I Valby hvis befolkning tæller mellem 14 og 15.000 og er i stærkere tilvækst end befolkningen i nogen anden del af København, bygger menigheden efter tegning af arkitekt Kofoed, en ny kirke ved Bergs Alle med menighedslokaler og præstebolig. Af økonomiske grunde opføres først den del som rummer menighedssalen, og denne vil blive indviet til midlertidigt kirkelokale som vordende midtpunkt for et nyt sogn og en selvstændig kirkevirksomhed.
Nationaltidende 5. juni 1910. 2. udgave.
Myggeplagen. Et lille brev fra Valby.
Vi passerede i aftes en af Valbys villaveje og så der en mand vande sin have, udhalet på følgende måde: På hænderne havde han langskaftede, tykke forede skindhandsker, på benene høje, stive gamacher, fra issen hang ned ad nakken og fortil ned over skulderen et klæde der var sammenhæftet ved næsen - det viste sig at være den myggeplagede malermester Dich som allerede i vinter henvendte sig til Valby Grundejerforeningsformand om myggene. Hr. Dich fortæller at når han ved aftenstid vander sin have, og myggene sporer vandet, hvori de vil lægge deres æg, står de i stimer ind mod ham, og da de ikke kan komme til at stikke ham andre steder, vælger de - hans knæ! Hans have er absolut ikke til at opholde sig i - med vemod viser han os sine havemøbler på hvilke aldrig nogen tager plads. - Hos en anden familie på samme vej hører vi at da man engang i februar tilfældig kom med et lys ind i et rum under trappen, sværmede der tusinder af myg frem - der blev svovlet inde i rummet.
Fra en familie på Kong Georgsvej fortælles det os at haverne der også er ubrugelige i år. En familie i nærheden af Frederiksberg Have fortæller os, at moderen i flere år daglig har sat sig ind i haven og syet, mens børnene legede - i år har det måttet opgives på grund af myggene. En dame hvis 13-årige søn har været 3 uger på landet, kommer op til os og fremviser drengen - hans ansigt er ikke andet end knuder og sår af itukradsede myggestik. En dame meddeler os at da hun mens sneen endnu lå, skrabede den til side i sin have for at se om der var spiret noget frem, steg der en stime myg op mod hende- i den milde vinter har myggene altså kunnet overleve i fri luft.
Der må absolut gøres noget med denne frygtelige myggeplage - den forbitrer de hvilestunder, menneskene søger sig i naturen. Vi forfølger rotterne, vi forfølger visse planter, vi må også forfølge myggene. Disse dyr er fra naturens hånd så svagt udrustede at det er umuligt at mennesket ikke skulle kunne besejre dem.
Valby Grundejerforenings formand, hr. Laur. Holm, foreslog vittigt her Dich der henvendte sig til ham, at man jo kunne skyde myggene med revolver! Men der gives sikkert mere probate midler. Det er nemlig larverne, man må rette sin opmærksomhed imod. De lever i stillestående vand, og derfor må man undgå at have vandpytter, vandtønder o. lign. stående i haverne, heller ikke lade sjatter blive stående i vandkander - tusinder af myg på Vestre Kirkegård stammer fra vandkanderne. Men mere gælder det at få alle vandhuller udtørrede eller få dem uskadeliggjorte ved overhældning med petroleum. Grundejerforeningerne må absolut tage dette overordentlig vigtige spørgsmål op og tilkalde fagkyndig assistance.
A.
Social-Demokraten 6. juni 1910.
Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby.
Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby bliver fremdeles udført af en af fabrikkens faste folk der hverken er organiseret eller faglært. Det er i høj grad mærkeligt at et millionforetagende vil betjene sig af den slags individer og holde udlærte brolæggere borte fra et arbejde der med rette tilkommer dem, og hvor de havde håbet at skulle få nogen fortjeneste i sommertiden. Som bekendt er brolægningsarbejdet sæsonarbejde, og en meget stor tid af året må dette fags arbejdere gå ledige.
Endnu mærkeligere er det at fabrikkens leder, ingeniør Hansen, på denne måde vil holde organiserede brolæggere borte. Den vare som der fabrikeres, har dog sin største afsætning blandt arbejderne, og det er i fabrikkens egen interesse at stå sig godt med de organiserede folk.
Skønt det vel ikke nytter stort, henstiller jeg til Jens Jensen at han holder sig til fabrikkens faste arbejde, og overlader brolægningsarbejdet til de faglærte folk. Han må vide at når han udfører dette arbejde, så er han med til at skabe arbejdsløshed og nød i en stor del små hjem.
L. Olsen. Formand
Social-Demokraten 8. juni 1910.
Bangs virksomhed. Hospitalsdagens indsamlingskomite nedlægger mandaterne.
Den bekendte hr. Napoleon Bang har atter henledet offentlighedens opmærksomhed på sig.
I sommeren 1907 beskæftigede hr. Bang offentligheden derved, at han tog to børn fra forældrene, medens disse sov. Trods moderens bønner og trods henvendelse fra fængselshjælpen, nægtede hr. Bang at opgive, hvor børnene var anbragt. Han blev dog ved fængselshjælpens henvendelse til retten tvunget til at opgive børnenes opholdssted.
Bangs virksomhed vil i øvrigt være offentligheden bedst kendt gennem “Hospitalsdagen", på hvilken dag der foretages indsamling over hele byen til fordel for Bangs Børnehospital. Virksomheden består i øvrigt af
A. Børnehjemmet for hjemløse og forsømte børn, Valhøjvej 18 i Valby samt børnehjemmet Lønborg pr. Tarm, Jylland, Karen Helenas Minde og Sylvia, Sjælland. Hjemmene antager sig uden vederlag børn der er fuldkommen hjemløse eller genstand for mishandling, forsømmelse eller moralsk ødelæggelse.
Hr. Napoleon Vang.
B. Kontoret for ulykkelig stillede Børns Redning, Købmagergade 40. søger navnlig at forbedre Forholdene i ulykkelige Hjem.
C. Optagelsesafdelingen optager midlertidig uden vederlag børn, som det på grund af hjemløshed, forsømmelse, forældrenes sygdom o. lign. er nødvendigt at fjerne fra hjemmet.
D. Hjemløses hjem for kvinder og børn yder uden vederlag ly, forplejning og anden fornøden hjælp til hjemløse kvinder, fortrinsvis mødre samt børn.
E. Bangs Børnehospital, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 2, 4 Valby, behandler gratis fattige og forsømte børn, for så vidt de ikke lider af epidemiske sygdomme. 12 senge.
F. Børnepoliklinikken, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4. Valby, giver gratis konsultation for syge børn af ubemidlede forældre, samt vejleder i behandling af sunde.
G. Syforeningen “Det gode Formål", Adr.: Martensens Alle 13. tilvejebringer og forarbejder beklædningsgenstande til virksomheden.
H. Unge Hjælperes Forbund, en frivillig ungdomsforening med det formål at støtte børn fra ulykkelige og fattige hjem.
I. I tilslutning til virksomheden står børneoptagelseshjemmet i Gentofte.
Alle disse virksomheder opretholdes ved hjælp af frivillige bidrag, dels som foran nævnt ved “Hospitalsdagen" og dels gennem bladet “Nat og Morgen".
Men bidragyderne får kun lov til at betale. Der fremkommer intet offentligt regnskab over virksomheden. Ikke engang den komite, der forestår “Hospitalsdagen" har nogen indflydelse på bidragenes anvendelse.
Dette har nu ført til en konflikt.
Herom modtog vi i går gennem Ritzaus Bureau følgende alarmerende meddelelse:
Praktiserende læge Fabricius-Bjerre har taget sin afsked som overlæge ved Bangs Børnehospital i Valby og samtidig har foruden ham efternævnte nedlagt deres mandater som medlemmer af hospitalsdagens indsamlingskomite: Fuldmægtig Hall, fru Thyra Hall, fru Oline Hassel, praktiserende læge Heerup Petersen, grosserer H. C. Petersen, assistent B. Tofte og grosserer Sv. With.
Komiteen bestod i alt af 10 medlemmer, hvoraf altså de 8 har nedlagt.
Om denne opsigtsvækkende begivenhed har vi haft samtale med forskellige af komiteens medlemmer og med hr. Bang.
Efter komitemedlemmernes samstemmende udtalelser er den egentlige grund til mandatnedlæggelsen den, at de ingen indflydelse har eller kan få på anvendelsen af de indsamlede midler, for hvilke de ganske selvfølgelig mener at de har et vist ansvar overfor offentligheden og bidragyderne.
Komiteens formand, grosserer H. C. Petersen, udtaler sig herom således:
Læge Fabricius Bjerre er en mand, som vi satte overmåde pris på, og som vi havde absolut tillid til. Så længe han stod for hospitalet, kunne vi være ganske rolige for, at de indsamlede penge anvendtes netop således som de skulle. Hr. Fabricius Bjerre har imidlertid nu ønsket at træde tilbage. Anledningen er den at hr. Bang, uden at spørge hverken komiteen eller lægen, beordrede Børnehospitalet lukket i sommermånederne. Dette fandt vi ingen grund til. men hr. Bang ville hverken tale med os eller lægen om den ting. Den var afgjort af ham. En sådan lukning fandt ganske vist også sted i fjor en kort tid, men det var fordi der savnedes penge. Hospitalsdagen i ar gav imidlertid ca. 10,000 kr., hvilket efter vor mening er tilstrækkelig til at holde hospitalet åbent hele året. Desuden spares der ikke noget videre ved lukningen, thi betjeningen kan jo ikke afskediges for sådan et par måneder. Da hr. Bang heller ikke trods henvendelse ville tale med mig som komiteens formand om sagen, og Fabricius Bjerre erklærede at ville træffe sig tilbage, holdt komiteen et møde, hvor stillingen drøftedes. Hele komiteen var da enig om at nedlægge mandaterne. Det må erindres, at der ikke findes nogen bestyrelse eller lignende, som vi kunde holde os til. Når den mand, der over for os stod som garanti for pengenes forsvarlige anvendelse, forlader stillingen, må vi også gå. Hr. Bang ønsker ingen som helst indblanding i hospitalets styrelse. Han vil selv kommandere. Når talen har været om vort medansvar, har han stadig pointeret at vi kun var Indsamlingskomite.
*
Det billede, offentligheden vil danne sig af denne begivenhed, er det kendte: at hr. Bang er en stridbar og egensindig herre, hvem det er meget vanskeligt for andre at arbejde sammen med.
I virkeligheden understreger det passerede vort ofte fremsatte krav om større kontrol med den bangske virksomhed. Vi vil ikke beskylde hr. Bang for nogen art af uhæderlighed, men det er ganske usømmeligt at alle disse institutioner ikke har ordentlige og ansvarlige bestyrelser i stedet for at ledes af en enkelt mand der tilmed synes at savne adskillige betingelser for at røgte de opgaver virksomheden omfatter.
Social-Demokraten 15. juni 1910.
Gade-Støvet.
Interessante forsøg i Frihavnen og i Valby.
Kommunens kamp mod gadestøvet har hidtil kun bestået i en latterlig vanding med et par forhistoriske vandvogne, som man lod køre frem og tilbage i den samme halve snes gader, selv på dage hvor Vorherre besørgede vandingen. Intet menneske ville med sandhed kunne påstå, at København var en storstad, når han så disse løjerlige vandvogne lunte igennem byen og foretage en overrisling, som en dreng med en jævn stor vandkande kunne besørge lige så godt.
Kommunens vanding er selv på vore større pladser og mest befærdede strøgkvarterer ikke bedre bevendt end at turisterne, der bænker sig udenfor vore cafeer, må være forberedt på at få deres mad ekstra belagt med - snavset fra gaden.
I den seneste tid har kommunen dog fået anskaffet sig en enkelt vandvogn af en nyere type. Den har den fordel, at den både overrisler gaden og fejer efter, så at der ikke samler sig pytter og indsøer, og så at støvet risler ned i rendestenen for derfra at forsvinde i kloakken.
På Frederiksberg, hvor man altid er lidt længere fremme, har man i nogle år benyttet en vandvogn, der, som billedet viser, pisker gaderne rene uden at spare på vandet.
Men det er alt sammen ikke tilstrækkeligt. Det gælder om at finde nye metoder til at binde gadestøvet, og nogle forsøg i den retning er der for nylig gjort dels i Frihavnen og dels i Valby.
I Frihavnen har man således forsøgt at “vande” vejene med en tarvelig art petroleum, som har formået at binde støvet i nogle dage men ikke for længere tid. Der er desuden den ulempe ved det, at vejene kommer til at stinke ubehageligt af petroleum.
I Valby har man på kørebanen i Vigerslev Alle, på strækningen fra Trekronergade til Valbygårdsvej, i de sidste dage forsøgt at anvende kultjære. Det er sikkert et langt virksommere middel, men også et langt dyrere, og dette spiller jo også en rolle for en kommune, som i en halv snes år har betænkt sig, inden den ville ofre penge til en ny vandvogn. Kultjæren har for øvrigt også sin ulempe, nemlig den, at den gør vejen så begravelsesagtig, kedelig sort.
Men forsøgene betyder i hvert fald, at gadestøvet nu langt om længe også er begyndt at kildre Magistratsnæserne, og det giver os andre almindelige dødelige det håb, at forsøgene med forskellige metoder til at binde støvet må blive fortsat, indtil man har fundet den eneste ægte, virkningsfulde metode.
Folkets Avis - København 18. juni 1910.
Napoleon Bang. Den vrede mand falder til føje og hæver suspensionen . Lægeforeningen tager affære.
Den mærkelige hr. Napoleon Bang seneste mærkelige bedrift - suspensionen af Børnehospitalets overlæge, der jo selv har taget sin afsked, men af hensyn til patienterne ikke har fundet det forsvarligt at gå før den 1. juli - har, som selvfølgeligt er, vakt megen opsigt og straks haft til følge, at den københavnske lægeforening har besluttet at skride ind og meddele hr. Bang, at ingen læge kan søge hr. Fabricius Bjerres hidtilværende stilling på Børnehospitalet, før forholdene dér er ordnede på tilfredsstillende måde.
I løbet af dagen i går faldt hr. Bang imidlertid til føje. Han har indset, at der er grænser for hvad selv han tør tillade sig, og i vore annoncespalter oplyser han i dag, at dr. Fabricius Bjerre har erklæret, at han uden hensyn til suspensionen vil fortsætte sit arbejde på poliklinikken måneden ud, - hvilket virksomheden ikke har villet modsætte sig af hensyn til patienterne.
Med hr. Bangs tilbagetog hænger det således sammen :
I går formiddag indfandt dr. Fabricius Bjerre sig på Børnehospitalet i Valby. Doktoren fortæller os selv, at han traf hr. Bang, der var meget vred og sagde, at Fabricius Bjerre intet havde at gøre på hospitalet, og at det var selvtægt, hvis han efter “Suspensionen” alligevel skaffede sig adgang til bygningen.
Doktoren erklærede, at Bang aldeles ikke var kompetent til på det angivne grundlag at suspendere ham, og at han uanset Bangs optræden ganske som hidtil vilde besørge arbejdet indtil den 1. juli, det tidspunkt da han selv har ønsket at forlade den bangske virksomhed.
Hvorefter den vrede Napoleon Bang fandt sig i det uundgåelige.
Dr. Fabricius Bjerre henvendte sig derefter til Københavns Lægeforening, hvis formand ganske stillede sig på hans side og lovede, at foreningen snarest skulle tage affære.
Lægeforeningen sender rimeligvis i dag den bangske virksomhed meddelelse om, at ingen læge vil søge stillingen, før hr. Bang har bragt sit forhold til dr. Fabricius Bjerre i orden.
Dannebrog (København) 19. juni 1910
Ingen kommentarer:
Send en kommentar