Valby Tidende nr. 203, juni 1910

I Valby hvis befolkning tæller mellem 14 og 15.000 og er i stærkere tilvækst end befolkningen i nogen anden del af København, bygger menigheden efter tegning af arkitekt Kofoed, en ny kirke ved Bergs Alle med menighedslokaler og præstebolig. Af økonomiske grunde opføres først den del som rummer menighedssalen, og denne vil blive indviet til midlertidigt kirkelokale som vordende midtpunkt for et nyt sogn og en selvstændig kirkevirksomhed.

Nationaltidende 5. juni 1910. 2. udgave.

Den omtalte kirke, Timotheus Kirken som stod færdig i 1911.

Arkitekt var Jens Christian Kofoed (1864-1941). Han havde før tegnet sømandshjem og missionshuse, bl.a. det iøjnefaldende sømandshjemmet Bethel i Nyhavn 22-24 (1909), samt ligkapellet på den ny kirkegård i Allinge (1907).

Myggeplagen. Et lille brev fra Valby.

Vi passerede i aftes en af Valbys villaveje og så der en mand vande sin have, udhalet på følgende måde: På hænderne havde han langskaftede, tykke forede skindhandsker, på benene høje, stive gamacher, fra issen hang ned ad nakken og fortil ned over skulderen et klæde der var sammenhæftet ved næsen - det viste sig at være den myggeplagede malermester Dich som allerede i vinter henvendte sig til Valby Grundejerforeningsformand om myggene. Hr. Dich fortæller at når han ved aftenstid vander sin have, og myggene sporer vandet, hvori de vil lægge deres æg, står de i stimer ind mod ham, og da de ikke kan komme til at stikke ham andre steder, vælger de - hans knæ! Hans have er absolut ikke til at opholde sig i - med vemod viser han os sine havemøbler på hvilke aldrig nogen tager plads. - Hos en anden familie på samme vej hører vi at da man engang i februar tilfældig kom med et lys ind i et rum under trappen, sværmede der tusinder af myg frem - der blev svovlet inde i rummet.

Fra en familie på Kong Georgsvej fortælles det os at haverne der også er ubrugelige i år. En familie i nærheden af Frederiksberg Have fortæller os, at moderen i flere år daglig har sat sig ind i haven og syet, mens børnene legede - i år har det måttet opgives på grund af myggene. En dame hvis 13-årige søn har været 3 uger på landet, kommer op til os og fremviser drengen - hans ansigt er ikke andet end knuder og sår af itukradsede myggestik. En dame meddeler os at da hun mens sneen endnu lå, skrabede den til side i sin have for at se om der var spiret noget frem, steg der en stime myg op mod hende- i den milde vinter har myggene altså kunnet overleve i fri luft.

Der må absolut gøres noget med denne frygtelige myggeplage - den forbitrer de hvilestunder, menneskene søger sig i naturen. Vi forfølger rotterne, vi forfølger visse planter, vi må også forfølge myggene. Disse dyr er fra naturens hånd så svagt udrustede at det er umuligt at mennesket ikke skulle kunne besejre dem.

Valby Grundejerforenings formand, hr. Laur. Holm, foreslog vittigt her Dich der henvendte sig til ham, at man jo kunne skyde myggene med revolver! Men der gives sikkert mere probate midler. Det er nemlig larverne, man må rette sin opmærksomhed imod. De lever i stillestående vand, og derfor må man undgå at have vandpytter, vandtønder o. lign. stående i haverne, heller ikke lade sjatter blive stående i vandkander - tusinder af myg på Vestre Kirkegård stammer fra vandkanderne. Men mere gælder det at få alle vandhuller udtørrede eller få dem uskadeliggjorte ved overhældning med petroleum. Grundejerforeningerne må absolut tage dette overordentlig vigtige spørgsmål op og tilkalde fagkyndig assistance.

A.

Social-Demokraten 6. juni 1910.

Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby.

Brolægningsarbejdet på Cikoriefabrikken i Valby bliver fremdeles udført af en af fabrikkens faste folk der hverken er organiseret eller faglært. Det er i høj grad mærkeligt at et millionforetagende vil betjene sig af den slags individer og holde udlærte brolæggere borte fra et arbejde der med rette tilkommer dem, og hvor de havde håbet at skulle få nogen fortjeneste i sommertiden. Som bekendt er brolægningsarbejdet sæsonarbejde, og en meget stor tid af året må dette fags arbejdere gå ledige.

Endnu mærkeligere er det at fabrikkens leder, ingeniør Hansen, på denne måde vil holde organiserede brolæggere borte. Den vare som der fabrikeres, har dog sin største afsætning blandt arbejderne, og det er i fabrikkens egen interesse at stå sig godt med de organiserede folk. 

Skønt det vel ikke nytter stort, henstiller jeg til Jens Jensen at han holder sig til fabrikkens faste arbejde, og overlader brolægningsarbejdet til de faglærte folk. Han må vide at når han udfører dette arbejde, så er han med til at skabe arbejdsløshed og nød i en stor del små hjem.

L. Olsen. Formand

Social-Demokraten 8. juni 1910.

Bangs virksomhed. Hospitalsdagens indsamlingskomite nedlægger mandaterne.

Den bekendte hr. Napoleon Bang har atter henledet offentlighedens opmærksomhed på sig.

I sommeren 1907 beskæftigede hr. Bang offentligheden derved, at han tog to børn fra forældrene, medens disse sov. Trods moderens bønner og trods henvendelse fra fængselshjælpen, nægtede hr. Bang at opgive, hvor børnene var anbragt. Han blev dog ved fængselshjælpens henvendelse til retten tvunget til at opgive børnenes opholdssted.

Bangs virksomhed vil i øvrigt være offentligheden bedst kendt gennem “Hospitalsdagen", på hvilken dag der foretages indsamling over hele byen til fordel for Bangs Børnehospital. Virksomheden består i øvrigt af 

A. Børnehjemmet for hjemløse og forsømte børn, Valhøjvej 18 i Valby samt børnehjemmet Lønborg pr. Tarm, Jylland, Karen Helenas Minde og Sylvia, Sjælland. Hjemmene antager sig uden vederlag børn der er fuldkommen hjemløse eller genstand for mishandling, forsømmelse eller moralsk ødelæggelse.

Hr. Napoleon Vang.

B. Kontoret for ulykkelig stillede Børns Redning, Købmagergade 40. søger navnlig at forbedre Forholdene i ulykkelige Hjem.

C. Optagelsesafdelingen optager midlertidig uden vederlag børn, som det på grund af hjemløshed, forsømmelse, forældrenes sygdom o. lign. er nødvendigt at fjerne fra hjemmet.

D. Hjemløses hjem for kvinder og børn yder uden vederlag ly, forplejning og anden fornøden hjælp til hjemløse kvinder, fortrinsvis mødre samt børn.

E. Bangs Børnehospital, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 2, 4 Valby, behandler gratis fattige og forsømte børn, for så vidt de ikke lider af epidemiske sygdomme. 12 senge.

F. Børnepoliklinikken, Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] 4. Valby, giver gratis konsultation for syge børn af ubemidlede forældre, samt vejleder i behandling af sunde.

G. Syforeningen “Det gode Formål", Adr.: Martensens Alle 13. tilvejebringer og forarbejder beklædningsgenstande til virksomheden.

H. Unge Hjælperes Forbund, en frivillig ungdomsforening med det formål at støtte børn fra ulykkelige og fattige hjem.

I. I tilslutning til virksomheden står børneoptagelseshjemmet i Gentofte.

Alle disse virksomheder opretholdes ved hjælp af frivillige bidrag, dels som foran nævnt ved “Hospitalsdagen" og dels gennem bladet “Nat og Morgen".

Men bidragyderne får kun lov til at betale. Der fremkommer intet offentligt regnskab over virksomheden. Ikke engang den komite, der forestår “Hospitalsdagen" har nogen indflydelse på bidragenes anvendelse.

Dette har nu ført til en konflikt.

Herom modtog vi i går gennem Ritzaus Bureau følgende alarmerende meddelelse:

Praktiserende læge Fabricius-Bjerre har taget sin afsked som overlæge ved Bangs Børnehospital i Valby og samtidig har foruden ham efternævnte nedlagt deres mandater som medlemmer af hospitalsdagens indsamlingskomite: Fuldmægtig Hall, fru Thyra Hall, fru Oline Hassel, praktiserende læge Heerup Petersen, grosserer H. C. Petersen, assistent B. Tofte og grosserer Sv. With.

Komiteen bestod i alt af 10 medlemmer, hvoraf altså de 8 har nedlagt.

Om denne opsigtsvækkende begivenhed har vi haft samtale med forskellige af komiteens medlemmer og med hr. Bang.

Efter komitemedlemmernes samstemmende udtalelser er den egentlige grund til mandatnedlæggelsen den, at de ingen indflydelse har eller kan få på anvendelsen af de indsamlede midler, for hvilke de ganske selvfølgelig mener at de har et vist ansvar overfor offentligheden og bidragyderne.

Komiteens formand, grosserer H. C. Petersen, udtaler sig herom således:

Læge Fabricius Bjerre er en mand, som vi satte overmåde pris på, og som vi havde absolut tillid til. Så længe han stod for hospitalet, kunne vi være ganske rolige for, at de indsamlede penge anvendtes netop således som de skulle. Hr. Fabricius Bjerre har imidlertid nu ønsket at træde tilbage. Anledningen er den at hr. Bang, uden at spørge hverken komiteen eller lægen, beordrede Børnehospitalet lukket i sommermånederne. Dette fandt vi ingen grund til. men hr. Bang ville hverken tale med os eller lægen om den ting. Den var afgjort af ham. En sådan lukning fandt ganske vist også sted i fjor en kort tid, men det var fordi der savnedes penge. Hospitalsdagen i ar gav imidlertid ca. 10,000 kr., hvilket efter vor mening er tilstrækkelig til at holde hospitalet åbent hele året. Desuden spares der ikke noget videre ved lukningen, thi betjeningen kan jo ikke afskediges for sådan et par måneder. Da hr. Bang heller ikke trods henvendelse ville tale med mig som komiteens formand om sagen, og Fabricius Bjerre erklærede at ville træffe sig tilbage, holdt komiteen et møde, hvor stillingen drøftedes. Hele komiteen var da enig om at nedlægge mandaterne. Det må erindres, at der ikke findes nogen bestyrelse eller lignende, som vi kunde holde os til. Når den mand, der over for os stod som garanti for pengenes forsvarlige anvendelse, forlader stillingen, må vi også gå. Hr. Bang ønsker ingen som helst indblanding i hospitalets styrelse. Han vil selv kommandere. Når talen har været om vort medansvar, har han stadig pointeret at vi kun var Indsamlingskomite.

*

Det billede, offentligheden vil danne sig af denne begivenhed, er det kendte: at hr. Bang er en stridbar og egensindig herre, hvem det er meget vanskeligt for andre at arbejde sammen med.

I virkeligheden understreger det passerede vort ofte fremsatte krav om større kontrol med den bangske virksomhed. Vi vil ikke beskylde hr. Bang for nogen art af uhæderlighed, men det er ganske usømmeligt at alle disse institutioner ikke har ordentlige og ansvarlige bestyrelser i stedet for at ledes af en enkelt mand der tilmed synes at savne adskillige betingelser for at røgte de opgaver virksomheden omfatter.

Social-Demokraten 15. juni 1910.

Gammel Jernbanevej 24, opført 1910. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gade-Støvet.

Interessante forsøg i Frihavnen og i Valby.

Kommunens kamp mod gadestøvet har hidtil kun bestået i en latterlig vanding med et par forhistoriske vandvogne, som man lod køre frem og tilbage i den samme halve snes gader, selv på dage hvor Vorherre besørgede vandingen. Intet menneske ville med sandhed kunne påstå, at København var en storstad, når han så disse løjerlige vandvogne lunte igennem byen og foretage en overrisling, som en dreng med en jævn stor vandkande kunne besørge lige så godt.

Kommunens vanding er selv på vore større pladser og mest befærdede strøgkvarterer ikke bedre bevendt end at turisterne, der bænker sig udenfor vore cafeer, må være forberedt på at få deres mad ekstra belagt med - snavset fra gaden.

I den seneste tid har kommunen dog fået anskaffet sig en enkelt vandvogn af en nyere type. Den har den fordel, at den både overrisler gaden og fejer efter, så at der ikke samler sig pytter og indsøer, og så at støvet risler ned i rendestenen for derfra at forsvinde i kloakken.

På Frederiksberg, hvor man altid er lidt længere fremme, har man i nogle år benyttet en vandvogn, der, som billedet viser, pisker gaderne rene uden at spare på vandet.

Men det er alt sammen ikke tilstrækkeligt. Det gælder om at finde nye metoder til at binde gadestøvet, og nogle forsøg i den retning er der for nylig gjort dels i Frihavnen og dels i Valby.

I Frihavnen har man således forsøgt at “vande” vejene med en tarvelig art petroleum, som har formået at binde støvet i nogle dage men ikke for længere tid. Der er desuden den ulempe ved det, at vejene kommer til at stinke ubehageligt af petroleum.

I Valby har man på kørebanen i Vigerslev Alle, på strækningen fra Trekronergade til Valbygårdsvej, i de sidste dage forsøgt at anvende kultjære. Det er sikkert et langt virksommere middel, men også et langt dyrere, og dette spiller jo også en rolle for en kommune, som i en halv snes år har betænkt sig, inden den ville ofre penge til en ny vandvogn. Kultjæren har for øvrigt også sin ulempe, nemlig den, at den gør vejen så begravelsesagtig, kedelig sort.

Men forsøgene betyder i hvert fald, at gadestøvet nu langt om længe også er begyndt at kildre Magistratsnæserne, og det giver os andre almindelige dødelige det håb, at forsøgene med forskellige metoder til at binde støvet må blive fortsat, indtil man har fundet den eneste ægte, virkningsfulde metode.

Folkets Avis - København 18. juni 1910.

Napoleon Bang. Den vrede mand falder til føje og hæver suspensionen . Lægeforeningen tager affære.

Den mærkelige hr. Napoleon Bang seneste mærkelige bedrift - suspensionen af Børnehospitalets overlæge, der jo selv har taget sin afsked, men af hensyn til patienterne ikke har fundet det forsvarligt at gå før den 1. juli - har, som selvfølgeligt er, vakt megen opsigt og straks haft til følge, at den københavnske lægeforening har besluttet at skride ind og meddele hr. Bang, at ingen læge kan søge hr. Fabricius Bjerres hidtilværende stilling på Børnehospitalet, før forholdene dér er ordnede på tilfredsstillende måde.

I løbet af dagen i går faldt hr. Bang imidlertid til føje. Han har indset, at der er grænser for hvad selv han tør tillade sig, og i vore annoncespalter oplyser han i dag, at dr. Fabricius Bjerre har erklæret, at han uden hensyn til suspensionen vil fortsætte sit arbejde på poliklinikken måneden ud, - hvilket virksomheden ikke har villet modsætte sig af hensyn til patienterne.

Med hr. Bangs tilbagetog hænger det således sammen :

I går formiddag indfandt dr. Fabricius Bjerre sig på Børnehospitalet i Valby. Doktoren fortæller os selv, at han traf hr. Bang, der var meget vred og sagde, at Fabricius Bjerre intet havde at gøre på hospitalet, og at det var selvtægt, hvis han efter “Suspensionen” alligevel skaffede sig adgang til bygningen.

Doktoren erklærede, at Bang aldeles ikke var kompetent til på det angivne grundlag at suspendere ham, og at han uanset Bangs optræden ganske som hidtil vilde besørge arbejdet indtil den 1. juli, det tidspunkt da han selv har ønsket at forlade den bangske virksomhed.

Hvorefter den vrede Napoleon Bang fandt sig i det uundgåelige.

Dr. Fabricius Bjerre henvendte sig derefter til Københavns Lægeforening, hvis formand ganske stillede sig på hans side og lovede, at foreningen snarest skulle tage affære.

Lægeforeningen sender rimeligvis i dag den bangske virksomhed meddelelse om, at ingen læge vil søge stillingen, før hr. Bang har bragt sit forhold til dr. Fabricius Bjerre i orden.

Dannebrog (København) 19. juni 1910

Valby Tidende nr. 202, april-maj 1910

En ny murer oldermand.

Murerlavet har valgt hr. Andreas Wildt til oldermand i hr. Bruuns sted. Den ny oldermand er et halvt hundrede år og har været mester i 12. Han har bl.a. bygget Eliaskirken på Vesterbros Torv, sporvognsremiser og 120 arbejderboliger i Valby.

Folkets Avis 1. april 1910.

Familiedramaet i Valby. Sagen henvist til assessor Møller.

Den sørgelige voldssag fra Valby er i går blevet henvist til behandling ved 5. kriminalkammer.

Det bliver altså assessor Møller som får denne sag til undersøgelse og klarlæggelse. Opgaven er smuk, men byder også på mange vanskeligheder. På den ene side står lovens strenge dom over en søn der stræber sin far efter livet, på den anden side de mange formildende omstændigheder - sammen med forældrenes forbøn - som adskiller det skete fra den udåd loven tager sigte på.

Når det har været spurgt om det ikke var muligt at unddrage denne sag kriminalrettens behandling, må vi imidlertid besvare dette med et absolut nej. Efter hvad vi erfarer, vil sagen gå den samme vej som alle andre kriminelle sager, og først når den er blevet fuldt oplyst, kan der tages bestemmelse om tiltale og eventuelt om den dom der afsiges, skal eksekveres.

Ikke mindst af hensyn til den unge mand selv må man ønske den omhyggeligst mulige undersøgelser og udredning af de forskellige motiver.

Og så har man lov at håbe at retten - trods udådens mørke karakter - vil finde en afgørelse der imødekommer de humane krav.

Nationaltidende 2. april 1910, 2. udgave.

A. C. Meyer som teaterdirektør

I forgårs har folketingsmand A. C. Meyer af justitsministeren fået bevilling til at drive teater i Valby. Har har allerede udset sig en grund, nemlig hjørnet af Trekronergade og Gl. Jernbanevej. Men konsortiet der skal bygge, har endnu ikke fået kapitalen samlet.

Arkitekt Gudme har givet tegning til teatret der skal kunne rumme 600 mennesker.

Der må ikke opføres revyer.

Folkets Avis - København 3. april 1910.

Dramaet i Valby. Sønnen, der skød på sin fader.

Ved femte kriminalkammer afholdtes der i går et omfattende forhør i sagen mod den unge malersvend Kabbel, der, som omtalt, forleden aften ude i Valby affyrede 6 revolverskud på sin fader og sårede ham dels i hånden og dels i ryggen, dog, som det bagefter viste sig, ganske usårligt.

Selve sagens omstændigheder foreligger for længst oplyst gennem sønnens egen tilståelse og faderens og moderens forklaring. Og det fremgår, som tidligere omtalt, deraf, at motivet til sønnens handling udelukkende er at søge i forbitrelse over de i hjemmet herskende forhold. Undersøgelsesdommeren havde imidlertid ønsket at supplere sagen med oplysninger udefra, der nærmere kunne tjene til belysning af det unge forvildede menneskes karakter, og havde i den anledning tilsagt til møde dels forskellige af hans arbejdskammerater og dels hans mester, malermester Ole Jørgensen.

De vidnesbyrd, der afgaves i går, var alle uden undtagelse i den unge Kabbels favør. Såvel hans kammerater, hvoraf flere har haft ham under sig som læredreng, samt malermester Jørgensen havde kun ualmindelig rosende ord om hans opførsel, hans flid, hans akkuratesse og hans interesse for arbejdet. Han er en indadvendt natur, hvis begreber om ret og uret er meget strengt udviklede, og det var, efter hvad mesteren forklarede, umuligt at lokke ham til noget, han selv fatte som urigtigt, medens han på den anden side stejlt stod på at gennemføre, hvad han forstod som sin pligt.

Disse forskellige forklaringer vil jo utvivlsomt ikke undlade at øve deres virkning på sagens gang, selvom det jo i følge hele dennes alvorlige natur er uundgåeligt, at den unge mand får sin dom for den gerning, han trods de foreliggende forhold, må forudsættes at have øvet i en slags psykisk desperation, der ganske har berøvet ham evnen til at tænke eller overveje hvad han gjorde.

København 5. april 1910.

Storken er nu vendt tilbage. Både Zoologisk Have og den kendte gård i Valby med storkereden har modtaget langbenede gæster.

Aftenbladet (København) 8. april 1910.

Flyveplads og ballonstation.

Ballonopstigninger først i maj. Store danske luftsportsplaner.

Dansk aeronautisk Selskab ligger for øjeblikket i underhandling med krigsministeriet om lån af den nuværende flyveplads på Amager i 5 år, og samtidig underhandler selskabet med Magistraten om anlæggelse af en fast ballonstation ved Valby Gasværk, og efter alle solemærker at dømme fører begge underhandlinger til det ønskede resultat.

Selskabet vil da overdrage flyvepladsen til konsortiet, der hidtil har forestået arrangementet, og pladsen vil blive forsynet med indhegning, tribuner, hangarer, klubhus, værksteder, restaurant - kort sagt indrettet som et rigtigt aérodrom.

Foruden de flyvere, vi allerede kender, er der et par nye i anmarch; de foretrækker imidlertid at være inkognito, indtil de har fløjet.

Der ligger, som bekendt, et gasværk lige ved flyvepladsen, og det ville jo være mest hensigtsmæssigt om det kunde benyttes; tekniske vanskeligheder stiller sig imidlertid i vejen herfor, medens Valby Gasværk har pumper, så at ballonen “Danmark" kan fyldes på en halv times tid. Nævnte ballon er nu efterset i Tyskland og repareret på orlogsværftet under ingeniør Krebs’  ledelse og vil antagelig først i maj gå til vejrs fra Valby.

Dansk aeronautisk Selskabs næstformand, premierløjtnant Ullidtz, rejser midt i maj sammen med assessor Cold til en international luftretskongres i Paris.

Turf.

Dannebrog (København) 26. april 1910.

Benet slået over af en jernbaneskinne. I går eftermiddags blev jordarbejder Th. Petersen hårdt såret under sit arbejde i Valby Langgade.

En jernbaneskinne faldt ned over hans ene ben og slog det over, og under megen deltagelse fra øjenvidnerne blev arbejderen der har sit hjem i Stjernegade nr. 1, lagt i en ambulancevogn og kørt til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 28. april 1910.

Vejret i går.

En skypumpe over egnen ved Kalvebodstrand.

I går havde vi en majdag, der hvad vejret angår kan sige sparto til det danske forår.

Straks fra morgenstunden trak et voldsomt uvejr over byen. De sorte, tunge skyer lagde et ægyptisk mørke over gaderne. Regnen øste ned, og en haglbyge raslede over tagene. Ved 9.30-tiden lød der et vældigt tordenskrald.

"Lynet slog ned!" råbte Folk. Og ganske rigtigt: lynstrålen ramte den store skorsten på dampmøllen i Overgaden oven Vandet Nr. 40. Fra skorstenes løb lynet gennem siloerne ind i bygningens indre, hvor forskelligt træværk blev svedet. Lynet forsvandt, efterladende en stærk svovllugt. Brandvæsenet mødte straks efter. Heldigvis havde lynet ikke antændt alle de brændbare sager der her er ophobet. Men lynstrålen havde på anden vis forårsaget ikke så lidt skade, og brandfolkene måtte udføre et større oprydningsarbejde.

En skypumpe. Omtrent samtidig, mens uvejret var på sit højeste, trak en skypumpe op over Valby, Vestre Kirkegård og Jesuskirken.

Skypumpen der bl.a. iagttoges fra "Folkets Hus" på Enghavevej og fra jernbanebroen ved Valby, kom ude fra Kalveboderne, trak over markerne ved "Tre Flasker Kro" og raslede som en vældig skrue ind over gravstederne på Vestre Kirkegård hvor der anrettedes betydelig ravage. "Pumpen" for videre over kvarteret ved Trekronergade hvor en mængde vinduesruder knustes. I de nærliggende kolonihaver blev lysthuse, kaninskure osv. "flyttede". Så stærk var orkanens magt at den greb en mand der passerede Trekronergade, og truede med at rive ham med. Manden fik heldigvis fat i et stakit, hvor han klamrede sig fast indtil faren var overstået. 

Skypumpen der havde suget sig fuld af sand og grus fra mark og vej, jord og blomster fra gravstederne, hævede sig til vejrs, snurrede rundt og trak videre over Jesuskirkens tårn og ud over terrænet ved Carlsberg Bryggerierne hvor den udgød sit indhold og opløstes.

Uvejret ophørte, og kort efter strålede solen atter over byen. Frederiksberg - med bryggeriet "Stjernen" - lå badet i et solhav. Men herligheden varede ikke ret længe. 

Køligt vejr. Temperaturen sank ret betydeligt. Ved middagstid trak atter svære byger over byen - men ved 5-6 tiden om Eftermiddagen blæstes himlen på ny ren, og solen kom atter en kort tid til syne.

---

Social-Demokraten 8. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.

Bjerregårds Sidevej 3, opført 1902. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kørselsulykke.

Ude i Valby løb et par heste forspændt en arbejdsvogn løbsk i går eftermiddags ved firetiden. I vild galop satte de ned ad Langgade, og omtrent ud for kroen løb de på en ældre arbejdsmand Hans Bentzen der kom gående gennem gaden. Han blev væltet om og kom ind under vognen hvis hjul gik over ham og tilredte ham meget slemt. Han bragtes i en ambulancevogn til hospitalet.

København 15. maj 1910.

Ballonopstigningen i nat. "Danmarks" kometvisit.

I nat er den i så høj grad opreklamerede Halleys Komet altså nærmest Jorden. Og i nat går ballonen “Danmark" op fra Valby Gasværk for at aflægge en modtagelsesvisit.

Vi talte i går med ingeniør Krebs, som skal føre ballonen på den interessante tur.

"Det var oprindelig meningen, at vi skulle være gået op kl. 8 i morgen aften,” sagde han, "men det har vist sig, at der i de sidste dage har hersket hastige østenvind i de øvre luftlag, så hastige, at vi allerede efter et par timers forløb ville være ude over Vesterhavet. Og det var jo ikke meningen, at vi skulle sætte distancerekord på denne tur. Så hvis vindens hastighed ikke tager af, eller retningen forandres, så venter vi til et senere tidspunkt med at gå op, måske allerede til ved 2-tiden. Meteorologerne skal jo have deres observationer helst mellem 3 og 3.30"

“Hvor højt skal De op?”

"Så højt det på nogen måde er muligt for os at komme - uden at vi dog af den grund er bange for et "sammenstød" med kometen.”

- Naturligvis vil det blive interessant at se "Danmark" gå op i aften eller i nat, som det vel nok bliver. Men det bliver lidt besværligt at komme til at overvære begivenheden, først fordi klokkeslættet er så uberegneligt, men også fordi Valby Gasværk ligger så afsides og endelig fordi kun Aeronautisk Selskabs medlemmer vil få adgang til opstigningspladsen. Den betingelse har Kommunen stillet for at overlade selskabet pladsen. - - -

I eftermiddag ved 4-tiden begynder påfyldningen af ballonen, for at det kan stå rede til det belejlige tidspunkt for afrejsen.

Det er som bekendt direktør Ryder og afdelingschef La Cour som skal med op.

Vicko.

København 18. maj 1910.

Ballonfærden i Aftes. “Danmark” steg op Kl. 9.30 og gik stik mod vest.

Det blev næsten mørkt, inden ballonen “Danmark steg til Vejrs fra Valby Gasværks terræn med den første videnskabelige danske ballonekspedition.

I næsten en time stod den fyldte ballon og duvede i aftenblæsten, som en stor kejserindepære, der blev mere og mere moden og runken i skindet, alt som luften blev koldere. Og da den omsider gik til vejrs, var den lidt slunken, men det har sikkert rettet sig igen, da solen steg op og opvarmede gassen.

Ude i Vigerslev Allé, udenfor gasværkets plankeværk, havde der samlet sig flere tusinde mennesker, der med længsel afventede starten; inde på gasværket var der Ikke andre til stede end de gasværksarbejdere, der hjalp med til at “holde" ballonen, pressemænd og de tre dristige luftfareres slægtninge.

Præcis kl. 9 gik kaptajn Ryder, afdelingschef la Cour og ingeniør Krebs ombord i gondolen, og de store kasser med instrumenter blev langede ind. Så tog grev Moltke kommandoen for at lede selve opstigningen.

Linerne blev gjorte klare, ballonen blev “flyttet” hen til et praktisk punkt af pladsen. Men det kostede mange sække ballast, inden den ville lette sig. Gang efter gang kommanderede greven “fir!", gang efter gang hev man ballastsække ud, og til sidst havde man kun de reglementerede 12 sække tilbage. Men så gik det også, og “Danmark" gik smukt og roligt til vejrs præcis kl. 9.30 fulgt af et dundrende hurraråb.

Den tog retning stik mod vest og gik ret lavt. Men de tre luftrejsende måtte jo også spare på krudtet, dvs. ballasten. Selv var de ikke sikre på, at de kunne holde sig oppe til kl. 3, tidspunktet for den Halleyske komets møde med Jorden.

Endnu længe efter opstigningen kunne man se ballonen og nu og da skimte glimtet af førerens lille elektriske lommelampe. Men så forsvandt "Danmark" i disen i vest og mørket lagde sig over Valbys marker.

Fritz.

Dannebrog (København) 19. maj 1910.

Politiet efterlyser et ungt menneske på 17 år Svend Wæber, søn af fabrikant W, gammel Jernbanevej 48, Valby.

Det unge menneske forlod i søndags sit hjem for at tage på udflugt og har siden været forsvundet. Han erklærede over for et par kammerater at han ikke ville komme hjem mere.

Dannebrog (København) 28. maj 1910.

Myggeplagen

Myggene dræber en kvæghjord på de ungarske stepper. Også hyrden og hans hund bukker under. Nederst på billedet kvægmygget (forstørret). Stregen viser den naturlige størrelse.

Myggeplagen er ondartet i år, både herhjemme og særlig i udlandet, hvorfra der indløber meddelelser om at myggene ødelægger både mennesker og dyr.

De danske myg dræber ganske vist ikke, men deres stik forårsager en ulidelig pine. I omegnen af Bagsværd Sø er tilstanden ganske utålelig. Både landliggerne og søndagsgæsterne plages i høj grad af de små sværmere.

Også i hovedstadens ydre distrikter huserer myggesværmene. I Valby er der villaejere, som i den grad er hjemsøgt af myg, at de ikke tør opholde sig I deres haver. Mange fortryder bittert, at de har købt eller lejet sig ind i de af myggene belejrede villaer, og de spekulerer blot på at slippe bort fra villaen.

Fra en af de mest plagede beboere, malermester Sophus Dich i Valby, er der tilsendt Grundejerforeningen opfordring til at tage sig af sagen og muligt søge ved anvendelse af forebyggende midler at hæmme myggeplagen.

Grundejernes formand, overretssagfører Laur. Holm, afviste sagen.

Hr Dich lod sig dog ikke forbløffe, men henstillede i en ny skrivelse til grundejerne, at der burde afholdes et stort møde, hvor drøftelsen af myggeplagen sattes på dagsordenen.

Heller ikke til dette forslag er der taget hensyn.

Beboerne mener, at særlig de større grundejere, bl. a. Carlsberg Bryggerierne, der råder over ret betydelige arealer ved villakvarteret i Valby, burde tage affære i dette vigtige spørgsmål.

Lejerne af kolonihaverne i byens udkanter lider også under myggeplagen og således breder disse små plageånder sig på alle områder, hvor befolkningen nu skal til at nyde sommerens glæder.

Også på Vestre Kirkegård er der fuldt af myg, der har tilhold i det stillestående vand i de små damme.

Egnen om Dronninggård var for nogle klar siden berygtet for sine kolossale myggesværme.

Myggens larve har tilhold i stillestående vand, i grøfter, på fugtige eller sumpede steder, og det har ofte vist sig, at når man lod sumpene eller grøfterne udtørre, forsvandt myggene.

Denne fremgangsmåde er navnlig med held anvendt i Italien, hvor de giftige myg i de udstrakte sumplandskaber er en sand landeplage.

Som et middel til udryddelse af myg er i den sidste tid benyttet petroleum.

Væsken, der hældes ud over vandfladen på de steder, hvor myggene optræder, virker dræbende på larverne. Ejeren af Dronninggård har anvendt petroleum med det resultat, at myggesværmene til dels er forsvundet.

Det er uforklarligt, at der herhjemme ikke er foretaget noget som helst fra grundejernes repræsentation over for denne plage.

Hvad siger videnskabsmændene?

Burde der ikke forsøges en planmæssig oprensning eller udtørring af vandfyldte grøfter eller stillestående vandpytter i hovedstadens omegn, for mulig ad den vej at komme myggeplagen til livs. Også petroleum burde anvendes efter en større målestok, da dette middel har gjort så god fyldest ved "Dronninggård"

---

(Her er udeladt et afsnit om kvægmyg i Ungarn, se tegningen)

Kvægmyg i Danmark

De frygtede kvægmyg har også vist sig i Danmark: Kvæget har, navnlig i Jylland, flere gange været udsat for angreb af kvægmyg. Således omtales et angreb i 1834 i nærheden af Skanderborg, og et senere i 1878. De angrebne dyr fik stærk feber, mange døde, og for de overlevende påfulgte en svækkelses-periode med ringe ædelyst og mælkegoldhed. Under kommende Angreb vil det sikkert lønne sig bedst at holde kvæget på stald i den tid, hvor myggene optræder værst.

R.-B.

Social-Demokraten 29. maj 1910, 2. udgave. Uddrag.

Fabrikant Wæbers søn fundet.

Vi omtalte forleden dag at fabrikant Wæbers 17-årige søn var bortgået fra sine forældres hjem i Valby. Det viste sig senere at han var sammen med en maskinlærling Sørensen fra Toftegårds Alle i Valby.

I lørdags kom de atter her til byen. Angående deres hjemkomst kan vi meddele følgende.

De stod i Ringsted ind i toget til Sorø, og da toget holdt ved Sorø, sprang de to unge mennesker af og stak hurtigst muligt igennem stationsbygningen og op ad banestien, forfulgt af en gammel herre der også var med toget.

Den ene af de flygtende blev grebet på marken, mens den anden fortsatte i vild fart ned mod åen og lod sig ikke engang standse her, men sprang dristigt ud i dybet. Uheldigvis for ham var det på et sted hvor han sank dybt ned i mudder, så han kom til at stå i pløre og vand til armhulerne.

Og han blev stående indtil en jolle blev skaffet til veje. Så gjorde han ingen modstand, men lod sig bjerge i land. En pakke han havde haft med sig, lod han blive i åen. 

Begge fangerne blev ført til politistationen.

Efter at sønnen havde fået tørt tøj på, rejste det lille selskab med arrestforvalter Petersen som ledsager til København.

Fabrikant W. erklærede at de to unge mennesker skulle udleveres til politiet for at deres bedrifter kunne blive opklarede, og for at de kunne få en kraftig advarsel. 

Folkets Avis - København 30. maj 1910.

Valby Tidende nr. 201, januar-marts 1910

En strid mellem renovationsselskabet og en grundejer i Valby. Højesteret.

Mellem det københavnske renholdningsselskab og tømrermester H. Petersen i Valby opstod der i 1906 en strid om hvem der skulle betale de nye ståltønder som Magistraten har påbudt grundejerne at lade indsætte i husene. Renholdningsselskabet forlangte at tømmermester Petersen skulle betale 8 kr. for hver tønde, og at betalingen kunne ske på den måde at der erlagdes 30 øre kvartalet indtil hele beløbet var indbetalt. For Petersens vedkommende der havde 22 ståltønder, beløber det sig til 176 kr. Men i virkeligheden drejer det sig om langt mere, idet grundejerforeningen i Valby står bag ved tømmermester Petersen, og såfremt denne bliver dømt, vil de øvrige grundejere i Valby komme til at betale den samme afgift for de af renholdningsselskabet indsatte ståltønder. Sundhedsvedtægten som påbød den ny ordning, trådte i kraft i 1901.

Ved Hof- og Stadsretten blev tømrermester Petersen dømt til at betale renholdningsselskabet det omtalte beløb.

Højesteretssagfører Asmussen der mødte for hr. Petersen, hævdede at denne ingen forpligtelse havde til at anskaffe ståltønder. Men desuden gjaldt bestemmelsen kun for de nye ejendomme. Om de gamle ejendomme havde der slet ikke været tale. Hr. Petersen byggede i 1900 og indrettede sin ejendom med trætønder, men først i 1905, 1. april, kom bestemmelsen om ståltønder for de nye ejendomme, og efter Asmussens mening gjaldt denne endog kun for selve København, men ikke for Valby. Han ville bestemt påstå at det var renovationsselskabet der skulle anskaffe ståltønder, og at dette ikke tilkom grundejerne hvad Magistraten i sin bekendtgørelse heller ikke har påbudt. Asmussen påstod derfor Hof- og Stadsrettens dom omstødt og Petersen frifundet.

Højesteretssagfører P. G. E. Jensen førte sagen for renholdningsselskabet. Han udtalte bl.a. at i henhold til sundhedsvedtægtens bestemmelse var Magistraten forpligtet til at sørge for at der blev indført ståltønder i Valby. Hvis tømmermester Petersen var fritaget for ståltønderne, hvad skulle man så sige til de mange tusinder som efter 1899 har opført ejendomme i København og som alle har ladet indsætte ståltønder og betalt disse med 8 kr. Hvorfor skulle hr. Petersen være dum og tro at han var den eneste der ikke skulle betale? Nej, så dum havde han ikke lov til at være. Advokaten sluttede med at påstå Hof- og Stadsrettens dom stadfæstet.

Efter at de to advokater havde vekslet nogle replikker, indlodes sagen til doms.

Klokken var imidlertid blevet lige ved to, hvorfor voteringen udsattes til mandag.

Social-Demokraten 8. januar 1910.

For Højesteret. Renholdningsselskabets beholderafgift

I dag afsagde Højesteret dom i den forleden refererede sag ang. Renholdningsselskabets ret til at opkræve afgift for de stålbeholdere. som de anbragte i ejendomme i Valby, der ikke selv havde anskaffet sådanne. Hof- og Stadsretsdommen var gået Valby-Grundejernes repræsentant, tømrermester Pedersen imod, men Højesteret forandrede dommen ud fra følgende betragtninger:

For Højesteret har tømrermester Pedersen fremsat den indsigelse at der ikke har påhvilet ham nogen forpligtelse til at have de ham tilhørende, i den indankede dom nævnte ejendomme forsynede med sådanne ståltønder som de under sagen omhandlede, og han gør gældende, at han derfor ikke kan være pligtig at at betale det i dommen ommeldte beløb af 26 kr. 40 øre.

Heri må der nu også gives ham medhold. Ifølge Københavns sundhedsvedtægts § 17 er der alene Sundhedskommissionen, der kan give pålæg m. h. t. latrinbeholdernes form, materiale og dimensioner, og et sådant pålæg foreligger ikke for den pågældende del af Valdydistriktet. Vel er det for Højesteret oplyst at et pålæg om anskaffelse af ståltønder er givet for det daværende Københavns vedkommende ved bekendtgørelse fra Sundhedskommissionen af 21. april 1899, men til at anvende denne bestemmelse på den nævnte del af Valbydistriktet haves der ingen hjemmel, særlig ikke i justitsministeriets ref. af 24. december 1900, som alene udvider Københavns sundhedsvedtægt med tilhørende tillæg, men ikke de af Sundhedskommissionen i henseende til samme givne påbud til at gælde for oftnævnte distrikt.

Herefter vil Pedersen  kun kun tilpligtes at betale det beløb som parterne er enige om - altså ikke den omhandlede beholderafgift.

Processens omkostninger i begge instanser pålagdes selskabet med 300 kr.

Nationaltidende 10. januar 1910. 2. udgave.

Dr. F. V. Duurloo som jubilar.

Det er i dag 25 år siden at læge F. V. Duurloo nedsatte sig i Valby som praktiserende læge. Han blev meget snart kendt som en dygtig partifælle, og socialdemokraterne satte ham tidlig ind i Valby sogneråd hvor han trods det mindretal han repræsenterede, vandt megen indflydelse.

Da Valby blev indlemmet i København, blev han medlem af borgerrepræsentationen, og her satte hans kollegers tillid ham i 1907 på formandsstolen da Trier på det tidspunkt følte sig i uoverensstemmelse med forsamlingens flertal. Vor partifælle vil mindes fra det tid for sin overlegne ro og sin træfsikre indgriben når debatten truede med at udarte.

Desværre tillod hans store praksis ham kun i et par år at beklæde denne plads, som han fyldte så fortrinligt. Ved de kommunale valg i 1909 trak han sig helt tilbage fra offentlig virksomhed for at vie alle sine kræfter til lægegerningen. Han har i sin lange virksomhed erhvervet sig en talrig og trofast vennekreds.

Social-Demokraten 1. februar 1910.

Ved Dansk Bomuldsspinderis fabrik i Skolegade i Valby kom en arbejderske i går meget slemt til skade.

Hendes navn er Carla Nielsen og bør Saxogade 23, 3. sal. Hun fik under arbejdet venstre arm i en maskine og blev stærkt kvæstet. Meget lidende blev hun kørt til hospitalet.

Folkets Avis - København 5. februar 1910.

Carlsbergviadukten. Vigerslev Alle med sporvogn fører under. Carlsbergs direktørbolig på den anden side af broen.

Valby Fritidshjem.

Man har undertiden lidt vanskelig ved at begribe de moderne fremskridt og deres begrundelse. Tænker mon fx på, hvor simpelt det i ens barndom med den gamle undervisningsmetode var at tilegne sig det krævede stof, og hvor hurtig fritimerne gled hen. undres man uvilkårlig over al den hokuspokus, der nu om stunder skal til, for at børn kan få det de skal lære, ind med skeer, såvel som over de bestræbelser der gøres for at hjælpe børnene med at slå årstiden ihjel - en opgave, som de tidligere slægtled så langt fra behøvede hjælp til at løse at de vistnok endog bestemt ville have sig en sådan bistand frabedt.

Ved nøjere overvejelse vil må dog være nødt til at erkende, at forholdene i en storby som København er helt andre, end de var for en menneskealder eller mere siden, og at denne forandring i nogen grad betinger en anden behandling af børnene end da. De drenge og piger, der kommer fra de fattigste hjem, møder utvivlsomt i skolen med meget ringe materielle og åndelige forudsætninger, og når de vender hjem fra skolen, hænder det for manges vedkommende, at både far og mor er på arbejde - hjemmets dør er lukket og børnene er da henviste til gadelivet med dets talrige og farlige fristelser.

Der er sikkert al grund til at tage sig lidt af disse børn, og et led i arbejdet derpå er det fritidshjem, der i efteråret 1908 oprettedes ude i Valby, og som nu bor til huse i Valby Tingsted [St. Jørgensgade] nr. 2. Det er en institution. der fortjener støtte, og som også er i stadig vækst. Da hjemmet blev grundet, besøgtes det af 26 børn - næsten alle i den skolepligtige alder og fra hjem hvor forældrene hele dagen var optaget af arbejde uden for hjemmet. Nu tæller det 51 børn, og dets pladsrum er øget i overensstemmelse dermed. Der rådes over et meget stort lokale, der benyttes til spisestue for alle børnene og til arbejdsstue for de større børn, et noget mindre lokale til de mindre børn, to små værelser til kontor for bestyrerinden, et stort køkken og en stor have.

Hvorledes tilbringer børnene nu tiden? Ja. når vejret tillader det, er de om sommeren beskæftigede med arbejde og leg i det fri. Et stykke jord er dels indrettet til køkkenhave for fritidshjemmet, dels udstykket i småhaver til børnene. Den store have foran huset har vist sig at være en fortræffelig gymnastik- og legeplads; langs med stakittet har børnene gravet huler og rejst telte. Og en stor rullemadras har været i brug hver solskinsdag. Arbejdet indendørs er for de store børns vedkommende sløjd, børstenbinding og kurvefletning. Pigerne har hjulpet til med husgerningen. Også lektierne passes. Der benyttes til at læse på dem fra en halv til en hel time.

Hvor godt børnene befinder sig i fritidshjemmet fremgår af en lille kendsgerning. Hver fjortende dag har skolen fri, og skønt børnene ved at de på denne dag kan blive borte fra fritidshjemmet uden at give grund for deres udeblivelse, har det vist sig at besøget på disse dage i reglen har været større end på andre dage, idet børnene har medbragt gode venner som gæster.

Bestyrelsen, hvis formand er kommunelærer Arnvig og hvori direktør Blad er sekretær, hr. M. Gridland kasserer, mener således ikke uden grund, at det er lykkedes den at gøre børnene glade ved opholdet i fritidshjemmet, idet det har vist sig, at de foretrækker at komme der i stedet for at løbe om på gaden. Og der mangler kun et: penge. Til sin beklagelse har man hidtil ikke været i stand til at holde fritidshjemmet åbent hele dagen, men måttet indskrænke sig til at have åbent om eftermiddagen. Det er imidlertid et savn for de børn der søger skolen om eftermiddagen, at de ikke har noget sted at søge hen om morgenen, når forældrene går på arbejde, og det er bestyrelsens håb at det kommende år må bringe Valby Fritidshjem så store gaver at det må få lov til at åbne sine døre for disse børn.

Dette bør folk derude, som har en skærv til overs, betænkte, hver gang de har lejlighed til at ærgre sig over gadedrengenes ofte så irriterende Spilopper og drengestreger. For udryddelse af begrebet “gadedreng” er just i korthed målet for fritidshjemmets påskønnelsesværdige stræben

Nationaltidende 31. marts 1910

Et mordforsøg i aftes. 

En søn der ville dræbe sin far. 6. revolverskud. Et uhyggeligt familiedrama.

I Jerichausgade nr. 47 i Valby bor en 50 år gammel maskinarbejder Carl Kabbel der er gift og har en stor børneflok. Manden er drikfældig, og har gentagne gange når han er kommet hjem, i sin rus mishandlet sin kone og sine børn.

I går formiddags udspilledes der i hans hjem en af disse rå og uhyggelige scener, og i sin fortvivlelse søgte konen da manden havde forladt hjemmet, at hænge sig. Hun blev dog forhindret deri af børnene, og den ældste søn, en 19-årig malersvend, blev så oprørt at han svor på at han ville hævne moderen.

Han forlod hjemmet og tog ind til byen hvor han købte en 6-løbet revolver af meget svært kaliber.

Da den ældre Kabbel i aftes forlod sin arbejdsplads, F. L. Smidths Maskinfabrik i Valby, sammen med to kammerater, blev han i Vigerslev Alle standset af sønnen der bad om han måtte tale et øjeblik med ham.

Kammeraterne fortsatte deres vej, men et øjeblik efter faldt der 6 drønende skud umiddelbart efter hinanden. De løb tilbage og fandt Kabbel væltende sig på jorden, mens sønnen flygtede ind over markerne. Den ene satte efter drabsmanden der hurtig blev grebet og ført til politistationen. 

Den bevidstløse Kabbel blev båret hen til dr. Duurloo der forbandt ham efter at have konstateret at han havde fået 2 strejfskud i ryggen, et skud i kinden og et i hånden. De to resterende skud havde ikke ramt.

Kabbel kørtes efter forbindingen til sit hjem, men ud på aftenen forværredes hans tilstand, og han blev i en ambulancevogn bragt til Kommunehospitalet hvor man dog ikke mente der var overhængende fare for hans liv.

Politiassistent Heiberg i Valby holdt sent i aftes forhør over den ulykkelige unge drabsmand der aflagde en åben tilståelse og erklærede at han ikke længere kunne udholde at se faderens mishandlinger af hans moder.

Dannebrog - København 31. marts 1910.

Jerichausgade. Nr. 47 cirka midt i fotoet. I dag ville vi vel henregne det til Vesterbro, men i alle avisomtaler omtales det som beliggende i Valby. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En søn skyder sin fader. Et blodigt familiedrama i Valby. Sønnens hævn.

---

I hjemmet. Moderen fortæller.

Familien Kabbel bor i Jerichausgade 47. Det er et af de små arbejderbyggeforeningshuse. Der står spirende blomster foran i den lille have. Huset ser nyt og pænt ud. Vinduesrammerne er malede og beslagene forsølvede. Man synes man her må komme ind til en idyl, ikke til en tragedie.

Inde i stuerne er der ligeledes nymalet overalt. Hjemmet gør et godt indtryk.

- Det er min søn der går her og pudser og pynter, siger fru Kabbel, en pæn ældre kone. Han er så flink og skikkelig. Men han er hidsig, og når han i aftes har skudt på min mand, så er det fordi hans heftige sind er løbet af med ham.

- Han siger at han ville hævne Dem. Han har gjort det fordi Deres mand drikker og fordi De lider sådan under det at De endog har forsøgt at hænge Dem.

- Det er ikke sandt! Vi har det godt. Huset her er vort eget, og min mand har i går betalt på et andet hus som han vil købe i Valby. Han har aldrig mishandlet mig. Men jeg vil indrømme at han tager sig en lille snaps engang imellem. Men han gør ikke noget menneske ondt. Min søn og han har tit været oppe at skændes om det. Min søn smager nemlig ikke selv spiritus, og han kan ikke fordrage at min mand drikker. I forgårs var det galt igen. Min mand kom hjem med en lille en på, og så tørnede han og Lauritz sammen. Det blev til et hidsigt skænderi og det tog så hårdt på drengen at han gik og græd hele dagen i går. Om aftenen har han altså skudt på sin far. Men det hele er intet, og drengen har kun gjort det fordi han har været ganske ude af sig selv.

Så vidt fru Kabbel. Ser hun med moderens overbærende sind på det der er sket? Man fristes til at tro det. Det er jo vanskeligt at tænke sig at en søn i rent hysteri skulle forøve et så uhyggeligt attentat på sin egen fader.

Aftenbladet (København) 31. marts 1910. Uddrag.

Familiedramaet i Valby.

Som omtalt blev den unge malersvend Kappel, der i aftes forsøgte at myrde sin far, straks efter forhøret bragt til politikammeret på domhuset hvor han tilbragte natten i arresten.

I formiddags blev han sendt til grundlovsforhør hos assessor Rump, overfor hvem han vedtog rapporten. Han skildrede de ulykkelige forhold i hjemmet hvor faderen tyranniserede hustru og børn og efterhånden havde indpodet ham en sådan afsky at han ikke formåede at beherske sig.

Dog ville han ikke indrømme at det var hans hensigt at dræbe faderen. I det pågældende øjeblik var han imidlertid så ophidset at han ikke længere kunne erindre enkelthederne i dramaet. Det var hans bestemte vilje at indjage faderen en forskrækkelse som denne aldrig skulle glemme, og han forbandt hermed den forestilling, at faderen måske ville gå i sig selv og forandre sin optræden.

Efter grundlovsforhøret afsagdes arrestdekret.

Nationaltidende 31. marts 1910, 3. udgave.

Valby Tidende nr. 200, december 1909

Ny præsteindsamling.

I marts 1908 samledes et meget stort antal borgere til et møde i Korups Have for at drøfte spørgsmålet om en ny kirke som det københavnske kirkefond havde købt en grund til i Bergs Alle i Valby.

Dette møde var fuldstændig offentligt, og Indremissionen var repræsenteret ved pastor H. Ussing. Mødet vedtog så godt som enstemmigt at der ikke i Valby var trang til flere kirker. Hr. Ussing lovede dengang at tage hensyn til denne stemning, og han tilføjede at selv om der skulle blive opført en kirke på den købte grund, så skulle befolkningen i Valby ikke blive opfordret til at betale til denne kirke. Kirkefondet skulle endog betale reparationsudgifterne, og kirken skulle altså være en ganske privat bygning.

Men i disse dage er der i Valby alligevel udsendt et opråb til alle beboere om at yde bidrag. Foreløbig har man brug for 12.000 kr. For dette beløb kan en del af kirken opføres. Resten vil man antagelig søge at få indsamlet senere, for målet er at få et nyt sogn. Det kirkelige udvalg har nemlig vedtaget at der i et sogn kun må være 10.000 mennesker. Altså er der i Valby 5.000 mennesker for mange, og disse 5.000 skal danne et nyt sogn

Opfordringen om at yde bidrag er underskrevet af pastor Ussing og frue samt brygger Jacobsen. Denne sidste kan udmærket selv alene skaffe de 12.000 kr., hvis han virkelig tror at der i Valby er trang til flere kirker.

Jeg der var indleder på det omtalte møde, er blevet forbavset over at se at man i opråbet udtaler følgende:

"Men i virkeligheden kunne selve det møde kun være et nyt bevis på hvor stor trangen er. Thi at en større kreds her i Valby kan være så blottet for forståelse af kirkens betydning, er næppe forklarligt på anden måde end at de allerede på grund af sognets størrelse kender så lidt til kirkens liv og gerning at de bliver et let bytte for kristendomsfjendtlig agitation."

Hr. Ussing må have en meget dårlig hukommelse, for ellers kunne han huske at han i debatten om folkekirken og kristendommen havde vanskelighed med at klare sig, og han havde på mødet sikkert det indtryk at befolkningen i Valby ikke er så naiv som han nu vil gøre gældende. Stærkt trængt i debatten indrømmede hr. Ussing at han også ville virke for kirkens adskillelse fra staten. Dette gør han ikke nu, for han virker for det stik modsatte.

Den langt overvejende del af befolkningen i Valby er arbejdere og middelstandsfolk. Vi har i den kommende vinter andet og mere nødvendige ting at yde bidrag til end til overflødige kirkehuse. Vi vil i stedet gøre hvad vi kan for at skaffe brød til dem der sulter og lider. Og jeg vil derfor opfordre alle mine standsfæller til ikke at yde penge til den omtalte kirke.

Vil menighedsrådet have en kirke til, så lad dem selv anskaffe kapitalen dertil. De kvinder og mænd der har underskrevet opråbet, kan selv rejse den omtalte sum uden at de derfor kommer til at mangle nogle af livets behageligheder.

J. P. Jønson.

Social-Demokraten 13. december 1909.

Da prinsesse Marie drak kaffe hos Valby-restauratøren.

I prinsessens automobil. Den lille restaurationshave. Prinsessen og opvartningspigen.

En dag sidste sommer afholdtes der konkurenceridt for underofficerer på Valby Fælled. Prinsesse Marie kom kørende derud i sit automobil og overværede løbene. Hun havde selv sølvpræmierne med og uddelte dem egenhændigt til de lykkelige sejrherrer. Blandt tilskuerne var der en restauratør fra Valby og en guldsmedemester fra Faaborg, der var fulgtes ad derud.

Nu ville uheldet, at restauratøren forstuvede sin fod ved et grøftespring, og ømmende sig hinkede han nu hjemad med Faaborg-borgeren under armen.

-  Tut-Tut, så holdt der et automobil på vejen, og prinsesse Marie, som sad i vognen, spurgte om, hvor slemt restauratøren var kommen til skade.

Ja, det var da blot en smule forstuvning, de kunne sagtens nå byen o. s. v. Men prinsessen holdt bestemt på, at de dog hellere måtte køre med, begge herrerne. Hun gjorde plads, og hofchefen blev præsenteret.

-  Må vi ikke sidde hos chaufføren, Deres kongelige Højhed, det er så varmt indskød guldsmedemesteren. Han tænkte på at det ikke var så let at komme i prinsesseselskab og være underholdende kavaler.

-  Hvor bor De, Hr. C spurgte Prinsessen, da de var nået til Valbybroen.

-  På Gammel Jernbanevej Nr. 78. svarede restauratøren.

-  Ja, for jeg må jo helst køre Dem helt hjem, sagde prinsessen.

Et par sekunder efter holdt det celebre selskab udenfor Gammel Jernbanevej nr. 77, et sted med en lille hyggelig have udenfor.

-  Å, sagde Prinsessen. De har restauration? kan jeg få en kop kaffe, og de herrer drikker vel kaffe med?

Ja. Hofchefen ville da helst have en bajer Og den fik han.

-  Har De Hennesy? spurgte prinsesse Marie.

Restauratoren beklagede, han havde en Martell, som han turde anbefale.

-  Ja, den er meget god, sagde prinsessen, og så kom der ½ flaske Martell.

Nu sad prinsessen med sin hofchef og i selskab med en københavner-restauratør og en provinshaandværker og drak kaffe i en lille restaurationshave til gaden på Gammel Jernbanevej i Valby. Og nu slap de Herrer ikke for at konversere. Passiaren gik livligt om fælledløbene, gevinsterne, og hvad man ellers taler om på en pæn beværtning.

Så spurgte prinsessen efter betjeningen, og betalte fortæringen med 10 kroner.

- Det overskydende er til Dem, sagde prinsessen til opvartningspigen, der blev rød i hovedet og nejede forlegen.

Så sagde prinsessen venlige ord om den lille smukke have, og gav hånden til farvel. Og hofchefen sagde farvel - og tut tut susede automobilet afsted. Prinsessen nikkede, og herrerne blottede hovederne og bukkede så korrekte, som om de allerede var ved Hove, endskønt de hørte til på Gammel Jernbanevej

Så tiltalende, jævn og hjertevindende var den kloge prinsesse. Hun var et sjældent menneske, der holdt af at sprede glæde omkring sig

Folkets Avis - København 15. december 1909. 

Hverken adressen Gammel Jernbanevej 77 eller 78 eksisterede eller eksisterer.

Den nye hovedbanegård.

---

Gravemaskinen har indtil nu udgravet ca. 1500 kubikfavne jord.

I alt skal der udgraves ikke mindre end 23.000 kubikfavne jord.

Denne del af arbejdet bliver færdig om 2-3 måneder mens broen der ved Vesterbrogade fører over tunnelen, skal fuldføres i løbet af 2 år.

Der udgraves indtil ½ fod over dagligt vande, således at der som sagt nås ned til en dybde af 20 fod under Vesterbrogade. Fylden føres pr. jernbane ud til Valby hvor den anvendes til opfyldning ved den nye Frederikssundsbanedæmning som for tiden er under opførelse. I alt vil der pr. akse blive transporteret 46.000 læs fyld. Den udgravede jord er meget fugtig. Ved påfyldningen på dæmningen ved Valby stivner jorden og bliver fast som cement.

R. B.

---

Social-Demokraten 20. december 1909. uddrag.

En kvinde hængende med hovedet nedad.

I går morges ganske tidlig da bestyreren af gården "Frederiksholm" (det yderste Valby ved Frederiksholms Teglværk) kom gående ud mod sin have, mødte der ham et højst ubehageligt syn. På havestakittet hang en kvinde med hovedet nedad. Hun havde øjensynlig ville springe over gitteret, er faldet ned, men har fået den ene fod i klemme mellem to gitterstænger. Fortumlet af faldet har hun ikke haft kræfter til at vriste sig løs fra klemmen, ingen har hørt hendes skrig, blodet er løbet hende til hjernen og har mere og mere bedøvet hende, og snart har kulden gjort sin virkning gældende og dræbt hende.

Valby politi blev tilkaldt og efter en undersøgelse af ulykkesstedet, blev liget af den så ynkelig omkomne kvinde kørt til St. Johannes Stiftelses lighus.

Ved forespørgsel her erklærede man at hun endnu i aftes ikke var genkendt, men efter hvad vi erfarer, skal hun være en ca. 40-årig frk. T, datter af velhavende forældre, men ikke ganske normal. Hun førte af og til en omflakkende tilværelse uden at det var hendes slægtninge muligt at finde hendes veje. På en sådan tur, foretaget halvt i vildelse, er det at hun har endt sit liv.

Social-Demokraten 21. december 1909.

Pavillonskolen i Valby. - Licitation. 

På Stadsarkitektens kontor er der i dag afholdt licitation over snedkerarbejdet ved den nye kommuneskole i Valby. - En skole der som bekendt opføres efter pavilonsystemet.

Der var indgivet 28 tilbud, hvis summer varierede fra ca. 24.000 til ca. 34.000 kr.

De tre laveste bud var aktieselskabet Glostrup Maskinsnedkeri 24.330 kr, bygningssnedkersvendenes aktieselskab 29.629 kr. og De forenede Bygningssnedkerier, Herluf Trollesvej 30.495 kr.

De tre højeste tilbud var Ole Andersen, Jens Larsen & Holms Eftflg. 34.214 kr., snedkermester Juul 33.343 kr. og Olsen & Hildebjørn 22.776 kr.

Skolen ventes færdig i eftersommeren 1910.

Nationaltidende 23. december 1909, 2. udgave.

Tyveriet på Bernstorff Slot. Var det slotsfyrbøderen der stjal de 2.000 kr?

Den i går omtalte funktionær der er anholdt som sigtet for at have forøvet indbruddet natten mellem den 4. og 5. november i Bernstorff Slot, er en i Valby bosiddende 45-årig mand, S. der er gift og har flere børn. S. har fra 1. september d. å. været ansat som fyrbøder ved slottets elektricitetsværk. Han kalder sig maskinmester og har ikke været elektriker.

Det antages at da han den 1. november hævede sin gage i kammerjunker Kriegers værelse på slottet - altså netop der hvor indbruddet fandt sted - fik han (fyrbøderen) lejlighed til at studere lokaliteterne.

Politiet har foretaget en husundersøgelse i hans hjem, og forskellige af hans sager bragtes op i retten.

I dagene før og efter at indbruddet fandt sted, passede sin dont, og der var ikke noget påfaldende ved hans optræden, skønt politiet holdt ham under skarp opsigt. Der er heller ikke forefundet penge eller sparekassebøger i hans hjem. Men de stjålne 2.000 kr kan være skjult andetsteds, og politiet mener i hvert fald at han er gerningsmanden.

S. nægter vedholdende på det kraftigste at det er ham der har begået indbrudstyveriet.

I dag afholdes der nyt forhør, afhøres vidner osv., ligesom de i anholdtes hjem forefundne genstande bliver underkastet en nærmere undersøgelse.

Social-Demokraten 24. december 1909.

Valby Tidende nr. 199, september-november 1909

Klemt mellem to tandhjul. Ude på F. L. Schmidt & Co.s Maskinfabrik i Valby skete der i går et stygt uheld, idet maskinlærling Otto Olsen, Smedestræde 12, fik klemt sin ene finger så slemt at den kun hang fast ved hånden med nogle hudtrevler. Ulykken skete da lærlingen skulle flytte et stort tandhjul ved at trille det hen ad jorden. Hjulet tog så magten fra ham, og rullede med hele sin vægt ind mod et andet tandhjul. Den tilskadekomne blev  i en droske kørt til den nærmeste læge.

Social-Demokraten 15. september 1909.

De præmierede kolonihaver.

---

Ude i Valby har vi i haveforeningen "Dan" fundet en have der tilhører arbejdsmand Anton Tønnesen, Gasværksvej 12, 5. sal. Vi synes den kan være et mønster for mange andre.

Haven ligger i en ret dyb sænkning, og hr. Tønnensen har forstået at benytte skråningerne til blomsterdyrkning og dyrkning af vinstokke. Hans hus er ualmindelig stort, næsten som en lille 3 værelses lejlighed med køkken. Det er en have der giver godt udbytte, ikke mindst fordi hr. Tønnensen har lagt sig efter en del fjerkræavl.

---

Folkets Avis - København 15. september 1909. Uddrag.

Ventesal mangler.

Hr. redaktør!

De bedes venligst optage følgende suk fra beboerne i kvarteret ved Trekronergade:

Vi har til vor glæde i sommer fået en sporvogn ad Vigerslev Alle her til Valby, og burde vel ikke allerede klage. Men et forhold som vi antager er en forglemmelse af sporvejsselskabet, ville vi dog gerne henlede dettes opmærksomhed på, nemlig manglen af en ventesal. Nu stunder vinteren og det dårlige vejr til, og sporvognens endeholdeplads ligger frit på åben plads, så de ventende passagerer her er udsat for al slags vejr, og da vognene kun kører med et kvarters mellemrum, kan man nu udmærket hente sig en våd trøje og en dygtig forkølelse.

Hvis selskabet når det læser disse linjer, lader opføre en smule venterum herude, ville det glæde byggeforeningen "Venners Hjem"

Social-Demokraten 17. september 1909.

En lærling lemlæstet.

En højst uhyggelig maskinulykke ramte i går eftermiddags en kun 14-årig lærling, Ejnar Petersen i F. L. Schmidts Maskinfabrik på Gammel Køge Landevej ved Valby.

Lærlingen hjalp en svend ved en boremaskine som han var i færd med at smøre. En slags nagle eller søm på et hjul der gik rundt med stor hastighed, greb i drengens tøj og trak ham ind i maskinen som mishandlede ham i en uhyggelig grad.

Efter at en arbejder havde slået remmen fra og således standset maskinen, blev lærlingen befriet. Tøjet var flået af ham, han havde et stort blødende sår i halsen og den ene arm var brækket på to steder.

Der gik bud efter ambulancevognen som kort efter bragte lærlingen der er hjemmehørende på Lollandsvej nr. 38, til hospitalet.

Social-Demokraten 22. september 1909, 2. udgave.

Hønsekræmmergård i Valby.

Voldsom mishandling af et barn.

Banditten  låser lejligheden af. - Forældrene må kravle ind gennem vinduerne.

En sjælden ondsindet og rå bølle har i forgårs mishandlet en lille dreng på det frygteligste i den hvide villaby i Valby. Drengen, en lille fyr på en halv snes år, var alene hjemme et par timers tid om aftenen da en tigger ringede på dørklokken. 

Drengen sagde at der var ingen hjemme, og næppe havde tiggeren hørt at drengen var alene, før han trængte ind i lejligheden og mishandlede ham med slag og spark, indtil det ulykkelige barn styrtede forslået og halvt bevidstløs om på gulvet. Derpå stak tiggeren af og låsede døren efter sig. Mærkeligt nok har han ikke røvet noget.

To timer senere da forældrene kom hjem, bankede og ringede de på døren, men ingen svarede. De kaldte drengen ved navn, men også uden resultat. Til alt held stod der et vindue åbent i lejligheden der ligger i stueetagen, og ad denne vej kom de ind og fandt drengen liggende på gulvet så stærkt forslået at han ikke kunne røre sig uden at det smertede. Han havde godt hørt forældrene ringe og banke og råbe, men hans stemme havde været for svag til at de kunne høre ham svare.

Han kom nu under lægebehandling og sagen blev meldt til politiet som nu leder efter banditten.

Folkets Avis - København 24. september 1909.

Løbskkørsel i Valby. En uhyggelig og blodig løbskkørsel fandt sted i aftes ved 7-tiden i Valby. Ud for "Messens" udsalg holdt en landmand fra Vallensbæk med sit køretøj, hvorpå hans hustru, deres 10-årige barn og hans svigermor sad. Mens manden var inde i forretningen, blev hesten sky, og skønt skaglen var taget fra, for den dog af sted med køretøjet i vild fart. På Gammel Jernbanevej ud for nr. 26 løb den ind på fortovet, knækkede en lygtepæl og væltede vognen, hvorved de tre personer blev slynget ned på gaden. Det gik værst ud over svigermoderen, den ca. 80-årig fru Maren Mollerup som pr. ambulancevogn måtte bringes til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 3. oktober 1909, 2. udgave.

Kørselsulykke i Valby. Sent lørdag eftermiddag da parcellist Kolbes køretøj holdt udenfor en forretning i Valby Langgade, blev hestene pludselig sky og styrtede i løb hen ad gaden. Kolbes 83-årige svigermor som sad på vognen, faldt af og dræbtes på stedet.

Nationaltidende 4. oktober 1909. 2. udgave.

Hestene for et enspænderkøretøj løb i forgårs løbsk i Valby Langgade. En 83-årig kone Maren Mollberg fra Vallensbæk der sad på vognen, blev slynget ned på gaden, og fik så frygtelige læsioner at hun dagen efter afgik ved døden.

Dannebrog (København) 5. oktober 1909.

Natten til i går er der blevet forøvet indbrud i Hansens Skotøjsfabrik på Mosedalsvej 21 i Valby. Det lykkedes tyvene at bortføre for ca. 300 kr. fodtøj.

Dannebrog (København) 8. oktober 1909.

Et maskeret kapitalistforetagende. På given foranledning kan vi oplyse at et bryggeri i Valby der kalder sig "Arbejdernes Bryggeri Phønix", intet som helst har med arbejderpartiet eller dets foreninger at gøre.

Social-Demokraten 16. oktober 1909.

Belysningsarbejder O. Jensen og hustru fejrer i dag deres sølvbryllup. O. Jensen har i de sidste 17 år arbejdet først på Vestre Gasværk og siden på Valby Gasværk. Han har i de 2 år altid været en trofast partifælle. Bopælen er Vigerslev Alle 9, 1. (De kommunale boliger), Valby.

Social-Demokraten 2. november 1909.

Mødrehjemmet i Valby har udsendt beretning om virksomheden i det forløbne år 1908-09.

Ved en mindre udvidelse er hjemmet nu blevet i stand til at tilbyde også den vordende moder ophold den sidste tid før fødslen. Ligeledes kan 4-5 mødre der ikke efter årets forløb kan finde udvej til at ernære sig og barnet uden at skilles fra det, blive boende på hjemmet endnu et år mod et mindre vederlag. Barnet passes da fremdeles der, mens mødrene går på arbejde, de fleste på et i nærheden liggende uldspinderi. Ved denne udvidelse er mødrehjemmet bragt op til at kunne rumme 17 mødre og 20 børn.

I alt har 29 mødre med deres 32 børn været under hjemmets tag i det forløbne år. Der har hele tiden været fuldt hus, og mødrene er med glæde blevet deres år ud.

Efter afdøde fru Astrid Hein har hjemmet modtaget sit første legat der er på 1.000 kr.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1909.

Plyndret butik i Valby. Tyvene pågrebet.

Et par ualmindelig frække tyve har natten mellem søndag og mandag og natten mellem onsdag og torsdag plyndret skræddermester Hammers butik i Valby Langgade nr. 69.

Første gang sprængte tyvene køkkendøren, anden gang vinduet fra gården. De har medtaget en mængde klæder der repræsenterer en værdi af flere hundrede kroner.

I går blev tyvene anholdt hos en pantelåner i Saxogade hvor de forsøgte at pantsætte enkelte stykker af de stjålne klæder.

Det viste sig at den ene af dem var den kendte voldsmand og indbrudstyv Helmuth Giovani Sørensen, mens den anden, Hans Larsen, var en begynder i "faget",

Aftenbladet (København) 13. november 1909.

Til fordel for Valby Folkebørnehave er der i morgen aften aftenunderholdning med koncert og bal i afholdshjemmet "Skovly" i Valby.

Der er sang af typografernes sangforening, opvisning af frøbelske lege og optræden af skuespillerinde frøken Jutta Lund, skuespiller Texiere og kapelmusikus Marke. Skoleinspektør Bagger holder festtalen

København 20. november 1909.

Et godt menneske. "Etatsråden".

Toget holder ved Glostrup, hvor jeg skal besøge en ven. I det prægtige efterårsvejr keslutter min ven og jeg os til at røre benene og begiver os derfor ud ad vejen, der fører mod det “slot”, der ved sine tavse mure og tilgittrede vinduer ligesom breder et knugende tryk over det ellers så smilende sjællandske landskab - Vridsløselille.

Min ven og jeg nyder ret det herlige vejr, slentrer langsomt af sted og bliver derfor snart indhentet af en nydelig gammel og hvidhåret herre, der skynder sig forbi og, ved at dreje hovedet til den modsatte side af den, hvor vi befinder os, ligesom generer sig for at blive set.

-  Kender Du den mand? spørger min ven.

-  Nej!

-  Godt, så skal sig sige dig det: han er en sjældenhed i vore dage - han er nemlig et godt menneske. “Etatsråden” hedder han ellers mellem venner, skønt han slet ikke er etatsråd ... det er hans soignerede ydre, der har forskaffet ham etatsrådtitlen. Og Guderne skal vide, at om nogen med hæder kan bære den titel, så er det ham. Hør nu efter og døm så selv:

- Det var for nogle år siden, umiddelbart for det store bankkrak. Gennem mange år havde “Etatsråden" arbejdet som bogholder hos den store byggesagfører og justitsråd - ham, hvis navn i de dage var på alles læber. Men trods alt, hvad der blev hvisket i krogene og skrevet i bladene om sagføreren - “Etatsråden” nærede blind tillid til sin chef.

Hver aften, når kontortiden var omme, travede han den lange vej hjem til hustruen derude i det lille byggeforeningshus i Valby -  det hus, han, takket være sin og hustruens sparsommelighed, nu snart kalde sit eget. Og hvor de to havde fredet og hygget om denne Plet!

Hver måned, når ”Etatsråden" fik sin gage, gav han principalen det fastsatte afdrag på huset ... nu kun et års tid til, og han var så godt som ejer af hele herligheden!

Folk blev ved at snakke, bladene mere og mere nærgående i deres beskyldninger, men “Etatsråden" mistede ikke tilliden til sagføreren, der i hans øjne umuligt kunne være den bedrager og svindler, som aviserne nu omtrent med rene ord kaldte ham.

Havde “Etatsråden" næret blot den ringeste tvivl - ja, hvor let kunne han ikke ifølge sin stilling have “hyppet sine egne kartofler" og undgået at lide skæbne med så mange andre! Men nej - Sagføreren kunne umuligt være en kæltring!

Så kom katastrofen - det var alligevel sandt: Sagføreren var jo en kæltring. Selv den gamle tro tjener, Etatsråden, røg med. Hans hus blev solgt, hans ejendele ligeså - og nu? Ja, guderne må vide hvorledes han nu slår sig igennem.

Det var et hårdt slag for den gamle mand. Ville det ikke været tilgiveligt og forståeligt, om den gamle mand i vrede havde knyttet sine hænder mod sin slyngel-principal, der end ikke skånede en af dem, der stod ham allernærmest?

Og dog, “Etatsråden" knyttede ikke hænderne - knyede heller ikke over sin skæbne ... og der ser du ham nu - på vej til “Slottet"! Der kommer han jævnlig ... en begunstigelse fra inspektøren . . . for at se til sagføreren - til ham, der snød ham for alt og berøvede ham det hjem, der skulde være hans og hustruens tilflugtssted i deres livs aften.

Har mon så ikke lov til at kalde "Etatsråden" et godt menneske?

Max.

København 22. november 1909.