Valby Tidende nr. 239, september-december 1918

Til hr. Falck.

Vi har modtaget:

I en i dagspressen den 1. september optagen artikel bedyrer hr. skotøjshandler Falck først at han ingensinde har angrebet mig personlig, hvorpå han i slutningen af samme artikel parentetisk antyder at jeg har benyttet branden i Valby til at få vores kalkulationsbøger brændt. Man vil sikkert derefter erkende at jeg ikke fremtidig behøver at beskæftige mig med hr. Falck.

København den 2. september 1918. Max Ballin.

København 3. september 1918.

Indbrud.

Natten til søndag er der forøvet indbrud i fru Petersens osteforretning i Valby Langgade 53. Mod sædvane havde fruen ikke taget pengene med sig ved sin bortgang fra forretningen, og det blev en temmelig kostbar forglemmelse idet tyven bortførte en taske der indeholdt et beløb på 600 kr.

Nationaltidende 16. september 1918, 2. udgave.

Der er stadig osteforretning i Valby Langgade 53. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Jernkræmmeren i Valby.

Den bekendte jernkræmmer Getvaldsen i Valby der i længere tid har siddet arresteret, sigtet for hæleri, er i går blevet sat på fri fod til dommen falder.

Getvaldsen der flere gange tidligere har været arresteret som anklaget for hæleri, har denne gang købt kobberforme som en lærling havde stjålet hos "Bing & Grøndahl", og der er næppe stor udsigt til at han slipper denne gang.

Aftenbladet (København) 18. september 1918.

Valby Langgade 18 A. Munck Pelsvarer.

En opvoksende bydel - en opvoksende slægt.

Valby er nu en bydel på ca. 20.000 mennesker, større end de fleste af landets provinsbyer, og den vil hurtigt vokse endnu mere med de betydelige fabriksanlæg, som forestår i denne bydel. Er Valby end ikke i sig selv en ung by, så er den overvejende beboet af unge familier og har er en stor børnerigdom og en mængde ungdom. For denne sidste, - og navnlig da den mandlige del af den - er her ualmindelig få gode tilholdssteder.

Her savnes ganske foreningslokaler og der er stor trang for gode pensionater og hjem. K. F. U. M. (Kristelig Forening for unge Mænd) i Valby har ærlig gjort sit i en årrække for at byde de unge mænd et godt sted at være. Foreningen har søndag aften og enkelte hverdagsaftener indbudt til sammenkomster og møder, til sportsøvelser og udflugter. Men lokaleforholdene har været nærmest fortvivlede. Man har hjulpet sig med private hjem og lokaler, dels i menighedshuset “Effata”, dels i Timotheuskirken. Arbejdet trænger til en central, hvor der er plads, også til et pensionat og hjem for unge mænd. For tiden indsamles der af venner af sagen og formående mænd og Institutioner herude til et byggefond for en ungdomsbygning, enten det nu bliver i form af et ejendomsselskab eller en nybygning.

Og meningen med denne opsats var at henlede opmærksomheden herpå, så at venner af ungdom, som måske også kender til Valby og dets forhold og kan forstå, hvad gavn der var i, at en sag som denne gennemførtes, kunne støtte de unges indsamling med et pengebidrag, der kan tilsendes undertegnede eller Kontorchef Kanneworff. Rahbecks Allé 32.

Valby, Septbr. 1918.
Paul Oldenburg. Sognepræst ved Jesuskirken.

Nationaltidende 18. september 1918, 2. udgave.

"Sibiriens" hemmelighed.

Politiet overrasker en forbryderbande i Valby Mose. Kobbernedløbsrenderne fra Frederiksberg Slot stjålet i nat.

[nogle linjer mangler] berg Have og Valby ligger nogle forfaldne skure som beboerne kalder for "Sibirien". En mand som i nat kom forbi mosen, lagde mærke til at der var lys i skurene, og at der lød hammerslag derude fra. Han vidste at "Sibiriens" rønner var ubeboede, og så snart han mødte en betjent, henledte han dennes opmærksomhed på at der måtte foregå noget ulovligt derude.

Da betjenten havde overbevist sig om at der blev udfoldet en travl virksomhed ude i skurene, telefonerede han efter det frederiksbergske politiautomobil, og kort efter var hele "Sibirien" omringet. Da betjentene stormede ned fandt de tre mænd i færd med at udhamre kobberrør. De tog alle tre personer og deres kostbare metal med til stationen hvor man tog forklaring af dem.

Det opklaredes nu at kobberet var stjålne nedløbsrender fra Frederiksberg Slot, og de tre fyre var tre velkendte forbrydere: Anthon Hansen, Vilhelm Rasmussen og Jens Larsen.

De havde stjålet kobberrørene samme nat, men for øvrigt har de i længere tid haft tilhold i "Sibirien"

Aftenbladet (København) 25. september 1918.

Flittige indbrudstyve. 3 indbrud i Valby.

Et komplot af energiske indbrudstyve har natten til i går opereret i Valby hvor de har forøvet en række indbrudstyverier. De har først været på besøg hos ekviperingshandler Espen Jacobsen, Valby Langgade 69. Her har de stjålet 5 habitter og 2 vinteroverfrakker. Derfra er de spadseret til Skolegade 5 hvor konditor Larsen har forretning. Hos ham har de stjålet 80 kr. i kontante penge, foruden en del chokolade. Endelig er de gået til Rughavevej 3 til bagermester Elith Jensen. Mens bageren var gået op i sin lejlighed har de stjålet to snese æg og 2 kilo smør.

Indbruddene er anmeldt til politiet, der imidlertid ikke har noget spor af tyvene.

Social-Demokraten 4. oktober 1918.

Til beboerne i Valby.

Der har i de sidste dage gået drenge rundt i Valby og solgt julekort "til fordel for D.U.I.s juletræ". Må jeg gøre opmærksom på at der ikke bliver udsendt eller solgt noget til fordel for vort juletræ. Vi afholder den 14. december fest i Korups Have for nævnte formål, og beder jeg enhver der måtte træffe på disse drenge, om at sikre sig deres navn og adresse, og lade mig få meddelelse herom, så at den trafik kan blive stoppet.

For D.U.I., Valby, C. J. Tagemose, Trekronergade 78.

Social-Demokraten 9. december 1918.

Den spanske syges genopblussen.

Den spanske syge er desværre ved at blusse op på ny. Rundt om i byens forskellige kvarterer øges dens udbredelse i de sidste dage, og navnlig i Valby er den i så stærk tiltagen, at man allerede, skal være betænkt på at lukke skolerne derude igen.

Forhåbentlig kommer vi ikke til at opleve en gentagelse af den voldsomme epidemi i efteråret. Dertil har sikkert for mange mennesker erhvervet uimodtagelighed mod sygdommen gennem deres anfald i sommer og i efteråret Og adskillige læger, som vi har talt med, mener da også, at den spanske syge for tiden har en langt mildere karakter end under den store epidemi. Patienterne er for en stor del lettere angrebet og bliver hurtigt raske igen, og komplikationerne synes ikke nær så talrige. Men derfor vil en fornyet opblussen af epidemien alligevel være en alvorlig kalamitet, som lægerne imødeser med en ikke ringe bekymring, og fra forskellig side stiller man det spørgsmål, om myndighederne er forberedt på med kort varsel at hjælpe lægerne i deres virksomhed. De drastiske foranstaltninger som lukning af skoler og forlystelser tænker lægerne vel mindst på, fordi de forekommer nogenlunde illusoriske og vel kun er egnede til at udtvære epidemien og forhale dens udbredelse, mens de ikke er i stand til at forhindre den. Og hospitalspladserne - ved vi jo - kan hurtigt fremskaffe i tilstrækkeligt antal. Nu lettere end før, da en mængde materiel er anskaffet og i beredskab. Det, lægerne ønsker, er at der, hvis epidemien skulle antage et større omfang, straks stilles befordringsmidler til rådighed for dem så at de ikke skal genopleve de umenneskelige forhold, de arbejdede under i oktober. Dagene er kortere nu. Forel »let og gader og veje dårligt oplyste. Især i de yderste forstæder og fx i Valby, hvor bebyggelsen er spredt, har de praktiserende læger allerede nu svære forhold at kæmpe med. De skal ofte lange veje. som er delvis ufarbare for cykler og de har ondt ved at finde veje og husnumre når det bliver mørkt så tidligt som nu. Skulle sygeligheden tage stærkt til, må lægerne være berettiget til at forlange, at der stilles automobiler og benzin eller benzolsprit til rådighed for dem i så rigt mål, at de virkelig har nytte af disse hjælpemidler. Såvel her i byen som ude i landet har denne hjælp til lægerne været dårligt organiseret og slet gennemført. Mange landlæger har slet ikke fået benzin til deres vogne, eller fordelingen har været så sparsom og langsommelig, at det har været lægerne umuligt at arbejde under menneskelige forhold. Og i København har man indskrænket lægernes kørsel til nogle timer daglig og forlangt, at de selv delvis skal betale den benzolsprit, de kører op til samfundets bedste.

Dette bør ikke finde sted, hvis den spanske syge igen skulle få en større udbredelse. Rette vedkommende må da i tide være forberedt på at yde lægerne hjælp og vel at mærke tilstrækkelig hjælp uden omsvøb og indskrænkninger.

Dr. J.

Nationaltidende. 10. december 1918. 2. udgave.

Valby Langgade 29. Clausen Skotøj.

Hjemløses Hjem. En børneforsorg, som fortjener opmuntring.

Blandt de institutioner, som mod den tilstundende jul henvender sig til offentligheden om hjælp, er også “Hjemløses Hjem”, der særligt antager sig børn fra ulykkeligt stillede hjem og optager dem for en tid, indtil hjemmet atter er bragt på fode. Sidste år optoges 71 med et samlet dageantal af 8452. De spæde og sygelige børn optoges i hjemmet på Valbygårdsvej, de andre anbragtes på hjemmet i Sydsjælland.

Til hjemmet på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] er knyttet en poliklinik, hvor der i de sidste 4 år har været ca 10.000 konsultationer Og fra mælkekøkkenet sammesteds udleveres daglig gratis hundreder af portioner soxhletteret mælk og mælkeblandinger samt vælling og bygvand.

“Hjemløses Hjem" kan da også opvise smukke resultater. Sundhedstilstanden på de to hjem er god. Børnene trives godt og kan tilbagegives hjemmene i en tilfredsstillende og stærkt forbedret form.

Endelig er der til virksomheden knyttet en syforening som sørger for børnenes påklædning.

Der synes således at være god grund til at opmuntre denne virksomhed, der helt opretholdes ved frivillige gaver og er en selvejende institution. Kontoret, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4, Valby modtager med tak bidrag.

Nationaltidende 18. december. 2.udgave

Den ufremkommelige Trekronergade. Henstilling til apoteker Benzon.

Vi har modtaget følgende:

Tillad mig at offentliggøre en klage i "Social-Demokraten« angående de uheldige vejforhold i Trekronergade i Valby.

Vejen er i en meget slem forfatning, der bl. a. er en følge af den uhyre vogntrafik til de mange store fabrikker, som efterhånden er vokset op i dette kvarter, og som bevirker, at vejen henligger i et så ufremkommeligt ælte, at det trodser enhver beskrivelse.

Jeg tillader mig at forespørge, om der ikke, selv for private veje, finder et årligt vejeftersyn sted. De private vejejere burde kunne tvinges til at holde deres veje i en nogenlunde ordentlig stand.

Da vejen ikke lader sig befare af cyklister, tager disse ganske ugenert fortovet i besiddelse, På det ene fortov er anbragt en række fliser, der er så smalle, at to personer ikke kan passere forbi hinanden, uden at den ene er nødsaget til at træde ud i pløret.

Vi små husejere sørger for at feje vort stykke vej. Men hvad gør de store vejejere, fx apoteker AIfred Benzon eller fabriksejer Ballin? Man ser aldrig, at de herrer lader vejen rengøre.

Og lige så uheldigt er det med hensyn til belysningen. Vejen henligger til dels i mørke, og de vejfarende trasker om Aftenen om i skarndyngerne, der ophobes langs vejkanterne.

En beboer.

Social-Demokraten 27. december 1918.

Nybyggeri fra 1918: Vigerslev Alle 38-40. Det afrundede hjørne ligger over for sporvognenes vendeplads hvor der nu er legeplads.

Valby Tidende nr. 238, juli-august 1918

Da de tyske desertører kom til Valby. Hvem skal betale skaden?

Da de to tyske desertører, professor Nicolai og hans mekaniker Silberhorn kom flyvende til Vigerslev, blev en del kolonihaver derude nedtrampede og delvis ødelagt. Ejerne af disse kolonihaver har henvendt sig til prof. Nicolai og bedt om skadeserstatning. De har fået et meget affejende svar. Hvis man vil have erstatning, må man henvende sig enten til Silberhorn - altså til den mand der har ofret sit eget velfærd for at frelse Nicolai - eller til de danske autoriteter.

Til det sidste er der kun at sige at hr. Nicolai er på vildspor. Det er en gang for alle fastslået at ballonskippere og flyvere skal betale enhver skade der direkte eller indirekte opstår ved deres landing, og det gælder også de to tyskere. De arbejdere der har fået deres kolonihaver ødelagt, finder forhåbentlig en hjælper der kan belære de to tyskere om at de skal lyde landets love.

Aftenbladet (København) 16. juli 1918.

Se Politivennen Live Blogging om Georg Friedrich Nicolai.

Den spanske syge har krævet et nyt dødsfald. En sygeplejerske smittet af patienter.

I går indtraf det andet dødsfald. som "Den spanske Syge" har medført.

En 39-årig sygeplejerske fra Valby, blev under pasningen af militære patienter, der led af den nævnte sygdom smittet og skønt hun straks kom under lægebehandling hos dr. Duurloo i Valby, afgik hun dog kort efter ved døden.

VI har i den anledning haft en samtale med stadslæge Ulrik, der udtalte:

"Ja - jeg har netop i dag modtaget meddelelse fra Duurloo, om at en af hans patienter var afgået ved døden af "influenza" efter at være smittet af de patienter, hun passede. Men det sker undertiden med influenza-patienter, når de fx ikke kan tåle den stærke skiften af temperatur. Der er ingen grund til at nære ængstelse. "Influenzaen" - stadslægen betegner vedblivende "den spanske syge" ved dette navn - er ikke ondartet - Ja, den er tværtimod meget godartet. Det er endda muligt, at sygeplejersken i den ene lunge har haft en gren af tuberkulose, og måske kan dette også have været medvirkende til, at døden er Indtrådt.

- Den spanske syge raser i øvrigt over hele byen med samme heftighed som de nærmest foregående dage, og det synes ikke, som sygdommen har nået kulminationspunktet endnu; man må derfor være forberedt på, at den vil gribe yderligere om sig. Man må så trøste sig med stadslægens udtalelse om at "Den spanske Syge" ikke er ondartet selv om den også kræver et par dødsfald.

Social-Demokraten 18. juli 1918.

Venstres tidligere udvalgsværelse der nu er sygestue, med de første patienter. Foto fra Social-Demokraten 18. juli 1918.

Den store cykeltyverisag.

Ved kriminalretten verserer i denne tid en stor cykeltyverisag hvori nogle unge mennesker og cykelsmed Olsen fra Sct. Annægade sidder arresteret. Ved en undersøgelse af rugmarker ved Valby og Peter Bangsvej har politiet fundet en mængde cykler som tyvene har gravet ned. De har forinden afpillet og solgt al gummiet. Blandt de fundne cykler er nogle ganske nye der har kostet over 300 kr.

Social-Demokraten 23. juli 1918.

Syg i sporvognen.

En ældre dame, fru Richter, Valbygårdsvej 20, segnede i går om i en linje 2 vogn og blev bragt på Kommunehospitalet hvor man konstaterede spansk syge hos hende.

Aftenbladet (København) 25. juli 1918.

Sølvbryllup.

Kassereren for Skandinavisk Sadelmager- og Tapetsererforbund og Understøttelseskasse, Nielsen fejrer i morgen sit sølvbryllup.

Hr. Nielsen har været kasserer i over 10 år og i den tid vundet sig mange personlige venner blandt fagets arbejdere. Han har i 6 år været kasserer for Tapetserernes Fagforening og for en tid medlem af vælgerforeningens bestyrelse i Valby.

Der er sikkert mange som i den anledning vil være med til at sende sølvbrudeparret en hilsen i dagens anledning. Hr. Nielsen bor i Kløverbladsgade nr. 14 i Valby.

Social-Demokraten 29. juli 1918.

Et kig bag filmens kulisser.

Gratis tilskuere ved Nordisk Film.

Filmens eventyrverden har en dragende magt over masserne. Det er de mange filmsteatre et usvigeligt bevis på.

Men - kigge bag ved det hvide lærred, se, hvordan heltene og heltinderne i virkeligheden opfører sig, når de står foran optagelsesapparatet - det gør man gerne meget for at se.

Derfor er der også hver dag opstilling ved Nordisk Films Optagelseteater ude i Valby, hvor der er lavet små kighuller i plankeværket, bag hvilket alle de spændende begivenheder udvikler sig.

Skønt - ret meget får de gratis tilskuere ikke at se. De kan lige få et glimt af hr. Gunnar Tolnæs eller fru Fritz Petersen, eller andre af de forgudede væsner, når de i fuld krigsmaling går hen over pladsen.

Meget er det jo ikke, men for at opnå det spildes der mangen god arbejdstime som kunne være anvendt bedre.

Aftenbladet (København) 2. august 1918.

Indbrud på Valby jernbanestation. Er det jernbanetyven der har været på spil?

I nat er der forøvet indbrud i Valby jernbanestation. Tyven er sluppet ind gennem vinduet i dametoilettet. Han har åbnet alle skabene i kontorerne, men kun fundet billetter som han ingen brug havde for. Pengeskabet har han, trods alle anstrengelser, ikke kunnet få bugt med. Tyvens eneste udbytte er nogle smykker og en hat. Han har efterladt sig et stemmejern.

Man tænker sig muligheden af at det er den fra Frederiksborg arrest undvegne jernbanetyv eller muligvis hans hjælper som nu er nået til København.

Nationaltidende 3. august 1918, 2. udgave.

Da søfyrbøderne ekviperede sig. Indbrud i Valby.

Forrige nat blev herreekviperingshandler Albrechtsens butik på Kirkevej nr. 47 i Valby plyndret for varer. Tyvene gik grundigt til værks, og må have haft adskillige sække at slæbe deres bytte bort i. De var gået ned gennem vinduet til gården, og havde i det hele taget arbejdet som professionelle tyve.

Men i morges blev de allerede fanger, og det viste sig da at være et par søfyrbødere som havde besluttet at ombytte det farlige liv på søen med en roligere beskæftigelse på landjorden. De kom ned til en pantelåner i Borgergade der straks fattede mistanke til dem da han så alle de nye fine beklædningsgenstande. Han lod politiet hente og nu får fyrbøderne deres ønske opfyldt om en rolig periode på landjorden.

Aftenbladet (København) 9. august 1918.

Porcelænsfabrikken. Jernkræmmer Getvoldsen påny anholdt.

På Bing & Grøndahls porcellænsfabrikker på Vesterbrogade lagde man mærke til at flere af de ved brændingen anvendte kobberforme forsvandt. Man fattede mistanke til en lærling ved navn Marius Berring, man greb ham på fersk gerning, og så måtte han gå til bekendelse. Ved at forhøre ham fik man også pillet ud af ham at han havde solgt de kostbare kobberforme til den nok så bekendte jernkræmmer Getvoldsen i Skolegade i Valby der adskillige gange har været sat fast som sigtet for hæleri.

Aftenbladet (København) 16. august 1918.

To store Brande. Ballins Fabrik i Valby truet

Ved 6-tiden I går eftermiddags opdagede nogle arbejdere på Ballins Sønners fabrik i Valby, at der var ild i nogle meget store stabler af træknuder som man havde købt op med vinteren for øje. Den stærke blæst gjorde, at ilden fik meget hurtigt fat, således at det store bjerg af brænde blev et frådende ildhav. Flammerne slog meterhøjt i vejret, så branden kunne ses vidt omkring.

Brandvæsenet blev tilkaldt og mødte op med den store udrykning. På dette tidspunkt havde ilden fået fat i den lave fabriksbygning som truedes med at blive opslugt af flammerne. Med fem slanger fra motorsprøjten og en del andre slanger fra brandhanerne gik man løs på kæmpebålet, som det I første omgang gjaldt om at begrænse, så ilden ikke yderligere kuode brede sig. Det lykkedes hurtigt at få slukket ilden i fabrikken og at holde denne uden for fare. Man koncentrerede dernæst hele energien på at få slukket selve bålet.

Falck rykker ud.

Redningskorpset var under ledelse af selve "overdirektøren" mødt op, og i den tro, at fabrikken ville gå op i luer, ryddede man lokalerne for alt hvad der fandtes af materiale. Det 

lå i store dynger på jorden, da direktør Ballin ankom. Da der nu ikke var fare for fabrikken, var han ikke saå lidt forbavset over at se alt fabrikkens materiale ophobet udenfor. Hr. Falck måtte da hurtigt gå i gang med at bære alt ind igen, og det tog jo ikke så få timer.

Branden forårsaget af uagtsomhed af en arbejder.

Under ledelse af politiasassistent Tage Jensen afholdtes der under branden forhør over de forskellige funktionærer.

Det blev herved opklaret, at et par arbejdere i løbet af eftermiddagen havde været beskæftigede ved den store bunke træknuder.

Den ene af arbejderne havde røget shagpibe. og nogle gnister var røget ind mellem træet og havde antændt dette. De to arbejdere havde opdaget ilden og slukket den, hvorefter de gik deres vej. Ilden har imidlertid ikke været rigtig slukket, men er atter blusset op og har forårsaget den store brand.

Det kan med bestemthed siges, at de to mænd ikke har handlet med forsæt.

Skaden anslås til lidt over 100.000 kroner.

Social-Demokraten 24. august 1918.  Uddrag.

Kæmpebålet hos Ballin i Valby.

Københavns og Frederiksbergs Brandvæsen i færd med at nedkæmpe de sidste grådige flammer

I går eftermiddags opstod der pludselig brand i de mægtige stabler svenske stubbe, der ligger ved Ballins garverier, Bryggerivej i Valby.

På ganske kort tid flammede et uhyre kæmpebål op i den umiddelbare nærhed af såvel garveriet som nådleriet; og da den stærke blæst stod lige på, så det ud, som om de bygninger var redningsløst fortabte.

Men både Frederiksberg og Københavns Brandvæsen var hurtigt på pletten med alt disponibelt slukningsmateriale; og samtidig med at dampsprøjternes mægtige vandslanger begyndte at pøse vandmasser ud over brandstedet, lagde en stor styrke sig i selen for at redde de kostbare huder. 

Allerede ved 7-tiden havde det energiske brandvæsen imidlertid fået kvalt kæmpebranden; men da var der også brændt for over 40.000 kr. af de uerstattelige svenske stubbe. Fabrikkerne forblev derimod ganske uberørte.

Man havde lige fra første færd af været klar over, at branden var påsat; og ud på aftenen havde de to opdagere, cand, jur. Jacobsen og Bystrop konstateret, at en arbejdsmand, der arbejdede i stubbene, ved 4-tiden om eftermiddagen, trods det strenge påbud, havde røget pibe og derved tændt ild i nogle spåner.

Han og to kolleger havde forsøgt at slukke; og det var da også tilsyneladende lykkedes for dem. Men da de lidt senere forlod fabrikken, fængede Ilden atter.

De tre arbejdere kom i nat i forhør på domhuset. Og brandstifteren, der i nat har været tilbageholdt, blev til formiddag sat på fri fod.

Han er en ældre, men åbenbart noget letsindig mand.

Folkets Avis - København 24. august 1918.

Valby Tidende nr. 237, maj-juni 1918

Der ryddes op i Valby.

En del af Valby har i nogen tid været terroriseret af en bande unge lømler der overfaldt fredelige, sagesløse folk. En af dem, den 19-årige arbejdsmand Skovlund-Jørgensen, fik i går i 3. kriminalkammer en bøde på 150 kr. for sine bedrifter. Politiet leder nu efter hans tapre staldbrødre.

Aftenbladet (København) 27. maj 1918.

Frøken Charlotte v. Meyeren kom i går middags slemt til skade udenfor sit hjem, Valby Langgade 10. Netop som hun ville skrå over vejen, kom en arbejdsvogn forbi. Frøken v. Meyeren blev revet om og kom ind under hjulene, hvorved hun blev alvorligt kvæstet. I ambulance blev hun ført til hospitalet.

København 6. juni 1918.

En tysk flyvemaskine landet i Valby. 

Der var to civilklædte passagerer om bord. De førtes til Frederiksberg Slot og derfra til Københavns kommandantskab.

I morges ved 6-tiden er en tysk flyvemaskine bemandet med to officerer landet i Valby på en mark ved Vigerslev Gasværk.

Der samlede sig hurtig en betydelig tilskuerskare om stedet. De, der først kom til, så de to civilklædte flyvere stige ud. De nægtede at oplyse deres navne eller maskinens hjemsted. Derimod bad de en af tilskuerne om at følge sig til politistationen.

Landingen foregik uden uheld.

På politistationen blev man naturligvis en del overrasket ved besøget. Det er jo ikke den slags affærer, man plejer at ekspedere til daglig. Flyverne gav en kort meddelelse om deres landing, men tilføjede at de kun over for militærautoriteterne ville fremkomme med nærmere oplysninger.

Der blev da ringet fra stationen til Københavns kommandant som igen lod gå telefonisk meddelelse om det passerede til officersskolen på Frederiksberg Slot. Herfra indtraf kort tid efter ritmester Schaffalitzky de Muckadell til politistationen. Han havde en kort samtale med de tyske flyvere der fulgte med ham til slottet. Her opholdt de sig nogle Timer, hvorefter de afleveredes til Kommandantskabet.

Ved flyvemaskinen blev der straks sat vagt af militær og politi.

Flyvemaskinen er af den såkaldte Albatros-type. Den hører hjemme i Neu-Ruppin, hvorfra de to civilklædte flyvere har gjort luftrejsen hertil.

Umiddelbart efter, at den første afhøring af flyverne havde fundet sted på Frederiksberg Slot, havde vi en kort samtale med ritmester Schaffalitsky de Muckadell.

- Jeg kan meddele Dem - sagde han - at de to flyvere er afleverede til kommandantskabet som har iværksat en undersøgelse der står på i øjeblikket.

Opdagelsespolitittt tager affære. Flyverne menes at være desertører.

Efter at flyverne var ført til hovedvagten, toges der forklaring af dem her.

Den ene af dem nægtede at opgive sit navn. Man anser det for givet at han ikke er militær. Den anden af de ombordværende var tysk underofficer. 

Efter de knappe forklaringer, som flyverne har afgivet, forstår man, at det drejer sig om et par desertører.

Sagen er nu overgivet til opdagelsespolitiet. Ved 2-Tiden begyndte politiassistent Tage-Jensen forhørene over flyverne.

Har der været endnu en flyvemaskine på vej hertil?

En betydelig menneskemængde har i formiddagens løb taget den tyske flyvemaskine i øjesyn.

Den er som nævnt, af Albatrostypen og har 6-cylindret motor. Af de mange huller som fandtes i planerne og som var udbedret med lærredslapper, fremgik det, at maskinen havde deltaget i kampe, hvor det var gået varmt til.

Hærens Flyveskole vil nu tage sig af maskinen. Chefen for Flyveskolen og flere af vore flyvere ankom i formiddagens løb til stedet.

Nogle udtalelser, som den ene af flyverne er fremkommet med, kunde lyde på, at der har været endnu en flyvemaskine med desertører undervejs hertil, men at den er skudt ned, før den er sluppet bort fra Tyskland.

Nationaltidende 20. juni 1918, 2. udgave.

Tysk flyvemaskine gået ned ved Valby Gasværk. Maskinen kom fra flyveskolen ved Neurupin. De to flyvere i forhør.

Den landede flyvemaskine fotograferet i morges bag Valby Gasværk.

I morges ved 6-tiden sås en tysk flyvemaskine kommende ude fra Køge Bugt og styrede lige mod Land.

Da den nåede til Brøndbyvester Strand gik maskinen ind over land, og nærmede sig Vigerslev. Her så man maskinen gå ned på en mark tilhørende Østergaarden, syd for Valby Gasværk.

Nedstigningen foregik glat, og da folk kom til, så de, at der i maskinen sad to civilklædte mænd. Disse steg ud og bad på tysk en mand om at følge dem til politistationen.

Fra politistationen i Valby telefonerede man over til Frederiksberg Slot efter ritmester Schaffalitzsky de Muckadell, som kom til stede og i enrum konterede med de to flyvere.

Maskinen kom fra Neurupin.

I det første forhør, som ritmesteren afholdt over de to tyskere oplystes det, at flyvemaskinen var en maskine af den store Albatros-type. Den tilhørte flyveskolen i Neurupin, og de to flyvere var elever fra skolen.

Grunden til at de måtte gå ned var den, at de manglede benzin.

Efter denne forklaring tog ritmesteren dem med til Frederiksberg Slot, hvorfra de blev sat i forbindelse med det tyske gesandtskab.

Vil de blive internerede?

Spørgsmålet om internering er ikke afgjort endnu. Muligvis vil det bero på om de to tyskere kan få deres maskine sejlklar inden 24 timer. Der er imidlertid så mange forhold, der gør sig gældende, at det er vanskeligt på det nuværende Tidspunkt at se, hvorledes affæren vil ende.

Aftenbladet (København) 20. juni 1918.

Den tyske videnskabsmand der flygtede hertil pr. flyvemaskine. Professor Nicolai.

Vi meddelte i morges, at den ene af passagererne i den tyske flyvemaskine, der i går landede ved Valby, antagelig var en tysk professor Nicolai, der forrige år udsendte en bog “Krigens Psykologi", som vakte betydelig opsigt også uden for Tyskland, men som skaffede forfatteren en fængselsstraf for disciplinbrud.

Bogen hed imidlertid “Krigens Biologi" og udkom paa Orell Füsslis Forlag i Berlin.

Georg Friedrich Mental er privatdocent i fysiologi ved Universitetet i Berlin; allerede det, at en tysk videnskabsmand tyede ned til Schweiz med en publikation, røbede på forhånd, at der var noget ekstra på færde. Og “Die Biologie des Krieges", der indeholder et veltalende indlæg for verdensfred og et glødende angreb på militarisme overhovedet, fik også øjeblikkelig den skæbne, der kunne forudses: at blive beslaglagt i Tyskland. Og som vi meddelte i går aftes: Forfatteren blev dømt og efter en appel straffet med simpelt fængsel.

“Krigens Biologi", der også nåede her til Danmark i en del eksemplarer, blev modtaget med megen opmærksomhed og læses efter sigende i vide tyske kredse. At den på nogle hold mødte stærk protest eller kold kritik, siger sig selv, og vi kan i så henseende anføre, hvad sociologen, professor Alfred Vierkandt skriver i den konservative “Deutsche Literaturzeitung"; den 20. april i ar, altså længe efter bogens fremkomst.

En tysk bedømmelse af professor Nicolais bog.

“Bogen viser sig at være det, man på forhånd måtte frygte af dens titel og undertitel, nemlig dilettantisk. (Undertitlen er: En tysk Naturforskers Betragtninger).

Forfatteren går løs på krigens og statslivets problemer med væsensfremmede begreber, han henter fra et helt andet erfaringsområde, i stedet for med begreber og anskuelser, der er taget fra emnet. Naturligvis bliver han derved uretfærdig.

Således forekommer krig ham som noget naturligt, som noget, der oprindeligt er menneskene fremmed og først opstår under senere besiddelseskampe, fordi intet dyr bekæmper sin egen art!

Den menneskelige slægts ejendommelighed, at formidle kamp og fællesskab intimt med hinanden og at føre kamp i regelbundne former, omtales ikke med et ord.

Hjemstavnskærlighed gælder for forfatteren at være mangel på tilpasning til andet miljø end det medfødte og er derfor en levning fra vor dyretilstand. I hele det kapitel, der handler om patriotismens grundlag, er der ikke tale om ting som kollektiv magtvilje, national ærgerrighed og national idealisme.

Hvor ubevægelig og kunstlet er han desuden ikke, når han vil bruge den for tiden så kendte stræben efter at overvinde krigen til fordel for solidaritetsforholdene i samklang med verdensorganismens begreb.

Man ser altså, at forfatteren ikke tager del i den sædvanlige naturalistiske forherligelse af krigen. Langt snarere stiller han sig ved siden af mænd som Kuropatkin og Novicow, idet han først og sidst betoner menneskelivets samliv og solidaritet. Hans standpunkts bredt anlagte begrundelse bringer næppe noget nyt".

Hvad Georg Brandes mener.

Hvor ganske anderledes taler ikke Georg Brandes i sit forord til den danske oversættelse af Edmund Morels bog “Czarismen og Krigen"!

“I Danzig", siger vor landsmand, er professor Nicolai, en højt anset specialist i hjertesygdomme, hvis hjælp af og til også kejserinden har søgt, for sin bog blevet dømt til fem måneders fængselsstraf.

Intet tysk blad har omtalt dommen, man kender derfor ikke, hvorledes den er begrundet, men efter sigende er han bleven dømt, fordi han har undladt at søge tilladelse til udgivelsen, hvortil han som militærlæge var forpligtet.

Bogen er sikkert det fra tysk side vægtigste indlæg om krigens væsen og berettigelse, som disse år har bragt. Den er et helt, på naturvidenskabelig grund opført, værk om krigeriske instinkter og fredelig fornuft, om hvad art udvalg af mennesker tabene i Krig forårsager, om krigenes omformning i tidens løb, om fædrelandskærlighedens rødder, og til sidst om muligheden af krigs overvindelse.

- Individet har i det moderne samfund, siger Nicolai, givet afkald på selvbestemmelse, og udviklingen af sådanne tanker går det ikke an at udtale i vore dages Tyskland. Selvfølgelig har professor Nicolai ikke selv ment, at han optrådte imod det tyske rige. Han mente omvendt ved sin kritik at forøge sit fædrelands civilisation. Han har prøvet på at bekæmpe den sjælesygdom hos masserne, der sløver tænkeevnen og nedbryder al personlig selvegenhed.

Nu bøder han derfor.

Nationaltidende 21. juni 1918, 2. udgave.

En nærmere omtale af Nicolai, hvad hans ideer gik ud på og hvordan det senere gik ham, kan man læse på Politivennen Live Blogging.

Valby Tidende nr. 236, januar-april 1918

Tyveri af huder.

I går da en vogn tilhørende firmaet H. O. Bjørløvs Læderfabrik i Valby holdt i Silkegade, blev der mens kusken var væk stjålet 7 meget værdifulde huder. Tyveriet er anmeldt til politiet.

Social-Demokraten 1. januar 1918.

Et kaffebrænderi nedbrændt

I nat ved 1-tiden opdagede soldaterne på det nye flyveskytsfort på Valby Fælled at et nærliggende kaffebrænderi stod i flammer. Brandvæsnet blev straks alarmeret, men der kunne intet reddes. Hele brænderiet der ejes af en enkefru Hansen, Køgevej 2, blev lagt i ruiner.

Folkets Avis - København 22. januar 1918.

Det fingerede tasketyveri. Kriminalrettens dom.

Ekspeditricen i grosserer Scheplers Smørforretnings filial i Valby, Anny Fløystrup der hver dag indsatte det pengebeløb som hidrørte fra den foregående dags salg i banken, var blevet enig med sin forlovede, Christian Larsen om at tilvende sig beløbet for at de derved kunne skaffe sig penge til udstyr.

I den anledning stjal de i forening 310 kr., som Anny Fløystrup skulle have bragt i banken, og for at dække over tyveriet, anmeldte hun at en hende ukendt mandsperson havde stjålet tasken med pengene fra hende i Valby Langgade.

Politiet fik imidlertid oplyst at den unge pige var forlovet med Christian Larsen som adskillige gange er straffet for tyveri, og "taskerøveriet" blev hurtigt afsløret.

I dag faldt dommen der lød på 8 måneders forbedringshusarbejde til Christian Larsen og 100 dages fængsel på sædvanlig fangekost til Anny Fløystrup.

Nationaltidende 22. januar 1918, 2. udgave.

Foto der viser Toftegårds Alle. Fra Folkets Avis - København 23. januar 1918.

Nutidigt foto af omtrent samme, med Toftegårds Alle forrest og Søndre Fasanvej bagest. Krydset ved Valby Langgade. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Sammenslutning af kommunens lejere.

Langt ude i Valby - på den anden side af jernbanelinien - har i det sidste årstid rejst sig et stort nyt villakvarter, som hedder “Lyset". Det er kommunen. som har bygget det og på denne måde skaftet plads til mangfoldige familier, som stod og manglede lejlighed.

De små huse er meget nette og praktisk indrettede med 2 og 1 værelsers lejligheder med tilhørende haver. Og der er ingen tvivl om, at de til sommer vil blive yndede af beboerne.

Men det var til gengæld vist sig, at de er så hastigt og usolidt og også billigt opført, at de kun ret dårligt egner sig som vinterbeboelse.

Fugtigheden i disse huse er således så fremtrædende at mængder af familier har fået møbler og tøj ødelagt, ligesom det har vist sig umuligt at varme lejlighederne pp på almindelig vis.

Og da huslejen i forvejen er ret dyr - der tages således 45 kr. for en 2 værelses lejlighed - har beboerne følt sig meget brøstholdne.

Misfornøjelsen har længe ulmet og omsider affødt en sammenslutning af beboerne, som over for Magistraten har gjort erstatningskrav gældende eventuelt i form af en huslejemoderation.

Og der ventes nu med spænding på, hvilket standpunkt kommunen vil indtage overfor sine lejere.

Foreløbig har en deputation med borgmester Jensen i spidsen aflagt villabyen et besøg og besigtiget ejendommene. Og deputationen har erkendt klagernes berettigelse.

Folket Avis - København 22. februar 1918

Tællelysene.

En halv million tællelys til en samlet vægt af 100.000 kilo er af Københavns Kommune bestilt hos firmaet A. F. Asp samt hos Brugsforeningernes Fabrik i Valby. Lysene vil i april måned blive fordelt mellem de folk der ikke har adgang til anden belysning.

København 1. marts 1918.

Drevet i døden af sladder.

En konservesmester Oscar Bjarnom er i går fundet død i sit hjem i Valby Langgade 72. Han har taget sig af dage ved hængning.

Årsagen til selvmordet skal være den at sladderen havde udspredt det rygte at Bjarnom var medskyldig i nogle kobbertyverier som havde fundet sted på fabrikken. Han havde i den anledning afgivet forklaring hos opdagelsespolitiet hvor der ikke skal være fremkommet noget holdepunkt for sigtelserne. B. tog sig imidlertid sigtelsen meget nær, og man mener at det er det som har drevet ham i døden.

Nationaltidende 2. marts 1918, 2. udgave.

Der ligger koks på vej og sti.

Børnene piller den nye vejbelægning op.

I Vigerslev Allé har man i den senere tid været beskæftiget med at udbedre vejen og har til udfyldningsmateriale brugt underfyret fra kommunens gasværk i Valby.

Disse slagger danner et fast og solidt underlag, men de har tillige en anden god egenskab: De brænder godt i en kakkelovn og giver lun varme i en stue.

Det opdagede beboerne derude omkring jo hurtigt, og både voksne og børn har derfor pillet rigtig godt væk af vejlaget som dog selvfølgelig til slut alligevel blev som det skulle være

Nu kan det selvfølgelig være meget godt at mindrebemidlede får lidt gratis koks, men ville det dog ikke være mere fornuftigt om kommunen solgte disse oks, der efter forbrugernes udsagn er helt gode. Der er jo absolut ikke for mange koks til rådighed for befolkningen, som absolut hellere ville betale for brændslet end se det anvendt til vejmateriale.

Men kommunen vil ikke sælge det, skønt flere har spurgt, om de ikke måtte købe nogle hektoliter af den slags affald fra underfyr.

For øvrigt er Københavns Kommune ikke ene om denne ødslen med brændselsmateriale.

Ude I de samme egne fylder jernbanen op og har gjort det længe. Det sker også med koksslagger, som ligeledes pilles op puttes i kakkelovnene. Vi har således hørt om en familie der efterhånden på den måde havde fået samlet en halv snes hektoliter.

Men hvorfor i alverden udnytter ikke både jernbanerne og kommunen i disse tider deres brændsel til det yderste, eller, når de ikke vil det, sælger det til befolkningen?

For selvfølgelig ligger der både ved jernbanen og i Vigerslev stadig megen god brændsel for ikke at tale om hvad der ligger i selve institutionernes slaggebunker.

Aftenbladet (København) 14. marts 1918.

Tyven var kun 10 år.

Den kendte jernhandler Gjetvoldsen i Valby Langgade har i den sidste tid været hjemsøgt af en indbrudstyv der bortførte hans kostbare messing og kobber. Endelig i går blev tyven grebet på fersk gerning. Det viste sig at være en dreng på 10 år.

Aftenbladet (København) 2. april 1918.

Det store drikkegilde. De glade svende i Flaskekroen.

I går eftermiddags kom et par unge mennesker ind i Flaskekroen ved Gl. Køge Landevej. De var glade, de sang og de forlangte kaffe. Der kom også kaffe på bordet, og så trak de to svende forskellige god sager frem af inderlommer og yderlommer og bukselommer. Der var både cognac, rom og portvin. Der var et hav af spiritus og man fik på dette tidspunkt sandelig ikke indtrykket af, at der er spiritusmangel i Danmark. Alle der var i kroen, blev inviterede på et glas med, og da opvarteren skulle have penge, var der heller ikke noget i vejen. De to gæster viste sig at have lommen fuld af både penge og ernæringsmærker og så var det jo opvarteren klart, at den ikke var helt reglementeret, hvorfor han slog et slag på telefonen til Valby Politistation.

Få minutter efter kom lovens mænd cyklende og forstyrrede festen, der da var på sit højeste. De to knægte blev taget med på stationen og her viste det sig at var et par tyve ved navn Rasmus Nielsen og Thorvald Nielsen, der havde lavet et større indbrud hos urtekræmmer Nielsen i Arkonagade 21. Det var fra dette indbrud at herlighederne stammede.

Aftenbladet (København) 11. april 1918.

Den unge norske pianist Valdemar Alme der har givet et par koncerter her i byen i vinter, har nu opgivet sit hjem i Berlin og har med sin polskfødte hustru slået sig ned her i byen, hvor han foreløbig har installeret sig i Valby.

Nationaltidende 24. april 1918, 2. udgave.

Valby postkontor havde tyvenes besøg i nat.

Nogle mennesker, som ved 1-tiden i nat passerede Valby postkontor, som ligger på Valby Langgade nr. 6, lagde mærke til. at der inde bag de matte ruder bevægede sig et flakkende lys.

Flere mennesker kom til, medens de stod og talte om det, og man enedes endelig om at sende bud efter Politiet. Imidlertid må tyvene vist have hørt stemmerne udenfor, for da politiet kom, var de forsvundne.

Men inde i postkontorerne kunde man tydeligt se, at der havde været indbrudstyve. Til gården var der opbrudt to vinduer. Skuffer og skabe var lukket op; men inden tyvene havde fået opbrudt pengeskabet har de måttet opgive forretningen og flygte gennem baggårde og haver ind i Søndermarken.

Deres udbytte har sikkert været meget ringe, hvis de i det hele taget har fået fat på noget.

Aftenbladet (København) 25. april. 1918.