Telefonarbejdernes fest.
I dag åbnes telefonarbejdernes fest i Korups Have ved Søndermarken, og der er gjort alle forberedelser til at skaffe de besøgende en fornøjelig underholdning.
Korups Have er en af de yderst få hyggelige og rummelige lysthaver, som endnu står til rådighed for afholdelse af folkefester, og beliggenheden er endda med nutidens kommunikationsmidler for intet at regne. For 10 øre og i en snup kommer man selv fra de fjerneste dele af byen ud til den skønne Søndermark og Korups Have.
Under overlevelse af linjebygmester Peter Jensen og formand Christiansen har telefonarbejderne Nielsen, Boisen og Knudsen stillet det store arrangement på benene.
Ved siden af havens så populære forlystelser med gynge, karussel etc. er der variete, Ueberbrett'l og optræden af kendte navne fra skuespillerverdenen. De to cirkus, Orlando og Beketow har tilladt nogle af deres fortræffelige artister at optræde, Arenateatrets Schultz har også strakt sig vidt i imødekommenhed, og d'hrr. Schmidt & Godthælpsen vil præsentere brydekamp.
Telefonarbejder Hartwich optræder som sanger, og telefonarbejderne vil i al almindelighed vise hvorledes deres erhverv øves.
Stor tiltrækning vil sandsynligvis tombolaen og lotteriet øve. Der er skænket værdifulde gaver. Den heldigste kan trække hjem med en tyr som er mere værdifuld og billigere end en bjørn.
Når solen i eftermiddag går ned bag Valby Bakke, vil folk vrimle ind i Korups Have, og værre bliver det selvfølgelig lørdag og søndag.
For god musik er der sørget - som det så smukt hedder i gammeldags annoncestil.
Og hele udbyttet tilfalder telefonarbejdernes alderdoms- og byggefond.
-C-
Social-Demokraten 2. juni 1905
Folkefesten.
I morgen kl. 12 åbner Søndermarken sine porte til den store offentlige folkefest ved Frederiksberg Slot.
Til denne fest indbydes arbejdere af alle fag, mænd og kvinder, såvel som enhver frisindet medborger uden hensyn til samfundsstilling.
Adgangen til festen sker fra kl. 12 middag gennem pragtfuldt smykkede æresporte ved Vesterbrogade, ved Roskildevej lige for Frederiksberg Slot, ved Pilealleen lige for Ny Carlsberg og Rahbecks Alle, og ved Valby Langgade.
Fra Kl. 4 musiceres af 4 store orkestre fra dertil oprejste musiktribuner.
Kl. 5 samles deltagerne om de på festpladsen oprejste tre talerstole, hvorfra følgende taler holdes:
1. Grundloven og Friheden af borgmester J. Jensen og folketingsmændene P. Knudsen og C. M. Olsen.
2. Arbejderne og Socialismen af folketingsmand Sigvald Olsen, maskinarbejder Otto Smith og redaktør Th. Stauning.
Som dirigenter fungerer landstingsmand C. C. Andersen, borgerrepræsentant C. Christiansen og forretningsfører C. From-Petersen.
Følgende sange afsynges: 1) For friheden. 2) For socialismen. 3) Socialisternes march.
Efter den alvorlige del af festen afholdes dans på en dertil indrettet meget stor danseestrade og gives adgang til forskellige andre forlystelser. Entreen til danseestraden er 10 øre.
Kl. 7/a og Kl. 10 vil Gutenberg-Koret og Enevolds-Kvartetten udføre nogle sange på festpladsen.
Fra Kl. 9 stor illumination af alleer og gange med over 4000 orientalske lamper samt gassolfakler og acetylengasfakler.
Kl. 11: Stort Festfyrværkeri af hr. kunstfyrværker Fritz Busch.
Fyrværkeriet annonceres ved kanonskud ca. 10 minutter før dets begyndelse samt i forbindelse med selve fyrværkeriet.
Endvidere er der på festpladsen adgang til gynger, karusseller, forskellige forevisninger og lignende forlystelser.
Endelig forefindes på festpladsen talrige telte, hvorfra der forhandles de almindelige spise- og drikkevarer:
Kaffe, te, mælk og andre forfriskninger.
Festen er fuldstændig offentlig.
Enhver, der hylder frihed og fremskridt, kan deltage, uanset om man tilhører nogen til Socialdemokratiet hørende faglig eller politisk forening eller ikke.
Festtegn og sange a 20 øre fås ved indgangen til festpladsen samt på Socialdemokratisk Forbunds Kontor, Rømersgade 22, endvidere hos foreningernes formænd eller kasserere og hos forskellige handlende i byen. Børn i følge med voksne deltagere har gratis adgang.
Madkurve kan medbringes.
Alle deltagere skal have festtegn, og enhver opfordres til at bære sit festtegn synligt.
*
Festtegn og sange. Et stort antal forhandlere vil være spredt over byen i morgen for at forsyne festens deltagere. Desuden fås festtegn ved alle havens indgange.
*
Vildfarne børn indbringes i et børnetelt, som er beliggende på festpladsen ved enden af springvandsplænen.
En gammel partifælle og en ung kvindelig partifælle vil her forsøge at være i faders og moders sted for en stund og sørge for at udlevere børnene til deres rette forældre.
*
En stab af ordensbetjente, udtagne af foreningerne, vil såvel på festpladsen som ved indgangene søge at opretholde orden.
Ingen må afbrække grene eller på anden måde anrette skade i Søndermarken. Enhver festdeltager må rette sig efter festkomiteens opslag og anordninger.
Kontrollører og ordensbetjente bærer røde sløjfer og er forsynede med legitimation.
*
Foreninger, der ikke har afhentet marskalssløjfer, bedes lade disse afhente på kontoret Rømersgade 22. St., i morgen Kl. 10-11.
*
Forhandlere af festtegn må levere opgørelse for solgte tegn og hente ny forsyning på bureauet i Slotskroen, 1. sal i gården. Åbent fra kl. 1 hele dagen.
*
Ordenskorpset der er udtaget af foreningerne, møder i Slotskroens gård præcis kl. 3.
Søndermarkens Saga.
For næppe 100 år siden var Søndermarken lukket for folket. Hoffets kavalerer og damer vandrede i de skyggefulde alleer, hvor ingen “profan" fod satte sit spor. Folket fik dengang allernådigst tilladelse til at slippe ind i Frederiksberg Have og se den kongelige familie sejle på kanalerne. Det var en stor begunstigelse af ”landsfaderen", og undersåtterne var ham taknemmelig derfor. De svang henrykt de skæppelignende hatte og råbte hurra, når majestæten i al sin glans som “rigets admiral" gled forbi ude på det blanke vand og med kyndig hånd styrede båden, som de pyntede rorkarle drev frem.
70-80 år er gået siden den tid - og hvilken forskel på nu og da!
Folket - arbejderne, der for godt et par menneskealdre siden næppe blev regnet for rigtige mennesker af de strunke hofmænd, som i deres karosser kørte op til slottet, fejrer nu deres fest i den gamle kongelige park. Hvor dengang franske komplimenter lød i de fiskebensskjørtede damers øren, taler arbejdernes tillidsmænd danske vægtige ord om frihed, lighed og broderskab, og tusinder af tilhørere jubler dem i møde på det grønne græs, hen over hvilket nådige fruer og frøkener og ordensbehængte kavallerer alene trippede.
Hvilken vending ved folkets egen førelse!
Jeg kunde lide at se Frederik den 6. rejse sig af sin grav og gå sig en tur i Søndermarken i morgen, når arbejderne myldrer ind ad portene.
Den højsalige majestæt ville ikke tro sine egne øjne. Han ville hæve stokken mod de forvorpne og befale dem at gå hjem og være artige børn. Men man ville blot smile og skubbe den blege skygge til side og strømme videre op mod talerstolene, hvor de røde faner vajer lystigt under træerne.
Nå, sjette Frederik bliver nok rolig i sin grav. Ingen levende og ingen skygge stiller sig i vejen for arbejderne, der i tusindvis drager ind under Søndermarkens grønne løvtag.
Men de gamle fornemme træer ryster på deres ærværdige hoveder.
Og det kan man ikke fortænke dem i.
Thi i sandhed! der er i det nittende århundrede sket meget, mange mærkelige ting - mærkelige i al fald fra et gammelt hundredårigt træs synspunkt, der blev plantet for kun at skygge over de højeste og allerhøjeste herskabers pudrede parykker
Khan
Social-Demokraten 4. juni 1905
Antoni Bjørn tager vinduer og dør af.
Vi har modtaget følgende:
Hr. redaktør!
Må jeg i Social-Demokraten femdrage for offentligheden at fabrikant Antoni Bjørn overfor mig har begået selvtægt ved at tage vinduer og dør af min lejlighed på Gammel Jernbanevej 7 i Valby.
Jeg var kommet tilbage med huslejen og skylder fra den 1. i denne måned. Lejen er 18 kr. pr. måned. I dag mødte hr. Bjørn med byfogden. Jeg protesterede mod udsættelsen, idet jeg præsenterede fogden en regning for reparationer som jeg havde udført i hr. Bjørns ejendom.
Da fogden så regningen der lød på 26 kr. 36 øre, altså et langt større beløb end det jeg skylder, nægtede han at foretage udsættelsen, for der var afsagt kendelse i sagen.
Fabrikant Bjørn blev rasende over denne afgørelse og tog sig selv til rette. Han mødte kort tid efter med to arbejdsfolk, og ved deres assistance trængte han ind i min lejlighed, aftog døren og to fag vinduer, trods min gentagne protest.
Jeg tillige med min familie - jeg har 5 små børn - er nu henvist til at tilbringe natten for åbne døre således at enhver fremmed uhindret kan gå ind i min lejlighed.
Som bekendt blev en husejer der forleden på lignende måde øvede selvtægt, dømt ved retten. Jeg har derfor henvendt mig til retshjælpen for ved dens bistand at få hr. Bjørn indstævnet og dømt for selvtægt.
16.-6.-05
Johan M. Petersen
Maler
Gl. Jernbanevej 7
Social-Demokraten 22. juni 1905.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar