lørdag den 11. marts 2023

Valby Tidende nr. 202, april-maj 1910

En ny murer oldermand.

Murerlavet har valgt hr. Andreas Wildt til oldermand i hr. Bruuns sted. Den ny oldermand er et halvt hundrede år og har været mester i 12. Han har bl.a. bygget Eliaskirken på Vesterbros Torv, sporvognsremiser og 120 arbejderboliger i Valby.

Folkets Avis 1. april 1910.


Familiedramaet i Valby. Sagen henvist til assessor Møller.

Den sørgelige voldssag fra Valby er i går blevet henvist til behandling ved 5. kriminalkammer.

Det bliver altså assessor Møller som får denne sag til undersøgelse og klarlæggelse. Opgaven er smuk, men byder også på mange vanskeligheder. På den ene side står lovens strenge dom over en søn der stræber sin far efter livet, på den anden side de mange formildende omstændigheder - sammen med forældrenes forbøn - som adskiller det skete fra den udåd loven tager sigte på.

Når det har været spurgt om det ikke var muligt at unddrage denne sag kriminalrettens behandling, må vi imidlertid besvare dette med et absolut nej. Efter hvad vi erfarer, vil sagen gå den samme vej som alle andre kriminelle sager, og først når den er blevet fuldt oplyst, kan der tages bestemmelse om tiltale og eventuelt om den dom der afsiges, skal eksekveres.

Ikke mindst af hensyn til den unge mand selv må man ønske den omhyggeligst mulige undersøgelser og udredning af de forskellige motiver.

Og så har man lov at håbe at retten - trods udådens mørke karakter - vil finde en afgørelse der imødekommer de humane krav.

Nationaltidende 2. april 1910, 2. udgave.


A. C. Meyer som teaterdirektør

I forgårs har folketingsmand A. C. Meyer af justitsministeren fået bevilling til at drive teater i Valby. Har har allerede udset sig en grund, nemlig hjørnet af Trekronergade og Gl. Jernbanevej. Men konsortiet der skal bygge, har endnu ikke fået kapitalen samlet.

Arkitekt Gudme har givet tegning til teatret der skal kunne rumme 600 mennesker.

Der må ikke opføres revyer.

Folkets Avis - København 3. april 1910.


Dramaet i Valby. Sønnen, der skød på sin fader.

Ved femte kriminalkammer afholdtes der i går et omfattende forhør i sagen mod den unge malersvend Kabbel, der, som omtalt, forleden aften ude i Valby affyrede 6 revolverskud på sin fader og sårede ham dels i hånden og dels i ryggen, dog, som det bagefter viste sig, ganske usårligt.

Selve sagens omstændigheder foreligger for længst oplyst gennem sønnens egen tilståelse og faderens og moderens forklaring. Og det fremgår, som tidligere omtalt, deraf, at motivet til sønnens handling udelukkende er at søge i forbitrelse over de i hjemmet herskende forhold. Undersøgelsesdommeren havde imidlertid ønsket at supplere sagen med oplysninger udefra, der nærmere kunne tjene til belysning af det unge forvildede menneskes karakter, og havde i den anledning tilsagt til møde dels forskellige af hans arbejdskammerater og dels hans mester, malermester Ole Jørgensen.

De vidnesbyrd, der afgaves i går, var alle uden undtagelse i den unge Kabbels favør. Såvel hans kammerater, hvoraf flere har haft ham under sig som læredreng, samt malermester Jørgensen havde kun ualmindelig rosende ord om hans opførsel, hans flid, hans akkuratesse og hans interesse for arbejdet. Han er en indadvendt natur, hvis begreber om ret og uret er meget strengt udviklede, og det var, efter hvad mesteren forklarede, umuligt at lokke ham til noget, han selv fatte som urigtigt, medens han på den anden side stejlt stod på at gennemføre, hvad han forstod som sin pligt.

Disse forskellige forklaringer vil jo utvivlsomt ikke undlade at øve deres virkning på sagens gang, selvom det jo i følge hele dennes alvorlige natur er uundgåeligt, at den unge mand får sin dom for den gerning, han trods de foreliggende forhold, må forudsættes at have øvet i en slags psykisk desperation, der ganske har berøvet ham evnen til at tænke eller overveje hvad han gjorde.

København 5. april 1910.


Storken er nu vendt tilbage. Både Zoologisk Have og den kendte gård i Valby med storkereden har modtaget langbenede gæster.

Aftenbladet (København) 8. april 1910.


Flyveplads og ballonstation.

Ballonopstigninger først i maj. Store danske luftsportsplaner.

Dansk aeronautisk Selskab ligger for øjeblikket i underhandling med krigsministeriet om lån af den nuværende flyveplads på Amager i 5 år, og samtidig underhandler selskabet med Magistraten om anlæggelse af en fast ballonstation ved Valby Gasværk, og efter alle solemærker at dømme fører begge underhandlinger til det ønskede resultat.

Selskabet vil da overdrage flyvepladsen til konsortiet, der hidtil har forestået arrangementet, og pladsen vil blive forsynet med indhegning, tribuner, hangarer, klubhus, værksteder, restaurant - kort sagt indrettet som et rigtigt aérodrom.

Foruden de flyvere, vi allerede kender, er der et par nye i anmarch; de foretrækker imidlertid at være inkognito, indtil de har fløjet.

Der ligger, som bekendt, et gasværk lige ved flyvepladsen, og det ville jo være mest hensigtsmæssigt om det kunde benyttes; tekniske vanskeligheder stiller sig imidlertid i vejen herfor, medens Valby Gasværk har pumper, så at ballonen “Danmark" kan fyldes på en halv times tid. Nævnte ballon er nu efterset i Tyskland og repareret på orlogsværftet under ingeniør Krebs’  ledelse og vil antagelig først i maj gå til vejrs fra Valby.

Dansk aeronautisk Selskabs næstformand, premierløjtnant Ullidtz, rejser midt i maj sammen med assessor Cold til en international luftretskongres i Paris.

Turf.

Dannebrog (København) 26. april 1910.


Benet slået over af en jernbaneskinne. I går eftermiddags blev jordarbejder Th. Petersen hårdt såret under sit arbejde i Valby Langgade.

En jernbaneskinne faldt ned over hans ene ben og slog det over, og under megen deltagelse fra øjenvidnerne blev arbejderen der har sit hjem i Stjernegade nr. 1, lagt i en ambulancevogn og kørt til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 28. april 1910.


Vejret i går.

En skypumpe over egnen ved Kalvebodstrand.

I går havde vi en majdag, der hvad vejret angår kan sige sparto til det danske forår.

Straks fra morgenstunden trak et voldsomt uvejr over byen. De sorte, tunge skyer lagde et ægyptisk mørke over gaderne. Regnen øste ned, og en haglbyge raslede over tagene. Ved 9.30-tiden lød der et vældigt tordenskrald.

"Lynet slog ned!" råbte Folk. Og ganske rigtigt: lynstrålen ramte den store skorsten på dampmøllen i Overgaden oven Vandet Nr. 40. Fra skorstenes løb lynet gennem siloerne ind i bygningens indre, hvor forskelligt træværk blev svedet. Lynet forsvandt, efterladende en stærk svovllugt. Brandvæsenet mødte straks efter. Heldigvis havde lynet ikke antændt alle de brændbare sager der her er ophobet. Men lynstrålen havde på anden vis forårsaget ikke så lidt skade, og brandfolkene måtte udføre et større oprydningsarbejde.

En skypumpe. Omtrent samtidig, mens uvejret var på sit højeste, trak en skypumpe op over Valby, Vestre Kirkegård og Jesuskirken.

Skypumpen der bl.a. iagttoges fra "Folkets Hus" på Enghavevej og fra jernbanebroen ved Valby, kom ude fra Kalveboderne, trak over markerne ved "Tre Flasker Kro" og raslede som en vældig skrue ind over gravstederne på Vestre Kirkegård hvor der anrettedes betydelig ravage. "Pumpen" for videre over kvarteret ved Trekronergade hvor en mængde vinduesruder knustes. I de nærliggende kolonihaver blev lysthuse, kaninskure osv. "flyttede". Så stærk var orkanens magt at den greb en mand der passerede Trekronergade, og truede med at rive ham med. Manden fik heldigvis fat i et stakit, hvor han klamrede sig fast indtil faren var overstået. 

Skypumpen der havde suget sig fuld af sand og grus fra mark og vej, jord og blomster fra gravstederne, hævede sig til vejrs, snurrede rundt og trak videre over Jesuskirkens tårn og ud over terrænet ved Carlsberg Bryggerierne hvor den udgød sit indhold og opløstes.

Uvejret ophørte, og kort efter strålede solen atter over byen. Frederiksberg - med bryggeriet "Stjernen" - lå badet i et solhav. Men herligheden varede ikke ret længe. 

Køligt vejr. Temperaturen sank ret betydeligt. Ved middagstid trak atter svære byger over byen - men ved 5-6 tiden om Eftermiddagen blæstes himlen på ny ren, og solen kom atter en kort tid til syne.

---

Social-Demokraten 8. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.

Bjerregårds Sidevej 3, opført 1902. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kørselsulykke.

Ude i Valby løb et par heste forspændt en arbejdsvogn løbsk i går eftermiddags ved firetiden. I vild galop satte de ned ad Langgade, og omtrent ud for kroen løb de på en ældre arbejdsmand Hans Bentzen der kom gående gennem gaden. Han blev væltet om og kom ind under vognen hvis hjul gik over ham og tilredte ham meget slemt. Han bragtes i en ambulancevogn til hospitalet.

København 15. maj 1910.


Ballonopstigningen i nat. "Danmarks" kometvisit.

I nat er den i så høj grad opreklamerede Halleys Komet altså nærmest Jorden. Og i nat går ballonen “Danmark" op fra Valby Gasværk for at aflægge en modtagelsesvisit.

Vi talte i går med ingeniør Krebs, som skal føre ballonen på den interessante tur.

"Det var oprindelig meningen, at vi skulle være gået op kl. 8 i morgen aften,” sagde han, "men det har vist sig, at der i de sidste dage har hersket hastige østenvind i de øvre luftlag, så hastige, at vi allerede efter et par timers forløb ville være ude over Vesterhavet. Og det var jo ikke meningen, at vi skulle sætte distancerekord på denne tur. Så hvis vindens hastighed ikke tager af, eller retningen forandres, så venter vi til et senere tidspunkt med at gå op, måske allerede til ved 2-tiden. Meteorologerne skal jo have deres observationer helst mellem 3 og 3.30"

“Hvor højt skal De op?”

"Så højt det på nogen måde er muligt for os at komme - uden at vi dog af den grund er bange for et "sammenstød" med kometen.”

- Naturligvis vil det blive interessant at se "Danmark" gå op i aften eller i nat, som det vel nok bliver. Men det bliver lidt besværligt at komme til at overvære begivenheden, først fordi klokkeslættet er så uberegneligt, men også fordi Valby Gasværk ligger så afsides og endelig fordi kun Aeronautisk Selskabs medlemmer vil få adgang til opstigningspladsen. Den betingelse har Kommunen stillet for at overlade selskabet pladsen. - - -

I eftermiddag ved 4-tiden begynder påfyldningen af ballonen, for at det kan stå rede til det belejlige tidspunkt for afrejsen.

Det er som bekendt direktør Ryder og afdelingschef La Cour som skal med op.

Vicko.

København 18. maj 1910.


Ballonfærden i Aftes. “Danmark” steg op Kl. 9.30 og gik stik mod vest.

Det blev næsten mørkt, inden ballonen “Danmark steg til Vejrs fra Valby Gasværks terræn med den første videnskabelige danske ballonekspedition.

I næsten en time stod den fyldte ballon og duvede i aftenblæsten, som en stor kejserindepære, der blev mere og mere moden og runken i skindet, alt som luften blev koldere. Og da den omsider gik til vejrs, var den lidt slunken, men det har sikkert rettet sig igen, da solen steg op og opvarmede gassen.

Ude i Vigerslev Allé, udenfor gasværkets plankeværk, havde der samlet sig flere tusinde mennesker, der med længsel afventede starten; inde på gasværket var der Ikke andre til stede end de gasværksarbejdere, der hjalp med til at “holde" ballonen, pressemænd og de tre dristige luftfareres slægtninge.

Præcis kl. 9 gik kaptajn Ryder, afdelingschef la Cour og ingeniør Krebs ombord i gondolen, og de store kasser med instrumenter blev langede ind. Så tog grev Moltke kommandoen for at lede selve opstigningen.

Linerne blev gjorte klare, ballonen blev “flyttet” hen til et praktisk punkt af pladsen. Men det kostede mange sække ballast, inden den ville lette sig. Gang efter gang kommanderede greven “fir!", gang efter gang hev man ballastsække ud, og til sidst havde man kun de reglementerede 12 sække tilbage. Men så gik det også, og “Danmark" gik smukt og roligt til vejrs præcis kl. 9.30 fulgt af et dundrende hurraråb.

Den tog retning stik mod vest og gik ret lavt. Men de tre luftrejsende måtte jo også spare på krudtet, dvs. ballasten. Selv var de ikke sikre på, at de kunne holde sig oppe til kl. 3, tidspunktet for den Halleyske komets møde med Jorden.

Endnu længe efter opstigningen kunne man se ballonen og nu og da skimte glimtet af førerens lille elektriske lommelampe. Men så forsvandt "Danmark" i disen i vest og mørket lagde sig over Valbys marker.

Fritz.

Dannebrog (København) 19. maj 1910.


Politiet efterlyser et ungt menneske på 17 år Svend Wæber, søn af fabrikant W, gammel Jernbanevej 48, Valby.

Det unge menneske forlod i søndags sit hjem for at tage på udflugt og har siden været forsvundet. Han erklærede over for et par kammerater at han ikke ville komme hjem mere.

Dannebrog (København) 28. maj 1910.


Myggeplagen

Myggene dræber en kvæghjord på de ungarske stepper. Også hyrden og hans hund bukker under. Nederst på billedet kvægmygget (forstørret). Stregen viser den naturlige størrelse.

Myggeplagen er ondartet i år, både herhjemme og særlig i udlandet, hvorfra der indløber meddelelser om at myggene ødelægger både mennesker og dyr.

De danske myg dræber ganske vist ikke, men deres stik forårsager en ulidelig pine. I omegnen af Bagsværd Sø er tilstanden ganske utålelig. Både landliggerne og søndagsgæsterne plages i høj grad af de små sværmere.

Også i hovedstadens ydre distrikter huserer myggesværmene. I Valby er der villaejere, som i den grad er hjemsøgt af myg, at de ikke tør opholde sig I deres haver. Mange fortryder bittert, at de har købt eller lejet sig ind i de af myggene belejrede villaer, og de spekulerer blot på at slippe bort fra villaen.

Fra en af de mest plagede beboere, malermester Sophus Dich i Valby, er der tilsendt Grundejerforeningen opfordring til at tage sig af sagen og muligt søge ved anvendelse af forebyggende midler at hæmme myggeplagen.

Grundejernes formand, overretssagfører Laur. Holm, afviste sagen.

Hr Dich lod sig dog ikke forbløffe, men henstillede i en ny skrivelse til grundejerne, at der burde afholdes et stort møde, hvor drøftelsen af myggeplagen sattes på dagsordenen.

Heller ikke til dette forslag er der taget hensyn.

Beboerne mener, at særlig de større grundejere, bl. a. Carlsberg Bryggerierne, der råder over ret betydelige arealer ved villakvarteret i Valby, burde tage affære i dette vigtige spørgsmål.

Lejerne af kolonihaverne i byens udkanter lider også under myggeplagen og således breder disse små plageånder sig på alle områder, hvor befolkningen nu skal til at nyde sommerens glæder.

Også på Vestre Kirkegård er der fuldt af myg, der har tilhold i det stillestående vand i de små damme.

Egnen om Dronninggård var for nogle klar siden berygtet for sine kolossale myggesværme.

Myggens larve har tilhold i stillestående vand, i grøfter, på fugtige eller sumpede steder, og det har ofte vist sig, at når man lod sumpene eller grøfterne udtørre, forsvandt myggene.

Denne fremgangsmåde er navnlig med held anvendt i Italien, hvor de giftige myg i de udstrakte sumplandskaber er en sand landeplage.

Som et middel til udryddelse af myg er i den sidste tid benyttet petroleum.

Væsken, der hældes ud over vandfladen på de steder, hvor myggene optræder, virker dræbende på larverne. Ejeren af Dronninggård har anvendt petroleum med det resultat, at myggesværmene til dels er forsvundet.

Det er uforklarligt, at der herhjemme ikke er foretaget noget som helst fra grundejernes repræsentation over for denne plage.

Hvad siger videnskabsmændene?

Burde der ikke forsøges en planmæssig oprensning eller udtørring af vandfyldte grøfter eller stillestående vandpytter i hovedstadens omegn, for mulig ad den vej at komme myggeplagen til livs. Også petroleum burde anvendes efter en større målestok, da dette middel har gjort så god fyldest ved "Dronninggård"

---

(Her er udeladt et afsnit om kvægmyg i Ungarn, se tegningen)

Kvægmyg i Danmark

De frygtede kvægmyg har også vist sig i Danmark: Kvæget har, navnlig i Jylland, flere gange været udsat for angreb af kvægmyg. Således omtales et angreb i 1834 i nærheden af Skanderborg, og et senere i 1878. De angrebne dyr fik stærk feber, mange døde, og for de overlevende påfulgte en svækkelses-periode med ringe ædelyst og mælkegoldhed. Under kommende Angreb vil det sikkert lønne sig bedst at holde kvæget på stald i den tid, hvor myggene optræder værst.

R.-B.

Social-Demokraten 29. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.


Fabrikant Wæbers søn fundet.

Vi omtalte forleden dag at fabrikant Wæbers 17-årige søn var bortgået fra sine forældres hjem i Valby. Det viste sig senere at han var sammen med en maskinlærling Sørensen fra Toftegårds Alle i Valby.

I lørdags kom de atter her til byen. Angående deres hjemkomst kan vi meddele følgende.

De stod i Ringsted ind i toget til Sorø, og da toget holdt ved Sorø, sprang de to unge mennesker af og stak hurtigst muligt igennem stationsbygningen og op ad banestien, forfulgt af en gammel herre der også var med toget.

Den ene af de flygtende blev grebet på marken, mens den anden fortsatte i vild fart ned mod åen og lod sig ikke engang standse her, men sprang dristigt ud i dybet. Uheldigvis for ham var det på et sted hvor han sank dybt ned i mudder, så han kom til at stå i pløre og vand til armhulerne.

Og han blev stående indtil en jolle blev skaffet til veje. Så gjorde han ingen modstand, men lod sig bjerge i land. En pakke han havde haft med sig, lod han blive i åen. 

Begge fangerne blev ført til politistationen.

Efter at sønnen havde fået tørt tøj på, rejste det lille selskab med arrestforvalter Petersen som ledsager til København.

Fabrikant W. erklærede at de to unge mennesker skulle udleveres til politiet for at deres bedrifter kunne blive opklarede, og for at de kunne få en kraftig advarsel. 

Folkets Avis - København 30. maj 1910.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar