Valby Tidende nr. 100, juli-december 1877

Valby Langgade 5 ("Bakkedal", er opført 1877. Den del af bygningen som ligger til højre for indgangspartiet er opført i 1900-tallet. Legenden vil vide at i 1899 begravedes en skat i en udtørret brønd. (Se bogen "Carlsbergkvarteret", s. 102-115)

Forrådnelsesfeber hos kvæg som følge af fordærvet drikkevand.

En meget interessant og lærerig forekomst af forrådnelsesfeber i en kvægbesætning i Glostrup på Sjælland opstod … i maj måned, idet nemlig i en besætning på 36 stykker en ko pludselig døde den 30. maj på græsgangen uden forud at have vist egentlige sygdomstegn.

---

For ganske nylig har Christensen og Tuxen, assistenter ved Landbohøjskolens kemiske laboratorium i “Ugeskrift for Landmænd” for 13. juni d. å. offentliggjort en del analyser af drikkevandet i Valby og Utterslev, og de er alle kommet til det samme resultat, idet de nemlig i det almindelige dårlige drikkevand havde påvist en mængde af trådsvampe og bakterier der er de farligste for mennesker og dyr, dernæst infusorier og rhizopoder som særlig knyttede til forrådnelsen af organiske stoffer, og enhver vi vistnok herefter have opmærksomheden henvendt på drikkevandet og ikke tage i betænkning at bringe, om det skal være, betydelige ofre for at tilvejebringe dette af en så god beskaffenhed som mulig. Vi skal henvise vore læsere til ovennævnte lærerige artikel i ugeskriftet. der vil derefter for dyrlæger også være en stor opfordring til ved forekomsten af sådanne ondartede sygdomme som tyføse og putride febre, brandfebre, miltbrand, såkaldte tarmkatarer, dysenteri, osv. på det nøjagtigste at undersøge drikkevandet, både i kemisk og mikroskopisk henseende, for ikke alene at kunne opdage årsagen, men også når vandet ikke viser sig sundt, rent og frit for farlige bestanddele, at gøre forandringer ved det og derved måske opnå et resultat i sygdommen som ikke kan nås ad anden vej.

(Viborg Stifts-Tidende, 13. juli 1878. Uddrag).

Eneretsbevillinger.

Den 5. august er der forundt …. slagtermester A. Trebbien af København og smed J. C. Christensen af Valby og Hvidovre Sogn 5 års eneret på den af dem angivne hestesko….

(Folkets Avis, 11. august 1878)

Røverisk overfald.

Søndag eftermiddag var nogle familier fra Frederiksberg samlede i et lysthus i “Korups Have” ved Søndermarken. En af herrerne havde tændt en cigar ved en svovlstik som han derefter kastede bort. Et øjeblik efter kom en person fra Valby der sammen med nogle andre personer fra den nævnte landsby havde plads i et andet lysthus, hen til herren og ytrede i en opbragt tone, at denne med forsæt havde kastet ham svovlstikken i ansigtet. Herren forsikrede at dette på ingen måde havde været tilfældet, og erklærede sig for at få ende på sagen, villig til at betale bajersk øl til hver af valbyerne, hvormed disse erklærede sig tilfredse. Efter at øllet var drukket, kom personen imidlertid  tilbage og påstod at hans hat havde taget skade af svovlstikken, og at herren skulle have prygl hvis han ikke straks betalte 3 kr. i erstatning. Denne fordring nægtede herren at efterkomme, hvorefter han, inden hans selskab kunne forhindre det, af tre af valbyerne blev overfaldet, slået og kastet til jorden. Voldsmændene der først slap ham da de tre kroner var skaffet til veje, er selvfølgelig blevet arresteret og vil efter forlydende blive tiltalt for røverisk overfald.

(Dags-Telegraphen (København), 30. august 1878).

Ildløs i Valby.

I går aftes modtog vi følgende meddelelse: Kl. 11.15 sås en stærk ild der efter den underretning der kunne fås, var i Valby. Endnu kl halv et syntes ilden at have det samme betydelige omfang. Vor i den anledning udsendte referent tilvejebragte følgende nærmere oplysninger: Ilden opstod omtrent kl. 11 i den helgård som tilhører Lars Olsen Kjeld i nærheden af Valby Kro, som på kort tid omspændtes af luerne. Ved ankomsten til brandstedet var gården og al den indavlede sæd et sandt flammehav, og man var på alle kanter i færd med slukningsforanstaltningerne ved hjælp af de fra Frederiksberg, Valby, Hvidovre og Rødovre mødte sprøjter som blev rask betjente, men for en del manglede vand, der måtte transporteres i vandtønder på vogne. Da vinden havde en heldig retning, mente man at være i stand til at indskrænke ilden til den allerede brændte gård. Beboerne af gården, kreaturerne og en del af indboet var reddet. Gården var forsikret. Ilden formodes at være påsat, og en person er allerede arresteret som mistænkt. Ilden der fra byen syntes at have et langt betydelige omfang, lokkede en stor menneskemængde ud til Valby, og på vejene der fører dertil, var der en lige så stærk færdsel som på en helligdag om sommeren.

(Nationaltidende, 27. oktober 1878)

Ildløs i Valby.

Lørdag aften kl. 10.30 udbrød der heftig ildløs i den største gård i Valby, tilhørende gårdejer Lars Kjeld Olsen. Ved gården henstod nogle og tredive sædstakke, i hvilken ilden antages at være opstået, og hvorfra den forplantede sig til selve gården som i løbet af et par timer fuldstændig nedbrændte, mens sædstakkene brændte til langt op på dagen. Vinden havde heldigvis en sådan retning, at ilden kunne isoleres, mens ellers en stor del af Valby tvivlsomt var blevet et rov for luerne. Det lykkedes at redde kreaturerne. Gårdens bygninger var gamle og ejeren havde forsikret. Ilden antages at være påsat.

(Svendborg Amtstidende, 28. oktober 1878).

Branden i Valby.

Som mistænkt for at have påsat branden i Valby har en gammel røgter som i en lang årrække har tjent tro på gården, været arresteret fordi han fandtes sovende i stalden hvor ilden udbrød. Han er imidlertid i går morges frigivet. Ingen andre har været arresteret. Ejeren udlover en belønning af 50 kroner til den der kan give oplysninger om brandens opkomst.

(Dagens Nyheder, 1. november 1878).

Atter ildløs i Valby.

I går morges kl. halv seks opstod der ild i et garveriværksted ved den gamle jernbanevej i Valby. Ilden der udbrød på loftet hvor der var ophængt en mængde huder til tørring, udbredte sig hurtigt over hele bygningen, som fuldstændig nedbrændte, mens det lykkedes at frelse det tæt foranliggende beboelseshus.

(Dags-Telegraphen (København), 11. november 1878).

Ildløs.

Natten mellem lørdag og søndag klokken lidt over fem udbrød der ild i et til gården Holmegård ved Valby hørende baghus som benyttedes til garveri og bødkerværksted. Det lykkedes Valby Brandvæsen at indskrænke ilden til selve baghuset, så at Frederiksberg stationssprøjte som kom til brandstedet kl. 6, ikke blev anvendt.

(Dagbladet (København), 11. november 1878).

Springorm.

Efter hvad vi har erfaret har det vist sig at en hest der var opstaldet i Valby Kro, er angrebet af springorm. Hesten er straks blevet ført til Landbohøjskolen og her afsondret, og der vil fra Veterinærpolitiets side uopholdelig blive truffet de fornødne skridt til forebyggelse af smittens udbredelse.

(Nationaltidende, 26. november 1878, 2. udgave).

Ulykkestilfælde.

En i Valby boende arbejdsmand der i går var beskæftiget med tagtækning på en af de bygninger der for tiden opføres på etablissementet “Carlsberg”, faldt under dette arbejde gennem tagværket ned på det nogle alen lavere liggende gulv af bygningens øverste tag. Han blev bevidstløs kørt til Frederiksberg Hospital, hvor han efter et par timers forløb afgik ved døden.

(Nationaltidende, 5. december 1878  2. udgave).

Opdaget brandstiftelse.

Sidste 26. oktober om aftenen kl. 11 udbrød der ild i en af de største gårde i Valby tilhørende gårdejer Lars Kjeld Olsen. Alle gårdens beboere var i seng og sov, men da ilden straks blev opdaget af folk på gaden, blev beboerne frelst, ligesom som også samtlige kreaturer. Derimod nedbrændte alle bygninger tilligemed al den indhøstede sæd, indbo og inventar, og den forsikringserstatning der i den anledning bliver at udbetale, beløber sig til ca. 30.000 kr. Ilden var begyndt i en af stakkene, og det blev antaget fra alle sider at den var påsat, men de undersøgelser der fra først af rettedes mod forskellige personer, førte ikke til noget resultat. Først i slutningen af november lykkedes det den i Valby stationerede politibetjent With at komme på spor efter en person ved navn Adolf Klindt, der er opfostret på fattighuset i Valby og som for en 8 til 9 år siden i 5 år havde tjent i den afbrændte gård, men som nu antages at opholde sig på Amager, var set i Valby den aften ilden udbrød, og da det ved første undersøgelse blev oplyst at han for tiden var uden tjeneste og logi, og at han en nat en 8 dages tid forinden branden havde taget natteleje i den afbrændte gårds stuehus, blev han anholdt. Han nægtede imidlertid såvel ved anholdelsen som under de optagne forhør at have nogen del i ildens opkomst, og nægtede navnlig at han som af flere personer forklaret, havde været ved brandstedet straks da ilden udbrød. Efter at han imidlertid i fredags var blevet konfronteret med en af disse personer, begærede han dagen efter at blive fremstillet for forhørsdommeren, birkedommer Eberlin, idet han samtidig for arrestforvareren gav en fuldstændig forklaring om at han havde påsat ilden. Denne forklaring har han gentaget under de derefter afholdte forhør og den går ud på at han der den 16. oktober var blevet afskediget fra en vognmand, hos hvem han havde tjent i sommer, og som hurtig havde sat de penge han havde fået udbetalt ved afskedigelsen, overstyr, i de sidste dage før branden havde drevet om og om nætterne ligget på hølofter, udhuse etc. Om eftermiddagen før branden var han kommet til Valby hvor han havde sviret, og var derefter gået hen til Lars Kjeld Olsens gård for at søge natteleje i et af udhusene, men da han fandt alle tilgange til udhusene lukkede, kom han der havde drukket hele dagen og var ked af det liv han førte, til at tænke på at Olsen i de år arrestanten havde tjent først hans fader og senere ham selv altid havde været fjendsk imod ham, hvorfor han pludselig fik den tanke at stikke ild på en af stakkene, hvilket han der havde en svovlstikæske i lommen, straks udførte. Han vil efter sin forklaring slet ikke have tænkt på hvorvidt ilden ville brede sig eller at der var fare for gårdens beboere, men straks efter at han havde påsat ilden, kom han i tanker herom og var angst for at nogen skulle indebrænde. Efter at han havde påsat ilden, løb han bort over markerne, men vendte kort efter tilbage ad en anden vej og ved hans ankomst til brandstedet var staldbygningen i brand og allerede en del mennesker samlet. Arrestanten er ca. 28 år gammel og har tidligere, mens han tjente som karl på Dronninggård, været straffet med 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød for overfald på forvalter Kjørbye, men har ellers ikke været straffet.

(Dagens Nyheder, 9. december 1878)

Valby Tidende nr. 99, januar-juni 1878

Dødsfald

I fredags døde i Valby efter nogen tids sygelighed som følge af en underlivssygdom 11. bataljons gamle chef, generalmajor Ernst Frederik Staggemeier. Den afdøde der for kort tid siden fejrede sit guldbryllup, havde på en meget hæderlig måde udmærket sig i den første slesvigske krig, navnlig i slaget ved Isted da han som chef for 11. bataljon sammen med oberst Walther, fører for 1. bataljon, hævdede disse afdelingers gamle ry for tapperhed. Han havde i ualmindelig grad vundet sine underordnedes agtelse og kærlighed. Han var den 6. august 1857 blevet udnævnt til kommandør af dannebrog. Dannebrogsmand blev han den 6 oktober 1850.

(Nationaltidende, 6. januar 1878)

Dødsfald.

I fredags er en af hærens ældste officerer, afskediget generalmajor E F. Staggemeier, kommandør af dannebrog og dannebrogsmand, afgået ved døden i sit 88. år. Den afdøde blev kort før udbruddet af krigen 1807 udnævnt til officer, deltog som bataljonschef i krigen 1848-50 og var under en del af Dybbøls belejring kommandant i Sønderborg. I slaget ved Isted hævdede han navnlig som chef for 11. bataljon sammen oberst Walther, chef for 1. bataljon, disse afdelingers gamle ry for tapperhed. Generalmajor Staggemeier var under sin lange og hæderlige militære løbebane meget afholdt af sine undergivne, hvilket blandt andet på en smuk måde gav sig til kende ved hans 70 års jubilæum, da en deputation indtraf til hans hjem i Valby ved København fra Aalborg hvor han tidligere i en lang række år var bataljonschef.

(Kallundborg Avis, 7. januar 1878)

En tyfusepidemi

har efter hvad vi har erfaret, i nogen tid grasseret i Valby, hvor den blandt andet skal have angrebet flere af det på bryggeriet Carlsberg værende personale. Efter hvad der er os meddelt, skal smitten være tilført fra flere og mulig fra en bestemt ejendom på Vesterbrogade, hvor et større antal personer efterhånden skal være blevet angrebet af den nævnte sygdom. Det påstås ligeledes at sygdommen fra det nævnte sted er forplantet til et par købstæder her på Sjælland - der nævnes Vordingborg og Store Heddinge - og der synes således at være al anledning for det kongelige Sundhedskollegium til at lade dette forhold på det nøjeste undersøge.

(Nationaltidende, 13. marts 1878)

Tyfusepidemien.

I anledning af vor meddelelse om at der på Vesterbrogade og navnlig i en bestemt ejendom skal have grasseret en tyfusepidemi, og at smitten derfra skal have forplantet sig såvel til Valby som til et par købstæder på Sjælland, har vi med hensyn til at den ejendom hvortil der formentlig sigtes, er nr. 258 på Vesterbrogade, modtaget forskellige oplysninger fra Frederiksberg Sundhedskommision. Det fremgår af disse at kommissionen den 13. februar af praktiserende læge Warming modtog anmeldelse om at han i den nævnte ejendom havde fået to patienter med gastriske tilfælde under behandling. Ved den derefter af Sundhedspolitiet foretagne undersøgelse viste det sig at der omtrent samtidig i ejendommen var indtruffet 9 andre sygdomstilfælde, navnlig gastriske og tyfoide. Den først angrebne der var blevet syg den 17. december f. å. var en ung dame som i begyndelsen af november var tilflyttet fra en ejendom i Strandgade hvor der ingen syge havde været i længere tid. Sygdomsårsagen måtte derfor antages at være lokal, og ved den af kommissionen lægekyndige medlem på stedet foretagne undersøgelse viste det sig også at forholdene i hygiejnisk henseende var så ugunstige som tænkes kan, og efter hans indstilling blev brønden i gården, da den var i en så rådden tilstand at spildevandet med lethed kunne trænge ind i den, forseglet af politiet, hvorhos ejeren med hensyn til den uorden der fandtes i gårdrummet - der var til eksempel ingen skarnkasse, men i et hjørne af gården var der henkastet såvel skarn som snavs fra kloakken, hvilket havde ligget der i flere måneder - modtog forskellige pålæg af sundhedspolitiet, og efterhånden som de syge var helbredt eller ført til hospitaler, blev der sørget for den fornødne desinfektion af senge, gangklæder og lokaler. Ved forhøring var det oplyst at to unge mennesker, henholdsvis fra Stege og Store heddinge, som i begyndelsen af februar i nogle dage havde været i besøg i ejendommen efter deres tilbagekomst til de nævnte byer var blevet angrebet af tyfoid feber, samt at en arbejdsmand som havde boet i ejendommen til den 1. d. s. efter anmeldelse af praktiserende læge Gustav Larsen var død i sin nye bolig den 5 d. s., rimeligvis af den samme sygdom. Derimod har der ikke i selve ejendommen siden de nævnte forholdsregler blev truffet, vist sig flere sygdomstilfælde, og hvad de i Valby, dels i selv byen før de nævnte tilfælde indtraf, dels på bryggeriet indtrufne tilfælde angår, har det ikke kunnet oplyses at de angrebne enten selv har været i den nævnte ejendom på Vesterbrogade eller på anden måde har haft samkvem med beboerne i denne.

Af det anførte fremgår det at der straks efter anmeldelsen er skredet ind med stor energi af den stedlige myndighed på dette område, men at det først har kunnet ske på et sent tidspunkt fordi de pågældende praktiserende læger trods den til dem udgåede indtrængende opfordring, har undladt at gøre anmeldelse om de i deres praksis indtrufne stærkt smittende epidemiske sygdomstilfælde enten til distriktslægen eller til Sundhedskommissionens lægekyndige medlem. Der turde derfor, som udtalt i vores første meddelelse, være god anledning for det Kgl. Sundhedskollegium til på grund af de her indtrufne tilfælde alvorlig at indskærpe lægerne at give de stedlige sundhedsautoriteter underretning om epidemiske sygdomstilfælde uopholdelig efter at de er kommet til deres kundskab.

(Nationaltidende, 15. marts1878)

Valby Langgade 7B, opført 1878. "Carlseie" efter Jens Carl Ostenfeldt. Den første beboer var formanden for Hvidovre Sogneråd hvorunder Valby dengang hørte, grosserer og smørhandler Svendsen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ildløs.

Forrige nat omtrent kl. 3 blev der anmeldt ild i ejendommen “Landlyst” i Valby der tidligere i en lang årrække har været ejet af tobaksfabrikant Beck og nu ejes af partikulier D. Th. Gottliebsen. Ilden der fra først af viste sig i dennes soveværelse, forplantede sig efterhånden til den af ham beboede del af beboelseshuset, men den anden del af dette der tilhører en anden mand som nylig efter et ham givet pålæg har måttet opføre en brandgavl, frelstes ved denne. Ejeren forklarede at han var kommet hjem kl. 2 og må have glemt at slukke en petroleumslampe som efter at han var faldet i søvn må være væltet og have bevirket ilden. På grund af forskellige omstændigheder fandt politimesteren eftere sin ankomst til brandstedet anledning til at sætte ejeren under anholdelse.

(Dagens Nyheder, 17. marts 1878)

Tyfusepidemien på Vesterbrogade.

har givet distriktslægen for Københavns Amts søndre lægedistrikt Paulsen i Taastrup anledning til indtrængende at opfordre de praktiserende læger til uopholdelig at gøre anmeldelse enten til ham eller til Sundhedskommissionens lægekyndige medlem, justitsråd Prieme om ethvert forefaldende epidemisk, stærkt smittede sygdomstilfælde. Desværre har de uforsvarlige forhold i den omhandlede, Møller Dame tilhørende ejendom nr 280 på Vesterbrogade haft til følge at en i ejendommen boende mand har mistet sin hustru og sin 18-årige datter mens hans to andre børn ligger syge af tyfus  Stege og i Store Heddinge.

Foranlediget ved vores tidligere meddelelse om dei Valby indtrufne tyfustilfælde har den i Valby boende praktiserende læge O. Købke i “Valby Ugeblad” udtalt at der ikke i de sidste 3 uger der i byen har været noget nyt tilfælde af tyfus, og at der vel spredt omkring i byen forekommer enkelte tilfælde af gastrisk feber, men ikke af nogen alvorlig betydning og ikke i større antal end så ofte ellers, ligesom der heller ikke er den ringeste sandsynlighed for at de to tilfælde af tyfus på “Carlsberg” vil have en videre udbredelse af sygdommen til følge, da patienterne straks blev ført til hospitalet.

(Dags-Telegraphen (København), 27. marts 1878).

Af tidlige aviser i Valby, nævner en liste over Statsbibliotekets samlinger: Valby Ugeblad 1878-1891, 1909-1920. Valby Bladet 1898-1900, 1902. Valby Avis 1900, 1911-1912, 1921-1925

Fru Vest’ Skole i Valby som begyndte sin virksomhed den 1. november 1874 med 5 elever, har nu 62 der er fordelt i 6 afdelinger. Den årlige hovedeksamen afholdes den 28. og 29. maj. Den 1.juni begynder det nye skoleår. De fremsendte efterretninger indledes med en lille vel skrevet afhandling “Hvad er “Skolen”, og hvilken betydning har skolegerningen”. De indeholder tillige en henvendelse til eleverne om ikke oftere at vise de navnlig fra vores private pigeskoler vel bekendte påskønnelser i anledning af bestyrerindens fødselsdag osv. “Flid og god opførsel” - hedder det - “vil glæde såvel os som forældrene langt mere”.

(Dags-Telegraphen (København), 20. maj 1878)

Atter mælkeforfalskning

Efter at politiet havde fået formodning om at den mælk en mælkekusk fra Valby daglig leverede hos en herboende bager, var forfalsket ved en tilsætning af vand, indfandt to betjente af sundhedspolitiet sig en dag hos bageren for at undersøge mælken. Da kusken kort efter indfandt sig hos bageren, blev han beordret til at følge med på stationen, samtidig med at hans mælkebeholdning blev taget i forvaring og ligeledes medbragtes på stationen, hvor undersøgelsen derefter fandt sted. Ved denne viste det sig at mælken, der var i to blikbeholdere på 55 potter hver, kun viste en vægtfylde af 27 grader ved 12 graders varme, således at der altså var iblandet mælken en del vand. Under sagens gang påstod kusken at han ikke havde foretaget forfalskningen, idet mælken efter hans udsagn var i samme tilstand ved undersøgelsen som da han fik den leveret af sin husbond i Valby. Senere fandt han på at gøre gældende at en del af den undersøgte mælk var kærnemælk, hvad han dog havde glemt at sige bageren den nævnt morgen, at han ikke havde afskummet mælk nok med, hvorimod hans beholdning bestod af kærnemælk med 5 potter afskummet mælk i hver 50 potter kærnemælk. Da betjenten bestemt benægtede rigtigheden af denne forklaring, der i øvrigt måtte forekomme enhver højst usandsynlig, valgte kusken i betragtning af omstændighederne at afgøre sagen med en bøde af 20 kr. for ikke at få større ubehageligheder ud af sagen.

(Dags-Telegraphn (København), 9. juni 1878)

Forfalskning af mælk og fløde.

Politiet undersøgte en dag den mælk som karlen Anders Thomsen der tjener hos mejeriforpagter Busch i Valby, bragte til en bager i Vimmelskaftet, og fandt 110 potter afskummet mælk blandet med 20 pct. vand. Karlen forklarede at mælken var som husbonden havde leveret ham den, og husbonden forklarede at han i mangel af tilstrækkelig forråd afskummet mælk havde givet karlen kærnemælk med, med pålæg om at sige bageren hvad vare han fik. Skønt den undersøgende politimand følte sig overbevist om at det var vandblandet skummetmælk han havde forefundet, turde retten ikke forkaste husbondens forklaring og frikendte ham, hvorimod karlen der ikke havde sagt bageren hvad det var for mælk han bragte, idømtes en bøde på 20 kr i den offentlige politirets gårsmøde.

(Morgenbladet (København), 23. juni 1878)

Rubow's Eftf. Amagert. 6; Rubow E Eftf. Vimmelskaftet 37. Det kongelige hofbageri E. Rubows Eftf. blev 1959 overtaget af bagermester Vinther som havde grundlagt Trianon i 1940.

Ernst Frederik eller Friedrich Staggemeier, født 1790 eller 1791 i Kellinghusen i Holsten. Landkadetakademiet 1803. Forlod 1807 København som fænrik ved Marineregimentet. Senere Prins Christians Regiment. 1811 premierløjtnant, 1823 stabskaptajn, 1831 kompagnichef, 1840 major. 1842 ved 1. bataljon. 1844 13. bataljon i Fredericia, 1845 ved 11. bataljon i Aalborg. Gift med Wilhelmine Eleonore Gerlach. Flyttede 1844 til Fredericia, 1845 til Aalborg. I 1863 var han kommandant på Als indtil de flygtende danske tropper ankom. Han flyttede derefter til Ny Bakkehus, hvor han døde 4. januar 1878. Hans søn officeraspirant og stud. jur. Emil Staggemeier (1841-1864) gjorde i 1864 tjeneste ved 11. regiment og døde i Verninge den 12. juni 1864.

Valby Tidende nr. 98, juli-december 1877

Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.

---

møde

---

Efter den halve times forløb optoges forhandlingerne påny, og udvalget afgav nu med P. Holm som ordfører sin erklæring med hensyn til flere valgbreve. Han henstillede til kongressens afgørelsen, om den ville godkende valgbrevene for repræsentanterne for den demokratiske Arbejderforening i Valby og Omegn …. Med hensyn til foreningen i Valby var man i tvivl om hvorvidt man kunne tillade foreningen at lade sig repræsentere med 188 stemmer, skønt den kun betalte kontingent for 25. 

---

Andresen (repræsentant for Valby) henviste til foreningens bestyrelse som den der bedst kunne bevidne at foreningen er berettiget til at være repræsenteret med 118 stemmer. Hendes private mening var at der egentlig er 125 medlemmer i foreningen. 

---

Efter at Holm havde forklaret hovedbestyrelsens handlemåde med hensyn til stemmeafgivningsforholdet, udtalte Andresen (Valby) at når der for Litografisk Forbunds vedkommende var opgivet 36 medlemmer, mens der kun betaltes for 10, og dette ingen videre indsigelse mødte, da så hun deri bevis på, at der ikke tages lige strengt på alle foreninger. Hun anbefalede udvalget for valgbrevene at undersøge hendes foreningsforhold. Efter en oplysning af Thomsen, stilledes et forslag fra den ene repræsentant for Litografisk Forbund om at indtil forbundets medlemsantal nøjere er angivet, stemmer repræsentanterne kun med 5 stemmer hver, alt 10 Vedtaget.

(Social-Demokraten, 3. juli 1877)

Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.

møde

Mandag den 2. juli kl. 9 formiddag.

Idet dirigenten åbnede mødet, oplyste han at han havde modtaget medlemsbogen for den socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn, hvoraf det fremgik at den nævnte forening havde 118 medlemmer. 

Uden diskussion vedtoges det at repræsentantinden Andresen kan angive stemme for 118 medlemmer. 

----

møde

Mandag den 2. juli

Mødet åbnede kl. 3 eftermiddag.

----

Andresen (Valby) ville med henvisning til flere taleres udtalelser i formiddagsmødet have fremhævet at tilliden til Pio i sin tid var fuldt berettiget, fordi han overhovedet nærmest var den der kunne gøre krav på vor tillid. Talerinden mente at den mistillid der senere gjorde sig gældende, var begrundet i misundelse. Hun var ikke tilfreds med bladets holdning i den senere tid. Det lededes efter hendes mening i Venstre-ånd, hvilket hun søgte at bevise ved et par eksempler. Hun udtalte håbet om at der måtte komme mænd til ledelsen af partiet og bladet der ville arbejde i socialdemokratisk retning. 

Dirigenten berigtigede en udtalelse af Andresen der havde sagt at hovedbestyrelsen havde indbudt til at følge J. A. Hansen til graven. Det var, som bekendt, fem private mænd der stillede opfordringen. 

(Social-Demokraten, 4. juli 1877)

Dyrplageri.

Uagtet pranger Peder Hansen af Valby for nogen tid siden var blevet mulkteret fordi han havde brugt en ham tilhørende sort vallak der ikke var skikket til brug, hvorhos det under samme sag var blevet ham pålagt ikke at bruge hesten, blev han dog på Grundlovsdag truffet i Dyrehaven med hesten der var forspændt en vogn med læs. Politiet forbød ham strak at lade hesten trække vognen videre. Hesten blev også fraspændt, men senere overtrådte Peder Hansen det ham givne pålæg, idet han kørte ud af Dyrehaven og her til byen med hesten, der var forspændt den belæssede vogn. Hesten viste sig ved lægeundersøgelsen at være i høj grad mat og kraftesløs. I saddellejet fandtes et gammelt 1 ½ tommer i diameter stort, smertefuldt, af en brandskoprte dækket sår som under brugen stadig irriteredes af seletøjet, og hestens benyttelse med så øjensynlige og smertefulde lidelser måtte derfor betegnes som en høj grad af hensynsløshed mod et husdyr. I Københavns amts nordre birks politiret afgjordes sagen i mindelighed ved at Peder Hansen betalte en mulkt af 10 kr, hvorhos det blev ham forbudt at bruge hesten, før det var tilladt ham af en dyrlæge.

(Social-Demokraten, 6. juli 1877)

Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.

8. møde

Onsdag den 4. juli kl. 3 eftermiddag.

---

Det vedtoges ligeledes at repræsentantinden for Valby regnes til de provinsdelegerede.

---

Resultatet af valget på 3 repræsentanter fra provinserne blev oplæst. Valgt blev: P. C. Johnsen, Tøppervien og Blomqvist. Liljenkrantz havde flere stemmer end Blomqvist, men da Liljenkrantz af repræsentantinden for Valby-foreningen var opgivet at være æresmedlem af denne forening, og det i følge en oplysning fra Hørdum var afgjort at hendes navn ikke fandtes opført i foreningens medlemsbog, og da dette ikke modsagdes af repræsentantinden for Valby demokr. Forening, så kunne Liljenkrantz ikke betragtes som medlem af partiet, og hendes valg blev derfor ugyldig. Denne erklærings afgivelse havde til følge at to af de delegerede fra Aarhus (Thomsen og Sørensen), med det udbrud fra den førstnævnte: “Bruddet er sket!”, rejste sig fra deres pladser, erklærede at de forlod kongressen og forlod salen, fulgt af Liljenkrantz, under larm og mishagsytringer fra tilhørerpladserne.

(Social-Demokraten, 10. juli 1877)

To felttog med faner

så man i går eftermiddag bevæge sig gennem Københavns gader, begge af den slags som man ikke ser til hverdagsbrug. Det ene der bestod af 20-30 børn, alle prydede med røde sløjfer, og hvis forældre hørte til den socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn, udgik fra Holbergsgade og marcherede med 6 faner til Valby Kro hvor den egentlige fest med dans skulle finde sted. Det andet afmarcherede i en styrke af omtrent 120 børn og 10 faner, hvor i blandt den kvindelige fagforenings, fra Store Købmagergade nr. 52, hvor de københavnske fagforeninger har deres sæde, til Lygtevejen hvor de unge “borgere” skulle forlystes med dans og taler. (Dg. Ny.)

Aarhus Stifts-Tidende, 7. august 1877.

Om forholdene på Københavns Vestre Kirkegård.

Hr. Redaktør! Samtidig med at jeg i “Soc.-Dem.” fremdrog de her omhandlede latterlige forhold, indgav jeg en skriftlig forespørgsel i Københavns Magistrats 1. afdeling. Da enhver undersåt har ret til at stille enhver rimelig forespørgsel til sin øvrighed, er det en selvfølge at man også kan forlange svar. Men efter at have løbet tre, fire gange i det nævnte magistratsbureau, fik jeg dog til slutning intet svar, når jeg undtager at jeg blev henvist til en herre som jeg antog for kontorchef. På mit spørgsmål hvad svar han havde at give mig, svarede han at det skulle blive ved det gamle. Jeg tog derfor anledning til at spørge om han indrømmede rigtigheden af de i referatet i “Soc.-Dem.” fremdragne ankeposter. Jeg modtog da på en alt andet end høflig måde den erklæring at mit referat var komplet galt, med tilføjende at jeg havde skrevet et uforskammet brev til Magistraten.

Jeg fastholder imidlertid mit referat som ordret overensstemmende med sandheden,hvor utroligt det end lyder, og dertil kommer at mit brev til Magistraten var stilet i den tilbørlige, høflige form som jeg skylder min øvrighed.

Jeg bad ham om at give sit svar skriftligt, men han indskrænkede sig til med et smil at henvise mig til borgmesteren. Denne anvisning to jeg dog ikke til følge.

L. Nielsen

Prinsensgade 10

Social-Demokraten, 31. august 1877.

Ildløs.

Søndag aften kl. kvart i tolv udbrød der ifølge “D.T.” ild i en stak der stod tæt op til den søndre længe af gårdejer Christen Nielsens ejendom på Valby Mark. Fra det såkaldte Korupske beværtningssted der ligger lige over for brandstedet, kom der straks så kraftig hjælp at det, omend med megen anstrengelse, lykkedes at begrænse ilden til den brændende stak, men næppe et kvarter efter denne ilds udbrud slog flammerne op fra en stak ud for proprietær Ostenfelds ejendom “Bjerregaard” og forplantede sig til to andre stakke. Ligeledes der lykkedes det at holde ilden borte fra selve bygningerne, hvorimod en tæt ved stakkene stående tærskemaskine til dels blev ødelagt. Imellem de to ejendomme er der en afstand af ca. 1.200 fod og alt tyder på at i alt fald ilden på det sidstnævnte sted var påsat.

Social-Demokraten, 20.september 1877.

Til efterligning.

Da ejerne af kommunejordene i Københavns Amt havde erhvervet jagtrettighed på deres jorder, og følgelig de hidtil ansatte kongelige jagtbetjentes funktion var ophørt der, opstod der en krybskyttemani hos mange i København og omegn, som havde til følge at navnlig den op til staden grænsende Hvidovre kommunes jorder blev en vild tumleplads især for søndagsjægerne. Markfred og jagtlov var det umuligt at overholde der, og der var endog ofte fare for markarbejderne og kreaturerne. For dette jagtuvæsen måtte der sættes en grænse, og jordejerne i Valby blev da enige om at bortforpagte jagtrettigheden på de dem tilhørende jorde med forbehold af at de havde ret til personlig at jage på deres egne jorder under iagttagelse af jagtlovens bestemmelser. Samtidig blev jordejerne enige om at hvad der modtages i jagtleje, mulkter osv. skulle tilfalde Valby Asyl. Denne anvendelse af de indkomne penge fortjener at blive bekendt, da det er en stor årlig indtægt for asylet. Jordejerne ville næppe have kunnet give beløbet en smukkere anvendelse og deres stadsfæller et bedre eksempel på humanitet. (Natd.)

Kjøge Avis, 28. september 1877.

Ildløs.

Natten mellem søndag og mandag kl. 1 udbrød der ild i en gårdejer Jens Olsens enke i Valby tilhørende stakke have. Skønt vinden bar på den knap 20 skridt derfra liggende stråtækte gård, lykkedes det dog at indskrænke branden til 3 stakke. Ilden antages at være påsat, og en mistænkelig person er anholdt. Det er det tredje tilfælde af stakkebrand som i efteråret er indtruffet i Valby.

(Dagbladet (København), 16. oktober 1877).

Ufrivillig lovovertrædelse.

I disse dage har en i Valby boende handelsmand gjort sig skyldig i en ejendommelig og tvivlsom aldeles ufrivillig overtrædelse af den bestående lovgivning om snive. Den nærmere sammenhæng er, efter hvad vi har erfaret, følgende: For omtrent 4 måneder siden blev en for snive mistænkt hest der tilhørte en gårdejer i Københavns Amt, efter foranstaltning f det offentlige dræbt,og ved den derefter foretagne obduktionsforretning viste det sig også at hesten havde lidt af snive. Da det ved den derefter af politiet foretagne undersøgelse blev oplyst at hesten blandt andet havde været opstaldet i en gæstgivergård på Vestergade, blev en stor mængde besætninger af hvilke der på det omhandlede tidspunkt havde været opstaldet heste i gæstgivergården, i henhold til den bestående lovgivning ligeledes sat under tilsyn af det offentligt. Et tilsyn der i henhold til dyrlægeinstruksen skal vare mindst ½ år, blandt andet har til følge at de pågældende heste i dette tidsrum ikke må komme på anden mands grund eller på alfarvej. En af dem der ramtes af lovens bestemmelser i så henseende, var en i Valby boende handelsmand som ejede en hest der på den nævnte tid en gang havde været i gæstgivergården, men uden at det i øvrigt var oplyst at den havde været sammen med den dræbte hest. Handelsmanden havde en eller to dage før dekretet for hans vedkommende blev afsagt, af en gårdejer i Hvidovre lånt en gammel hest for ved hjælp af den at foretage noget pløjning, og da øvrigheden således fandt de to heste i hans stald, blev begge disse sat under tilsyn. Den lånte hest var som sagt gammel, og da den i foder kunne komme til at koste mere end den var værd, søgte handelsmanden flere gange forgæves om at blive den kvit, idet den eneste betingelse hvorpå han kunne levere den tilbage til ejermanden, var den at denne måtte finde sig i at hans besætning også blev sat under offentligt tilsyn. Efter 3 til 4 måneders forløb blev pinen imidlertid handelsmanden for hård, og da han på ny forgæves hos de veterinære myndigheder havde søgt at få forbuddet hævet, foretrak han at betale gårdejeren hestens værdi, og da hesten derefter blev hans ejendom, anså han sig for at være i sin gode ret til at slå den ihjel. Men ikke alene gjorde han dette uden at tilkalde den pågældende dyrlæge, men han solgte tillige den dræbte hests kød til pølseslagtere her i byen, hvorved han naturligvis - men utvivlsomt mod sin vilje - på den groveste måde har tilsidesat lovgivningens bestemmelser.

(Dags-Telegraphen (København), 1. december 1877)

Valby Langgade 5 "Bakkedal" står noteret for at være opført i 1877. Også blandt de først opførte villaer i Carlsbergkvarteret. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kort fra 1879 som viser området øst for Valby, hvor Carlsbergkvarteret er ved at blive bebygget langs Bjerregaardsvej.

Valby Tidende nr. 97, januar-juni 1877

Den Socialdemokratiske Forening

for Valby og Omegn holdt den 17. december en selskabelig sammenkomst med juletræ og børnebal i H.Madsens lokale i Valby. Formanden, B. Olsen, bød forsamlingen velkommen og gav ordet til borgerinde Olsen der udtalte sin glæde over at der var så mange børn til stede. Det var jo i særdeleshed dem der skulle høste nytten af hvad de voksne nu arbejdede for og havde lagt grundstenen til. Hun anmodede de voksne om ikke at lægge hindringer i vejen for børnenes fornøjelse. Borger Jørgensen bad de tilstedeværende om at opdrage deres børn i den socialistiske lære. Han håbede at denne lære dag for dag måtte udbredes mere. Efter at endnu en borger havde haft ordet og adskillige af de allerede nævnte på ny havde udtalt sig, gik man over til den muntre del af festen. På juletræet var der en genstand til hver af børnene hvoraf der var over 60 til stede. Såvel disse som de voksne morede sig på det bedste. Dansen varede ved til den lyse morgen.

(Social-Demokraten, 3. januar 1877).

Hvidovre Sogn.

Af de på Valby Fattighus til offentligt gennemsyn fremlagte skattelister fremgår det at sognets samlede indtægt for året 1877 er beregnet til ca. 43.500 kr., heri indbefattet kassebeholdningen fra 1876: 7.000 kr.; på sognets hartkorn og på formue og lejlighed er der lignet 34.400 kr., hvoraf Valby svarer 19.600 kr. og byerne Hvidovre, Vigerslev og Kongens Enghave tilsammen 15.700 kr. Af Valby skattebeløb udreder gårdene de 6.000 kr., mens den øvrige del af beløbet udredes af husejerne, næringsdrivende og lejere med 13.600 kr. Som sognets største skatteydere er opført brygger kaptajn Jacobsen 4.652 kr. og brygger Jacobsen jun. med 1.000 kr. Af udgifterne for året 1877 er de vigtigste: Til fattigvæsenet 12.600 kr., til skolevæsenet 6.100 kr., tilskud til amtsrepartitionsfondet 3.200 kr. Ved årets ende ventes der en kassebeholdning af 7.000 kr. I forbindelse med det her meddelte kan det bemærkes at sognerådet har vedtaget og til dels forøget for det nye år de lærerne ved sognets skoler tidligere tilståede midlertidige lønningstillæg, og at forplejningen på sognets fattighus er blevet en del forbedret fra vinterens begyndelse.

(Dags-Telegraphen, 6. januar 1877).

Bjerregårdvej 2 er opført 1877 som en af de første villaer i Carlsbergkvarteret og fremstår nogenlunde som dengang, bortset fra havestuen og mindre ændringer. Oprindelig kaldet "Bjerrebo", men da grev C. J. C. Holstein købte det, opkaldte han det efter sin hustru Sophie. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Lykønskning

til borger Rasmus Hendriksen, boende i Valby, på hans fødselsdag den 10. januar 1877. Flere røde i Valby.

(Social-Demokraten, 10. januar 1877).

Den Socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn

afholder offentligt møde hos borger Johansen i Annekssognet i Valby onsdag den 10. januar, aften kl. 8.

Borgerinde Andresen holder foredrag.

Fri adgang for medlemmer; adgangskort a 10 ører for ikke-medlemmer fås ved indgangen; kort og love udleveres og nye medlemmer indtegnes.

Bestyrelsen

(Social-Demokraten, 10. januar 1877).

Et stykke nutidsmystik.

Kort før jul var det ikke hyggeligt ved nattetid på de mørke veje omkring ved Søndermarken idet et langt dameklædt spøgelse ikke sjældent satte skræk i blodet på de vejfarende ved sin ejendommelige svævende gang og lette spring over grøfter og stubbe. Undertiden gik spøgelset lige hen imod de vandrende, bøjede sig ned imod dem og betragtede dem med et stift og gennemtrængende blik. Når det således havde betragtet sine ofre i et halvt eller helt minut, sprang det gerne til side og forsvandt bag et træ eller inde på en af de tilgrænsende marker. To håndfaste karle der jævnlig passerede en af vejene ved Søndermarken, og havde hørt tale om det frygtelige spøgelse, bevæbnede sig en mørk aften med et par forsvarlige stokke og begav sig derefter trøstig på den farlige vandring. Da de havde gået en lille stund, kom den ventede genstand springende over grøften og satte hen på dem, Men da karlene to på at bearbejde uhyrets ryg med stokkene, gav dette sig gudsjammerligt til at skrige, og hemmeligheden blev da opklaret. Spøgelset var en ung “pæn” mand der morede sig med at på gå stylter i damedragt ffor at forskrække de vejfarende. Nu er han helbredt. (S. B.)

(Vestjylland eller Herning Folkeblad, 10 januar 1877)

Industriforeningens forevisning

---

Som en sindrig lille indretning kan nævnes de fra “Kjøbenhavns Lervarefabrik” i Valby ved Fritz Hoffmann udstillede stedsevarende ildtændere, der består af lerstykker som ligger i en skål med petroleum. Leret indsuger da petroleum og afgiver atter denne ved antændelsen i kakkelovnen, hvorpå det påny kan gennemgå den samme proces.

---

(Dags-Telegraphen (København), 20. januar 1877. Uddrag fra en længere gennemgang af udstillede genstande).

Industriforeningen

---

Et fra Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby ved Fritz Hoffmann udstillet ildtænderetui bestod af en leræske med en del lerkugler som efter at være mættede med petroleum skulle lægges i kakkelovnen; såvel dette som et af S. Pedersen udstillet svovlstikkeetui der kun tillader en svovlstik ad gangen at komme frem, synes at være ganske praktisk.

---

(Dagens Nyheder, 21. januar 1877. Uddrag).

Tyv

Sidste forår blev den 70-årige Jens Peter Vestergaard der bl.a. 6 gange har været idømt i straffeanstalter, løsladt fra tugthuset efter der at have udstået en 5-årig straf for begået tyveri. I juni måned blev han indlagt i Frederiksberg Fattighus hvorfra han en søndag sidst i august efter erhvervet udgangstilladelse udeblev. I de følgende dage blev der anmeldt tyveri fra en ejendom på Gammel Kongevej, fra en ejendom i villapartiet og fra en ejendom i Rahbeks Alle. Efter at Vestergaard derpå var blevet anholdt, tilstod han straks at have forøvet de nævnte tyverier, hvorhos han endvidere vedgik at have gjort sig skyldig i et natligt indbrud i en ejendom i Valby hvor han stjal 21 sølvskeer og en merskumspibe, hvilke genstande han straks den følgende morgen fik pantsat. For de af ham begåede tyverier blev han ved Københavns Amts søndre birks ekstraret idømt tugthusarbejde i 10 år.

(Aarhus Stifts-Tidende, 4. februar 1877)

Forsikringssvig.

Under en ved Københavns Amts søndre birks ekstraret mod en i Valby boende høkerske for forsikringssvig anlagt sag var det oplyst at hun efter at der den 2. august forrige år var overgået et hende tilhørende hus i Valby en ildebrand, ved hvilken en del af hendes indbo og varer der var forsikrede for i alt 2.800 kr. i brandforsikringsselskabet “Danmark”, var blevet ødelagt eller beskadiget, fattede den tanke at opgive sit tab større end det i virkeligheden havde været for således at tilvende sig en større brandskadeerstatning end den der tilkom hende, og da hun den 7. f. m. skulle opgive sit tab for brandforsikringsselskabets agent, blev der derpå efter hendes opgivelse forfattet en vidtløftig, specificeret fortegnelse som hun underskrev, og efter hvilken hun under en stor mængde forskellige poster angav at hun under branden havde haft indbo og varer for i alt 3.240 kr., og at hendes tab ved branden var 2.257 kr. Da direktionen for “Danmark” fattede tvivl om fortegnelsens rigtighed, lod den sin agent på ny konferere med hende, der imidlertid fastholdt den oprindelige fortegnelse. Denne forklaring vedblev hun under den af direktionen foranledigede kriminelle undersøgelse, og først efter at hun var blevet belagt med arrest, tilstod hun at fortegnelsen var urigtig og at hendes tab var langt ringere, hvorhos hun under forhørene efter at have gennemgået de enkelte poster angav de forsikrede ejendele som hun inden branden havde været i besiddelse af, til en værdi af 2.400 til 2.500 kr. og sit samlede tab ved branden til 466 kr. 12 ører. Forsåvidt hun således efter sin egen forklaring på den tid branden fandt sted, kun har haft ejendele for 2.400 til 2.500 kr. mens hendes ejendele var forsikrede for 2.800 kr., forklarede hun at hun oftere navnlig om efteråret, plejede at have større varebeholdninger end hun havde da branden fandt sted, og da der ikke var grund til at forkaste denne forklaring, kunne der ikke pålægges hende noget ansvar for at have tegnet for høj assurance. Derimod blev hun for at have opgivet sit ved branden lidte tab langt større end det i virkeligheden var, idømt en straf af 4 gange 5 dages fængsel på vand og brød.

(Folkets Avis - København, 16. februar 1877).

Kvalt af kulilte.

Da døren til en af lemmestuerne på Valby Fattighus mandag morgen blev åbnet, fandtes de to gamle fruentimmer der boede der, ifølge “Dgt” liggende livløse i sengen, og da det viste sig at døren til kakkelovnen stod åben, var der ingen tvivl om at der forelå en kulilteforgiftning. De livløse gamle blev straks kørt til Frederiksberg Hospital hvor der blev foretaget blodoverførelse på den ene som derefter syntes at give noget håb om bedring, mens den anden ved ankomsten var døden så nær at intet sådant oplivningsforsøg kunne foretages.

(Middelfart Avis, 21. februar 1877)

Til Harald Brix

på hans fødselsdag den 25. februar 1877.

Man førte dig bag fængslets gitter ind,

Fordi du talte proletarens sag,

De mener at svække dit frihedssind,

Dy syge ven, hold ud til den dag

At vi er kommet så vidt,

Så vi viser dem gengæld, for hvad du har lidt.

Fra den Social-Demokratiske Forening for Valby og Omegn.

(Social-Demokraten, 25. februar 1877).

En dansk hundehvalp

ca. 3 fod høj, gul med lidt kløftet snude er bortløbet. Den bedes imod en god dusør afleveret til dr. Købke i Valby.

(Dags-Telegraphen (København), 28 februar 1877).

Hvidovre Sogneråd.

Har i indeværende år holdt to møder, den 4. januar og den 22. februar. Det har valgt fhv. rådmand Bülow til formand og gårdejer L. Jensen til næstformand, hvorhos den sidstnævntes bemyndiges til at indkassere og kvittere for sogneskatterne. Det overdrages rådets medlemmer Rasmussen, Jensen og Nielsen at varetage det fornødne i anledning af et andragende fra en del beboere af Valby om en udvidelse af hovedgaden ud for slagtermester Reiman og at besørge et bedre hegn om Valby Fattighus. Den sognet tilhørende toft øst for Valby nye skole er blevet udlejet til en i nærheden boende gårdejer får en årlig afgift af 52 kr.

(Dags-Telegraphen (København), 3. marts 1877).

Viktualiehandelen

(Vesterbrogade 100)

anbefaler sig til de ærede beboere på Vesterbro og Valby med alt til høkerhandel henhørende. Fersk og saltet flæsk 54 øre pr. pund, nyrøgede skinker og røget flæsk 62 øre, prima svinefedt af egen afsmeltning 80 øre pd., samt flere sorter ost. 8 graders brændevin 50 øre potten.

(Social-Demokraten, 10 marts 1877)

(ejendommen eksisterer stadig, 1871)

Det Hoff’ske maltøl

Efter at min hustru i løbet af 7 år forskellige gange har benyttet den Hoff’ske maltekstrakt, således drak hun under sin eksamenslæsning i 1868 i 3 forskellige gange hver gang 12 flasker og følte sig hver gang i høj grad hjulpet, idet appetitten kom igen, søvnen blev rolig og styrkende og tanken klar, ligesom hun også senere under stærke nervøse lidelser i to forskellige gange har fundet sig hjulpet ved brugen af maltekstrakten, mens hun da det Hoff’ske maltøl syntes hende for dyrt, gentagne gange har brugt selv 3 gange så store kvantiteter af indenlandske fabrikater uden mindste virkning, har hun og jeg en overordentlig tillid til dette udmærkede lægemiddel.

Atter nu har min hustru fået et tilbagefald og ligget syg i lang til uden at noget andet lægemiddel hjælper, og derfor har vi besluttet igen at benytte det eneste lægemiddel vi begge har tillid til, nemlig det Hoff’ske maltøl (bestilling).

Valby pr. København, den 21. november 1875.

West.

Lærer og drænmester

Joh. Hoffs Maltekstrakt, depot: Gråbrødretorv 8 i stuen.

(Dagen Nyheder, 29. marts 1877).

(Hoffs maltekstrakt blev genstand for en artikel i tidsskriftet Tilskueren, marts 1884. Af artiklens konklusioner er bl.a.: Hoff’s maltekstrakt var en undergæret øl, hvori der var kommet bukkeblad, korbendikt, tørstetræbark samt små mængder sukkerkulør, koriander, kardemomme, kanel, anis og potaske. Angiveligt skulle det virke mod lungesvindsot og lignende sygdomme. Det var naturligvis pure opspind)

Taksigelse

Da Komiteen for Uddelingen af Brød til Trængende i Valby har afsluttet sin virksomhed, undlader den ikke at bringe sin tak til de ærede bidragydende for det indkomne beløb af 376 kr. 66 øre, hvorved den har kunnet uddele 807 brød til 38 familier. Regnskabet vil ligge til eftersyn i Valby Skole i 8 dage, fra den 23. april.

Valby den 21. april 1877.

Komiteen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 23. april 1877).

Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby.

Kontoret i Axelhus nr. 14 er fra idag flyttet til fabrikken i Valby, hvortil de ærede ordrer bedes indsendte. Fabrikken anbefale sine gode, billige varer. Prisnota udleveres og tilsendes udenbys efter forlangende. Reel behandling vil altid blive formålet for mine bestræbelser.

Valby, den 24. april 1877

Engel.

(Dags-Telegraphen (København(, 25. april 1877).

Skoleprogram

Fru wests skole i Valby tæller for tiden 58 elever, fordelt i 1 drengeklasse og 3 pigeklasser. Den årlige eksamen afholdes den 28. og 30. april, og det nye skoleår begynder der den 1. maj.

(Folkets Avis, 27. april 1877).

Skolelærerbeskikkelser.

Skoledirektionen for Smørum Sokkelunds Herreders Provsti har … under 28de maj  d. å. (beskikket) frøken A. Brøndum til lærerinde ved Valby Skole i Hvidovre Sogn.

(Dagbladet (København), 11. juni 1877)

Lærerinde ved Vestervig Pigeskole, frøken Agnes Brøndum er efter forlydende blevet beskikket til første lærerinde ved en nyoprettet pigeskole i Valby ved København.

(Aalborg Stiftstidende og Adresseavis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 18. juni 1877)

En gammel hest.

En ved Valby boende gårdejer lod i forgårs slagte en ham tilhørende hest som var 37 år gammel, og som har deltaget i krigen i 1848-50 (Afpst.)

(Kjøge Avis, 20. juni 1877)

Afvist retssag.

En tømrersvend fra Valby påstod under en ved Københavns Amts nordre birks ordinære ret anlagt sag en snedkermester i Gentofte dømt til betaling af 13 kr., som rest på skyldig arbejdsløn med renter og omkostninger. Indstævnte påstod principielt sagen afvist og subsidiært sig frifundet. Da det af citantens egen erklæring fremgik at han havde arbejdet som svend hos indstævnte og at hans formentlige tilgodehavende hidrørte fra hans forhold i denne egenskab hos indstævnte og da indstævnte straks efter den første udsættelse havde nedlagt afvisningspåstand, ville denne ved rettens dom være at tage til følge, idet sagen i henhold til næringslovens af 29. december 1857 § 84 nr. 3 ville være at behandle politiretvis. Sagens realitet ville således ikke være at pådømme ved den ordinære ret. I kost og tæring pålagdes det citanten at betale indstævnte 5 kroner.

(Dagens Nyheder, 21. juni 1877)

… der er set en ildkugle den 30. fra Valby ved København.

(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis, 28. juni 1877)

I Berlingske Tidende annonceredes i juni 1877 med nye forbedrede landbrugsmaskiner. Samtidig med at landbruget var på vej ud i Valby:

McCormicks forbedrede høstmaskine.

McCormicks forbedrede slå- og mejetærsker

McCormicks forbedrede slåmaskine.