Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.
---
møde
---
Efter den halve times forløb optoges forhandlingerne påny, og udvalget afgav nu med P. Holm som ordfører sin erklæring med hensyn til flere valgbreve. Han henstillede til kongressens afgørelsen, om den ville godkende valgbrevene for repræsentanterne for den demokratiske Arbejderforening i Valby og Omegn …. Med hensyn til foreningen i Valby var man i tvivl om hvorvidt man kunne tillade foreningen at lade sig repræsentere med 188 stemmer, skønt den kun betalte kontingent for 25.
---
Andresen (repræsentant for Valby) henviste til foreningens bestyrelse som den der bedst kunne bevidne at foreningen er berettiget til at være repræsenteret med 118 stemmer. Hendes private mening var at der egentlig er 125 medlemmer i foreningen.
---
Efter at Holm havde forklaret hovedbestyrelsens handlemåde med hensyn til stemmeafgivningsforholdet, udtalte Andresen (Valby) at når der for Litografisk Forbunds vedkommende var opgivet 36 medlemmer, mens der kun betaltes for 10, og dette ingen videre indsigelse mødte, da så hun deri bevis på, at der ikke tages lige strengt på alle foreninger. Hun anbefalede udvalget for valgbrevene at undersøge hendes foreningsforhold. Efter en oplysning af Thomsen, stilledes et forslag fra den ene repræsentant for Litografisk Forbund om at indtil forbundets medlemsantal nøjere er angivet, stemmer repræsentanterne kun med 5 stemmer hver, alt 10 Vedtaget.
(Social-Demokraten, 3. juli 1877)
Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.
møde
Mandag den 2. juli kl. 9 formiddag.
Idet dirigenten åbnede mødet, oplyste han at han havde modtaget medlemsbogen for den socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn, hvoraf det fremgik at den nævnte forening havde 118 medlemmer.
Uden diskussion vedtoges det at repræsentantinden Andresen kan angive stemme for 118 medlemmer.
----
møde
Mandag den 2. juli
Mødet åbnede kl. 3 eftermiddag.
----
Andresen (Valby) ville med henvisning til flere taleres udtalelser i formiddagsmødet have fremhævet at tilliden til Pio i sin tid var fuldt berettiget, fordi han overhovedet nærmest var den der kunne gøre krav på vor tillid. Talerinden mente at den mistillid der senere gjorde sig gældende, var begrundet i misundelse. Hun var ikke tilfreds med bladets holdning i den senere tid. Det lededes efter hendes mening i Venstre-ånd, hvilket hun søgte at bevise ved et par eksempler. Hun udtalte håbet om at der måtte komme mænd til ledelsen af partiet og bladet der ville arbejde i socialdemokratisk retning.
Dirigenten berigtigede en udtalelse af Andresen der havde sagt at hovedbestyrelsen havde indbudt til at følge J. A. Hansen til graven. Det var, som bekendt, fem private mænd der stillede opfordringen.
(Social-Demokraten, 4. juli 1877)
Dyrplageri.
Uagtet pranger Peder Hansen af Valby for nogen tid siden var blevet mulkteret fordi han havde brugt en ham tilhørende sort vallak der ikke var skikket til brug, hvorhos det under samme sag var blevet ham pålagt ikke at bruge hesten, blev han dog på Grundlovsdag truffet i Dyrehaven med hesten der var forspændt en vogn med læs. Politiet forbød ham strak at lade hesten trække vognen videre. Hesten blev også fraspændt, men senere overtrådte Peder Hansen det ham givne pålæg, idet han kørte ud af Dyrehaven og her til byen med hesten, der var forspændt den belæssede vogn. Hesten viste sig ved lægeundersøgelsen at være i høj grad mat og kraftesløs. I saddellejet fandtes et gammelt 1 ½ tommer i diameter stort, smertefuldt, af en brandskoprte dækket sår som under brugen stadig irriteredes af seletøjet, og hestens benyttelse med så øjensynlige og smertefulde lidelser måtte derfor betegnes som en høj grad af hensynsløshed mod et husdyr. I Københavns amts nordre birks politiret afgjordes sagen i mindelighed ved at Peder Hansen betalte en mulkt af 10 kr, hvorhos det blev ham forbudt at bruge hesten, før det var tilladt ham af en dyrlæge.
(Social-Demokraten, 6. juli 1877)
Den 2. danske almindelige Arbejderkongres.
8. møde
Onsdag den 4. juli kl. 3 eftermiddag.
---
Det vedtoges ligeledes at repræsentantinden for Valby regnes til de provinsdelegerede.
---
Resultatet af valget på 3 repræsentanter fra provinserne blev oplæst. Valgt blev: P. C. Johnsen, Tøppervien og Blomqvist. Liljenkrantz havde flere stemmer end Blomqvist, men da Liljenkrantz af repræsentantinden for Valby-foreningen var opgivet at være æresmedlem af denne forening, og det i følge en oplysning fra Hørdum var afgjort at hendes navn ikke fandtes opført i foreningens medlemsbog, og da dette ikke modsagdes af repræsentantinden for Valby demokr. Forening, så kunne Liljenkrantz ikke betragtes som medlem af partiet, og hendes valg blev derfor ugyldig. Denne erklærings afgivelse havde til følge at to af de delegerede fra Aarhus (Thomsen og Sørensen), med det udbrud fra den førstnævnte: “Bruddet er sket!”, rejste sig fra deres pladser, erklærede at de forlod kongressen og forlod salen, fulgt af Liljenkrantz, under larm og mishagsytringer fra tilhørerpladserne.
(Social-Demokraten, 10. juli 1877)
To felttog med faner
så man i går eftermiddag bevæge sig gennem Københavns gader, begge af den slags som man ikke ser til hverdagsbrug. Det ene der bestod af 20-30 børn, alle prydede med røde sløjfer, og hvis forældre hørte til den socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn, udgik fra Holbergsgade og marcherede med 6 faner til Valby Kro hvor den egentlige fest med dans skulle finde sted. Det andet afmarcherede i en styrke af omtrent 120 børn og 10 faner, hvor i blandt den kvindelige fagforenings, fra Store Købmagergade nr. 52, hvor de københavnske fagforeninger har deres sæde, til Lygtevejen hvor de unge “borgere” skulle forlystes med dans og taler. (Dg. Ny.)
Aarhus Stifts-Tidende, 7. august 1877.
Om forholdene på Københavns Vestre Kirkegård.
Hr. Redaktør! Samtidig med at jeg i “Soc.-Dem.” fremdrog de her omhandlede latterlige forhold, indgav jeg en skriftlig forespørgsel i Københavns Magistrats 1. afdeling. Da enhver undersåt har ret til at stille enhver rimelig forespørgsel til sin øvrighed, er det en selvfølge at man også kan forlange svar. Men efter at have løbet tre, fire gange i det nævnte magistratsbureau, fik jeg dog til slutning intet svar, når jeg undtager at jeg blev henvist til en herre som jeg antog for kontorchef. På mit spørgsmål hvad svar han havde at give mig, svarede han at det skulle blive ved det gamle. Jeg tog derfor anledning til at spørge om han indrømmede rigtigheden af de i referatet i “Soc.-Dem.” fremdragne ankeposter. Jeg modtog da på en alt andet end høflig måde den erklæring at mit referat var komplet galt, med tilføjende at jeg havde skrevet et uforskammet brev til Magistraten.
Jeg fastholder imidlertid mit referat som ordret overensstemmende med sandheden,hvor utroligt det end lyder, og dertil kommer at mit brev til Magistraten var stilet i den tilbørlige, høflige form som jeg skylder min øvrighed.
Jeg bad ham om at give sit svar skriftligt, men han indskrænkede sig til med et smil at henvise mig til borgmesteren. Denne anvisning to jeg dog ikke til følge.
L. Nielsen
Prinsensgade 10
Social-Demokraten, 31. august 1877.
Ildløs.
Søndag aften kl. kvart i tolv udbrød der ifølge “D.T.” ild i en stak der stod tæt op til den søndre længe af gårdejer Christen Nielsens ejendom på Valby Mark. Fra det såkaldte Korupske beværtningssted der ligger lige over for brandstedet, kom der straks så kraftig hjælp at det, omend med megen anstrengelse, lykkedes at begrænse ilden til den brændende stak, men næppe et kvarter efter denne ilds udbrud slog flammerne op fra en stak ud for proprietær Ostenfelds ejendom “Bjerregaard” og forplantede sig til to andre stakke. Ligeledes der lykkedes det at holde ilden borte fra selve bygningerne, hvorimod en tæt ved stakkene stående tærskemaskine til dels blev ødelagt. Imellem de to ejendomme er der en afstand af ca. 1.200 fod og alt tyder på at i alt fald ilden på det sidstnævnte sted var påsat.
Social-Demokraten, 20.september 1877.
Til efterligning.
Da ejerne af kommunejordene i Københavns Amt havde erhvervet jagtrettighed på deres jorder, og følgelig de hidtil ansatte kongelige jagtbetjentes funktion var ophørt der, opstod der en krybskyttemani hos mange i København og omegn, som havde til følge at navnlig den op til staden grænsende Hvidovre kommunes jorder blev en vild tumleplads især for søndagsjægerne. Markfred og jagtlov var det umuligt at overholde der, og der var endog ofte fare for markarbejderne og kreaturerne. For dette jagtuvæsen måtte der sættes en grænse, og jordejerne i Valby blev da enige om at bortforpagte jagtrettigheden på de dem tilhørende jorde med forbehold af at de havde ret til personlig at jage på deres egne jorder under iagttagelse af jagtlovens bestemmelser. Samtidig blev jordejerne enige om at hvad der modtages i jagtleje, mulkter osv. skulle tilfalde Valby Asyl. Denne anvendelse af de indkomne penge fortjener at blive bekendt, da det er en stor årlig indtægt for asylet. Jordejerne ville næppe have kunnet give beløbet en smukkere anvendelse og deres stadsfæller et bedre eksempel på humanitet. (Natd.)
Kjøge Avis, 28. september 1877.
Ildløs.
Natten mellem søndag og mandag kl. 1 udbrød der ild i en gårdejer Jens Olsens enke i Valby tilhørende stakke have. Skønt vinden bar på den knap 20 skridt derfra liggende stråtækte gård, lykkedes det dog at indskrænke branden til 3 stakke. Ilden antages at være påsat, og en mistænkelig person er anholdt. Det er det tredje tilfælde af stakkebrand som i efteråret er indtruffet i Valby.
(Dagbladet (København), 16. oktober 1877).
Ufrivillig lovovertrædelse.
I disse dage har en i Valby boende handelsmand gjort sig skyldig i en ejendommelig og tvivlsom aldeles ufrivillig overtrædelse af den bestående lovgivning om snive. Den nærmere sammenhæng er, efter hvad vi har erfaret, følgende: For omtrent 4 måneder siden blev en for snive mistænkt hest der tilhørte en gårdejer i Københavns Amt, efter foranstaltning f det offentlige dræbt,og ved den derefter foretagne obduktionsforretning viste det sig også at hesten havde lidt af snive. Da det ved den derefter af politiet foretagne undersøgelse blev oplyst at hesten blandt andet havde været opstaldet i en gæstgivergård på Vestergade, blev en stor mængde besætninger af hvilke der på det omhandlede tidspunkt havde været opstaldet heste i gæstgivergården, i henhold til den bestående lovgivning ligeledes sat under tilsyn af det offentligt. Et tilsyn der i henhold til dyrlægeinstruksen skal vare mindst ½ år, blandt andet har til følge at de pågældende heste i dette tidsrum ikke må komme på anden mands grund eller på alfarvej. En af dem der ramtes af lovens bestemmelser i så henseende, var en i Valby boende handelsmand som ejede en hest der på den nævnte tid en gang havde været i gæstgivergården, men uden at det i øvrigt var oplyst at den havde været sammen med den dræbte hest. Handelsmanden havde en eller to dage før dekretet for hans vedkommende blev afsagt, af en gårdejer i Hvidovre lånt en gammel hest for ved hjælp af den at foretage noget pløjning, og da øvrigheden således fandt de to heste i hans stald, blev begge disse sat under tilsyn. Den lånte hest var som sagt gammel, og da den i foder kunne komme til at koste mere end den var værd, søgte handelsmanden flere gange forgæves om at blive den kvit, idet den eneste betingelse hvorpå han kunne levere den tilbage til ejermanden, var den at denne måtte finde sig i at hans besætning også blev sat under offentligt tilsyn. Efter 3 til 4 måneders forløb blev pinen imidlertid handelsmanden for hård, og da han på ny forgæves hos de veterinære myndigheder havde søgt at få forbuddet hævet, foretrak han at betale gårdejeren hestens værdi, og da hesten derefter blev hans ejendom, anså han sig for at være i sin gode ret til at slå den ihjel. Men ikke alene gjorde han dette uden at tilkalde den pågældende dyrlæge, men han solgte tillige den dræbte hests kød til pølseslagtere her i byen, hvorved han naturligvis - men utvivlsomt mod sin vilje - på den groveste måde har tilsidesat lovgivningens bestemmelser.
(Dags-Telegraphen (København), 1. december 1877)
Valby Langgade 5 "Bakkedal" står noteret for at være opført i 1877. Også blandt de først opførte villaer i Carlsbergkvarteret. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar