lørdag den 29. april 2023

Valby Tidende nr. 209, november-december 1911

Ulykke på Valby banegård.

I går eftermiddags skete en ulykke på den under opførelse værende banegård i Valby, da en af entreprenørfirmaet Holm-Petersens arbejdere, Lars P. Hansen kvæstede sit ene ben ved en nedstyrtning fra et stillads. Falcks redningskorps bragte arbejderen til Frederiksberg Hospital, og efter endt forbinding blev han bragt til sit hjem på Højdevej nr. 20

Social-Demokraten 10. november 1911.


J. P. Jønson fejrer sølvbryllup.

I morgen fejrer socialdemokraten, borgerrepræsentant I. P. Jønsen og hustru deres sølvbryllup. 

Hr. Jønson der af profession er tapetserer, er såvel indenfor sit fag som inden for sit parti en meget dygtig og afholdt mand der er blevet hædret med en mængde tillidshverv. Han er således formand for Skandinavisk Sadelmager- og Tapetsererforbund, der omfatter Danmark, Norge og Sverige, formand for Tapetserernes Arbejdsløshedskasse i Danmark, medlem siden 1901 af Borgerrepræsentationen, i bestyrelsen for Københavns kommunale anvisningskontor og medlem af De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg.

Ved folketingsvalgene i 1901 og 1903 var han endvidere opstillet som Socialdemokratiets kandidat i Kolding mod den daværende indenrigsminister Enevold Sørensen.

I Valby, hvor sølvbrudeparret har deres hjem i Gerdasgade 2, nyder de begge megen anseelse.

Folkets Avis - København 13. november 1911.


Voldtægt i Vigerslev Alle. En slagtermester arresteret.

I forgårs aftes blev en slagtermester Carlsen der bor i Valby, anholdt for voldtægt mod en ung dame.

Carlsen var kommet kørende i Vigerslev Alle, da han mødte damen og tilbød hende at køre med. Hun tog imod tilbudet, men da han begyndte at gøre tilnærmelser, bad hun om at måtte komme af vognen igen. Carlsen holdt også hesten an, men inden damen havde fået rejst sig, kastede han hende om i vognen og voldtog hende. Derefter satte han hende af og kørte videre.

Damen gik øjeblikkelig til Valby Politistation og anmeldte det skete. Efter det signalement hun gav på voldtægtsmanden, var politiet straks klar over hvem han var. En opdagelsesbetjent tog ud og anholdt ham. Han kom i grundlovsforhør i går, og her afsagdes der arrestdekret over ham.

Carlsen overtog for et års tid siden slagtermester Petersens forretning i Valby Langgade 39.

Folkets Avis - København 20. november 1911.


Voldtægtsaffæren fra Valby. Slagtermester Carlsen i forhør. - fældende vidneforklaringer.

Sagen mod den arresterede slagtermester Carlsen, kaldet "Stejler-Carl", fra Langgade 39 i Valby, er blevet henvist til 2. kriminalkammer hos assessor Riise.

I går afholdtes det første forhør. Tilsagt var den unge kvinde som Carlsen voldtog. Hun bor på "Hjemmet for unge mødre" i Vigerslev Alle. Desuden var værten fra Flaskekroen Jørgensen samt tre andre herrer der den pågældende aften havde været gæster i kroen, tilsagt som vidner.

Den unge kvinde gav en detaljeret forklaring af overfaldet. Den faldt i det væsentlige sammen med den fremstilling, vi gav her i bladet i går. Hun var dog ikke løbet direkte til politistation, men havde først søgt hjælp i Flaskekroen hvortil hun ankom med iturevne klæder og tilsølet af vejsnavs. Derfra havde man så fulgt hende til politiet.

De vidneforklaringer der i går afgaves i sagen, var af ret fældende karakter for slagtermesteren. Blandt andet oplyste et af vidnerne, at Carlsen der havde forført hans datter og fået et barn med hende, var en rå og brutal person. 

Da der i den sidste tid har været flere tilfælde af voldtægtsforsøg i Valbys nærhed, vil Carlsens hele liv og levned blive nøje undersøgt.

Folkets Avis 21. november 1911.


En uhyggelig sag. 3 småpiger dømte til værgerådsanbringelse for røveri. Den voksne uterlige person går fri.

En højst uhyggelig sag har nylig fundet sin afslutning ude i Valby. Tre piger i 10-12 års alderen er blevet fjernet fra hjemmene af værgerådet, da de [] være overbeviste om at have røvet penge fra en voksen person, med hvem de står i uterligt forhold. Oprindelig er det den voksne person som har lokket pigebørnene til sig, og sagen er endt med at de tre pigebørn har indladt sig i meget graverende forhold. Det er i hvert fald undersøgelsesdommmerens opfattelse som mærkelig nok ikke har ment at den voksne persons handling og optræden er strafbar. Denne afslutning af sagen er meget mærkelig og overraskende, og det er meget beklageligt at denne og beslægtede sager overgives til hr. assessor Rüdinger som navnlig ikke burde betros sager hvor børn skal afhøres. Når man har en så for[]lig og forstående børneven som assessor Julius Møller er det gådefuldt at man afgiver s[ine] sager til hr. Rüdinger. Hvor ringe forståelse denne mand har af sin stilling, vil fremgå af den omstændighed at han ved afhentningen af børnene fra deres hjem, har benyttet uniformerede betjente. Det er ham der her bærer ansvaret. I en samtale som jeg har haft med ham, lod han aldeles ikke til at forstå hvor ganske urigtig denne fremgangsmåde er.

Jeg tør og vil ikke modsige at de tre pigebørn kan have godt af at komme bort fra deres hjemlige omgivelser, men begå nu ikke den frygtelige uret at sende dem til Gunslev Plejehjem eller Lindevangshjemmet. Lad dog være med at behandle disse børn som faldne kvinder, hvorved man kun bereder dem en sørgelig fremtid. Gode plejehjem vil sikkert her være at foretrække. 

P. Sabroe.

Social-Demokraten 21. november 1911.


Assessor Riise ved 2. kriminalkammer behandler i disse dage en sag der er rejst mod en slagter Carlsen fra Valby Langgade. Forleden aften da slagteren kom kørende i Vigerslev Alle, bad en ung dame om at måtte køre med, og dette gav han straks tilladelse til. Imidlertid kørte han en lang tur ud ad landet med hende og til sidst overfaldt han hende og opførte sig gement overfor hende. Næste dag meldte hun ham til politiet, og han blev kort efter anholdt.

Riget (København) 22. november 1911.


Voldtægtsaffæren fra Valby. Slagtermester Carlsen løsladt. - En bøde på 400 kroner.

I lørdags sluttede assessor Riise ved 2. kriminalkammer sagen imod den arresterede slagtermester Carlsen fra Valby og løslod ham imod at han betalte 400 kr. i bøde, hvoraf de 200 kroner gik til fattigkassen, og de 200 kroner til Hjemmet for Mødre i Vigerslev Alle.

Det er under sagen blevet oplyst gennem forskellige vidner, deriblandt hans familie og bekendte, at han ikke ved hvad han foretager sig når han har drukket.

Folkets Avis - København 27. november 1911.


Voldtægtsforbryderen fra Valby, slagtermester Carlsen er mandag formiddag blevet løsladt mod en bøde på 400 kr. Bøden blev så lille fordi det ved vidner er godtgjort at han i beruset tilstand ikke er ganske klar over sine handlinger.

Holstebro Dagblad 28. november 1911.

Viktualiehandler på Eschrichtsvej. 

Hårdt såret telefonarbejder.

I går formiddags mellem klokken 10 og 11 blev telefonarbejder Larsen, boende i Eskilsgade, ramt af en alvorlig ulykke, mens han arbejdede på ejendommen Valby Langgade nr. 40. Han styrtede nemlig ned fra en stige omtrent i anden sals højde og forslog sig voldsomt i hovedet samt brækkede sit ene ben. Bevidstløs og blodig blev den hårdt sårede arbejder kørt i ambulancevogn den lange vej til Kommunehospitalet.

Social-Demokraten 28. november 1911.


Når man stjæler med hest og vogn.

Politibetjent Binderkrantz fra Valby var i nat på en lille runde med sin hund, Thor. Da de kom i nærheden af en oplagsplads for metaller, dukkede hunden sig pludselig og begyndte at snuse svagt. 

Betjenten kunne selv ikke se noget, men han forstod på hunden at der var noget galt på færde. Han listede sig nærmere og da så han at der holdt et køretøj ved plankeværket. Oppe i vognen stod en mand og modtog nogle metalplader som den anden rakte ud over plankeværket.

I næste nu fløj "Thor" hen på ham der stod i vognen og holdt ham fast, mens Binderkrantz satte over plankeværket og anholdt den anden. Det var to arbejdere fra Vesterbros sidegader der havde sat tyverier i scene på denne dristige måde. Nu skal de til at gøre regnskab for deres meritter, og regnskabets facit bliver at de to må tilbringe julen i fængsel.

Aftenbladet (København) 8. december 1911.


F. L. Smidth & Co.

F. L. Smidth & Co. udførte det første cementfabriksanlæg i 1888-89 som ingeniører for "Skånska Cement Aktiebolaget" i Malmø. I 1897 byggede firmaet sin egen maskinfabrik i Valby. I 1911 har F. L Smidth & Co. foruden denne maskinfabrikker i Lübeck og i New York samt filialkontorer i Berlin, London og New York. I København beskæftiger firmaet alene mellem 500 og 600 ingeniører, funktionærer og arbejdere.

Denne forgrenede forretnings hovedvirksomhed er tilvirkning af arbejdsmaskiner til cementfabrikker og til mineindustri samt udførelse af planer til disse anlæg. Virksomhedens omfang karakteriseres bedst ved nogle oplysninger om dens nuværende beskæftigelse: Danmarks årlige produktion af Portland-cement er for tiden ca. 2½ million tønder, fordelt på 7 fabrikker. F. L. Smidth & Co. har for tiden ordrer indenfor nyanlæg omkring i verden til mere end det tredobbelte af denne årsproduktion.

Til ledelse af byggearbejderne, opstilling af maskinerne og igangsætningerne behøves en stor stab af dygtige ingeniører, kemikere, montører og brændemestre etc. Hele denne stab er til stadighed spredt omkring i verden, for tiden fra de store anlæg i Bellingham (ved den amerikanske stillehavskyst) og Portland i staten Oregon til den kinesiske Stillehavskyst ved Liau-tung-bugten (se hosstående). Samtidig igangsættes den første tyrkiske cementfabrik ved Skutari i Lilleasien af firmaets danske ingeniører. Andre af disse er beskæftigede omkring i Rusland, Østrig-Ungarn, England, Spanien, Frankrig, Belgien, Tyskland etc.

F. L. Smidth & Co. indtager for tiden den førende stilling i den store og vigtige cementindustri og har godtgjort, at vi danske på det industrielle område magter ikke alene at være med, men endog at føre an.

Dagbladet (København) 25. december 1911.


Satan på spring foran Jesuskirken. Er det valbygensernes sognedjævel ?

Foran Jesuskirken i Valby viser et fritstående Monument: Jesus hængende på Korset.

Fra Jesuskorset står der imidlertid til højre en anden statue, der forestiller en mærkelig Gripominus, som vi studser over. For fra hvilket rædselskabinet er dog dette uhyre udgået? Forestiller det et forhistorisk amfibie, eller en sværgende skovånd fra en skummel menneskeæderø?

Og det er ikke uden grund, at vi spørger: for denne gyselige statue har menneskeben som en landevejsløber og ophovnede fødder som en engelsk trampemøllefange. Men i stedet for tæer har de mærkelige fødder kløer der krøller energisk opad. som om de trænerede til gå i knudetov.

Dette aparte væsen stikker lang menneskearm frem over den lave tjørnehæk, med en åben gribegrisk lab, som er den fæleste næve vi endnu har set. For det er en fingerløs hånd med tre krumme torne så store som hummerkløer. Hele armbevægelsen ser frygtindgydende ud. Det er klart nok at den græsselige tingest ikke griber efter pandekager.

Den lange arm med den abnorme hånd udgår fra en stærk, vandret liggende, fremad-ludende, radmager menneskekrop, hvor ribbenene står som bøjler, medens mavehuden ligger i plichelæg.

Den vender det hvide ud af øjnene som en gal vallak. Og i dens grusomme, appetitoplagte åsyn breder sig en udpræget sanselig mund, der er forsynet med to rækker velbevarede bjørnetænder.

Den har horn, altså må den efter jordiske begreber være en “han”. Men det er unægtelig en ond svend, fæl at møde i en hulvej. For hans knæ, albuer og hage er pyntet med krumme, spidse kløer af størrelse som fuldt udvoksede vildsvinetænder, så han ville ikke være morsom at lage livtag med.

Der er dog samtidig noget nobelt over hans optræden. Med den anden hånd, der også har kløer, holder han nemlig sin hale i vejret, op ad ryggen, klar af den blottede, menneskelignende bag ....

Foreløbig står han nu fast på sin granitsokkel, men hvem ved, hvad han kan finde på!

Vi falder i tanker over, om dette frygtelige uhyre er en kopi af en sjælden kannibalgud. eller om det er en vild landsknægt i fuld krigsmaling . .

Vi vil lige til at opgive gåden, da vi på soklen opdager en inskription og læser:

“Vågner: thi Djævelen går omkring som en brølende løve, søgende hvem han kan opsluge."

Så mange var ordene. Ak so, ser Djævelen sådan ud, siger vi til os selv. Men vi havde rigtignok forsvoret. at vi nogensinde skulle komme til at møde hans majestæt Belsebub i bronce, kun et par skridt fra en kirkedør. Og vi vil sige, at da vi har hørt Djævelen en del omtale, så gør det os ligefrem ondt, at han skal være så ranglende mager. Af rent menneskelig deltagelse klapper vi derfor hans kødfrie ribben og gør derved den forbløffende opdagelse, at selv Satan er hul. Enten må han så ikke have “opslugt" mange, eller også må han have en snavs fordøjelse.

Men nu ved vore læsere altså hvordan Fanden ser ud i Valby. Og vi skal ikke kunne sige, om han har forandret sig, siden han var løs i Laksegade.

- - -

Til slut et par alvorlige ord. Det forekommer os ikke at det for kristendommens egen skyld er vel betænkt at opstille en Satans-statue ved en kirke og vis a vis frelseren på korset. For det er dog vel ikke tanken, at han skal stå der som en truende konkurrent til vorherre. Det turde vel være nok, at djævlelæren og den evige fortabelse prækes indenfor kirkens mure, så at vi ikke behøver at have en broncestøtte af samme faldne engel udenfor som et vidnesbyrd om et åndsmørkt og sygeligt-ondt kristendomsliv.

Der står jo noget om, at man ikke skal gøre sig guder . , . hvorfor man endnu mindre skal gøre sig djævle, hvis man da er et guds barn. De gamle israelitter med den primitive tænkemåde støbte sig en guldkalv. Men tre tusinde år senere er vi ikke kommet videre end at vi til opstilling på kirkelig grund, gider støbe djævelen i en udmarvet øgles skikkelse.

Folkets Avis - København 28. december 1911.



Et fremtidsbillede.

Det er jo en beklagelig kendsgerning at Københavns beliggenhed ved havet ikke er udnyttet i nogen særlig grad til glæde for byens beboere. Kystarealerne er i privateje langs hele sundet og adgangen til søen derfor spærret for alle andre end det mindretal der er villabeboere eller bade- og cafegæster. Med henblik på dette forhold har man i de senere år haft opmærksomheden henvendt på andre kyststrækninger i byens nærhed, for i tide at redde nogen af dem for det store publikum.

- - -

Vi vil i dag fremdrage en af ideerne i de før omtalte forslag, nemlig den, der gik ud på at lægge en park ved Kalvebod Strand syd for Valby. På grundlag af de præmierede projekter har vor tegner skitseret en sådan park der tænkes beliggende på delvis opfyldt terræn langs kysten mellem Kongens Enghave og Avedøre Holme. Til yderligere orientering skal vi bemærke at Flaskekroen ligger i punkt 1 i parkens udkant, i baggrunden ligger Valby og Søndermarken. Kyststrækningen langs parken er omtrent så lang som Dosseringen fra Gyldenløvsgade til Østerbrogade, og hele parken ca. 500 tønder land stor. Det vil sige godt 3 gange Fælledparken.

Ved nr. 2 er vist et afgrænset, rundt areal der er tænkt udlagt som en friluftsskole med tilhørende bygninger som lærerboliger, opholdsrum, toiletrum m.m. Skoen er baseret på at børnene altid skal være i frisk luft, også når de er "i skole", såfremt vejret tillader det. Ud For skolen ligger badeanstalten (nr. 3). Der tænkes en sporvognslinje ført ud til disse to punkter. Ved nr. 4 ses en restaurationsbygning som vil få en smuk og fordelagtig beliggenhed. Ud for restaurationen tænkes en anløbsbro for fartøjer. Iøvrigt skal parken naturligvis have forskellige pladser til sport, folkemøder og lignende.

Harrestrup Å har sit udløb på denne kyststrækningen, dette har givet ideen til at lade åen danne en så i parken umiddelbart foran udløbet. Man vil på billedet finde søen ovenfor badehuset.

Endelig finder man langs randen af parkens sydvestlige del skitseret en række villaer. Da der er rigeligt med ubebygget areal endda, er det rimeligt at magistraten skaffer sig en indtægt ved salg af disse grunde. På kysten ved restaurationen ses det så meget yndede fluepapir, en opfyldning med sand i stranden, hvor børn og voksne kan nyde strandlivets behageligheder.

Til allersidst skal vi nævne at der til parken tænkes anlagt en alle der udgår fra Søndermarken og fører mellem Jesuskirken og Carlsberg i lige linie til stranden. Der vil fra dens udgangspunkt ved Valby være et herligt bue ned mod stranden.

Vi har her givet bidrag til at den smukke tanke der ligger til grund for planen om "Valbyparken" ved Kalvebod Strand ikke helt bliver glemt når tidens fylde kommer.

Dagbladet (København( 29. december 1911. (forkortet)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar