lørdag den 4. december 2021

Valby Tidende nr. 136, januar-februar 1895

Jordefærd. 

Under megen deltagelse fandt murermester Sophus Peter Beckmanns jordefærd sted i dag Kl. 12.30, fra Jesuskirken i Valby.

I den smukke kirke var alle Lysene tændte, og kranse var ophængte ved alle midtergangens stolerækker. I koret stod murerlaugets florhyllede banner opplantet, og tæt nedenfor koret stod, ligeledes hyllede i sørgeflor, Gl. Carlsbergs og Ny Carlsbergs bannere.

En meget stor sørgeskare havde givet møde. Hver plads på gulv og pulpitur var optaget. I koret havde murerlaugets medlemmer taget sæde; endvidere sås håndværkerforeningens bestyrelse, repræsentanter for tømmerlauget og andre af stadens laug. Borgmester, konferensråd Hansen, stadsarkitekt, prof. Fenger, etatsråd Dahlerup, stadsbygmester Bønicke samt talrige andre repræsentanter for kunst og håndværk og for de institutioner, Kommunehospitalet. Gl. og Ny Carlsberg m. fl.. til hvilke den afdødes virksomhed havde været knyttet.

Kl. 12.30 åbnedes kirkens fløjdøre, og kisten, båret af arbejdere fra Ny Carlsberg, bragtes ind i kirken for at henstilles ved koret. Foran kisten gik brygger Carl Jacobsen. 

Fra denne med Hustru var sendt en tolvkrans. I øvrigt sås en meget stor mængde kranse og palinedekorationer, således fra Murer- og Stenhuggerlauget i København, murerforeningen i Århus, Bing og Grøndals Fabriker, Kommunehospitalet, Håndværkerforeningen, Centralforeningen for Murere og Tømrermestre i Østifterne, Københavns Tømmerlaug, Frederiksholms Teglværk, Bryggeriet Gl. Carlsberg. Fabrikken Alliance samt en krans, bærende inskriptionen: “Et sidste Farvel fra Beckmanns svende".

Efter at salmen “Som Markens Blomst henvisner lige" var afsunget, talte pastor Rindom, idet han bragte den afdøde et sidste farvel i det skønne Guds hus, i hvilket han havde nedlagt så stor en del af sit arbejde. Beckman havde været en lykkelig mand, lykkelig i sit hjem, hvor en rørende kærlighed havde knyttet ham til hustruen, og hvor børnene så op til ham som den trofaste fader, og han havde også været lykkelig i den forstand, at han havde ejet en sjælden evne til at vinde sine medmennesker, at han blev en agtet og anset mand. Grunden hertil var at søge i, at han var en mand med en kraftig og energisk vilje i kampen for det rette og sande, at han var begavet med stor dygtighed, ærekærhed og pligtopfyldelse. Han havde fået et åbent øje for alt skønt, han var en ren, pålidelig natur, en kraftig viljes mand, men tillige en mand med et varmt, medfølende hjerte. Og hertil kom endnu et, at han var en ydmyg, beskeden, tilbageholdende mand; derfor blev også de, der i hans ungdom var hans velgørere, hans venner til det sidste.

Efter at derpå en i dagens anledning forfattet salme var afsunget, talte præst ved Jesuskirken Ussing: Særlig skulle en tak bringes den afdøde fra den kirke, hvis mester han var. I en menneskealder havde han derude på Valby Bakke udført talrige, store og smukke arbejder, der ville minde om ham ligesom den sten, der fandtes indmuret højt oppe i kirkens tårn, og som bar hans navn. Han skulle mindes på grund af det hjem for videnskaben, han byggede på initiations Gl. Carlsbergs hedengangne ejer, men højere end det strakte dog Jesuskirken sit slanke spir som afslutning på det værk, Beckman selv nåede at se fuldendt inden sin død. Og ville han end ikke blive savnet så hårdt nu, da gudshusets mure stod sikkert og fast, ville han dog længe blive mindet af dem, der så, hvorledes de tunge stenmasser, han syslede med, havde føjet sig sammen så let, så rankt og lyst. så at dette gudshus vel kunne siges at være blevet den gamle mesters mesterstykke. Endnu da en sidste tak til den gamle kunstner, der så fint havde føjet de kunstneriske linjer sammen ved det hus, der var bygget til ære for den Gud, hvis navn bestandig skulle lyse over kirken.

Da talen var endt, blev salmen “Tænk når engang den tåge er forsvunden" afsunget. og medens en koral, udført af orgel og basuner, lød gennem rummet, bares kisten af murermestre til kirkens indgang for herfra af arbejdere på Ny Carlsberg at føres til ligvognen.

Jordfæstelsen fandt sted på Assistens Kirkegård.

Der flagedes på halv stang fra Industriforeningen, Håndværkerforeningen, Alderstrøst, Gl. Carlsberg, Ny Carlsberg samt fra mange huse i Valby.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1895, 2. udgave.


Valhøjvej (her 9-7) er sammen med Carlsbergkvarteret det første større byggeri udenfor Valby bymidte. Det blev opført i denne periode (1895). Foto Erik Nicolaisen Høy.


Skatten i Valby.

Skatteyderne i Valby vil i år komme til at punge godt ud. Der er nemlig i anledning af gadens regulering og omlægning pålagt en større skat af omtrent 13.000 kr. til fordeling blandt skatteyderne.

Aftenbladet (København) 11. januar 1895.


Til de kommunale vælgere i Hvidovre sogn!

Ved suppleringsvalget til sognerådet der finder sted tirsdag den 29. januar kl. 1 i Valby Kro, opstiller undertegnede foreninger hr. fabrikant O. S. Andersen som kandidat og anbefaler vælgerne at give ham deres stemmer.

Formanden for Grundejerforeningen i Valby, hr. tømrer O. Bruhns, der oprindelig var opstillet som kandidat, har trukket sig tilbage til fordel for hr. fabrikant Andersen.

Bestyrelsen for Valby Grundejer- og Kommunalforening.

Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening for Valby og Omegn.

Social-Demokraten 24. januar 1895.


Sognerådsvalg til Valby-Hvidovre sogneråd.

I dag tirsdag eftermiddag kl. 2 foretages der i Valby Kro et suppleringsvalg til sognerådet. Højres Arbejder- og Vælgerforening og Hvidovre sogns grundejerforening anbefaler fabrikant Andersen (fabrikken Dan) som en mand der vil blive et nyttigt medlem af rådet, og vælgerne opfordres til hvis det på nogen måde lader sig gøre, at give møde i rette tid og afgive stemme for ham og derved udelukke enhver overrumpling

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. januar 1895.


Valby Kro

er i går af ejerne Christensen, Eliasen og Simonsen solgt til den nuværende lejer, restauratør Mads Nielsen for en købesum af 60.000 kr. med 15.000 kr. udbetaling. Overtagelsen finder sted straks.

København 2. februar 1895.


De karakteristiske huse der nærmest er blevet synonym med Valby bykerne, stammer fra 1895 hvor der skete en masse med brolægningen og udvidelsen af Valby Langgade som forberedelse til at føre sporvognen helt hertil. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Fra Valby.

Ekspropriationen af de 6 ejendomme i Valby som til dels skal nedrives for at give plads til bredere fortov, er nu sluttet og koster ca. 30.000 jr. Ejendommen skal være nedrevne til 1. april og samtidig vil den berømte stenbro blive omlagt og gaden reguleret og sporvognen vil da blive ført helt igennem byen.

København 4. februar 1895.


Et farligt hundebid.

En omløbende hun har i den senere tid i Valby bidt flere børn, og i lørdags overfaldt den to drenge hvoraf den ene fik et farligt bid i læggen og måtte tages under lægebehandling. Hundens ejermand vil nu blive opsøgt og draget til ansvar.

København 4. februar 1895.


Bespisning af fattige i Valby.

De herrer garvermester Lundstedt og pastor Ussing har i disse dage sat sig i spidsen for en indsamling til bespisning af værdige, trængende familier som på grund af arbejdsløshed og trang i den strenge vinter lider nød. Bespisningen der foregår fra Valby Kro, vil allerede tage sin begyndelse på onsdag. Da nøden i Valby er stor, håber de herrer der har sat sig i spidsen for det smukke øjemed, at godgørenheden i Valby ikke vil stå tilbage så at de vedblivende kan yde varm mad til de fattige, indtil den værste del af vinteren er overstået.

Nationaltidende, 11. februar 1895, 2. udgave.


Guldbryllup.

Bryggeriarbejder Lars Rasmussen og hustru i Valby kan på lørdag fejre deres guldbryllup. Brudgommen er 78 og bruden 72, og de er begge raske og rørige. Lars Rasmussen har i 45 år arbejdet på Gl. Carlsberg. I dagens anledning vil hans kammerater fra bryggeriet om aftenen holde fest i Valby Kro.

København 13. februar 1895.


Bespisningen i Valby.

I de få dage indsamlingen har været i gang, er der indkommet over 500 kr. Ved bespisningen i dag vil der blive uddelt 80 portioner ærter med flæsk. Næste bespisning vil finde sted på lørdag, og der vil da blive uddelt 100 portioner.

København 13. februar 1895.


Apotek i Valby.

Grundejer- og Kommunalforeningen i Valby har indgivet et andragende til Justitsministeriet om oprettelsen af et apotek på Valby Langgade. Hvad der forhåbentligt bliver bevilget, da beboerne derude har en urimelig lang vej til nærmeste apotek.

København 16. februar 1895.


Guldbryllupsfesten i Valby.

Valby var i lørdags i anledning af bryggeriarbejder på Gl. Carlsberg Lars Rasmussen og hustrus guldbryllup smukt dekoreret med flag og grønt. De gamles lille stråtækte hus var om natten blevet pyntet med guirlander og flagdekorationer hvilket tog sig særdeles smukt ud i de vinterlige omgivelser. Guldbrudeparret blev om morgenen vækket ved sang af "Valby Selskabelige Forening". Om eftermiddagen var de gamle til alters i Jesuskirken hvor bruden bar et barnebarn over dåben. Blandt de mange gaver der i dagens anledning overraktes det gamle par, kan nævnes et større pengebeløb fra Carlsbergfonden, ligesom bryggeriejer C. Jacobsen fra Ny Carlsberg havde sendt en lykønskning med en større pengegave med tak for den lange tid Lars Rasmussen havde arbejdet hos hans fader. Endvidere et sølvskøb fra direktør Kühle, en tidsregulator fra funktionærerne på Gl. Carlsberg, en chaiselong samt et etui med 12 sølvspiseskeer og en potageske fra hans kammerater på Gl. Carlsberg, samt en sølvvisitkortskål fra fru Jacobsen sammesteds. Om aftenen havde hans kammerater arrangeret et festmåltid med bal i Valby Kro til ære for den gamle for 45 års virken på bryggeriet og udtalte at han når han ikke længere så sig i stand til at arbejde, ikke skulle komme til at lide i pekuniær henseende. Ligeledes blev der ved bordet overrakt brudeparret et større pengebeløb under navn "Lars Rasmussens og Hustrus Minde", og som de gamle skænkede til samaritanen i Valby.

Dagens Nyheder 18. februar 1895.


Indbrudstyve i Valby.

I går har nogle langfingrede medborgere været på spil i "de danske væverier"s udsalg i Valby. De har taget temmelig rigeligt for sig af varerne, for om morgenen fandt man en hel del af tyvekosterne spredt i Søndermarken. Politiet er på jagt efter gerningsmændene.

København 21. februar 1895.


Jesuskirken i Valby.

Mosaikruderne til kirkens nederste vinduesrække der hidtil har været klart glas, gennem hvilke det stærke lys virkede uheldigt sammen med det dæmpede farvede fra de brogede ruder foroven, er nu kommet til brygger Jacobsen. De vil blive sat ind når frosten er af luften.

Dagen Nyheder 24. februar 1895.


Bjerregårdsvej 16 (på facaden står Valbyhus) er opført 1895 og betegner den dyre ende af boliger i Carlsbergkvarteret. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Frækt tyveri.

For en måned siden blev det til politiet i Valby meldt at der midt på dagen var stjålet et ur, 8 kr. og et sølvkors i et pigekammer hos en proprietær på Valby Bakken. Man fik imidlertid mistanke til en ung pige som daglig hentede mælk på gården, og efter at politiet i forgårs havde haft hende i forhør, tilstod hun også at være tyven.

København 25. februar 1895.


Tyveri.

For en 14 dage siden blev der fra en i Valby tjenende pige stjålet en portemonnæ med 7 kr. 50 ører, samt et sølvur og et sølvkors med kæde. Hun henledte straks ved anmeldelsen til politiet mistanken på en hos en nabo tjenende atten årig pige der daglig hentede mælk hos bestjålnes husbond. Da pigen imidlertid ved den af politiet straks foretagne afhøring nægtede at have stjålet pungen, og da beviserne ikke var tilstrækkelige, blev hun ikke anholdt. Hun forlod imidlertid umiddelbart derefter sin tjeneste, og da hun så blev eftersøgt hos sine forældre i Valby, havde hun forladt deres hjem og var ikke til at finde før hun efter et par dages forløb blev truffet i en kælder og anholdt. Nu tilstod hun at have gjort sig skyldig i tyveriet, og at hun havde forbrugt pengene. Hvorimod ur og kors med kæde endnu var i hendes besiddelse. 

Dagbladet (København) 27. februar 1895.


Snefiguren i Valby

der hver aften tømmes i politiets overværelse, har allerede indbragt nogle og tyve kroner. Der vil for beløbet blive købt træsko til fattige børn hjemmehørende i Valby.

København 28. februar 1895. 


lørdag den 27. november 2021

Valby Tidende nr. 135, november-december 1894

Sognerådsvalget i Hvidovre sogn

der afholdes i morgen eftermiddag i Valby Kro, tegner til at vække beboernes interesse, idet det er første gang at der har dannet sig to partier blandt de højst beskattede vælgere som skal vælge denne gang. De fratrædende sognerådsmedlemmer ville ikke modtage genvalg, og der er i stedet for disse af Hvidovre sogns grundejerforening (upolitisk) atter opstillet fire gårdejere som kandidater. Valby Grundejer- og Kommunalforening opstiller følgende fire kandidater: Fabrikant Kühle, købmand Chr. Berthelsen og Husejer J. Nielsen af Valby og gårdejer E. H. Clausen af Hvidovre der navnlig vil virke for vandværkssagen og Valbygades omregulering så at sporvejen samtidig kan bringes helt gennem byen

Nationaltidende 13. november 1894.


Sognerådsvalget i Valby i morgen

Der skal vælges 4 medlemmer til sognerådet onsdag den 14. november i Valby Kro kl. 3.

De vælgere som vil fornuftige fremskridt i sognet, bør stemme på følgende agtede mænd:

Fabrikant Kühle, Valby
Proprietær Ostenfeldt, Valby,
Gårdejer Peder Olsen, Hvidovre,
Gårdejer Ole Mortensen, Vigerslev.

Da man fra anden side vil forsøge at sætte andre mænd igennem, som sikkert ikke i samme grad egner sig dertil, bedes vælgerne indstændig om at møde og afgive deres stemme.

Pas tiden, da valghandlingen muligvis sluttes kl. 5.

Kredsbestyrelsen
for Højres Arbejder- og Vælgerforening i Valby.

Nationaltidende 13. november 1894, 2. udgave.


Sognerådsvalget i Valby.

Ved valget i går sejrede den af Højres Arbejder- og Vælgerforening anbefalede liste. Valgte blev gårdejer Peter Olsen, Hvidovre 104 stemmer, kaptajm, direktør Kühle, Valby, 94 stemmer, gårdejer Ole Mortensen, Vigerslev 87 stemmer og proprietær Ostenfeldt, Valby, 71. De øvrige stemmer var meget spredte og på oppositionskandidater afgaves højst 33 stemmer.

Nationaltidende 15. november 1894.


Hvad er Højre?

I onsdags var der sognerådsvalg i Valby. "Avisen" meddeler triumferende at Højre sejrede!

Over hvem?

Først over gårdejerne som havde opstillet en liste der kun fik 33 stemmer mens Højre slog dem med ca. 80 stemmer.

Dernæst over grundejerne. Disse havde nemlig også opstillet en liste der dog kun fik 18 til 19 stemmer og derfor lå under for Højres 80.

Højre sejrede altså over gårdejerne og grundejerne i Valby.

Men man spørger: Hvad er dette Højre egentlig for et parti? Det repræsenterer altså på landet hverken gårdejerne eller grundejerne, endnu mindre husmændene eller landarbejderne. Her i København har vi under bevægelsen om valgkredsloven erfaret at Højre hverken repræsenterer de industridrivende, håndværkerne eller handelsstanden og endnu mindre arbejderstanden.

Tilbage er godsejerne på landet og stores-mændene i byerne, det vil sige de kapitalistiske ringe der fortærer middelstanden. Endvidere hele det ubestemmelige hofslæng og ordenskryb der findes i alle klasser.

Det er hvad Højre repræsenterer, og når "Avisen" jubler over at Højre har sejret over gårdejerne og over grundejerne, så betyder det slængets sejr, dette slæng der føres af enkelte storbesiddere.

Hvis regeringens valgkredslov går igennem og gør Københavns borgere til halvstemmevælgere, så kan "Avisen" atter melde at Højre har sejret, og denne gang over håndværker-, handels- og arbejderstanden.

Men vi spørger: hvor længe vil hele den producerende del af det danske folk finde sig i at dette Højre sejrer?

Social-Demokraten 16. november 1894.


Stjålet pengekassen.

I forgårs blev der forøvet et frækt tyveri hos en handlende i Valby. Ved højlys dag så en person sit snit til at absentere sig med hans pengekasse. Uheldigvis var den dagen i forvejen tømt for sit indhold, flere hundrede kroner, så tyven måtte nøjes med nogle få kroner. Pengekassen blev i går fundet på jernbanevolden.

København 19. november 1894.


En tyvagtig svoger.

Hos hr. urtekræmmer Aastrand på Valby Langgade forsvandt forleden dag et større pengebeløb. I går opdagede imidlertid hr. Aastrand at tyven var hans svoger som gik til hjælp i forretningen.

Han tilstod at have stjålet pengene og gravet dem ned på en mark i Valby hvor han successivt have hentet dem og forbrugt dem. Da han ikke kunne dække beløbet, blev han arresteret.

København 26. november 1894.


Sognerådsvalg i Hvidovre. Valgsted: Valby.

Førstkommende onsdag den 5. december Kl. 2 eftermiddag afholdes i Valby Kro suppleringsvalg til Hvidovre Sogneråd. Ved dette skal vælges en kandidat i stedet for sognerådets afdøde formand, gårdejer Ole Nielsen, og det er den almindelige vælgerklasse, som denne gang har valgret. Enhver mand, som er fyldt 25 år og sidste kalenderår har betalt skat, har valgret.

Den kommunale styrelse i Hvidovre Sogn ligner styrelsen i de fleste andre kommuner her i landet. En lille klike af de største skatteydere har hidtil besat alle rådets pladser og skaltet og valtet med kommunens mangeartede anliggender efter forgodtbefindende. Det er kun kort tid siden, at 4 af rådets 7 medlemmer blev fornyede. Det var den gang den privilegerede vælgerklasse, som havde valgret. Dagen efter valget brovtede Højres blade af. at Højrepartiet her havde vundet en vældig sejr. Dette var også tilfældet, for alle de 4 valgte var renlivede Højremænd, hentede fra de største skatteyderes snævre kreds.

Højre viste ved den lejlighed ligesom så ofte tidligere, at partiet kun har øjet åbent for de store skatteyderes interesser. Hvis Højre mente det ærligt med al sin råben op om kærlighed til de små i samfundet, da kunde det her med lethed have valgt et par repræsentanter for arbejder- og middelstanden. Men med sædvanlig snæversynelhed benyttede Højre sig af sin privilegerede valgret og satte 4 solide støtter for de store skatteyderes interesser ind i sognerådet.

Af dette valg kan arbejder- og middelstanden lære, at af Højre er intet godt at vente. Skal der udrettes noget, må disse to stænder stole på sig selv og ligesom ved valget i Sundbyerne støtte sig sammen i fællesskab. Gør de det, er sejren sikker.

Der er i alt 940 kommunale vælgere i Hvidovre Sogn. Heraf råder de højst beskattede kun over 188. Arbejder- og middelstanden kan med lethed beherske valget og med glans sætte sin kandidat igennem. Den store kommune har hidtil været behersket af bønderne, fordi de mindre skatteydere har stået ligegyldigt og splittede. Men denne ligegyldighed og splittelse er heldigvis på gode veje til at blive afløst af kommunal interesse og enig sammenslutning. Valby Grundejer- og Kommunalforening har sluttet valgalliance med den socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn, og disse to foreninger opstiller som deres fælles kandidat

husejer, tømrer O. Bruhns.

Som arbejder og mindre grundejer er hr. Bruhns nøje knyttet både til arbejder- og middelstanden, hvis ønsker og krav han har lært at kende gennem daglig erfaring. Hr. Bruhns er tillige en mand, som inden for sin kreds nyder sine medborgeres agtelse og tillid, idet han er valgt til formand for Valby Grundejer- og Kommunalforening. I sognerådet vil han blive en udmærket arbejdskraft, som med selvstændighed vil påtale småfolks tarv. Der henligger mange vigtige kommunale opgaver, som trænger til løsning. Blandt de ting, hr. Bruhns vil arbejde for, skal vi her nævne oprettelsen af et kommunalt vandværk, hvorfra Valby beboere kan blive forsynede med sundt og godt drikkevand i stedet for det sundhedsfarlige vand, som mange beboere nu med stort Besvær må slæbe op i lejlighederne. Hr. Bruhns er ligeledes stemt for, at der anlægges en direkte kørevej fra Hvidovre og Vigerslev til Valby. En sådan vej ville være til stor fordel for bønderne, da den vil forkorte vejen til København med henimod V, mil og desuden spare dem for bompengene ved Damhuskroen. Men også for Valby vil anlægget af en sådan vej få stor betydning, da derved færdslen fra  sognets vestlige del ville drages gennem Valby, hvilket i mange tilfælde ville blive til gavn for de næringsdrivende i Valby.

Som frisindet og humant tænkende mand vil hr. Bruhns også arbejde for en bedre fattigpleje, en rigeligere alderdomsforsørgelse og en bedre skoleundervisning. Som modsætning til de gamle sognerådsmedlemmer, der aldrig har gået til valg på noget program, vil hr Bruhns komme til stede ved det offentlige møde i Valby Kro på søndag. Vælgerne kan da dels gennem hr. Bruhns udtalelser dels ved forespørgsel få rede på hans standpunkt overfor de forskellige spørgsmål.

Vi vil indtrængende opfordre vore partifæller i Valby til at agitere af al kraft for at gennemføre hr. Bruhns valg. Hartkornet og pengene sidder alt inde med de 6 pladser i sognerådet. Det er derfor kun simpel retfærdighed at arbejder- og middelstanden på onsdag besætter den syvende plads.

Social-Demokraten 30. november 1894.

Albert Gottschalck: Valhøj. 

Fra Valby. Vælgermøde i Valby Kro.

På onsdag afholdes Suppleringsvalg i Hvidovre Sogn af et sognerådsmedlem i stedet for afdøde sognerådsformand OU Nielsen. Da det til dette valg er den almindelige vælgerklasse, der har stemmeret, har Valby Grundejer- og Kommunalforening og Valby Socialdemokratiske Forening allieret sig og opstillet husejer, tømrer O. Bruhns som deres kandidat og havde i den anledning i går indbudt til et offentligt møde i Valby Kro. Ved mødets begyndelse var allerede den store sal fyldt af tilhørere. Mødet åbnedes af kandidaten, som bød velkommen. Købmand Sørensen valgtes til dirigent og anbefalede Bruhns valg. Borgerrepræsentant, lærer Clausen glædede sig over, at den store befolkning i Valby også tog del i kommunale anliggender og efter at have holdt et længere foredrag og pålagt kandidaten at virke for skolesagen, alderdomsforsørgelsen og sygeplejen, opfordrede han vælgerne til ikke at sky noget offer på onsdag, men møde og stemme og agitere for hr. Bruhns valg. 

Møller Hansen fra Sundbyerne, som ivrig havde taget del i valget på Amager, kom til stede af interesse for Sagen. Han udtalte at forholdene vist ikke var bedre i Valby end på Amager, hvor bønderne stadig arbejdede 1 deres egne interesser; han opfordrede forsamlingen til at stemme på en mand, der også ville middelstandens og arbejdernes vel.

Efter at flere talere havde haft ordet sluttede dirigenten mødet med et leve for kandidaten.

København 3. december 1894.


Valget i Valby.

Til de kommunale vælgere i Hvidovre Sogn.

I morgen, onsdag den 8. dec., skal der af den almindelige vælgerklasse foretages et suppleringsvalg til Hvidovre Sogneråd. Hidtil har det været de store hartkornsejere i forbindelse med enkelte andre store skatteydere, som har besat sognerådspladserne.

Følgen heraf er blevet, at sognerådet har fået en højst ensidig sammensætning. Det overvejende flertal af sognets beboere, nemlig arbejder- og middelstanden, har hidtil stået uden talsmænd for sine interesser i sognets råd.

De mindre skatteydere har alt for længe fundet sig i denne Tilsidesættelse.

For at råde bod herpå og for at skaffe kommunens talrige arbejder- og middelstand en repræsentant i sognerådet, er undertegnede bestyrelser blevet enige om i fællesskab at opstille 

husejer, tømrer O. Bruhns,

som kandidat til det forestående suppleringsvalg.

Det er en simpel retfærdighed, at de mindre skatteydere også i sognerådet får en talsmand for deres interesser. Kommunens ledelse har stor og direkte betydning for alle dens beboere. En mængde af de vigtigste samfundsopgaver ordnes gennem sognerådet. Vi skal således blot anføre: Skolevæsnet, fattig- og sygepleje, alderdomsforsørgelsen, sundhedsvæsnet, brandvæsnet, vejvæsenet o. m. fl. En tidssvarende og human løsning af disse og mange andre opgaver er af indgribende betydning, navnlig for arbejder- og middelstanden. Den opstillede kandidat, O. Bruhns har gennem daglig erfaring lært de mindre skatteyderes krav og ønsker at kende; og disse vil derfor i ham få en frisindet og pålidelig talsmand.

Vi retter derfor en indtrængende opfordring til alle de mindre skatteydere om hver i sin kreds at agitere for hr. Bruhns valg og i morgen give møde til valget og stemme på ham. Hartkornet og de store indtægter har alt besat 6 af sognerådets pladser, derfor bør alle de mindre skatteydere møde på onsdag for med enighed og styrke at erobre den syvende plads for arbejder- og middelstandens kandidat.

Bestyrelsen for Valby Grundejer- og Kommunalforening.
Bestyrelsen for Valby Socialdemokratiske Forening.

*

Valby socialdemokratiske Forening og Grundejerforening havde i søndags indbudt til offentligt møde i Valby Kro, hvis sal med balkon og sideværelser med fyldt med en opmærksom tilhørerkreds.

Købmand Sørensen åbnede mødet og valgtes til dirigent.

Smed Thomsen anbefalede de to foreningers fælleskandidat, hr. tømrer Bruhns. I ham ville arbejder- og middelstanden få en pålidelig talsmand for deres ønskers og kravs interesser.

Tømrer O. Bruhns udtalte sig om forskellige kommunale reformer og navnlig om vandforsyningen i Valby. Ordningen af dette spørgsmål var af største betydning for alle Valbys beboere. Hr. Bruhns lovede ligeledes at arbejde for en human alderdomsforsørgelse og fattighjælp samt en forbedring af kommuneskolen. (Stærkt bifald!)

Lærer K. M. Klausen udviklede i et længere foredrag den kommunale valgrets store Betydning, navnlig for småfolk. Hartkornet og de store indtægter sad allerede inde med 6 pladser i sognerådet, men det var dog ikke nok for de højst beskattede, de ville have den syvende plads med. Dette burde de talrige vælgere og arbejder- og middelstanden forhindre ved at møde talrig i morgen, onsdag, og med enighed og styrke gennemføre

Hr. Bruhns valg. (Bifald!)

En række talere havde derefter ordet, dels for at anbefale hr. Bruhns valg og dels for at stille forespørgsler. Disse blev af hr. Bruhns besvarede til forsamlingens tilfredshed, hvorefter hr. Bruhns udtalte: Jeg stiller mig som repræsentant for den almindelige vælgerklasse, hvis ønsker og krav jeg til enhver tid er rede til at forsvare. Skulle den dag komme, at jeg ikke længer nyder den almindelige vælgerklasses tillid, da skal jeg være villig til at træde tilbage. (Bifald!)

Mødet endte med vedtagelse af en resolution hvori forsamlingen enstemmigt vedtog at agitere for de to foreningers fælleskandidat, hvorefter forsamlingen skiltes med leveråd for hr. Bruhns valg.

Social-Demokraten 4. december 1894.

Skolelærer og politiker Kristoffer Marqvard Klausen (1852-1924) var kommunelærer i København 1878-98. 1890-1920 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, 1893-1900 medlem af Borgerrepræsentationen  og 1895 folketingsmand for Frederiksbergs 2. kreds fra 1895. Det Kongelige Bibliotek.

Valget i Valby. Der manglede 39 stemmer.

I går middags ved 2-tiden stævnede vi til Valby Kro, hvor der foretoges et enkelt udfyldningsvalg til sognerådet.

Først ved mørkets frembrud kom der folk til huse. I jævnt tempo afleveredes stemmerne, og som sædvanligt, hvor Højre hidtil har haft magten, viste det sig at valglisterne var dårligt ført. Flere Skatteydere var udeladt og konstaterede nu for sent, at de havde deres papirer i orden.

Kl. mellem 6 og 7 sluttede afstemningen, og resultatet bekendtgjordes kort efter. Af over 900 vælgere havde kun 417 stemt. Resultatet, der meddeltes af sognerådsformand, gårdejer L. Bech, var følgende:

Husejer, tømrer Bruhns 189 stemmer.
Gårdejer Christian Hansen 228 St.

Gårdejeren, der var Højres kandidat, havde således sejret med 39 stemmers majoritet.

Sammenligner man dette resultat med stemmetallet ved folketingsvalget i 1892, viser det sig, at Højre er gået 96 st. tilbage. Oppositionen 33 st. frem. Så der er ingen grund til klage. Havde der været almindeligt sognerådsvalg med stærk valgstemning, var Højre sikkert ikke gået af med sejren.

Efter meddelelsen af valgets udfald begyndte en mærkelig historie. Sognerådet lod nemlig oplæse, på hvem hver enkelt vælger havde stemt, og den talrige forsamling fik således klar besked på, hvilken politisk overbevisning naboer og genboer har. Det er jo også en måde at sætte vælgerne i kundskab om reel afskrivning, men det er dog næppe meningen. Andre steder bruger man den fremgangsmåde, at oplæse for den enkelte vælger, hvorledes man har bogført hans afstemning, og det er selvfølgelig korrektere.

Oplæsningen gav imidlertid klar besked om, hvem der har skaffet Højre sejren. Det er et par snese arbejdsmænd og bryggeriarbejdere, som har ment at have fælles interesser med

storbønderne og som har forrådt deres kæmpende standsfællers interesser. Ellers havde Valby stemt godt oppositionelt imod Højre- og agrarpolitik. 

Om 3 år skal der være almindeligt sognerådsvalg i Valby. Så kommer oppositionen igen. Dens stemmetal og fremgang lover dens sejr til den Tid.

Og med det løfte at ville sejre skiltes Valby arbejdere i aftes

Social-Demokraten 6. december 1894.


Spildte Ord.

Afholdsforeningen havde til i går indbudt til et møde i Valby hvor man ønskede at danne en afdeling i logen. Efter nogle længere foredrag af de herrer redaktør Figé, journalist Meyer, typograf Nielsen-Kolding og glarmester Peters, opfordrede man de tilstedeværende om at indtræde i foreningen, men der meldte sig ingen.

København 10. december 1894.


Ulykkestilfælde.

En arbejder fra fabrikken "Dan" i Valby fik i lørdags sin ene hånd knust i en valsemaskine. Manden der er familiefar, blev efter at være forbundet af en læge, bragt til sit hjem i Valby.

København 17. december 1894.


Brændevinsskatten i Hvidovre sogn.

Samtlige købmænd i Hvidovre og Valby har fra amtsrådet gennem sognerådet fået meddelelse om at brændevinsskatten fra nytår vil blive forhøjet med 40 kr og de vil da komme til at betale 200 kr. i brændevinsskat. Til sammenligning kan noteres at der i København svares 100 kr og på Frederiksberg kun 50 kr

Samtlige handlende holdt derfor møde i aftes i Valby Kro hvor de selvfølgelig vedtog at forhøje prisen på brændevinen. På samme møde stiftedes en forening under navnet af Hvidovre-Valby Handelsforening.

København 21. december 1894.


Fra stormen.

Et meget stort plankeværk i ca. 20 alens længde væltede natten til i søndags overfor kroen i Valby. Ligeledes gjorde blæsten en del skade på de gamle huses stråtage.

Aftenbladet (København) 24. december 1894.


"Valgkamp" i Valby.

I går foretoges valg af 3 medlemmer til bestyrelse af "de fattiges kasse i Hvidovre sogn". Valby Grundejer- og Kommunalforening der tæller ca. 100 medlemmer, havde ti dette valg foreslået Lorentz Hansen af Hvidovre, fabrikant Kühle og husejer Nielsen af Valby.

Ved valget som foretoges på sognerådskontoret, blev foreslået Lorentz Hansen der tidligere var medlem, garver Correl og gartner Daniel Petersen af Valby og disse blev valgt med - 12 stemmer.

København 29. december 1894.

Søndermarksvej 16. I 1893 var et stykke af Danmarks kolonihistorie rykket til Valby, i form af købmanden William Brøndsted (1836-1916), som ejede et vestindisk handelscenter. Han var dansk konsul, gift med Anna Mathilde Borch (1844-1920) som var flyttet til St. Croix. Villaen står i stærk kontrast til de elendige slavelignende forhold som landarbejderne på øen boede. Noget William må have kendt til, idet han boede på øerne både i 1848 og under "The Fireburn" i 1878. Ægteskabet var ulykkeligt - måske fordi Anna Mathilde altid længtes tilbage til det sted hvor hun ikke var (St. Croix eller København). De fik en datter på St. Croix, hvorefter William opgav sin forretning og flyttede til København. Hans firma "W. Bröndsted & Co." ejede store kulpladser i havnen i St. Thomas, og tjente formentlig store summer ved at levere til amerikanske krigsskibe 1898 i krigen mod Spanien. Firmaet begik underslæb, og William betalte 500.000 kr. (2/5 af sin formue). Der var dog rigeligt tilbage til at opføre den monumentale ejendom på Søndermarksvej. Lykken var i ægteparrets tilfælde ikke gods eller guld: Anna lagde sig i sengen 1903 - og der blev hun liggende til hun indebrændte i 1920. Det siger en del om den danske regerings observans, at han i 1902 blev rådspurgt som "ekspert" og "en anset købmand i Vestindien" af "Den Vestindiske Kommission". 

lørdag den 20. november 2021

Valby Tidende nr. 134, september-oktober 1894

Militært svineri.

Torsdag formiddag kl. 9 kom et batteri af feltartilleriet gennem Pile Alle. Det skulle til felttjeneste ude ved fæstningen.

Midt i Pile Alle mellem villaer og de store ejendomme derude, blev der kommanderet: "Holdt! Træd ud til højre på naturens vegne!"

Den scene der fulgte efter, egner sig ikke til beskrivelse, men selvfølgelig vakte det ublandet forargelse i den tæt beboede gade at se den slags "hvil" praktiseret. Især da mange damer stod i vinduer og døre for at se soldaterne drage forbi.

Mærkeligt nok at soldaterne ikke kunne marchere de 10 minutters vej ud til Valby jorder hvor terrænet i al fald er mere frit.

Ude på Frederiksberg grunder man en del over det forefaldne tilfælde, og spørger om det mon måtte vare længe før der holdes "hvil" på asfalten.

De militære herrer synes just ikke at genere sig.

København 1. september 1894.


Pas på børnene.

Fra en ejendom på Kirstinedalsvej i Valby styrtede lørdag eftermiddag et lille barn på knapt et år ud af et vindue fra første sal ned i gården. Moderen havde sat det på køkkenbordet og i et ubevogtet øjeblik styrtede det ud. Barnet slap forholdsvis heldigt fra faldt.

København 10. september 1854.


Jesus Kirken

Hr. Redaktør I

I anledning af afskedigelsen af Jesuskirkens kor udbeder jeg mig plads for følgende  oplysninger, da kirkebestyrelsens adfærd ved en fejlagtig opfattelse af det passerede er kommen til at stå i et meget uheldigt lys.

Da det ved årets begyndelse viste sig umuligt at fortsætte kirkens drift med de

nuværende indtægter, ansøgte kirkebestyrelsen autoriteterne om et tilskud; og da der blev givet udsigt til et sådant, fortsatte man foreløbig virksomheden som hidtil. Da vi nu endelig modtog ministeriets svar, lydende på, at man “ikke ser nogen anden udvej til at tilvejebringe balance på Jesuskirkens budget end ved at foretage en reduktion af udgifterne, særlig tll kor." og driftskassens underskud imidlertid var vokset til ca. 1300 kr., vil det indses, at det var nødvendigt at foretage den krævede reduktion snarest muligt. Inden kirkebestyrelsens møde forespurgte jeg søndag den 2. sept. organisten, som i sin tid havde antaget koret, og som overhovedet, da der for vor kirkes kor intet reglement findes, alene havde stået i forretningsforhold til dette, om der var noget i vejen for at opslå det til 1. okt. hvortil han svarede nej. Den 4. sept. holdt kirkebestyrelsen møde, og den 5. sept. tilskreves der organisten om at opsige koret til nævnte tid, hvorhos det meddeltes ham, at det var overdraget præsten at søge at samle et frivilligt kor. Overensstemmende hermed opfordrede jeg søndag den 9. sept. fra prædikestolen menighedens medlemmer til at melde sig til et frivilligt kor, hvad jeg var nødt til at indlede med en oplysning om, at vort nuværende kor ophørte den 1. okt. Det har selvfølgelig aldrig været meningen, at dette skulle være en opsigelse til koret, som, efter hvad jeg antog, havde fået den af organisten forud (afset fra, at koret oftere havde forsikret mig, at man fra orgelet slet ikke kunde høre, hvad der blev sagt fra prædikestolen).

At kirkebestyrelsen i fuldt så høj grad som mange i menigheden beklager den sørgelige nødvendighed at måtte afskedige vort smukke kor, er en selvfølge, så meget mere, som kirkens af ministeriet approberede statutter indeholde den bestemmelse, at der i Jesuskirken skal arbejdes for fortrinlig kirkemusik.

Da offentligheden nu imidlertid ved denne begivenhed har fået et lille indblik i Jesuskirkens økonomiske forfatning, turde der måske være anledning til at gjore lidt nærmere rede for denne.

Kirken er, som bekendt, opført udelukkende ved een mands rige gave; endnu i ar lader

han et klokketårn opføre ved kirken. At bygherren ikke dermed har påtaget sig alle andre udgifter - til kirkens vedligeholdelse og årlige drift til præstens løn osv., er dog vel en selvfølge. Det er en storartet gave, brygger Jacobsen har skænket landet i denne skønne kirke; det tør vel ikke overskride en folkekirkes evne at overtage den til drift? For præstens løn er der da også blevet sørget på sædvanlig vis, idet der til de alt forhåndenværende indtægter fra Hvidovre, der var annex til Frederiksberg, er lagt præstetiende fra Valby, som tidligere i århundreder har været indbetalt til Frue stiftsprovsti. Til kirkens vedligeholdelse er der af sognets beboere ved frivillig indsamling tilvejebragt en kapital paa 23.000 kr., hvis renter udelukkende må anvendes til dette øjemed, og som foreløbig vel nok kunne slå til - så længe der ikke er tale om hovedreparationer.Men til kirkens drift (dvs. til organistens, korets, stolekonens og ringerens løn, til brændsel og belysning osv.?) ja, hertil har ministeriet henlagt indtægten af bøsserne til “Kirken". Indtægten ved kirkens fremvisning, ved udlejning af stole samt et årligt tilskud af 1000 kr., der velvilligt er bevilget af Hvidovre Sogneråd.

Men disse indtægter viser sig nu (efter at et rent midlertidigt Tilskud af 500 kr. årligt i de sidste to år, som Brygger Jacobsen havde givet for at sætte alt godt i gang, er ophørt) ganske utilstrækkelige. Og hvad da? 

Der synes i virkeligheden ikke at være ret sammenhæng i at sanktionere en kirkes drift (tilmed det særlige pålæg at sørge for fortrinlig kirkemusik) uden at give den midler til at arbejde med. Men hvorfra skal de tages? Ministeriet har foreslået Hvidovre Sogn at forhøje sit tilskud, men dette har afslået det på grund af kommunens store udgifter på så mange områder. Og kan dette i virkeligheden undre? Er ikke 1000 kr. årlig et meget respektabelt tilskud til kirken fra en landkommune? Og i virkeligheden udreder sognet langt mere til kirkens formål. Beboerne svarer samtidig kirketiende (i alt fald ca. 1600 Kr. årlig), men den går (ligesom tidligere præstetienden) til stiftsprovstiet i København (formodentlig fordi Valby i ældgamle dage hørte til Frue Sogn). Og endelig betaler beboerne - hvis de ville sikre sig plads i kirken - en årlig afgift af stol i kirken, uagtet det ellers i alle landsbykirker, hvor der betales kirketiende, er forbudt at udleje stole. Valbys beboere betale altså i virkeligheden 2 a 3 forskellige afgifter til kirken (foruden at de har indsamlet kirken vedligeholdelsesfond.

Det synes næppe tilbørligt al kræve yderligere tilskud fra Valby. Men vistnok kan man spørge: er det rimeligt at lade Valby beboere indbetale en stor årlig afgift (kirketienden) til en kirke, som de aldeles intet have med at gøre? Er det rimeligt at lade et landsogn, der som alle Københavns nabokommuner kæmpe med en overordentlig fattigbyrde, og som nu selv har en kirke, der stiller langt større krav end en landsbykirke ellers, vedblive at bidrage til hovedpræstens løn i et velhavende københavnsk sogn? Det er selvfølgeligt ikke noget juridisk krav, der her kan gøres gældende. Man har i gamle dage skaltet og valtet med tienden på så mange måder, og den bestående tilstand har jo sin ret. Men der er også noget, der hedder moralske krav, og som et sådant fremtræder unægtelig det at lade Valby kirketiende komme tilbage til Valby igen (til Jesuskirken) - noget, man indirekte har anerkendt ved at lade Valby præstetiende gives tilbage til Valbys præst. Og når der forhåbentlig snart gøres alvor af den mere og mere påtrængende ordning af de kirkelige

forhold i København, særlig præstelønningsspørgsmålet, turde det tidspunkt være kommet, oa det lod sig gøre på anden måde at erstatte stiftsprovstiet, hvad der her måtte gives tilbage. Måtte disse linjer tjene til at orientere i spørgsmålet om Jesuskirkens økonomiske status og fremfor alt hjælpe til at rette vedkommende tog spørgsmålet om Jesuskirkens tiende på ti alvorlig og betimelig overvejelser.

Valby den 17. september 1894
Henry Ussing.

Dagens Nyheder 18. september 1894.


Klapjagt.

Valby lodsejere afholdt i går den årlige klapjagt på Valby jorder hvortil der var indbudt en del københavnske jægere. Der nedlagdes 12 harer og nogle duer. Efter jagtmiddagen i Valby Kro blev der holdt auktion over vildtet hvorved der indkom 210 kr. som til vinter vil blive uddelt til fattige i Valby til brændselshjælp.

København 26. september 1894.


To ildebrande.

Sidste torsdag udbrød der to gange ild på en ved Gammel Jernbanevej i Valby beliggende ejendom. Første gang opdagedes omtrent kl. 1 eftermiddag ild i noget hø der henlå i en gammel, ubeboet bygning på ejendommen. Ilden blev hurtigt slukket af tililende folk. Anden gang udbrød der ild på loftet over et i en anden bygning på samme ejendom værende smedeværksted. Også denne gang blev man i tide opmærksom på ilden og fik den hurtig slukket så at der ikke skete nogen videre skade. Om ildens opkomst blev der ikke ved det optagen brandforhør oplyst noget bestemt, men det er givet at den sidste ild ikke kan være foranlediget ved den første, især fordi de to bygninger hvori den udbrød, ligger temmelig langt fra hinanden.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. oktober 1894.

Gammel Jernbanevej, 1895. Fotoet giver måske et indtryk af hvordan der så ud. Original billedtekst : Valhal.Eiendommen havde paa dette Tidspunkt, ifølge Veiviseren, intet Gade -Nummer (senere No. 8). Den paa Billedet viste Bygning er den Rest (et Udhus) ad den først i 1890erne nedbrudte lille, men i arkitektonisk Henseende saa skjønne Lysteiendom "Valhal". Kbhbilleder, ingen kendte rettigheder.


Ildløs i Valby.

I forgårs blev der alarmeret ild i ejendommen "Valhøj" i Valby, hvor det viste sig at der var gået ild i noget halm. Ilden blev imidlertid hurtigt slukket af tililende folk fra en smedje i samme gård, og det hele blev kun til løjer for den ungdom der hurtigt samledes om brandstedet. Men ubetinget morsomt var det ikke for beboerne da der om aftenen atter var ild på et loft i en anden længe. Den blev dog også hurtigt opdaget og slukket. Ilden menes påsat og politiet har mistanke til en bestemt person.

København 7. oktober 1894.


Københavns amtsråd, mødet den 7. september kl. 10

Fra Hvidovre sogneråd ansøgtes om approbation på betingelserne for optagelsen af et lån på 45.000 kr. der væsentlig skulle anvendes til udvidelse af hovedgade i Valby, opførelse af et gymnastikhus. Bevilligedes.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. oktober 1894 (uddrag).


Frækt lommetyveri.

Fredag aften var en karl i følgeskab med en droskekusk i Valby Kro hvor de nød nogle genstande. De betalte, så karlen lejlighed til at stjæle en pung med 12 kr. fra opvarteren og forsvandt derpå fra lokalet. Opvarteren som et øjeblik efter savnede sine penge, løb efter ham og traf ham i Pile Alle, men da karlen så ham, kastede han den tomme pung fra sig og løb. Da opvarteren råbte: stop tyven! begyndte karlen også at råbe: stop tyven! og tililende folk vidste da ikke hvem tyven var, og karlen så derefter lejlighed til at undløbe. Da man ved droskekuskens nummer, mener politiet at kunne få fat på ham.

Nationaltidende 8. oktober, 2. udgave.


Valby Sporvejen.

I disse dage lader Københavns Sporvejsselskab nedlægge et vigespor på Vesterbrogade ved Valdemarsgade, og selskabet viser sig i den anledning lidet hensynsfuld over for det publikum der særlig benytter sporvognen til Valby. Selskabet lader nemlig ikke vognene gå længere end til Valdemarsgade, og så lader det publikum stå i timevis ved Rådhuspladsen og vente, hvilket var meget ubehageligt i det stadige regnvejr i forgårs. Sporvognen afgår nemlig kun hvert 20. minut. Det kunne have været afværget hvis selskabet ved opslag eller bekendtgørelse havde henledt publikums opmærksomhed på køreplanens forandring, eller bedre hvis der fra begge sider afgik vogne som mødtes ved Valdemarsgade hvor de kørende kunne skifte vogn.

En valbyer.

Dagens Nyheder 11. oktober 1894.


Frederiksbergkredsen.

Opmærksomheden henledes på det offentlige møde i Valby Kro på søndag kl. 5. Oppositionens kandidat, hr. Klausen, kommer til stede og vil særlig tale om lovforslaget om bygningsskyld der jo er af indgribende betydning for beboerne i Valby. Hr. Bahnson er indbudt til mødet.

Social-Demokraten 12. oktober 1894.


Klausens agitation. Valgagitationen i Frederiksberg kredsen.

Den socialdemokratiske vælgerforening i Valby havde indvarslet til offentligt møde søndags i Valby Kro, hvis store sal med balkon og sideværelser var fyldt med vælgere. Der var udsendt indbydelse til kredsens nuværende folketingsmand, hr. Bahnson og til oppositionens kandidat hr. Klausen. Kun den sidste havde givet møde. Hr. Bahnson havde som altid, når kredsens vælgere indbyder ham, svaret, “at han ikke så sig i stand til at komme til stede".

Smed Thomsen åbnede mødet og gav ordet til 

Lærer K. M. Klausen, der i et udførligt foredrag omtalte de tre nye skattelove, som blev forelagt i forrige rigsdagssamling; nemlig lovforslaget angående bygningsskyld, forhøjelsen af brændevindstolden og meltolden. Lovforslaget angående bygningsskyld ville stærkt berøre beboerne i Valby. Taleren gennemgik lovforslagets enkelte paragraffer og udtalte sig mod lovforslaget af følgende grunde. Lovforslaget er et voldsomt indgreb i den personlige ejendomsret, da mange huse ved dets vedtagelse ville synke i værdi med 10 - 20 pct. Forstaget ramte ikke den personlige skatteevne, men derimod assurancesummen, som i mange tilfælde slet ikke faldt sammen med udbyttet. På handel og håndværk ville det blive en næringsskat, da disse næringsveje til deres udøvelse kræver betydelige lokaler foruden privatboliger. Det var derfor højst mærkeligt, at i tider, hvor industri og håndværk føler sig trykket og besvaret i mange retninger, at lovgivningsmagten da søgte at hjælpe industri og handel med - en ny skat. I mange tilfælde ville bygningsskylden blive væltet over på lejerne og derved bevirke en stigning af huslejen og altså virke som en huslejeskat. Så længe forhandlingerne om lovforslaget stod på, ville det medføre en stor usikkerhed med hensyn til køb og salg samt optagelse af lån i de pågældende ejendomme.

Hensigten med lovforslaget var jo at lette de stadig voksende hartkornsbyrder, og taleren kunne godt indrømme, at hartkornsskatterne i flere henseender var uretfærdige, men han kunne ikke gå med til at afhælpe den ene uretfærdighed ved at indføre en anden. Lovforslaget om bygningsskyld ville udvide grundlaget for hartkornsbeskatningen og derved føre os længere bort fra at komme til den eneste virkelig retsindige beskatning, nemlig skat på formue og indlagt efter stigende skala.

Hr. Klausen udtalte derefter sin sympati med den opposition mod lovforslaget, der var rejst her i valgkredsen, navnlig i Valby, Glostrup, Vanløse og Utterslev. Det havde været naturligt, om kredsens folketingsmand, hr. Bahnson, havde stillet sig i spidsen for denne opposition, men hverken i Rigsdagen eller udenfor samme havde han udrettet det mindste for at forhindre dens gennemførelse. Men når rigsdagsmanden således lod vælgerne i stikken, var det naturligt, at disse selv søgte at værne deres interesser. Heldigvis var valgdagen nær forestående, og på den dag ville vælgerne sikkert kræve hr. Bahnson til regnskab, hvis han da ikke, som rygtet sagde, ville foretrække at forsvinde fra det politiske liv.

Derefter gennemgik hr. Klausen de to andre love, brændevinstolden og meltolden. Den første ville fordyre en pot brændevin med ca. 41 øre og den sidste et rugbrød med ca. 10 øre. Begge love ville komme til at hvile tungt på den arbejdende og ubemidlede del af befolkningen, og hensigten med dem var at tage fra de fattige og give til de rige.

Foredraget hørtes med stor opmærksomhed og modtoges med livlig og enstemmig tilslutning af den talrige tilhørerkreds, hvoraf mange var næringsdrivende og husejere i Valby.

Social-Demokraten 16. oktober 1894.


Et offer for skinsygen.

En ung dame udplyndret og fundet nøgen på en mark. Fra Frederiksberg til Valby. En ubehagelig elsker.

Ved skumringstid i forgårs eftermiddags overraskedes et par forlovede. der kom gående på Kirkestien mellem Valby og Hvidovre, af et heldigvis meget sjældent syn: Midt på marken lå en middelhøj kvinde på ca, 30 år, nøgen og uden bevidsthed.

Det unge par stod et øjeblik rådvild og betragtede det sørgelige fund. Hvad skulle de gøre ved denne kvindeskikkelse, der var udplyndret så grundigt, at hun kun havde beholdt strømperne og skoene på.

Da der intet politi var i nærheden, besluttede de forlovede selv at tage sig af den ubekendte, der øjensynligt måtte lide meget ved på denne måde at udsættes for det barske vejrlig. Indsvøbt i hans ulster og hendes pels, løftede de den bevidstløse op og bar hende med møje gennem Hvidovre, indtil de nåede deres bestemmelsessted - en nærliggende gård.

Her blev den bevidstløse straks bragt til sengs og efter en god times oplivningsforsøg kom hun endelig så meget til sig selv, at hun kunne fortælle, at hun var lokket i en fælde af sin egen kæreste.

I længere tid havde hun, der er datter af en tømmerhandler, kendt ung mand. Han nærede en brændende kærlighed til hende, men tid efter anden var der dukket tanker op hos ham om, at hun ikke i samme mål besvarede hans følelser. Herover var der ofte opstået uenighed mellem dem, og forholdet udartede efterhånden til, at han blev rasende skinsyg.

I forgårs middags havde han sat hende stævne, og da hun mødte ham ved Frihedsstøtten, var han i følge med en ven. De blev alle tre enige om at foretage en spadseretur ud til Frederiksberg, hvor de drev omkring på forskellige kaféer, indtil de omsider nåede ud til Valby.

Hun kunne tydeligt huske, at de var blevne uenige ude på marken, og at vennen havde givet kæresten medhold. Men hvorledes hun var falden i afmagt, havde hun ikke den fjerneste anelse om. Imidlertid var hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det var hendes kæreste, der havde trukket klæderne af hende, idet han før har udladt sig med, at han nok skulle udsætte hende for offentlig skandale.

Efter hendes eget ønske blev der straks sendt bud efter hendes forældre. der noget senere indfandt sig på gården.

I går formiddags ankom der til gården i Valby en vogn med de nødvendige Klædningsstykker, og lidt efter kørte tømmerhandlerens datter bort derfra til sit hjem, hvor hun straks bragtes til sengs, stærkt angrebet af feber.

København 27. oktober 1894.

lørdag den 13. november 2021

Valby Tidende nr. 133, maj-august 1894

Et trevent sogneråd. Valby Langgades regulering.

Reguleringen af denne gade har stået på i mere end en menneskealder. For over 40 år siden var den til forhandling i Hvidovre Sogneråd. Et engelsk selskab tilbød nemlig at gennemskære Valby Bakke og i gennemskæringen anlægge en bred, god gadestrækning uden udgift for kommunen, men sognerådet sagde nej. Det har altid haft tilbøjeligheder for dette nej, når der taltes om forbedringer af Langgade. Lige så stor en skræk Valby Bakke fra de ældste tider har været for rolige eller for mindre kraftige heste ligeså afholdt har den været for løbske. Disse har her tumlet sig vildt og halsbrækkende. Var bakken nu blevet gennemskåret, ville ikke alene vildskaben hos de løbske, men megen anden uforsvarlig kørsel være blevet hæmmet, og traditionerne havde da lidt et knæk.

Dengang var det den østlige halvdel af Langgade det drejede sig om, siden har det været den vestlige, men også denne sag var noget, sognerådet selv bestemte og så bestemte det ingen ting. Ja, lidt forandring af stenbroen kunne jo passere, det vil sige sådan forandring, der gjorde gaden mindre passabel, end den var i forvejen.

Langgade er nemlig byens hovedgade, skiltet for hele den dygtighed og skønhedssans, som sognerådsmedlemmerne til sammen sidder inde med, og alt dette kan frit beskues af kunstnere og andre skønsomme medborgere. Undrende og forsigtig går folk igennem gaden, standser hist og her og grunder over en passende og velfortjent attest til Hvidovre Sogneråd for dets sjældne evne til at ordne blot simple kommunale forhold.

For et år eller to siden tog nogle hundrede valbyere mod til sig og gik til sognerådet med en Opfordring om en regulering af Langgade. Mange af byens fædre var helt ilde til mode over en så uhørt dristighed. De tav, men de rystede på hovedet over tidens udskejelser.

Svaret kom, og sognerådet sagde ikke alene ja, men lovede endog at fremme sagen hurtig. Alligevel var der noget muggent ved det. Ja, noget, som ikke alle og enhver kunne forstå. Der taltes derfor om det i gader og stræder og alle vegne. Skulle sognerådet virkeligt have opgivet traditionen? Endelig besluttede byens Grundejer og Kommunalforening at søge gåden løst, skrev i den anledning til sognerådet og udbad sig en fortolkning. Sognerådet svarede usædvanlig hurtig, der gik kun 3-4 uger, og svaret lød således: “Det meddeles herved, at sognerådet intet har at meddele."

Hvad var dette for svar? Det blev læst en gang og to gange, men det blev det samme. Det ubegribelige “Ja” viste sig efter nærmere overvejelse at være et “Nej” og det gjorde angrebene på traditionerne stærkere og mere sikre. Befolkningen i Valby havde lært sognerådets forhandlingsmåde overfor den at kende og lært at ordne sin fremgangsmåde derefter.

Der er nu liv og godt sammenhold i bevægelsen. Der har været afholdt et offentligt møde om reguleringen, og et nyt andragende med over 300 underskrifter er tilstillet sognerådet. Det vil snart vise sig, om et flertal her vedblivende holder på traditionerne og tilsidesætter befolkningens velmotiverede ønske eller om rådet nu uanset alle umotiverede fordomme behandler det indleverede andragende således at Valby er tjent med det.

København 4. maj 1894.


Socialdemokratisk møde i Valby Kro.

Søndag eftermiddag afholdtes et offentligt socialdemokratisk møde i Valby Kro. Smed Thomsen, Foreningens Formand, indledte mødet, og tømrer Hansen valgtes til dirigent.

Det indledende foredrag holdtes af journalist A. C. Meyer, som omtalte de politiske forhold og Socialdemokratiets stilling hertil. Bl. a. dvælede taleren ved 8-timersdagen, som var ved at erobre den offentlige mening for sig, hvilket fremgår deraf, at liberalismen i flere lande nu stiller sig afgjort sympatisk om denne reform. De såkaldte “socialistiske utopier” vinder frem til anerkendelse og praktisk gennemførelse, og arbejderne havde den opgave gennem deres organisation at danne avantgarden i fremtidens ny politik.

Foredraget vakte stærkt bifald.

Højremanden Pauli Bentzen angreb Socialdemokratiet under protester fra forsamlingen og forsvarede sammensmeltningens politik og reformvirksomhed. Særlig var hr. Bentzen gnaven over normalarbejdsdagen. Da han anden gang, efter et gensvar fra Meyer havde ordet, blev han så vred over forsamlingens modsigelser, at han gik sin vej.

Typograf Nielsen forsvarede 8-timersdagen, cigararbejder Andersen påviste  hjemmearbejdets skadelighed, piskemager Christiansen kritiserede alderdomsloven og dirigenten opfordrede til kraftig deltagelse i organisationsarbejdet.

Efter at endnu flere talere havde haft ordet, sluttedes mødet med forskellige hurraråb. Der var ca. 150 mennesker til stede.

Social-Demokraten 9. maj 1894.


Sporvejen til Valby.

Sporet til den nye sporvognslinje som udgår fra Slotskroen (Sorte Hest-linjen) til Valby nærmer sig nu sin fuldendelse. Langs Søndermarken bliver den derudfor værende del af Pile Alle makadamiseret i stedet for som før brolagt. En vældig damptromle udøver i dag sit sidste tryk efter at en hestekraftstromle forud har banet vejen nogenlunde. En interesseret menneskehob iagttager den arbejdende kolos' rolige og støtte arbejde.

Dagens Nyheder 13. maj 1894.


Vold.

Forleden aften var nogle personer samlede i Valby Kros kælderstue hvor de nød en del drikkevarer. Under drikkeriet opstod der klammeri mellem dem foranlediget ved at en af deltagerne strøg en af de andre over ansigtet med den flade hånd. Herover blev pågældende vred og greb et ølglas hvormed han gav sig til at bearbejde sin kammerat i ansigtet. Ølglasset knustes derved og den overfaldne fik bl.a. et stærkt blødende sår i hovedet og måtte straks tages under lægebehandling. Voldsmanden blev straks efter anholdt af politiet der havde fået anmeldelse om det passerede.

Social-Demokraten 30. maj 1894.


Den første sporvogn

på den nye rute til Valby blev i går eftermiddags udsendt på en prøvekørsel på strækningen fra Slotskroen til endepunktet i Valby. Prøvekørslen gave det resultat at kørslen over bakken foregår med lethed - vognen var forspændt med to heste. Kørslen overværedes af en stor del af Valbys indbyggere.

I Valby ved endepunktet er opført en net lille ventesal hvor passager kan afvente vognene.

Over vognenes ståpladser er anbragt skilte hvorpå derpå hvis baggrund med store røde bogstaver er malet "Valby-Raadhuspladsen ad Sorte Hest".

Dagbladet (København) 31. maj 1894.


Sporvejskørslen til Valby.

I dag begynder sporvejskørslen mellem Rådhuspladsen og Valby ad Vesterbrogade.

Social-Demokraten 1. juni 1894.


Uterlig tjenestekarl.

En karl fra Valby havde natten til i går anbragt sig i en meget uterlig stilling uden for Alleenberg. Der tilkaldtes i den anledning en politibetjent, men så snart han kom til stede, blev karlen meget uelskværdig. Han begyndte med at skælde betjenten ud og kastede sig til slut ned på gaden og slog og sparkede om sig som en rasende. Betjenten fik nu hjælp af et par herrer der tilfældigt kom forbi, og trods tapper modstand måtte karlen med på stationen.

Aftenbladet (København) 8. juni 1894.


Den nye skolebygning

på Valhøjsvej i Valby kan købes billigt ved henvendelse til overretssagfører Carl Madsen, Gammelstrand 34, 1. sal, kl. 10-3

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juni 1894.


Kollision.

En fabrikant fra Valby havde en dag i Frederiksborggade påkørt en frue så hun trimlede om og fik slået hul på en blodåre i den ene arm, hvorfra blodet tapløb i samfulde seks dage. Fabrikanten forklarede i retten at han gentagne gange havde ringet, af hvilket grund sagen mod ham blev hævet.

København 10. juni 1894.


Vælgermøde i Frederiksbergkredsen.

Ifølge omstående avertissement afholder lærer K. M. Klausen i eftermiddag vælgermøde i Hvidovre. Det er første gang der afholdes politisk møde i selve Hvidovre By, da det hidtil har været umuligt for oppositionen at få en plads til afholdelse af et politisk møde i den stærkt udprægede Højre-landsby. Det må derfor betragtes som et godt varsel at en oplyst og frisindet gårdejer, hr. Lorenz Hansen, har vist vor kandidat den velvilje at stille sin toft til disposition for et vælgermøde. Partifæller fra det nærliggende Vigerslev og Valby anmodes om at komme talrig til stede.

Social-Demokraten 17. juni 1894.


Lang og tro tjeneste.

Hos garver Lundsted i Valby fejrede i går en garversvend Rønlund sit 30-årige jubilæum som svend i garveriet. Jubilaren blev på forskellige vis hædret i dagens anledning.

Aftenbladet (København) 18. juni 1894.


Druknet.

Torsdag aften da nogle drenge var ude at bade i Valby Mose, skete det uheld at den 13-årige Carl sank i et hul og gik til bunds. Han kom op tre gange og råbte hver gang stærkt om hjælp, men inden kammeraterne fik hentet assistance, var han borte for bestandig. Hans lig fandtes først kl. ca. 3 om natten efter at man for en del havde udpumpet mosen. Drengens forældre er meget fattige og i længere tid plagede af sygdom.

Nationaltidende 22. juni 1894, 2. udgave.

Valby Mose ved Korchs Teglværk, Teglværkshavnen og Teglholmen, ca. 1900. Dr. Duurloo. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.


Mergelgravenes ofre.

Desværre hører man hvert år at mergelgravene kræver deres ofre, og en sådan ulykke skete i går i en mergelgrav i Valby.

En halv snes drenge morede sig med at bade. En 12 årig dreng, søn af en kusk, kom for langt ud, hvor han ikke kunne bunde og gik til bunds. Efter at være kommet op to gange med udstrakte arme, forsvandt han, ingen af de øvrige drenge kunne svømme, og folk var ikke i nærheden. 

Kort efter begyndte man med lange river at lede efter liget, men da dette ikke lykkedes, satte man en vandsnegl i graven for ved håndkraft at udtømme den. Endnu i morges havde man ikke fundet det, og graven vil næppe blive tømt før hen mod aften.

En bror til den forulykkede blev begravet i søndags, død af skarlagensfeber, og af samme sygdom er faderen for øjeblikket sengeliggende. Da den hårdt prøvede familie er stedt i stor nød, vil der sikkert i byen blive gjort skridt til en hurtig hjælp. Aftbl.

Kjøge Avis 23. juni 1894.


Valby Grundejerforening

indviede i går en af foreningens damer skænket fane. Højtideligheden foregik i Valby Kro hvor formandens, hr. Bruns frue, fremsagde et af hende selv forfattet digt, og holdt en lille tale for forening og fane, som derpå blev overleveret foreningen. Med fanen i spidsen og med klingende musik marcherende foreningen derpå gennem byens gader. Senere samledes man atter i kroen hvor der var fællesspisning og derefter dans til langt ud på natten.

København 25. juni 1894.


Omkommet ved badning.

En dreng der sammen med nogle af sine kammerater var gået ud at bade i Valby Mose, vovede sig for langt ud, hvorved han gik til bunds og druknede. Hans lig blev først fundet dagen efter.

Nationaltidende 26. juni 1894.


Pastor Ussing og "Bakken".

Ude i Valby er der en kommuneskole, som hvert år har glædet sine elever ved en lille tur til Dyrehaven, hvor de små så har muntret sig ved leg og spøg under træernes friske løv og vredet sig af grin over Mester Jakels mange pudserligheder.

I år bliver de uskyldige unger imidlertid snydt for turen. Og den mand, der kommer i vejen med slæden, er præsten ved brygger Jacobsens Kirke, hs. velærværdighed pastor Ussing.

Han har til fulde erfaret og forstået den fare, en sådan skovtur rummer. Du milde Gud! - hvis nu de uskyldige unger kom op på “Bakken" og tilfældig kastede et blik ind bag sangerindeteltenes forhæng eller fik nogle ord af beværtningspigernes skidne tale at høre - deres moral og barnlige uskyldighed ville jo få et knæk, de aldrig i deres dage forvandt. Derfor kan der ikke være tale om at komme i skoven - ikke det der ligner.

Og nu sidder de arme unger og græder deres modige tårer, mens præsten gnider sig i hænderne af glæde over de mange barnesjæle han har bevaret for fortabelsen

København 19. juli 1894.


Styrtet sig ud fra en kvist. Funden med knust hoved.

Også Valby har sine tragedier, og heltene er kopier efter dem herinde i den store by. En enkelt, den sidste, spilledes til ende i går morges ved sekstiden. Dens hovedperson var en 41 årig garversvend ved navn Christian Petersen, også kaldet Skuespiller-Petersen.

Samme mand har ført en ret eventyrlig tilværelse, bl. a. rejst som skuespiller i provinserne og ved en celeber lejlighed - under Scavenius Ingeman Petersen-affæren -  optrådt som journalist. Altid havde han nød og fattigdom at kæmpe med, og nu, da han var passeret de 40 og skulle til at gå ned ad bakke, stod han uden arbejde, med en lille, fattig lejlighed, der væsentlig kun rummede hans to moderløse børn.

Dette har været for trist en tilværelse midt i de glade sølvbryllupsdage og for sorte udsigter mod fremtiden til, at den halvgamle mand har kunnet bære det. Og i går morges sprang han ud af vinduet i sin kvistlejlighed på Valhøjsvej i Valby. Man fandt ham straks efter liggende på jorden med knust hjerneskal.

Den nærboende læge, dr. Duurloo blev hentet for at yde hjælp; men Skuespiller Petersen havde spillet sin rolle ud, han var død øjeblikkelig og hans lig blev ved politiets foranstaltning 

København 31. juli 1894.


Hugget i benet med en le.

En høstkarl på en gård i nærheden af Valby var i går så uheldig at hugge sin le ind i benet på sin formand og derved bibringe ham et gabende sår. Den tilskadekomne blev hurtigt kørt til en læge i Valby som beordrede ham indlagt på hospitalet.

København 5. august 1894.


Vandværk i Valby.

Der har i Valby dannet sig et selskab som vil forsyne byen med vand, og i denne tid bliver der hos husværterne forespurgt hvem der ønsker at få vandledning indlagt i deres ejendomme og hvor mange haner de ønsker.

København 11. august 1894


Inhuman behandling

Hr. Redaktør! Jeg beder Dem godhedsfuldt i Deres udbredte blad at optage nedenstående til oplysning for andre, der muligvis kunne være udsat for en mindre nobel behandling som den, min søn har været udsat for hos hr. slagter og kommissionær Victor Mouritzen i Valby under sin læretid.

For et års tid siden fik han ordre til at vaske slagtehuset. Da dette var udført, var imidlertid hr. Mouritzens søn til stede, og begge fandt da en fornøjelse i at overstænke hinanden med vand. Da min søn nu syntes det var nok med denne leg, bad han hr. Mouritzens søn om at holde op, og gik hen at aftørre væggene, der var overstænket med vand. Medens han passede dette arbejde og uden at ane noget, tog ovennævnte søn en tjærekost paa ½ alens længde og kastede den af al sin magt mod min søn og traf ham med denne i venstre øje, så han styrtede om med et højt skrig.

Fru Mouritzen kom straks efter til stede og udtalte til min Søn, at han kunde konsultere deres læge, der boede i nærheden, og hvor han fik besked om hurtigst muligt at få is på og søge hjælp på en øjenklinik.

Da han kom tilbage fra lægen, gav fru Mouritzen ham den besked, at han kunne gå hjem, og uden at lade ham ledsage af nogen, lod hun ham alene tilbagelægge vejen over Valby Mose, hvor han skulle passere en muddergrøft på 3 alens bredde og som raske Folk har sit besvær med at komme over.

Fru Mouritzen burde dog have taget så meget hensyn til min søn, at have ladet en ledsage ham hjem, hvis hun ikke syntes det ulejligheden værd at lade ham transportere med vogn, skønt det var hendes søn, der havde forvoldt ulykken.

Søndagen efter gik en yngre søn af mig til hr. Mouritzen for at afhente hans benklæder, og fik den besked hos Mouritzen, at hvis hans broder Thorvald ikke kunne møde mandag morgen til sit arbejde, kunne han blive borte med det samme, - en smuk afskedigelse af en lærling, der havde mistet en af menneskets vigtigste sanser for hr. Mouritzens søns kådheds skyld!

Samme dags eftermiddag var min søn Thorvald til stede ved hans gamle lærersvend Møllers begravelse, hvor hr. Mouritzen med frue og 2 døttre også var; men ingen af dem nedværdigede sig til at forespørge hos Thorvald, hvorledes det var med hans øje.

Ved retten, hvor jeg søgte hr. Mouritzen for skadeserstatning, blev han frikendt, omendskønt jeg har 3 lægeattester på, at min søn er og bliver blind sin levetid på det venstre øje. Derfor finder jeg det meget simpelt af hr. Mouritzen, at han ikke engang ville betale ham hans sidste ugeløn, en lumpen rigsdaler.

A. Rasmussen
Slagter
Roskildevej 49 B

København 20. august 1894.


Anholdelser.

Handelsmand Kyhl af Valby er i går blevet anholdt som sigtet for bedragerier med nogle lejekontrakter.

Eksploderet lampe. 

Hos en familie på Rughavevej i Valby eksploderede lørdag nat en petroleumslampe og antændte en kommode. Familien var halvkvalt af os og røg da nogle forbipasserende trængte ind i lejligheden og fik vinduerne åbnede og ilden slukket.

København 27. august 1894.