lørdag den 27. marts 2021

Valby Tidende nr. 100, juli-december 1877

Valby Langgade 5 ("Bakkedal", er opført 1877. Den del af bygningen som ligger til højre for indgangspartiet er opført i 1900-tallet. Legenden vil vide at i 1899 begravedes en skat i en udtørret brønd. (Se bogen "Carlsbergkvarteret", s. 102-115)

Forrådnelsesfeber hos kvæg som følge af fordærvet drikkevand.

En meget interessant og lærerig forekomst af forrådnelsesfeber i en kvægbesætning i Glostrup på Sjælland opstod … i maj måned, idet nemlig i en besætning på 36 stykker en ko pludselig døde den 30. maj på græsgangen uden forud at have vist egentlige sygdomstegn.
---
For ganske nylig har Christensen og Tuxen, assistenter ved Landbohøjskolens kemiske laboratorium i “Ugeskrift for Landmænd” for 13. juni d. å. offentliggjort en del analyser af drikkevandet i Valby og Utterslev, og de er alle kommet til det samme resultat, idet de nemlig i det almindelige dårlige drikkevand havde påvist en mængde af trådsvampe og bakterier der er de farligste for mennesker og dyr, dernæst infusorier og rhizopoder som særlig knyttede til forrådnelsen af organiske stoffer, og enhver vi vistnok herefter have opmærksomheden henvendt på drikkevandet og ikke tage i betænkning at bringe, om det skal være, betydelige ofre for at tilvejebringe dette af en så god beskaffenhed som mulig. Vi skal henvise vore læsere til ovennævnte lærerige artikel i ugeskriftet. der vil derefter for dyrlæger også være en stor opfordring til ved forekomsten af sådanne ondartede sygdomme som tyføse og putride febre, brandfebre, miltbrand, såkaldte tarmkatarer, dysenteri, osv. på det nøjagtigste at undersøge drikkevandet, både i kemisk og mikroskopisk henseende, for ikke alene at kunne opdage årsagen, men også når vandet ikke viser sig sundt, rent og frit for farlige bestanddele, at gøre forandringer ved det og derved måske opnå et resultat i sygdommen som ikke kan nås ad anden vej.
(Viborg Stifts-Tidende, 13. juli 1878. Uddrag).

Eneretsbevillinger.

Den 5. august er der forundt …. slagtermester A. Trebbien af København og smed J. C. Christensen af Valby og Hvidovre Sogn 5 års eneret på den af dem angivne hestesko….
(Folkets Avis, 11. august 1878)

Røverisk overfald.

Søndag eftermiddag var nogle familier fra Frederiksberg samlede i et lysthus i “Korups Have” ved Søndermarken. En af herrerne havde tændt en cigar ved en svovlstik som han derefter kastede bort. Et øjeblik efter kom en person fra Valby der sammen med nogle andre personer fra den nævnte landsby havde plads i et andet lysthus, hen til herren og ytrede i en opbragt tone, at denne med forsæt havde kastet ham svovlstikken i ansigtet. Herren forsikrede at dette på ingen måde havde været tilfældet, og erklærede sig for at få ende på sagen, villig til at betale bajersk øl til hver af valbyerne, hvormed disse erklærede sig tilfredse. Efter at øllet var drukket, kom personen imidlertid  tilbage og påstod at hans hat havde taget skade af svovlstikken, og at herren skulle have prygl hvis han ikke straks betalte 3 kr. i erstatning. Denne fordring nægtede herren at efterkomme, hvorefter han, inden hans selskab kunne forhindre det, af tre af valbyerne blev overfaldet, slået og kastet til jorden. Voldsmændene der først slap ham da de tre kroner var skaffet til veje, er selvfølgelig blevet arresteret og vil efter forlydende blive tiltalt for røverisk overfald.
(Dags-Telegraphen (København), 30. august 1878).

Ildløs i Valby.

I går aftes modtog vi følgende meddelelse: Kl. 11.15 sås en stærk ild der efter den underretning der kunne fås, var i Valby. Endnu kl halv et syntes ilden at have det samme betydelige omfang. Vor i den anledning udsendte referent tilvejebragte følgende nærmere oplysninger: Ilden opstod omtrent kl. 11 i den helgård som tilhører Lars Olsen Kjeld i nærheden af Valby Kro, som på kort tid omspændtes af luerne. Ved ankomsten til brandstedet var gården og al den indavlede sæd et sandt flammehav, og man var på alle kanter i færd med slukningsforanstaltningerne ved hjælp af de fra Frederiksberg, Valby, Hvidovre og Rødovre mødte sprøjter som blev rask betjente, men for en del manglede vand, der måtte transporteres i vandtønder på vogne. Da vinden havde en heldig retning, mente man at være i stand til at indskrænke ilden til den allerede brændte gård. Beboerne af gården, kreaturerne og en del af indboet var reddet. Gården var forsikret. Ilden formodes at være påsat, og en person er allerede arresteret som mistænkt. Ilden der fra byen syntes at have et langt betydelige omfang, lokkede en stor menneskemængde ud til Valby, og på vejene der fører dertil, var der en lige så stærk færdsel som på en helligdag om sommeren.
(Nationaltidende, 27. oktober 1878)

Ildløs i Valby.

Lørdag aften kl. 10.30 udbrød der heftig ildløs i den største gård i Valby, tilhørende gårdejer Lars Kjeld Olsen. Ved gården henstod nogle og tredive sædstakke, i hvilken ilden antages at være opstået, og hvorfra den forplantede sig til selve gården som i løbet af et par timer fuldstændig nedbrændte, mens sædstakkene brændte til langt op på dagen. Vinden havde heldigvis en sådan retning, at ilden kunne isoleres, mens ellers en stor del af Valby tvivlsomt var blevet et rov for luerne. Det lykkedes at redde kreaturerne. Gårdens bygninger var gamle og ejeren havde forsikret. Ilden antages at være påsat.
(Svendborg Amtstidende, 28. oktober 1878).

Branden i Valby.

Som mistænkt for at have påsat branden i Valby har en gammel røgter som i en lang årrække har tjent tro på gården, været arresteret fordi han fandtes sovende i stalden hvor ilden udbrød. Han er imidlertid i går morges frigivet. Ingen andre har været arresteret. Ejeren udlover en belønning af 50 kroner til den der kan give oplysninger om brandens opkomst.
(Dagens Nyheder, 1. november 1878).

Atter ildløs i Valby.

I går morges kl. halv seks opstod der ild i et garveriværksted ved den gamle jernbanevej i Valby. Ilden der udbrød på loftet hvor der var ophængt en mængde huder til tørring, udbredte sig hurtigt over hele bygningen, som fuldstændig nedbrændte, mens det lykkedes at frelse det tæt foranliggende beboelseshus.
(Dags-Telegraphen (København), 11. november 1878).

Ildløs.

Natten mellem lørdag og søndag klokken lidt over fem udbrød der ild i et til gården Holmegård ved Valby hørende baghus som benyttedes til garveri og bødkerværksted. Det lykkedes Valby Brandvæsen at indskrænke ilden til selve baghuset, så at Frederiksberg stationssprøjte som kom til brandstedet kl. 6, ikke blev anvendt.
(Dagbladet (København), 11. november 1878).

Springorm.

Efter hvad vi har erfaret har det vist sig at en hest der var opstaldet i Valby Kro, er angrebet af springorm. Hesten er straks blevet ført til Landbohøjskolen og her afsondret, og der vil fra Veterinærpolitiets side uopholdelig blive truffet de fornødne skridt til forebyggelse af smittens udbredelse.
(Nationaltidende, 26. november 1878, 2. udgave).

Ulykkestilfælde.

En i Valby boende arbejdsmand der i går var beskæftiget med tagtækning på en af de bygninger der for tiden opføres på etablissementet “Carlsberg”, faldt under dette arbejde gennem tagværket ned på det nogle alen lavere liggende gulv af bygningens øverste tag. Han blev bevidstløs kørt til Frederiksberg Hospital, hvor han efter et par timers forløb afgik ved døden.
(Nationaltidende, 5. december 1878  2. udgave).

Opdaget brandstiftelse.

Sidste 26. oktober om aftenen kl. 11 udbrød der ild i en af de største gårde i Valby tilhørende gårdejer Lars Kjeld Olsen. Alle gårdens beboere var i seng og sov, men da ilden straks blev opdaget af folk på gaden, blev beboerne frelst, ligesom som også samtlige kreaturer. Derimod nedbrændte alle bygninger tilligemed al den indhøstede sæd, indbo og inventar, og den forsikringserstatning der i den anledning bliver at udbetale, beløber sig til ca. 30.000 kr. Ilden var begyndt i en af stakkene, og det blev antaget fra alle sider at den var påsat, men de undersøgelser der fra først af rettedes mod forskellige personer, førte ikke til noget resultat. Først i slutningen af november lykkedes det den i Valby stationerede politibetjent With at komme på spor efter en person ved navn Adolf Klindt, der er opfostret på fattighuset i Valby og som for en 8 til 9 år siden i 5 år havde tjent i den afbrændte gård, men som nu antages at opholde sig på Amager, var set i Valby den aften ilden udbrød, og da det ved første undersøgelse blev oplyst at han for tiden var uden tjeneste og logi, og at han en nat en 8 dages tid forinden branden havde taget natteleje i den afbrændte gårds stuehus, blev han anholdt. Han nægtede imidlertid såvel ved anholdelsen som under de optagne forhør at have nogen del i ildens opkomst, og nægtede navnlig at han som af flere personer forklaret, havde været ved brandstedet straks da ilden udbrød. Efter at han imidlertid i fredags var blevet konfronteret med en af disse personer, begærede han dagen efter at blive fremstillet for forhørsdommeren, birkedommer Eberlin, idet han samtidig for arrestforvareren gav en fuldstændig forklaring om at han havde påsat ilden. Denne forklaring har han gentaget under de derefter afholdte forhør og den går ud på at han der den 16. oktober var blevet afskediget fra en vognmand, hos hvem han havde tjent i sommer, og som hurtig havde sat de penge han havde fået udbetalt ved afskedigelsen, overstyr, i de sidste dage før branden havde drevet om og om nætterne ligget på hølofter, udhuse etc. Om eftermiddagen før branden var han kommet til Valby hvor han havde sviret, og var derefter gået hen til Lars Kjeld Olsens gård for at søge natteleje i et af udhusene, men da han fandt alle tilgange til udhusene lukkede, kom han der havde drukket hele dagen og var ked af det liv han førte, til at tænke på at Olsen i de år arrestanten havde tjent først hans fader og senere ham selv altid havde været fjendsk imod ham, hvorfor han pludselig fik den tanke at stikke ild på en af stakkene, hvilket han der havde en svovlstikæske i lommen, straks udførte. Han vil efter sin forklaring slet ikke have tænkt på hvorvidt ilden ville brede sig eller at der var fare for gårdens beboere, men straks efter at han havde påsat ilden, kom han i tanker herom og var angst for at nogen skulle indebrænde. Efter at han havde påsat ilden, løb han bort over markerne, men vendte kort efter tilbage ad en anden vej og ved hans ankomst til brandstedet var staldbygningen i brand og allerede en del mennesker samlet. Arrestanten er ca. 28 år gammel og har tidligere, mens han tjente som karl på Dronninggård, været straffet med 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød for overfald på forvalter Kjørbye, men har ellers ikke været straffet.
(Dagens Nyheder, 9. december 1878)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar