Brand i Valby.
I aftes ved 9-tiden blev brandvæsnet alarmeret til "Nordisk Slibeskive- og Møllestensfabrik", Skolegade 9 i Valby. Ilden var opstået i en to-etages bygning som indeholder tørrestue og maskinrum. Der mødte slukningstog både fra Valby, Vesterbro og Frederiksberg stationerne, og brandmændene måtte arbejde et par timer, før de var herre over situationen. Antændelsen menes at skyldes en overhedet tørreovn.
Aftenbladet (København) 5. januar 1922.
Valby Sommerrevy.
Ude i den lille, hyggelige "Korups Have". hvor den gemytlige direktør Henrichsen residerer, var der i aftes premiere på den årlige sommerrevy der her opføres i fri luft inde under Søndermarkens gamle træer.
Titlen i år er “Op ad bakke" eller "Valby Sommerrevy 1922", og hovedforfatteren er Knud Lumbye der dog har medtaget en række viser fra kolleger som er uden jalousi overfor dette lille friluftsteater der er noget ganske for sig.
Dekorationerne der er malet af Rodian Thomsen, sluttede aktuelt med en udsigt over den endnu ikke fuldt færdige hollandske udstilling således som den vil komme til at se ud.
Der var mange kvikke sange med refræner som:
Den ligger på kommoden derhjemme,
såvidt jeg ved, så ligger den fremme,
der kan jeg sagtens finde den
hvis ikke no'en har flyttet den.
Det talrige publikum modtog i den smukke sommeraften den lille revy med stærkt bifald og fremkaldte gang på gang alle de optrædende: Jacobi Warnick, Ludwig Petersen, Emil Holmelin, Grete Gjern, Adde Sich Christiansen og Agnes Falck.
Nationaltidende 8. juni 1922, 2. udgave.
"Drømmevillaen" på Valbygårdsvej lukket af politiet. "Tosse-Huldas" natlige fester forbi.
Det er et karakteristisk tidens tegn, at de hemmelige "gæstehjem", som smarte repræsentanter for nattelivet kvindelige garde altid opretter, når de selv er blevet en kende til års, og som tidligere altid lå i de forreste af Vesterbros sidegader eller nede på Gammelholm, nu efterhånden er rykket ud på de fjerneste forstæders villaveje, hvorhen man med nogen føje kan regne med, at sædelighedspolitiets øje og hånd ikke så let rækker.
Et "Glædens hus" i europæisk format.
Men - Sædelighedspolitiet har alligevel fulgt skridt med udviklingen, hvad det har dokumenteret ved det kup, der er foretaget i nat, og som har bragt en meget kendt "dame" af den københavnske halvverden ind bag lås og slå.
"Damen" er frk. Hulda Johansen, der under sit øgenavn "Tosse-Hulda", vil være bekendt fra tidligere omtale her i bladet - i ordets snildeste betydning: ikke for sine dyders skyld.
Hun fik for nogen tid siden, efter at der var overgået hende en betinget dom for usædelighed, plads som "husbestyrerinde" hos bibliotekar O. S. Jensen, der bebor den store, pragtfulde villa nr. 14 ude på den idylliske vej Valbygårds Alle ude i Valby, som ejes af blikkenslagermester Bodholdt.
Hvorledes damens position i hjemmet egentlig har været, kan være ligegyldig. Men forholdet blev efterhånden dette, at Tosse-HuIda der åbenbart ikke er så tosset endda, nu i de sidste måneder har haft fuld og uindskrænket myndighed og dispositionsret over syv af villaens store værelser, mens bibliotekaren har indskrænket sig til at bebo en enkelt lille afsides salon.
Og frøkenen der for resten ved siden af driver en cigarforretning i ejendommen Westend nr. 18, har ladet villaen møblere i østerlandsk stil med en overdådig afbetalingsødselhed, der har virket ligefrem forbløffende på de folk - af begge køn - der har haft den ære at være gæster derude.
Drømmevillaen var det navn hvorunder Valbygårds Allé nr 14 nu til slut var kendt og skattet i det glade København, der lever aftenens og nattens første timer i "Palais de danse" og som ikke ejer evne til at slukke feststemningen så brat og primitivt som lysene slukkes i det gamle Figaro-Palads.
Så gik automobilerne jo i den sene nattetime ud til Valby til - til "Drømme-Villaen", hvor Tosse-Hulda var en imødekommende og gæstfri - men dyr - værtinde som uden smålige hensyn gav husly til de herrer og damer som begærede sligt, og som var hende bekendte som eller i hvert fald skønnedes at være "vederhæftige" købere!
En flaske champagne kostede en bagatel af 150 kr., smørrebrød 2 kr. pr. stk. osv. - og derhos måtte der ligesom i de russiske "Glædens Huse" erlægges en fast afgift på 100 kr. til værtinden for selve opholdet i et af villaens værelser, så man kan forstå at "Tosse-Hulda" havde masser af penge i sparekassen og både hest og vogn. da da politiet nu slog ned i idyllen og rev det hele i stykker.
Politi ved alle indgangene og ved alle vinduerne. Sædelighedspolitiet har haft huset under observation de sidste 3-4 nætter og hver nat konstateret, at mindst en halv snes automobiler mødte op og afleverede en last af herrer og damer. Og i nat skred man altså ind.
Alle adgange til villaen blev pludselig ved tretiden spærret af politi - også udenfor vinduerne posteredes der uniformerede betjente for at udelukke flugtforsøg ad denne vej. Og på et givet signal blev hoveddøren sprængt, hvorefter seks sædelighedsbetjente trængte ind i huset.
Man fandt en del herrer samlede om et overdådigt frokostbord, men ellers af damer kun to purunge pigebørn, af hvilke den ene var efterlyst for tyveri, mens den anden hørte til byens allerletteste kavaleri. Herrerne, blandt hvilke der var et par meget kendte københavnere og et par omtrent lige så kendte matadorer fra en sjællandsk provinsby, fik lov til at gå, da man havde sikret sig deres navne som vidner. Men de to unge piger og værtinden selv måtte med til domhuset som anholdte.
Og nu sidder "Tosse-Hulda" i kachotten oppe på Nytorv, medens ,"Drømme-Villaen" derude i Valbygårds Allé ligger hen, øde og tom og mørk.
Undtagen netop lige det værelse hvor bibliotekar O. S. Jensen, der slet intet har hørt til de natlige fester og ikke har haft den ringeste anelse om sin husbestyrerindes store Gæstfrihed, sidder ene tilbage ved sin studerelampe og sine bøger.
(Aftenbladet (København), 11. marts 1922).
Tosse-Hulda var involveret i lyssky affærer i endnu nogle år. Jeg har lavet en note om det på Politivennen Live Blogging. Her kan man læse mere om disse, bl.a. at hun ikke nåede at udstå en straf på 6 måneders tvangsarbejde før hun døde.
Drømmevillaens Saga. Tosse-Hulda dømt.
En kaution på 6.000 kr. for at komme på fri fod i tre dage.
Dommer Spang-Hansen i Byrettens 7. afdeling nød i går den udsøgte ære at blive præsenteret for den hidtidige værtinde i "Drømmevillaen" ude på Valbygårdsvej nr 14. Frk Hulda Josefine Emilie Johansen, der, som fortalt, forleden blev arresteret, sigtet for foruden sin, i hvert fald delvist lovlige cigarhandel i Westend Nr. 13, at have drevet et lidt for gæstfrit "natteherberge" på Valbygårdsvej
Overretssagfører Viggo Andersen, der var mødt som privat engageret defensor for Tosse Hulda, holdt en lang forsvarstale for hende og henstillede til dommeren, at hun kun blev tiltalt for ulovlig udskænkning af "spiritus", Men der blev intet hensyn taget til dette defensorat. Dommen, der faldt straks efter, lød på, at damen skal hensættes i Fængsel på sædvanlig fangekost i 3 måneder.
Overretssagfører Andersen anmodede derpå om, at Tosse Hulda måtte blive løsladt en tid, så hun kunne få tid til at afvikle sin forretning i Westend og i det hele ordne sine sager. Men herom ville politiassessor Madsen, der repræsenterede anklagemyndigheden, ikke høre tale. Og først, da overretssagføreren havde stillet en kontant kaution på 5000 kr. fik damen lov at gå og blive borte i tre døgn for at berede sig til de tre måneders faste.
Hun skal møde igen i retten på torsdag eftermiddag. Ellers fortaber hun de 5000!
(Aftenbladet (København) 21. marts 1922).
Drabsforsøg i morges i Valby.
Kendt Slagelse-boghandler ville kvæle sin kone i et anfald af sindssyge. - Konen døende.
I en villa, Monrads Allé 31, er der tidlig i morges udspillet et uhyggeligt drama. Villaen er for nogen tid siden købt af en midaldrende boghandler Chr. Berthelsen, som havde solgt en større forretning i Slagelse for at leve resten af sit liv af kapitalen.
Efter at have besørget møblerne sat ind i villaen, tog han atter til Slagelse idet han lod konen blive tilbage. I går aftes ankom han til byen sammen med sin datter.
Hvad der er sket i nattens løb, er endnu ikke oplyst, idet ingen mennesker har hørt det mindste. Men i morges ganske tidlig forlod Berthelsen i forvildet tilstand villaen. Da han stødte på to betjente, udbrød han :
- Jeg har dræbt hende, jeg har dræbt hende.
Den ene betjent tog ham med på Valbys Politistation, medens den anden betjent gik hen i lejligheden. Her fandt han fru Berthelsen liggende i sengen med sortblå mærker på halsen. kun svagt åndende. Han ringede efter ambulancen, som bragte hende på hospitalet. Lægerne fandt hendes tilstand betænkelig, da hun er en lille svagelig kvinde. Det er ikke usandsynligt at hun vil afgå ved døden i løbet af dagen som følge af den overlast, hun har lidt.
Datteren havde intet hørt.
Berthelsen gjorde et ganske forvirret indtryk, han græd og svarede på en måde, så man måtte tro at hans forstand havde taget skade. Han blev bragt op på domhuset, og man lod ham få tid til at samle sig, men nogen samlet forklaring var det ikke muligt at få af ham.
Imidlertid foretog man afhøringer ude på gerningsstedet. Ingen af vejens beboere kendte noget til ham. Også datteren, en halvvoksen pige, blev afhørt. Hun kunne ikke sige andet end at hun om aftenen var gået i seng uden at have observeret nogen ophidset tilstand hos faderen. Han havde været lidt nedtrykt, det var det hele.
Om morgenen var hun blevet vækket af betjenten, der havde spurgt hende, om hun var tjenestepige. Dramaet havde hun intet hørt til, og hun blev højst fortvivlet, da hun hørte, hvad der var sket.
Motivet.
Politiet mener at Berthelsen har handlet i et anfald af sindssyge. Han har som anført i den senere tid været en del nedtrykt. Antagelig er det den økonomiske situation, der har fyldt ham med ængstelse, ganske vist havde han penge, men han havde vistnok forkøbt sig på villaen og i det hele tage overvurderet sin økonomiske evne.
Konen skulle have fået ham ind på dette foretagende som han nu fortrød, og derfor kan det være, at hans bitterhed mod hende under et anfald af sindsforvirring, har fremkaldt mordlyst.
Sådan ser sagen ud i øjeblikket. Måske kommer fru Berthelsen så meget til sig selv i løbet af eftermiddagen at hun kan afgive en kort forklaring. Hvis døden da ikke indhenter hende forinden.
Torrent
Nationaltidende 2. august 1922, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar