Der ryddes op i Valby.
En del af Valby har i nogen tid været terroriseret af en bande unge lømler der overfaldt fredelige, sagesløse folk. En af dem, den 19-årige arbejdsmand Skovlund-Jørgensen, fik i går i 3. kriminalkammer en bøde på 150 kr. for sine bedrifter. Politiet leder nu efter hans tapre staldbrødre.
Aftenbladet (København) 27. maj 1918.
Frøken Charlotte v. Meyeren kom i går middags slemt til skade udenfor sit hjem, Valby Langgade 10. Netop som hun ville skrå over vejen, kom en arbejdsvogn forbi. Frøken v. Meyeren blev revet om og kom ind under hjulene, hvorved hun blev alvorligt kvæstet. I ambulance blev hun ført til hospitalet.
København 6. juni 1918.
En tysk flyvemaskine landet i Valby.
Der var to civilklædte passagerer om bord. De førtes til Frederiksberg Slot og derfra til Københavns kommandantskab.
I morges ved 6-tiden er en tysk flyvemaskine bemandet med to officerer landet i Valby på en mark ved Vigerslev Gasværk.
Der samlede sig hurtig en betydelig tilskuerskare om stedet. De, der først kom til, så de to civilklædte flyvere stige ud. De nægtede at oplyse deres navne eller maskinens hjemsted. Derimod bad de en af tilskuerne om at følge sig til politistationen.
Landingen foregik uden uheld.
På politistationen blev man naturligvis en del overrasket ved besøget. Det er jo ikke den slags affærer, man plejer at ekspedere til daglig. Flyverne gav en kort meddelelse om deres landing, men tilføjede at de kun over for militærautoriteterne ville fremkomme med nærmere oplysninger.
Der blev da ringet fra stationen til Københavns kommandant som igen lod gå telefonisk meddelelse om det passerede til officersskolen på Frederiksberg Slot. Herfra indtraf kort tid efter ritmester Schaffalitzky de Muckadell til politistationen. Han havde en kort samtale med de tyske flyvere der fulgte med ham til slottet. Her opholdt de sig nogle Timer, hvorefter de afleveredes til Kommandantskabet.
Ved flyvemaskinen blev der straks sat vagt af militær og politi.
Flyvemaskinen er af den såkaldte Albatros-type. Den hører hjemme i Neu-Ruppin, hvorfra de to civilklædte flyvere har gjort luftrejsen hertil.
Umiddelbart efter, at den første afhøring af flyverne havde fundet sted på Frederiksberg Slot, havde vi en kort samtale med ritmester Schaffalitsky de Muckadell.
- Jeg kan meddele Dem - sagde han - at de to flyvere er afleverede til kommandantskabet som har iværksat en undersøgelse der står på i øjeblikket.
Opdagelsespolitittt tager affære. Flyverne menes at være desertører.
Efter at flyverne var ført til hovedvagten, toges der forklaring af dem her.
Den ene af dem nægtede at opgive sit navn. Man anser det for givet at han ikke er militær. Den anden af de ombordværende var tysk underofficer.
Efter de knappe forklaringer, som flyverne har afgivet, forstår man, at det drejer sig om et par desertører.
Sagen er nu overgivet til opdagelsespolitiet. Ved 2-Tiden begyndte politiassistent Tage-Jensen forhørene over flyverne.
Har der været endnu en flyvemaskine på vej hertil?
En betydelig menneskemængde har i formiddagens løb taget den tyske flyvemaskine i øjesyn.
Den er som nævnt, af Albatrostypen og har 6-cylindret motor. Af de mange huller som fandtes i planerne og som var udbedret med lærredslapper, fremgik det, at maskinen havde deltaget i kampe, hvor det var gået varmt til.
Hærens Flyveskole vil nu tage sig af maskinen. Chefen for Flyveskolen og flere af vore flyvere ankom i formiddagens løb til stedet.
Nogle udtalelser, som den ene af flyverne er fremkommet med, kunde lyde på, at der har været endnu en flyvemaskine med desertører undervejs hertil, men at den er skudt ned, før den er sluppet bort fra Tyskland.
Nationaltidende 20. juni 1918, 2. udgave.
Tysk flyvemaskine gået ned ved Valby Gasværk. Maskinen kom fra flyveskolen ved Neurupin. De to flyvere i forhør.
Den landede flyvemaskine fotograferet i morges bag Valby Gasværk.
I morges ved 6-tiden sås en tysk flyvemaskine kommende ude fra Køge Bugt og styrede lige mod Land.
Da den nåede til Brøndbyvester Strand gik maskinen ind over land, og nærmede sig Vigerslev. Her så man maskinen gå ned på en mark tilhørende Østergaarden, syd for Valby Gasværk.
Nedstigningen foregik glat, og da folk kom til, så de, at der i maskinen sad to civilklædte mænd. Disse steg ud og bad på tysk en mand om at følge dem til politistationen.
Fra politistationen i Valby telefonerede man over til Frederiksberg Slot efter ritmester Schaffalitzsky de Muckadell, som kom til stede og i enrum konterede med de to flyvere.
Maskinen kom fra Neurupin.
I det første forhør, som ritmesteren afholdt over de to tyskere oplystes det, at flyvemaskinen var en maskine af den store Albatros-type. Den tilhørte flyveskolen i Neurupin, og de to flyvere var elever fra skolen.
Grunden til at de måtte gå ned var den, at de manglede benzin.
Efter denne forklaring tog ritmesteren dem med til Frederiksberg Slot, hvorfra de blev sat i forbindelse med det tyske gesandtskab.
Vil de blive internerede?
Spørgsmålet om internering er ikke afgjort endnu. Muligvis vil det bero på om de to tyskere kan få deres maskine sejlklar inden 24 timer. Der er imidlertid så mange forhold, der gør sig gældende, at det er vanskeligt på det nuværende Tidspunkt at se, hvorledes affæren vil ende.
Aftenbladet (København) 20. juni 1918.
Den tyske videnskabsmand der flygtede hertil pr. flyvemaskine. Professor Nicolai.
Vi meddelte i morges, at den ene af passagererne i den tyske flyvemaskine, der i går landede ved Valby, antagelig var en tysk professor Nicolai, der forrige år udsendte en bog “Krigens Psykologi", som vakte betydelig opsigt også uden for Tyskland, men som skaffede forfatteren en fængselsstraf for disciplinbrud.
Bogen hed imidlertid “Krigens Biologi" og udkom paa Orell Füsslis Forlag i Berlin.
Georg Friedrich Mental er privatdocent i fysiologi ved Universitetet i Berlin; allerede det, at en tysk videnskabsmand tyede ned til Schweiz med en publikation, røbede på forhånd, at der var noget ekstra på færde. Og “Die Biologie des Krieges", der indeholder et veltalende indlæg for verdensfred og et glødende angreb på militarisme overhovedet, fik også øjeblikkelig den skæbne, der kunne forudses: at blive beslaglagt i Tyskland. Og som vi meddelte i går aftes: Forfatteren blev dømt og efter en appel straffet med simpelt fængsel.
“Krigens Biologi", der også nåede her til Danmark i en del eksemplarer, blev modtaget med megen opmærksomhed og læses efter sigende i vide tyske kredse. At den på nogle hold mødte stærk protest eller kold kritik, siger sig selv, og vi kan i så henseende anføre, hvad sociologen, professor Alfred Vierkandt skriver i den konservative “Deutsche Literaturzeitung"; den 20. april i ar, altså længe efter bogens fremkomst.
En tysk bedømmelse af professor Nicolais bog.
“Bogen viser sig at være det, man på forhånd måtte frygte af dens titel og undertitel, nemlig dilettantisk. (Undertitlen er: En tysk Naturforskers Betragtninger).
Forfatteren går løs på krigens og statslivets problemer med væsensfremmede begreber, han henter fra et helt andet erfaringsområde, i stedet for med begreber og anskuelser, der er taget fra emnet. Naturligvis bliver han derved uretfærdig.
Således forekommer krig ham som noget naturligt, som noget, der oprindeligt er menneskene fremmed og først opstår under senere besiddelseskampe, fordi intet dyr bekæmper sin egen art!
Den menneskelige slægts ejendommelighed, at formidle kamp og fællesskab intimt med hinanden og at føre kamp i regelbundne former, omtales ikke med et ord.
Hjemstavnskærlighed gælder for forfatteren at være mangel på tilpasning til andet miljø end det medfødte og er derfor en levning fra vor dyretilstand. I hele det kapitel, der handler om patriotismens grundlag, er der ikke tale om ting som kollektiv magtvilje, national ærgerrighed og national idealisme.
Hvor ubevægelig og kunstlet er han desuden ikke, når han vil bruge den for tiden så kendte stræben efter at overvinde krigen til fordel for solidaritetsforholdene i samklang med verdensorganismens begreb.
Man ser altså, at forfatteren ikke tager del i den sædvanlige naturalistiske forherligelse af krigen. Langt snarere stiller han sig ved siden af mænd som Kuropatkin og Novicow, idet han først og sidst betoner menneskelivets samliv og solidaritet. Hans standpunkts bredt anlagte begrundelse bringer næppe noget nyt".
Hvad Georg Brandes mener.
Hvor ganske anderledes taler ikke Georg Brandes i sit forord til den danske oversættelse af Edmund Morels bog “Czarismen og Krigen"!
“I Danzig", siger vor landsmand, er professor Nicolai, en højt anset specialist i hjertesygdomme, hvis hjælp af og til også kejserinden har søgt, for sin bog blevet dømt til fem måneders fængselsstraf.
Intet tysk blad har omtalt dommen, man kender derfor ikke, hvorledes den er begrundet, men efter sigende er han bleven dømt, fordi han har undladt at søge tilladelse til udgivelsen, hvortil han som militærlæge var forpligtet.
Bogen er sikkert det fra tysk side vægtigste indlæg om krigens væsen og berettigelse, som disse år har bragt. Den er et helt, på naturvidenskabelig grund opført, værk om krigeriske instinkter og fredelig fornuft, om hvad art udvalg af mennesker tabene i Krig forårsager, om krigenes omformning i tidens løb, om fædrelandskærlighedens rødder, og til sidst om muligheden af krigs overvindelse.
- Individet har i det moderne samfund, siger Nicolai, givet afkald på selvbestemmelse, og udviklingen af sådanne tanker går det ikke an at udtale i vore dages Tyskland. Selvfølgelig har professor Nicolai ikke selv ment, at han optrådte imod det tyske rige. Han mente omvendt ved sin kritik at forøge sit fædrelands civilisation. Han har prøvet på at bekæmpe den sjælesygdom hos masserne, der sløver tænkeevnen og nedbryder al personlig selvegenhed.
Nu bøder han derfor.
Nationaltidende 21. juni 1918, 2. udgave.
En nærmere omtale af Nicolai, hvad hans ideer gik ud på og hvordan det senere gik ham, kan man læse på Politivennen Live Blogging.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar