Protestmøde i Valby.
Onsdag aften afholdtes i Valby Kro et af Valby Grundejerforening og Socialdemokratisk Forening indvarslet protestmøde. Anledningen til dette protestmøde er i korthed følgende: I Valby Sogneråds sidste møde forelå et fra Valby Grundejerforening indgivet andragende om en udvidelse af rådet med 2 medlemmer. Rådet forkastede imidlertid efter en længere diskussion med 5 stemmer mod 4 - ved hvilken lejlighed formanden, fabrikant Kühles stemme gjorde udslaget i andragendet. I stedet for var der i sognerådet stemning for at engagere en fast ingeniør, som kunne lede det tekniske arbejde hvortil krævedes sådanne sagkundskaber, som sognerådets medlemmer ikke kunde være i besiddelse af.
Socialdemokratisk Forening satte sig derpå i bevægelse for at få sammenkaldt et protestmøde angående denne sag, og i sit sidste møde sluttede den hidtil upolitiske Valby Grundejerforening sig hertil, da den følte sig krænket over sognerådets svar, som forekom den kort og afvisende.
Onsdag aften afholdtes altså protestmødet, hvortil alle sognerådsmedlemmerne var indbudt, og henad kl. 9 havde der forsamlet sig en stor mængde mennesker i Valby Kro.
Smedemester Eriksen valgtes til dirigent. Han gav straks ordet til grundejerforeningens formand, købmand Sørensen, der kort refererede sagen. Derefter fik Socialdemokratisk Forenings formand Sigvald Christensen ordet. Hele hans tale formede sig som et angreb på sognerådets forretningsforhold og navnlig på fabrikant Kühles ledelse af møderne. I heftige ord ankede han over, at sognerådet ikke var gået med til den foreslåede udvidelse, og sluttede med at sige, at der muligvis ville blive sat en adresse i gang, som så ville blive forelagt sognerådet som et eklatant bevis på, at borgerne ønskede udvidelsen.
Fabrikant Kühle tog derpå ordet og udtalte først, at dette protestmøde havde forbavset ham i høj grad. Han var altid villig til at drøfte kommunale forhold med byens borgere, men i dette tilfælde havde de to foreninger handlet lidet hensynsfuldt imod sognerådet ved med store plakater at indvarsle til et protestmøde, så meget mere som de sager, der var genstand for protesten, aldeles ikke var af den art, at det var værd at gøre et så stort nummer ud deraf. Derefter gennemgik fabrikant Kühle udførlig sagens sammenhæng og påviste fyndig og klart de grunde, der havde bestemt sognerådet til at handle, som det havde gjort. Han godtgjorde, at ansættelsen af en fast ingeniør ville være en besparelse for kommunen, og hvad udvidelsen med 2 nye medlemmer angik, var sognerådet principielt aldeles ikke mod en sådan udvidelse, men denne burde stå i forhold til byens udvikling. Når den ordinære valgtid kom, kunne man tale om udvidelse, før ikke. Fabrikant Kühle sluttede med at sige, at de to foreninger havde gjort et forsøg på at intimidere sognerådet og havde begået et overgreb, som der absolut ingen grund var til, og som taleren nedlagde en alvorlig protest imod. Fabrikant Kühles tale der, skønt den overvejende del af forsamlingen bestod af socialister, hilstes med bifald, havde øjensynlig en beroligende Virkning.
Sigvald Christensen angreb atter Kühle, som imidlertid kraftig imødegik alle hans bemærkninger. Flere medlemmer af sognerådet havde ligeledes ordet, og den lange debat sluttede først sent med den uundgåelige resolution. Ved denne lejlighed var der endogså to, hvoraf den ene misbilligede et enkelt sognerådsmedlems stilling til forslaget, hvilket skulle stride mod hans givne løfter og de forudsætninger, hvorpå han var blevet valgt, og den anden protesterede i al almindelighed mod den af sognerådet trufne afgørelse af den foreslåede udvidelse og misbilligede ansættelsen af en ingeniør.
Begge resolutioner vedtoges enstemmig, men på dette tidspunkt havde rigtignok også halvdelen af forsamlingen forladt lokalet, og den tilbageblevne del bestod hovedsagelig af socialister.
Dagens Nyheder 17. juni 1898
En i Valby hjemmehørende vognmandskusk kom kørende ved havnen, da han pludselig styrtede ned fra kuskesædet. I faldet pådrog han sig en så betydelig læsion at hjernen beskadigedes til trods for at der ikke kunne påvises betydelige ydre sår eller brud.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1898, 2. udgave.
Cirkus i Valby.
I disse Dage er direktør, baron W. Knuth med sin ambulante cirkus ankommet til Valby hvor han for en stund har slået lejr, og i aftes fandt premieren sted, der overværedes af kendte københavnere foruden af en forholdsvis smuk brøkdel af den lille bys egne indbyggere.
Det er ingenlunde uinteressant at overvære en forestilling i en slig cirkus, der i sin embryoniske tilstand genkalder fornøjelige minder fra den hippologiske kunsts glade børneår, da menneskene måske var bedre. Artisterne utvivlsomt slettere end nu, hvor de optræde på kokostæpper i elektrisk belysning.
Den ambulante cirkus har sin egen charme. Ved indgangen modtages man af selskabets damepersonale, der allerede har iført sig de dragter, der skulle benyttes til programmets første nummer, men som benytter tiden til at yde billetsælgersken en som det synes, noget overflødig assistance. Manegen ligner et oprørt hav, hvor græstotter og savsmuld kæmper om herredømmet, og fra seksmands orkestret lyder en støjende musik, fra hvilken piccolo-klarinetten toner med en overlegen falskhed, som en kvinde kunne misunde den. Og over hele sceneriet kaster nogle petroleumslamper deres flagrende, usikre skær. Men just den primitivitet i arrangementet, der på intet punkt lider brist, giver forestillingen dens kolorit, giver billedet af en kunst, der kæmper sig frem ad landevejene for måske engang at sætte foden under eget bord på strøget i en hovedstad. I Cirkus Knuth findes, om end i noget indskrænket målestok, alt, hvad en cirkus rummer af specialiteter. Der er staldmestre, som underholde Publikum i dets eget uforfalskede modersmålklovner, der gør gode spring og siger dårlige vittigheder, skoleryttersker, der med ikke helt ulastelige afgangsbeviser har frekventeret den højere rideskole, en jockey der flot og dristig foretager sine spring på den usadlede hesteryg, ekvilibrister og ryttersker, som springer og danser på hestens panean.
Hertil kommer endda direktørens fremføring af frihedsheste, apporterheste og gastronomheste, hvilke sidste utvivlsomt må henføres under manegenyhedernes kategori, samt en hel lille ballet der udføres af fire unge damer i stærkt fodfrie kostumer.
Den lille, ambulante cirkus er vel et besøg værd. Der arbejdes i den med et liv, en friskhed og en uforknythed, som fortjener anerkendelse.
Cirkus Knuth er velset i provinserne. Den bliver ikke mindre fordi den nedrammer sine teltpløkke op mod hovedstadens grund.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1898, 2. udgave.
Cirkus Guillaume.
Som bebudet, åbnede cirkusdirektør baron Knuth i forgårs aftes en række forestillinger ude i Valby hvor den ambulante teltcirkus er rejst på en mark i nærheden af kroen.
Der er, trods den primitive "tillavning", et vist uforfalske, tilforladeligt præg over baronens cirkus. I hvert fald vil københavnerne som er vante til at nyde beriderforestillinger i større omgivelser, godt kunne more sig over en aften til forandring at køre ud til cirkus Guillaume med Valbysporvognen.
Baronen selv fremfører sin lille, men gode stald som bl.a.a rummer en hest der applauderer sig selv med hovene, en kunstpræsentation vi ikke erindrer at have set hos nogen af de store cirkusdirektører.
Endvidere råder Cirkus Guillaume over en ganske pudsig dansk dumme-Peter, en smuk parforcerytterske - mlle. Marietta - og en do. skolerytterske - frk. Steckel - samt et par unge mænd der foretager flinke smidighedsøvelser.
Til slut præsenteres baronens lille, men udsøgte ballet der viser sin færdighed i en hvirvlende champagnedans til de skrattende toner af baronens serbiske 6-mands orkester.
-- Cirkus Guillaume giver foreløbig forestillinger i Valby til midten af august måned.
Dannebrog (København) 30. juli 1898. Cirkus omtales også i Folkets Avis - København 1. august 1898.
Søndagens store ulykke.
En gynge med 8 mennesker styrter ned.
Søndagslivet og søndagsglæden medførte i går en stor ulykke ude i Valby. I Korups Have, hvor det ægte, gamle, frederiksbergske folkeliv florerer, blev glæden ved ottetiden brat afbrudt af en frygtelig hvinen og skrigen, der lød henne fra Kaffegyngen.
Mens dennes båd. hvori det sad 3 damer, 3 herrer og to små børn, var højt oppe i luften, gtk tovene, der holdt den, fra, og båden blev slynget langt væk og styrtede til jorden, hvor den splintredes.
En ung mand fik sin kind flænget slemt. Barnet, som han sad med på skødet, slap nogenlunde uskadt fra faldet; men hans kæreste faldt ud af båden og lige ned med ryggen over et stakit og blev liggende som død.
Den anden unge mand brækkede sin arm, mens de to af damerne slap nogenlunde let fra det frygtelige fald.
De blev alle liggende på jorden ude af stand til at røre sig straks, og da man ikke anede ulykkens størrelse. opstod der et frygteligt røre mellem publikum.
Man fik de tilskadekomne båret op i restaurationen, hvor Doktor Duurloo fra Valby anlagde foreløbige forbindinger og sendte begge herrerne og den mest medtagne dame til hospitalet.
Restaurator Andreasen har lejet såvel karrusellen som gyngen ud til samme mand, og om det end i første række må påhvile denne at se efter om gyngen er sikker, må hr. A. dog også bære en del af ansvaret for hvad der findes i hans have.
Her viste det sig bagefter, at det var selve gyngen, som var pilrådden. Vi håber, at denne sørgelige ulykke må give anledning til et almindeligt eftersyn af gyngerne i haverne på Frederiksberg
Folket Avis - København 1. august 1898.
Valby i skræk.
En hel tyvebande. Talrige indbrud.
Valby befinder sig i disse dage i en tilstand af skræk og ophidselse. Man har kun ét samtaleemne om dagen og kun én drøm om natten - den tyvebande som for øjeblikket gør byen usikker, og som ikke synes at ville indstille sin virksomhed før hele byen er hjemsøgt.
Det begyndte torsdag nat hos konsul Brøndsted. Tyven var lykkelig og vel komne ind i entréen, hvor de - Gud ved af hvad grund - havde skåret rullegardinerne ned. Ved den herved forårsagede støj vågner pigen og viser sig i døren. Det er ikke let at sige om pigen eller tyvene blev mest forfærdede ved at stå overfor hinanden. Et øjeblik stod de og stirrede på hinanden, og det var ikke pigen muligt at fatte sig så meget, at hun kunne gøre anskrig. Tyvene flygtede skyndsomst, men pigen så dog, at der var ikke mindre end 4 voksne personer.
Næste nat var de i Korups Have, hvor de tømte chokoladeautomaten. Andet var der ikke at stjæle.
Det dristigste kup gjorde de dog søndag nat hos tømrermester Petersen, Valhøjvej. Man havde her ladet et vindue stå åbent i stueetagen, hvilket viser, at man i Valby som regel føler sig tryg under det lokale politis varetægt. Tyvene krøb ind gennem vinduet og gik ind i sovekammeret hvor familien lå i tryg søvn. De får her fat i tømrermesterens benklæder ud af hvis lomme de tager en pung med 27 kr. - Selv uret, der lå på et bord ved siden af sengen, havde de dristighed nok til at snappe.
Fra sovekammeret gik de ud i køkkenet. Her stod levninger af familiens rigelige aftensmåltid, og de ubudne gæster gør maden ære. De spiser rub og stub, - deriblandt et fad med rødgrød. Efter det rigelige måltid synes de at have været været oplagte til løjer. En tallerken tykmælk, som de ikke kunne få bugt med, hældte de i en drengehue, og gafler og knive lod de svømme i tykmælken. Desuden foretog de sig andre ting, som det ikke sømmer sig at sige.
At Valby Politi efter alt dette har urolige nætter siger sig selv. Man lister om i stathaver og andre mistænkelige steder for at få spor på forbryderne.
Man udtaler det håb, at det itke er indfødte valbyer, men fremmede vagabonder, som forstyrrer den idylliske fred i pastor Ussings by.
København 8, august 1898.
Et af de karakteristiske huse på Valhøjvej, her nr. 15 (1897). Foto Erik Nicolaisen Høy.
Hængt sig.
Mandag eftermiddag hængte en i Valby boende 38 årig arbejdsmand Hans Olsen sig i sit hjem i St. Jørgensgade.
Årsagen til selvmordet er huslige bryderier, idet der var et mindre godt forhold mellem Olsen og konen. Han gik mandag morgen til sit arbejde på et teglværk i nærheden af Valby, men vendte atter tilbage ved frokosttid og begyndte at skændes med konen. Da han gik over til håndgribeligheder, forlod hun hjemmet, og da hun udeblev om middagen, hængte Hans Olsen sig på dørkarmen. Da de øvrige husbeboere hen på eftermiddagen fandt ham, sendtes der bud efter læge Duurloo, som synede liget hvorpå det kørtes til lighuset.
Der er 4 ukonfirmerede børn.
Social-Demokraten 10. august 1898.
Atter selvmord i Valby.
En slagterenke hængt sig.
Det er kun få dage siden arbejdsmand Olsen i St. Jørgensgade aflivede sig ved hængning, og dog har Valby atter i går et selvmord at opvise.
Det er en i samme gade boende ældre kvinde ved navn Stine Hertz der har taget sig af dage. Hun var enke efter slagtermester A. Hertz og kendt i hele Valby. I den seneste tid har hun haft vanskeligt ved at klare sig. Hun har haft et par pladser som husbestyrerinde, men hysterisk som hun var, blev hun hurtigt afskediget. Familien har derefter måttet forsørge hende. I de sidste dage led hun af forfølgelsessyge. Beboerne i ejendommen hørte i forgårs nat en klagende lyd fra gaden. Det var enken der stod og klagede sig fordi hendes tue var opfyldt af mennesker. Hun fik lov til at sove hos naboen. I går blev hun så liggende i sengen, og til en kone som ved middagstid bragte hende en kop to, sagde hun at hvis hun engang døde, så måtte der sørges for at hun ikke kom til at ligge i fattighusets lighus sådan som han der forleden hængte sig.
En time efter fandtes hun hængende, stiv og kold, i loftskrogen. Salmebogen lå opslået på sengen. Det sidst læste var salme nr. 511.
Den afdøde der var 51 år gammel, har tidligere været gift med en slagtersvende Rask som ligeledes berøvede sig livet ved hængning. Begge ægteskaber har været uden børn.
Aftenbladet (København) 12. august 1898.
En sørgelig afslutning på en skovtur.
Hønsekræmmer Lars Jacobsen af Valby var i søndags kørt i skoven for en familie som boede i Bredgade. Da de kom hjem om natten efter en glad dag, ville manden give hesten en gulerod og tog derfor hovedtøjet af den, mens Jacobsen sad på vognen med linerne. I det samme blev hesten bange, styrtede afsted og rev manden og en lille pige omkuld. Manden blev trådt af hesten og kvæstet i betydelig grad, og en lille pige brækkede det ene ben. De blev begge bragt til Frederiks Hospital. Hesten løb nu videre gennem Østerbro over Fælleden og blev stoppet af to politibetjente ude på Lyngbyvejen efter først at være tørnet mod et plankeværk hvorved Jacobsen styrtede af vognen og forslog hovedet slemt. Han blev i går morges bragt til sit hjem i Valby hvor han blev taget under lægebehandling.
København 16. august 1898.
Nyt arbejdervillakvarter.
"Valby Arbejderes Byggeforening" hvis ugentlige medlemskontingent er 1 kr., har i disse dage med sagfører Hansen-Backhaus som mellemmand købt et ca. 9. tdr. land stort areal, beliggende mellem Valby Langgades forlængelse og jernbanen til Roskilde for en købesum af 37.000 kr. Foreløbig har foreningen ved hr. Hansen-Backhaus' hjælp fået et lån på 17.000 kr til hjælp ved købet. Men det er hensigten at andrage regeringen om at statskassen vil yde dette lån på de under lignende forhold sædvanlige betingelser: 3 % rente og 1 % afdrag.
Der vil med det første blive taget fat på opførelsen af arbejdervillaer på det købte areal. Ialt vil der blive plads til 81 sådanne bygninger med tilhørende haver. Hver grund bliver ca. 1200 kvadratalen stor. Bygningerne opføres to og to med fælles brandgavl, således at der kommet til at ligge en have mellem hvert par villaer. Disse indrettes med to lejligheder, stue og første sal, og de bortloddes mellem foreningens medlemmer, hvis antal er ca. 80. Hver villa antages at komme til at stå i 8.500 kr. Regnes udgifterne, renter osv. til 400 kr. årlig, og antages det at ejeren kan leje den ene lejlighed ud for 250 kr., vil han altså vel kunne bebo en 3 værelses lejlighed for 150 kr., hvilket må siges at være meget billigt.
Foreningens medlemmer består del af arbejdere fra Valby, dels af københavnske arbejdere. Snedker Kjærulf er formand, murer A. Hansen er sekretær og P. NIelsen kasserer. Som administrator har Valby Arbejderes Byggeforening antaget sagfører Hansen-Backhaus.
Som det ses, er medlemstallet og antallet af projekterede villaer omtrent det samme. Men hvis medlemstallet skulle vokse, er der ikke tvivl om at der vil kunne skaffes yderligere byggegrunde ved Valby.
Dagens Nyheder, 18. august 1898.
Gammel Jernbanevej 4. Foto fra Isskabefabriken Valby.
Jernbaneuheld.
I går formiddags er et tog løbet af sporet på den under bygning værende bane fra Valby til Vigerslev. Tre godsvogne ødelagdes, der kom ingen mennesker til skade.
Dagens Nyheder 19. august 1898.
En blomstrende æbletræ
I garvermester Rarums have på Gadekærsvej i Valby ses i disse dage et æbletræ blomstre for anden gang i år samtidig med at det bærer frugt efter første blomstring.
Aftenbladet (København) 27. august 1898.
Beskatningsforholdene i Hvidovre Sogn.
Valby Grundejerforening holdt onsdag offentligt møde i Valby Kro om et af foreningen udarbejdet forslag til omlægning af beskatningsforholdene i Hvidovre Sogn.
Forslaget går i korthed ud på, at ophæve hartkornsskatten og vandafgiften og i stedet for indføre en afgift på alle faste ejendomme med stærkt stigende skala fra til 5 promille af ejendommens værdi.
Som eksempel på, hvorledes den gamle hartkornsskat virker, kan anføres, at Gl. Carlsberg betaler 150 kr., medens en lille bondegård svarer 200 kr. årlig (Gl. Carlsbergs årlige indtægter er over 1 mill. kr.). Foruden GI. Carlsberg er der i kommunen flere store industrielle foretagender der drives som aktieselskaber og som sådan ikke svarer det mindste til kommunen udover den omtalte ubetydelige hartkornsskat, mens til eksempel slid på veje medfører mange gange større udgifter; dertil kommer skolevæsen osv. Grundejerforeningen mener det er på tide, at disse rige institutioner kommer til at deltage i udgifterne i deres kommune.
Gl. Carlsberg svarer af fri vilje 4.000 kr. årligt, men det er kun lidt i sammenligning med hvad der skal ydes efter det nye forslag, idet man mener, at bryggeriet mindst vil blive vurderet til 7 mill. kr. Landboerne vil slippe med omtrent halvdelen af, hvad der nu svares i hartkornsskat og dog vil sognets indtægt, blive ca. 84,000 kr. højere end i øjeblikket.
I øvrigt hidsættes referatet.
Grundejernes formand, købmand Sørensen, åbnede mødet og bød velkommen samt foreslog at vælge en dirigent. Sørensen valgtes, takkede for valget og gav ordet til husejer Nielsen, der oplæste forslaget og i øvrigt anbefalede det, under henvisning til den uretfærdige hartkornsskat, der havde overlevet sig selv. Valby behøver ikke at kæmpe med næringssorger, når man beskattede de rige aktieselskaber, hvis ejere ikke er bosiddende i kommunen. Taleren ville ikke have forslaget kaldet Grundtakstskat, men værdiskat; det er ikke et forslag fremsat af et enkelt parti. Nej, her er vi enige, Højre som Venstre og Socialdemokrater.
Smedemester Eriksen sluttede sig til Nielsen og anbefalede forslaget til vedtagelse.
I. Therkelsen anbefalede ligeledes forslaget.
Sognerådsmedlem E. Therkelsen: Vor by udvikler sig stærkt og vil vedblive at udvikle sig. Kravene til kommunen vil stige, man har spændt buen højt med hensyn til formue- og lejlighedsskat. Det vil være farligt at presse citronen yderligere. De velhavende vil stylte, og de fattige kunne ikke yde mere, end de gjorde nu. Taleren så naturligvis helst, at man fik en ren formueskat med stigende skala. Det er retfærdigt til alle sider, jeg medgiver det derfor min anbefaling.
Sognerådsmedlem, dr. Duurloo: En ny skattebyrde hører jo ikke til de ting, man løber grassat efter. Det foreliggende forslag er imidlertid ikke nogen ny skat, men en omlægning af de nugældende skatteformer, en omlægning, der vil flytte byrden fra de fattige over på de rige. Taleren kunde tænke sig, at forslaget ville møde modstand, hvis man skulle dømme efter folks udtalelser i byen, men troede dog ikke, at denne ville blive af nogen betydning. Blandt andet var man fra enkelt side imod vandskattens ophævelse; er vand noget, man bør beskatte? Lad vand kun, ligesom luft, være alles eje.
Sognerådsformand, fabrikant Kühle kunne godt sympatisere med forslaget, men ville fraråde at lade vandskatten bortfalde. Selv om man ville gå meget langt ned i afgiften for små lejligheder og lade afgiften blive stigende opefter, synes taleren vandskatten var naturlig; sæt at man i villakvartererne ville have springvand i haverne, skulle det også være gratis? eller vand til badeværelser? Taleren mente også, at man vurderede Gl. Carlsberg for højt. man ville ikke få 84,000 kr. ved forslagets gennemførelse, der ville blive et slemt hul i beløbet, når man først så den virkelige vurdering. Hr Kühle pegede på, at værdien af faste ejendomme i mange tilfælde ikke var praktisk som skatteobjekt, og nævnede som eksempel herpå, at af et hus til 50,000 kr., altså en villa, som bebos af en familie, og en kaserne til 100,000 kr., som bebos af 50 familier, kom villaen efter forslaget i en lavere afgiftsklasse end kasernen.
Duurloo imødegik Kühle og oplyste, at vandskatten, som nu var 10 kr. årlig, endog for en lejlighed på et værelse, jo efter forslaget skulle bortfalde. Taleren håbede at have stoppet det hul, Kühle havde fået i indtægten. Stem derfor blot på forslaget. (Stærkt bifald).
Kühle blev yderligere imødegået af husejer Nielsen, I. Therkelsen og købmand Berthelsen.
Sigvald Kristensen: Vi små skatteydere, arbejderne, skabte værdierne, og de samfundsopgaver, som skal realiseres, må naturligvis tages hos dem, der gemmer udbyttet for os, Men de giver nødig slip derpå; man har taget omtrent hele udbyttet. Ved vejvedligeholdelse osv. ønsker man helst, at vi skal bære byrderne. I alle tilfælde bliver vi ikke glemt med hensyn til skattebyrden, men vor mening skøtter man ikke meget om at vide. Da forslaget ikke synes at øge byrderne for de små, ville taleren tilråde at stemme derfor. Taleren troede ligesom hr. Kühle, at forslaget ikke var let at gennemføre; Valby arter sig købstadagtig og hverken købstæderne eller det lille hartkorn har mange venner i det nuværende landsting.
Da ikke flere begærede ordet, sattes forslaget under afstemning og vedtoges enstemmig.
Social-Demokraten 28. august 1898.
I en af artiklerne kaldes det Cirkus Knuth, men der er tale om Cirkus Guillaume, med baron Knuth som direktør. Hvilket også fremgår af en anden artikel. Han havde af slægten Knuth fået strenge forbud mod at nedværdige den adelige slægt ved at opkalde et cirkus hvori slægtens navn indgik. Se Cirkus i Danmark, bind 1, s. 131-159.
