Valby Tidende nr. 35, maj-dec 1856

Sjællandske Jernbane

Søndag den 11. og mandag den 12. d. m. første og anden pinsedag vil der afgå følgende ekstratog på den Sjællandske Jernbane mellem København og Roskilde:
Fra København til Roskilde kl. 8 formiddag.
Fra Roskilde til København kl. 8½ eftermiddag.
Togene vil holde ved Valby, Glostrup, Taastrup og Hedehusenes stationer.
Billetter fås i billetkontorerne til de sædvanlige priser og under de sædvanlige betingelser.
Direktionen for den Sjællandske Jernbane, den 6. maj 
Rothe.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, 10. maj 1856.)

Jordskokker

Jordskokker som giver betydeligt større udbytte end kartofler, kan stå ude om vinteren, er anvendelige til husholdningsbrug og som alle kreaturer gerne æder, og der er således ingen jordknold der kan sættes ved siden af disse, da man kan fodre med dem til juli, fås til 4 mk. skæppen hos gæstgiver T. Trebbin, Trommesalen på Vesterbro, i Peder Hvidtfeldtsstræde 92-93, i stuen og hos høker Knud Petersen i Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 22.maj 1856)

Udflugt til Valby

Om eftermiddagen gik rejsen atter videre på jernbanen til Valby, en fjerdingvej fra København. Her stod vi af, gik gennem Søndermarken og Frederiksberg Have hvis skønheder gennem Oehlenschlägers og andres digterværker er så bekendte, fik ved slotsforvalterens velvilje adgang til altanen på slottets tag, hvorfra der er en vid og herlig udsigt over hele Københavns omegn, lige fra Sveriges kyst til Roskilde Domkirke, besøgte Oehlenschlägers og Rahbeks grave, skønt den første endnu er vanskelig at finde da den ikke engang bærer digterens navn, og kom derpå gennem den række nye bygninger der hvert år mere og mere gør København og Frederiksberg til en by, forbi den for landets bondestand så betydningsfulde Frihedsstøtte til selve København. Aftenen tilbragtes i Tivoli hvor forlystelserne og navnlig fyrværkeri jo for de fleste af os var noget aldeles nyt.
(Dannevirke, 20. august 1856. Uddrag af en artikel om Rødding Højskoles sommerrejse)

Lynnedslag

(Flp). Ved tordenvejret i fredags slog lynilden ned i et lyststed i Valby, beliggende i nærheden af kroen. Strålen trængte gennem skorstenen, for om i en af stuerne i forskellige retninger, slog et skillerum i stykker og efterlod forskellige spor af sin tilstedeværelse uden dog heldigvis at anrette nogen egentlig skade. Blandt andet fandtes et fugtigt håndklæde så hullet som et si, og på flere steder i gulvet var der dybe huller.
(Dannevirke, 23. august 1856.)

Hest dræbt af tog

Persontoget fra København stod onsdag aften i en ikke ringe fare for at forulykke. Mellem Valby og Glostrup var en hest kommet ind på banen og blev, skønt den gav sig til at galoppere foran maskinen, snart indhentet, da toget var i fuld fart, og naturligvis knust. I alle vognene mærkedes et heftigt stød, eftersom hele vognrækken passerede over dyret, før toget kunne standse. Konduktørerne som løb tilbage for nærmere at undersøge den overståede fares årsag, fandt dyret liggende død i hele dets længde på den ene skinne. Det er rimeligvis at tilskrive lokomotivførerens opmærksomhed og åndsnærværelse at en ulykke blev undgået, for man hørte maskinen signalisere og mærkede en standsning i farten før stødet kom. (Slag. Av.)
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 16. oktober 1856, samt Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 18. oktober 1856. Roeskilde Avis og Avertissementstidende, 18. oktober 1856. Alle citerer fra Slagelse Avis 16. oktober 1856.
Kongeligt privilegeret Aarhus Stifts-Tidende, 20. oktober 1856 tilføjede følgende til notitsen:)
Ifølge “Korsør Avis” havde hesten ligget i grøften, og var da toget nærmede sig, sprunget op på sporet. Før toget kunne standses, var 4 af vognene kørt over dyret. Hverken lokomotivet eller vognene led nogen skade.

Lokomotivet Odin. (Ophav: Leif Jørgensen. Her anvendt uden redigering, ifølge denne side under Creative Commons Attribution Share Alike 4.0.)

Togforsinkelse

Den Sjællandske Jernbane. En af os tilstillet anke kunne vi ikke optage før i morgen, men vi skulle dog her meddele en kort beskrivelse af en tur med godstoget på den Sjællandske Jernbane den 13. december. Toget fra Korsør ankom den nævnte dag i rette tid til Ringsted, men da det efter nogen venten var kommet ca. 1000 Alen fra stationen, standsede det, efter hvad der fortaltes, fordi rørene var “blevet utæt” eller “havde forskudt sig”. Der blev da sendt mundtlig besked til stationsforstanderen i ringsted om at telegrafere til København efter et nyt lokomotiv, og efter megen støden, trækken, slæben, avanceren og retireren nåede toget omsider Borup, hvor de stakkels passagerer dog fik lov til at stige ud og røre de trætte lemmer. Fra Borup gjorde man efter et ophold af ca. ¾ time nye forsøg på at komme videre, men det lykkedes kun derved at man lod godsvognene blive tilbage, og således nåede det lille tog til sidst Roskilde kl. 6. Det tog 1½ time forinden det allerede fra Ringsted bestilte lokomotiv kom og var færdigt til at bringe toget videre, og da dette havde nået Valby, måtte det holde en halv time for at lade persontoget fra København passere, så at godstoget ført indtraf i København efter kl. 9 i stedet for kl. 6. Det er ejendommeligt for et dansk publikum, at passagererne tog alt dette fra den humoristiske side: I Valby hilste de persontoget fra København med rungende hurraråb, og her på banegården havde de således vænnet sig til at sidde i vognene, at det slet ikke ville stå ud igen, og de forlod dem først efter et velfortjent, ironisk leve for den Sjællandske Jernbane og dens fortræffelige drift, hvilket modtoges med en ny storm af hurraråb.
(Dagbladet (København), 16. december 1856.)

Selv om kartofler havde været kendt i århundreder i Danmark, blev den modsat mange andre lande i Europa til langt ind i 1800-tallet kun anvendt til grise. Hvilket gjorde at kartoffelskimmel som betød en sultekatastrofe i fx Irland hvor hele almuen levede af kartofler, ikke fik nogen synderlig betydning i Danmark. Jordskokker havde sydamerikanske indianere spist længe, og den egnede sig fortrinligt til det danske klima med kulde og frost. Den slog dog aldrig for alvor igennem, og blev senere udkonkurreret af kartofler. Dyrkningen af den fortsatte dog til op til 2. Verdenskrig.