lørdag den 31. december 2022

Valby Tidende nr. 192, oktober-december 1907

Moderhjemmet i Valby

har udsendt en beretning. Det er en kreds af kvinder der har samlet sin om her i hovedstaden hvor det så hårdt tiltrænges, at oprette et tilflugtssted for de forladte mødre, der ønsker at leve med og for deres børn, i lighed med hvad der findes flere steder i Tyskland og hos os i Århus.

Siden i april måned i fjor da indsamlingen til "Mødrehjemmet" begyndte, har sagen vundet så meget tilslutningen at man i januar d. å. har kunnet åbne "hjemmet" i en hertil udmærket egnet, lys og solrig 9 værelses lejlighed i Valby, monteret til 10 mødre med deres spæde børn. Da det imidlertid viste sig at alle pladser i løbet af nogle få dage blev forudtegnet af de vordende mødre, har man søgt at skaffe plads til endnu 2, således at der nu huses 12 mødre og 12 børn under hjemmets tag.

Hjemmet har ganske vist fra forskellige side modtaget hjælp men trænger i høj grad til fortsat hjælp for at kunne udvide sin virksomhed.

Nationaltidende 20. november 1907.

Mødrehjemmet i Valby åbnede d. 17. januar 1907, oprettet på grundlag af privat indsamlede midler. Det var målrettet nybagte, ugifte førstegangsmødre. Oprettelsen af Mødrehjemmet skal ses i sammenhæng med debatten i begyndelsen af 1900-tallet om barnemord og den høje dødelighed blandt uægte børn, der blev sat i pleje. Kvinderne skulle bo på hjemmet med barnet i et år.I sommeren 1909 flyttede Mødrehjemmet til Beckersgaard på Gl. Køge Landevej, og året efter fik hjemmet tilladelse til at tage spædbørn i pleje, ligesom man opnåede statstilskud. I 1915  Eschrichtsvej 7, Valby.

Valby Langgade 37, Julius Andreasen Herre Lingeri.

Valby Redningskorps.

I går indfandt en fuld mand sig i materialist Chr. Jensens forretning i Valby. Han var så drukken at han faldt om i butikken og ikke var til at få på benene igen. Så telefonerede man til politistationen efter assistance. Her var kun betjent Ølgod til stede. Han spændte sit styrkebælte og drog til skuepladsen for kæferten.

Ankommet hertil følte han sig ikke for forlegenhed. Hvordan skulle han få "bjørnen" på stationen, Valby har jo ingen ambulance, og redningskorpset skal betjent Ølgod nok blive fra. Men så fik han en lys ide, han læssede den drukne op på firmaets trækvogn - og så skar den af sted til kachotten.

Alle Valby borgere vendte sig og så efter den mærkelige transport.

- Ja, sagde de, nu har Valby nok også fået et redningskorps, og Ølgod er blevet direktør.

Folkets Avis - København 12. november 1907.


Valby Redningskorps.

Vort billede viser alle Valby-beboeres stolthed "Valby Redningskorps". Betjent Ølgod som af gode grunde ikke vil have med København-Frederiksberg Redningskorps at gøre, indviede som omtalt i går korpsets køretøj ved transport af en beruser.

Folkets Avis - København 13. november 1907.


70 Aar.

Det er en englænder, som i dag fejrer sin 70-Års fødselsdag ude på sin villa i Valby; men det også en god dansk mand. Direktør Cridland har netop på en udmærket måde vist, hvordan man kan bevare forbindelsen med sit fødeland og dog blive en udmærket samfundsborger i det andet land, hvor éns livsgerning væsentlig er faldet og éns familie er stiftet.

Direktør John R. Cridland.

Naturligvis er det fru Cridlands skyld, at vi danske har fået knyttet hr. Cridland til os. Da den 23-årige engelske ingeniør John Richard Leonard Cridland kom til Fyn i 1860 for at arbejde ved anlægget af Odense  Nyborg-banen, vandt frk. Antonie Schønheyder, byfogdens datter i Odense, den unge englænders hjerte.

Cridland forjagede ganske vist i slutningen af 60erne sin virksomhed ned til Frankrig, hvor han var en af cheferne for baneanlægget over Mont Cenis. Men hustruen og hans danske venner førte ham heldigvis atter hertil som chef for “Det danske Gaskompagni”, der driver gasværkerne på Frederiksberg og Strandvejen samt i Helsingør, Odense, Assens, Flensborg, Randers, Aalborg og Viborg.

Hvad Cridland har været for denne store virksomhed, ved alle de tusinder af mennesker, som i årenes løb har stået i forbindelse med ham - hans kunder såvel som hans personale.

Fødselsdagen i dag vil vidne om, hvor mange venner direktør Cridland har skaffet sig under sit udmærkede arbejde her i landet

Som amatørvirksomheder til at holde sig frisk i sindet har hr. Cridland - som den englænder han er - drevet fjerkræavl og brevduesport. Også på disse områder har han arbejdet således at han i dag vil høste megen fortjent tak der. -hn.

Dannebrog (København) 1. december 1907.


Den falske blodbøg for højesteret.

Blomsterforhandlerforeningen klagede for nogen tid siden til politiet over at der på torvet blev forhandlet uægte blodbøg som gartnerne lavede ved at dyppe almindelig bøg i anilinfarve og klorkalk.

Assessor Thybjerg som fik sagen til behandling, idømte da også en af gartnerne, hr. Fritz Olsen fra Valby en bøde på 10 kr. Men i går frifandt højesteret ham fuldstændig.

Folkets Avis - København 3. december 1907.

Valby Langgade 11. Nyopført 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hos manufakturforhandler Franch, Langgade 81, brændte der i aftes for 4000 kr. Betjent Vilboe slukkede i forening med Franch det meste af ilden inden brandvæsenet kom.

Aftenbladet (København) 11. december 1907.


Brand i Valby.

På et maskinsnedkeri i Toftegårds Alle i Valby udbrød der i går middags brand. Sprøjterne kom imidlertid så hurtigt til stede at det lykkedes at begrænse ilden inden den fik tag i det store lager af brændbart materiale, værkstedet rummede.

København 14. december 1907.

Valby Langgade 93. Nybyggeri fra 1907. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar