Valbys indlemmelse i København.
På foranledning af Valby Grundejerforening afholdtes i aftes et offentligt møde i Valby Kro angående Valby sogns indlemmelse i København.
Grundejerforeningens formand husejer Iversen indledte mødet, og købmand Sørensen valgtes til dirigent. Denne hav ordet til sognerådets formand, fabrikant Kühle der gav en oversigt over det forslag der af Københavns magistrat er indsendt til ministeriet og det forslag der er indgivet af Valby sogneråd. Taleren sluttede med at udtale at han bestemt mente at det ville være til gavn for Valby by at blive indlemmet i København. Hvidovres indlemmelse ser Københavns borgerrepræsentation ikke så gerne. Imidlertid mente taleren dog at det ikke var umuligt at Hvidovre også kunne blive indlemmet.
Sognerådsmedlem, snedkermester Therkildsen var i modsætning til Kühle en modstander af indlemmelse og mente at en sådan ville være et tab for sognet. Der burde foretages en afstemning blandt grundejerne for at se om der var stemning blandt disse for en indlemmelse, i så tilfælde ville han også arbejde derfor. Valby ville sikkert blive en forsømt del af København.
Kühle imødegik Therkildsen.
Dr. Duurloo mente at København havde fordel af indlemmelsen, og at Valby kommune havde bedre chancer som stillingen nu er, særlig da Valby til ministeriet har indsendt andragende om et forandret beskatningsmåde, som - hvis den gør igennem - vil tilføre kommunen større velstand.
Sundhedsinspektør i Valby, hr. Nielsen holdt på at Valby ikke skulle indlemmes, men hvis en indlemmelse skulle finde sted, burde det være i Frederiksberg og ikke i Københavns Kommune.
Gårdejer Pedersen, Vigerslev, ville fordre at hele Valby sogn skulle forblive samlet. Hvis Valby by kom under København, skulle Hvidovre og Vigerslev følge med, eller skulle indlemmelse aldeles ikke finde sted.
Efter endnu adskillige talere havde haft ordet, sluttede mødet uden afstemning eller resolution. Stemningen blandt grundejerne syntes at være delt med hensyn til indlemmelsen.
Nationaltidende 3. august 1899, 2. udgave.
Lockouten og Valby sogneråd.
I anledning af vores notits i morges fra Valby sogneråd har vi fra formanden for Hvidovre sogneråd, direktør F. E. Kühle modtaget følgende: “Der forelå i sognerådsmødet et andragende fra Socialdemokratisk Forening for Valby og Omegn om henstand med skattebetaling for foreningens medlemmer indtil 3 måneder efter lockoutens ophør eller i al fald så længe som henstand kunne gives.
Jeg bemærkede hertil at det i min funktionstid altid havde været skik så vidt muligt at imødekomme ethvert andragende om henstand med skattebetaling for så vidt tilfældige omstændigheder havde medført at vedkommende befandt sig i forbigående uheldige økonomiske forhold. Den samme optræden der i så henseende hidtil var udvist fra min side, ville også nu finde sted, men jeg måtte forlange at der fremkom et andragende omhandlende bestemte navngivne personer, hvilket andragende altså så vidt gørligt ville blive taget til følge. Selvfølgelig gjaldt dette enhver skatteyder hvad enten vedkommende var lockoutet eller på grund af anden årsag var kommet i en midlertidig mindre heldig økonomisk situation.
I henhold hertil henstillede jeg at andragendet henvistes til min afgørelse, hvilket vedtoges.
For øvrigt oplyste jeg at lockoutede arbejdere skatterestancer for 2. kvartal kun andrager 94 kroner."
Nationaltidende 24. august 1899, 2. udgave.
Tilskadekommet under arbejdet.
---
En kusk, Petrus Kant fra Valby Langgade 62, styrtede i går i Havnegade fra bukken ned mellem hesten ved at disse pludselig for frem, skræmte af et lokomotivs fløjten. Han slog sig et gabende hul i panden, og hjulene gik over hans venstre hånd og knuste den.
Folkets Avis - København 2. september 1899.
Butikslukningen.
---
I Valby har den daværende handelsforening efter et par møder opnået tilslutning fra de handlende således at butikkerne lukkes kl. 8 aften hele året, fredag og lørdag samt december måneds sidste halvdel undtagen.
Social-Demokraten 5. september 1899.
Druknet i et garverkar.
I går hændte den ulykke i gården til en ejendom på Gadekærsvej i Valby hvor der er gartneri at en lille dreng, søn af typograf Nielsen der bor i ejendommen, druknede i et garverkar. Den lille, han var 5 år gammel, legede nede i gården, og da han ikke vendte hjem til sædvanlig tid, blev moderen ængstelig og gik ned for at søge efter ham. Hun fandt ham da som lig i karret.
Nationaltidende 8. september 1899.
Fra Valby.
Kommunebeboerne giver dr. Duurloo et tillidsvotum
Valby er i kommunal henseende ikke uden interesse i denne tid. Her i kommunerådet sidder nu et lille sammenklumpet Højreflertal, der følger formanden, hr. Kühle. Hr. Kühle fandt forleden på at sognerådsmedlem. dr. Duurloo, der på mange måder generer ham, burde have en “misbilligelse". Han fandt så på at lade sit flertal “misbillige", at Duurloo havde ladet mestre uden for Arbejdsgiverforeningen udføre kommunale arbejder i lock-out-tiden. Det store flertal af beboere i kommunen fandt det nu ret hensigtsmæssigt at holde et offentligt møde for at protestere. Dette møde fandt sted i aftes i Valby Kro og talte ikke mindre end 3-400 af beboerne.
Tømrermester Therkelsen ledede mødet :
Husejer Sigv. Christensen: “Det er på sin rette plads at give oppositionens tre medlemmer et tillidsvotum i skarp modsætning til Højreflertallets “misbilligelse"."
Porcelænsdrejer Brennecke foreslog forsamlingen en udtalelse omtrent sålydende :
“De talrig forsamlede kommunebeboere udtaler deres bedste tak til hr. dr. Duurloo for hans fortjenstfulde arbejde som sognerådsmedlem og erklærer, at han vedblivende har sine vælgeres ubetingede tillid, samt håber, at Hr. Duurloo såvel som de to andre oppositionsmedlemmer i sognerådet ikke trættes i deres bestræbelser for kommunens fremadskridende udvikling."
Enstemmig og under stærkt bifald vedtoges denne udtalelse. Kun en snes stemmer forholdt sig passive.
Dr. Duurloo: “Uden at udtale sig for eller imod indlemmelsen, må jeg bestemt hævde, at sognerådets lille flertal ikke er kompetent til at afgøre en så vigtig sag, men at dertil kræves kommunebeboernes klart udtalte mening om spørgsmålet." (Stærk tilslutning.)
Det beklagedes almindeligt at hr. Kühle der var indbudt til mødet, ikke kom til stede. Han talte samtidig i Håndværkerforeningen for indlemmelsen med tilslutning af ca. 30 af kommunebeboerne.
Hr. Kühles egenrådige fremfærd vækker anstød ikke alene hos oppositionen, men selv gamle konservative bønder ryster på hovedet. Næste gang stemmer de frisindet.
R-n.
København 16. september 1899.
Vrøvl i Valby.
Højre løber storm mod dr. Duurloo med lockouten som murbrækker.
Valby højremænd har længe set skævt til at de lidt efter lidt blev sat ud af spillet af deres radikale modstandere med læge Duurloo i spidsen.
Da han som formand i byggeudvalget under lockouten bortliciterede kommunens arbejder til mestre der stod udenfor udsulterkompagniet, kogte højremændenes harme over, og sognerådets formand, højremanden fabrikant Kühle fik forleden sognerådet pisket op til at give læge Duurloo et mistillidsvotum herfor.
Dette ville Duurloo ikke lade sidde på sig. Han protesterede mod røffelen og fortalte de herrer at han havde befolkningen på sin side.
Der blev da til fredag aften sammenkaldt et offentligt borgermøde i Valby Kro for at få konstateret hvad borgerne mente om Duurloos stilling til udsultningsspørgsmålet, og resultatet blev et forsmædeligt nederlag for Højremændene. Forsamlingen enedes nemlig om en tak til hr. Duurloo i al almindelighed for hans fortjenstfulde arbejde for kommunen, og en særlig tak fordi han under lockouten havde varetaget kommunens interesser uden partihensyn.
De gode højremænd var meget lange i ansigtet og fabrikant Kühle så ud som en doven fadbajer.
Folkets Avis - København 18. september 1899.
"Valby Mølle".
Den af byggeselskabet "Valby Mølle" erhvervede store grund i Valby er nu reguleret og bragt i orden til bebyggelse. På grund af lockouten har denne ikke kunnet begynde tidligere på sommeren. Men inden længe vil den være i fuld gang. Selskabet har således i disse dage ved sagfører Valdemar Nielsen til murermester Søren Bang solgt to parceller på henholdsvis 1059 og 1089 kvadratalen til en pris af 9 kr. pr. kvadratalen.
Nationaltidende 28. september 1899, 2. udgave.
Uhyggeligt dødsfald.
Gravøllets virkning.
Forhenværende slagtermester brandinspektør Søren Hermansen der boede på hjørnet af Valby Langgade og St. Jørgensgade, er i går afgået ved døden under ret uhyggelige omstændigheder.
Efter en begravelse samledes en del af følget og heriblandt Hermansen på kroen for ved et glas øl at mindes den afdøde, og det trak imidlertid så længe ud at flere af selskabet blev fulde.
Ved 8-tiden fulgte Hermansen en fhv. kromand hjem og efter at have besørget det, gik han atter til kros og drak en bajer. Kl. ca. 10 forlod han igen kroen og gik hjem. Efter at være kommet op ad den stejle trappe i huset, hvor han boede, er han styrtet baglæns ned, for først kl. 6.30 om morgenen fandtes han af en af beboerne liggende næsten livløs ved foden af trappen.
Der blev straks sendt bud efter lægen der erklærede at en indtrådt hjernerystelse hurtigt ville have døden til følge hvilket også sket.
Hermansen der blev 69 år, var ellers en rolig og besindig mand.
Aftenbladet (København) 6. oktober 1899.
"Venners Hjems" første hus.
Grundstensnedlæggelse i går.
I går formiddags fandt en sjælden højtidelighed sted i den del af Valby terræn, som er beliggende bag Vestre Kirkegård, umiddelbart ved det ny bryggeri Trekroner, idet grundstenen nedlagdes til Arbejder-Byggeselskabet “Venners Hjem"s første hus.
Vejret var strålende og gav ret lejlighed til at iagttage de forhold, hvorunder den ny koloni vil komme til at leve. Vejen går fra jernbaneterrænet ud mod Kallebodstrand med Amagerland i baggrunden. På den ene side er kirkegården, der dog ikke ligger generende nær, modsat breder sig det åbne bondeland. Her er højt, friskt og smukt, alle betingelser for at skabe en arbejderkoloni, og inden ret længe vil der rejse sig en række huse langs vejen, idet en kreds af afholdssamfundets medlemmer vil bygge på den anden side af vejen.
“Venners Hjem" havde ved festligheden i går samlet mange af medlemmerne, endvidere repræsentanter for Valbys og Københavns kommuner, journalister fra hovedstadspressen o. fl. Selskabets jurist, overretssagfører Peschardt åbnede det lille friluftsstævne med at oplæse den på pergament nedskrevne redegørelse for selskabets virksomhed, af hvilken det fremgik, at “Venners Hjem" er stiftet efter Initiativ af snedkerne L. Due og L. Tvenstrup ved et den 22. maj 1898 i “Folkets Hus" på Jagtvej afholdt møde. Der dannedes der en 20-mands forening, som dog, for at opnå billigt lån af staten, udvidedes til at tælle 52 medlemmer.
Tegningerne til foretagendet er udarbejdede af arkitekt Axel Erhard Petersen. Oprindelig havde man tænkt at bygge i Vanløse, men foretrak grundene i Valby, der erhvervedes af apoteker Alfr. Benzon for en pris af 1½ kr. pr. kvadratalen, i alt 62.400 kr. Statskassen tilsagde selskabet et lån på indtil 160.000 kr. og hermed var foretagendet sikret.
Husene skal opføres som dobbelthuse, indvendig adskilte fra hinanden. Hvert dobbelthus indeholder to boliger, og hver af disse kommer til at bestå af 4 værelser, 2 i stuen og 2 på 1. sal, samt køkken, udenomslejlighed og have. Til hver bolig vil høre et areal af 800 kvadratalen, hvoraf de 115 optages af bygningen.
Arbejdet ved disse huse udføres væsentligst af arbejderorganisationer. Tømrerarbejdet er overtaget af Tømrersvendenes Aktieselskab, snedkerarbejdet af Bygningssnedkernes Aktieselskab, malerarbejdet af Malernes Fagforening. Det øvrige arbejde er overdraget forskellige mestre. Murerarbejdet således til murermester Lindhardt. Den samlede entreprisesum er 163.707 kr. 86 øre, hvortil kommer beløbet for grundstykket, altså i det hele 226.107 kr. 86 øre.
Den årlige husleje for hver af de 52 familier vil andrage 235 kr., af hvilke de 80 kr. er afdrag. Efter 40 års forløb er huset gældfrit.
Den 26. september i år tog arbejdet på pladsen sin begyndelse og i går nedlagde borgerrepræsentationens formand, folketingsmand Herman Trier, grundstenen. Han holdt ved den Lejlighed en smuk lille tale, hvis hovedindhold var følgende:
“Vi samles her i en stemning, der nærmest svarer til den, der gør sig gældende ved det førstefødte barns dåb. Forskellen er kun at her har familien 52 børn. Vi ser billedet af familielivet med foden under eget bord, og hjemmenes små pletter breder sig til vi har et helt samfund. Dette er frugten af menneskeligt samarbejde, og tanken om hvad samarbejde kan udrette, er ledende i dette foretagende. Her virkeliggøres en stor tanke: Arbejderne, som selv opfører huset, og gid dette forsøg må falde godt ud. Lad også samarbejdet være det løsen, som behersker livet her. Om os har vi den smilende natur, storbyens stenforbandelse er brudt. En ny slægt vil vokse op i disse omgivelser, hvor vi er på grænsen mellem by og land. De som bygger her, skal selv have glæden og ansvaret, gennem samarbejde vil de skabe tilfredshed."
Efter et hurra for det nye foretagende takkede Peschart alle som på forskellig vis havde ydet sagen støtte.
Under den smukke festlighed spillede hr. Hansen-Silds orkester nogle numre, og der blev afsunget en sang til tekst af Carl Ploug, tilrettelagt for tilfældet. Det sidste vers lyder således:
Vel bli'r vi aldrig herremænd
og vi vil gerne gå i spænd
med småfolk, vore lige;
men vi vil ikke drikke dus
med den, som spytter i vort Krus,
og herrer i vort eget hus
vi først af alt vil være.
Til slut indtoges forfriskninger og ved bordet, hvor deltagerne samledes, holdtes flere taler.
For at anskueliggøre den nye kolonis udstrækning skal vi anføre, at husrækken vil få en længde som fra St. Thomas i Frederiksberg Alle til Frederiksberg Haves indgang. Det hele terræns bebyggelse vil for Valby betyde en ret anseelig folkeforøgelse som bl. a. vil medføre nødvendigheden af nye skolebygninger.
Social-Demokraten 7. oktober 1899.
100 nye huse i Valby
Atter en grundstensnedlæggelse.
I fredags nedlagdes, som omtalt her i bladet, grundstenen til “Venners Hjem"s første hus i Valby, og 52 familier vil her, bag Jesuskirken, på den anden side jernbaneterrænet, finde deres fremtidige hjem.
Søndag middag nedlagde grundstenen til det første af 100 huse. som “Valby og Omegns Byggeforening" vil opføre længere ude, et stykke forbi kroen og i umiddelbar nærhed af den til Hvidovre førende kirkesti. Det antal, der her er tale om, omfatter 15 tønder land og er købt af enkefru Hoffmann for en sum af 57.500 kr. mod en udbetaling af 25.000 kr.
Byggeforeningen, som stiftedes den 18. Februar 1898, nærmest efter Initiativ af Valby Socialdemokratiske Forening, vil her opføre 100 huse i villastil, altså med en noget forskellig bebyggelse og ydre variation. En del af grunden vil indgå til anlæg af 12 meter brede veje samt plads til et stort købmandshus, et lille parkanlæg og en legeplads for medlemmernes børn. Hver huslod vil være 1700 kvadratalen stor, og heraf medgår de 300 til bebyggelse og gårdsplads. Resten bliver have. Hvert jus vil koste ca. 9000 kr. og giver plads for to familier, og der vil af ejeren til en begyndelse være at udrede en afgift af 550 kr. årlig, men efter 10 års forløb vil kolonisten kunne få skøde på huset. Til oktober flyttedag næste år vil samtlige 100 huse være færdige til beboelse.
Byggeforeningens arkitekt er hr. Julius Bagger, dens juridiske konsulent hr. overretssagfører J. Hartvigson.
Til fundamenterne har foreningen selv indkøbt materialet og lader arbejdet udføre på egen regning. Alle materialer til murerarbejdet er ligeledes indkøbt af foreningen, medens arbejdet er overdraget medlem Clausen for en sum af 1050 kr. pr. hus. Alle tømmermaterialer er købt af foreningen og arbejdet overdraget en mester.
Første prioritet søges tilvejebragt ved statslån.
Grundstensnedlæggelsen i går havde samlet et stort antal medlemmer med deres familier samt enkelte specielt indbundne. Foreningens formand, murer P. Mathiesen rettede en tak til de mødte, og snedker Bruhn oplæste det dokument, som skulle indsættes i en blykapsel og nedlægges i grunden.
Arkitekt Bagger holdt derefter talen for det nye foretagende, gav en fremstilling af arbejdet for sagen og ønskede medlemmerne held og lykke med deres vordende nye hjem. Hurra og Orkesterfanfare kronede hr. Bagger hjertelige ord.
Derefter talte kredsens folketingsmand, Oscar Hansen i få men smukke vendinger fra kolonien, hvis grundpiller skulle være flid, sparsommelighed og solidaritet. Et hurra hilste hr. Hansens tale.
Med musik i spidsen marcherede forsamlingen nu tilbage til den på terrænet opførte hyggelige træpavillon, som en gang skal trone midt på børnenes legeplads. Her indtoges forfriskninger og holdtes taler, bl. a. af overretssagfører Hartvigsen og folketingsmand A. C. Meyer , hvilken sidste ønskede de vordende husejere alt godt i deres lille landlige koloni, men samtidig bad dem om vedblivende at mindes arbejdet på opførelsen af det store samfundshus. (Stærkt bifald),
Først kl. over 4 var den smukke højtidelig forbi.
Social-Demokraten 10. oktober 1899.
En konge i Valby.
Ude i Valby mangler man ikke eksemplarer af bølleracen. Der er således et ret farligt individ som bærer det frygtindgydende navn Ole Konge.
Nævnte Konge havde i går drukket tæt og indlod sig sædvanlig i skænderi med kone og børn. Til sidst truede kongen dem på livet, og familien flygtede derfor fra hus og hjem.
Kort efter kom kongen i tanker om at nu skulle konen og børnene hentes hjem. Han tog da en skarpslebet økse og løb ud på gaden, råbende konens navn.
Da ingen svarede, blev menneske rasende, kamplysten kom op i ham og han gav sig til med øksen at hugge alt ned hvad der stod i vejen for ham, lygtepæle, stakitter osv. Nu og da truede han også med at slå hovedet i stykker på en forbipasserende.
Efter disse bedrifter begav kongen sig hjem for at tage et hvil, men her fik han straks besøg af en politibetjent som ville anholde ham.
Kongen smed imidlertid resolut kampen på gulvet og i mørket greb han betjenten i struben og forsøgte at kvæle ham, ligesom han prøvede at hugge ham i hovedet med øksen.
Heldigvis kom der i det samme assistance, ellers kunne det have set sort ud for betjenten.
Kongen blev nu afvæbnet og bundet på hænder og fødder, kørt til stationen i Pile Alle. Nu sidder han selvfølgelig i arresten.
13. oktober 1899.
Valby
En vanrøgtet kommune.
Den enevældige hr. Kühle.
Fra en anset mand i Valby har vi modtaget en række artikler om forholdene i denne nabokommune.
Vi gengiver dem her i bladet, Ikke blot af hensyn til indsenderens gode navn, men også fordi København har interesse af at følge med i ting, der foregår så klods op ad os, særlig nu da den påtænkte indlemmelse af vore nabosogne under hovedstaden står på dagsordenen.
I.
Det ville glæde mange beboere i Valby-Hvidovre, om “Folkets Avis” ville tage sig lidt af forholdene blandt os.
De er nemlig hverken politisk eller kommunalt synderlig gode.
I Rigsdagen repræsenteres vi af hr. Oscar Hansen, der ikke har svaret fuldt ud til den begejstring hans valg i sin tid vakte. Men mere herom senere. Foreløbig skal jeg omtale vore rent indre forhold samt den mand vi straks møder her, nemlig sognerådets formand
fabrikant Kühle.
en broder til direktøren for Gl. Carlsberg.
Det er desværre nemt at anføre eksempler på denne mands uheldige indflydelse på vore kommunale forhold. Meningen med et sogneråd er naturligvis selvstyre, men formanden har tiltaget sig en så dominerende stilling, at vi snarere kan siges at leve under et enevælde.
Hr. Kühle er Valby-Hvidovres ukronede konge og regerer os ved hjælp af et sognerådsflertal der altid trasker ham i hælene. Jeg skal anføre de største af de synder han til dato har på samvittigheden, idet jeg ganske lader mandens private person ligge og slet ikke opholde mig ved det indtryk man kunne få af han der.
Kommunallovens paragraf 13 bestemmer at sognerådets møder skal i næsten alle tilfælde være offentlige. Ikke desto mindre holder Kühle
masser af lukkede møder.
I den sidste måneds tid har vi haft ikke mindre end fire lukkede møder og kun ét offentligt, så man skulle tro, at sognets sager snart ikke vedkommer andre end hr. Kühle og hans trop.
Sommetider handler formanden helt på egen hånd og spørger slet ikke sognerådet.
Til vurderingsmand ved udlån af umyndiges midler indstillede Kühle i juni måned gårdejer Lauritz Petersen af Hvidovre Mark, en svoger til sognerådsmedlem Peter Olsen. Men det gik til på den udenomsmåde, at Kühle underskrev anbefalingen og indstillingen til amtsrådet helt alene, med fuldstændig forbigåelse af sognerådet
Det er stik imod Kommunallovens paragraf 14, Lov af 19. marts 1869 og indenrigsministeriets skrivelse af 2. september 1872.
Amtsrådet er formelig ført bag lyset, idet det jo må gå ud fra at indstillingen er sket på rigtig måde og ikke uden videre besørget af formanden alene.
Men der foregår andre ting endnu nemlig rent gemytlige sognerådsmøder, hvor alle former er tilsidesatte. Herom b. a. i en følgende artikel.
(Fortsættes).
Folkets Avis - København 25. oktober 1899.
Valby
Hele sytten stemmer
Formanden annullerer!
II
Et af de løjerligste sognerådsmøder, der er holdt i hele Danmark, fik Kühle lavet en gang i juni måned.
Der deltog nemlig 14 medlemmer skønt sognerådet kun bestaar af 9!
Dette kunststykke udføres på følgende måde.
Der skulle forhandles om et bygningsreglement for Hvidovre og Vigerslev. Kühle inviterede så både Sundheds- og Bygningskommission til sognerådsmøde, vel at mærke ikke som tilhørere. Nej, de blev placerede sammen med de andre om et langt bord, og så var der frit slag for talerne fra alle tre institutioner.
Det kunne nu endda være hvad det var. Men da der så skulle stemmes, lod Kühle hele sytten stemme. Og reglementet, som ingen andre end bygningsinspektør Theill og Kühle kendte, blev derefter vedtaget
med 13 stemmer imod 1,
skønt sognerådet kun har 9 medlemmer.
I den samme gemytlige skure gik det da vedtagelsen blev indført i sognerrådets protokol og reglementet indsendt til ministeriets stadfæstelse. Skønt der ikke have været forelagt i et eneste møde, hverken i bygnings- eller sundhedskommissionen, og på en måde heller ikke i sognerådet.
Fremgangsmåden strider åbenbart mod kommunalloven, bygningsloven, sundhedsvedtægterne og mod al sund menneskeforstand ovenikøbet.
Det hele var lige så sindsvagt som om fx folketinget en dag ville invitere landstinget og rigsretten til et fællesmøde, og de så alle tre i forening lavede os en lille humoristisk lov og sendte den ind til kongens underskrift.
Men det er somme tider
galere endnu.
Formanden annullerer uden videre sognerådets beslutninger når det i hans fraværelse har vedtaget noget han ikke synes om.
I juli måned var Kühle og den gamle 70 årige proprietær Ostenfeld fraværende.
Med gartner Jensen som midlertidig formand vedtog sogneerådet så at tilstille Frederiksberg kommunalbestyrelse en skrivelse angående kirkegårdssagen samt at der skulle foranstaltes et offentligt møde med sognets beboere for at give dem oplysninger om de forandrede beskatningsforhold som ville indtræde hvis en del af sognet blev indlemmet under København.
Nu står der i kommunallovens paragraf 12 at "formanden foranstalter udførelsen af de tagne beslutnigner og besørger brevveekslingen."
Men gartner Jensen som fungerede midlertidig formand, gjorde ikke noget ved de to sognerådsbeslutninger, og da Kühle kom hjem, lod han dem begge to
gå i papirkurven.
Skrivelsen til Frederiksberg blev ikke afsendt, og mødet om den forrykte indlemmelse under København blev ikke afholdt.
Dette her er selvfølgelig vanvid foruden at det er aldeles ulovligt.
Men Kühle stoler på at han har fem af sognerådets medlemmer på sin side, det vil sige folk der den ene dag vedtager noget, og den næste lader deres formand bestemme om han kan bruge det eller ej.
Med disse
kommunale nathuer
lader der sig selvfølgelig ikke stille noget alvorligt op.
Heldigvis sidder der i sognerådet tre mænd, som er af en anden kaliber. Det er de herrer Berthelsen, Duurloo og Therkelsen.
De danner altså mindretallet. Og med dem har Kühle sit læs, da de selvfølgelig ikke nikker ham tilpas altid.
Vi skal i en følgende artikel se, hvordan formanden bærer sig ad overfor dette mindretal.
(Fortsættes).
Folkets Avis - København 26. oktober 1899.
Valby
III
Kühles fiasko
Hans 5 tinsoldater.
Det var i september at Kühle og gamle proprietær Ostenfeld foretog et forud aftalt angreb på to af mindretallets mænd, der i dygtighed er dem fuldstændig overlegne, nemlig skoleudvalgets formand, doktor Duurloo, og snedkermester Therkelsen, medlem af både skole-, vej- og det tekniske udvalg.
Efter beskaffenheden af de beskyldninger, som rejstes imod disse to mænd, kunne der have været anledning til at gøre det af i et lukket sognerådsmøde. Men Kühle der lukker dørene, når de ikke burde lukkes, slog dem op på vid gab, nu da der endelig var mening i det modsatte!
De angrebne var for resten de sidste til at beklage sig over det, for dels kunne de nok tåle offentlighed, og dels har de altid påtalt formandens misbrug af lukkede møder.
Kühle lagde for,
skønt han som formand aldrig burde nedlade sig til de beskyldninger mod et medlem, han nu kom med.
Det var lockouten, som var gaaet ham til hovedet.
Han væltede sig over Doktor Duurloo med en lang og som sædvanlig splintrende gal tale, hvori han påstod at Duurloo, skoleudvalgets formand, havde brugt for mange penge til reparationer på skolerne og at han havde vist partiskhed ved ikke at udsætte arbejdet, til lockouten var forbi.
De forargede tilhørere forstod straks at det netop var formanden der var partisk, og at hele talen var dikteret af
sympati for lockouten,
uagtet den jo slet ikke som sognerådet ved, og det netop var Duurloo der havde ladet være med at tage hensyn til den.
Men Kühle fik da også svar på tiltale.
I et roligt og fortræffeIigt gensvar stillede doktor Duurloo alt det på benene igen som formanden havde vendt på hovedet.
Partiskhed og overtrædelse af sin myndighed - men det var jo netop formandens skødesynder! Han havde vist glemt at tænke sig om inden han talte.
Og så gav Duurloo en skildring af sin samvittighedsfulde optræden som skolekommissionens formand.
Skolerne skulle repareres i den tid, børnene havde ferie. Hr Kühle ønskede nu at taleren skulle have henvendt sig til lockoutmestre - men så var arbejdet jo slet ikke blevet gjort! Duurloo henvendte sig tværtimod til folk, som kunne påtage sig arbejdet, og fik det også udført.
Det var altså ham, der havde handlet i kommunens og skolernes interesse, medens formanden ville have handlet i - lockoutens interesse! Og ligeså ynkeligt slap Kühle fra det grimme angreb at Duurloo havde brugt flere penge, end han måtte.
Duurloo kunne nemlig oplyse, at den bevilgede sum ikke var forbrugt af skoleudvalget. Da nu Kühle ikke kunne klage det bitterste over det leverede reparationsarbejde, lod han ærgrelsen gå ud over tilhørerne, der jævnlig havde givet deres bifald til kende for Duurloo. Formanden kimede løs. Men
det skammeligste var dog tilbage.
Skønt Kühle var blevet knusende gendrevet, var han ikke den mand. der indrømmede sin uret. Nej. han foreslog en misbilligelse, ikke af sit eget forhold, men af - Duurloos!
Og da formanden fik sine fem pålidelige tinsoldater i sognerådet stillet op for denne misbilligelse, blev den indført i protokollen.
Værre har et sogneråds flertal aldrig kompromitteret sig. Men Duurloo tog da heller ikke imod den behandling; han klagede til amtsrådet.
Kühle må alligevel være blevet lidt betænkelig, for det om muligt endnu grimmere angreb på Therkelsen overlod han til gamle Ostenfeld.
Men herom i næste artikel.
(Sluttes).
Folkets Avis - København 27. oktober 1899.
Valby.
Vrøvl om 27 kr.
Har de andre papirerne i orden?
IV
Var angrebene på doktor Duurloo blevet en vandgang, så blev forsøgene på at kværke snedkermester Therkelsen til den rene skandale for sognerådet.
De var forberedt på den måde, at gamle proprietær Ostenfeld og de to repræsentanter fra landet i al hemmelighed havde været ude og undersøge det udførte vejarbejde som Therkelsen i sin egenskab af medlem af vejudvalget havde ansvaret for.
Sådan noget plejer man ellers ikke at foretage sig bag vedkommendes ryg, i alt fald ikke i andre sogneråd.
Og hvad blev så resultatet af manøvren? Jo, i sognerådsmødet kom Ostenfeld halende frem med en af de regninger på vejarbejde, som Therkelsen havde attesteret, en regning på siger og skriver 27 kroner!
Den gamle sparsommelige proprietær har aldrig gjort vrøvl over de store regninger på flere tusinde kroner for arbejde til kommunen, som hans egen svigersøn møder med; men denne regning på 27 kr., som Therkelsen havde attesteret, kunne han ikke lade passere, den var meget for høj, Therkelsen havde vanrøgtet kommunens interesser.
Den angrebne var selvfølgelig meget forbavset over at sådan en sognerådsforhandling kunne finde sted, tilmed for åbne døre, da Kühle jo ellers sværmer for de lukkede møder; men alligevel påviste han meget roligt, at regningen var efter arbejdsmændenes faste akkord.
Men nu røg Peter Olsen fra Hvidovre op, og uden at Formanden holdt det mindste igen paa ham, kom han med den beskyldning, at hvad der var lavet for de 27 kr., kunne en mand magelig have gjort færdigt på et par dage.
Alle flertalsdukkerne smilede over hele ansigtet ved at høre denne sigtelse. Men Therkelsen tog den resolut ved hornene.
"Er det meningen at sigte mig for bedrageri?" spurgte han.
Og da de blev bange for at være gået for vidt, råbte de nej, nej! i munden på hinanden. Men Therkelsen tænkte at vil I ha' det på den måde, så kan I godt få det, og så føjede han til:
"Nej, er der begået bedragerier her i sognerådet, så er det nok visse andre der er bedragerne."
Og ligesom det var sagt, foretog flertallet en kovending, og nu var der en anden der råbte:
"Kalder De mig for en bedrager?"
Hvortil Therkelsen rolig erklærede at hvad han havde sagt, stod han ved.
Derimod var det de andre umuligt at stå ved hvad de havde sagt om ham.
* * *
Et sådant sognerådsflertal og en formand som Kühle bør selvfølgelig fjernes. Af de få eksempler jeg her har fremdraget, vil man se at der ligefrem er anledning til at skride ind både for amtsrådet og indenrigsministeriet.
Men først og fremmest burde beboerne selv hælde Kühle og hans flertal ud af sognerådet. Og det kan de når de vil.
Foreløbig vil jeg sige "Folkets Avis" tak for optagelsen og bede Dem, hr. redaktør, være os behjælpelige med at få indført en bedre tingenes tilstand.
Ærbødigst X
Efter den ærede indsenders og flere beboeres ønske skal vi ved lejlighed komme ind på forskellige forhold i Valby-Hvidovre.
Red.
Folkets Avis 28. oktober 1899.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar