Vore kandidater.
J. P. Jønson opstilles som særrepræsentant for Valby. Vor partifælle har boet her de sidste 5 år og i Valby som andet steds skabt sig et udmærket navn blandt alle socialdemokrater.
Jønson er født 1865 i landsbyen Lille Harrie i Skåne. Han kom til Danmark i begyndelsen af 80'erne og har for lang tid siden erhvervet borgerrettigheder her i landet. Ved sin profession som sadelmager har Jønson arbejdet uafbrudt i København, blandt andet hos en enkelt mester i 11 år.
Jønson fulgte med stor opmærksomhed den stærke politiske bevægelse 80'erne, og han deltog siden den tid i den voksende arbejderbevægelses politiske og saglige frigørelseskamp, både som organisator og agitator.
Sadelmagere og tapetserere levede den gang under usle forhold, uden organisation, og kost- og logissystemet var det almindelige for fagets udøvere. Jønson begyndte nu organisationsarbejdet i sit fag, og løbet af få år er det lykkedes ham at skabe et stærkt skandinavisk sadelmager- og tapetsererforbund.
Jønson blev medlem af det første repræsentantskab, da “De samvirkende Fagforbund" stiftedes, og har fremdeles sæde her. Han var tillige i 5 år formand for den socialdemokratiske vælgerforening i Københavns 13. kreds, der voksede stærkt under hans ledelse.
I 1901 valgtes Jønson ind i borgerrepræsentationen, navnlig som repræsentant for det store arbejderkvarter Vesterbro, det han særligt har viet sine kræfter ved arbejdet på en række reformer.
Da Jønson blev valgt, var det et meget stærkt ønske blandt beboerne på Vesterbro at få en skøjtebane anlagt her. Jønson blev lykkeligvis medlem af udvalget angående denne sag, og det skyldes ikke mindst hans energi, at skøjtebanen anlagdes. Navnlig i denne vinter har folk fra Vesterbro og Valby været glade over isfladen.
Jønson har ligeledes arbejdet ivrigt for en børnehave, hvor børn fra 3 års alderen til den skolepligtige alder optages. Partiforeningerne på Vesterbro har sammen med skoleinspektør Bagger startet en sådan børnehave. Denne har nu også filialer på Nørrebro, på Østerbro og i Valby. Børnehaven nyder støtte af det Brockske Legat, derimod er det ikke lykkedes at få et fast årligt tilskud fra kommunen. Det er et af Jønsons varmeste kommunale ønsker, at kommunen fuldt ud vil anerkende denne virksomhed.
Jønson har også arbejdet ivrigt for indrettelsen af skolehaver, der nu får 1600 kr. af kommunen om året.
Vor partifælle har været medlem af udvalget angående gennemførelsen af forbindelsesvejen mellem Valby og Vesterbro, den såkaldte Vigerslev Alle. Det vil sikkert ikke vare længe, forinden sporvejens linje 6 bliver ført herud, hvor ved et almindeligt ønske hos beboerne i Valby opfyldes.
Så har Jønson været medlem af udvalget angående fri beværterernæring. Denne sag er strandet, fordi indenrigsministeren ikke vil ophæve den ordning, vi fik i 1892. Jønson har, siden han blev medlem af udvalget, holdt en række interessante foredrag om den fri beværternæring. Disse har været særlig nødvendige, da der hersker en reaktionær bevægelse, hvis mål er indførelsen af tvangsforholdsregler, som man har i Norge og Sverige.
- Dette er et lille uddrag af, hvad sadelmager Jønson har udrettet. Men endnu må nævnes hans varme indlæg under budgetbehandlingen for en forbedret behandling af de fattige, som nyder kommunens støtte, og de fremskridt, som er sket i de sidste 6 år, har Jønson sin del af æren for.
Vor kandidat har i denne mangeartede offentlige virksomhed vundet sig agtelse og venskab såvel blandt partifæller som modstandere. Jønson er nemlig en solid mand helt igennem. Modstanderne ved, at han altid kæmper af en ærlig overbevisning, kun for sagens skyld. Og vi socialdemokrater har gennem mangeårigt kendskab erfaret, at Jønson er en kraft for vort parti, en ihærdig arbejder, den samme glødende socialdemokrat nu, som da han for 25 år siden kom her til landet.
Alle demokrater vil stemme på Jønson med begejstring.
Social-Demokraten 17. marts 1907.
Jens Peter Jønsen (1865-1940) var formand for Skandinavisk Sadelmager- og Tapetserer Forbund 1894-1928, medlem af bestyrelsen for De samvirkende Fagforbund 1900-1922 og Københavns Borgerrepræsentation 1901-1921, folketingsmand 1919-1939 for Socialdemokratiet.
En vicevært forduftet.
En vicevært Knud Rasmussen der havde opsyn med grosserer Udsens ejendom i Valby, har i forgårs taget afsked med brygger Jacobsens by for rimeligvis ikke mere at vende tilbage.
Han efterlader sig en håb foreliggende kreditorer, og det fortælles at han ligeledes bedrøver adskillige af Valbys borgere der skal være gået i kaution for ham for ikke ganske ringe beløb.
Rasmussen må have lagt en forudfattet plan til sin pludselige afrejse, for han har foruden penge også taget sin ægtehalvdel med.
Hvorhen han er rejst, ved man ikke. Men det antages at han er taget til Wien hvor han skal have familie.
Aftenbladet (København) 21. marts 1907.
Kandidater
Læge J. V. Duurloo fødtes på Frederiksberg i 1859, søn af afdøde professor H. P. Duurloo. Vor partifælle studerede medicin og nedsatte sig som praktiserende læge i Valby i 1885. Her har Duurloo uafbrudt virket siden. Han har således set denne by vokse op fra en lille, forholdsvis isoleret landsby til en del af Storkøbenhavn.
I November 1897 valgtes Duurloo af den almindelige vælgerklasse til medlem af Hvidovre Sogneråd sammen med snedkermester E. Therkelsen og købmand C. Berthelsen. Hermed kom for første gang demokratisk repræsentation i rådet, og der udviklede sig nu et stærkt kommunalt liv. Sognerådets forhandlinger fangede befolkningens interesse, og tilhørernes antal steg fra år til år. Der afholdes offentlige kommunale møder med uventet stor tilslutning. Kort sagt: Befolkningens kommunale vaktes i uanet høj grad. Og i alt dette liv var læge Duurloo den stadig iderige mand, den rastløse kommunale arbejder. Duurloo valgtes til medlem både af bygningskommissionen og af skolekommissionen.
Dette skete mens Valby hørte til Hvidovre sogn. Ved indlemmelseslovens ikrafttræden valgtes Duurloo af den almindelige vælgerklasse som borgerrepræsentant for det nye "Valby-distrikt" med overvejende majoritet i efteråret 1900. Duurloo har således siddet 6 år i borgerrepræsentationen. April 1904 valgtes han til forsamlingens næstformand og genvalgtes i 1905 og 1906.
Duurloo har særlig virket i alle hospitalssager, derunder de store om- og tilbygninger ved Sankt Hans Hospital. Han har arbejdet med på alle de mangfoldige ændringer i og tillæg til sundhedsvedtægten som de senere år har bragt. Også skolevæsenet har Duurloo viet sin særlige interesse, han var således medlem af det udvalg der drøftede den nye skoleplan og indførelsen af mellemsskoleundervisningen i den københavnske kommuneskole. I december 1906 valgtes Duurloo til medlem af budgetudvalget.
Vor kandidat er en habil mand i kommunens tjeneste. Hans store virksomhed bevirker dette, og han er tillige et varmhjertet menneske, en human læge der ofte står fattigfolk bi med råd og dåd.
Social-Demokraten 25. marts 1907.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar