Valby Tidende nr. 187, november-december 1906

Barnepoliklinikken. Åbningen i går. Klinikkens indretning.

Med den børnepoliklinik, som åbnedes i går på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej 4] i Valby, har “Bangs Virksomhed" føjet et nyt led ind i sine smukke bestræbelser for børnenes velfærd.

Det, der særlig virker umiddelbart tiltalende ved “Bangs Virksomhed" er den stilfærdighed og bramfrihed hvormed den træder frem.

Der er ikke som ved så mange andre filantropiske foretagender påtrængenhed og halløj, hvor “Bangs Virksomhed" viser sig, og dog, eller måske netop af den grund har den formået at vinde så manges yndest og udrettet så meget godt.

“Bangs Virksomhed" har påtaget sig den samfundsnyttige opgave at komme ulykkeligt stillede svage børn til hjælp, lindre deres sygdom og om muligt gøre dem til sunde og raske mennesker.

Disse bestræbelser har dem søgt at virkeliggøre gennem Børnehospitalet, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 2 og 4 i Valby, hvor der er plads til 12 små patienter, der alle får både behandling og ophold gratis Nu har den suppleret dette med den børnepoliklinik. som vi forleden bebudede.

Poliklinikens åbning gik meget stilfærdigt for sig: der var ingen højtidelighed med rørende taler; men døren smækkedes op, og klinikken indbød forældrene - til daglig at komme med deres børn, de sunde som de syge for at få råd og vejledning.

På 1. sal lige under hospitalet har poliklinikken lokaler og der skinner af renlighed. Der er et venteværelse med plads til 14 personer, en konsultationsstue med alt hvad dertil hører, bl.a. en vægt der kan veje med 5 grams nøjagtighed og er særlig indrettet til at veje børn på, der er mælkekøkken, linnedrum og værelse til plejemoderen.

Hver tirsdag, torsdag og lørdag er der konsultation for syge børn, og hver mandag, onsdag og fredag vejledning i pleje af sunde børn. I erkendelse af at det sidste ikke er mindre vigtigt end det første, men vanskeligere at få forældre til at indse nytten af, har dr. Fabricius Bjerre, hospitalets og poliklinikkens læge, som en særlig opmuntring skaffet kuponer, ved hjælp af hvilke man kan få mælk til børnene for 13 øre pr. pot.

Nogen svaghed og sygelighed hos børnene kunne afværges hvis de straks fik rationel pleje, og det ville derfor være ønskeligt om rigtig mange ville komme med deres raske børn, højst hver uge, få dem vejede og få besked om deres ernæring og pleje.

Det er det bedste vi kan ønske for denne nye gren af "Bangs Virksomhed". Så kommer også nok de nødvendige pengemidler lige så stille og roligt som dette opofrende filantropiske arbejde ydes.

Aftenbladet (København) 1. november 1906.

Mellemtoftevej 2 og 4. Foto Peter Elfeldt. Public Domain.

Børnepoliklinik i Valby.

På Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4, Valby har "Bangs Børnehospital" åbnet en børnepoliklinik. Den toges i brug i går, og vi fik lejlighed til at se det nye foretagende, der i øvrigt er knyttet til virksomhedens børnehospital.

Den nye polikliniks læge er dr. Ejner Fabricius-Bjerre som på en rejse i Tyskland har studeret derværende anstalter af lignende art og nu har overført sine erfaringer på den lille opgave i Valby. Berlin er inddelt i kredse, og det offentlige leverer gratis børnemælk. 

Når man betænker at 25 procent af småbørn dør allerede i det første leveår, vil det forstås at der tiltrænges hjælp, råd og pleje til opfostring af de små. 

Bangs Børnehospitals poliklinik står til tjeneste for sunde og syge børn og ubemidlede forældre. Dels gives der forældrene vejledning i pleje og behandling af sunde børn - hver mandag, onsdag og fredag kl. 10, dels er der konsultation for syge og børn. Den er henlagt til tirsdag, torsdag og lørdag kl. 10. Børn hvis forældre er i sygekasse, modtages kun efter skriftlig henvisning fra sygekasselægen.

Børnehospitalet.

Dette har bestået i ca. 2 år og giver plads for 12-13 små i de lyse, venlige stuer. Et besøg her er meget interessant, navnlig fordi det viser hvorledes alt der kan tjene til de spæde spirers helbredelse og sunde vækst, er iagttaget. Ofte kommer disse børn fra yderst fattige hjem, hvor hygiejniske leveregler ikke kan overholdes. Barnet forkommes, bliver sygt af mangel på nærende føde, frisk luft, adgang til solens lys og så får hospitalet den opgave at plante den krøgede spire om i en nu jordbund - på hospitalet.

Der fortaltes os et eksempel på moderkærlighed som ganske vist er utilladelig. En moder fik for flere måneder siden sit syge, spæde barn indlagt på børnehospitalet i Valby, og der ligger det endnu. Skønt barnet er friskt. Men moderen har simpelt hen ladet være med at hente det, og har trods eftersøgninger ikke været til at finde. Hun mener vel at barnet har det bedre hvor det er. Men hospitalet er nu ikke indrettet på det, og må derfor søge barnet anbragt andetsteds. Et hittebørnshospital har vi - desværre - ikke her til lands.

Ude i børnehospitalets entre stod en 6-7 årig sød lille pige, smilende glad og frisk. Lægen fortalte at hun for længere tid siden var bragt til hospitalet, nedbrudt af opholdet i hjemmet, en usund, fugtig kælder. Hospitalet har været dette barns første, rigtige hjem fordi det bød hende de vigtigste livsbetingelser: god pleje og gode hygiejniske vilkår.

Og skønt der her er tale om et sygehus, kan besøget være yderst opmuntrende. De små børn der er i god bedring, er lige så mange solstråler der varmer og glæder et menneskehjerte.

Men den ny børnepoliklinik udfylder et savn i virksomheden på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej]. Dens opgave er at lære forældre, hvorledes børnesygdomme kan forebygges. Og forebyggelsen går jo dog, når alt kommer til alt, i rang forud for helbredelsen. Det er ikke altid vanskelige levevilkår i de små hjem som foranlediger sygdom. Tit og mange gange er det forældres mangel på forståelse af hvorledes den lille menneskeplante skal behandles.

Den Bang'ske virksomhed støttes jo af mange private. En særlig omtale fortjener en frivillig organisation kaldet "Unge Hjælpes Forbund", bestående af børn og unge mennesker. De er 150 i alt, og deres årskontingenter tjener til hospitalsophold for fattige, syge børn. Det er en smuk og efterlignelsesværdig offervillighed.

A. C. 

Social-Demokraten 2. november 1906.

En ny politiassistent.

I går kom meddelelsen om at politiassistenten i Valby var udnævnt og at valget havde truffet den kun 26 år gamle cand. jur. Hakon Jørgensen der indtil da var inspektionsbetjent på Nørregades Politistation.

Hakon Jørgensen har hermed gjort en efter hjemlige forhold meget usædvanlig karriere, idet han først for to år siden efter at være blevet juridisk kandidat, trådte ind i Københavns Politi.

Han gjorde sig hurtig bemærket her og fik således i fjor tilbud om at blive politiassistent i Hellerup, men foretrak at blive herinde og se tiden an. Hvilket han sikkert ikke fortryder nu.

Som politimand har han gjort sig afholdt blandt sine kammerater, der satte pris på hans djærve, ærlige væsen og som dertil agtede ham som den dygtige, rådsnare opdager han var. Hans instinkt var sikkert, og han ejede tillige en i hans unge alder sjælden besindighed og ligevægt, noget der utvivlsomt har vejet tungt i vægtskålen for ham da man nu betroede ham en overordnet post.

Når hr. Jørgensen nu som politiassistent skal begynde sin virksomhed i Valby, tror vi nok med den kendskab vi har til ham, at vi kan udtale de lyseste forhåbninger om at han og hans folk vil kunne løse den opgave der stilles dem.

Så at Valby borgere kan sove roligt og i tryghed.

København 6. november 1906.

Dødsfald. 

I en alder af omtrent 78 år er fhv. praktiserende læge i Snertinge ved Holbæk Christen Harpøth afgået ved døden.

Dr. Harpøth var født den 23. december 1828 i Falslev ved Mariager hvor hans far var sognepræst. Privat dimitteret blev han student 1849 og gav sig derpå ind på medicinens studium som han gentagne gange måtte afbryde idet han 1853 fungerede som koleralæge i København og Valby under den store epidemi, og det følgende år var underskibslæge på fregatten "Tordenskjold". Umiddelbart efter at have absolveret sin embedseksamen tog han tjeneste i søetaten, var derpå en tid lang kandidat på Almindelig Hospital og nedsatte sig 1858 i Snertinge ved Holbæk. Det følgende år flyttede han til Faurboe, men vendte snart efter atter tilbage til Snertinge hvor han praktiserede fra 1863 til for nogle år siden og hvor han oparbejdede en meget betydelig virksomhed.

Dr. Harpøth var en meget dygtig og samvittighedsfuld læge der var overordentlig afholdt af sine mange patienter, blandt hvilke han efterlod et stort savn, da han for nogle år siden trak sig ud af sin praksis og flyttede til Frederiksberg hvor han nu er død.

Nationaltidende 17,. november 1906, 3. udgave.

Sølvbryllup. En mangeårig partifælle, murer Martin Madsen med hustru Magdalene, f. Spangenberg, Langgade 81, Valby, fejrer i morgen deres sølvbryllup. Madsen er meget afholdt indenfor kammerater og partifæller, og har i mange år været formand ved forskellige store arbejder, og tillige haft flere tillidshverv i sin faglige forening, hvoraf han har været medlem fra dens oprettelse. Kollegerne ønsker alt godt for sølvbrudeparret.

Social-Demokraten 24. november 1906.

Børnepolikliniken.

Et besøg i konsultationstiden.

Det er nu akkurat en måned siden, den nyeste udvidelse af “Bangs Virksomhed", børnepoliklinikken i Valby åbnedes. Og lykkeligvis har denne fortrinlige virksomhed også fået den søgning, som dens stiftere havde grund til at håbe. Der har siden poliklinikken åbnedes den 31. oktober, været 128 små patienter hvoraf størsteparten er mødt til flere konsultationer. Selvfølgelig er det mest folk i kvarteret der kommer med deres børn, men klinikken har dog også haft patienter fra andre dele af byen.

Som vi har nævnt i tidligere artikler, er der også konsultation for sunde børn, råd og vejledning angående børnepleje og lignende, der kan være til gavn for mange mødre.

Det er naturligt at denne del af virksomheden ikke har været så meget sagt; det vil så vare nogen tid inden det læres, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Der har dog været 5 mødre der trofast er kommet med deres børn, har fået dem vejet og fået anvisning til pleje. Forhåbentlig vil de børn, der nu bringes til Poliklinikken som syge, også vedblive at stå under dens kontrol, når de bliver raske.

Vi aflagde i lørdags efter tilfældig indbydelse fra børnepoliklinikkens og hospitalets læge, hr. Fabricius Bjerre, et besøg derude, og havde den glæde at overvære konsultationerne. Der var et par mødre som kom med deres spæde børn, ganske små børn på 3 -4 uger; det ene havde halsbetændelse, og fejlede ellers ikke noget; det andet var et lille svageligt barn hvis mave ikke var i orden. Men maven blev skyllet ud efter alle kunstens regler, og moderen fik anvisning på barnets ernæring.

Der var et par småpiger med sår i ansigtet og i håret. De stod meget tålmodigt og lod sygeplejersken og den rare doktor fjerne forbindingen og klippe generende hårtjavser af, og så forsvandt de med glade ansigter ud til deres mødre i venteværelset.

En lille dreng havde fået et fingerled revet af  i en cykles tandhjul. Han klynkede lidt, da lægen pillede forbindingen af, og hylede lidt mere, da sygeplejersken lagde jodomslag på; men så dog ud til at være ganske tilfreds med tilværelsen, da han med huen i hånden listede ud ad døren.

Der var mange flere børn derude. og alle så de glade og taknemmelige på deres gode venner, lægen og sygeplejerskerne, og på deres faderlige hjælper, hr. Bang, som har et lille venligt ord til hver, og hvem de alle kender.

Tilskuer.

Aftenbladet (København) 4. december 1906

Garveriarbejder Preuss' 2-årige datter faldt i går ud af et vindue fra 3. sal i ejendommen nr. 5 på Rughavevej. Døende blev barnet bragt til Bangs Børnehospital i Valby.

Dannebrog (København) 18. december 1906.

Valby Tidende nr. 186, juli-oktober 1906

Ulykke.

På den store nybygning hjørnet af Valby Langgade og Gl. Jernbanevej skete i går eftermiddags et stygt ulykkestilfælde. Ved at henkaste en stabel mursten på stilladset, gled en af disse udenfor og ramte murer Pedersen, Nygade 1, Valby i hovedet. Bevidstløs bragtes den tilskadekomne til hospitalet.

København 13. juli 1906.

Solstik.

En tømrer A. Hansen fra Valby Langgade 21 blev i går i Reventlowsgade ramt af solstik og styrtede bevidstløs til jorden.

En tilkaldt læge lod ham befordre til hospitalet.

Dannebrog (København) 20. juli 1906.

Folkeliv i Søndermarken. Social-Demokraten 23. juli 1906.

Kaniner i Zoologisk Have.

Valby lokalforening af “Foreningen til Kaninavlens Fremme i Danmark" åbnede i går sin udstilling i Zoologisk Have. Den er beliggende på sportspladsen, og der er fri entre.

Det er noget siden, der stod gny af kaninavl, men man må derfor ikke lade sig forlede til den opfattelse, at sagen stagnerer. Kaninavlerne formerer sig ganske vist ikke i samme grad som kaninerne, men de har dog en forening med ca. 1500 medlemmer i ca. en snes lokale afdelinger.

Blandt disse synes Valbyafdelingen, hvis formand er tilskærer Lundgren, at være en meget trivelig forening, og den udstilling, den har åbnet i hr. Schiøtts have, står over, hvad der hidtil er budt det højtærede publikum. De gode Valbymænd har også mødt megen velvilje både hos havens direktion og hos andre velyndere af kaninsagen. Således har hr. Carl Aller og elektropletfabrikant Drewsen skænket præmier, som er udstillede i bureauet, og borgerrepræsentant Jønson har lånt udstillerne dekorationer.

De første kaniner, man lægger mærke til, er fritløbende. Man har overladt dem området omkring vandbassinet, og de er yderst vævre. Men varieteterne må studeres i de særlige bure. Der er de belgiske kæmpekaniner som optræder i forskellige farver, lige fra sort til hvid og fra blå til gul. Trods deres størrelse er de ikke så gode slagtedyr som sølvkaninerne der tilmed er hurtigt voksende, hårdfør og frugtbar. De føder sorte unger som efter et par fældninger får den smukke sølvgrå farve.

Man kan købe en hel kanin familie for 25 kr. Men det må udtrykkelig bemærkes at der er kaninhunner med stor avledygtighed som i pris kan løbe op til både 50 og 100 kr.

Blandt de 100 udstillede racer gør den franske vædder med de lange, nedhængende ører krav på opmærksomhed. Ørenes længde er kendetegn på fremragende egenskaber. En unge koster 3-5 kr. og er betydelig dyrere end sølvkaninunger der kan fås for 1 a 2 kr.

Til hæder for vort land er der også en dansk kaninrace, og danskerne har en meget fremskudt plads. De er både hårdføre og frugtbare, og de er alligevel uskyldshvide med store kønne øjne. Ved krydsning mellem en dansker og en anden nobel nationalitet kan der fremkomme eksemplarer af enestående finhed. Der er en i "det danske" spekulerende vognfører som med sine kaniner har foretaget et komplet sejrstog på alle udstillinger.

Af almindelig interesse er det at oplyse at kaninsagen har udsigt til stor fremgang hos vore husmænd. Kærhave Husmandsskole har oprette avlscentre og dermed understreget betydningen  af kaninavl i de små hjem.

Hvad kaninen er værd vises i øvrigt på udstillingen hvor man hver dag kan se friskslagtede dyr, og hvor pelsværk og klædningsstoffer af kaninskind fortæller om alsidig udnyttelse af avlen.

Udstillingen har tombola.

Islænderne besøgte i går Zoologisk Have hvor de vistes om af direktør Schiøtt.

A. C. M.

Social-Demokraten 28. juli 1906.

Kaninudstilling.

I dag åbnes i Zoologisk Have på udstillingspladsen en kaninudstilling, arrangeret af Valby Kaninavlerforening. Udstillingen omfatter alle arter af kaniner og bliver meget righoldig. Til udstillingen er knyttet en skindudstilling der viser, hvorledes skindene kan anvendes både som pelsværk og til genstand i hjemmene. Udstillingen omfatter ikke mindre end 124 numre, hvoraf sølvkaninen udgør 54 nr. Blåbæveren, franske væddere, belgiske kæmpekaniner og angorakaninen er ligeledes repræsenteret, ligesom redskabet og andet til kaninavl hørende ting vil forefindes. Der fordres ingen særlig entre, enhver af havens besøgende har adgang. Foreningen søger sine udgifter dækkede ved afholdelse af en tombola, hvortil der af velyndere er skænket gaver, ligesom der af medlemmerne og andre er skænket 30 kaniner og en del duer. Foreningen sætter nu sit håb til, at mange vil beære den med deres besøg og derigennem gøre sit til at den må have glæde af sine anstrengelser for at gøre den så smuk og fyldig som mulig.

Foreningens formand, tilskærer H. Lundgren, Kløverbladsgade 2, Valby og dens sekretær, assistent E. Søderberg, Langgade 35, Valby giver beredvillig alle oplysninger udstillingen vedrørende.

Social-Demokraten 27. juli 1906.

J. P. Nielsen, Viktualier & Delikatesser. Valby Langgade 81 (Kammahus).

Mislykket bedrageri. Valby Svineslagteris gamle jern.

En flere gange straffet person ved navn Valdemar Henriksen indfandt sig i går på Valby Svineslagteri og henvendte sig til forvalteren med forespørgsel fra firmaet Levin og Sønner i Ryesgade om det var der han skulle hente noget gammelt jern.

Jo, det var rigtig nok, svarede forvalteren, og Henriksen gik derpå efter en vogn og et par mænd som skulle hjælpe ham.

Jernet blev læsset på vognen, men under pålæsningen blev forvalteren mistænksom idet han ikke fandt firmaet Levins navn på vognen.

- Det er vel til Levin og Sønner? spurgte han endnu engang, og Henriksen svarede: Selvfølgelig!

Alligevel telefonerede forvalteren til firmaet, men da han ikke fik nogen klar besked, lod han Henriksen køre med jernet, mens han selv fulgte efter i passende afstand.

Det viste sig snart at Henriksen kørte en ganske anden vej end til Ryesgade, og forvalteren gik da atter i lag med ham, men han klarede sig med at det først skulle vejen på en vejerbod i Rantzausgade.

Herude læssede de imidlertid hele ladningen af hos en jernkræmmer. Så blev henriksen anholdt af en betjent og tilstod at det hele var overlagt bedrageri.

Folkets Avis - København 12. august 1906.

Den langsomme ambulance. En dårlig ordning i Valby

Der skete forleden en alvorlig ulykke på Ålekistevej i Vanløse, idet en tjenestepige faldt af en vogn og forslog hovedet så slemt, at der indtrådte en hjernerystelse.

Vi påtalte i den anledning, at der hengik tre kvarter, inden Valby ambulance ankom til ulykkesstedet og kunne køre den tilskadekomne til Kommunehospitalet, og vi oplyses nu om at det ingenlunde er noget enestående tilfælde på Valbyambulancens langsomhed.

For nogen tid siden blev der således telefoneret efter ambulancen til Søholmgård på Roskilde Landevej, hvor en tjenestekarl var faldet ned fra høstænget. Til trods for at det var en søndag morgen, tog det dog 35 minutter inden ambulancen kørte ud. Den tilskadekomne var da også død, før man nåede til hospitalet med ham.

Nogen tid efter faldt en tømrerlærling ned fra en bygning på hjørnet af Jernbanevej og Langgade Der blev straks telefoneret efter ambulancen, men i stedet for kom en politibetjent og skulle syne den tilskadekomne for at se om det nu også var nødvendigt at lade ambulancen komme, da den jo ikke skulle køre til nar, som betjenten udtalte. I dette tilfælde varede det 25 minutter inden ambulancen kom, skønt der kun var et minuts gang fra vognens staldplads til ulykkesstedet. 

Men af skade bliver man jo klog, og da der nogle dage senere indtraf en anden ulykke på samme sted ved at en mand fik en mursten i hovedet, ringede formanden ikke til Valby-ambulancen, men til Frederiksbergs som mødte 6 minutter efter og tog sig af den tilskadekomne.

Nu kan man ikke lægge vognmanden noget til last, for han bliver ikke betalt derfor og er ikke pligtig at have hest og kusk i beredskab når en ulykke indtræffer.

Men det er selve ordningen der er dårlig, og Valby og omegn har grund til at være i høj grad misfornøjet med den.

På Valby Brandstation står der altid 4 heste parat til udrykning, men hvorfor har man da ikke ambulancen stående der og benytter disse heste?

I de 13 måneder Valby har haft sit eget brandvæsen har der vist kun været en mindre ildebrand og en falsk alarm, mens der i en mængde tilfælde har været brug for en hurtig ambulance.

Det eneste naturlige og forsvarlige ville da være at opstalde ambulancen på brandstationen ligesom man gør i København og på Frederiksberg,

Som det er nu, hvor de tilskadekomne må ligge og forbløde i halve timer, mens der ventes på ambulancen, er det ikke så lidt af en skandale.

Folkets Avis 12. august 1906.

Glarmester, Gammel Jernbanevej 1.

En tyvehule i Valby. Opdageren fulgt efter tyveknægten.

På Vesterbro traf en opdager i går en ofte straffet tyveknægt Hans Nielsen som i den senere tid har opholdt sig uden for politiets virksomhed. Opdageren fulgte efter ham helt ud til det yderste Valby hvor Nielsen forsvandt i en ejendom.

Ved at undersøge huset fandt betjenten et vældigt tyvelager og foruden Nielsen to andre gamle tyveknægte, Lauritz Andersen og H. P. Christiansen. De har i lang tid plyndret marskandiserbutikker om natten og havde samlet sig en lun rede med mange dyre koster.

Folkets Avis - København 2. september 1906.

Valby Langgade 10. Nybyggeri i 1906. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ny børnepoliklinik.

Onsdag den 31. oktober kl. 10 fm. åbner "Bangs Børnehospital" en gratis poliklinik for børn af ubemidlede forældre. Den nye poliklinik der får lokaler på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4 i Valby, vil ikke alene yde konsultation for syge børn, men tillige hvad der er nyt herhjemme, give vejledning i pleje og behandling af sunde børn.

Hospitalets læge, Einer Fabricius-Bjerre, vil forestå poliklinikken.

Dannebrog (København) 14. oktober 1906.

Brandstiftelse.

Natten til i går blev der to gange ved velordnede bål forsøgt brandstiftelse i en nybygning på Valby Langgade. Brandvæsnet måtte begge gange slukke ilden. Sagen er overgivet til politiet.

Dannebrog (København) 17. oktober 1906.

Valby Tidende nr. 185, april-juni 1906.

Opførelse af arbejderboliger ved Valby Gasværk.

I borgerrepræsentationens møde i aften foreligger der forslag fra Magistraten om udskrivning af en offentlig konkurrence til opførelse af arbejderboliger ved Valby Gasværk.

Forinden Magistraten er skredet hertil, har den ladet udarbejde to forslag. Det ene af arkitekt Fussing, det andet af arkitekt Heinrich Hansen.

Arkitekt Fussings projekt omfattede 9 bygninger, indeholdende 40 tre- og 56 toværelses lejligheder, og den samlede udgift ved opførelsen, iberegnet grundarealet til en pris af 50 øre pr. kv.-alen, androg ½ mill. kr. Da indtægterne imidlertid ikke kunne kalkuleres højere end til 23.200 kr., hvad der efter fradrag af 8200 kr. til vedligeholdelse, administration m. m. kun repræsenterede 4,64 pct. af anlægsomkostningerne, mente Magistraten ikke at kunne anbefale dette projekt.

Magistraten har derefter ladet arkitekt Heinrich Hansen udarbejde et andet, ændret forslag, hvorefter de fleste villaer er fjernede og lejlighederne samlede i større huse. Det er derved lykkedes at fremskaffe et projekt, som efter Magistratens mening løser opgaven forretningsmæssigt, og selvom det næppe vil kunne anvendes ganske, som det foreligger, så er det dog vist, at sagen lader sig gennemføre med udsigt til, at kommunen kan få fuld rente af sine penge.

Dette projekt har været forelagt arkitekt Fussing, men efter dennes stærke kritik drister Magistraten sig ikke til at arbejde videre på det givne grundlag.

Magistraten har derefter ment det rettest, at der udskrives en offentlig konkurrence, og at der udsættes 4 præmier, 1 på 1000 kr., 1 på 800 kr. og 2 på 400 kr., og at der yderligere bevilliges 1900 kr. til udgifter ved sagens forberedelse.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. april 1906

Valby. En gammel mand rides ned.

Sportsrideklubbens væddeløb i går ude på Valby Fælled havde samlet en mængde interesserede tilskuere.

En tysker, grosserer Schmahl, der for første gang deltog i sportsrideklubbens løb, vandt overlegent de to af de tre løb.

I sidste løb hændte der et uheld, idet premierløjtnant Jessens brune hoppe "Geisha" faldt ned i et hul og styrtede; rytter og hest slap dog godt fra faldet. De fortsatte løbet, men kom ind som afgjort nummer sidst.

En ældre mand der havde vovet sig ind på banen, blev redet ned af en af hestene, og en lægevagtstationsvogn måtte køre ham til hospitalet.

Blandt de notable tilskuere der overværede løbet, må nævnes den meget omtalte fru Albert Jessen, selvfølgelig til hest, kammerherre Otto Scavenius, general Hegermann-Lindencrone, dr. Krak m. fl.

Aftenbladet (København) 14. maj 1906.

Korups Have. Restauratør P. Henriksen, ejeren af det bekendte traktørsted i Valby, har af trafikministeriet fået tilladelse til at åbne en indgang direkte fra Søndermarken til haven. Dette vil navnlig være en betydelig lettelse for de mange som medbringer madkurve og spiser på plænerne i Søndermarken, når de vil hente et eller andet drikkeligt fra restauranten.

Dannebrog (København) 6. juni 1906.

Elektricitet i Valby og Sundby.

Magistratens forslag om elektricitetsforsyning til Valby og Sundbyerne fremlagdes og anbefaledes i Borgerrepræsentationens møde i aftes af borgmester Marstrand. Vedtoges det, øvrigt ikke i detailler gennemarbejdede forslag, ville man endnu i år kunne forsyne Valby i den krævede udstrækning. Det var en langt bedre ordning end den der i fjor var på tale. og man havde en pligt til at skaffe beboerne i Sundbyerne elektricitet, da de ellers ønskede selv at lave et værk. Der ville nok blive brugt de for rentabiliteten nødvendige 3.000 lamper i Valby og 3.500 i Sundbyerne.

Rump kunne anbefale dette forslag væsentlig med samme begrundelse som borgmesteren. Han anså det for aldeles givet, at man måtte bygge et stort elektricitetsværk senere. men det ville ikke foregribes ved denne sag, hvorfor han foreslog at sende denne direkte til 2. behandling. Han fandt det dog nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, fx om hvorvidt elektriciteten skulle sendes ud til befolkningen som 110 eller 220 volt. Det kunne nemlig være tvivl underkastet, om man ikke her skulle gå tilbage til 110. Bevillingerne til transformatorer og til det sekundære net kunne man godt sende i udvalg, samtidig med at man lod resten af bevillingerne passere direkte til 2. behandling.

Duurloo takkede borgmesteren for hans imødekommenhed til at fremme denne sag hurtig: det ville også være en stor skuffelse, om den ikke gennemførtes så betids, at man fik lyset inden den mørke tid. Han havde intet imod den af Rump foreslåede deling; men det gjaldt om at blive færdig inden sommerferien.

H. C. V. Møller kunne ganske slutte sig til de to foregående talere. Dog ville han gerne have hele sagen til en hurtig udvalgsbehandling, da han også havde sine betænkeligheder vedrørende det primære ledningsnet. Han var ikke sikker på, at der ikke kunne gås noget mere økonomisk frem med dette. Der kunne i hvert fald spares opbrydning af 5-6.0000 fod gade ved en anden og ham angiven linjeføring. 

Howitz fandt del upraktisk at forsyne de to sydligste kvarterer fra den nordligste kraftstation. Her måtte være en fejl, så meget mere, som vestre elektricitetsværk ligger midt imellem.

Ebert skulle for Sundbyernes vedkommende takke, fordi det nu var blevet alvor med denne sag, skønt han var lidt betænkelig ved kravene om udvalgsbehandling. Han ville anbefale Rumps forslag om en deling af sagen.

Borgmesteren skulle hurtigst muligt få de ønskede oplysninger, men bad om lov til at udsende skrivelsen om, hvem der ville have lamper, selvom man ikke blev færdig før sommerferien.

Rump fandt Kellers grunde så gode, at han måtte slutte sig til ønsket om at få også det primære ledningsnet prøvet i udvalg. Han var dog vis på, at Sundbyerne nok skulle få elektrisk lys til vinter.

Udvalgshenvisningen vedtoges derefter som foreslået af Rump og H. C. V. Møller. 

Nationaltidende 12. juni 1906.

Styrtet ned fra 3. sal.

En 16-årig tømrerlærling, Oluf Johansen, Marstalsgade 29, styrtede i går eftermiddag ned fra 3. sal på en nybygning på hjørnet af Valby Langgade og Gammel Jernbanevej. Han knust bækkenpartiet og pådrog sig flere forskellige læsioner. I en ambulancevogn kørtes han til Kommunehospitalet.

Folkets Avis - København 20. juni 1906.

Stort nyt spinderi i Valby.

Aktieselskabet Vejle Bomuldsspinderier i Vejle har ved direktør P. Løjberg, København og justitsråd Schiøtz i Vejle købt en dødsboet efter Jesper Bendtsen og afdøde enke tilhørende grund i Valby hvis areal er ca. 8½ td. land. Overtagelsen sker straks, og opførelsen af det nye spinderi vil straks blive påbegyndt.

Social-Demokraten 23. juni 1906.

J. P. E. Hartmanns Alle 14B.

St. Hansfest i Valby.

I Arbejdernes Byggeforening i Valby afholdes i dag en sankthansfest af en ret original karakter. Festen arrangeres af villabyens egne beboere ved en lokal forening "Ekko" hvis medlemmer alle er hjemmehørende i villabyen. Midtpunktet for festen bliver forsamlingsbygningen i Hartmanns Alle i hvis festsal der arrangeres teater- og varieteforestillinger med Tivolis nye Pjerrot hr. Petersen som vært. 

Udenfor bygningen vil friluftsfesten finde sted i og ved det 2 tdr. land store haveanlæg der omgives af de mange pyntelige arbejdervillaer. Her bliver koncert af et hornorkester skiftevis med sang af et kor på 35 mand. Desuden opstilles boder og telte med forskellige bazarer og spil, ja end ikke en gammel landsbykro vil mangle.

Ved midnat bliver afbrændt et fyrværkeri af fyrværker Larsen, og festen slutter med et sommerbal i salen. Festen er offentlig og entreen er gratis allerede fra kl. 4.

Det er af villabeboerne lagt et stort arbejde i det hele arrangement, hvis ledere bør se den største tilslutning til denne ret originale sommerfest i villabyen.

Social-Demokraten 24. juni 1906.

Valby Tidende nr. 184, januar-marts 1906

De 4 naturalister i Valby. Et minde fra firserne

Forfatteren Johannes Jørgensen giver i sidste hæfte af “Tilskueren" følgende billede fra 80'ernes bevægede dage, hvor naturalismens flora var på sit højeste.

... Vi var jo fire, der i det mindeværdige, nu allerede så fjerne år 1884 - som Stuckenberg en gang i et brev har udtrykt det - “fandt hverandre bag ét og samme plankeværk". Af disse fire er to døde, Oscar Madsen og nu Stuckenberg; to lever Sophus Claussen og den, der skriver disse linjer.

Det var betegnende, at Stuckenberg syntes, vi havde fundet hverandre “bag et plankeværk". Vi ville jo være skribenter alle fire, og tidens strengeste naturalisme var vort kunstneriske ideal. Vi var vakte af Georg Brandes, påvirkede af Jacobsen, Skram og Schandorph, uddannede ved Læsningen af de store russere og de store franskmand - Turgenjew, Dostojevsky og den Tolstoj, som skrev “Anna Karenina", Beyle, Mérimer, Zola og brødrene Goncourt. Vi fik dengang en opdragelse i virkelighedssans og virkelighedsrespekt. som blev bestemmende for os livet igennem, og ingen af os har haft sin gang på senere tiders poetiske marmortrapper med hysteriske roser nedover. Da vi alle var ganske unge -  Stuckenberg, den ældste af os, var i efteråret 1884 lige fyldt de 31 - var vore anlæg for menneske-iagttagelse endnu ikke synderlig udviklede.

Derimod var vi ivrige selviagttagere, som drev den psykologiske sjælsoptrævling med raseri, ja, indtil desperation, og vi var naturiagttagere, naturelskere, naturvandrere, hvem intet træk, ingen nok så ubetydelig skiftning i den store moders ansigtsudtryk var fremmed. Den danske, den sjællandske, eller fynske, den københavnske, svendborgske eller nyborgske natur var det, vi elskede, og et steds så højt, at vi aldrig følte noget savn eller nogen længsel hverken efter blå bjerge eller venetianske kanaler. Et plankeværk i nærheden af Valby var os virkelig kærere end alle Italiens marmorpaladser tilsammen - et plankeværk eller et gammelt skur, gråt og forfaldent af mange somres sol og mange vintres regn, sådan som den maler, i hvis billeder vi helt genfandt vor egen følemåde, Albert Gottschalck, elskede dem og malede dem. Der var hos ham som hos os samme nøgterne følsomhed, samme rige stemningsliv i anledning af de tilsyneladende uanseligste ting. Vi mødte i hans ofte løst henkastede, men altid så dybt bevægede billeder hele vort eget forhold til Danmarks flade land og grå himmel, og de piletræer, vejrmøller og kålmarker, han malede, og som vi så gerne hænge op paa vore vægge, var os kærere end tik Bøcktin’ske cypresser, laurer og marmorvillaer.

Bag et plankeværk, et godt, gammelt, gråt plankeværk i et landskab af grønne, ensomme strandenge, med smalle vandrender igennem, stubmøller her og dér, en fjern strimmel Kallebodstrand og over det hele en høj, stygrå, urolig himmel var det derfor sikkert nok, vi havde vort åndelige hjem, vort bedste mødested. Triste, tungsindige, dødsens sørgmodige, fortvivlede til selvmord kunne vi alle være og var det tit nok. Men som Gottschalck en dag på sin knappe måde udtrykte det - “når man havde taget livet af sig, kunne man jo ikke gå i Valby og male”. Altså blev han i live - og vi med ham. 

Lolland-Falsters Stifts-Tidende 5. januar 1906.

Valby uden borgerrepræsentant.

I afholdshjemmet "Skovly" i Valby afholdtes der i går et stort møde om indlemmelsessagen.

For at blive de mange oppositionsstemmer fra Valby kvit i år, har ministeriet som bekendt besluttet at udskyde indlemmelseslovens revision til næste rigsdagssamling, og Valby kommer da nok i flere måneder til at stå uden repræsentation i Borgerrepræsentationen.

Som talere mødte P. Knudsen, Jønsson og læge Duurloo der alle rådede valbyboerne til at slutte sig sammen om demokratiets program og kandidater.

Folkets Avis - København 29. januar 1906.

Nutidigt foto af J. P. E. Hartmanns Alle 14 B. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fastelavnsløjer i Valby.

I dag afholdes fastelavnsløjer i Valby og Omegns Byggeforening med tøndeslagning, uddeling af præmier og varieteforestilling om aftenen i forsamlingsbygningen i Hartmanns Alle. Festen tager sin begyndelse kl. 2

Social-Demokraten 25. februar 1906, 2. udgave.

Barnefødslen i Valby. Moderen dømt.

For 4 måneder siden fødte en 21 årig pige, Bertha Johanne Winther, der tjente som bagerekspeditrice hos bagermester Charles Andersen, Langgade 37, Valby, et barn i dølgsmål.

Et par dage efter fandt fru Andersen barnet i en lille pakke, skjult oppe på pigens værelse.

Bertha blev arresteret og tilstod at hun havde født i dølgsmål, men hun påstod meget bestemt at barnet var dødfødt.

Meget talte dog imod denne forklaring, og ved obduktionen af liget på Sct. Johannes-Stiftelsen kom man da også til det resultat at barnet havde været levende ved fødslen.

Efter dette skulle man tro at den ulykkelige unge moder havde en hård straf i vente, men kriminalretten har til formiddag idømt hende 4 måneders fængsel på sædvanlig fangekost. Altså må man betragte Bertha som renset for mistanken for at have ombragt barnet med vilje.

Folkets Avis - København 25. februar 1906.

TIlskadekommen på Valby Gasværk.

En arbejdsmand fra Ny Carlsbergvej der trillede jord til et skinneanlæg på Valby Gasværk, faldt i går middags flere alen ned ad en skråning og fik børen over sig. I ambulancen bragtes den tilskadekomne til kommunehospitalet. Han havde fået brystet en del forslået, men kvæstelserne var heldigvis ikke af nogen farlig art, og han førtes derfor efter endt lægebehandling til sit hjem.

Social-Demokraten 8. marts 1906.

Skattenægteren Fleinert. Revolvertruslerne.

Derefter påbegyndte Højesteret den i sin tid i bladene meget omtalte affære mod prokurist Fleinert i Valby, der nægtede at betale den skat, han var ansat til, og da fogden indtraf for at gøre udlæg, truede denne med en revolver. Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Fleinert var utilfreds med den til skatteberegningen for 1994-95 gjorte ansættelse af hans indtægt og formue og indankede sagen for overskatterådet. Dette meddelte imidlertid den 28. sept. 1905, at det måtte have sit forblivende med den skete ansættelse. Fleinert hævdede stadig, at ansættelsen var urigtig, og da han tillige mente at være blevet hensynsløst behandlet af overskatterådet, undlod han at betale skattebeløbet for januar kvartal, ca. 29 kr., og dette havde trods Fleinerts protest til følge, at der i henhold til byfogdens kendelse af 4. juni s. å. blev foretaget udlæg i en buffet hos Fleinert. Denne, der også havde henvendt sig til generaldirektoratet for skattevæsenet og finansministeriet om sagen, men stadig uden resultat, besluttede nu at henlede offentlighedens opmærksomhed på affæren ved, når byfogden indfandt sig for at sætte sig i besiddelse af buffeten, at forhindre ham i at gøre dette ved trusler om vold. Fleinert var klar over, at han herved begik en strafbar handling, men netop af den grund anså han dette skridt for særlig egnet til at fremkalde den tilsigtede virkning.

Fleinert omtalte planen til sin ven Berg, og denne tilbød da at låne ham en revolver til brug i den omtalte hensigt på betingelse af, at Fleinert ikke ville benytte skarpe patroner, hvilket Fleinert lovede. Den julieftermiddag, da fogden ventedes til Fleinerts bolig på Kirkevej i Valby, indfandt Berg sig her, og anbragte 5 løse patroner i revolveren, som Fleinert skulle afskyde, hvis fogden ikke lod sig skræmme ved trusler alene. Berg affyrede et skud for at forvisse sig om, at de ingen skade kunne gøre.

Da nu underfoged Schjørring indfandt sig i forhaven ud for hovedindgangen til Fleinerts hus, lukkede Fleinert, der havde aflåst alle de ind til huset førende døre, et vindue op, og da Schiørring derpå meddelte, at han var byfogeden der kom for at sætte sig i besiddelse af buffetten og anmodede om at blive lukket ind, nægtede Fleinert at gøre dette og erklærede, idet han foreviste revolveren, at han med alle de midler, der stod til hans rådighed ville nægte fogden at komme ind. Schiørring spurgte derpå udtrykkeligt, om Fleinert ville skyde på ham, hvis han forsøgte at tiltvinge sig adgang, og Fleinert svarede bekræftende, idet han tilføjede, henvendt til den smed, der fulgte med fogden, at han vel ikke ville risikere sit liv for at tjene 59 øre, Fogden sendte så bud efter en politibetjent, men Fleinert erklærede, at han ikke ville give politiet adgang og eventuelt ville forhindre dets indtrængen ved at gøre brug af revolveren Da fogden ikke anså det for udelukket, at Fleinert virkelig ville gøre alvor af sin trussel, og da Fleinert i øvrigt havde erklæret sig villig til at komme ud og lade sig anholde, opgav fogden at få adgang til huset og nøjedes med i et lysthus i haven at tilføre protokollen det fornødne om det passerede. I lysthuset der havde Fleinert for øvrigt fremsat vin og cigarer for efter sin egen forklaring at give til kende, at det ikke var hans hensigt at behandle fogeder uden høflig! ! Den næste dag indbetalte Fleinert af egen drift sin skatterestance til rodemesteren.

Dette er i korte træk den mærkelige Fleinertaffære. Resultatet blev, at Fleinert for ved trusler om vold al have forhindret en embedsmand fra at udføre hans embedspligt, ved kriminalretten idømtes simpelt fængsel i 3 måneder og Berg for meddelagtighed samme straf i 1 måned, Fleinert appellerede til Højesteret, hvor den forelagdes i dag.

Som aktor mødte højesteretssagfører Dietrichson. Han mente, at da Fleinert ved kriminalretten var idømt den mildest mulige straf for sin optræden, måtte grunden til, at han havde appelleret antagelig alene være lyst til at vække endnu mere opsigt og forsøge at spille en martyrs rolle. Aktor refererede sagens nærmere omstændigheder i overensstemmelse med ovenstående og oplyste, at Fleinert, inden han udførte sine revolvertrusler havde forhørt sig hos en sagfører om, hvad dette kunne koste. Aktor nedlagte sluttelig påstand på den indankede doms skærpelse eller stadfæstelse.

Defensor var højesteretsadvokat Hindenburg. Han fremhævede det påfaldende i, at mens Fleinerts broder på grund af det dårlige år i brødrenes forretning ikke ansattes skat for 1904-05, gik man helt modsat frem overfor prokurist Fleinert, som dog havde en væsentlig del i samme forretning. Herved var Fleinert utvivlsomt blevet materielt forurettet  Hvad selve, trusselsaffæren angik, mente defensor ikke, at man kunde anvende 1. Stykke af § 98 om egentlig trussel om vold imod en embedsmand, men kun 2. stykke: “Lægges ellers nogen en embedsmand hindringer i vejen" o. s. v. Her var ikke tale om en reel og alvorlig ment trussel om vold, forbi Fleinert havde vist en revolver frem, som det ikke var hans agt at skyde med og som heller ikke kunne gøre skade. Ville man også kalde det for trussel om vold, hvis det havde været en chokoladerevolver? Fleinert ville faktisk ikke øve vold, men blot forhindre fogden i at trænge ind i sit hus. Han havde jo endog tilbudt at komme ud og lade sig anholde frivilligt. Fleinerts våben var ikke og kunne ikke have været benyttet, og defensor indstillede derfor Fleinert til lovens mildeste straf efter § 98 2. Stk.

Derpå indlades sagen til doms.

Denne blev en skærpelse af overretsdommen, nemlig en forhøjelse fra 3 måneders simpelt fængsel til 3 måneders fængsel på sædvanlig fangekost.

Nationaltidende 13. marts 1906.

Valby Kirkevej 14. Fleinerts bolig. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Elektricitet i Valby

En del villaejere i Valby androg for nogen tid siden magistraten om at få elektricitet fra Københavns kommunale værker, eller om at det måtte tillades Frederiksberg Elektricitetsværk at forsyne de pågældende villaer, hvis København ikke mente at kunne levere elektriciteten.

Der blev i den anledning nedsat et borgerrepræsentationsudvalg. Da det frederiksbergske selskab ikke kan gå ind på de betingelser som Københavns Belysningsvæsen stiller, mener udvalget at Københavns Kommune selv skal overtage forsyningen og i den anledning forlænge de elektriske ledninger fra Vesterbrogade ved Vesterfælledvej gennem Rahbeks Alle til Valby. Udgifterne ved disse anlæg anslås til 42.000 kr.

Nationaltidende 16. marts 1906.