Valby Tidende nr. 204, juli-december 1910

Da patruljehundene var på vildspor.

De resultater der hidtil er opnået, er just ikke videre opmuntrende.

Ved eftersøgningen af Bulotti og hans kammerater fulgte hundene et ganske galt spor der førte til stranden, og politiet kom så på den fejle tro at forbryderne var flygtet til Sverige, mens de ganske roligt var spadseret til København.

I Valby blev en arbejdsmand anholdt og sigtet for tyveri fordi politihunden stadig løb hen til det hus han beboede. Bagefter konstateredes at manden var uskyldig. Hunden søgte hans hus fordi han ejede en puddel af hunkøn.

Vorherre bevare os for at vi nu også skal have firbenede politiopdagere til at jage stakkels uskyldige mennesker.

Social-Demokraten 2. juli 1910. Uddrag. Bulotti sagen er udførligt omtalt på min blog, Politivennen Live Blogging.

Lauritz og Laurtiz' mor. Tragedien fra Valby for retten. Interessante domspræmisser.

I den dom som kriminalretten i går fældede over den unge maler Lauritz Kabbel, der skød på sin far, findes de enkeltheder som "Aftenbladet" i sin tid fremdrog, bekræftede på den mest slående måde. Selv om præmisserne ikke just indeholder noget nyt moment, så taler de dog deres eget sprog. Vi citerer derfor af dem:

Siden sit 10 år havde Lauritz været vidne til, at faderen periodevis kom beruset hjem, og til at denne i sin berusede tilstand på mange måder pinte hans mor, der led meget derunder. Det kom ofte til scener mellem ægtefolkene hvorunder manden skældte konen ud og skubbede til hende; det kom dog aldrig til mishandlinger. Sønnen tog hyppig moderens parti og bebrejdede faderen hans drikkeri. Dette var i det sidste par år taget stærkt til, og ca. 14 dage før sønnens anholdelse havde moderen følt sig så nedtrykt at hun havde fattet den beslutning at tage sig af dage, men var dog bragt herfra af sin svigerdatter. Denne fortalte det samme aften til Lauritz, og de var blevne enige om at passe på hende, at hun ikke skulle gøre en ulykke på sig. Den 29. marts kom faderen stærkt beruset hjem og forlangte at hustruen skulle give ham 10 kr. Da hun nægtede det, kom det til en ordstrid, hvorunder sønnen forlod lejligheden, og faderen fulgte efter. Da moderen nu udbrød at ville gå ind og hænge sig, blev sønnen ude af sig selv af sorg og fortvivlelse, da han troede at truslen var alvorlig ment. Han løb, medens faderen skældte ud efter ham, over til sin bror der bor på den anden side af gaden. Broderen fik moderen beroliget, og Lauritz tilbragte nu natten i broderens lejlighed; han kunne dog ikke sove af uro og bekymring for moderen, og lå og spekulerede på hvorledes han bedst kunne hjælpe hende som han altid havde holdt meget af.

Den 30. marts om formiddagen var han sammen med moderen, så hvor fortvivlet hun var, og forstod på hende, at hun stadig omgikkes med tanken om selvmord. Han pintes derved, og mens han sad hos hende, modnedes en tanke som om natten flygtigt var dukket op hos ham, og han besluttede at skaffe sig en revolver og skyde på faderen når han kom fra arbejde. Han købte så en revolver og 50 skarpe patroner og gik ved 6-tiden hen til sin ovennævnte bror, i hvis lejlighed han skrev et brev til ham, hvori han bl. a bad broderen om "ved 8- eller 9-tiden i aften" at gå over til moderen og ikke gå fra hende, hvis faderen ikke var kommet hjem. "Jeg er så bange for at hun skal gøre en ulykke på sig selv, jeg er nemlig gået ud for at  prøve om jeg kan gøre det lidt bedre for hende, end hun har det nu, så har jeg gjort, hvad jeg efter min mening synes, hvad jeg kan gøre for hende. Brevet sluttede således, "Kære broder, husk på jeg gør det alt sammen i en god mening, for jeg kan ikke holde ud at se moder lide som hun dog nu gør."

- - -

Derefter gik han altså ud og skød på faderen med det resultat at han sårede ham let.

Det hedder videre i præmisserne:

Faderen er gået i forbøn for sønnen der har erklæret, at han holder af sin fader når denne er ædru, og at han ikke har handlet af personlig vrede mod denne. Da han havde bestemt sig til at skyde på faderen og stod og ventede på denne, havde han ikke gjort sig klart om han ville at faderen skulle dø; han tænkte først og fremmest på sin moder og ville hindre hende i at hun tog livet af sig. Det var hans hensigt at ramme faderen, men han havde ikke taget nogen bestemmelse om hvad følgen af hans skud skulle blive, om døden eller blot sår; han var på det rene med at faderen kunde blive dræbt, men tænkte sig dog også den mulighed at han ville blive helbredt og holde op med al drikkeri. I denne tanke affyrede han de 2 første skud, men blev så helt ude af sig selv, så at han ikke sansede over følgerne af de sidste skud.

Dommen kom til at lyde på 2 års forbedringshusarbejde, men den unge mand vil straks blive indstillet til benådning.

Aftenbladet (København) 13. juli 1910.

Hovedstadens Mineralvandsfabrik, Gammel Jernbanevej 42. 1910.

60 år.

60 år fylder i dag den bekendte maler Frans Schwarz. Ja, skønt bekendt er han egentlig ikke, i hvert fald kun for de kunstinteresserede.

Frans Schwartz hører nemlig til de eksklusive naturer: han har i mange år ikke udstillet på nogen af de officielle udstillinger, man siger at han engang er blevet fornærmet af Charlottenborg-komiteen og har svoret aldrig mere at udstille der.

Det er skade, for Frans Schwarz er en af vore fineste og dygtigste figurmalere, en kunstner med en sjælden kultur og farvesans. I sin villa i Valby skjuler han mængder af skønne billeder som ingen andre end hans venner får at se.

Som raderer er han derimod mere kendt og det kun for sine dyders skyld. Alle venner af hans kunst vil i dag ønske ham til lykke og ønske at hans stoute skikkelse må bevare sig lige så ungdommelig i de næste 20 år.

F. 

Dannebrog (København) 19. juli 1910.

Frans Schwartz fik denne villa på Bjerregårdsvej tegnet af arkitekten Hans Jørgen Holm. (1884). "Onkel Toms Hytte" (bagved) blev i nyere tid flyttet hertil fra Østerport. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En kvindelig storbedrager. bedraget en snes møbelhandlere. Et helt komplot. - Mange anholdelser.

For nogle dage siden anholdt politiet en med forbedringshusarbejde tidligere straffet kvinde, Anna Christensen, for bedrageri og falsk imod en møbelhandler i Valdemarsgade 50.

Hun havde der fået udleveret nogle møbler under falsk navn og dagen efter solgt dem. Sagen blev henvist til 4. kriminalkammer, hvor det snart oplystes, at Anna Christensen har en lang række af lignende bedragerier på samvittigheden - man mener, at hun har taget over en snes møbelhandlere ved næsen.

Anna Christensen boede i Valby, hvor hun holdt hus for en kommunal tjenestemand, men desuden havde hun lejet et par andre lejligheder i Valby hvor hun opbevarede de på falske kontrakter købte møbler, indtil hun kunne få dem solgt.

En søster til hende, der bor i Saxogade 21, og dennes kæreste, Edvard Jensen, hjalp hende med at sælge eller pantsætte møblerne. og disse to medskyldige er nu i går blevet anholdte af opdageren Ballerup.

I forhøret over Anna Christensens søster forklarede hun at Anna havde to kærester, en former og en elektriker, som begge ligeledes havde haft i kommission at sælge møbler for hende. Endelig har politiet fået oplyst at en arbejderske Marie Nielsen, der arbejdede på bomuldsvæverierne i Valby, også er medskyldig i bedragerierne. Hun har for øvrigt tidligere været straffet for barnemord, men blev benådet ved tronskiftet.

Det er således et helt komplot, politiet her står overfor, men desværre er det endnu ikke lykkedes at finde de tre sidst nævnte deltagere i bedragerierne.

Folkets Avis - København 23. juli 1910

Københavns første pavillonskole. Den nye kommuneskole ved Valby.

De tre forreste bygninger af skolekomplekset. Midterbygningen er inspektørboligen. Bygningerne ud til siderne er skolepavilloner.

I midten af denne måned når sommerferien er til ende, tages Københavns første pavillonskole i brug.

Skoledirektionen har i mange år ønsket en skole opført efter pavillonsystemet, men da dette kræver et betydeligt større areal end de almindelige skolebygninger, idet princippet i pavillonsystemet er at fordele børnene i flere mindre bygninger, er det jo også en langt bekosteligere historie at gennemføre.

Den nye kommuneskole, som nu er opført efter pavillonsystemet, er beliggende ved Valby, ud til Vigerslev Alle. Skolekomplekset består af 6 bygninger, nemlig 4 skolepavilloner, et gymnastikhus og en inspektørbolig. Hele arealet, der er på 18,500 kvadratalen, hvoraf godt og vel de 3000 kvadratalen er bebygget.

Resten af det store areal er dels legepladser, dels haveanlæg. Således bliver der foran inspektørboligen, der ligger ud til Vigerslev Alle, anlagt en ca. 4000 kvadratalen stor botanisk have der også skal forsyne andre kommuneskoler med materiale til botanikundervisningen.

Legepladserne, der naturligvis bliver asfalterede, lægges imellem bygningerne og måler henved 6000 kvadratalen tilsammen. Endvidere bliver et stykke af arealet udlagt til privathaver for inspektøren, viceinspektøren og skolebetjenten.

Gymnastikhuset.

Den smukkeste af bygningerne er gymnastikhuset, der ligger bag ved inspektørboligen. Tagkonstruktionen kurres af pilastre, der giver bygningen et ret karakteristisk udseende. Gymnastikhuset rummer to store sale, en for drenge og en for piger, samt skolens badeanstalt og i kælderetagen Centret for kompleksets centralvarmeanlæg.

I inspektørboligens kælderetage findes det store køkken med tilhørende spiselokale til børnenes bespisning i vinterhalvåret.

De 4 skolepavilloner rummer 25 almindelige klasseværelser, 1 sløjdlokale, 1 tegneklasse, 1 fysikklasse og 1 naturhistorieklasse. Desuden lokaler for undervisning i husholdning og madlavning. Behøver vi at fremhæve at alt er så moderne, lyst og luftigt indrettet som muligt.

Skolen ligger i fuldstændig landlige omgivelser og et godt stykke v ej fra linje 6 endepunkt, så Valbybørnene får sig en god spadseretur hver dag. Noget er der dog gjort for at forkorte vejen for børnene, idet man under jernbanelinjen har bygget en tunnel, gennem hvilken børnene kan skyde en betydelig genvej ud til Langgade.

Folkets Avis - København 6. august 1910.

Nyere foto af Vigerslev Alle Skole. Gymnastikbygningen ses til højre. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Indbrud i Theilmanns vinudsalg i Valby. Sidste nat er der i Valby blevet forøvet et dristigt indbrud. I ejendommen Langgade 73 findes et af grosserer Theilmanns vinudsalg, og den unge dame som passer det, sover i et værelse bag butikken. Desuagtet er en tyv fra hovedtrappen gået ind i forretningen ved at ituslå ruden i indgangsdøren. Uden at ekspeditricen har hørt noget, har han bemægtiget sig pengekassens indhold, 93 kr., samt gjort forsøg på at opbryde en hende tilhørende kommode. Efter at have skrevet på en seddel: "Tak for pengene. V." er tyven gået sin vej.

Nu leder politiet efter ham.

Nationaltidende 20. august 1910, 2. udgave.

To heste drukner i Valby Mose.

Det meste af dagen i går havde vognmand Bidstrup fra Testrupvej været beskæftiget med at køre fyld til Valby Mose, et ca. 18 fod dybt vand der ligger omgivet af ret høje dæmninger.

Ved 7-tiden i aftes da Bidstrup holdt med det sidste læs fyld på dæmningens højeste punkt, gik det galt - jorden skred pludselig under det svært lastede køretøj, som nu med stor fart skred ned og et godt stykke ud i den dybe mose.

Det så et øjeblik meget alvorligt ud for Bidstrup som på det nævnte tidspunkt var ganske alene ved mosen.

Begge hestene sparkede som rasende men gik snart til bunds sammen med køretøjet, og Bidstrup måtte kæmpe for at slippe fri for tømmerne der havde viklet sig om hans ben. Lykkeligvis fik han sig frigjort og måtte derefter svømme tolv alen for at nå bredden.

Han skyndte sig til den nærmeste telefon og tilkaldte redningskorpset der gav møde med ankre og tovværk og i overværelse af flere hundrede mennesker - hvoraf et par hundrede assisterede med tovtrækning - fik man hestene og vognen trukket i land.

Dyrene havde da ligget en times tid i vandet og var selvfølgelig grundig døde.

De var ret kostbare, og da de ikke var assurerede, lider ejeren følgelig et alvorligt tab.

Social-Demokraten 25. august 1910.

Valbykonerne som før sad omkring springvandet på Gammeltorv, sidder nu ude i den nye flæskehal og græder, fordi de københavnske husmødre ikke kan finde ud til dem. Og husmødrene savner dem lige så bitter. Hos dem var der altid en lille puttehøne at få for godt kød.

Handelen med fjerkræ foregår nu alligevel på Gammeltorv, men kun med levende. Og det er ikke så rart. For lige så vanskeligt som det er af et menneskes ydre at gætte sig til hvad der bor i ham, lige så svært er det for ikke-fagfolk at se på en høne med fjer og top og det hele om der er fugls føde på hende. For ikke at tale om at folk ikke holder af selv at aflive de dyr de skal spise eller overvære eksekutionen som efter ønske foretages på torvet her ligesom i provinsen.

Handelen med levende fjerkræ har givet anledning til oprettelsen af et eget embede. Det er Foreningen til Dyrenes Beskyttelse som bekoster det. Den har engageret en mand som hver dag sætter en skål med klid og en med vand hen til de levende varer.

Det skal foreningen have tak for!

Folkets Avis - København 10. september 1910.

Ubehagelig langsomhed.

Vi er jo så vant til her til lands at alle offentlige arbejder foretages med en dræbende langsomhed. At sætte fart på i offentlige anliggender er et næsten ukendt begreb i vort lille Danmark.

Et arbejde der har taget sin tid, er anlægget af jernbanebroen over Valby Langgade [Remisevej] i Valby. I ca. ½ år har man set et par mand eller tre i dette arbejde, og i al den tid har vejen været spærret både for kørende og og gående, og de har været henvist til at tage et godt sving uden om.

Om dagen går det endda an at færdes denne vej. Men om aftenen er vejen både dårlig i sig selv og dårlig oplyst, så man risikerer at blive stikkende i mudderet.

Man skulle dog mene at et arbejde der spærrer for en så befærdet vej, havde krav på at der toges alvorlig fat på sagerne, og vi har jo da arbejdskraft nok.

Det kan da vel næppe være meningen at de vejfarende også til vinter skal befare den midlertidig anlagte vej. Den er allerede slem nok nu.

Folkets Avis - København 14. september 1910.

Holger Rasmussen alvorlig syg

Med bekymring vil de københavnske skuespillere modtage budskabet om at Holger Rasmussen - deres gamle kammerat - ligger alvorlig syg i sit hjem.

Som bekendt forlod Holger Rasmussen i fjor Kasino for at slå til på et godt tilbud som leder af Ole Olsens "Optagelsesteater" i Valby. Det er under "optagelserne" ude i fri luft han har pådraget sig den lungesygdom han nu strides med.

I samfulde tre uger har Holger Rasmussen ligget til sengs uden at tage næring til sig.

Hans ungdomsvej Eigil Madsen tilser ham og har anordnet absolut ro. End ikke Holger Rasmussens nærmeste familie må aflægge ham besøg. Kun hans unge kone pusler nedtrykt og bekymret omkring i de små stuer i Læssøegade hvor Holger Rasmussen kæmper med døden.

Forhåbentlig sejrer hans stærke konstitution.

Aftenbladet (København) 2. november 1910.

Et selvmordsforsøg.

I aftes ved 9-tiden kom en mand løbende ind på politistationen i Valby og meddelte at hans logerende havde skåret halsen over på sig selv.

Fra stationen blev ambulancevognen rekvireret, og en politibetjent fulgte med til huset hvor selvmordsforsøget var sket, nemlig på Gammel Jernbanevej 29.

Her fandtes den pågældende, arbejdsmand P. R. blodig og næsten bevidstløs, men så vidt det kunne beregnes, var såret han havde tilføjet sig, ikke af dødelig beskaffenhed.

Social-Demokraten 8. november 1910.

En gasforgiftning på Valby Gasværk.

En af arbejderne må bringes til hospitalet. På Valby Gasværk fandt man i går en af arbejderne, den 40-årige, gifte Valdemar Madsen fra Danmarksgade 20, liggende bevidstløs, bedøvet af gasagtige uddunstninger. Han blev hurtigt bragt til hospitalet, og man håber at han ikke vil tage skade af den uhyggelige gasforgiftning.

Aftenbladet (København) 28. november 1910.

Hr. Chr. Petersen, en af de gamle varietekomikere, af hvilke der endnu er nogle tilbage, fejrer i morgen sit 25 års jubilæum. Jubilaren der i det borgerlige liv er barber i Valby, optræder for tiden i Lorry Feilbergs Variete hvor der i dagens anledning er stor jubilæumsforestilling med optræden af bl.a. forvandlingskunstneren Julius Rye, bugtaleren Eklund og natursangeren Degeberg.

København 1. december 1910.

Brugt legetøj til fattige børn.

I fjor jul tillod jeg mig at henlede offentlighedens opmærksomhed på den glæde mange hjem kunne gøre fattige børn ved at lade dem få lidt af det brugte legetøj som udrangeres juleaften. - De små bedrestillede givere kunne også have godt af at yde dette offer på en tid da deres tanker ellers kun er optaget af alt det de ønsker sig selv. - Når jeg nu tillader mig at gentage min henvendelse til de bedrestilledes hjem om lidt brugt legetøj til fattige børn, kan jeg denne gang tilføje, at "Valby Fritidshjem" der beskæftiger en mængde fattige børn i deres fritid og har et nøje kendskab til disse børns hjem, med stor glæde vil afhente og fordele legetøjet, - blot man vil ofre et brevkort til hjemmet med meddelelse om at man har gaver af den omtalte art og ønsker dem afhentede.

Fritidshjemmet ledes af en bestyrelse af velkendte mænd i Valby. Det har allerede virket med voksende held i nogle år og har til forstanderne en dame, frk. C. Hermansen, der har bragt mange ofre i velgørende øjemed.

De små gaver vil sikker falde i de rette hænder og uden udgift for nogen bringe glæde til mange fattige børn i julen. Med tak for optagelsen.

Axel Moe. Cand. mag.

Nationaltidende 19. december 1910, 2. udgave.

Kort over del af Valby 1910. Bemærk vejen "Klemmen" som forløb langs Søndermarken.

Valby Tidende nr. 203, juni 1910

I Valby hvis befolkning tæller mellem 14 og 15.000 og er i stærkere tilvækst end befolkningen i nogen anden del af København, bygger menigheden efter tegning af arkitekt Kofoed, en ny kirke ved Bergs Alle med menighedslokaler og præstebolig. Af økonomiske grunde opføres først den del som rummer menighedssalen, og denne vil blive indviet til midlertidigt kirkelokale som vordende midtpunkt for et nyt sogn og en selvstændig kirkevirksomhed.

Nationaltidende 5. juni 1910. 2. udgave.

Den omtalte kirke, Timotheus Kirken som stod færdig i 1911.

Arkitekt var Jens Christian Kofoed (1864-1941). Han havde før tegnet sømandshjem og missionshuse, bl.a. det iøjnefaldende sømandshjemmet Bethel i Nyhavn 22-24 (1909), samt ligkapellet på den ny kirkegård i Allinge (1907).

Myggeplagen. Et lille brev fra Valby.

Vi passerede i aftes en af Valbys villaveje og så der en mand vande sin have, udhalet på følgende måde: På hænderne havde han langskaftede, tykke forede skindhandsker, på benene høje, stive gamacher, fra issen hang ned ad nakken og fortil ned over skulderen et klæde der var sammenhæftet ved næsen - det viste sig at være den myggeplagede malermester Dich som allerede i vinter henvendte sig til Valby Grundejerforeningsformand om myggene. Hr. Dich fortæller at når han ved aftenstid vander sin have, og myggene sporer vandet, hvori de vil lægge deres æg, står de i stimer ind mod ham, og da de ikke kan komme til at stikke ham andre steder, vælger de - hans knæ! Hans have er absolut ikke til at opholde sig i - med vemod viser han os sine havemøbler på hvilke aldrig nogen tager plads. - Hos en anden familie på samme vej hører vi at da man engang i februar tilfældig kom med et lys ind i et rum under trappen, sværmede der tusinder af myg frem - der blev svovlet inde i rummet.

Fra en familie på Kong Georgsvej fortælles det os at haverne der også er ubrugelige i år. En familie i nærheden af Frederiksberg Have fortæller os, at moderen i flere år daglig har sat sig ind i haven og syet, mens børnene legede - i år har det måttet opgives på grund af myggene. En dame hvis 13-årige søn har været 3 uger på landet, kommer op til os og fremviser drengen - hans ansigt er ikke andet end knuder og sår af itukradsede myggestik. En dame meddeler os at da hun mens sneen endnu lå, skrabede den til side i sin have for at se om der var spiret noget frem, steg der en stime myg op mod hende- i den milde vinter har myggene altså kunnet overleve i fri luft.

Der må absolut gøres noget med denne frygtelige myggeplage - den forbitrer de hvilestunder, menneskene søger sig i naturen. Vi forfølger rotterne, vi forfølger visse planter, vi må også forfølge myggene. Disse dyr er fra naturens hånd så svagt udrustede at det er umuligt at mennesket ikke skulle kunne besejre dem.

Valby Grundejerforenings formand, hr. Laur. Holm, foreslog vittigt her Dich der henvendte sig til ham, at man jo kunne skyde myggene med revolver! Men der gives sikkert mere probate midler. Det er nemlig larverne, man må rette sin opmærksomhed imod. De lever i stillestående vand, og derfor må man undgå at have vandpytter, vandtønder o. lign. stående i haverne, heller ikke lade sjatter blive stående i vandkander - tusinder af myg på Vestre Kirkegård stammer fra vandkanderne. Men mere gælder det at få alle vandhuller udtørrede eller få dem uskadeliggjorte ved overhældning med petroleum. Grundejerforeningerne må absolut tage dette overordentlig vigtige spørgsmål op og tilkalde fagkyndig assistance.

A.

Social-Demokraten 6. juni 1910.

Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby.

Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby bliver fremdeles udført af en af fabrikkens faste folk der hverken er organiseret eller faglært. Det er i høj grad mærkeligt at et millionforetagende vil betjene sig af den slags individer og holde udlærte brolæggere borte fra et arbejde der med rette tilkommer dem, og hvor de havde håbet at skulle få nogen fortjeneste i sommertiden. Som bekendt er brolægningsarbejdet sæsonarbejde, og en meget stor tid af året må dette fags arbejdere gå ledige.

Endnu mærkeligere er det at fabrikkens leder, ingeniør Hansen, på denne måde vil holde organiserede brolæggere borte. Den vare som der fabrikeres, har dog sin største afsætning blandt arbejderne, og det er i fabrikkens egen interesse at stå sig godt med de organiserede folk. 

Skønt det vel ikke nytter stort, henstiller jeg til Jens Jensen at han holder sig til fabrikkens faste arbejde, og overlader brolægningsarbejdet til de faglærte folk. Han må vide at når han udfører dette arbejde, så er han med til at skabe arbejdsløshed og nød i en stor del små hjem.

L. Olsen. Formand

Social-Demokraten 8. juni 1910.

Bangs virksomhed. Hospitalsdagens indsamlingskomite nedlægger mandaterne.

Den bekendte hr. Napoleon Bang har atter henledet offentlighedens opmærksomhed på sig.

I sommeren 1907 beskæftigede hr. Bang offentligheden derved, at han tog to børn fra forældrene, medens disse sov. Trods moderens bønner og trods henvendelse fra fængselshjælpen, nægtede hr. Bang at opgive, hvor børnene var anbragt. Han blev dog ved fængselshjælpens henvendelse til retten tvunget til at opgive børnenes opholdssted.

Bangs virksomhed vil i øvrigt være offentligheden bedst kendt gennem “Hospitalsdagen", på hvilken dag der foretages indsamling over hele byen til fordel for Bangs Børnehospital. Virksomheden består i øvrigt af 

A. Børnehjemmet for hjemløse og forsømte børn, Valhøjvej 18 i Valby samt børnehjemmet Lønborg pr. Tarm, Jylland, Karen Helenas Minde og Sylvia, Sjælland. Hjemmene antager sig uden vederlag børn der er fuldkommen hjemløse eller genstand for mishandling, forsømmelse eller moralsk ødelæggelse.

Hr. Napoleon Vang.

B. Kontoret for ulykkelig stillede Børns Redning, Købmagergade 40. søger navnlig at forbedre Forholdene i ulykkelige Hjem.

C. Optagelsesafdelingen optager midlertidig uden vederlag børn, som det på grund af hjemløshed, forsømmelse, forældrenes sygdom o. lign. er nødvendigt at fjerne fra hjemmet.

D. Hjemløses hjem for kvinder og børn yder uden vederlag ly, forplejning og anden fornøden hjælp til hjemløse kvinder, fortrinsvis mødre samt børn.

E. Bangs Børnehospital, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 2, 4 Valby, behandler gratis fattige og forsømte børn, for så vidt de ikke lider af epidemiske sygdomme. 12 senge.

F. Børnepoliklinikken, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4. Valby, giver gratis konsultation for syge børn af ubemidlede forældre, samt vejleder i behandling af sunde.

G. Syforeningen “Det gode Formål", Adr.: Martensens Alle 13. tilvejebringer og forarbejder beklædningsgenstande til virksomheden.

H. Unge Hjælperes Forbund, en frivillig ungdomsforening med det formål at støtte børn fra ulykkelige og fattige hjem.

I. I tilslutning til virksomheden står børneoptagelseshjemmet i Gentofte.

Alle disse virksomheder opretholdes ved hjælp af frivillige bidrag, dels som foran nævnt ved “Hospitalsdagen" og dels gennem bladet “Nat og Morgen".

Men bidragyderne får kun lov til at betale. Der fremkommer intet offentligt regnskab over virksomheden. Ikke engang den komite, der forestår “Hospitalsdagen" har nogen indflydelse på bidragenes anvendelse.

Dette har nu ført til en konflikt.

Herom modtog vi i går gennem Ritzaus Bureau følgende alarmerende meddelelse:

Praktiserende læge Fabricius-Bjerre har taget sin afsked som overlæge ved Bangs Børnehospital i Valby og samtidig har foruden ham efternævnte nedlagt deres mandater som medlemmer af hospitalsdagens indsamlingskomite: Fuldmægtig Hall, fru Thyra Hall, fru Oline Hassel, praktiserende læge Heerup Petersen, grosserer H. C. Petersen, assistent B. Tofte og grosserer Sv. With.

Komiteen bestod i alt af 10 medlemmer, hvoraf altså de 8 har nedlagt.

Om denne opsigtsvækkende begivenhed har vi haft samtale med forskellige af komiteens medlemmer og med hr. Bang.

Efter komitemedlemmernes samstemmende udtalelser er den egentlige grund til mandatnedlæggelsen den, at de ingen indflydelse har eller kan få på anvendelsen af de indsamlede midler, for hvilke de ganske selvfølgelig mener at de har et vist ansvar overfor offentligheden og bidragyderne.

Komiteens formand, grosserer H. C. Petersen, udtaler sig herom således:

Læge Fabricius Bjerre er en mand, som vi satte overmåde pris på, og som vi havde absolut tillid til. Så længe han stod for hospitalet, kunne vi være ganske rolige for, at de indsamlede penge anvendtes netop således som de skulle. Hr. Fabricius Bjerre har imidlertid nu ønsket at træde tilbage. Anledningen er den at hr. Bang, uden at spørge hverken komiteen eller lægen, beordrede Børnehospitalet lukket i sommermånederne. Dette fandt vi ingen grund til. men hr. Bang ville hverken tale med os eller lægen om den ting. Den var afgjort af ham. En sådan lukning fandt ganske vist også sted i fjor en kort tid, men det var fordi der savnedes penge. Hospitalsdagen i ar gav imidlertid ca. 10,000 kr., hvilket efter vor mening er tilstrækkelig til at holde hospitalet åbent hele året. Desuden spares der ikke noget videre ved lukningen, thi betjeningen kan jo ikke afskediges for sådan et par måneder. Da hr. Bang heller ikke trods henvendelse ville tale med mig som komiteens formand om sagen, og Fabricius Bjerre erklærede at ville træffe sig tilbage, holdt komiteen et møde, hvor stillingen drøftedes. Hele komiteen var da enig om at nedlægge mandaterne. Det må erindres, at der ikke findes nogen bestyrelse eller lignende, som vi kunde holde os til. Når den mand, der over for os stod som garanti for pengenes forsvarlige anvendelse, forlader stillingen, må vi også gå. Hr. Bang ønsker ingen som helst indblanding i hospitalets styrelse. Han vil selv kommandere. Når talen har været om vort medansvar, har han stadig pointeret at vi kun var Indsamlingskomite.

*

Det billede, offentligheden vil danne sig af denne begivenhed, er det kendte: at hr. Bang er en stridbar og egensindig herre, hvem det er meget vanskeligt for andre at arbejde sammen med.

I virkeligheden understreger det passerede vort ofte fremsatte krav om større kontrol med den bangske virksomhed. Vi vil ikke beskylde hr. Bang for nogen art af uhæderlighed, men det er ganske usømmeligt at alle disse institutioner ikke har ordentlige og ansvarlige bestyrelser i stedet for at ledes af en enkelt mand der tilmed synes at savne adskillige betingelser for at røgte de opgaver virksomheden omfatter.

Social-Demokraten 15. juni 1910.

Gammel Jernbanevej 24, opført 1910. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gade-Støvet.

Interessante forsøg i Frihavnen og i Valby.

Kommunens kamp mod gadestøvet har hidtil kun bestået i en latterlig vanding med et par forhistoriske vandvogne, som man lod køre frem og tilbage i den samme halve snes gader, selv på dage hvor Vorherre besørgede vandingen. Intet menneske ville med sandhed kunne påstå, at København var en storstad, når han så disse løjerlige vandvogne lunte igennem byen og foretage en overrisling, som en dreng med en jævn stor vandkande kunne besørge lige så godt.

Kommunens vanding er selv på vore større pladser og mest befærdede strøgkvarterer ikke bedre bevendt end at turisterne, der bænker sig udenfor vore cafeer, må være forberedt på at få deres mad ekstra belagt med - snavset fra gaden.

I den seneste tid har kommunen dog fået anskaffet sig en enkelt vandvogn af en nyere type. Den har den fordel, at den både overrisler gaden og fejer efter, så at der ikke samler sig pytter og indsøer, og så at støvet risler ned i rendestenen for derfra at forsvinde i kloakken.

På Frederiksberg, hvor man altid er lidt længere fremme, har man i nogle år benyttet en vandvogn, der, som billedet viser, pisker gaderne rene uden at spare på vandet.

Men det er alt sammen ikke tilstrækkeligt. Det gælder om at finde nye metoder til at binde gadestøvet, og nogle forsøg i den retning er der for nylig gjort dels i Frihavnen og dels i Valby.

I Frihavnen har man således forsøgt at “vande” vejene med en tarvelig art petroleum, som har formået at binde støvet i nogle dage men ikke for længere tid. Der er desuden den ulempe ved det, at vejene kommer til at stinke ubehageligt af petroleum.

I Valby har man på kørebanen i Vigerslev Alle, på strækningen fra Trekronergade til Valbygårdsvej, i de sidste dage forsøgt at anvende kultjære. Det er sikkert et langt virksommere middel, men også et langt dyrere, og dette spiller jo også en rolle for en kommune, som i en halv snes år har betænkt sig, inden den ville ofre penge til en ny vandvogn. Kultjæren har for øvrigt også sin ulempe, nemlig den, at den gør vejen så begravelsesagtig, kedelig sort.

Men forsøgene betyder i hvert fald, at gadestøvet nu langt om længe også er begyndt at kildre Magistratsnæserne, og det giver os andre almindelige dødelige det håb, at forsøgene med forskellige metoder til at binde støvet må blive fortsat, indtil man har fundet den eneste ægte, virkningsfulde metode.

Folkets Avis - København 18. juni 1910.

Napoleon Bang. Den vrede mand falder til føje og hæver suspensionen . Lægeforeningen tager affære.

Den mærkelige hr. Napoleon Bang seneste mærkelige bedrift - suspensionen af Børnehospitalets overlæge, der jo selv har taget sin afsked, men af hensyn til patienterne ikke har fundet det forsvarligt at gå før den 1. juli - har, som selvfølgeligt er, vakt megen opsigt og straks haft til følge, at den københavnske lægeforening har besluttet at skride ind og meddele hr. Bang, at ingen læge kan søge hr. Fabricius Bjerres hidtilværende stilling på Børnehospitalet, før forholdene dér er ordnede på tilfredsstillende måde.

I løbet af dagen i går faldt hr. Bang imidlertid til føje. Han har indset, at der er grænser for hvad selv han tør tillade sig, og i vore annoncespalter oplyser han i dag, at dr. Fabricius Bjerre har erklæret, at han uden hensyn til suspensionen vil fortsætte sit arbejde på poliklinikken måneden ud, - hvilket virksomheden ikke har villet modsætte sig af hensyn til patienterne.

Med hr. Bangs tilbagetog hænger det således sammen :

I går formiddag indfandt dr. Fabricius Bjerre sig på Børnehospitalet i Valby. Doktoren fortæller os selv, at han traf hr. Bang, der var meget vred og sagde, at Fabricius Bjerre intet havde at gøre på hospitalet, og at det var selvtægt, hvis han efter “Suspensionen” alligevel skaffede sig adgang til bygningen.

Doktoren erklærede, at Bang aldeles ikke var kompetent til på det angivne grundlag at suspendere ham, og at han uanset Bangs optræden ganske som hidtil vilde besørge arbejdet indtil den 1. juli, det tidspunkt da han selv har ønsket at forlade den bangske virksomhed.

Hvorefter den vrede Napoleon Bang fandt sig i det uundgåelige.

Dr. Fabricius Bjerre henvendte sig derefter til Københavns Lægeforening, hvis formand ganske stillede sig på hans side og lovede, at foreningen snarest skulle tage affære.

Lægeforeningen sender rimeligvis i dag den bangske virksomhed meddelelse om, at ingen læge vil søge stillingen, før hr. Bang har bragt sit forhold til dr. Fabricius Bjerre i orden.

Dannebrog (København) 19. juni 1910

Valby Tidende nr. 202, april-maj 1910

En ny murer oldermand.

Murerlavet har valgt hr. Andreas Wildt til oldermand i hr. Bruuns sted. Den ny oldermand er et halvt hundrede år og har været mester i 12. Han har bl.a. bygget Eliaskirken på Vesterbros Torv, sporvognsremiser og 120 arbejderboliger i Valby.

Folkets Avis 1. april 1910.

Familiedramaet i Valby. Sagen henvist til assessor Møller.

Den sørgelige voldssag fra Valby er i går blevet henvist til behandling ved 5. kriminalkammer.

Det bliver altså assessor Møller som får denne sag til undersøgelse og klarlæggelse. Opgaven er smuk, men byder også på mange vanskeligheder. På den ene side står lovens strenge dom over en søn der stræber sin far efter livet, på den anden side de mange formildende omstændigheder - sammen med forældrenes forbøn - som adskiller det skete fra den udåd loven tager sigte på.

Når det har været spurgt om det ikke var muligt at unddrage denne sag kriminalrettens behandling, må vi imidlertid besvare dette med et absolut nej. Efter hvad vi erfarer, vil sagen gå den samme vej som alle andre kriminelle sager, og først når den er blevet fuldt oplyst, kan der tages bestemmelse om tiltale og eventuelt om den dom der afsiges, skal eksekveres.

Ikke mindst af hensyn til den unge mand selv må man ønske den omhyggeligst mulige undersøgelser og udredning af de forskellige motiver.

Og så har man lov at håbe at retten - trods udådens mørke karakter - vil finde en afgørelse der imødekommer de humane krav.

Nationaltidende 2. april 1910, 2. udgave.

A. C. Meyer som teaterdirektør

I forgårs har folketingsmand A. C. Meyer af justitsministeren fået bevilling til at drive teater i Valby. Har har allerede udset sig en grund, nemlig hjørnet af Trekronergade og Gl. Jernbanevej. Men konsortiet der skal bygge, har endnu ikke fået kapitalen samlet.

Arkitekt Gudme har givet tegning til teatret der skal kunne rumme 600 mennesker.

Der må ikke opføres revyer.

Folkets Avis - København 3. april 1910.

Dramaet i Valby. Sønnen, der skød på sin fader.

Ved femte kriminalkammer afholdtes der i går et omfattende forhør i sagen mod den unge malersvend Kabbel, der, som omtalt, forleden aften ude i Valby affyrede 6 revolverskud på sin fader og sårede ham dels i hånden og dels i ryggen, dog, som det bagefter viste sig, ganske usårligt.

Selve sagens omstændigheder foreligger for længst oplyst gennem sønnens egen tilståelse og faderens og moderens forklaring. Og det fremgår, som tidligere omtalt, deraf, at motivet til sønnens handling udelukkende er at søge i forbitrelse over de i hjemmet herskende forhold. Undersøgelsesdommeren havde imidlertid ønsket at supplere sagen med oplysninger udefra, der nærmere kunne tjene til belysning af det unge forvildede menneskes karakter, og havde i den anledning tilsagt til møde dels forskellige af hans arbejdskammerater og dels hans mester, malermester Ole Jørgensen.

De vidnesbyrd, der afgaves i går, var alle uden undtagelse i den unge Kabbels favør. Såvel hans kammerater, hvoraf flere har haft ham under sig som læredreng, samt malermester Jørgensen havde kun ualmindelig rosende ord om hans opførsel, hans flid, hans akkuratesse og hans interesse for arbejdet. Han er en indadvendt natur, hvis begreber om ret og uret er meget strengt udviklede, og det var, efter hvad mesteren forklarede, umuligt at lokke ham til noget, han selv fatte som urigtigt, medens han på den anden side stejlt stod på at gennemføre, hvad han forstod som sin pligt.

Disse forskellige forklaringer vil jo utvivlsomt ikke undlade at øve deres virkning på sagens gang, selvom det jo i følge hele dennes alvorlige natur er uundgåeligt, at den unge mand får sin dom for den gerning, han trods de foreliggende forhold, må forudsættes at have øvet i en slags psykisk desperation, der ganske har berøvet ham evnen til at tænke eller overveje hvad han gjorde.

København 5. april 1910.

Storken er nu vendt tilbage. Både Zoologisk Have og den kendte gård i Valby med storkereden har modtaget langbenede gæster.

Aftenbladet (København) 8. april 1910.

Flyveplads og ballonstation.

Ballonopstigninger først i maj. Store danske luftsportsplaner.

Dansk aeronautisk Selskab ligger for øjeblikket i underhandling med krigsministeriet om lån af den nuværende flyveplads på Amager i 5 år, og samtidig underhandler selskabet med Magistraten om anlæggelse af en fast ballonstation ved Valby Gasværk, og efter alle solemærker at dømme fører begge underhandlinger til det ønskede resultat.

Selskabet vil da overdrage flyvepladsen til konsortiet, der hidtil har forestået arrangementet, og pladsen vil blive forsynet med indhegning, tribuner, hangarer, klubhus, værksteder, restaurant - kort sagt indrettet som et rigtigt aérodrom.

Foruden de flyvere, vi allerede kender, er der et par nye i anmarch; de foretrækker imidlertid at være inkognito, indtil de har fløjet.

Der ligger, som bekendt, et gasværk lige ved flyvepladsen, og det ville jo være mest hensigtsmæssigt om det kunde benyttes; tekniske vanskeligheder stiller sig imidlertid i vejen herfor, medens Valby Gasværk har pumper, så at ballonen “Danmark" kan fyldes på en halv times tid. Nævnte ballon er nu efterset i Tyskland og repareret på orlogsværftet under ingeniør Krebs’  ledelse og vil antagelig først i maj gå til vejrs fra Valby.

Dansk aeronautisk Selskabs næstformand, premierløjtnant Ullidtz, rejser midt i maj sammen med assessor Cold til en international luftretskongres i Paris.

Turf.

Dannebrog (København) 26. april 1910.

Benet slået over af en jernbaneskinne. I går eftermiddags blev jordarbejder Th. Petersen hårdt såret under sit arbejde i Valby Langgade.

En jernbaneskinne faldt ned over hans ene ben og slog det over, og under megen deltagelse fra øjenvidnerne blev arbejderen der har sit hjem i Stjernegade nr. 1, lagt i en ambulancevogn og kørt til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 28. april 1910.

Vejret i går.

En skypumpe over egnen ved Kalvebodstrand.

I går havde vi en majdag, der hvad vejret angår kan sige sparto til det danske forår.

Straks fra morgenstunden trak et voldsomt uvejr over byen. De sorte, tunge skyer lagde et ægyptisk mørke over gaderne. Regnen øste ned, og en haglbyge raslede over tagene. Ved 9.30-tiden lød der et vældigt tordenskrald.

"Lynet slog ned!" råbte Folk. Og ganske rigtigt: lynstrålen ramte den store skorsten på dampmøllen i Overgaden oven Vandet Nr. 40. Fra skorstenes løb lynet gennem siloerne ind i bygningens indre, hvor forskelligt træværk blev svedet. Lynet forsvandt, efterladende en stærk svovllugt. Brandvæsenet mødte straks efter. Heldigvis havde lynet ikke antændt alle de brændbare sager der her er ophobet. Men lynstrålen havde på anden vis forårsaget ikke så lidt skade, og brandfolkene måtte udføre et større oprydningsarbejde.

En skypumpe. Omtrent samtidig, mens uvejret var på sit højeste, trak en skypumpe op over Valby, Vestre Kirkegård og Jesuskirken.

Skypumpen der bl.a. iagttoges fra "Folkets Hus" på Enghavevej og fra jernbanebroen ved Valby, kom ude fra Kalveboderne, trak over markerne ved "Tre Flasker Kro" og raslede som en vældig skrue ind over gravstederne på Vestre Kirkegård hvor der anrettedes betydelig ravage. "Pumpen" for videre over kvarteret ved Trekronergade hvor en mængde vinduesruder knustes. I de nærliggende kolonihaver blev lysthuse, kaninskure osv. "flyttede". Så stærk var orkanens magt at den greb en mand der passerede Trekronergade, og truede med at rive ham med. Manden fik heldigvis fat i et stakit, hvor han klamrede sig fast indtil faren var overstået. 

Skypumpen der havde suget sig fuld af sand og grus fra mark og vej, jord og blomster fra gravstederne, hævede sig til vejrs, snurrede rundt og trak videre over Jesuskirkens tårn og ud over terrænet ved Carlsberg Bryggerierne hvor den udgød sit indhold og opløstes.

Uvejret ophørte, og kort efter strålede solen atter over byen. Frederiksberg - med bryggeriet "Stjernen" - lå badet i et solhav. Men herligheden varede ikke ret længe. 

Køligt vejr. Temperaturen sank ret betydeligt. Ved middagstid trak atter svære byger over byen - men ved 5-6 tiden om Eftermiddagen blæstes himlen på ny ren, og solen kom atter en kort tid til syne.

---

Social-Demokraten 8. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.

Bjerregårds Sidevej 3, opført 1902. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kørselsulykke.

Ude i Valby løb et par heste forspændt en arbejdsvogn løbsk i går eftermiddags ved firetiden. I vild galop satte de ned ad Langgade, og omtrent ud for kroen løb de på en ældre arbejdsmand Hans Bentzen der kom gående gennem gaden. Han blev væltet om og kom ind under vognen hvis hjul gik over ham og tilredte ham meget slemt. Han bragtes i en ambulancevogn til hospitalet.

København 15. maj 1910.

Ballonopstigningen i nat. "Danmarks" kometvisit.

I nat er den i så høj grad opreklamerede Halleys Komet altså nærmest Jorden. Og i nat går ballonen “Danmark" op fra Valby Gasværk for at aflægge en modtagelsesvisit.

Vi talte i går med ingeniør Krebs, som skal føre ballonen på den interessante tur.

"Det var oprindelig meningen, at vi skulle være gået op kl. 8 i morgen aften,” sagde han, "men det har vist sig, at der i de sidste dage har hersket hastige østenvind i de øvre luftlag, så hastige, at vi allerede efter et par timers forløb ville være ude over Vesterhavet. Og det var jo ikke meningen, at vi skulle sætte distancerekord på denne tur. Så hvis vindens hastighed ikke tager af, eller retningen forandres, så venter vi til et senere tidspunkt med at gå op, måske allerede til ved 2-tiden. Meteorologerne skal jo have deres observationer helst mellem 3 og 3.30"

“Hvor højt skal De op?”

"Så højt det på nogen måde er muligt for os at komme - uden at vi dog af den grund er bange for et "sammenstød" med kometen.”

- Naturligvis vil det blive interessant at se "Danmark" gå op i aften eller i nat, som det vel nok bliver. Men det bliver lidt besværligt at komme til at overvære begivenheden, først fordi klokkeslættet er så uberegneligt, men også fordi Valby Gasværk ligger så afsides og endelig fordi kun Aeronautisk Selskabs medlemmer vil få adgang til opstigningspladsen. Den betingelse har Kommunen stillet for at overlade selskabet pladsen. - - -

I eftermiddag ved 4-tiden begynder påfyldningen af ballonen, for at det kan stå rede til det belejlige tidspunkt for afrejsen.

Det er som bekendt direktør Ryder og afdelingschef La Cour som skal med op.

Vicko.

København 18. maj 1910.

Ballonfærden i Aftes. “Danmark” steg op Kl. 9.30 og gik stik mod vest.

Det blev næsten mørkt, inden ballonen “Danmark steg til Vejrs fra Valby Gasværks terræn med den første videnskabelige danske ballonekspedition.

I næsten en time stod den fyldte ballon og duvede i aftenblæsten, som en stor kejserindepære, der blev mere og mere moden og runken i skindet, alt som luften blev koldere. Og da den omsider gik til vejrs, var den lidt slunken, men det har sikkert rettet sig igen, da solen steg op og opvarmede gassen.

Ude i Vigerslev Allé, udenfor gasværkets plankeværk, havde der samlet sig flere tusinde mennesker, der med længsel afventede starten; inde på gasværket var der Ikke andre til stede end de gasværksarbejdere, der hjalp med til at “holde" ballonen, pressemænd og de tre dristige luftfareres slægtninge.

Præcis kl. 9 gik kaptajn Ryder, afdelingschef la Cour og ingeniør Krebs ombord i gondolen, og de store kasser med instrumenter blev langede ind. Så tog grev Moltke kommandoen for at lede selve opstigningen.

Linerne blev gjorte klare, ballonen blev “flyttet” hen til et praktisk punkt af pladsen. Men det kostede mange sække ballast, inden den ville lette sig. Gang efter gang kommanderede greven “fir!", gang efter gang hev man ballastsække ud, og til sidst havde man kun de reglementerede 12 sække tilbage. Men så gik det også, og “Danmark" gik smukt og roligt til vejrs præcis kl. 9.30 fulgt af et dundrende hurraråb.

Den tog retning stik mod vest og gik ret lavt. Men de tre luftrejsende måtte jo også spare på krudtet, dvs. ballasten. Selv var de ikke sikre på, at de kunne holde sig oppe til kl. 3, tidspunktet for den Halleyske komets møde med Jorden.

Endnu længe efter opstigningen kunne man se ballonen og nu og da skimte glimtet af førerens lille elektriske lommelampe. Men så forsvandt "Danmark" i disen i vest og mørket lagde sig over Valbys marker.

Fritz.

Dannebrog (København) 19. maj 1910.

Politiet efterlyser et ungt menneske på 17 år Svend Wæber, søn af fabrikant W, gammel Jernbanevej 48, Valby.

Det unge menneske forlod i søndags sit hjem for at tage på udflugt og har siden været forsvundet. Han erklærede over for et par kammerater at han ikke ville komme hjem mere.

Dannebrog (København) 28. maj 1910.

Myggeplagen

Myggene dræber en kvæghjord på de ungarske stepper. Også hyrden og hans hund bukker under. Nederst på billedet kvægmygget (forstørret). Stregen viser den naturlige størrelse.

Myggeplagen er ondartet i år, både herhjemme og særlig i udlandet, hvorfra der indløber meddelelser om at myggene ødelægger både mennesker og dyr.

De danske myg dræber ganske vist ikke, men deres stik forårsager en ulidelig pine. I omegnen af Bagsværd Sø er tilstanden ganske utålelig. Både landliggerne og søndagsgæsterne plages i høj grad af de små sværmere.

Også i hovedstadens ydre distrikter huserer myggesværmene. I Valby er der villaejere, som i den grad er hjemsøgt af myg, at de ikke tør opholde sig I deres haver. Mange fortryder bittert, at de har købt eller lejet sig ind i de af myggene belejrede villaer, og de spekulerer blot på at slippe bort fra villaen.

Fra en af de mest plagede beboere, malermester Sophus Dich i Valby, er der tilsendt Grundejerforeningen opfordring til at tage sig af sagen og muligt søge ved anvendelse af forebyggende midler at hæmme myggeplagen.

Grundejernes formand, overretssagfører Laur. Holm, afviste sagen.

Hr Dich lod sig dog ikke forbløffe, men henstillede i en ny skrivelse til grundejerne, at der burde afholdes et stort møde, hvor drøftelsen af myggeplagen sattes på dagsordenen.

Heller ikke til dette forslag er der taget hensyn.

Beboerne mener, at særlig de større grundejere, bl. a. Carlsberg Bryggerierne, der råder over ret betydelige arealer ved villakvarteret i Valby, burde tage affære i dette vigtige spørgsmål.

Lejerne af kolonihaverne i byens udkanter lider også under myggeplagen og således breder disse små plageånder sig på alle områder, hvor befolkningen nu skal til at nyde sommerens glæder.

Også på Vestre Kirkegård er der fuldt af myg, der har tilhold i det stillestående vand i de små damme.

Egnen om Dronninggård var for nogle klar siden berygtet for sine kolossale myggesværme.

Myggens larve har tilhold i stillestående vand, i grøfter, på fugtige eller sumpede steder, og det har ofte vist sig, at når man lod sumpene eller grøfterne udtørre, forsvandt myggene.

Denne fremgangsmåde er navnlig med held anvendt i Italien, hvor de giftige myg i de udstrakte sumplandskaber er en sand landeplage.

Som et middel til udryddelse af myg er i den sidste tid benyttet petroleum.

Væsken, der hældes ud over vandfladen på de steder, hvor myggene optræder, virker dræbende på larverne. Ejeren af Dronninggård har anvendt petroleum med det resultat, at myggesværmene til dels er forsvundet.

Det er uforklarligt, at der herhjemme ikke er foretaget noget som helst fra grundejernes repræsentation over for denne plage.

Hvad siger videnskabsmændene?

Burde der ikke forsøges en planmæssig oprensning eller udtørring af vandfyldte grøfter eller stillestående vandpytter i hovedstadens omegn, for mulig ad den vej at komme myggeplagen til livs. Også petroleum burde anvendes efter en større målestok, da dette middel har gjort så god fyldest ved "Dronninggård"

---

(Her er udeladt et afsnit om kvægmyg i Ungarn, se tegningen)

Kvægmyg i Danmark

De frygtede kvægmyg har også vist sig i Danmark: Kvæget har, navnlig i Jylland, flere gange været udsat for angreb af kvægmyg. Således omtales et angreb i 1834 i nærheden af Skanderborg, og et senere i 1878. De angrebne dyr fik stærk feber, mange døde, og for de overlevende påfulgte en svækkelses-periode med ringe ædelyst og mælkegoldhed. Under kommende Angreb vil det sikkert lønne sig bedst at holde kvæget på stald i den tid, hvor myggene optræder værst.

R.-B.

Social-Demokraten 29. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.

Fabrikant Wæbers søn fundet.

Vi omtalte forleden dag at fabrikant Wæbers 17-årige søn var bortgået fra sine forældres hjem i Valby. Det viste sig senere at han var sammen med en maskinlærling Sørensen fra Toftegårds Alle i Valby.

I lørdags kom de atter her til byen. Angående deres hjemkomst kan vi meddele følgende.

De stod i Ringsted ind i toget til Sorø, og da toget holdt ved Sorø, sprang de to unge mennesker af og stak hurtigst muligt igennem stationsbygningen og op ad banestien, forfulgt af en gammel herre der også var med toget.

Den ene af de flygtende blev grebet på marken, mens den anden fortsatte i vild fart ned mod åen og lod sig ikke engang standse her, men sprang dristigt ud i dybet. Uheldigvis for ham var det på et sted hvor han sank dybt ned i mudder, så han kom til at stå i pløre og vand til armhulerne.

Og han blev stående indtil en jolle blev skaffet til veje. Så gjorde han ingen modstand, men lod sig bjerge i land. En pakke han havde haft med sig, lod han blive i åen. 

Begge fangerne blev ført til politistationen.

Efter at sønnen havde fået tørt tøj på, rejste det lille selskab med arrestforvalter Petersen som ledsager til København.

Fabrikant W. erklærede at de to unge mennesker skulle udleveres til politiet for at deres bedrifter kunne blive opklarede, og for at de kunne få en kraftig advarsel. 

Folkets Avis - København 30. maj 1910.

Valby Tidende nr. 201, januar-marts 1910

En strid mellem renovationsselskabet og en grundejer i Valby. Højesteret.

Mellem det københavnske renholdningsselskab og tømrermester H. Petersen i Valby opstod der i 1906 en strid om hvem der skulle betale de nye ståltønder som Magistraten har påbudt grundejerne at lade indsætte i husene. Renholdningsselskabet forlangte at tømmermester Petersen skulle betale 8 kr. for hver tønde, og at betalingen kunne ske på den måde at der erlagdes 30 øre kvartalet indtil hele beløbet var indbetalt. For Petersens vedkommende der havde 22 ståltønder, beløber det sig til 176 kr. Men i virkeligheden drejer det sig om langt mere, idet grundejerforeningen i Valby står bag ved tømmermester Petersen, og såfremt denne bliver dømt, vil de øvrige grundejere i Valby komme til at betale den samme afgift for de af renholdningsselskabet indsatte ståltønder. Sundhedsvedtægten som påbød den ny ordning, trådte i kraft i 1901.

Ved Hof- og Stadsretten blev tømrermester Petersen dømt til at betale renholdningsselskabet det omtalte beløb.

Højesteretssagfører Asmussen der mødte for hr. Petersen, hævdede at denne ingen forpligtelse havde til at anskaffe ståltønder. Men desuden gjaldt bestemmelsen kun for de nye ejendomme. Om de gamle ejendomme havde der slet ikke været tale. Hr. Petersen byggede i 1900 og indrettede sin ejendom med trætønder, men først i 1905, 1. april, kom bestemmelsen om ståltønder for de nye ejendomme, og efter Asmussens mening gjaldt denne endog kun for selve København, men ikke for Valby. Han ville bestemt påstå at det var renovationsselskabet der skulle anskaffe ståltønder, og at dette ikke tilkom grundejerne hvad Magistraten i sin bekendtgørelse heller ikke har påbudt. Asmussen påstod derfor Hof- og Stadsrettens dom omstødt og Petersen frifundet.

Højesteretssagfører P. G. E. Jensen førte sagen for renholdningsselskabet. Han udtalte bl.a. at i henhold til sundhedsvedtægtens bestemmelse var Magistraten forpligtet til at sørge for at der blev indført ståltønder i Valby. Hvis tømmermester Petersen var fritaget for ståltønderne, hvad skulle man så sige til de mange tusinder som efter 1899 har opført ejendomme i København og som alle har ladet indsætte ståltønder og betalt disse med 8 kr. Hvorfor skulle hr. Petersen være dum og tro at han var den eneste der ikke skulle betale? Nej, så dum havde han ikke lov til at være. Advokaten sluttede med at påstå Hof- og Stadsrettens dom stadfæstet.

Efter at de to advokater havde vekslet nogle replikker, indlodes sagen til doms.

Klokken var imidlertid blevet lige ved to, hvorfor voteringen udsattes til mandag.

Social-Demokraten 8. januar 1910.

For Højesteret. Renholdningsselskabets beholderafgift

I dag afsagde Højesteret dom i den forleden refererede sag ang. Renholdningsselskabets ret til at opkræve afgift for de stålbeholdere. som de anbragte i ejendomme i Valby, der ikke selv havde anskaffet sådanne. Hof- og Stadsretsdommen var gået Valby-Grundejernes repræsentant, tømrermester Pedersen imod, men Højesteret forandrede dommen ud fra følgende betragtninger:

For Højesteret har tømrermester Pedersen fremsat den indsigelse at der ikke har påhvilet ham nogen forpligtelse til at have de ham tilhørende, i den indankede dom nævnte ejendomme forsynede med sådanne ståltønder som de under sagen omhandlede, og han gør gældende, at han derfor ikke kan være pligtig at at betale det i dommen ommeldte beløb af 26 kr. 40 øre.

Heri må der nu også gives ham medhold. Ifølge Københavns sundhedsvedtægts § 17 er der alene Sundhedskommissionen, der kan give pålæg m. h. t. latrinbeholdernes form, materiale og dimensioner, og et sådant pålæg foreligger ikke for den pågældende del af Valdydistriktet. Vel er det for Højesteret oplyst at et pålæg om anskaffelse af ståltønder er givet for det daværende Københavns vedkommende ved bekendtgørelse fra Sundhedskommissionen af 21. april 1899, men til at anvende denne bestemmelse på den nævnte del af Valbydistriktet haves der ingen hjemmel, særlig ikke i justitsministeriets ref. af 24. december 1900, som alene udvider Københavns sundhedsvedtægt med tilhørende tillæg, men ikke de af Sundhedskommissionen i henseende til samme givne påbud til at gælde for oftnævnte distrikt.

Herefter vil Pedersen  kun kun tilpligtes at betale det beløb som parterne er enige om - altså ikke den omhandlede beholderafgift.

Processens omkostninger i begge instanser pålagdes selskabet med 300 kr.

Nationaltidende 10. januar 1910. 2. udgave.

Dr. F. V. Duurloo som jubilar.

Det er i dag 25 år siden at læge F. V. Duurloo nedsatte sig i Valby som praktiserende læge. Han blev meget snart kendt som en dygtig partifælle, og socialdemokraterne satte ham tidlig ind i Valby sogneråd hvor han trods det mindretal han repræsenterede, vandt megen indflydelse.

Da Valby blev indlemmet i København, blev han medlem af borgerrepræsentationen, og her satte hans kollegers tillid ham i 1907 på formandsstolen da Trier på det tidspunkt følte sig i uoverensstemmelse med forsamlingens flertal. Vor partifælle vil mindes fra det tid for sin overlegne ro og sin træfsikre indgriben når debatten truede med at udarte.

Desværre tillod hans store praksis ham kun i et par år at beklæde denne plads, som han fyldte så fortrinligt. Ved de kommunale valg i 1909 trak han sig helt tilbage fra offentlig virksomhed for at vie alle sine kræfter til lægegerningen. Han har i sin lange virksomhed erhvervet sig en talrig og trofast vennekreds.

Social-Demokraten 1. februar 1910.

Ved Dansk Bomuldsspinderis fabrik i Skolegade i Valby kom en arbejderske i går meget slemt til skade.

Hendes navn er Carla Nielsen og bør Saxogade 23, 3. sal. Hun fik under arbejdet venstre arm i en maskine og blev stærkt kvæstet. Meget lidende blev hun kørt til hospitalet.

Folkets Avis - København 5. februar 1910.

Carlsbergviadukten. Vigerslev Alle med sporvogn fører under. Carlsbergs direktørbolig på den anden side af broen.

Valby Fritidshjem.

Man har undertiden lidt vanskelig ved at begribe de moderne fremskridt og deres begrundelse. Tænker mon fx på, hvor simpelt det i ens barndom med den gamle undervisningsmetode var at tilegne sig det krævede stof, og hvor hurtig fritimerne gled hen. undres man uvilkårlig over al den hokuspokus, der nu om stunder skal til, for at børn kan få det de skal lære, ind med skeer, såvel som over de bestræbelser der gøres for at hjælpe børnene med at slå årstiden ihjel - en opgave, som de tidligere slægtled så langt fra behøvede hjælp til at løse at de vistnok endog bestemt ville have sig en sådan bistand frabedt.

Ved nøjere overvejelse vil må dog være nødt til at erkende, at forholdene i en storby som København er helt andre, end de var for en menneskealder eller mere siden, og at denne forandring i nogen grad betinger en anden behandling af børnene end da. De drenge og piger, der kommer fra de fattigste hjem, møder utvivlsomt i skolen med meget ringe materielle og åndelige forudsætninger, og når de vender hjem fra skolen, hænder det for manges vedkommende, at både far og mor er på arbejde - hjemmets dør er lukket og børnene er da henviste til gadelivet med dets talrige og farlige fristelser.

Der er sikkert al grund til at tage sig lidt af disse børn, og et led i arbejdet derpå er det fritidshjem, der i efteråret 1908 oprettedes ude i Valby, og som nu bor til huse i Valby Tingsted [St. Jørgensgade] nr. 2. Det er en institution. der fortjener støtte, og som også er i stadig vækst. Da hjemmet blev grundet, besøgtes det af 26 børn - næsten alle i den skolepligtige alder og fra hjem hvor forældrene hele dagen var optaget af arbejde uden for hjemmet. Nu tæller det 51 børn, og dets pladsrum er øget i overensstemmelse dermed. Der rådes over et meget stort lokale, der benyttes til spisestue for alle børnene og til arbejdsstue for de større børn, et noget mindre lokale til de mindre børn, to små værelser til kontor for bestyrerinden, et stort køkken og en stor have.

Hvorledes tilbringer børnene nu tiden? Ja. når vejret tillader det, er de om sommeren beskæftigede med arbejde og leg i det fri. Et stykke jord er dels indrettet til køkkenhave for fritidshjemmet, dels udstykket i småhaver til børnene. Den store have foran huset har vist sig at være en fortræffelig gymnastik- og legeplads; langs med stakittet har børnene gravet huler og rejst telte. Og en stor rullemadras har været i brug hver solskinsdag. Arbejdet indendørs er for de store børns vedkommende sløjd, børstenbinding og kurvefletning. Pigerne har hjulpet til med husgerningen. Også lektierne passes. Der benyttes til at læse på dem fra en halv til en hel time.

Hvor godt børnene befinder sig i fritidshjemmet fremgår af en lille kendsgerning. Hver fjortende dag har skolen fri, og skønt børnene ved at de på denne dag kan blive borte fra fritidshjemmet uden at give grund for deres udeblivelse, har det vist sig at besøget på disse dage i reglen har været større end på andre dage, idet børnene har medbragt gode venner som gæster.

Bestyrelsen, hvis formand er kommunelærer Arnvig og hvori direktør Blad er sekretær, hr. M. Gridland kasserer, mener således ikke uden grund, at det er lykkedes den at gøre børnene glade ved opholdet i fritidshjemmet, idet det har vist sig, at de foretrækker at komme der i stedet for at løbe om på gaden. Og der mangler kun et: penge. Til sin beklagelse har man hidtil ikke været i stand til at holde fritidshjemmet åbent hele dagen, men måttet indskrænke sig til at have åbent om eftermiddagen. Det er imidlertid et savn for de børn der søger skolen om eftermiddagen, at de ikke har noget sted at søge hen om morgenen, når forældrene går på arbejde, og det er bestyrelsens håb at det kommende år må bringe Valby Fritidshjem så store gaver at det må få lov til at åbne sine døre for disse børn.

Dette bør folk derude, som har en skærv til overs, betænkte, hver gang de har lejlighed til at ærgre sig over gadedrengenes ofte så irriterende Spilopper og drengestreger. For udryddelse af begrebet “gadedreng” er just i korthed målet for fritidshjemmets påskønnelsesværdige stræben

Nationaltidende 31. marts 1910

Et mordforsøg i aftes. 

En søn der ville dræbe sin far. 6. revolverskud. Et uhyggeligt familiedrama.

I Jerichausgade nr. 47 i Valby bor en 50 år gammel maskinarbejder Carl Kabbel der er gift og har en stor børneflok. Manden er drikfældig, og har gentagne gange når han er kommet hjem, i sin rus mishandlet sin kone og sine børn.

I går formiddags udspilledes der i hans hjem en af disse rå og uhyggelige scener, og i sin fortvivlelse søgte konen da manden havde forladt hjemmet, at hænge sig. Hun blev dog forhindret deri af børnene, og den ældste søn, en 19-årig malersvend, blev så oprørt at han svor på at han ville hævne moderen.

Han forlod hjemmet og tog ind til byen hvor han købte en 6-løbet revolver af meget svært kaliber.

Da den ældre Kabbel i aftes forlod sin arbejdsplads, F. L. Smidths Maskinfabrik i Valby, sammen med to kammerater, blev han i Vigerslev Alle standset af sønnen der bad om han måtte tale et øjeblik med ham.

Kammeraterne fortsatte deres vej, men et øjeblik efter faldt der 6 drønende skud umiddelbart efter hinanden. De løb tilbage og fandt Kabbel væltende sig på jorden, mens sønnen flygtede ind over markerne. Den ene satte efter drabsmanden der hurtig blev grebet og ført til politistationen. 

Den bevidstløse Kabbel blev båret hen til dr. Duurloo der forbandt ham efter at have konstateret at han havde fået 2 strejfskud i ryggen, et skud i kinden og et i hånden. De to resterende skud havde ikke ramt.

Kabbel kørtes efter forbindingen til sit hjem, men ud på aftenen forværredes hans tilstand, og han blev i en ambulancevogn bragt til Kommunehospitalet hvor man dog ikke mente der var overhængende fare for hans liv.

Politiassistent Heiberg i Valby holdt sent i aftes forhør over den ulykkelige unge drabsmand der aflagde en åben tilståelse og erklærede at han ikke længere kunne udholde at se faderens mishandlinger af hans moder.

Dannebrog - København 31. marts 1910.

Jerichausgade. Nr. 47 cirka midt i fotoet. I dag ville vi vel henregne det til Vesterbro, men i alle avisomtaler omtales det som beliggende i Valby. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En søn skyder sin fader. Et blodigt familiedrama i Valby. Sønnens hævn.

---

I hjemmet. Moderen fortæller.

Familien Kabbel bor i Jerichausgade 47. Det er et af de små arbejderbyggeforeningshuse. Der står spirende blomster foran i den lille have. Huset ser nyt og pænt ud. Vinduesrammerne er malede og beslagene forsølvede. Man synes man her må komme ind til en idyl, ikke til en tragedie.

Inde i stuerne er der ligeledes nymalet overalt. Hjemmet gør et godt indtryk.

- Det er min søn der går her og pudser og pynter, siger fru Kabbel, en pæn ældre kone. Han er så flink og skikkelig. Men han er hidsig, og når han i aftes har skudt på min mand, så er det fordi hans heftige sind er løbet af med ham.

- Han siger at han ville hævne Dem. Han har gjort det fordi Deres mand drikker og fordi De lider sådan under det at De endog har forsøgt at hænge Dem.

- Det er ikke sandt! Vi har det godt. Huset her er vort eget, og min mand har i går betalt på et andet hus som han vil købe i Valby. Han har aldrig mishandlet mig. Men jeg vil indrømme at han tager sig en lille snaps engang imellem. Men han gør ikke noget menneske ondt. Min søn og han har tit været oppe at skændes om det. Min søn smager nemlig ikke selv spiritus, og han kan ikke fordrage at min mand drikker. I forgårs var det galt igen. Min mand kom hjem med en lille en på, og så tørnede han og Lauritz sammen. Det blev til et hidsigt skænderi og det tog så hårdt på drengen at han gik og græd hele dagen i går. Om aftenen har han altså skudt på sin far. Men det hele er intet, og drengen har kun gjort det fordi han har været ganske ude af sig selv.

Så vidt fru Kabbel. Ser hun med moderens overbærende sind på det der er sket? Man fristes til at tro det. Det er jo vanskeligt at tænke sig at en søn i rent hysteri skulle forøve et så uhyggeligt attentat på sin egen fader.

Aftenbladet (København) 31. marts 1910. Uddrag.

Familiedramaet i Valby.

Som omtalt blev den unge malersvend Kappel, der i aftes forsøgte at myrde sin far, straks efter forhøret bragt til politikammeret på domhuset hvor han tilbragte natten i arresten.

I formiddags blev han sendt til grundlovsforhør hos assessor Rump, overfor hvem han vedtog rapporten. Han skildrede de ulykkelige forhold i hjemmet hvor faderen tyranniserede hustru og børn og efterhånden havde indpodet ham en sådan afsky at han ikke formåede at beherske sig.

Dog ville han ikke indrømme at det var hans hensigt at dræbe faderen. I det pågældende øjeblik var han imidlertid så ophidset at han ikke længere kunne erindre enkelthederne i dramaet. Det var hans bestemte vilje at indjage faderen en forskrækkelse som denne aldrig skulle glemme, og han forbandt hermed den forestilling, at faderen måske ville gå i sig selv og forandre sin optræden.

Efter grundlovsforhøret afsagdes arrestdekret.

Nationaltidende 31. marts 1910, 3. udgave.