Fastelavnsløjer i Valby.
Ejeren af Møllegården i Valby, malermester Udsen, havde i går indbudt over 200 børn der mødte maskerede og i nette kostumer til tøndeslagning. De blev alle trakterede på det bedste med kager, chokolade m.m. hvilket modtoges med stor jubel af den talrige børneflok.
Dagbladet (København) 7. marts 1905.
Anholdte automattyve.
To tidligere straffede personer stjal i nat den automat som cigarhandler Barthels har udenfor sin butik på Valby Langgade. Megen fornøjelse fik de dog ikke af tyveriet, for et par herrer der i det samme kom forbi, så dem forsvinde med byttet i Valby Tingsted [St. Jørgensgade] 2 og de vækkede derpå cigarhandleren som atter tilkaldte politiet. Dette afsøgte den nævnte ejendom, og fandt tyvene oppe på et værelse i færd med at opbryde automaten.
De blev så øjeblikkelig anholdte.
Nationaltidende 25. april, 2. udgave.
På fersk gerning.
Hos cigarhandler Barsae, Valby Langgade 59, stjal nogle tyve i går automaten og begyndte at opbryde den i gadedøren. Den ene af dem, Georg Gudmundsen, blev anholdt, mens hans kammerat flygtede.
Dannebrog (København) 26. april 1905.
Et barn reddet. Den farlige mergelgrav i Valby.
Anden påskedag skete der om eftermiddagen en ulykke i Valby der nær havde kostet et barn livet.
På engdraget mellem Roskildevej, Søndermarken og Valby findes en gammel mergelgrav, og tæt ved en sti hvor folk ofte skyder genvej. Den dybe mergelgrav med det mudrede vand øver stærk tiltrækning på Valbybørnene som her har en yndet, men farlig legeplads.
I mandags ved 3-tiden legede bl.a. en lille 4-års dreng, søn af arbejdsmand H. P. Jensen, smedestræde 3, Valby, tilligemed nogle andre børn ved mergelgraven, hvor der på dette tidspunkt ingen færdes. Pludselig lød der et skrig - det var den lille dreng der styrtede ned ad skråningen og faldt ud i vandet.
De andre børn løb skrigende hen ad stien for at tilkalde hjælp. Og til alt held kom der i sidste øjeblik en redningsmand, typograf Valdemar Nielsen fra Hartmanns Alle 14.
Drengen var på dette tidspunkt en 6 meter fra land. Nielsen kastede resolut overtøjet og sprang ud, med fare for at blive stikkende i dyndet. Han er imidlertid en dygtig svømmer og nåede snart ud til drengen som han bragte velbeholden i land og til sit hjem.
Forældrene var selvfølgelig meget taknemmelige for at drengen var frelst fra at lide en kvalfuld død i dyndet.
Det forefaldne må tjene til advarsel for andre forældre, så at de så vidt muligt holder børnene fra at lege på det farlige engdrag og ved mergelgraven.
Det heldigste ville være såfremt graven kunne indhegnes af hensyn til de mange børn i det nærliggende tæt bebyggede kvarter. Det er jo for sent at kaste brønden til når barnet er druknet.
Social-Demokraten 26. april 1905.
Valby Tekniske Skole havde i påsken udstillet en samling elevarbejder i kommuneskolens gymnastiksal. Udstillingen, der var arrangeret af "Valby Håndværker- og Industriforening" var i lige høj grad om flid hos eleverne som om energi hos deres lærer, hr. Castor Hansen.
Tegningerne var selvfølgelig de dominerende på udstillingen, men der var også modelleringsarbejder og et maleri, det sidste et selvportræt af malerlærling Emil Jürs, som var en af de tre der har fået 1. præmie. De to andre er mekanikerlærling Will. Schmager (for tegninger) og snedkerlærling Armand Fachon (for et skab etc.) Endvidere er der uddelt syv diplomer.
I alt havde 81 elever udstillet. De er grupperet i 4 forberedelses- og 4 fagklasser. Næste år vil der også blive givet kvindelige elever lejlighed til at gå på skolen. I år havde en enkelt, frk. Gudrun Jensen, udstillet net udførte skulpturarbejder.
Valby Tekniske Skole får endnu hverken stats- eller kommunalt bidrag til fremme af sine formål, men kun en understøttelse fra Københavns Tekniske Skole. Valbyborgere kan dog støtte sagen ved at være medlemmer.
Social-Demokraten 26. april 1905.
Politiet og retssikkerheden i Valby.
Ude i Valby, i den såkaldte røde villaby, bebor to yngre damer og et lille barn en stuelejlighed.
En aften i sidste december måned blev der ved 11-tiden kastet en temmelig stor sten ind i dagligstuen gennem den store midterrude i stuens eneste vindue. Heldigvis dækkedes vinduet af et stærkt trækgardin, som standsede stenen, hvis vægt var mere end tilstrækkelig til at den ville have trængt igennem et almindeligt rullegardin.
I stuen befandt sig et lille selskab af damer, der på det givne tidspunkt underholdt sig med sang og pianospil.
Man gav sig straks til at undersøge pladsen foran huset, men fandt intet spor af forbryderen.
Den pågældende lejligheds beboere, som ikke havde boet der på stedet synderlig længe, kunne ikke tænke sig nogen ophavsmand til dette grimme overfald, men da begivenheden næste dag rygtedes i nabolaget, rejste der sig mistanke imod en bestemt person, og enkelte indicier tilvejebragtes. Imidlertid var disse så få, at de overfaldne damer, der intet mellemværende havde med den mistænkte, undlod at gøre videre ved sagen.
Imidlertid skulle det ikke blive derved.
Langfredag aften 9.30 blev der slået en rude ind i soveværelset. Dette værelse var ikke oplyst, og der opholdt sig kun den ene af damernes lille 4-årige datter, der sov trygt.
De to damer, der var alene i dagligstuen, tog mod til sig og gik ud for at undersøge husets omgivelser. På trappegangen havde de den mindre behagelige overraskelse, at finde de friske efterladenskaber af et voksent menneskes “større" toilette, og i haven, som omgiver huset på de tre sider, fandtes i den bløde, nygravede muld friske fodspor af et med almindeligt mandsfodtøj forsynet menneske ledsaget af en hund. Uden for og lænet op ad det sønderslåede vindue stod den af svært træ forfærdigede fodtøjsafskrabningsrist, som forbryderen ved sin bortgang fra trappegangen må have medtaget til benyttelse ved attentatet.
Selvfølgelig blev begivenheden øjeblikkelig meldt til politivagten Valby, en betjent kom til stede samme aften og erklærede efter en kort undersøgelse af lokaliteterne, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for en nærmere undersøgelse, og derefter - foretog politiet intet videre!
De overfaldne damer spildte dagen efter to henvendelser på politivagten, hvor man indskrænkede sig til at meddele, at den art sager var politiet uvedkommende.
Det står mig - hvem historien tilfældig blev meddelt dagen efter, at den var passeret - ikke ganske klart, om politiet mener, at det er kriminelt set straffri gerning at bombardere næstens ruder med sten. Muligt er det jo, at det kun er i Valby, at sådant kan tillades, eller kanske regner politiet med den for damer ikke ualmindelige og desværre ofte særdeles praktiske tilbøjelighed til at finde sig i hvad en og anden magelig øvrighedsperson tror at kunne byde dem.
Hvad nu grunden til denne ganske skandaløse afvisning end er, så vil dog de overfaldne damer gerne have en - om jeg så må sige - lidt overordnet forklaring. Jeg opfordrede dem til at søge kredsens politiassistent, men fik den besked, at modtagelsen i politivagten havde bortvejret enhver tro på, at den slags bagateller, som her var tale om, interesserede “højere oppe".
Jeg må tilstå, at jeg nærer ikke helt den samme opfattelse; men da det jo ikke plejer at hjælpe vore politimænds tjenstiver, at deres opgaver diskuteres i pressen, har jeg ment at kunne bidrage til de overfaldne damers fremtidige sikkerhed ved herved offenlig at spørge politidirektøren: Hvorledes kan man i Valby politivagt nægte at undersøge en sådan sag som denne?
For at forebygge enhver mistanke skal jeg tilføje, at der på den ene side forelå sådanne spor af gerningsmanden, at man med lethed uden engang at anholde den mistænkte kunne konstatere, om de stammede fra ham, og at de overfaldne damer på den anden side kunne fremføre sådanne indicier, hentede fra flere af hverandre uafhængige kilder, at det ville forekomme en ven af borgernes personlige sikkerhed ganske uforsvarligt, at politiet forsømmer at benytte lejligheden til at hindre en måske endnu mere rå fremfærd imod de ganske sagesløse damer.
Af hensyn til at politiet måske endnu kan komme på bedre tanker, skal jeg indtil videre undlade at reservere flere enkeltheder som ville være særdeles illustrerende for vedkommende - lad mig sige - selvbeherskelse.
Lützholt-Petersen.
Bogtrykker, cand. theol.
Social-Demokraten 28. april 1905.
.jpg)
Bygningssnedker M. Lundby og hustru fejrer i morgen deres sølvbryllup. Lundby der bor i byggeforeningen "Kløverbladet", Karensgade 2, Valby, er et godt kendt medlem af Bygningssnedkernes Fagforening, hvor han for kort tid siden var medlem af bestyrelsen. I flere år har han siddet i bestyrelsen for 13. kreds socialdemokratiske forening. Under den store lock-out satte han underholdningerne for de udelukkede i gang og var meget virksom under hele denne kæmpekamp. I sit ægteskab har han haft 9 børn, af hvilke 4 lever. Han vil sikkert på denne dag mindes af mange kammerater.
Social-Demokraten 16. maj 1905.
Blikkenslagerforeningen af 1873.
Medlemmer af ovennævnte forening må ikke søge arbejde hos Jørgensen, Valby Langgade 58 eller Arkonagade 7 på grund af værkstedsforhold.
Hr. Jørgensen har for tiden arbejdet på nybygningen Bülowsvej, i nærheden af Åboulevarden. Arbejdet udføres af ikke-fagforeningsmedlemmer.
E. Lyttjohan.
Formand.
Social-Demokraten 31. maj 1905.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar