Valby ny kommuneskole.
En Indvielse.
Vor nabokommune Valby står som en fremskridtsforpost, der holder et godt øje med tiden.
Et udmærket vidnesbyrd herom får man i den henseende ved at se på den lille kommunes skoleudvikling. Ovre ved en af de små alleer, Skolegade, ligger den gamle landsbyskole, som er fra Frederik den Fjerdes Tid, og hvor der længe ydedes skolebørnene oplysning under små forhold. Så for en knap snes år siden tog man et skridt videre og gik til opførelsen af en ny kommuneskole ved Enghavevej. Den har gjort sin skyldighed, men Valby vokser, higer ud mod de store vidder med fyldigere oplysning og større plads. For et halvt års tid siden lagdes da grundstenen til en ny skolebygning længere nede på Enghavevej, og i går stod den færdig til at modtage børn og lærerkræfter.
Indvielsen fandt sted kl. 1 og begyndte med en alvorlig del i gymnastikhuset ved den gamle skole. Her samledes børnene og en del forældre, sogneråd, lærere, skolekommission og indbundne. Sognerådets formand, fabrikant Kühle bød velkommen, idet han i varme ord henpegede til skolens store gerning, og med berettiget stolthed anførte, at Valby skolevæsen nu turde siges at stå på højde med det kommunale skolevæsen i selve hovedstaden. Han rettede en tak til skolebygningens arkitekt, hr. Thejl, og oplyste sluttelig, at Carlsbergfondet havde lovet skolen støtte.
Den tæt pakkede forsamling afsang derpå Grundtvigs “Hvad solskin er for det sorte muld", hvorefter præsten for den Glostrup menighed, provst Koch, besteg talerstolen og holdt et temmelig tåbeligt foredrag. Under præstens tale besvimede en lille dreng som følge af den høje temperatur i lokalet.
Efter en sang talte dernæst Valby menigheds præst, hr. Ussing, kort og godt på skolekommissionens vegne og ønskede, at skolen måtte lære børnene årvågenhed, mod og pligtopfyldelse, således at den kunne hjælpe de mange fattige forældre, der daglig ved deres arbejde er forhindret i at tage sig helt af børnenes opdragelse.
En sang blev afsunget, hvorefter hr. Kühle afsluttede indvielsesfestens første del og indbød de tilstedeværende til at tage skolebygningen i øjesyn.
Hvad der i særlig grad tiltaler ved den nye skolebygning, over hvis Indgangsdør der står prentet i granit: “Hvo Kernen vil æde, maa Skallen bryde", er de lyse, luftige lokaler og den noble smag, som præger arbejdet. Intet steds fattes der lys, og alle ny forbedringer er anvendte. Skolen har en udmærket stor gårdsplads og er frit beliggende med vid udsigt over landet. Der er i alt 8 klasseværelser med brillante garderoberum, endvidere boliger for pedel og 4 lærere eller lærerinder, samt læseværelse og bibliotek. Hver klasse har 10 x 8 m gulvflade og giver plads til 40 elever.
Arbejdet er udført efter tegning af arkitekt Thejl & Co. og under ledelse af arkitekt Blythmann. tømrermester Bruhns, Valby, har haft det i udførelse, og endvidere var murermester Thiel samt en række håndværksmestre, de fleste fra Valby, ydet deres bidrag til bygningens opførelse og udstyrelse. Skolen har centralopvarmning samt baderum, alt efter bedste system.
Efter at skolebygningen var beset, samledes gæsterne i den gamle skole til en lille festlighed, ved hvilken der holdtes en række taler.
I dag begynder den nye skole sin virksomhed, og over 300 børn rykker ind med de gladeste forventninger om, hvad fremtiden vil bringe. Vi ønsker skolen til lykke!
Social-Demokraten 1. november 1898. Begivenheden omtales også i Dagens Nyheder, 1. november 1898.
Injuriesager i Valby.
Medlem af Hvidovre sogneråd, fabrikant Andersen, har anlagt sag mod Valby Socialdemokratiske Forenings formand, Sigvald Christensen for fornærmelige udtalelser på et protestmøde i Valby Kro.
Snedkermester Ev. Therkelsen der ligeledes er sognerådsmedlem, har anlagt sag mod fabrikant Andersen for injurier på et sognerådsmøde.
Aftenbladet (København) 8. november 1898.
Hospitalsforhold.
De syge afvises.
Beboere fra Valby skal behandles på Københavns Amts Sygehus på Bergersvej. Desværre er der sjældent plads, og stadig klages der over afvisning. Forholdene er rent fortvivlede, og lægerne mø indskrænke hospitalsindlæggelserne til det mindst mulige.
En af grundene til pladsmangel er måske den, at amtets sygehus stadig modtager fra Frederiksberg patienter, som altså hører hjemme på Frederiksberg Hospital, hvor der så er pladsmangel.
Der burde tages kraftig fat på de autoriteter, som har ansvaret, og følgende tilfælde viser, at der er grund til kritik.
En af de sidste dage i august henvistes en arbejdsmand. Medlem af en statsanerkendt sygekasse, af lægen til behandling på Københavns Amts Sygehus. Manden havde blodspytning, men man ville ikke have ham på hospitalet. Der svaredes pr. telefon, at med den sygdom kunne han godt ligge hjemme.
Nu er det jo således, at årsagen til blodspytning hyppigst er en tuberkuløs lidelse i lungerne. Ganske vist findes der jo arter af blodspytning, som ikke nødvendiggør hospitalsophold, men sygdommen skyldes som regel lunge- eller hjertelidelse.
Patienten forblev så i Hjemmet, lægen behandlede ham så godt det lod sig gøre, men manden er fremdeles syg. Sygdommen har fået lov at udvikle sig, og lægen konstaterer nu, at patienten har tuberkulose.
Den 7. novbr. beordrede lægen atter hospitalsophold for lungesvindsot, og gav sygesedlen følgende påtegning “da pleje i hjemmet ikke kan forskaffes ham."
Dette nyttede imidlertid intet. Hospitalet ville igen ikke have patienten. På sygesedlen anførtes følgende: “Afvises på grund af sygdommens beskaffenhed."
Man spørger uvilkårligt: Hvad er meningen?
Social-Demokraten 16. november 1898.
En gadeulykke.
En løbsk hest anretter mange ulykker på Frederiksberg.
Ved ettiden i går kom en bager fra Valby med sin brødvogn kørende gennem Pile Alle.
Pludselig var der en stor hun som gøende sprang op foran hesten og ville bide den i mulen. Herover blev hesten så forskrækket at den løb løbsk, og få øjeblikke efter lå vognen splintret ved et træ. Bageren og hans søn som sad på vognen, blev slynget af og kom begge ret alvorligt til skade. Bageren selv brækkede det ene ben og hans søn kvæstede hovedet betydeligt.
Hesten fortsatte det vilde løb ned ad alleen, væltede først en cyklist og stormede derefter ud på Runddelen hvor den stak hovedet lige ind gennem vinduerne i en sporvogn der var fuld af passagerer.
Her endte det vilde løb, for hesten blev så stærkt forskåret på hoved og hals at den ganske rolig blev liggende da man fik den ud af sporvognen.
Så blev bageren og hans søn kørt på hospitalet, vognstumperne blev pillet op, cyklisten måtte gå hjem, sporvognen blev udrangeret og hesten kørt til Landbohøjskjolen.
Og så var ordenen genoprettet.
Folkets Avis - København 21. november 1898.
København 21. november 1898 oplyste at der var tale om bagermester Linde fra Folkvarsvej og ostehandler Wiegels søn (Valby)
Kørt løbsk.
Da slagter Ludvig Nielsen, Mosedalsvej, Valby i går formiddags holdt udenfor sin ejendom, færdig til at køre ud med sin hustru og en partikulier Jansen, blev hestene pludselig sky og løb hen ad vejen. Under den vilde fart faldt både Jansen og fru Nielsen af vognen, og de forslog sig begge en del. Hestene blev derefter snart standsede. Både Jansen og fru Nielsen må holde sengen.
Social-Demokraten 30. november 1898.
En urtekræmmer rejst til Amerika fra kone, børn og kreditorer.
Urtekræmmer Herman Aastrand havde en ganske god forretning på hjørnet af Mosedalsvej og Valby Langgade. Han stillede imidlertid temmelig store fordringer til livet, så store at hans ellers gode indtægter ikke kunne slå til. Hvorfor forretningens passiver steg i en foruroligende grad.
For ca. 3 uger siden lykkedes det ham at få en urtekræmmer Linde til at købe forretningen for ca. 6.000 kr.
Et par dage senere, nemlig søndag den 27. november, forsvandt Aastrand, Han er rejst over Tyskland til Amerika. I forgårs kom der telegram til hans hustru der sidder ene tilbage med en dreng på 7 år og en endnu yngre pige om at han befandt sig i bedste velgående i New York.
Social-Demokraten 15. december 1898.
100 arbejdervillaer i Valby.
Valby og Omegns Byggeforening har i tirsdags af enkefru Hoffmann købt et areal på 16 tønder land for en købesum af 57.500 kr. Arealet er godt beliggende mellem den nye jernbane og kirkestien og ligger således umiddelbart op til byen.
Det er byggeforeningens hensigt her at opføre 100 arbejdervillaer. Arealet skal først gennemskæres af et passende antal 30 alen brede veje, et stykke af det, 1 tønde land, skal udlægges til lystanlæg og legeplads for børn, og resten skal udstykkes, således at der til hver villa bliver udlagt et betydeligt stykke havejord.
Foreningen vil selvfølgelig gennem sin konsulent, overretssagfører Hartvigsen, ansøge statskassen om et lån i henhold til loven af 26. februar 1898, hvori det bestemmes at sådanne foreninger kan få lån af statskassen til opførelse af arbejderboliger.
Villaerne der skal opføres under ledelse af arkitekt Julius Bagger, skal bygges i to etager med en tre værelses lejlighed i hver etage, og foreningen håber at kunne få dem alle opførte inden oktober flyttedag næste år.
Social-Demokraten 18. december 1898.
Ny maskinfabrik.
Ingeniørfirmaet F. L. Smidth & Co. hvis specialitet er konstruktion og bygning af maskiner for teglværker og cementfabrikker, har til udvidelse af deres virksomhed bygget en ny større maskinfabrik i Valby på den firmaet tilhørende ejendom Lyshøj der grænser umiddelbart op til den projekterede Valby Station. Fabrikken der foreløbig vil kunne beskæftige ca. 100 mand, vil påbegynde sin virksomhed den 1. januar 1899. (R. B.)
Kalundborg Avis 20. december 1898.
De omtalte 100 arbejdervillaer er "Den Røde By i Valby" (VOB). Den blev som nævnt grundlagt februar 1898. Initiativ og stiftere var arbejdere især fra Carlsberg. Byggeriet omfatter Christen Bergs Alle, Overbyes Alle, J. P. E Hartmanns Alle og Traps Alle. Byggeriet består af 100 enkelthuse, hver med 2 lejligheder (ialt 200 boliger) samt et købmandshus. Byggeriet stod på 1898 til 1904.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar