem af bestyrelsen for De samvirkende Fagforbund 1900-1922 og Københavns Borgerrepræsentation 1901-1921, folketingsmand 1919-1939 for Socialdemokratiet. 

Trekronergade 122. Tuxham Maskinfabrik. Dele af fabrikkens bygninger kan stadig ses på hjørnet af Trekronergade og Carl Jacobsensvej.

En vicevært forduftet.

En vicevært Knud Rasmussen der havde opsyn med grosserer Udsens ejendom i Valby, har i forgårs taget afsked med brygger Jacobsens by for rimeligvis ikke mere at vende tilbage.

Han efterlader sig en håb foreliggende kreditorer, og det fortælles at han ligeledes bedrøver adskillige af Valbys borgere der skal være gået i kaution for ham for ikke ganske ringe beløb. 

Rasmussen må have lagt en forudfattet plan til sin pludselige afrejse, for han har foruden penge også taget sin ægtehalvdel med.

Hvorhen han er rejst, ved man ikke. Men det antages at han er taget til Wien hvor han skal have familie.

Aftenbladet (København) 21. marts 1907.

Valby Langgade, opført 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kandidater

Læge J. V. Duurloo fødtes på Frederiksberg i 1859, søn af afdøde professor H. P. Duurloo. Vor partifælle studerede medicin og nedsatte sig som praktiserende læge i Valby i 1885. Her har Duurloo uafbrudt virket siden. Han har således set denne by vokse op fra en lille, forholdsvis isoleret landsby til en del af Storkøbenhavn.

I November 1897 valgtes Duurloo af den almindelige vælgerklasse til medlem af Hvidovre Sogneråd sammen med snedkermester E. Therkelsen og købmand C. Berthelsen. Hermed kom for første gang demokratisk repræsentation i rådet, og der udviklede sig nu et stærkt kommunalt liv. Sognerådets forhandlinger fangede  befolkningens interesse, og tilhørernes antal steg fra år til år. Der afholdes offentlige kommunale møder med uventet stor tilslutning. Kort sagt: Befolkningens kommunale vaktes i uanet høj grad. Og i alt dette liv var læge Duurloo den stadig iderige mand, den rastløse kommunale arbejder. Duurloo valgtes til medlem både af bygningskommissionen og af skolekommissionen.

Dette skete mens Valby hørte til Hvidovre sogn. Ved indlemmelseslovens ikrafttræden valgtes Duurloo af den almindelige vælgerklasse som borgerrepræsentant for det nye "Valby-distrikt" med overvejende majoritet i efteråret 1900. Duurloo har således siddet 6 år i borgerrepræsentationen. April 1904 valgtes han til forsamlingens næstformand og genvalgtes i 1905 og 1906.

Duurloo har særlig virket i alle hospitalssager, derunder de store om- og tilbygninger ved Sankt Hans Hospital. Han har arbejdet med på alle de mangfoldige ændringer i og tillæg til sundhedsvedtægten som de senere år har bragt. Også skolevæsenet har Duurloo viet sin særlige interesse, han var således medlem af det udvalg der drøftede den nye skoleplan og indførelsen af mellemsskoleundervisningen i den københavnske kommuneskole. I december 1906 valgtes Duurloo til medlem af budgetudvalget.

Vor kandidat er en habil mand i kommunens tjeneste. Hans store virksomhed bevirker dette, og han er tillige et varmhjertet menneske, en human læge der ofte står fattigfolk bi med råd og dåd.

Social-Demokraten 25. marts 1907.

Valby Tidende nr. 188, januar-februar 1907

25 års firmajubilæum.

Den 2. januar fejrer det store og ansete ingeniørfirma F. L. Smidth & Co. her i byen sit 25 års jubilæum.

Firmaet beskæftiger ca. 100 mennesker på sine kontorer og ca. 200 på fabrikken i Valby og giver stor middag for hele dette sit personale på skydebanen jubilæumsaftenen.

Firmaet stiftedes den 2. januar 1882 af nu afdøde ingeniør F. L. Smidth.

Firmaets nuværende indehaver, ingeniør, borgerrepræsentant Aleksander Foss og ingeniør Poul Larsen indtrådte i firmaet henholdsvis 1884 og 85 og blev begge i 1888 optagne som kompagnoner. I 1899 afgik firmaets stifter ved døden, hvorefter de to ovennævnte herrer blev firmaets eneste chefer.

Særlig har det store og ansete firma vundet anerkendelse som maskinleverandører til cementfabrikkerne - ikke alene de hjemlige, men hele verden over. Helt ned til Sydamerika er firmaets anerkendte maskiner nået, og de fleste cementfabrikker i Skandinavien er firmaets kunder.

F. L. Smidth & Co. har nu værkstedsfilialer rundt om i udlandet, bl.a. i New York, Paris og Berlin og står i det hele som en pryd for dansk ingeniørvirksomhed.

Ax. Th.

København 1. januar 1907.

På et jernstøberi i Valby var en lærling Emil Larsen i morges beskæftiget med at hælde støbejern i nogle forme. Under arbejdet skete det uheld at støbeskeen gled ham ud af hånden og den glødende masse flød ud over hans fødder. Han blev kørt til Kommunehospitalet.

Nationaltidende 8. januar 19087, 2. udgave.

Mødrehjemmet i Valby.

Ved kvinders arbejde for kvinder er det i disse dage på Gl. Jernbanevej i Valby åbnede Mødrehjem fremstået. Det er et led i tidens humane bestræbelser for at skabe blidere kår for nødstedte mødre med deres børn, og på virksomhedens program står bl.a. det meget prisværdige formål at man vil søge at binde moder og barn sammen, bevare forbindelsen mellem dem [et ord mangler] sikkert rigtig erkendelse af at netop herigennem giver man moderen et holdepunkt der vil værne hende mod at glide ud ned ad skråplanet.

Hjemmet optager ugifte kvinder som for første gang er blevet mødre, og deres spæde børn. Kort efter at barnet er bragt til verden, kommer den unge moder ind på hjemmet, hvor hun kan forblive et år, sysselsat med - foruden sit barns pleje. - Husgerning, uddannelse i dameskræddersyning, strikning på strikkemaskine o. a. lignende. Senere skaffes der hendes plads udenfor hjemmet - først halvdags, derefter heldags, men hjemmet slipper ikke derfor forbindelsen med hende; det vil stedse, så vidt gørligt, være rede til at række hende en hjælpende hånd.

På en lys, luftig og solrig salslejlighed i det endnu ret landlige Valby er Mødrehjemmet indrettet med plads til 10 mødre med børn. Værelserne er rummelige og nette og hele installationen sikkert i overensstemmelse med den børnehygiejnes krav.

Som nævnt er hjemmet fremgået som et resultat af kvinders arbejde, idet en kvindekomite og et forretningsudvalg bestående af fru Marie Ploug, fru Geisler, frk. de Gähler, fru Eva Moltesen og fru Wanscher har taget sagen op og gennemført den, så at man nu har turdet påbegynde hjemmets drift. Stiftelsens læge er den eneste kvindelige børnelæge frk. Helga bernhardt, forstanderinde frk. Tvede, plejerske frk. Mielche.

Imidlertid medfører driften betydelige udgifter, og det er da komiteens håb at hjemmet må finde venner der vil støtte det og sætte det i stand til at fortsætte sin menneskekærlige gerning uden i noget men at måtte slå af på de stillede opgaver.

Torsdag eftermiddag indviedes hjemmet ved en lille højtidelighed, ved hvilken forretningsudvalgets formand, fru Marie Ploug samt pastor Hoffmeyer talte. I går præsenteredes det for repræsentanter for pressen [] og sikkert vil inden mange dage dets [] vugger være optagne.

Dagbladet (København) 19. januar 1907. Hjemmet lå på Gl. Jernbanevej 30.

Et magert protestmøde.

Grundejerne og de kommunale arbejderboliger.

Det blev det jammerligste protestmøde vi nogensinde har set, det grundejerne i aftes afholdt i Håndværkerforeningen for at protestere imod de kommunale arbejderboliger der er projekteret opført i Valby.

For så godt som tomme stole holdt formanden, antisocialisten kaptajn Jurckmann det indledende foredrag i hvilket han på en prik udtalte den medfølelse med de stakkels arbejdere og den fordømmelse af vort kommunestyre som vi i går spåede hans protest ville bestå af.

Naturligvis græd den altid protestsyge formand store og tunge krokodilletårer over den betrængte grundejerstand, og i tråd hermed oplyste han at der ved april flyttedag stod 9.327 lejligheder ledige i byen med indlemmede distrikter.

Derefter talte to grundejere og sluttelig foreslog hr. Jurckmann en protestresolution som ved vedtaget med alle 10 stemmer - altså enstemmigt.

Det skal nok hjælpe!

Folkets Avis - København 31. januar 1907.

Valby Strømpefabrik på Trekronergade 1907.

Fra Trekronergade Villaby i Valby meldes det os nu at stæren er kommet. Den gik straks i gang med at smide gråspurvene ud af stærekasserne. Stæren burde være medlem af grundejerforeningerne.

Folkets Avis - København 28. februar 1907.