Valby Tidende nr. 157, november-december 1899

Erkendtlighedsgave.

Postmesterinde frøken Korup der nogle og tyve år har bestyret postkontoret i Valby, fratrådte i følge Berlingske Tidende i går, den 1. november, dette embede. Som et synligt bevis på agtelse og anerkendelse fra beboernes side overrakte en deputation i lørdags på Valby Postkontor frøken Korup et stålstik forestillende et landskabsparti indfattet i en dertil svarende smagfuld ramme.

Kjøge Avis 2. november 1899.

Valby-Hvidovre sogneråd.

Mødet i onsdags.

---

Arbejdernes Byggeforening i Valby ansøgte sognerådet om allerede nu at lade opsætte lygter på Remissevej. hvor foreningen skal bygge en del huse, og androg desuden om et tilskud til udgifterne ved kloakanlæggene som foreningen selv bekostet. Man vedtog at svare, at sognets økonomiske statue ikke tillod at give noget tilskud. Lygterne skulle blive opsat efterhånden som vejen blev bebygget.

Valby “Adam" anmodede i en skrivelse om at komme i betragtning ved leverancer til sognet. Formanden, Kühle, udtalte spøgende, at da det var udenfor al tvivl, at Adam også havde sin del i Valbys opkomst, foreslog han, at Adam fik lov til at konkurrere med. Dette vedtoges.

Ny bro over jernbanen. Flere grundejere ved den gamle jernbanevold androg om tilladelse til at etablere en forbindelse mellem Jernbanevej og jernbanevolden ved at lade anlægge en gangbro over jernbaneterrænet. Udgiften ville de selv udrede, men henstillede til rådet at overtage vedligeholdelsen af broen og optage den som offentlig passage.

Man vedtog at give tilladelsen på forskellige betingelser, bl. a. den, at broen og vejen skal lægges som en lige forlængelse af Trekroners Vej. og at Vejudvalget skal have tilsyn med anlægget.

Med hensyn til overtagelsen og vedligeholdelsen besluttedes intet.

Haandværkerforeningen kontra Diskussionsklubben. I forrige møde havde man behandlet et andragende fra Valby Diskussionsklub og Socialdemokratisk Sangkor om tilladelse til at benytte et lokale i den gamle skole én aften om ugen

I den anledning forespurgtes Haandværkerforeningen, der tidligere har fået tilladelse til at benytte lokalerne til deres aftenskole, om det ville træde deres undervisning hindrende i vejen, om den omtalte tilladelse blev givet.

Udtalelserne herom forelå i onsdags i en form der foranledigede Duurloo til at udtale, at det så ud, som om Haandværkerforeningen troede at have hals- og håndsret over skolen.

Det vedtoges at søge det således arrangeret, at Diskussionsklubben får lærerværelset i den nye skole overladt en aften, dersom skolekommissionen og lærerne ikke har noget herimod.

Natbelysningen. Valby Grundejerforening henstillede til rådet at lade nogle flere lygter brænde om natten og lade dem brænde lige så længe som i København. Alle medlemmer var enige.

Man vedtog slutteligen at henvise sagen til vejudvalget.

Social-Demokraten 12. november 1899.

Valby Arbejderes Byggeforening

foretog i søndags en grundstensnedlæggelse. Formanden, snedker Kjærulff nedlagde den første sten, foreningens juridiske konsulent sagfører Hansen-Backhaus den anden, og arkitekt Mandrup-Poulsen den tredje. Murermester Licht der har foretagendet i entreprise, murede derefter stenen til. efter højtideligheden i Valby Kro var der fællesspisning.

Foreningen der tæller 81 medlemmer, vil i løbet af det kommende år opføre 40 boliger, hver med to 3-værelses lejligheder.

Social-Demokraten 30. november 1899.

Valby der skal ind under København.

Københavns nabokommuner har i det sidste halve år eller mere tildraget sig en opmærksomhed som skæbnen så vidt mig bekendt aldrig tilforn har undet dem. En god københavner kan sikkert ikke uden nogen forbavselse iagttage bevægelsen ude hos hans kære naboer, nogle af disse brænder af begærlighed efter snarest mulig og med de færrest mulige formaliteter at styrte sig i hovedstadens favn, medens en enkelt, Valby - hvem skulle tro sligt om Valby? - gør sig kostbar og knibsk, arter sig som den “holdne pige", der ikke sådan uden videre slår til, ja er ikke langt fra at forlange ægtepagt oprettet for brylluppet.

Sundbyerne og stakkels Brønshøj har formentlig ikke haft lang betænkning behov. Jeg kender ikke deres forhold nøje. men må efter et studium af talløse avisartikler formode, at fordelen ved en inkorporation i København for visse kommuners vedkommende er håndgribelig, at megen overvejelse og deraf følgende vrøvl har syntes alle partier ganske overflødig. Den ene kommune har intet fald i sine kloakker, den anden ingen penge. Begge dele er slemme, men København vil nok vide at afhjælpe skavankerne.

Fra Valby Bakke løber kloakkerne udmærket til Kalvebod Strand og pengekassen er ikke helt tom endnu. Der blev ganske vist, fortæller man, under lock out'en ferniseret to gulve, hvilket tog svært på den kontante beholdning og derfor med uomtvistelig ret fandt misbilligelse blandt de mere besindige elementer i befolkningen; dog selv dette radikale misgreb kom man lykkelig ud over ved i sidste øjeblik at svare en halv favn skærver, hvorefter den gode pekuniære status var genoprettet.

Valbys følelse af eget værd ligger formentlig noget i, at Valby er ølproduktionens centrum og for så vidt nationens hjerte. Fra Valby eksporteres mod og manddom ud i det ganske land, uden at valbyerne derfor gør sig helt renonce på de nævnte gode egenskaber.

Og disse må sandelig være for hånden, når man tør indlade sig på en kritik af borgmester Borups lovudkast. Dette har man nemlig gjort. Man har hæftet sin opmærksomhed på at lovudkastet bestemt og uden indvendinger fastslår, at den ene af Valbys repræsentanter i borgerrepræsentationen i første omgang skal være en Højremand, og man har tilladt sig at skumle derover. Man har endvidere med en vis forundring søgt efter i udkastet for at finde de sædvanlige bestemmelser om borgernes afstemning i spørgsmålet. Til dato er paragraffen ikke fundet.

Trods disse mangler vil mange, måske de fleste, være for en indlemmelse; en del være ligegyldige og nogle få vil stritte kraftig imod hovedstadens omfavnelse.

I mine øjne er de ligegyldige for så vidt de klogeste, som deres ligegyldighed måske skriver sig fra en dyb erkendelse af, at intet menneske i den vide verden, kan være borgmester eller grundejerforeningsformand, sognerådsmedlem eller politibetjent, kan se ud i fremtiden og råde dens gåder. Ligesom man kan tro eller ikke tro på Vilh. Becks ufejlbarhed, således kan min tro eller ikke tro på Valbys lykkelige fremtid som selvstændig kommune. Vide noget kan ingen.

Da det er mig personlig ubehageligt at skulle henregne mig selv til de ligegyldiges kaste, trods al respekt for deres standpunkt, har jeg søgt at ræsonnere mig lagvis frem gennem de forskellige spørgsmål. Min tankegang har været omtrent således.

I Valby som selvstændig kommune kunde forholdene blive utålelige ved høje skatter. Som beskeden del af København vil vi herude i hvert Fald aldrig få det værre end de 333.000 andre Københavnere. Jeg finder lidt trøst i denne tanke, måske er det barnagtigt.

De af os valbyere, der er så lykkelige at være grundejere, får i borgmesterens lovudkast et løfte om en slags “erstatning" for den areal- og grundskat, vi som københavnere kommer til at bære. Nå ja, erstatning og erstatning er to ting, og som basis for finansoperationer kommer den næppe til at spille synderlig rolle for nogen af os. Måske det bliver et stykke papir med nogle kuponer ved. Men sådan en slags erstatning er måske dog bedre end slet ingen. Og da vi som selvstændig kommune ganske sikkert må have en ny skat (grundskat eller hellere værdiskat) og det ganske uden erstatning - hvorfor så ikke tage imod det stykke papir? Jeg tror, jeg tog det. hvis jeg var grundejer, selv om jeg samtidig blev forvandlet til københavner.

Også udenfor det rent egoistiske område har min tanke bevæget sig. Jeg har med beklagelse tænkt på hvorledes administrationen af en stor kommune med købstadagtig præg lige op ad hovedstaden i længden skal lade sig etablere efter lov om landkommunernes styrelse af 6. juli 67.

Den mand der vælges til sognerådsformand i en sådan kommune, får en kontorchef stilling uden gage. Han må tilhøre overklassen og være velhavende.

De menige medlemmer af sognerådet skal traske på vejen og kigge efter huller, omhyggelig passe paa den mand der slår græs for at regningen ikke skal stige til 27 kr.; de skal sidde og diktere skolemulkter for et utal af frihedselskende børn, ligne skat under stor samvittighedskval og pine og uendelig meget andet. I Snoldelev der har 800 sjæle, lader alt dette sig sikkert gere uden forkastelig udnyttelse af menneskekraft - men i Valby, der har 6-7000?

Jeg ynder, men det er måske en særhed bos mig, ikke denne deling af vælgerne i landkommunerne i to klasser: de højstbeskattede med den gode forstand og de lavest beskattede med den tarvelige. Ganske vist er vi. hvis vi bliver københavnere forpligtede til første gang at vælge en Højremand - men Herregud! han bliver nok uskadelig, når han kommer ind i Borgerrepræsentationen. Og den anden repræsentant - vi får nemlig to - skal nok blive af den rigtige kulør.

Meget andet kunne der muligvis endnu være at tænke på inden jeg for min part sagde ja til den stormægtige frier og opgav mit gode navn af valbyer. Jeg håber og beder til at vort sognerådsudvalg der heldigvis nu også omfatter koldblodige og kritiske folk, vil tænke disse tanker for mig og vælge hvad der for mig er det bedste, for jeg tåler næppe mere anspændelse. Jeg har overværet alt for mange møder og hørt alt for megen fornuftig tale, og skal jeg endelig drives til at give min stemme, så siger jeg: nå ja. Så inkorporerer jeg mig i Guds navn! Jeg vil ikke spekulere mere over den ting!

En Valby-borger.

Social-Demokraten 3.december 1899

Det kneb for Kühle i Valby

da sognerådet i forgårs skulle vælge formand for næste år.

Ved første afstemning fik Kühle kun 4 stemmer, og da der var 8 medlemmer til stede, måtte det gå om igen, men ved bundet valg.

På den måde gled hr. Kühle igennem med de samme 4 stemmer. En stemte på Duurloo, to stemte ikke, og Kühle fandt det meget fornuftigt at det ville være uheldigt at stemme på sig selv. Han er således nu formand uden engang at være valgt af et flertal i sognerådet, så der er ikke noget at gratulere til.

Folkets Avis - København 30. december 1899.

Endnu et hus fra Valhøjvej, denne gang nr. 6, opført i 1899. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby Tidende nr. 156, august-oktober 1899

Valbys indlemmelse i København.

På foranledning af Valby Grundejerforening afholdtes i aftes et offentligt møde i Valby Kro angående Valby sogns indlemmelse i København.

Grundejerforeningens formand husejer Iversen indledte mødet, og købmand Sørensen valgtes til dirigent. Denne hav ordet til sognerådets formand, fabrikant Kühle der gav en oversigt over det forslag der af Københavns magistrat er indsendt til ministeriet og det forslag der er indgivet af Valby sogneråd. Taleren sluttede med at udtale at han bestemt mente at det ville være til gavn for Valby by at blive indlemmet i København. Hvidovres indlemmelse ser Københavns borgerrepræsentation ikke så gerne. Imidlertid mente taleren dog at det ikke var umuligt at Hvidovre også kunne blive indlemmet.

Sognerådsmedlem, snedkermester Therkildsen var i modsætning til Kühle en modstander af indlemmelse og mente at en sådan ville være et tab for sognet. Der burde foretages en afstemning blandt grundejerne for at se om der var stemning blandt disse for en indlemmelse, i så tilfælde ville han også arbejde derfor. Valby ville sikkert blive en forsømt del af København.

Kühle imødegik Therkildsen.

Dr. Duurloo mente at København havde fordel af indlemmelsen, og at Valby kommune havde bedre chancer som stillingen nu er, særlig da Valby til ministeriet har indsendt andragende om et forandret beskatningsmåde, som - hvis den gør igennem - vil tilføre kommunen større velstand.

Sundhedsinspektør i Valby, hr. Nielsen holdt på at Valby ikke skulle indlemmes, men hvis en indlemmelse skulle finde sted, burde det være i Frederiksberg og ikke i Københavns Kommune.

Gårdejer Pedersen, Vigerslev, ville fordre at hele Valby sogn skulle forblive samlet. Hvis Valby by kom under København, skulle Hvidovre og Vigerslev følge med, eller skulle indlemmelse aldeles ikke finde sted.

Efter endnu adskillige talere havde haft ordet, sluttede mødet uden afstemning eller resolution. Stemningen blandt grundejerne syntes at være delt med hensyn til indlemmelsen.

Nationaltidende 3. august 1899, 2. udgave.

Lockouten og Valby sogneråd.

I anledning af vores notits i morges fra Valby sogneråd har vi fra formanden for Hvidovre sogneråd, direktør F. E. Kühle modtaget følgende: “Der forelå i sognerådsmødet et andragende fra Socialdemokratisk Forening for Valby og Omegn om henstand med skattebetaling for foreningens medlemmer indtil 3 måneder efter lockoutens ophør eller i al fald så længe som henstand kunne gives.

Jeg bemærkede hertil at det i min funktionstid altid havde været skik så vidt muligt at imødekomme ethvert andragende om henstand med skattebetaling for så vidt tilfældige omstændigheder havde medført at vedkommende befandt sig i forbigående uheldige økonomiske forhold. Den samme optræden der i så henseende hidtil var udvist fra min side, ville også nu finde sted, men jeg måtte forlange at der fremkom et andragende omhandlende bestemte navngivne personer, hvilket andragende altså så vidt gørligt ville blive taget til følge. Selvfølgelig gjaldt dette enhver skatteyder hvad enten vedkommende var lockoutet eller på grund af anden årsag var kommet i en midlertidig mindre heldig økonomisk situation.

I henhold hertil henstillede jeg at andragendet henvistes til min afgørelse, hvilket vedtoges.

For øvrigt oplyste jeg at lockoutede arbejdere skatterestancer for 2. kvartal kun andrager 94 kroner."

Nationaltidende 24. august 1899, 2. udgave.

Tilskadekommet under arbejdet.

---

En kusk, Petrus Kant fra Valby Langgade 62, styrtede i går i Havnegade fra bukken ned mellem hesten ved at disse pludselig for frem, skræmte af et lokomotivs fløjten. Han slog sig et gabende hul i panden, og hjulene gik over hans venstre hånd og knuste den.

Folkets Avis - København 2. september 1899.

Butikslukningen.

---

I Valby har den daværende handelsforening efter et par møder opnået tilslutning fra de handlende således at butikkerne lukkes kl. 8 aften hele året, fredag og lørdag samt december måneds sidste halvdel undtagen.

Social-Demokraten 5. september 1899.

Druknet i et garverkar.

I går hændte den ulykke i gården til en ejendom på Gadekærsvej i Valby hvor der er gartneri at en lille dreng, søn af typograf Nielsen der bor i ejendommen, druknede i et garverkar. Den lille, han var 5 år gammel, legede nede i gården, og da han ikke vendte hjem til sædvanlig tid, blev moderen ængstelig og gik ned for at søge efter ham. Hun fandt ham da som lig i karret.

Nationaltidende 8. september 1899.

Fra Valby.

Kommunebeboerne giver dr. Duurloo et tillidsvotum

Valby er i kommunal henseende ikke uden interesse i denne tid. Her i kommunerådet sidder nu et lille sammenklumpet Højreflertal, der følger formanden, hr. Kühle. Hr. Kühle fandt forleden på at sognerådsmedlem. dr. Duurloo, der på mange måder generer ham, burde have en “misbilligelse". Han fandt så på at lade sit flertal “misbillige", at Duurloo havde ladet mestre uden for Arbejdsgiverforeningen udføre kommunale arbejder i lock-out-tiden. Det store flertal af beboere i kommunen fandt det nu ret hensigtsmæssigt at holde et offentligt møde for at protestere. Dette møde fandt sted i aftes i Valby Kro og talte ikke mindre end 3-400 af beboerne.

Tømrermester Therkelsen ledede mødet :

Husejer Sigv. Christensen: “Det er på sin rette plads at give oppositionens tre medlemmer et tillidsvotum i skarp modsætning til Højreflertallets “misbilligelse"."

Porcelænsdrejer Brennecke foreslog forsamlingen en udtalelse omtrent sålydende :

“De talrig forsamlede kommunebeboere udtaler deres bedste tak til hr. dr. Duurloo for hans fortjenstfulde arbejde som sognerådsmedlem og erklærer, at han vedblivende har sine vælgeres ubetingede tillid, samt håber, at Hr. Duurloo såvel som de to andre oppositionsmedlemmer i sognerådet ikke trættes i deres bestræbelser for kommunens fremadskridende udvikling."

Enstemmig og under stærkt bifald vedtoges denne udtalelse. Kun en snes stemmer forholdt sig passive.

Dr. Duurloo: “Uden at udtale sig for eller imod indlemmelsen, må jeg bestemt hævde, at sognerådets lille flertal ikke er kompetent til at afgøre en så vigtig sag, men at dertil kræves kommunebeboernes klart udtalte mening om spørgsmålet." (Stærk tilslutning.)

Det beklagedes almindeligt at hr. Kühle der var indbudt til mødet, ikke kom til stede. Han talte samtidig i Håndværkerforeningen for indlemmelsen med tilslutning af ca. 30 af kommunebeboerne.

Hr. Kühles egenrådige fremfærd vækker anstød ikke alene hos oppositionen, men selv gamle konservative bønder ryster på hovedet. Næste gang stemmer de frisindet.

R-n.

København 16. september 1899.

Vrøvl i Valby.

Højre løber storm mod dr. Duurloo med lockouten som murbrækker.

Valby højremænd har længe set skævt til at de lidt efter lidt blev sat ud af spillet af deres radikale modstandere med læge Duurloo i spidsen.

Da han som formand i byggeudvalget under lockouten bortliciterede kommunens arbejder til mestre der stod udenfor udsulterkompagniet, kogte højremændenes harme over, og sognerådets formand, højremanden fabrikant Kühle fik forleden sognerådet pisket op til at give læge Duurloo et mistillidsvotum herfor.

Dette ville Duurloo ikke lade sidde på sig. Han protesterede mod røffelen og fortalte de herrer at han havde befolkningen på sin side.

Der blev da til fredag aften sammenkaldt et offentligt borgermøde i Valby Kro for at få konstateret hvad borgerne mente om Duurloos stilling til udsultningsspørgsmålet, og resultatet blev et forsmædeligt nederlag for Højremændene. Forsamlingen enedes nemlig om en tak til hr. Duurloo i al almindelighed for hans fortjenstfulde arbejde for kommunen, og en særlig tak fordi han under lockouten havde varetaget kommunens interesser uden partihensyn.

De gode højremænd var meget lange i ansigtet og fabrikant Kühle så ud som en doven fadbajer.

Folkets Avis - København 18. september 1899.

"Valby Mølle".

Den af byggeselskabet "Valby Mølle" erhvervede store grund i Valby er nu reguleret og bragt i orden til bebyggelse. På grund af lockouten har denne ikke kunnet begynde tidligere på sommeren. Men inden længe vil den være i fuld gang. Selskabet har således i disse dage ved sagfører Valdemar Nielsen til murermester Søren Bang solgt to parceller på henholdsvis 1059 og 1089 kvadratalen til en pris af 9 kr. pr. kvadratalen.

Nationaltidende 28. september 1899, 2. udgave.

Uhyggeligt dødsfald.

Gravøllets virkning.

Forhenværende slagtermester brandinspektør Søren Hermansen der boede på hjørnet af Valby Langgade og St. Jørgensgade, er i går afgået ved døden under ret uhyggelige omstændigheder.

Efter en begravelse samledes en del af følget og heriblandt Hermansen på kroen for ved et glas øl at mindes den afdøde, og det trak imidlertid så længe ud at flere af selskabet blev fulde.

Ved 8-tiden fulgte Hermansen en fhv. kromand hjem og efter at have besørget det, gik han atter til kros og drak en bajer. Kl. ca. 10 forlod han igen kroen og gik hjem. Efter at være kommet op ad den stejle trappe i huset, hvor han boede, er han styrtet baglæns ned, for først kl. 6.30 om morgenen fandtes han af en af beboerne liggende næsten livløs ved foden af trappen.

Der blev straks sendt bud efter lægen der erklærede at en indtrådt hjernerystelse hurtigt ville have døden til følge hvilket også sket.

Hermansen der blev 69 år, var ellers en rolig og besindig mand.

Aftenbladet (København) 6. oktober 1899.

"Venners Hjems" første hus.

Grundstensnedlæggelse i går.

I går formiddags fandt en sjælden højtidelighed sted i den del af Valby terræn, som er beliggende bag Vestre Kirkegård, umiddelbart ved det ny bryggeri Trekroner, idet grundstenen nedlagdes til Arbejder-Byggeselskabet “Venners Hjem"s første hus.

Vejret var strålende og gav ret lejlighed til at iagttage de forhold, hvorunder den ny koloni vil komme til at leve. Vejen går fra jernbaneterrænet ud mod Kallebodstrand med Amagerland i baggrunden. På den ene side er kirkegården, der dog ikke ligger generende nær, modsat breder sig det åbne bondeland. Her er højt, friskt og smukt, alle betingelser for at skabe en arbejderkoloni, og inden ret længe vil der rejse sig en række huse langs vejen, idet en kreds af afholdssamfundets medlemmer vil bygge på den anden side af vejen.

“Venners Hjem" havde ved festligheden i går samlet mange af medlemmerne, endvidere repræsentanter for Valbys og Københavns kommuner, journalister fra hovedstadspressen o. fl. Selskabets jurist, overretssagfører Peschardt åbnede det lille friluftsstævne med at oplæse den på pergament nedskrevne redegørelse for selskabets virksomhed, af hvilken det fremgik, at “Venners Hjem" er stiftet efter Initiativ af snedkerne L. Due og L. Tvenstrup ved et den 22. maj 1898 i “Folkets Hus" på Jagtvej afholdt møde. Der dannedes der en 20-mands forening, som dog, for at opnå billigt lån af staten, udvidedes til at tælle 52 medlemmer.

Tegningerne til foretagendet er udarbejdede af arkitekt Axel Erhard Petersen. Oprindelig havde man tænkt at bygge i Vanløse, men foretrak grundene i Valby, der erhvervedes af apoteker Alfr. Benzon for en pris af 1½ kr. pr. kvadratalen, i alt 62.400 kr. Statskassen tilsagde selskabet et lån på indtil 160.000 kr. og hermed var foretagendet sikret.

Husene skal opføres som dobbelthuse, indvendig adskilte fra hinanden. Hvert dobbelthus indeholder to boliger, og hver af disse kommer til at bestå af 4 værelser, 2 i stuen og 2 på 1. sal, samt køkken, udenomslejlighed og have. Til hver bolig vil høre et areal af 800 kvadratalen, hvoraf de 115 optages af bygningen.

Arbejdet ved disse huse udføres væsentligst af arbejderorganisationer. Tømrerarbejdet er overtaget af Tømrersvendenes Aktieselskab, snedkerarbejdet af Bygningssnedkernes Aktieselskab, malerarbejdet af Malernes Fagforening. Det øvrige arbejde er overdraget forskellige mestre. Murerarbejdet således til murermester Lindhardt. Den samlede entreprisesum er 163.707 kr. 86 øre, hvortil kommer beløbet for grundstykket, altså i det hele 226.107 kr. 86 øre.

Den årlige husleje for hver af de 52 familier vil andrage 235 kr., af hvilke de 80 kr. er afdrag. Efter 40 års forløb er huset gældfrit.

Den 26. september i år tog arbejdet på pladsen sin begyndelse og i går nedlagde borgerrepræsentationens formand, folketingsmand Herman Trier, grundstenen. Han holdt ved den Lejlighed en smuk lille tale, hvis hovedindhold var følgende:

“Vi samles her i en stemning, der nærmest svarer til den, der gør sig gældende ved det førstefødte barns dåb. Forskellen er kun at her har familien 52 børn. Vi ser billedet af familielivet med foden under eget bord, og hjemmenes små pletter breder sig til vi har et helt samfund. Dette er frugten af menneskeligt samarbejde, og tanken om hvad samarbejde kan udrette, er ledende i dette foretagende. Her virkeliggøres en stor tanke: Arbejderne, som selv opfører huset, og gid dette forsøg må falde godt ud. Lad også samarbejdet være det løsen, som behersker livet her. Om os har vi den smilende natur, storbyens stenforbandelse er brudt. En ny slægt vil vokse op i disse omgivelser, hvor vi er på grænsen mellem by og land. De som bygger her, skal selv have glæden og ansvaret, gennem samarbejde vil de skabe tilfredshed."

Efter et hurra for det nye foretagende takkede Peschart alle som på forskellig vis havde ydet sagen støtte. 

Under den smukke festlighed spillede hr. Hansen-Silds orkester nogle numre, og der blev afsunget en sang til tekst af Carl Ploug, tilrettelagt for tilfældet. Det sidste vers lyder således:

Vel bli'r vi aldrig herremænd
og vi vil gerne gå i spænd
med småfolk, vore lige;
men vi vil ikke drikke dus
med den, som spytter i vort Krus,
og herrer i vort eget hus
vi først af alt vil være.

Til slut indtoges forfriskninger og ved bordet, hvor deltagerne samledes, holdtes flere taler.

For at anskueliggøre den nye kolonis udstrækning skal vi anføre, at husrækken vil få en længde som fra St. Thomas i Frederiksberg Alle til Frederiksberg Haves indgang. Det hele terræns bebyggelse vil for Valby betyde en ret anseelig folkeforøgelse som bl. a. vil medføre nødvendigheden af nye skolebygninger.

Social-Demokraten 7. oktober 1899.

Trekronergade 73-75 er opført 1899, og et af de få dobbelthuse af denne type som ikke er alt for meget udsat for senere tilbygninger, fx kviste i tagetagen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

100 nye huse i Valby

Atter en grundstensnedlæggelse.

I fredags nedlagdes, som omtalt her i bladet, grundstenen til “Venners Hjem"s første hus i Valby, og 52 familier vil her, bag Jesuskirken, på den anden side jernbaneterrænet, finde deres fremtidige hjem.

Søndag middag nedlagde grundstenen til det første af 100 huse. som “Valby og Omegns Byggeforening" vil opføre længere ude, et stykke forbi kroen og i umiddelbar nærhed af den til Hvidovre førende kirkesti. Det antal, der her er tale om, omfatter 15 tønder land og er købt af enkefru Hoffmann for en sum af 57.500 kr. mod en udbetaling af 25.000 kr.

Byggeforeningen, som stiftedes den 18. Februar 1898, nærmest efter Initiativ af Valby Socialdemokratiske Forening, vil her opføre 100 huse i villastil, altså med en noget forskellig bebyggelse og ydre variation. En del af grunden vil indgå til anlæg af 12 meter brede veje samt plads til et stort købmandshus, et lille parkanlæg og en legeplads for medlemmernes børn. Hver huslod vil være 1700 kvadratalen stor, og heraf medgår de 300 til bebyggelse og gårdsplads. Resten bliver have. Hvert jus vil koste ca. 9000 kr. og giver plads for to familier, og der vil af ejeren til en begyndelse være at udrede en afgift af 550 kr. årlig, men efter 10 års forløb vil kolonisten kunne få skøde på huset. Til oktober flyttedag næste år vil samtlige 100 huse være færdige til beboelse.

Byggeforeningens arkitekt er hr. Julius Bagger, dens juridiske konsulent hr. overretssagfører J. Hartvigson.

Til fundamenterne har foreningen selv indkøbt materialet og lader arbejdet udføre på egen regning. Alle materialer til murerarbejdet er ligeledes indkøbt af foreningen, medens arbejdet er overdraget medlem Clausen for en sum af 1050 kr. pr. hus. Alle tømmermaterialer er købt af foreningen og arbejdet overdraget en mester.

Første prioritet søges tilvejebragt ved statslån.

Grundstensnedlæggelsen i går havde samlet et stort antal medlemmer med deres familier samt enkelte specielt indbundne. Foreningens formand, murer P. Mathiesen rettede en tak til de mødte, og snedker Bruhn oplæste det dokument, som skulle indsættes i en blykapsel og nedlægges i grunden.

Arkitekt Bagger holdt derefter talen for det nye foretagende, gav en fremstilling af arbejdet for sagen og ønskede medlemmerne held og lykke med deres vordende nye hjem. Hurra og Orkesterfanfare kronede hr. Bagger hjertelige ord.

Derefter talte kredsens folketingsmand, Oscar Hansen i få men smukke vendinger fra kolonien, hvis grundpiller skulle være flid, sparsommelighed og solidaritet. Et hurra hilste hr. Hansens tale.

Med musik i spidsen marcherede forsamlingen nu tilbage til den på terrænet opførte hyggelige træpavillon, som en gang skal trone midt på børnenes legeplads. Her indtoges forfriskninger og holdtes taler, bl. a. af overretssagfører Hartvigsen og folketingsmand A. C. Meyer , hvilken sidste ønskede de vordende husejere alt godt i deres lille landlige koloni,  men samtidig bad dem om vedblivende at mindes arbejdet på opførelsen af det store samfundshus. (Stærkt bifald),

Først kl. over 4 var den smukke højtidelig forbi.

Social-Demokraten 10. oktober 1899.

En konge i Valby.

Ude i Valby mangler man ikke eksemplarer af bølleracen. Der er således et ret farligt individ som bærer det frygtindgydende navn Ole Konge.

Nævnte Konge havde i går drukket tæt og indlod sig sædvanlig i skænderi med kone og børn. Til sidst truede kongen dem på livet, og familien flygtede derfor fra hus og hjem.

Kort efter kom kongen i tanker om at nu skulle konen og børnene hentes hjem. Han tog da en skarpslebet økse og løb ud på gaden, råbende konens navn.

Da ingen svarede, blev menneske rasende, kamplysten kom op i ham og han gav sig til med øksen at hugge alt ned hvad der stod i vejen for ham, lygtepæle, stakitter osv. Nu og da truede han også med at slå hovedet i stykker på en forbipasserende.

Efter disse bedrifter begav kongen sig hjem for at tage et hvil, men her fik han straks besøg af en politibetjent som ville anholde ham.

Kongen smed imidlertid resolut kampen på gulvet og i mørket greb han betjenten i struben og forsøgte at kvæle ham, ligesom han prøvede at hugge ham i hovedet med øksen.

Heldigvis kom der i det samme assistance, ellers kunne det have set sort ud for betjenten.

Kongen blev nu afvæbnet og bundet på hænder og fødder, kørt til stationen i Pile Alle. Nu sidder han selvfølgelig i arresten.

13. oktober 1899.

Valby

En vanrøgtet kommune.
Den enevældige hr. Kühle.

Fra en anset mand i Valby har vi modtaget en række artikler om forholdene i denne nabokommune.

Vi gengiver dem her i bladet, Ikke blot af hensyn til indsenderens gode navn, men også fordi København har interesse af at følge med i ting, der foregår så klods op ad os, særlig nu da den påtænkte indlemmelse af vore nabosogne under hovedstaden står på dagsordenen.

I.

Det ville glæde mange beboere i Valby-Hvidovre, om “Folkets Avis” ville tage sig lidt af forholdene blandt os.

De er nemlig hverken politisk eller kommunalt synderlig gode. 

I Rigsdagen repræsenteres vi af hr. Oscar Hansen, der ikke har svaret fuldt ud til den begejstring hans valg i sin tid vakte. Men mere herom senere. Foreløbig skal jeg omtale vore rent indre forhold samt den mand vi straks møder her, nemlig sognerådets formand

fabrikant Kühle.

en broder til direktøren for Gl. Carlsberg.

Det er desværre nemt at anføre eksempler på denne mands uheldige indflydelse på vore kommunale forhold. Meningen med et sogneråd er naturligvis selvstyre, men formanden har tiltaget sig en så dominerende stilling, at vi snarere kan siges at leve under et enevælde.

Hr. Kühle er Valby-Hvidovres ukronede konge og regerer os ved hjælp af et sognerådsflertal der altid trasker ham i hælene. Jeg skal anføre de største af de synder han til dato har på samvittigheden, idet jeg ganske lader mandens private person ligge og slet ikke opholde mig ved det indtryk man kunne få af han der.

Kommunallovens paragraf 13 bestemmer at sognerådets møder skal i næsten alle tilfælde være offentlige. Ikke desto mindre holder Kühle

masser af lukkede møder.

I den sidste måneds tid har vi haft ikke mindre end fire lukkede møder og kun ét offentligt, så man skulle tro, at sognets sager snart ikke vedkommer andre end hr. Kühle og hans trop.

Sommetider handler formanden helt på egen hånd og spørger slet ikke sognerådet.

Til vurderingsmand ved udlån af umyndiges midler indstillede Kühle i juni måned gårdejer Lauritz Petersen af Hvidovre Mark, en svoger til sognerådsmedlem Peter Olsen. Men det gik til på den udenomsmåde, at Kühle underskrev anbefalingen og indstillingen til amtsrådet helt alene, med fuldstændig forbigåelse af sognerådet

Det er stik imod Kommunallovens paragraf 14, Lov af 19. marts 1869 og indenrigsministeriets skrivelse af 2. september 1872.

Amtsrådet er formelig ført bag lyset, idet det jo må gå ud fra at indstillingen er sket på rigtig måde og ikke uden videre besørget af formanden alene.

Men der foregår andre ting endnu nemlig rent gemytlige sognerådsmøder, hvor alle former er tilsidesatte. Herom b. a. i en følgende artikel.

(Fortsættes).

Folkets Avis - København 25. oktober 1899.

Valby Mose omkring århundredskiftet. Københavns Museum.

Valby

Hele sytten stemmer
Formanden annullerer!

II

Et af de løjerligste sognerådsmøder, der er holdt i hele Danmark, fik Kühle lavet en gang i juni måned.

Der deltog nemlig 14 medlemmer skønt sognerådet kun bestaar af 9!

Dette kunststykke udføres på følgende måde.

Der skulle forhandles om et bygningsreglement for Hvidovre og Vigerslev. Kühle inviterede så både Sundheds- og Bygningskommission til sognerådsmøde, vel at mærke ikke som tilhørere. Nej, de blev placerede sammen med de andre om et langt bord, og så var der frit slag for talerne fra alle tre institutioner.

Det kunne nu endda være hvad det var. Men da der så skulle stemmes, lod Kühle hele sytten stemme. Og reglementet, som ingen andre end bygningsinspektør Theill og Kühle kendte, blev derefter vedtaget 

med 13 stemmer imod 1, 

skønt sognerådet kun har 9 medlemmer.

I den samme gemytlige skure gik det da vedtagelsen blev indført i sognerrådets protokol og reglementet indsendt til ministeriets stadfæstelse. Skønt der ikke have været forelagt i et eneste møde, hverken i bygnings- eller sundhedskommissionen, og på en måde heller ikke i sognerådet.

Fremgangsmåden strider åbenbart mod kommunalloven, bygningsloven, sundhedsvedtægterne og mod al sund menneskeforstand ovenikøbet.

Det hele var lige så sindsvagt som om fx folketinget en dag ville invitere landstinget og rigsretten til et fællesmøde, og de så alle tre i forening lavede os en lille humoristisk lov og sendte den ind til kongens underskrift.

Men det er somme tider

galere endnu.

Formanden annullerer uden videre sognerådets beslutninger når det i hans fraværelse har vedtaget noget han ikke synes om.

I juli måned var Kühle og den gamle 70 årige proprietær Ostenfeld fraværende.

Med gartner Jensen som midlertidig formand vedtog sogneerådet så at tilstille Frederiksberg kommunalbestyrelse en skrivelse angående kirkegårdssagen samt at der skulle foranstaltes et offentligt møde med sognets beboere for at give dem oplysninger om de forandrede beskatningsforhold som ville indtræde hvis en del af sognet blev indlemmet under København.

Nu står der i kommunallovens paragraf 12 at "formanden foranstalter udførelsen af de tagne beslutnigner og besørger brevveekslingen."

Men gartner Jensen som fungerede midlertidig formand, gjorde ikke noget ved de to sognerådsbeslutninger, og da Kühle kom hjem, lod han dem begge to

gå i papirkurven.

Skrivelsen til Frederiksberg blev ikke afsendt, og mødet om den forrykte indlemmelse under København blev ikke afholdt. 

Dette her er selvfølgelig vanvid foruden at det er aldeles ulovligt.

Men Kühle stoler på at han har fem af sognerådets medlemmer på sin side, det vil sige folk der den ene dag vedtager noget, og den næste lader deres formand bestemme om han kan bruge det eller ej.

Med disse 

kommunale nathuer

lader der sig selvfølgelig ikke stille noget alvorligt op.

Heldigvis sidder der i sognerådet tre mænd, som er af en anden kaliber. Det er de herrer Berthelsen, Duurloo og Therkelsen. 

De danner altså mindretallet. Og med dem har Kühle sit læs, da de selvfølgelig ikke nikker ham tilpas altid.

Vi skal i en følgende artikel se, hvordan formanden bærer sig ad overfor dette mindretal.

(Fortsættes).

Folkets Avis - København 26. oktober 1899.

Valby

III

Kühles fiasko
Hans 5 tinsoldater.

Det var i september at Kühle og gamle proprietær Ostenfeld foretog et forud aftalt angreb på to af mindretallets mænd, der i dygtighed er dem fuldstændig overlegne, nemlig skoleudvalgets formand, doktor Duurloo, og snedkermester Therkelsen, medlem af både skole-, vej- og det tekniske udvalg.

Efter beskaffenheden af de beskyldninger, som rejstes imod disse to mænd, kunne der have været anledning til at gøre det af i et lukket sognerådsmøde. Men Kühle der lukker dørene, når de ikke burde lukkes, slog dem op på vid gab, nu da der endelig var mening i det modsatte!

De angrebne var for resten de sidste til at beklage sig over det, for dels kunne de nok tåle offentlighed, og dels har de altid påtalt formandens misbrug af lukkede møder.

Kühle lagde for, 

skønt han som formand aldrig burde nedlade sig til de beskyldninger mod et medlem, han nu kom med.

Det var lockouten, som var gaaet ham til hovedet.

Han væltede sig over Doktor Duurloo med en lang og som sædvanlig splintrende gal tale, hvori han påstod at Duurloo, skoleudvalgets formand, havde brugt for mange penge til reparationer på skolerne og at han havde vist partiskhed ved ikke at udsætte arbejdet, til lockouten var forbi.

De forargede tilhørere forstod straks at det netop var formanden der var partisk, og at hele talen var dikteret af

sympati for lockouten,

uagtet den jo slet ikke som sognerådet ved, og det netop var Duurloo der havde ladet være med at tage hensyn til den.

Men Kühle fik da også svar på tiltale.

I et roligt og fortræffeIigt gensvar stillede doktor Duurloo alt det på benene igen som formanden havde vendt på hovedet. 

Partiskhed og overtrædelse af sin myndighed - men det var jo netop formandens skødesynder! Han havde vist glemt at tænke sig om inden han talte.

Og så gav Duurloo en skildring af sin samvittighedsfulde optræden som skolekommissionens formand. 

Skolerne skulle repareres i den tid, børnene havde ferie. Hr Kühle ønskede nu at taleren skulle have henvendt sig til lockoutmestre - men så var arbejdet jo slet ikke blevet gjort! Duurloo henvendte sig tværtimod til folk, som kunne påtage sig arbejdet, og fik det også udført.

Det var altså ham, der havde handlet i kommunens og skolernes interesse, medens formanden ville have handlet i - lockoutens interesse! Og ligeså ynkeligt slap Kühle fra det grimme angreb at Duurloo havde brugt flere penge, end han måtte. 

Duurloo kunne nemlig oplyse, at den bevilgede sum ikke var forbrugt af skoleudvalget. Da nu Kühle ikke kunne klage det bitterste over det leverede reparationsarbejde, lod han ærgrelsen gå ud over tilhørerne, der jævnlig havde givet deres bifald til kende for Duurloo. Formanden kimede løs. Men 

det skammeligste var dog tilbage.

Skønt Kühle var blevet knusende gendrevet, var han ikke den mand. der indrømmede sin uret. Nej. han foreslog en misbilligelse, ikke af sit eget forhold, men af - Duurloos!

Og da formanden fik sine fem pålidelige tinsoldater i sognerådet stillet op for denne misbilligelse, blev den indført i protokollen.

Værre har et sogneråds flertal aldrig kompromitteret sig. Men Duurloo tog da heller ikke imod den behandling; han klagede til amtsrådet.

Kühle må alligevel være blevet lidt betænkelig, for det om muligt endnu grimmere angreb på Therkelsen overlod han til gamle Ostenfeld.

Men herom i næste artikel.

(Sluttes).

Folkets Avis - København 27. oktober 1899.

Valby.

Vrøvl om 27 kr.
Har de andre papirerne i orden?

IV

Var angrebene på doktor Duurloo blevet en vandgang, så blev forsøgene på at kværke snedkermester Therkelsen til den rene skandale for sognerådet.

De var forberedt på den måde, at gamle proprietær Ostenfeld og de to repræsentanter fra landet i al hemmelighed havde været ude og undersøge det udførte vejarbejde som Therkelsen i sin egenskab af medlem af vejudvalget havde ansvaret for.

Sådan noget plejer man ellers ikke at foretage sig bag vedkommendes ryg, i alt fald ikke i andre sogneråd.

Og hvad blev så resultatet af manøvren? Jo, i sognerådsmødet kom Ostenfeld halende frem med en af de regninger på vejarbejde, som Therkelsen havde attesteret, en regning på siger og skriver 27 kroner!

Den gamle sparsommelige proprietær har aldrig gjort vrøvl over de store regninger på flere tusinde kroner for arbejde til kommunen, som hans egen svigersøn møder med; men denne regning på 27 kr., som Therkelsen havde attesteret, kunne han ikke lade passere, den var meget for høj, Therkelsen havde vanrøgtet kommunens interesser.

Den angrebne var selvfølgelig meget forbavset over at sådan en sognerådsforhandling kunne finde sted, tilmed for åbne døre, da Kühle jo ellers sværmer for de lukkede møder; men alligevel påviste han meget roligt, at regningen var efter arbejdsmændenes faste akkord.

Men nu røg Peter Olsen fra Hvidovre op, og uden at Formanden holdt det mindste igen paa ham, kom han med den beskyldning, at hvad der var lavet for de 27 kr., kunne en mand magelig have gjort færdigt på et par dage.

Alle flertalsdukkerne smilede over hele ansigtet ved at høre denne sigtelse. Men Therkelsen tog den resolut ved hornene.

"Er det meningen at sigte mig for bedrageri?" spurgte han.

Og da de blev bange for at være gået for vidt, råbte de nej, nej! i munden på hinanden. Men Therkelsen tænkte at vil I ha' det på den måde, så kan I godt få det, og så føjede han til:

"Nej, er der begået bedragerier her i sognerådet, så er det nok visse andre der er bedragerne."

Og ligesom det var sagt, foretog flertallet en kovending, og nu var der en anden der råbte:

"Kalder De mig for en bedrager?"

Hvortil Therkelsen rolig erklærede at hvad han havde sagt, stod han ved.

Derimod var det de andre umuligt at stå ved hvad de havde sagt om ham.

* * *

Et sådant sognerådsflertal og en formand som Kühle bør selvfølgelig fjernes. Af de få eksempler jeg her har fremdraget, vil man se at der ligefrem er anledning til at skride ind både for amtsrådet og indenrigsministeriet.

Men først og fremmest burde beboerne selv hælde Kühle og hans flertal ud af sognerådet. Og det kan de når de vil.

Foreløbig vil jeg sige "Folkets Avis" tak for optagelsen og bede Dem, hr. redaktør, være os behjælpelige med at få indført en bedre tingenes tilstand.

Ærbødigst X

Efter den ærede indsenders og flere beboeres ønske skal vi ved lejlighed komme ind på forskellige forhold i Valby-Hvidovre.

Red.

Folkets Avis 28. oktober 1899.

Valby Tidende nr. 155, juni-juli 1899

Voldtægt på kirkegården.

Mellem døde.
Nattevagtens Meriter.

Mandag aften havde der hos en familie i Valby været barselgilde. Blandt gæsterne befandt sig en teglværksarbejder, der var forlovet med en ung pige, datter af murersvend Schwidler i Valby.

Ud på natten fulgte den unge pige sin kæreste, der skulle møde på sit arbejde på Frederiksholms Fabriker kl 5, et stykke på vej forbi Vestre Kirkegård. Hun sagde farvel til ham og vendte tilbage ad den ensomme sti, der fører forbi Kirkegården

Pludselig trådte en mand hende

i møde

Det var nattevagten på kirkegården. forhenværende kusk derude, Henrik Petersen

Med barsk stemme spurgte han pigen, hvad hun havde at gøre der og om hun ikke vidste, at det var forbudt at færdes på stien. Hun erklærede sin uvidenhed herom, men han bød hende følge med ind på kirkegården for at han kunne notere hendes navn. Pigen lod sig forbløffe og fulgte med. Da de inde på kirkegården kom forbi noget tæt buskads, greb nattevagten fat i hende og slæbte hende ind i buskadset, hvor han rev hendes undertøj i stykker og voldtog hende.

Da forbrydelsen var fuldbyrdet, sagde han til den fortumlede pige, at nu skulle hun slippe for videre tiltale den gang. Nedtrykt og fortvivlet sneg den unge pige sig ud af kirkegården

Næste dags eftermiddag gik hun op på kirkegårdens kontor og anklagede Henrik Petersen for forbrydelsen. Han blev tilkaldt og der blev sendt bud efter politi, som anholdt nattevagten og indsatte ham i arresten på Blegdamsvej, hvor han sidder endnu.

Om den arresterede går der for resten

slemme rygter

ude på kirkegården blandt hans kammerater der ymtes om. at han for nogle år siden i Århus har været straffet med vand og brød for mishandling af sin hustru, der var kommet under vejr med, at han efterstræbte sin steddatter, en ung pige af hustruens første ægteskab. Hun måtte skjule den unge pige for ham, hvorover han blev så rasende, at han overfaldt hustruen med hug og slag.

Ligeledes har han en gang i vinter forsøgt at voldtage en ældre kone, der har arbejde på kirkegården. Han indfandt sig i hendes hjem og gjorde en tre gange gentaget forsøg på at nå sin hensigt med hende. Det lykkedes imidlertid ikke for ham. Konen har siden den tid vidt og bredt fortalt om Henrik Petersens opførsel mod hende.

Den arresterede nattevagt er ualmindelig ilde lidt blandt sine Kammerater ude på kirkegården. Kun graveren kammerråd Bahnsen nærer en sand tyrkertro til hans fortræffelighed og lader til at være vis på, at det nok skal lykkes Petersen at klare for sig i den slemme Affære,

Foreløbig nægter Petersen alt. Petersen er henved de 40 år og enkemand.

Aftenbladet (København) 17. juni 1899.

De forenede Bryggerier køber Bryggeriet Trekroner.

Oppositionen stemmes ned.

I går eftermiddags holdt "De forenede Bryggerier" endelig sin så længe bebudede generalforsamling, og det viste sig straks, at skønt oppositionens mænd var mødt ganske mandstærk op, havde de store kuponklippere denne gang vidst at gardere sig. 

De mødte med bankdirektør Heide i spidsen, og Heide gav enhver, som ikke ville være med til at købe "Bryggeriet Trekroner", attest for at være en klodrian.

Efter at det ved afstemningen havde vist sig, at oppositionen kun mønstrede 5.521 stemmer, mens Heide mødte med 22.042 Stemmer, tabte de herrer helt modet og gik så vidt, at de endog opgav at sætte en eller to mand ind i bestyrelsen. En ting havde de folk lært, og det var, at de vel en enkelt gang kunne komme i flertal, men det var kun, når kapitalisterne havde lidt groft arbejde, der helst skulle udføres af andre.

Efter at højesteretssagfører Shaw var valgt til dirigent, tog man straks fat på kampen. Fra en kreds af aktionærer var der stillet forslag om at købe Valbybryggeriet "Trekroner", og de havde taget højesteretssagfører P. G. C. Jensen med som ordfører.

P. G. C. Jensen anbefalede at købe bryggeriet "Trekroner" for en sum af 900.000 kroner. Ved at købe dette udmærket indrettede og godt byggede bryggeri ville man gøre en god forretning og undgå en skarp konkurrence. (Hm ! Hm!)

Direktør Slomann måtte beundre den snildhed, hvormed den gamle bestyrelse havde forstået at forplumre situationen. Der fik bestyrelsen et rent mistillidsvotum, men nu lader det til, at købet af Trekroner skal bevirke en kovending. Jeg vil advare imod dette køb. Der er vist ikke engang vand nok derude.

Direktør Larsen (Privatbanken) var ikke glad for den sidste generalforsamling. Han troede, at en mængde aktionærer havde misforstået situationen og stemt galt. (Munterhed.) Taleren anbefalede købet af Trekroner både som privat aktionær og som leder af bryggeriets bank.

Slomann: At købe sine konkurrenter ud, er det værste, man kan tænke sig, thi derved opmuntrer man dem. Ved man, at De forenede Bryggerier køber ethvert bryggeri, da er det jo en sikker vej at tjene penge.

Direktor Kühle erklærede, at der var rigeligt vand ved Valby-Bryggeriet.

Ingeniør Zahrtmann: Man borer endnu efter vand ved Valby, og man kan lige så godt risikere at bore vand bort, som få det.

Etatsraad Fritsche: Situationen har været vanskelig for os, men vi ved, at vi med Trekroner ville få en sideordnet konkurrence, medens vort øl nu er bedre end vore konkurrenters. Køber vi Trekroner, får vi en bedre pris i stedet for konkurrencetab.

- Ingeniør Johansen: Forslaget om dette køb burde være ledet af en bestyrelse, der havde aktionærernes tillid. Skal købet nu lægges i den nye bestyrelses hånd, så lad det endelig ikke blive de samme mænd, som nu sidder i Trekroners bestyrelse. Ikke sandt! Vi er jo ked af, at køber og sælger er en og samme person. (Bifald.)

Alfred Christensen anbefalede at tale rent ud af posen. Nu siger man, at bestyrelsen slet intet har haft med dette salg at gøre; men allerede på sidste generalforsamling blev der forelagt forslag om udvidelse af aktiekapital og prioritetsgæld, og enhver ved, at disse penge skulle bruges til køb af Trekroner. (Hør!)

Direktør Heide: Det er en klog gerning at købe "Trekroner", og gør De det ikke, er De ukloge, Lad os købe den billige grund i Valby og sælge De forenede Bryggeriers dyre grunde i København.

Alfred Christensen: Lad os ikke bryde os om, hvad Hr. Heide siger (Munterhed).

Der skrides nu til afstemning om en ændring, der er stillet af ingeniør Johansen og går ud på, at bestyrelsen kun skal købe "Trekroner" i det tilfælde, at den finder det forsvarligt. Forslaget forkastes med 22.042 stemmer imod 5521.

Endelig vedtoges det at købe "Trekroner" for 900.000 kr. Heraf betales 300.000 Kr. med partialobligationer og resten i De forenede Bryggeriers aktier.

Et meget udførligt forslag til forandring af selskabets statuter vedtoges uden afstemning. Ligeledes valgtes uden afstemning hele den foreslåede Bestyrelse: Grosserer Frittsche, direktør Jørgen Tvede, administrator Lassen, apoteker Alfred Benzon, direktør Kühle og overretssagfører Zeuthen

Social-Demokraten 21. juni 1899.

Trekroner Bryggeri, nuværende Trekronergade 26. Nu Børns Vilkår. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby og Utterslev indlemmes i København.

Der er nu opnået enighed mellem sognerådene for Valby-Hvidovre og Brønshøj-Rødovre og Magistraten og Borgerrepræsentationens udvalg om de betingelser, hvorunder Valby og Brønshøj sogne kan indlemmes i København. Overenskomsterne foreligger som forslag til behandling og vedtagelse i Borgerrepræsentationens møde på mandag.

Uden at komme ind på en detaljeret udvikling af overenskomsternes indhold skal vi gengive dem i deres hovedtræk:

Det, det drejer sig om at indlemme, er Brønshøj Sogn med byerne Emdrup, Utterslev, Brønshøj, Vanløse og Husum, af areal 3.600 tdr. Land og med 6,500 indbyggere, samt den del af Hvidovre Sogn, der omfatter byerne Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave med Harrestrup Å som grænse, i alt et areal af 1900 tdr. land med ca. 6000 indbyggere.

Indlemmelsen sker for begge arealers vedkommende kun i verdslig henseende og søges begge gennemførte ved lov. I overenskomsterne er indføjet udkast til lovene, der gennem ministeriet skal søges gennemført i førstkommende rigsdagssamling og snarest muligt.

Københavns Kommune overtager de indlemmede sognes gæld, for Brønshøj Sogns vedkommende ca. 128.000 kr., for Valby 285,000 kr. og de tilsvarende til dels uproduktive aktiver af henholdsvis ca. 180.000 kr. og 385.000 kr.

Med hensyn til valgene til Folketinget vedbliver de indlemmede sogne at tilhøre samme valgkreds som nu; ved valg til Landstinget betragtes de som hørende til København og dannende valgkredse hver for sig. I Borgerrepræsentationen repræsenteres de hver af 2 mænd, valgte, den ene af den almindelige vælgerklasse, den anden af de højst beskattede i hvert sogn. Disse to mænd samt to andre i hvert sogn valgte mænd danne sammen med vedkommende borgmester eller rådmand et udvalg der varetager de indlemmede distrikters særforhold, indtil de indenfor et tidsrum af 6 år, kan gå fuldstændig op i København.

Københavns Brandvæsen skal udvides til at omfatte de to nye staddele, og efterhånden skal også gas- og vandvæsen gøres fælles, men dette er ikke muligt endnu. Derimod vil Københavns politi- og sundhedsvedtægter kun med stærke modifikationer blive gældende på de ny områder.

Næringsadkomster, der er løst i de to sogne inden indlemmelsen, bliver fremdeles gældende i deres gamle udstrækning; men for at drive næring i København må der løses nyt næringsbevis eller de gamle ombyttes mod en nærmere bestemt tillægsbetaling. Næringsadkomster, der nu gælder for København, skal også gælde for de ny bydele, dersom de ikke ellers er stedbundne.

De københavnske skatteforhold udvides til at gælde også for de indlemmede sogne.

Hvad angår fordelene ved de to sognes Indlemmelse, stiller forholdet sig efter Magistratens og vedkommende udvalgs mening således, at det findes mest nødvendigt for Københavns Kommune at indlemme Brønshøj, men også mest byrdefuldt i øjeblikket. Valby er mere velstillet end Brønshøj, lettere at administrere som selvstændig Kommune, men også lettere at overlade end Brønshøj, hvis betydning for hovedstadens udvidelse imidlertid er så stor, at ønskerne om en sammenslutning omtrent er lige hede hos Brønshøj, der vil tjene penge ved indlemmelse, og hos København der vil få rum til at røre sig.

København 24. juni 1899.

Valby sogneråd hjælper børnene.

Tre medlemmer af Valby-Hvidovre sogneråd, de herrer læge Duurloo, tømrermester E. Therkelsen og købmand C. Bertelsen stiller følgende forslag der vil komme til behandling i sognerådets møde på torsdag:

Den frivillige, af kommunen støttede bespisning af skolebørn i Hvidovre sogn, formås til hurtigst muligt at træde i virksomhed. Private tilskud og personlig hjælp - som forudsat ved vinterbespisningen - vil sikkert være til stede.

Lokaler til bespisningen anvises i den gamle skolebygning.

Borde og bænke stilles til disposition af skolens udrangerede materiel.

Service fra den private forening af 1897 skaffes til veje.

Den fornødne hjælp til madens tilberedning i den gamle skoles køkken ordnes ved sognerådets hjælp.

Sognerådet der det fornødne pekuniære tilskud til de gaver som af frivillighedens vej måtte indkomme. 

Det antages at 100 a 200 børn vil komme i betragtning ved den foreslåede bespisning. Kontrollen tænkes let ordnet gennem forevisning af faderens fagforeningsbog.

Social-Demokraten 11. juli 1899.

I Valby sogneråd behandledes i går i det lukkede møde et forslag stillet af forskellige af medlemmerne om at bespise de udelukkedes børn i kommunens skole. Efter en lang diskussion forkastedes forslaget.

Nationaltidende 14. juli 1899.

Valby

Sognerådet protesterer imod, at Frederiksberg lægger begravelsesplads i Vigerslev.

Som bekendt har Frederiksberg Kommune købt et areal i Vigerslev på 62 tdr. Land for 3200 kr. pr. td. land. Kommunen vil der anlægge en ny begravelsesplads, hvortil der er stor trang.

Valby, til hvis kommune Vigerslev hører, er imidlertid meget ked af udsigten til det nye naboskab, og i Hvidovre sogneråds møde torsdag aften førtes en livlig forhandling om denne sag. Det hævdedes fra flere sider, at en kommune kan ikke uden videre lægge en begravelsesplads i en fremmed kommune, og der udtaltes stærk frygt for, at begravelsespladsen vil få en skadelig indflydelse på byens drikkevand. Denne betragtning gøres også gældende i en erklæring fra sundhedskommissionen, som på det bestemteste fraråder, at arealet benyttes til begravelsesplads. I henhold hertil vedtog sognerådet at tilskrive gårdejer Christensen der er sælger af det nævnte areal, at sognerådet aldeles bestemt protesterer mod arealets benyttelse i det ommeldte øjemed. Frederiksberg Kommunalbestyrelse vil på lignende måde blive gjort bekendt med sognerådets standpunkt til sagen.

I øvrigt henvises til hosstående referat.

Den fungerende formand (Jensen) oplæste en skrivelse fra gårdejer Peder Christensen af Vigerslev angående benyttelse af et af ham solgt areal til begravelsesplads for Frederiksberg Kommune. Endvidere oplæstes en udtalelse fra sundhedskommissionen. Denne fraråder på det bestemteste arealets benyttelse til begravelsesplads, da den kommer til at ligge for nær ved vandværket.

Formanden knyttede dertil den bemærkning, at grundvandet vil uden tvivl blande sig med drikkevandet. Men selv om det ikke bliver tilfældet, er alene tanken uhyggelig. Vi må gøre alt for at værne vort vandværk mod dette naboskab. 

Therkelsen: Afstanden mellem begravelsespladsen og vandværket Miner 1000 alen; man må dog først undersøge, om der med en så stor afstand kan være fare for drikkevandet.

Efter nogen yderligere diskussion vedtoges det efter læge Duurloos forslag at tilskrive Frederiksberg Kommunalbestyrelse angående denne sag, ledsaget af en motivering af rådets stilling til den omtalte sag.

---

Valbys indlemmelse i København. Valby Grundejerforening foreslår afholdelsen af et møde for at tilkendegive kommunens tilslutning til København.

Therkelsen foreslog, at mødet bliver tilgængeligt for alle sognets beboere. Indlemmelsen bør gøres afhængig af en sogneafstemning.

Duurloo: Den påtænkte indlemmelse vil skaffe os ny byrder, der vil forringe vore ejendommes værdi og bringe huslejen til at stige. Vi bør have bestemt opgivet, hvilken erstatning vi kan gøre regning på. Et møde, som af Therkelsen foreslået, har jeg intet imod.

Det vedtoges at svare grundejerforeningen, at sognerådet slutter sig til tanken om, at der afholdes et møde, dog således, at alle har adgang. Efter Therkelsens forslag tilføjedes, at mødet skal afholdes inden udgangen af juli.

Vejvandingen. Det vedtoges, at alle offentlige gader og veje skal vandes 1 gang daglig og efter Therkelsens forslag 2 gange, når forholdene gør det nødvendigt.

Hermed hævedes det offentlige møde.

Bespisning af de udelukkedes børn. I det lukkede møde forkastede sognerådet med 3 stemmer mod 3 et fremsat forslag om at sognerådet skulle yde bespisning til de udelukkedes børn. 

Efter hvad vi erfarer, er sagen dog ikke dermed faldet til jorden. Forskellige privatmænd i Valby har taget initiativet til dannelsen af en komite, som vil søge at gennemføre bespisningen ved private, indsamlede bidrag, og det er ikke udelukket, at sognerådet vil yde bidrag, når sagen ordnes på denne måde

Social-Demokraten 16. juli 1899.

Løbsk hest.

Søndag eftermiddag løb en hest tilhørende ølhandler Valdemar Jensen fra Frederiksberg, løbsk på Valby Langgade, forbi Korups Have og Søndermarken. Den var forspændt en vogn på hvilken ejeren med hustru, datter og svigerfar befandt sig. De blev alle slynget ud af vognen da denne stødte mod lygtepæle og afvisersten. De tre voksne kom alvorligt til skade. Fru Jensen fik kvæstet højre skulder, og begge mændene fik store sår i hovedet. Den lille pige slap derimod uskadt fra den farlige tur. De sårede bragtes til Frederiksberg Hospital.

Social-Demokraten 25. juli 1899.

Valby Tidende nr. 154, april-maj 1899

Den humane fattigforsørgelse.

Man skiller forældre og børn ad.
En arbejderfamilies genvordigheder.

I Valby Langgade boede indtil for kort tid siden en arbejdsmand Jacobsen med hustru og 3 børn. 

Det ene af børnene blev en skøn dag angrebet af en hudsygdom og smittede på et par dage alle de andre af familiens medlemmer, hvorfor disse beordredes indlagt på amtssygehuset på Bergersvej.

Arbejdsmanden der således uforskyldt blev kastet på et sygeleje, måtte finde sig i at værten lod hans ejendele fjerne fra lejligheden, og blev nødsaget til da det var ham umuligt at opdrive en lejlighed, at ty til husvildeafdelingen med konen og børnene, da de alle var udskrevet fra hospitalet.

Her forblev familien i 14 dage mens manden søgte arbejde, uden dog at få fat i noget. 

Så kunne man ikke beholde dem længere der. Nu skulle de til Johannes Stiftelse. Men for optagelsen her gælder det reglement at manden skulle optages på en, konen på en anden og børnene på en tredje afdeling.

Den fattige familie måtte fordi de var nødsaget til at ty til offentlighedens hjælp, ikke blive sammen.

Da arbejdsmanden og hans kone hørte dette, foretrak de at prøve på at slå sig igennem så godt de kunne fremfor at skulle skilles.

Siden den dag har de været husvilde.

Konen og børnene er blevet huset et par nætter af en kvindelig slægtning, mens manden slet ikke har haft tag over hovedet.

Han går endnu og søger arbejde. Han vil tage fat på hvad som helst, blot han atter kan få rejst sit hjem som kun blev ødelagt ved hans sygdom.

Vi tror at vi når vi nu henvender os til vore mange læsere, sikkert vil kunne skaffe manden lidt arbejde. Der er nok en af dem der har brug for ham.

Folkets Avis - København, 1. april 1899.

Selvmord på Vestre Gasværk

I går middags har en 35 årig gasværksarbejder Thorvald Rasmussen taget sig af dage ved hængning.

Rasmussen arbejdede på ammoniakfabrikken på Vestre Gasværk, hvor han har været ansat i ca. 13 år. Han nød den største agtelse blandt sine kammerater som en god kollega og en flittig og ædruelig arbejder. 

I Valby, hvor han boede, havde han et smukt hjem og var en god fader for sine tre børn.

I den sidste tid havde Rasmussen ofte beklaget sig over trakasserier fra en arbejdskammerats side og hans hustru fortæller, at han af sorg herover næppe havde sovet de tre sidste nætter. I går morges, da han gik til sit arbejde, var han endog så bedrøvet, at han græd, og han tog hjerteligere afsked med sin hustru end sædvanlig. Da han ellers var livsglad, kunne hun dog ikke tro, at hans letpåvirkelige gemyt skulle drive ham så vidt, at han ville aflive sig.

At hans selvmord dog har været længe overlagt, ses deraf, at han allerede i onsdags gjorde sit regnskab op med den høker, som leverer arbejderne på gasværket øl etc. Da høkeren udtalte sin forundring over, at han ikke ventede til lørdag, sagde Rasmussen. at man måtte jo ordne sine sager, før man gik herfra.

Til en kammerat som han fulgtes med til gasværket i går morges, viste han et stykke reb som han havde i lommen, og bemærkede, at nu var den tid kommen, da han ville gøre alvor af noget, han længe havde haft i sinde.

Han passede sit arbejde om formiddagen, men var tilsyneladende meget nervøs.

I middagstiden gik han så op på et maskinloft på pladsen, og da nogle arbejdere ved I -tiden kom herop, fandt de ham hængende i det omtalte reb, som han havde slået om en af hanebjælkerne. Ved siden lå en sæk væltet, som han var stået op på.

Arbejderne hentede dr. Meyer fra Vesterbrogade, men han kunne intet udrette. Døden var indtrådt og liget kørtes senere til St. Johannes Stiftelse.

Blandt arbejderne på gasværket er den mening overvejende at selvmordet står i forbindelse med den afdødes ovenfor nævnte beklagelser.

Social-Demokraten 8. april 1899.

Til jord- og betonarbejdsmændene.

Det meddeles herved at tømrermester Petersen, hjørnet af Christinedalsvej og Valby Langgade, har nægtet at udbetale efter priskuranten. Petersen har i en længere årrække virket som entreprenør i Valby og i den tid været enebestemmende om arbejdslønnen. Han kan derfor ikke forstå at timelønnen nu skal være 33 øre. Han udtalte at han ville fæste svenske folk eller store danske drenge. For en arbejder skulle ikke bestemme hvad han skulle betale. Det bemærkes at hans formand, J. Hansen, har ladet sig fæste for 80 kr. om måneden. Medlemmer anmodes om ikke at ulejlige hr. Petersen med tilbud af arbejdskraft før forholdene er ordnede.

H. P. Larsen, f. T. formand.

Social-Demokraten 18. april 1899.

Tyveknægte fra Valby.

De to tyveknægte der på Valby Langgade stjal noget krølhår, et par stolesæder osv. fra et flyttelæs, stod i går for Højesterets skranke.

De var løbet - men da de kom til jernbanevolden, blev de forpustede og følgelig satte de sig til at hvile sig.

Men netop under denne hviletid kom politiet efter dem og huggede dem.

Overretten gav dem 1 års forbedringshus - men i går forbedrede højesteret straffen til 1½ års forbedringshus.

Aftenbladet (København) 20. april 1899.

Københavns grænse flyttes atter udad.

Københavns finansborgmester Borup sendte forleden dag som R.R.B. erfarer, en skrivelse til formanden for Valby-Hvidovre kommunalråd, fabrikant Kühle hvori borgmesteren udtalte ønsket om at formanden ville sammenkalde rådets medlemmer til et møde for at tage stilling til Valby-Vigerslevs indlemmelse i København og eventuelt fremsætte betingelserne for en overenskomst i denne retning.

Dette har givet anledning til en række lukkede kommunalrådsmøder som er resulterede i at rådet nu med 8 stemmer mod 1 har vedtaget at slutte sig til tanken om Valby-Vigerslevs indlemmelse i København.

Det ene medlem som stemte imod, repræsenterede Hvidovre hvor man i det hele er imod indlemmelsen og vil gøre alt for at forhindre denne.

Roskilde Dagblad 21. april 1899.

En snavsforretning.

Ude i Valby Langgade ligger et forfaldent skur der er den sidste rest af den gamle jernbanestation ved Valby. Dørene kunne ikke lukkes af, og der er store huller i muren. Men alligevel er rønnen blevet benyttet som gemmested for en del ikke helt værdiløse sager.

Dette havde en oftere straffet person, Johan Pedersen, opdaget. Han hører til de løse eksistenser som stadig driver rundt uden at bestille noget, og sover i halmstakkene om natten.

Sammen med en kammerat brød han ind i skuret og stjal en stor kobberkedel, et par stolesæder og en del krølhår. På vejen til byen hvilede de sig et øjeblik på jernbanevolden, men her blev de opdagede af et par politibetjente og ført til rådhuset med samt deres tyvekoster. 

Ved kriminalrettens dom fik de hver et års forbedringshus. Men Johan ønskede at få sin sag prøvet ved højesteret. Han havde nemlig fundet på en historie om at han havde handlet "i god tro". Kammeraten havde sagt at han af den ubekendt mand havde fået tilladelse til at hente sagerne, påstod Johan, og han havde blot hjulpet den anden med at bære dem bort.

Denne skrøne havde dog ikke bedre virkning end at højesteret skærpede straffen til halvandet års forbedringshus.

Aalborg Stiftstidende 21. april 1899.

Kongens Mølle som børnehjem.

Den gamle Kongens Mølle blev i halvfjerdserne flyttet fra Vestervold til Valby , og blev for et par dage siden solgt til nedrivning for at give plads til et nyt villakvarter. Nu er den på slutningen af sin lange levetid blevet børnehjem. Skolebestyrer N. Bang der har oprettet "Hjemløses Hjem" i Landemærket, har nemlig af møllens ejer fået tilladelse til at benytte møllen til et midlertidigt hjem for en del forladte børn som det af mangel på pengemidler har været hjemmet umuligt at finde en passende lejlighed til andet steds. Desværre vil mølle allerede i løbet af denne måned blive jævnet med jorden, og der er således al udsigt til at det ny børnehjem i den allernærmeste tid selv vil blive hjemløs hvis ikke offentligheden træder hjælpende til.

Social-Demokraten 7. maj 1899.

Store Kongens Mølle, eller Valby Mølle som blev flyttet hertil fra Vestervold 1882. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Søndre birks politi.

Fra 1. maj er hidtilværende politibetjent H. Svendsen i Valby udnævnt til overbetjent samme sted, hvorhos der er ansat 2 nye betjente som lønnes af Hvidovre sogneråd. Der er herefter 4 betjente i Valby, foruden en natpatruljebetjent ved Ny Carlsberg og en betjent med station i Kongens Enghave, og der vil nu så vidt muligt blive indført regelmæssige dag- og natpatruljering i Valby, hvorhos den af betjentene der skal bo i Vigerslev, på søn- og helligdage skal patruljere i Hvidovre og Vigerslev (Kirkestien).

Social-Demokraten 9. maj 1899.

Kongens Mølle i Valby.

Denne mølle har sin egen historie. De ældre blandt os vil mindes den fra den tid da den stod på Vestervold. Herfra blev den for en fem og tyve år siden flyttet til Valby og er nu i disse dage solgt til nedrivning for at give plads til et nyt kvarter af byen.

Allerede er møllens tag og mure begyndt at falde for arbejdsmændenes hamre og økser, og - sandsynligvis vil de værelser i møllen som dens nuværende ejer, hr. tømrermester velvilligt har overladt til mine hjemløse børn og mit snart hjemløse børnehjem allerede om 8-14 dage være jævnede med jorden.

---

N. Bang
Skolebestyrer.
Red. og udg. af "Nat og morgen"
Leder af "Hjemløses Hjem"
Istedgade 10, 2. sal.

Folkets Avis - København 13. maj 1899 (uddrag).

Valby Tidende nr. 153, januar-marts 1899

Skatteforholdene i Hvidovre Kommune.

Valby Grundejerforening har udgivet et af hr. J. Nielsen udarbejdet forslag til et kommunal skattereform for Hvidovre Kommune. Ved forslaget tilsigtes det at hidføre en for de faste ejendommes vedkommende heldigere og retfærdigere skatteansættelse end den nuværende i Hvidovre Kommune. De exceptionelle landkommunale forhold, som denne kommune længe har levet under, og som Valbys stærke udvikling stadig gør mere exceptionelle som Landkommune, ville ikke alene i stedse stigende grad vanskeliggøre den gamle ligningsmåde, men gøre den mere og mere uretfærdig. Den i landkommunalloven af 6 Juli 1867 foreskrevne ligningsmåde af faste afgifter - hartkornsskatter - er for Hvidovre Kommune ikke alene uanvendelig til en efter skatteevnen svarende fordeling af disse afgifter, men den er tillige højst uheldig for kommunen ved forsøg på at få ordnet et billigt lån, et 3 pct.s lån af statskassen.

For at påvise nogle hovedpunkter for den uheldige beskatningsmåde efter nævnte lov, fremhæves, at i denne kommune ligger det store og hovedrige bryggeri Gammel Carlsberg, statens over 300 tdr. land store fælled samt hele Vestre Kirkegård. Dertil kommer alle de forskellige aktieselskaber, som det store Frederiksholms Teglværk, de forenede Bryggerier, Alliance, Nordisk Kulsyrefabrik og Fabrikkerne der skal anlægges på den af hr. P. Madsen solgte mark, osv. Af alle disse ejendomme og forretninger har kommunen i forhold til deres kolossale værdier kun en ganske ubetydelig skatteindtægt, nemlig hartkornsskatten; idet ejerne, når undtages nogle enkelte aktionærer, ikke bor her i kommunen og derfor ikke kan beskattes på deres formue og lejlighed.

Hr. Nielsens grundsyn på en retfærdig beskatningsmåde går i retning af, at enhver ejendom t kommunen for nogle år ad gangen skal ansættes til en årlig afgift - værdiskat - således at denne afgift stiger efter en bestemt skala i forhold til de forskellige ejendommes værdier i handel og vandel og uden hensyn til assurancesum.

Det foreslås således, at der af en ejendoms værdi indtil 10.000 kr svares ½ promille, indtil 100.000 kr. 1 1/4 promille, indtil 200.000 kr. 2 promille, indtil 450.000 kr. 4½ promille og derover 5 promille. Samtidig med at en beskatningsmåde efter dette forslag bringes til anvendelse, vil hartkornsskatten af alle ejendomme i kommunen være at ophæve.

Eksempelvis kan det anføres at den omhandlede skattereform ville medføre et skattepålæg for Gammel Carlsberg af 39.840 kr., for Ny Carlsberg af 24.909 kr. Det samlede skattepålæg ville blive 37 kr. for Hvidovre, 430 kr. for Vigerslev og 82.982 for Valby.

Nationaltidende 4. januar 1899.

Valby Kro vil i en nær fremtid blive betydelig udvidet, idet værten, hr. Nielsen agter at opføre en ny sidebygning til kroen ind mod den gamle have, der jo gennem en lang årrække har tjent som et yndet forlystelsessted for valbyerne og frederiksbergerne.

For øvrigt omgås hr. Nielsen også med større byggeplaner idet han tænker på at benytte de store og kostbare grunde som nu optages af staldlænger, vognremise mm. til at lade opføre en række store, moderne bygninger med beboelseslejligheder og butikker.

I anledning af dette omfattende projekt afholdes der i disse dage møder i Valby bygningskommission. Selv om projektet bliver gennemført, vill den smukke gamle krohave dog ikke komme til at lide synderlig ved det, hvilket frederiksbergerne og valbyerne længe har gået og været bange for. 

Dannebrog (København) 6. januar 1899.

Et Drama i Valby.

Valbygårds villakvarter opskræmtes i formiddags ved at erfare, at der i dels fredelige omgivelser havde fundet et dobbeltselvmord sted. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Hos staldmester på GI. Carlsberg H. P. Hansen, Valbygårdsvej 30, boede på 1. sal en enlig dame, der havde lejet en 2 værelses lejlighed af hr. Hansen, og som atter havde udlejet det ene værelse til en gartner, der var ansat på Valbygård.

I morges kl. 5 vækkedes hr. Hansens hustru ved et par skud, og hun kaldte straks på sin mand. der øjeblikkelig ilede op i lejligheden ovenover. Her mødte ham et uhyggeligt syn. Ved sin indtræden i værelset så han en ung pige, rimeligvis sartnerens kæreste, ligge fuldt påklædt på sofaen, mens gartneren lå noget derfra på gulvet. Begge var døde. Øjeblikkelig løb hr. .Hansen efter Læge Duurloo og politibetjent Svendsen. De gav begge straks møde, men kunne kun konstatere, at døden var indtrådt.

Gartneren havde sandsynligvis skudt den unge pige med en revolver, stående i nogen afstand, og herefter rettet denne mod sig selv.

Skuddene havde ramt godt og straks dræbt begge de unge mennesker.

Motivet synes at være næringssorg. Gartneren var igår af sin principal, grosserer

Petersen, Valbygård sagt op til fraflytning i dag, hvad der vel har trykket ham, og kan have været i ethvert fald medvirkende årsag til dobbeltselvmordet.

Efter hvad vi senere erfarer er den afdøde gartners navn Petersen. Han havde efterladt sig 3 breve, et til den dame han boede hos, og 2 til folk i Valby. Samtlige breve blev taget i forvaring af politiet. Lignene er ført til Valby fattighus.

Nationaltidende 25. januar 1899. 2. udgave

Mordet og selvmordet samt skandalerne på kirkegården ved de to personers begravelse er udførlig beskrevet på Politivennen Live Blogging. 

Valbygårdsvej 10, opført 1897. Valbygårdsvej 30 lå i anden række på den strækning af Valbygårdsvej hvor der ligger huse bag de som ligger ud til vejen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fastelavnsløjerne i Valby forbudte.

Ussing dominerer.

Der har ikke i disse år været afholdt fastelavnsløjer i Valby. Årsagen er at politiet - ligesom i København - forbyder den sags uskyldige offentlige folkeforlystelser. Det er Indre Missions tunge, klamme hånd der hviler både over hovedstaden og over Valby, hvor særlig præsten ved brygger Jacobsens ølkirke, hr. Ussing dominerer med sit mørke livssyn.

Hr. Ussing der skaffede sig en slags glorie om hovedet ved sin optræden forleden på Vestre Kirkegård, har allerede tidligere gjort sig bemærket ved sine fanatiske angreb på befolkningens ret til selv at vælge sine fornøjelser. Det er endnu i frisk minde hvorledes hr. ussing forrige sommer forpurrede at folk fik lidt musik pinsemorgen på Frederiksberg - her udelukkede han altså den store ubemidlede befolkning fra en af dens mest uskyldige og uskadelige nydelser. Nu har han også været på spil med hensyn til fastelavnsløjerne, og politiet i søndre birk der ekspedit lystrer præstekutten, er vedvarende beredt til at fastholde forbuddet mod denne beskedne folkeforlystelse som i de tidligere år hørte til det faste program i Valby og ved sin slåen gækken løs livede lidt op i den dagligdags ensformige og grå tilværelse 

Social-Demokraten 14. februar 1899.

Brand i Valby.

I går aftes kl. 8.15 opdagedes der ild i tømrermester Petersen jun.s finerskæreri der er installeret i en 2-etages bygning på en stor, åben plads mellem høje beboelseshuse nær ved Valby Langgade.

Det lokale brandvæsen blev straks alarmeret, mens der samtidig rettedes anmodning til Københavns og Frederiksberg brandvæsen om at yde assistance. Fra begge sider sendtes der sprøjter ud under kommando af henholdsvis fuldmægtig Liisberg og fuldmægtig Lange som ved deres ankomst fandt den lokale sprøjte stærkt beskæftiget ved et skur som der senere viste sig ikke at være ild i, mens flammerne samtidig stod højt til vejrs ud af taget på finerskæreriet som gennem begge etager var optaget af maskiner og lagre af fine træsorter.

I løbet af en times tid lykkedes det at begrænse ilden til den ene halvdel af bygningen som så til gengæld blev totalt ødelagt.

Et stærkt brandskær på den mørke aftenhimmel lokkede en mængde mennesker fra København og Frederiksberg ud til Valby, men inden de nåede derud, var det værste overstået. En københavnsk sprøjte blev på brandstedet i nat.

Dannebrog (København 25. februar 1899). Branden omtales også i Social-Demokraten 25. februar 1899

Dræbt ved overkørsel.

Et ret uhyggeligt ulykkestilfælde fandt i forgårs sted på Valby Bakke.

En i Valby boende bagers tre små børn var under ledsagelse af en barnepige ude at spadsere. Da de var nået op på bakken, kom en vogn belæsset med hø kørende. I det samme ville den ene, en lille 3-års dreng der sandsynligvis ikke har set vognen, løbe over vejen og stødte mod vognens ene hjul som mærkelig nok greb fat i hans tøj og førte den lille stakkel nogle gange rundt inden kusken fisk standset hestene.

Drengens hoved var en del forslået da man løftede ham op, og han blev straks taget under behandling af en lige overfor ulykkesstedet boende læge. Straks efter forbindingen befandt han sig meget vel. Men i går morges afgik han ved døden som følge af en hjerneblødning.

Kusken som synes at være uden skyld i ulykken, tog sig det endogså meget let, idet han uden at bekymre sig om barnets skæbne, fortsatte kørslen.

Aftenbladet (København) 3. marts 1899.

Ildebranden i Valby.

Ved den i anledning af branden i træskæreriet i Valby den 24. februar foretagne undersøgelse er det nu oplyst at ilden må antages at være opstået derved at en af de svende der arbejdede i det værksted hvor branden opstod, om eftermiddagen havde taget aske ud af kakkelovnen og henlagt asken på gulvet foran kakkelovnen hvor der i forvejen henlå en askebunke uden at overbevise sig om at asken var slukket. Pågældende svend havde pålagt en lærling at bære asken bort, men dette havde denne undladt, og da asken rimeligvis har indeholdt gløder, har disse antændt de på gulvet liggende spåner. Ved oprydningen efter branden har det også vist sig at bjælkerne og gulvet var mest angrebne af ilden i nærheden af det sted hvor asken var henlagt.

Social-Demokraten 5. marts 1899.

Drengekrig i Valby.

En politibetjent prygles.

Søndag eftermiddag har der ifølge Nationaltidende fundet nogle ret alvorlige uroligheder sted. Ved 3-tiden havde der samlet sig to hære af drenge, en fra Valby og en fra kvarteret omkring Ny Carlsbergvej, der skulle udkæmpe en kamp på Valbys enemærker. Våbnene var tykke grene, hentede i Søndermarken.

Just som hærene under høje kampråb rykkede imod hinanden på Valby Bakke kom en sporvogn kørende og bagpå den sad en af Valby politibetjente som passager. Da han så de to drengehære, der var i færd med at rykke i kamp, fik han lyst til at være med.

Han sprang af sporvognen og tog anføreren for den ene hær i nakken i den hensigt at transportere ham ti politistation. Fra begge hære lød imidlertid i dette øjeblik et vildt kampskrig og pludselig forenede i kampen mod den fælles fjende fik alle drengene, både fra Valby og de fra Ny Carlsbergvej, løs på politibetjenten. Da grenene fra Søndermarken ikke ansås for tilstrækkelig kraftige våben mod den farlige fjende, brød drengene stave løs fra stakittet om Søndermarken og tampede løs på politimanden med dem. Han blev væltet om i rendestenen af sværmen, og den dreng han oprindelig havde fået fat i, kom til at ligge oven på ham.

Betjenten anråbte forbikørende drosker om at holde, ligesom han bad forbipasserende om hjælp.

Men ingen af disse ønskede at komme i lag med de forenede drengehære, og droskerne blev af drengene afholdt fra at holde ved at disse tampede løs på hestene. 

Endelig kom betjenten igen på benene, stadig holdende fast på den dreng han først havde grebet i nakken. Han fik nu også en droske til at holde og begyndte at stoppe den anholdte dreng ind i den. Imens tampede hele skaren løs på ham med stokke og gærdestaver. Et øjeblik vender betjenten sig mod sine angribere. dette benytter den anholdte dreng til at springe gennem drosken og ud af den modsatte vogndør, hvorefter han løber ned ad gaden for at undslippe.

En tilskuer til kampen satte imidlertid efter flygtningen der snart blev indfanget, og da betjenten var kommet til, begyndte man til fods at transportere fyren til politivagten. Drengesværmen fulgte stadig efter, og betjenten blev bl.a. ramt ret alvorlig i ryggen af en sten som en af urostifterne kastede efter ham, ligesom han uafladelig blev slået over benene med kæppe som drengene kastede hen ad vejen.

Det lykkedes dog til sidst at nå politivagten hvor den anholdte dreng blev indsat, men betjenten var da i høj grad medtaget af den lidte overlast.

Social-Demokraten 7. marts 1899.

Gammel Jernbanevej 4 - næsten ved Valby Langgade. Opført 1899. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby-Hvidovre Sogneråd.

Mødet den 9. februar.

---

Valby og Omegns Byggeforening anmodede om inddragning af "Kirkestien" mellem Valby og Hvidovre i en projekteret vej. "Kirkestien" som er en offentlig vej, kunne naturligvis ikke gøres til en privatvej. Men man vedtog at give byggeforeningen forskellige indrømmelser når disse kom alene foreningen og ikke private til gode. 

Dagens Nyheder 12. marts 1899 (uddrag).

Store kongens Mølle.

Det betragtes jo nu som en fastslået kendsgerning at der i København trænges til en betydelig udvidelse af de små lejligheders antal fordi den forhåndenværende efterspørgsel efter sådanne lejligheder ikke lader sig tilfredsstille. Det er dog nok efter alt hvad der foreligger at dømme, ikke alene i selve hovedstaden, at denne trang er til stede, også i hovedstadens nabokommuner gør den sig gældende. En bekendt husejer i Valby påstår således i indeværende vinter at have modtaget mere end hundrede forespørgsler om 2 a 3 værelsers lejligheder, som han har måttet besvare benægtende. Denne trang lader sig ikke tilfredsstille på hovedstadens grund, ikke alene den grund, der i gamle dage hørte til byen, men også de store arealer, som kommunen efterhånden har erhvervet, er efterhånden blevet så kostbare, at det vil være vanskeligt at få en passende forrentning af de ejendomme, som der måtte blive opført. Derfor må man søge til andre kommuner. Ude på Amager har der rejst sig en hel del ejendomme af den ønskede art, i Hellerup er der en mængde mindre Lejligheder, og nu kommer endelig Valby med.

Det går efterhånden op for københavnerne, at disse steder jo ikke ligge hinsides havet, men i grunden temmelig nær ved Tivoli. Der går jo sporvogn derud, og der kommer snart flere kommunikationer. Det terræn, som man i disse dage er i lag med at rydde til byggegrunde, Store Kongens Mølle i Valby, ligger således kun et minuts gang fra sporvejen i Valby Langgade, og når Fasanvejen bliver gennemført til Valby og derfra fortsat i en bue uden om bryggerierne Carlsberg, til den får forbindelse med Søndre Boulevard, kommer der nok elektrisk bane ad den lange ringrute, som derved dannes uden om byens sydlige og vestlige grænser.

Store Kongens Mølle ejedes indtil i fjor af den bekendte fabrikant Demant. Efter hans død solgtes den til de herrer proprietær Ostenfeldt og garvermester Lundstedt af Valby, og disse to herrer har nu solgt arealet til et konsortium ved sagfører Valdemar Nielsen, der i den tid, han har været etableret her i byen, har haft held til at sætte adskillige lignende foretagender i gang. Det hele til møllen hørende areal er 53,000 kvadratalen stort og ligger på det højeste punkt i Valby og ved Jesuskirken, set fra København. Arealet har en langagtig form og strækker sig parallelt med Langgaden fra Gamle Jernbanevej ned til Nygade, i hvis nærhed den nye jernbanestation tænkes anlagt.

Konsortiets mening er nu den, at der skal lægges to veje over terrænet, skærende hinanden i et kors. Den ene skal gå på langs gennem arealet fra GI. Jernbanevej til Nygade, den anden skal ligge i forlængelsen af projekterede ej langs Søndermarkens til side, altså en forlængelse af Fasanvejene. Hvor disse to veje, der skulle være 30 alen brede og træbeplantede, skære hinanden, bliver er en større plads, som konsortiet er betænkt på at udsmykke kunstnerisk med springvand og lignende. Når de til vejanlæg medgåede arealer fradrages, bliver der ca. 40.000 kvadratalen tilbage, som skal udparcelleres til byggegrunde. Enkelte af disse vil konsortiet selv bebygge, resten er det hensigten at sælge til private. Det vil blive stillet som ufravigelig betingelse, at bygningerne opføres i villastil, og at der ikke bygges mindre end 3 værelsers lejligheder.

Allerede i den nærmeste tid ville byggearbejderne kunne tage deres begyndelse. Selve møllebygningerne udbydes i disse dage til nedrivning, og veje og kloakanlæggene, for hvilke Valby-Hvidovre sogneråd approberede planerne i sit sidste møde, er udbudte i entreprise og skulle være fuldførte i løbet af et par måneder. Der er næppe tvivl om, at der så vil blive en livlig udvandring, netop til dette nye Kvarter, der ligger højt og frit, udmærker sig ved sin fortræffelige, rene luft og har en glimrende udsigt ud over hovedstaden og Køge Bugt, en udsigt, som i hvert fald foreløbig ikke kan fratages det.

Nationaltidende. Tillæg 15. marts 1899.

Politispektakler i Valby.

---

Ved de af søndre birks politi anstiftede undersøgelse tiltaltes 3 store 16 års drenge som nu skal idømmes straf for alle deres kammerater. Endvidere tiltales en cyklist som fra flere sider udpegedes som havende opfordret drengene til at prygle politibetjenten. Han er kommis i en københavnsk forretning, og ved mødet i retten erkendte han også dels at have opfordret den tilkaldte droskekusk til at køre bort igen, dels at have fulgt med denne politistationen og undervejs generet betjenten på forskellig måde ved hånende tiltale. På politistationen meldte han sig som vidne til at betjenten havde mishandlet drengen, mens han ved mødet i retten forklarede at han intet som helst havde set i den retning.

For at undgå kriminel tiltale tilbød kommis'en i mindelighed at erkægge en bøde på 200 kr.

Social-Demokraten 22. marts 1899 (Uddrag - se tidligere artikel)

Valbys sammenslutning med København.

Efter at de første skridt til en sammenslutning mellem Brønshøj og København er gjort, er der også i Valby rejst en bevægelse for at få iværksat en sammenslutning mellem denne kommune og København. Valby sognerådsformand fabrikant Kühle hvem vi i går forespurgte om hvor langt man i sognerådet var med disse overvejelser, udtalte at tanken var under overvejelse og han troede at dens gennemførelse ville vinde almindelig tilslutning hos befolkningen i Valby.

Borgmester Borup hvem vi også søgte, for at at høre hans mening om den nye sammenslutningstanke, udtalte at han vel vidste at en sådan bevægelse var rejst i Valby og hans opfattelse var at beboerne såvel i Brønshøj Kommune som i Valby meget ønskede at sammenslutningsplanerne måtte blive realiserede.

Dagens Nyheder 25. marts 1899.